EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 203
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

2. december 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-238/15

Titel og kort sagsresumé

Bragança Linares Verruga m.fl.

Er den betingelse, som pålægges studerende, der ikke

har bopæl i Storhertugdømmet Luxembourg ved

artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant l’aide

financière de l’État pour études supérieures (lov af

22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til

videregående uddannelse), som blev indføjet ved lov

af 19. juli 2013, nemlig at være barn af en arbejdstager

eller selvstændig erhvervsdrivende, som har haft

lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i Luxembourg i en uafbrudt

periode på mindst fem år på det tidspunkt, hvor den

studerende ansøger om økonomisk støtte til

videregående studier, idet der ikke tages hensyn til

andre tilknytningskriterier, begrundet i de

uddannelses- og budgetpolitiske hensyn, som den

luxembourgske stat har anført, og er den henholdsvis

adækvat og forholdsmæssig i betragtning af det

tilsigtede formål, nemlig at søge at øge antallet af

bosiddende personer, der afslutter en videregående

uddannelse, samtidig med at søge at sikre, at de

pågældende, efter at have benyttet sig af muligheden i

den omhandlede støtteordning for at få finansieret

deres studier, som i givet fald er gennemført i

udlandet, vender tilbage til Luxembourg for at stille

den viden, de på denne måde har erhvervet, til

rådighed for udviklingen af denne medlemsstats

økonomi?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Uddannelses- og

forskningsministeriet

Styrelsen for Videre-

gående Uddannelser

Processkridt

Dom

Dato

14.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

T-115/15

Deza mod ECHA

Afgørelse truffet af den administrerende direktør for

Det Europæiske Kemikalieagentur den 12. december

2014 med referencen ED/108/2014, som ajourfører

og supplerer den nuværende bestemmelse vedrørende

stoffet DEHP på listen over stoffer, der eventuelt

skal optages i bilag XIV til forordning (EF) nr.

1907/2006 (1), annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

TDC

l. Er direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om

forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse

med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(herefter "forsyningspligtdirektivet"), herunder artikel

32, til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler

om, at en virksomhed ikke har krav på særskilt

dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningeme

ved varetagelse af en supplerende obligatorisk

tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i

det omfang virksomhedens overskud på andre

tjenester, der er omfattet af virksomhedens

forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger

underskuddet forbundet med varetagelsen af den

supplerende obligatoriske tjeneste? 2. Er

forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en

medlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder

kun har krav på dækning fra medlemsstaten af

nettoomkostningerne ved varetagelse af supplerende

obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af

direktivets kapitel II, hvis nettoomkostningerne

udgør en urimelig byrde for virksomhederne? 3.

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan

medlemsstaten da bestemme, at der ikke foreligger en

urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende

obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af

direktivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set

har opnået overskud ved varetagelsen af alle de

tjenester, hvor virksomheden er pålagt

forsyningspligt, herunder ved levering af de tjenester

som virksomheden også ville have leveret uden

pålægget om forsyningspligt? 4. Er

forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en

medlemsstat fastsætter regler om, at en udpeget

virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen af

forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II

beregnes som forskellen mellem samtlige indtægter

og samtlige omkostninger, der er forbundet med

levering af den pågældende ydelse, herunder de

indtægter og omkostninger virksomheden også ville

have haft uden at være pålagt forsyningspligt? 5. Hvis

de nationale regler, der er tale om, jf. spørgsmål 1-4,

anvendes på en supplerende obligatorisk tjeneste, der

pålægges udført ikke alene i Danmark, men både i

Danmark og i Grønland, der i henhold til TEUF's

bilag II er et oversøisk land eller territorium, gælder

svarene på spørgsmål 1-4 da også for den del af

pålægget, der angår Grønland, når pålægget meddeles

af danske myndigheder til en virksomhed, der er

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Mundtlig

forhandling

15.12.16

C-327/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

Dom

21.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

etableret i Danmark, og virksomheden ikke i øvrigt

har aktiviteter i Grønland? 6. Hvilken betydning har

artikel 107, stk. I, og 108, stk. 3, TEUF, samt

Kommissionens afgørelse af 20. december 20 110m

anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2,

TEUF, på statsstøtte i form af kompensation for

offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har

laet overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse'' for besvarelsen af spørgsmål l-

S? 7. Hvilken betydning har princippet om mindst

mulig konkurrenceforvridning i blandt andet

forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3,

stk. 2, og præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26

samt ibilag IV, del B, for besvarelsen af spørgsmål l-

S? 8. Såfremt bestemmelser i forsyningspligtdirektivet

er til hinder for nationale ordninger som nævnt i

spørgsmål 1, 2 og 4, har disse bestemmelser eller

hindringer da direkte virkning? 9. Hvilke nærmere

omstændigheder skal indgå i vurderingen af, om en

national ansøgningsfrist som den i punkt 3.17

beskrevne, såvel som dens anvendelse, er i

overensstemmelse med loyalitets-, ækvivalens- og

effektivitetsprincipperne i EU-retten?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-33/16

Titel og kort sagsresumé

1) Skal artikel 148, litra d), i Rådets direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

fortolkes således, at lastning og losning af et fartøj er

ydelser i denne bestemmelses forstand, der er bestemt

til at dække et direkte behov i forbindelse med

søgående fartøjers ladning som omhandlet i dette

direktivs artikel 148, litra a)? 2) Skal artikel 148, litra

d), i direktiv 2006/112/EF henset til præmis 24 i

Domstolens dom Elmeka, forenede sager C-181/04 –

C-183/04, hvorefter afgiftsfritagelsen i henhold til

denne bestemmelse ikke kan udvides til at omfatte

levering af tjenesteydelser i et forudgående

handelsled, fortolkes således, at dette også gælder for

den i nærværende sag omtvistede tjenesteydelse, hvor

den tjenesteydelse, der i første handelsled leveres af

en af A Oys underentreprenører, omfatter en

tjenesteydelse, som direkte fysisk vedrører ladningen,

og som A Oy viderefakturerer til speditøren eller

transportøren? 3) Skal artikel 148, litra d), i direktiv

2006/112/EF henset til præmis 24 i Domstolens

ovennævnte dom, hvorefter afgiftsfritagelsen i

henhold til denne bestemmelse kun gælder for

tjenesteydelser, der leveres direkte til rederiet,

fortolkes således, at denne afgiftsfritagelse ikke kan

finde anvendelse, såfremt tjenesteydelsen leveres til

den, der har råderet over ladningen, f.eks.

eksportøren eller importøren af varerne?

