Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 188
Offentligt
1694481_0001.png
Den 29. november 2016
MFVM 190
Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chrom trioxide til industriel anvendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet chrom trioxide til industriel galvanisering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Forslaget giver den tyske virksomhed Grohe AG (Grohe) tilladel-
se til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på
henholdsvis 10 og 12 år fra vedtagelsen af godkendelsen.
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 7.-8. december 2016.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej
heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren
har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet, idet der dog er usikkerheder i forhold til
data vedrørende eksponering af arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Dog er den
beregnede maksimale koncentration i arbejdsmiljøet lavere end Arbejdstilsynets gældende grænse-
værdi. Regeringen kan derfor stemme for Kommissionens forslag. Regeringen finder dog, at risici
for den generelle befolkning overstiger et acceptabelt niveau. Regeringen vil derfor lægge vægt på,
at det i forslaget tydeliggøres, at ansøgeren skal nedbringe risikoen for den generelle befolkning via
miljøet.
Baggrund
Kommissionen har den 16. november 2016 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til mulig af-
stemning på REACH-komiteens møde den 7.-8. december 2016. Kommissionen vil herefter i henhold
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 188: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chrom trioxide til industriel anvendelse
1694481_0002.png
til REACH træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningen fra virksomheden Grohe om god-
kendelse til fortsat at anvende chrom trioxide i EU.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er kvali-
ficeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I
appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Grohe om fortsat anvendelse af chrom tri-
oxide, til følgende:
1.
Til industriel anvendelse til galvanisering
2.
Til industriel anvendelse til forbehandling i galvaniseringsprocessen
REACH-forordningen indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer. Godken-
delsesordningens formål er på sigt at udfase anvendelsen af særligt problematiske stoffer, når der fin-
des alternativer, som er teknisk og økonomisk egnede og udgør en mindre risiko, og indtil da at sikre
kontrol med anvendelsen samt sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter mange virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder udfaser stofferne. I sidste ende skal de virk-
somheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om og få
godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici. I denne konkrete sag er der
tale om en virksomhed i Tyskland, som har søgt om godkendelse til årligt at kunne anvende op til godt
60 tons af stoffet.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Grohe fremsendte den 7. oktober 2015 ansøgning om godkendelse af chrom trioxide til ovennævnte
anvendelser. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af
det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk
vurdering, SEAC, som den 18. april 2016 har afgivet følgende udtalelser:
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 188: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chrom trioxide til industriel anvendelse
1694481_0003.png
o
RAC konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstalt-
ninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i
forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning.
SEAC har i sin analyse konkluderet, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative
stoffer eller teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har
desuden konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici
for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. september 2029 for anvendelse nr. 1 og en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på
10 år fra solnedgangsdatoen frem til den 21. september 2027 for anvendelse nr. 2. Godkendelsen gives
under forudsætning af anvendelse af de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som
ansøgeren har beskrevet. Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren implemen-
terer et overvågningssprogram omfattende årlige målinger af arbejdstagernes inhalation af stoffet,
udledning til spildevand mv.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da chrom (VI) ikke
frigives fra galvaniserede produkter.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 188: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chrom trioxide til industriel anvendelse
1694481_0004.png
Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget i perioden 25. – 28. november 2016.
Forbrugerrådet Tænk har i den forbindelse bemærket, at de ikke har mulighed for at kommentere på
de konkrete godkendelser. Helt grundlæggende mener de dog, at der skal lægges vægt på, at der kun
gives godkendelser til anvendelser, der ikke findes alternativer til, og kun til anvendelser som ikke
vurderes at være problematiske for miljø og sundhed. De opfordre samtidig til, at der bør arbejdes for,
at importerede varer (fra udenfor EU) underlægges samme krav til indholdsstoffer, som produkter
produceret i EU, der er underlagt godkendelsesordningen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socio-økonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en konkret virksomheds specifikke anvendelse af stoffet i for-
bindelse med galvanisering i en årlig mængde på godt 60 tons, hvor der endnu ikke findes alternativer
for ansøgeren. På baggrund af ansøgningen har Kemikalieagenturets risikovurderingskomité, RAC,
konkluderet, at de beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive til be-
grænsning af risici for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Kemikalieagenturets so-
cio-konomiske komité, SEAC, har desuden konkluderet, at de socio-økonomiske fordele opvejer risici
for arbejdstagere. SEAC har på baggrund af ansøgerens oplysninger om analyser og forskning vedrø-
rende alternativer foreslået, at godkendelsen gives for en periode på henholdsvis 12 og 10 år for de 2
anvendelser, hvilket Kommissionen har fulgt. Herudover fremgår i Kommissionens forslag til beslut-
ning om godkendelse vilkår om overvågning af arbejdstagernes udsættelse for stoffet gennem årlige
moniteringer.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til gennemførelsesretsakt, idet den beregnede maksimale koncen-
tration i luften i arbejdsmiljøet (mindre end 1 µg/m
3
) er lavere end den gældende danske grænseværdi
for arbejdsmiljøet på 5 µg/m
3
. Regeringen finder dog, at risici for den generelle befolkning overstiger
et acceptabelt niveau. Derfor bør der lægges vægt på, at det i forslaget tydeliggøres, at risikoen for den
generelle befolkning via miljøet skal reduceres.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4