Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 299
Offentligt
1712112_0001.png
DA
2016
nr.
34
Særberetning
Bekæmpelse af madspild:
en mulighed for EU for at
forbedre
fødevareforsyningskædens
ressourceeffektivitet
(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0002.png
Revisionsholdet
Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner
vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål. Med henblik på at opnå maksimal effekt ud-
vælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til resultat-
opnåelse eller regeloverholdelse, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt
den politiske og offentlige interesse.
Denne beretning blev vedtaget af Revisionsafdeling I - der ledes af Phil Wynn Owen, medlem af Revisionsretten -
hvis speciale er bæredygtig brug af naturressourcer. Revisionsarbejdet blev ledet af Bettina Jakobsen, medlem af
Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Katja Mattfolk, attaché Kim Storup, ledende administrator Michael Bain
og opgaveansvarlig Maria Eulàlia Reverté i Casas. Revisionsholdet bestod af Els Brems, Klaus Stern, Diana Voinea og
Paulo Oliveira.
Fra venstre til højre: K. Storup, K. Mattfolk, D. Voinea, B. Jakobsen, M. Bain,
M. E. Reverté i Casas, P. Oliveira.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
2
INDHOLD
Punkt
Anvendte termer og forkortelser
Resumé
Indledning
Revisionsemnet
Madspild og EU
Revisionen
Revisionens omfang og revisionsmetoden
Bemærkninger
Politiske erklæringer på højt plan er ikke blevet omsat i tilstrækkelig
handling
Kommissionens strategidokumenter er blevet mindre ambitiøse med
tiden
Fragmenterede og sporadiske tiltag på det tekniske plan
De eksisterende politikker kunne afstemmes bedre med henblik på at
bekæmpe madspild mere effektivt
Afstemning af politikker med henblik på at gøre forebyggelsen af
madspild mere effektiv
Afklaring og afstemning af politikker og bestemmelser med henblik på at
lette donation af fødevarer
Konklusioner og anbefalinger
I-IV
1-17
2-14
15-17
18-25
18-25
26-80
26-32
27-29
30-32
33-80
34-69
70-80
81-87
Bilag I - Markedskræfternes rolle i forbindelse med oparbejdelse af madspild
Bilag II - Oversigt over EU-instrumenter, der kan påvirke bekæmpelsen af madspild
Bilag III - De vigtigste politiske erklæringer siden 2009 om madspild
Kommissionens svar
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0004.png
3
ANVENDTE TERMER OG FORKORTELSER
COPA COGEGA:
COPA - Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer (den europæiske
repræsentative organisation for landmænd), COGECA -
Sammenslutningen af Landbrugs-andelsorganisationer
Den Europæiske Fiskerifond
Den Europæiske Garantifond for Landbruget
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
Europæiske innovationspartnerskab
EFF:
EGFL:
EHFF:
EIP:
Eksportrestitutioner:
EU kan betale eksportrestitutioner til handelsvirksomheder, der sælger
bestemte landbrugsprodukter i tredjelande. Restitutionen dækker
normalt differencen mellem den interne EU-pris og
verdensmarkedsprisen
ELFUL:
EUROSTAT:
FAO:
FAOSTAT:
FEAD:
FFP:
FN/ECE:
G20:
GD:
GD AGRI:
GD CNECT:
GD EMPL:
GD ENER:
GD ENTR:
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Den Europæiske Unions Statistiske Kontor
De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation
De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations
statistikafdeling
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede
Den fælles fiskeripolitik
De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa
(eller G20-landene) er et internationalt forum for regeringerne og
centralbankcheferne fra de 20 største økonomier
Europa-Kommissionens afdelinger og tjenester, de såkaldte
generaldirektorater (GD'er)
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af
Landdistrikter
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikationsnet,
Indhold og Teknologi
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale
Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
Europa-Kommissionen Generaldirektorat for Energi
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik. Nyt navn:
Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri
og SMV'er (GROW)
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
4
GD ENV:
GD GROW:
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked,
Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (små og mellemstore
virksomheder)
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og
Fiskeri
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked og
Tjenesteydelser. Nyt navn: Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet,
Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (FISMA)
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere.