Interessant

SKAT

Processkridt

Dato

07.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

C-686/15

Vodoopskrba i odvodnja

Hvorledes beregnes prisen for leveret vand, der

faktureres pr. lejlighed i en beboelsesejendom eller pr.

enfamiliehus, i henhold til EU-retten? Betaler

unionsborgere fakturaerne for deres vandforbrug,

således at de udelukkende betaler for det forbrug, der

faktisk aflæses på vandmåleren, eller betaler de

desuden andre poster eller udgifter?

Undis Servizi

1. Skal artikel 5, nr. 1, litra a), i Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

fortolkes således, at begrebet »sager om

kontraktforhold« også omfatter et krav på

kompensation i henhold til artikel 7 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser

om kompensation og bistand til luftfartspassagerer

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange

forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)

nr. 295/91, som gøres gældende over for et

transporterende luftfartsselskab, som ikke er den

pågældende passagers medkontrahent? 2. Dersom

artikel 5, nr. 1, i forordning (EF) nr. 44/2001 finder

anvendelse: Skal afgangsstedet for den første

delstrækning i forbindelse med en persontransport

med en flyforbindelse, som består af flere flyvninger

uden nævneværdigt ophold i omstigningslufthavnene,

betragtes som opfyldelsessted i henhold til artikel 5,

nr. 1, litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001, selv

om flyforbindelsen er blevet gennemført af

forskellige luftfartsselskaber, og sagen er anlagt mod

det transporterende luftfartsselskab for en anden

delstrækning, hvor der er indtrådt en stor forsinkelse?

Stichting Brein

1) Skal ophavsretsdirektivets artikel 3, stk. 1, i

fortolkes således, at der er tale om »en overføring til

almenheden« i denne bestemmelses forstand, når en

person sælger et produkt (medieafspiller), hvori

denne person har installeret add-ons, der indeholder

hyperlinks til netsteder, på hvilke ophavsretligt

beskyttede værker såsom film, serier og

liveudsendelser er gjort direkte tilgængelige uden

rettighedshaverens samtykke? 2) Gør det herved

nogen forskel – hvis de ophavsretligt beskyttede

værker i det hele endnu ikke tidligere eller

udelukkende via et abonnement har været

offentliggjort på internettet med rettighedshaverens

samtykke? – hvis de add-ons, som indeholder

hyperlinks til netsteder, hvor ophavsretligt beskyttede

værker er gjort direkte tilgængelige uden

rettighedshaverens samtykke, er frit tilgængelige og

også af brugerne selv kan installeres i

medieafspilleren? – hvis de netsteder og således de

ophavsretligt beskyttede værker herpå, som – uden

rettighedshaverens samtykke – er gjort tilgængelige,

Energistyrelsen

Dom

07.12.16

C-553/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

08.12.16

C-527/15

Kulturministeriet

08.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

også kan afspilles af almenheden uden

medieafspilleren?

C-85/15 P

Feralpi mod Kommissionen (appel)

Dom af 9. december 2014 ophæves helt eller delvist,

for så vidt som Kommissionen blev frifundet for

Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og følgelig: (i)

annulleres beslutningen helt eller delvist; (ii) og/eller

annulleres eller i det mindste nedsættes den bøde, der

blev pålagt Feralpi ved beslutningen. Subsidiært

ophæves dom af 9. december 2014 helt eller delvist,

for så vidt som Kommissionen blev frifundet for

Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og sagen hjemvises til

Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at

denne ret træffer afgørelse i realiteten i betragtning af

de bemærkninger, Domstolen måtte fremsætte.

Under alle omstændigheder nedsættes den bøde, der

blev pålagt Feralpi ved beslutningen som følge af den

urimeligt lange varighed af Rettens behandling i sag

T-70/10. Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger for såvel denne instans som i sag T-

70/10.

Skal artikel 56, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem fortolkes således, at den kvote,

som omhandles i artikel 3, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.

oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om

ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af

25.10.2003, s. 32 ff.), og som giver ret til i en nærmere

angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent,

udgør en »lignende rettighed« i henhold til denne

bestemmelse?

Verein für Konsumenteninformation

Sagen vedrører: 1. Agerer et inkassobureau, som i

forbindelse med erhvervsmæssig inddrivelse af

tilgodehavender på vegne af sin ordregiver tilbyder

dennes debitorer at indgå afdragsordninger, i hvilken

forbindelse der beregnes omkostninger i forbindelse

med hans aktivitet, som i sidste ende skal betales af

debitorerne, som »kreditformidler« som omhandlet i

artikel 3, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF? 2. Hvis det første spørgsmål

besvares bekræftende: Er en aftale om en

afdragsordning, der gennem et inkassobureau indgås

mellem en debitor og dennes kreditor, en »gratis

henstand« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra j), i

direktiv 2008/48/EF, hvis debitoren i denne aftale

kun forpligter sig til at betale det ubetalte

tilgodehavende samt de renter og omkostninger, som

han ifølge loven i forvejen skulle have betalt for at

være i mora, altså også uden en sådan aftale?

