Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 219
Offentligt
1700222_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. november 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 94 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 94:
Ministeren bedes oplyse, om der er aktuelle overvejelser om igen at udstationere
medarbejdere fra Udlændingestyrelsen i Grækenland for at bistå de græske
myndigheder i asylsagsbehandlingen? I givet fald ønskes disse overvejelser
nærmere beskrevet.
Svar:
Danmark stiller ekspertbistand til rådighed for det praktiske asylsamarbejde
gennem Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som blev etableret med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010. Forordningen er
ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark på grund af Danmarks
retsforbehold.
Forud for etableringen af EASO deltog Danmark i det praktiske samarbejde på
asylområdet. Af forordningen fremgår, at EASO skal fremme det operationelle
samarbejde med Danmark, og at Danmark inviteres til at deltage som observatør i
EASO’s bestyrelsesmøder.
Det er Udlændingestyrelsen, som - på baggrund af EASOs anmodninger om
ekspertbistand - vurderer, om Danmark skal stille ekspertbistand til rådighed for
støttekontoret.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der aktuelt ikke er planer om at udstationere
medarbejdere til Grækenland.
Styrelsen besluttede den 22. juni 2016 at trække sine medarbejdere i Grækenland
tilbage på grund af sikkerhedssituationen i Moria-lejren på Lesbos.
I perioden, hvor Udlændingestyrelsens udsendte medarbejdere befandt sig i
Grækenland, skete der en gradvis forværring af sikkerhedsforholdene, og der blev
7. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12901
148020
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 219: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 95 om ministeren vil kommentere artiklen Griechenland – Für EU-Beamte nicht sicher genug, Der Spiegel, nr. 44, 29. oktober 2016, side 99, og oplyse, hvilke EU-lande der i øjeblikket har udstationeret embedsmænd på de græske øer for at bistå med asylsagsbehandlingen, fra udlændinge- og integrationsministeren
kun i begrænset omfang fulgt op på de sikkerhedsmæssige problemer, som
Udlændingestyrelsen påpegede. Det kan nævnes, at der ikke var etableret
tilstrækkelige nødudgange, ligesom evakueringsprocedurerne og
beredskabsplanerne var utilstrækkelige.
Udlændingestyrelsen har løbende været i dialog med EASO, og styrelsen følger
sikkerhedssituationen. På bl.a. Danmarks foranledning blev der i forsommeren
2016 tilrettelagt en sikkerhedsinspektion af bl.a. Moria-lejren. Resultatet af denne
inspektion foreligger endnu ikke. Styrelsen har således endnu ikke fået bekræftet,
at der er iværksat tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, og der vil ikke blive
udstationeret asylsagsmedarbejdere i Grækenland, førend de sikkerhedsmæssige
forhold er fuldt ud tilfredsstillende.
Styrelsen er indstillet på at bidrage med eksperter til Grækenland på ny, hvis
forholdene tillader det. I øjeblikket er der udsendt tre eksperter til Italien, der
forventes udsendt til den 16. december 2016. Der vil i forlængelse heraf blive
taget stilling til, om der fortsat skal udstationeres medarbejdere til Italien.
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
2/2