Nyt navn: Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed
(SANTE)
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og
Fødevaresikkerhed
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion
Fuldstændig høst af ikke-salgbare (men ikke beskadigede) produkter på
et bestemt dyrket areal før normal høst
Program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede
Merværdiafgift
Når markedspriserne for bestemte landbrugsprodukter falder under et
på forhånd fastlagt niveau, kan Europa-Kommissionen beslutte at
stabilisere markedet ved at opkøbe overskydende forsyninger, som så
kan oplagres i medlemsstaterne, indtil markedsprisen stiger
Støtte til oplagring af produkter. Det er med til at stabilisere markedet
for et produkt, hvis der er overskudsproduktion, og prisen viger
Tilbagetrækning af produkter fra markedet (undladelse af at udbyde
dem til salg)
EU's politik for udvikling af landdistrikterne komplementerer ordningen
med direkte betalinger og markedsforanstaltninger, og formålet med
den er at forbedre en række aspekter ved de økonomiske, miljømæssige
og sociale forhold i EU's landdistrikter
Undladelse af at hente nogen erhvervslandbrugsproduktion fra det
dyrkede areal i løbet af den normale produktionscyklus. Omfatter ikke
destruktion af produkter på grund af ugunstige vejrforhold eller sygdom
GD MARE:
GD MARKT:
GD RTD:
GD SANCO:
GD SANTE:
GD TAXUD:
Grøn høst:
MDP:
Moms:
Offentlig
intervention:
Støtte til privat
oplagring:
Tilbagetrækning fra
markedet:
Udvikling af
landdistrikterne:
Undladt høst:
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
5
WRAP:
(Waste and Resources Action Programme) Velgørenhedsorganisation og
virksomhed i Det Forenede Kongerige, der samarbejder med regeringer,
firmaer og fællesskaber for at finde praktiske løsninger til forbedring af
ressourceeffektiviteten og fremme af overgangen til en bæredygtig,
ressourceeffektiv økonomi
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0007.png
6
RESUMÉ
I.
Madspild er et globalt problem, der i de senere år har fået en mere fremtrædende plads
på den offentlige og politiske dagsorden. Det vil få større og større betydning, navnlig på
grund af behovet for at brødføde verdens voksende befolkning. Fødevarer er værdifulde
råvarer, og fremstillingen af dem kan være ressourcekrævende. Aktuelle overslag viser, at
ca. én tredjedel af de fødevarer, der på verdensplan produceres til konsum, går til spilde
eller går tabt med deraf følgende økonomiske og miljømæssige omkostninger.
II.
På denne baggrund undersøgte Retten, hvilken rolle EU kan spille i bekæmpelsen af
madspild. Vi så på de foranstaltninger, der hidtil er truffet, og på, hvordan de forskellige EU-
politikinstrumenter fungerer med hensyn til at mindske madspild. Vi fokuserede på
forebyggelse og donation, som er de mest foretrukne foranstaltninger i bekæmpelsen af
madspild.
III. Revisorerne søgte svar på spørgsmålet: "Bidrager EU til at gøre
fødevareforsyningskæden ressourceeffektiv ved effektivt at bekæmpe madspild?" De
konstaterede, at det for tiden ikke er tilfældet, men beretningen fremhæver, hvordan de
nuværende politikker kan bruges mere effektivt til at sætte ind over for problemet. Mange
af de potentielle forbedringer kræver ikke nye initiativer eller mere offentlig finansiering,
men handler derimod om en bedre afstemning af eksisterende politikker, forbedret
koordinering og en klar identificering af reduktion af madspild som et politisk mål. Specielt
konstaterede revisorerne, at:
i.
Kommissionens indsats er på trods madspildets større betydning på den politiske
dagsorden blevet mindre ambitiøs med tiden. De foranstaltninger, der hidtil er truffet,
har været fragmenterede og sporadiske, og der mangler koordinering i Kommissionen.
Manglen på en fælles definition af madspild og en fastsat basislinje, ud fra hvilken
reduktionen af spild skal målrettes, har forhindret yderligere fremskridt
ii.
madspild er et problem i hele fødevareforsyningskæden, og foranstaltningerne derfor
bør målrettes overalt i kæden, hvilket vil kunne give fordele for alle involverede parter.