Udenrigsministeriet

08.12.16

C-453/15

Erhvervsstyrelsen

Dom

08.12.16

C-127/15

Justitsministeriet

Finanstilsynet

Dom

08.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

Forenede

sager C-

401/15, C-

402/15 og

C-403/15

Depesme et Kerrou

1. Med henblik på korrekt opfyldelse af kravet om, at

der ikke udøves forskelsbehandling henset til

bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie

bevægelighed inden for Unionen, sammenholdt med

artikel 45, stk. 2, TEUF, i forbindelse med

vurderingen af den reelle grad af tilknytning, som en

studerende, der ansøger om økonomiske støtte til

videregående studier, har til samfundet og

arbejdsmarkedet i Luxembourg, som er den

medlemsstat, hvor en grænsearbejder har haft lønnet

beskæftigelse eller udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed under de betingelser, der er

fastsat i artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant

l’aide financière de l’État pour études supérieures (lov

af 22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til

videregående studier), der blev tilføjet ved lov af 19.

juli 2013 som en direkte konsekvens af EU-

Domstolens dom af 20. juni 2013 (sag C-20/12), skal

betingelsen om, at denne studerende er »barn« af

denne grænsearbejder, da forstås således, at den

studerende skal være »direkte efterkommer af første

grad, hvis slægtskab med den pågældende er retligt

fastslået«, idet der lægges vægt på det fastslåede

slægtskabsforhold mellem den studerende og

grænsearbejderen, som antages at ligge til grund for

den nævnte tilknytning, eller skal der da lægges vægt

på den omstændighed, at grænsearbejderen »fortsat

forsørger den studerende«, selv om der ikke

nødvendigvis foreligger et retligt slægtskabsforhold

mellem grænsearbejderen og den studerende, og at

der bl.a. foreligger et tilstrækkeligt samlivsforhold

mellem grænsearbejderen og en af den studerendes

forældre, hvis slægtskab til den studerende er retligt

fastslået? 2. I sidstnævnte tilfælde: Skal

grænsearbejderens i teorien frivillige bidrag, såfremt

dette bidrag ikke står alene, men supplerer bidraget

fra den eller de forældre, der har et retligt

slægtskabsforhold til den studerende og derfor i

princippet har forsørgerpligt over for denne, opfylde

visse kriterier om dets beskaffenhed?

Gervais Danone mod KHIM — San Miguel

(B’lue)

Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale

omkostningerne forbundet med sagens behandling

for Retten og San Miguel, Fábricas de Cerveza y

Malta, SA tilpligtes at betale omkostningerne

forbundet med sagens behandling for

Harmoniseringskontoret.

TestBioTech m.fl. mod Kommissionen

Påstande: Sagen antages til realitetsbehandling.

Kommissionens afgørelse af 8. januar 2013 om afslag

på sagsøgernes anmodninger om en intern

gennemgang af Kommissionens afgørelse nr.

Udenrigsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Dom

15.12.16

T-808/14

Erhvervsministeriet

Dom

15.12.16

T-177/13

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

15.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

2012/347/EU af 28. juni 2012 om tilladelse i henhold

til forordning nr. 1829/2003 om genetisk

modificerede fødevarer og foderstoffer til Monsanto

Europe SA til markedsføring af selskabets genetisk

modificerede MON 87701 × MON 89788-sojabønne

annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger. Der træffes sådanne

foranstaltninger, der måtte findes fornødne.

C-672/15

Noria Distribution

Det første spørgsmål: Er direktiv 2002/46/EF og de

fællesskabsretlige principper vedrørende varernes frie

bevægelighed og gensidig anerkendelse til hinder for

indførelse af en procedure vedrørende gensidig

anerkendelse af kosttilskud baseret på vitaminer og

mineraler fra en anden medlemsstat, idet den

udelukker, at der iværksættes en forenklet procedure

for produkter, som lovligt er markedsført i en anden

medlemsstat, og som er baseret på næringsstoffer,

hvis værdier overskrider de grænseværdier, der er

fastsat ved bekendtgørelse af 9. maj 2006? Det andet

spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF, navnlig

direktivets artikel 5, tillige med de principper, der

følger af EU-Domstolens retspraksis vedrørende

bestemmelserne om varernes frie bevægelighed, at

der fastsættes maksimale daglige doser af vitaminer

og mineraler, der er proportionale med den

anbefalede daglige tilførsel, idet der lægges en værdi

til grund svarende til tre gange den anbefalede daglige

tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer de

mindste risici, en værdi svarende til den anbefalede

daglige tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer en

risiko for overskridelse af den sikre

maksimumgrænse, samt en lavere værdi end den

anbefalede daglige tilførsel, eller sågar nul, for de

næringsmidler, der indebærer de største risici? Det

tredje spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF, tillige

med de principper, der følger af EUDomstolens

retspraksis vedrørende bestemmelserne om varernes

frie bevægelighed, at der fastsættes doser alene under

hensyn til indenlandske videnskabelige anbefalinger,

uanset at konklusionen i nyere, internationale

videnskabelige anbefalinger under tilsvarende

betingelser er højere doser? Det er utvivlsomt, at

denne usikkerhed ikke gælder samtlige de produkter,

der er nævnt i anklageskriftet, men en opdeling af

sagen vil medføre inkohærens, og under alle

omstændigheder er vurderingen og gennemførelsen

af en eventuel sanktion kun mulig, såfremt samtlige

retlige og materielle grundlag vedrørende

overtrædelsen er til stede. Den præjudicielle

forelæggelse indebærer umiddelbart, at det ligeledes er

nødvendigt at udsætte sagen for så vidt angår samtlige

øvrige påstande vedrørende sagens realitet samt for så

vidt angår de påstande, som sagens civile parter har

nedlagt.

