Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 172
Offentligt
1694009_0001.png
22. november 2016
J.nr. 16-1629285
Til Folketinget – Kulturudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 25. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Kopi af KUU alm. del - svar på spm. 25 om, hvilke konsekvenser EU-dommen om, at det er ulovligt at lægge moms på tv- og radiolicenser i Tjekkiet, har for Danmark, fra skatteministeren
1694009_0002.png
Spørgsmål
I juni 2016 faldt der en EU-dom, hvor det blev fastslået, at det er ulovligt at lægge moms
på tv- og radiolicens i Danmark. Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser dom-
men har for Danmark, herunder om det fremover vil være ulovligt at lægge moms på
licens i Danmark, og hvilke overvejelser det i bekræftende fald giver ministeren anledning
til?
Svar
EU-Domstolen har afsagt dom i en tjekkisk anlagt sag om moms på licens (C-11/15,
Česk�½ rozhlas). Domstolen udtaler i dommen, at en tjekkisk offentlig radiovirksomhed,
der finansieres af en obligatorisk lovpligtig licensafgift, som betales af de personer, der
ejer eller er i besiddelse af en radiomodtager, og udøves af et ved lov oprettet radiosel-
skab, ikke udgør levering af tjenesteydelser, som ”foretages mod vederlag”, og derfor ikke
er omfattet af momssystemets anvendelsesområde.
Sagen udtaler sig altså ikke om danske forhold. Til forskel fra Tjekkiet har Danmark fx en
stand still-bestemmelse, der giver Danmark specifikt lov til at opkræve moms af licens.
Skatteministeriet er ved at analysere, hvilke konsekvenser dommen har for Danmark. I
forbindelse med analysen er der bl.a. rettet henvendelse til andre EU-lande, som har et
licenssystem, der ligner det danske. Så snart analysen er afsluttet, vender jeg tilbage hertil.
Side 2 af 2