Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. november 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 96 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 96:
Mener ministeren, at alle EU-lande i tilstrækkelig grad har bidraget med at stille
embedsmænd til rådighed for bistand til asylsagsbehandling på de græske øer,
eller er ministeren enig i den konstatering fra et internt EU-dokument, der citeres
i artiklen ”Griechenland – Für EU-Beamte nicht sicher genug”, Der Spiegel, nr. 44,
29. oktober 2016, side 99, hvoraf det fremgår, at EU-lande i for ringe omfang har
sendt embedsmænd til de græske øer, og at de udsendte embedsmænd ofte ikke
har haft den rette profil til opgaven?
Svar:
Kommissionen og den europæiske udenrigstjeneste har senest i november 2016
opfordret medlemsstaterne til at øge deres bidrag i form af eksperter til EASO,
herunder eksperter med den efterspurgte profil. Denne opfordring blev gentaget
af EASO på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. december 2016.
Danmark har på frivillig basis i løbet af 2016 stillet 13 asyleksperter til rådighed for
EASO’s bistand til Grækenland. Fra september 2015 til september i år har
Danmark leveret eksperter i et omfang, der godt og vel svarer til Danmarks andel
af EU’s generelle budget. Af sikkerhedsmæssige grunde besluttede
Udlændingestyrelsen den 22. juni 2016 at trække styrelsens eksperter hjem fra
Moria-lejren i Grækenland. Danmark har derfor ingen udsendte eksperter i regi af
EASO i Grækenland i øjeblikket. Styrelsen har tilkendegivet, at man er indstillet på
at bidrage med eksperter til Grækenland på ny, hvis forholdene tillader det. Jeg
har i øvrigt ikke grundlag for at udtale mig om andre landes bidrag til
asylbehandlingen i Grækenland.
16. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12908
148048
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
1/1