Tekdemir

1) Er målsætningen om en effektiv styring af

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsstyrelsen

15.12.16

C-652/15

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

15.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

migrationsstrømme et tvingende alment hensyn, som

er egnet til at nægte en på Forbundsrepublikkens

område født tyrkisk statsborger dispensation fra

kravet om opholdstilladelse, som han ville være

berettiget til på grundlag af standstillklausulen i artikel

13 i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr.

1/80 af 19. september 1980 om udvikling af

associeringen? 2) Såfremt Den Europæiske Unions

Domstol besvarer dette spørgsmål bekræftende:

Hvilke kvalitative krav skal der stilles til et »tvingende

alment hensyn« for så vidt angår målsætningen om en

effektiv styring af migrationsstrømme?

C-256/15

Nemec

1) Skal bestemmelsen i artikel 2, nr. 1), tredje afsnit, i

direktiv 2000/35 fortolkes således, at en fysisk person

– i en ordning, hvori der til vedkommende med

henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet

udstedes en tilladelse, som angiver den aktivitet, der

er genstand for tilladelsen – ikke anses for en

virksomhed, og at der således ikke foreligger en

handelstransaktion som omhandlet i den nævnte

bestemmelse i direktivet, såfremt den retlige

transaktion, som den forsinkede betaling er afledt af,

vedrører en aktivitet, som ikke er omfattet af

tilladelsen? Såfremt det foregående spørgsmål

besvares benægtende: 2) Skal bestemmelsen i artikel

2, nr. 1), tredje afsnit, i direktiv 2000/35 fortolkes

således, at en fysisk person anses for en virksomhed,

og at den retlige transaktion, som den forsinkede

betaling er afledt af, således udgør en

handelstransaktion som omhandlet i den nævnte

bestemmelse, såfremt den konkrete retlige transaktion

ikke henhører under vedkommendes registrerede

aktivitet, men er udledt af en aktivitet, som i sin natur

kan være en økonomisk aktivitet, og for hvilken en

faktura er udstedt? 3) Er reglen om, at anvendelsen af

morarenter afbrydes, når beløbet af påløbne ubetalte

renter svarer til hovedstolsbeløbet (reglen ne ultra

alterum tantum), i strid med bestemmelserne i

direktiv 2000/35?

Vieira

Sagen vedrører: 1 – Er det i henhold til det fjerde

motorkøretøjsforsikringsdirektiv (Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af

16.5.2000, som affattet ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/14/EF af 11.5.2005), navnlig

betragtning 16a og artikel 4, i betragtning af denne

artikels stk. 4, 5 og 8 i sin helhed (gennemført i

portugisisk ret ved artikel 43 i lovdekret nr. 522/85 af

31.12., som affattet ved lovdekret nr. 72-A/2003 af

14.4.) muligt at sagsøge en repræsentant for et

forsikringsselskab, der ikke udøver virksomhed i det

land, hvor der er indledt en retssag om erstatning i

forbindelse med en trafikulykke på baggrund af den

lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer, der

er indgået i et andet EU-land? 2 – Såfremt

spørgsmålet besvares bekræftende, afhænger denne

Justitsministeriet

Dom

15.12.16

C-558/15

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

15.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

mulighed for at sagsøge repræsentanten da af de

nærmere betingelser for den

repræsentationsbemyndigelse, der forbinder

repræsentanten med forsikringsselskabet?

C-646/15

Trustees of the P Panayi Accumulation &

Maintenance Settlements

1) Er det foreneligt med etableringsfriheden, de frie

kapitalbevægelser og den frie udveksling af

tjenesteydelser, at en medlemsstat indfører og

opretholder lovgivning såsom section 80 i Taxation

of Chargeable Gains Act 1992, hvorefter der sker

beskatning af urealiserede gevinster på værdien af

aktiver i en trustfund, såfremt trustees i en trust på

noget tidspunkt ophører med at have bopæl eller

sædvanligt opholdssted i medlemsstaten? 2) Forudsat

at en sådan beskatning begrænser udøvelsen af den

relevante frihed, kan en sådan beskatning da

begrundes i en afbalanceret fordeling af

beskatningskompetencen, og er en sådan beskatning

da forholdsmæssig, såfremt lovgivningen hverken

giver trustees mulighed for at udskyde beskatningen

eller at foretage afdragsvis betaling eller tager hensyn

til et efterfølgende fald i værdien af trustens aktiver?

Navnlig forelægges Domstolen følgende spørgsmål:

3) Er det i strid med nogle af de grundlæggende

friheder, at en medlemsstat beskatter urealiserede

kapitalgevinster på værdistigningen af aktiverne i en

trust på det tidspunkt, hvor flertallet af trustees

ophører med at have bopæl eller sædvanligt

opholdssted i medlemsstaten? 4) Kan den restriktion

af den frie bevægelighed, der opstår ved denne

exitbeskatning, begrundes i hensynet til at sikre en

afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen

under omstændigheder, hvor det var muligt, at

kapitalgevinster i form af realiserede gevinster stadig

kunne beskattes, men kun såfremt bestemte

omstændigheder opstod i fremtiden? 5) Skal

forholdsmæssigheden bestemmes ud fra de faktiske

omstændigheder i den enkelte sag? Er den restriktion,

der opstår ved en sådan beskatning, navnlig

forholdsmæssig under omstændigheder, hvor: a)

lovgivningen ikke fastsætter en mulighed for at

udskyde skattebetalingen eller for afdragsvis betaling,

eller for at der kan tages hensyn til efterfølgende fald i

værdien af trustens aktiver efter exit, b) men hvor,

under de særlige omstændigheder ved den

skatteansættelse, som er genstand for appel, aktiverne

blev solgt, før skatten forfaldt, og de relevante aktiver

ikke faldt i værdi mellem flytningen af trusten og

salgsdatoen?

Pinckernelle

Skal REACH-forordningens artikel 5 fortolkes

således, at stoffer, med forbehold af REACH-

forordningens artikel 6, 7, 21 og 23, kun må

eksporteres fra Unionens område, hvis de, i det

omfang dette kræves, er blevet registreret i henhold til

de relevante bestemmelser i REACH-forordningens

Finanstilsynet

21.12.16

C-535/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

21.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

afsnit II?

Forenede

sager C-

508/15 og

C-509/15

Ucar m.fl.

1. Skal artikel 7, stk. 1, første led, i afgørelse nr. 1/80

fortolkes således, at betingelserne heri også er opfyldt,

når [org. s. 2] det i en periode, der lå inden den

periode på tre år, hvor et familiemedlem havde lovlig

bopæl hos den tyrkiske arbejdstager, som havde

tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, forholdt sig

således, at den hovedberettigede, efter at det

pågældende familiemedlem havde fået tilladelse til at

flytte sammen med ham, havde forladt det lovlige

arbejdsmarked i medlemsstaten? 2. Skal artikel 7, stk.

1, i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at en

forlængelse af en opholdstilladelse udgør en tilladelse

til at flytte sammen med en tyrkisk arbejdstager, der

har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, når det

pågældende familiemedlem siden sin tilflytning, der

var givet tilladelse til i denne bestemmelse, uafbrudt

har boet sammen med den tyrkiske arbejdstager, men

sidstnævnte person i mellemtiden havde forladt

arbejdsmarkedet og først havde tilknytning til

arbejdsmarkedet igen på det tidspunkt, hvor

opholdstilladelsen blev forlænget?

Bietergemeinschaft Technische

Gebäudebetreuung und Caverion Österreich

1. Skal artikel 1, stk. 3, i direktiv 89/665/EØF om

samordning af love og administrative bestemmelser

vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i

forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt

bygge- og anlægskontrakter, EFT L 395 af 30.

december 1989, s. 33, som ændret ved direktiv

2007/66/EG om ændring af Rådets direktiv

89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår

forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i

forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter,

EUT L 335 af 20. december 2007, s. 31, (direktiv

89/665) på baggrund af principperne i Domstolens

dom af 4. juli 2013 i sag C-100/12, Fastweb SpA,

fortolkes således, at en tilbudsgiver, hvis bud

retskraftigt er blevet udelukket af ordregiveren, [org.

s. 2] og som derfor ikke er berørt tilbudsgiver i

henhold til artikel 2a i direktiv 89/665, kan nægtes

adgang til at klage over en tildelingsbeslutning

(beslutning om indgåelse af en rammeaftale) og

indgåelsen af en kontrakt (herunder den i henhold til

direktivets artikel 2, stk. 7, krævede ydelse af

skadeserstatning), selv om kun to tilbudsgivere har

afgivet bud og buddet afgivet af den valgte

tilbudsgiver, hvis bud er blevet antaget, ifølge den

ikke-berørte tilbudsgivers anbringender ligeledes

burde have været udelukket? Såfremt spørgsmål 1

besvares benægtende: 2. Skal artikel 1, stk. 3, i direktiv

89/66 på baggrund af principperne i Domstolens

dom af 4. juli 2013 i sag C-100/12, Fastweb SpA,

fortolkes således, at den ikke-berørte tilbudsgiver (i

henhold til direktivets artikel 2a) da kun skal

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

21.12.16

C-355/15

Beskæftigelsesministe-

riet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

21.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

indrømmes adgang til at klage, a) såfremt det af

klageprocedurens sagsakter klart fremgår, at den

valgte tilbudsgivers bud ikke er lovligt? a) såfremt det

af andre grunde fremgår, at den valgte tilbudsgivers

bud ikke er lovligt?

C-272/15

Swiss International Airlines

1. Tilsidesætter Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse 377/2013/EU af 24. april 2013 (herefter

»afgørelsen«) det generelle ligebehandlingsprincip i

EU, i det omfang den indfører et moratorium for så

vidt angår de krav om returnering af emissionskvoter,

der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 (som

ændret ved forskellige instrumenter, herunder

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/101/EF af 19.11.2008) med hensyn til

flyvninger mellem EØS-stater og næsten samtlige

stater uden for EØS, men ikke udvider moratoriet til

flyvninger mellem EØS-stater og Schweitz? 2.

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftede, hvilke

retsmidler har en sagsøger som Swiss International

Airlines AG, der har returneret emissionskvoter med

hensyn til flyvninger, som fandt sted i løbet af 2012

mellem EØS-stater og Schweitz, da til rådighed til

retablering af sagsøgers stilling til, hvad den ville have

været, hvis ikke flyvninger mellem EØS-stater og

Schweitz var blevet udelukket fra moratoriet?

Herunder navnlig: a) Skal registret berigtiges således,

at det afspejler det lavere antal kvoter, som en sådan

sagsøger ville have skullet returnere, såfremt

flyvninger til eller fra Schweitz havde været omfattet

af moratoriet? b) Hvad (om noget) skal den nationale

kompetente myndighed og/eller den nationale

domstol i givet fald foretage sig, for at de yderligere

returnerede kvoter tilbageleveres til sådan en

sagsøger? [Org. s. 2] c) Har en sagsøger ret til

erstatning i henhold til artikel 340 TEUF fra Europa-

Parlamentet og Rådet for noget lidt tab, der er lidt

ved at returnere af yderligere kvoter som følge af

afgørelsen? d) Har sagsøger ret til en anden form for

afhjælpning og i givet fald hvilken?

Florescu e.a.

Sagen vedrører: 1. Kan et memorandum såsom

Aftalememorandum mellem Det Europæiske

Fællesskab og Rumænien af 23. juni 2009,

offentliggjort i Monitorul Oficial al României den 1.

juli 2009, nr. 455, anses for at være en retsakt, en

beslutning, en meddelelse osv., som ifølge

Domstolens praksis (dom af 3.2.1976, 59/75, Flavia

Manghera, og af 20.3.1997, C-57/95, Frankrig mod

Kommissionen) har juridisk værdi og kan fortolkes af

Den Europæiske Unions Domstol? 2. I bekræftende

fald, skal Aftalememorandum mellem Det

Europæiske Fællesskab og Rumænien af 23. juni

2009, offentliggjort i Monitorul Oficial al României

den 1. juli 2009, nr. 455, da fortolkes således, at

Europa-Kommissionen – med henblik på at afbøde

Energistyrelsen

Dom

21.12.16

C-258/14

Udenrigsministeriet

21.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

konsekvenserne af finanskrisen gennem reduktion af

personaleomkostningerne – lovligt må pålægge

vedtagelsen af en national lov, som fratager en person

retten til bidragspligtig pension, der er optjent

gennem mere end 30 år, og som er fastlagt lovligt og

oppebåret inden lovens indførelse, fordi personen

oppebærer løn for en anden aktivitet udøvet i kraft af

en anden arbejdskontrakt end den, ifølge hvilken

personen er pensioneret? 3. Skal Aftalememorandum

mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien af

23. juni 2009 fortolkes således, at Europa-

Kommissionen – med henblik på at afbøde

konsekvenserne af finanskrisen – lovligt må pålægge

vedtagelsen af en national lov, hvorefter en person

fuldstændigt og tidsubegrænset fratages retten til

bidragspligtig pension, der er optjent gennem mere

end 30 år, og som er fastlagt lovligt og oppebåret

inden lovens indførelse, fordi personen oppebærer

løn for en anden aktivitet udøvet i kraft af en anden

arbejdskontrakt end den, ifølge hvilken personen er

pensioneret? 4. Skal memorandummet in integrum,

og især punkt 5, litra d), om omorganisering og

forbedring af den offentlige forvaltnings effektivitet,

fortolkes således, at Europa-Kommissionen – med

henblik på at afbøde konsekvenserne af finanskrisen

– lovligt har pålagt vedtagelsen af en national lov,

hvorefter pensionerede offentlige funktionærer ikke

må kumulere pension med løn? 5. Kan artikel 17, 20,

21 og 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, artikel 6 i traktaten om

Den Europæiske Union (TEU), artikel 110 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

retssikkerhedsprincippet som fastlagt i EU-retten og

Den Europæiske Unions Domstols praksis fortolkes

således, at de er til hinder for en bestemmelse, såsom

artikel 21, stk. 2, i lov nr. 554/2004, ifølge hvilken

alene nationale retsafgørelser på forvaltningsrettens

område kan genoptages i tilfælde af tilsidesættelse af

princippet om EU-rettens forrang, hvorimod

nationale retsafgørelser på andre områder (det civil-,

straffe- og handelsretlige område) i tilfælde af

tilsidesættelse af samme princip om EU-rettens

forrang ikke kan genoptages? 6. Er artikel 6 TEU til

hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter

udbetaling af pension til retsembedsmænd fastlagt på

grundlag af deres indbetalinger gennem mere end 30

års ansættelse inden for retsvæsenet er betinget af

ophøret af deres arbejdskontrakt som

universitetslærer i jura? 7. Er artikel 6 TEU, artikel 17,

stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og Den Europæiske

Unions Domstols praksis til hinder for bestemmelser,

som fratager den berettigede retten til pension, selv

om denne pension er fastlagt på grundlag af

indbetalinger gennem mere end 30 år, mens

retsembedsmændene for deres aktivitet som

universitetslærer særskilt har indbetalt og fortsat

indbetaler til pension? 8. Er artikel 6 TEU,

bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

2000/78 om ligebehandling af alle uanset race eller

etnisk oprindelse og Den Europæiske Unions

Domstols praksis til hinder for en dom afsagt af

forfatningsdomstolen i en medlemsstat, som – i

forbindelse med vurdering af, om

en lov er forenelig med forfatningen – fastslår, at

alene personer udnævnt i kraft af et mandat har ret til

at kumulere pension med løn, hvorimod denne ret

ikke tilkendes retsembedsmænd, der således ikke må

oppebære pension fastlagt på grundlag af individuelle

indbetalinger gennem mere end 30 år, fordi de

sidstnævnte har fortsat deres undervisningsaktivitet

som universitetslærer i jura? 9. Er artikel 6 TEU og

Den Europæiske Unions Domstols praksis til hinder

for bestemmelser, hvorefter udbetaling af

retsembedsmændenes pension fastlagt pågrundlag af

indbetalinger gennem mere end 30 år er

tidsubegrænset betinget af ophøret som

universitetslærer? 10. Er artikel 6 TEU og Den

Europæiske Unions Domstols praksis til hinder for

bestemmelser, som påvirker den rimelige balance

mellem beskyttelse af personers ejendom og det

almene hensyn, idet kun en bestemt kategori af

personer tvinges til at miste retten til

retsembedsmændenes pension, fordi de er ansat som

universitetslærere?

C-201/15

AGET Iraklis

1) Er en national retsforskrift som artikel 5, stk. 3, i

lov nr. 1387/1983, hvorefter gennemførelsen af

kollektive afskedigelser i en virksomhed er betinget af

en godkendelse fra en administrativ myndighed, som

meddeles på grundlag af kriterier vedrørende a)

forholdene på arbejdsmarkedet, b) virksomhedens

situation og c) hensynet til den nationale økonomi, i

overensstemmelse med særligt bestemmelserne i

direktiv 98/59/EF og mere generelt med artikel 49

TEUF og 63 TEUF? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende, er en national retsforskrift med

det anførte indhold da i overensstemmelse med

særligt bestemmelserne i direktiv 98/59/EF og mere

generelt med artikel 49 TEUF og 63 TEUF, når der

foreligger vægtige samfundsmæssige hensyn, såsom

en alvorlig økonomisk krise og særdeles høj

arbejdsløshed?

Palacios Martínez m.fl.

i) Er det foreneligt med princippet om, at urimelige

kontraktvilkår ikke binder forbrugeren, således som

anerkendt i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv

93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler, når de

genoprettende virkninger, der er afledt af, at et

urimeligt vilkår om en minimumsrentesats i en

lånekontrakt er blevet erklæret ugyldigt, ikketillægges

tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for indgåelsen af

kontrakten, men fra en senere dato? ii) Er kriteriet

om, at god tro hos de berørte parter kan være

grundlag for en begrænsning af den tilbagevirkende

Beskæftigelsesministe-

riet

Styrelsen for

Arbejdsmarked og

Rekruttering

Dom

21.12.16

Forenede

sager C-

154/15, C-

307/15 og

C-308/15

Justitsministeriet

Dom

21.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

kraft, der afledes af et urimeligt vilkår, et selvstændigt

begreb i EU-retten, der skal fortolkes ensartet i alle

medlemsstaterne? iii) Såfremt spørgsmålet besvares

bekræftende, hvilke forudsætninger skal da være

opfyldt, for at det kan fastslås, at der foreligger god

tro hos de berørte parter? iv) Er det under alle

omstændigheder i overensstemmelse med god tro hos

de berørte parter, når den erhvervsdrivende ved

udarbejdelsen af kontrakten forårsagede den

manglende gennemsigtighed, der var afgørende for, at

vilkåret var urimeligt? v) Er risikoen for alvorlige

forstyrrelser som grundlag for begrænsningen af den

tilbagevirkende kraft, der afledes af et urimeligt vilkår,

et selvstændigt begreb i EU-retten, der skal fortolkes

ensartet? vi) Såfremt spørgsmålet besvares

bekræftende, hvilke kriterier skal der da tages hensyn

til? vii) Skal risikoen for alvorlige forstyrrelser

vurderes alene under hensyntagen til, at disse kan

finde sted i forhold til den erhvervsdrivende, eller skal

der også tages hensyn til det tab, som en forbruger

lider ved en manglende fuld tilbagebetaling af de

beløb, der er indbetalt i henhold til den nævnte

minimumsrentesats?

C-119/15

Biuro podrózy Partner

1. Kan anvendelse af vilkår i almindelige

forretningsbetingelser, som indholdsmæssigt svarer til

vilkår, som er erklæret ulovlige i en retskraftig dom,

og som er optaget i registret over ulovlige vilkår i

almindelige forretningsbetingelser, i lyset af artikel 6,

stk. 1, og artikel 7 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.

april 1993 om urimelige kontraktvilkår i

forbrugeraftaler (EUT L 95, s. 29), sammenholdt med

artikel 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål

med påstand om forbud på området beskyttelse af

forbrugernes interesser (EUT L 110, s. 30), for så vidt

angår en erhvervsdrivende, som ikke var part i den

sag, der endte med optagelsen i registret over ulovlige

vilkår i almindelige forretningsbetingelser, anses for

en ulovlig handling, som i lyset af national ret udgør

en praksis, der skader forbrugernes kollektive

interesser, og som derfor berettiger til idømmelse af

en bøde i en national forvaltningssag?

Vervloet e.a.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2 og 3 i Europa-

Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj

1994 om indskudsgarantiordninger, i påkommende

tilfælde læst i sammenhæng med artikel 20 og 21 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder og det almindelige lighedsprincip,

fortolkes således, at: a) disse bestemmelser forpligter

medlemsstaterne til at garantere andele i godkendte

kooperative selskaber, der er aktive i finanssektoren,

på samme måde som indskud? b) disse bestemmelser

er til hinder for, at en medlemsstat pålægger den

institution, der delvist står for garantien af de i

direktivet omhandlede indskud, også med et beløb på

Justitsministeriet

Dom

21.12.16

C-76/15

Finanstilsynet

Dom

21.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

indtil 100 000 EUR at garantere for værdien af andele

i et godkendt kooperativt selskab, der er aktivt i

finanssektoren, som tilhører andelshavere, der er

fysiske personer? 2. Er Europa-Kommissionens

afgørelse af 3. juli 2014 »om statsstøtte SA.33927

(12/C) (ex 11/NN) ydet af Belgien – Garantiordning

til beskyttelse af individuelle andelshavere i finansielle

kooperativer« forenelig med artikel 107 og 296 i

traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, for så vidt som den kvalificerer den

garantiordning, der er genstand for afgørelsen, som

ny statsstøtte? 3. Såfremt det andet spørgsmål

besvares benægtende, skal artikel 107 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde da fortolkes

således, at en ordning med statsgaranti til

andelshavere, der er fysiske personer, i godkendte

kooperative selskaber, der er aktive i finanssektoren

som omhandlet i artikel 36/24, stk. 1, første

punktum, nr. 3, i wet van 22 februari 1998 tot

vaststelling van het organiek statuut van de Nationale

Bank van België (lov af 22.2.1998 om fastsættelse af

statutten for den belgiske nationalbank), udgør ny

statsstøtte, der havde skullet anmeldes til Europa-

Kommissionen? 4. Såfremt det andet spørgsmål

besvares bekræftende, er den nævnte afgørelse fra

Europa-Kommissionen da forenelig med artikel 108,

stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, såfremt den fortolkes således, at det

heri lægges til grund, at den i sagen omhandlede

statsstøtte blev gennemført før den 3. marts 2011

eller den 1. april 2011 eller på en af disse datoer, eller

omvendt, såfremt den fortolkes således, at det heri

lægges til grund, at den i sagen omhandlede statsstøtte

blev gennemført på en senere dato? 5. Skal artikel

108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde fortolkes således, at det er en

medlemsstat forbudt at vedtage en sådan

foranstaltning som omhandlet i artikel 36/24, stk. 1,

nr. 3, i lov af 22. februar 1998 om fastsættelse af

statutten for den belgiske nationalbank, såfremt

foranstaltningen gennemfører statsstøtte eller udgør

statsstøtte, der allerede er gennemført, og denne

statsstøtte endnu ikke er anmeldt til Europa-

Kommissionen? 6. Skal artikel 108, stk. 3, i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes

således, at det uden forudgående underretning af

Europa-Kommissionen er en medlemsstat forbudt at

vedtage en sådan foranstaltning som omhandlet i

artikel 36/24, stk. 1, nr. 3, i loven af 22. februar 1998

om fastsættelse af statutten for den belgiske

nationalbank, såfremt foranstaltningen udgør

statsstøtte, der endnu ikke er gennemført?

C-51/15

Remondis

1) Udgør en aftale mellem to lokale myndigheder, på

grundlag af hvilken de lokale myndigheder ved hjælp

af vedtægter stifter et fælles konsortium med egen

juridisk personlighed, som fremover selvstændigt skal

varetage visse opgaver, som hidtil har påhvilet de

Miljø- og

Fødevareministeriet

Økonomi- og

Indenrigsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

21.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

deltagende lokale myndigheder, en »offentlig

kontrakt« som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), når denne

overdragelse af opgaver vedrører tjenesteydelser som

omhandlet i dette direktiv og sker mod betaling, når

konsortiet udøver opgaver, som går ud over det, der

tidligere påhvilede de deltagende lokale myndigheder,

og når overdragelsen af opgaver ikke hører til »de to

kontrakttyper«, som, skønt de er indgået af offentlige

enheder, ifølge Domstolens retspraksis (senest: dom

Piepenbrock, C-386/11, ECLI:EU:C:2013:385,

præmis 33 ff.) dog ikke falder inden for

anvendelsesområdet for de EU-retlige regler om

offentlige kontrakter?

C-213/15 P

Patrick Breyer mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Der træffes

endelig afgørelse i sagen, og søgsmålet forkastes.

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Autogrill España mod Kommissionen (appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Sagen

hjemvises til Den Europæiske Unions Ret. Afgørelsen

om sagens omkostninger udsættes.

Banco Santander og Santusa mod Kommissionen

(appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Sagen

hjemvises til Den Europæiske Unions Ret. Afgørelsen

om sagens omkostninger udsættes

C-696/15 P

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(appel)

Påstande: — Den appellerede dom ophæves. —

Forordning nr. 885/2013 (1) og forordning nr.

886/2013 (2) annulleres i deres helhed. — Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Subsidiært: — Den appellerede dom

ophæves. — Artikel 3, stk. 1, artikel 8 og artikel 9,

stk. 1, litra a), i forordning nr. 885/2013 og artikel 5,

stk. 1, artikel 9 og artikel 10, stk. 1 litra a), i

forordning nr. 886/2013 annulleres. —

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Aer Lingus Ltd. mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling)

den 5. februar 2015 i sag T-473/12, Aer Lingus mod

Kommissionen, ophæves, for så vidt som

Kommissionens afgørelse 2013/199/EU af 25. juli

2012 om statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN)

Udenrigsministeriet

21.12.16

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

21.12.16

Forenede

sager C-

20/15 P og

C-21/15 P

Energistyrelsen

Dom

21.12.16

Forenede

sager C-

164/15 P og

C-165/15 P

Udenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

21.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 203: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/12-16

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland (1) derved blev annulleret, i det omfang

afgørelsen pålagde tilbagesøgning af støtten fra

støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning

til afgørelsen blev fastsat til 8 EUR pr. passager.

Påstanden om annullation af Kommissionens

afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om

statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) —

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland tages ikke til følge. Sagsøgeren i første instans

tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans

og under appelsagen udsættes.

Ryanair Ltd. mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling)

den 5. februar 2015 i sag T-500/12, Ryanair mod

Kommissionen, ophæves, for så vidt Kommissionens

afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om

statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) -

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland (1) derved blev annulleret, i det omfang

afgørelsen pålagde tilbagesøgning af støtten fra

støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning

til afgørelsen blev fastsat til 8 EUR pr. passager.

Påstanden om annullation af Kommissionens

afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om

statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) —

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland tages ikke til følge. Sagsøgeren i første instans

tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans

og under appelsagen udsættes.

C-524/14 P

Hansestadt Lübeck mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Søgsmålet i

første instans afvises. Subsidiært: Det fastslås, at

søgsmålet i første instans er uden genstand.

Subsidiært: Det fastslås, at den del af det fjerde

anbringende, som vedrører en tilsidesættelse af artikel

107, stk. 1, TEUF, i lyset af selektivitetskriteriet, er

ubegrundet, og sagen hjemvises til Retten med

hensyn til de andre dele af det fjerde anbringende og

det første til tredje og det femte anbringende.

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens

omkostninger i forbindelse med sagen i første instans

og appelsagen, subsidiært udsættes afgørelsen

vedrørende omkostningerne i første instans og

appelsagen i tilfælde af hjemvisning til Retten.

Erhvervsministeriet

Dom

21.12.16