Der bør lægges vægt på forebyggelse, da fordelene ved at undgå spild opvejer fordelene
ved at tage sig af det senere. En række EU-politikker har potentiale til at bekæmpe
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
7
madspild, men dette potentiale udnyttes ikke, og de lejligheder, der har budt sig, er
endnu ikke blevet grebet. Der er navnlig ikke foretaget en vurdering af effekten af de
forskellige EU-politikker på bekæmpelse af madspild. Store politikområder såsom
landbrug, fiskeri og fødevaresikkerhed har alle en rolle at spille og kunne bruges til at
bekæmpe madspild bedre. Man må anerkende, at politiske ændringer, herunder
reformer af den fælles landbrugspolitik og fiskeripolitikken, over tid har haft en positiv
effekt. F.eks. mindskede afskaffelsen af interventionsbaseret landbrugspolitik
overproduktionen. Beretningen fremhæver en række gode praksis, men deres positive
effekt har været tilfældig og ikke et resultat af målrettet politisk handling
iii. en række af de hindringer, der findes i dag, f.eks. forskellige fortolkninger af de retlige
bestemmelser, kan håndteres, så de letter donation af fødevarer, der ellers ville gå til
spilde.
IV. Beretningen omfatter tre anbefalinger:
i.
EU's strategi for bekæmpelse af madspild bør styrkes og samordnes bedre.
Kommissionen bør bygge videre på sine indledende skridt til at udvikle en handlingsplan
for de kommende år.
ii.
I forbindelse med samordningen mellem de forskellige politikker med potentiale til at
bekæmpe madspild bør Kommissionen overveje madspild i sine fremtidige
konsekvensanalyser og i højere grad afstemme de forskellige EU-politikker, der kan
modvirke madspild.
iii. Med henblik på at lette donation af fødevarer, der ellers ville gå til spilde, kunne
Kommissionen med fordel præcisere fortolkningen af de retlige bestemmelser, der kan
hindre donation. Kommission bør opfordre til yderligere udnyttelse af de eksisterende
muligheder for donation og overveje, hvordan donation kan lettes på andre
politikområder.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0009.png
8
INDLEDNING
1. Madspild er et erkendt problem, der i de senere år har fået en mere fremtrædende plads
på den politiske og sociale dagsorden. Mange af de politiske erklæringer på højt plan, der er
fremsat i det sidste årti, understreger behovet for at bekæmpe madspild. Der sker madspild i
alle led af fødevareforsyningskæden: i produktionen, forarbejdningen, detailhandelen og
forbruget. Madspild kan defineres på mange forskellige måder, og der findes ikke en enkelt
metode til at måle det. Alligevel erkendes det generelt, at ca. én tredjedel af de fødevarer,
der fremstilles til konsum, går til spilde eller går tabt
1
på verdensplan. De Forenede Nationer
anslår, at de økonomiske og miljømæssige omkostninger forbundet med madspild på
verdensplan er ca. 1,7 billioner USD årlig.
Revisionsemnet
Hvordan defineres madspild?
2. I dag er der ingen anerkendt definition af madspild på EU-plan. Medlemsstaterne
anvender forskellige definitioner, ligesom De Forenede Nationers Fødevare- og
Landbrugsorganisation (FAO) anvender sin egen definition
2
.
3. I juli 2014 foreslog det europæiske forskningsprojekt Fusions en anden ramme som
definition af madspild
3
, og i marts 2016 foreslog det en metode til at måle og overvåge
1
Målt efter vægt. FAO, 2011. Global food losses and food waste - Extent, causes and prevention.
Rom: FN FAO.
Madtab defineres som "et fald i kvantiteten eller kvaliteten af fødevarer". Madspild er en
bestanddel af madtabet og indbefatter kassering eller alternativ (nonfood-)anvendelse af
fødevarer, der er sikre og næringsrige til konsum, i alle led af fødevareforsyningskæden, fra
primærproduktion til det endelige konsum på husholdningsplan (http://www.fao.org/platform-
food-loss-waste/food-waste/definition/en/).
Madspild er fødevarer og ikke-spiselige dele af fødevarer, der fjernes fra
fødevareforsyningskæden med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse (inklusive
kompostering, afgrøder, der pløjes ned/ikke høstes, anaerob nedbrydning, bioenergiproduktion,
kraftvarmeudnyttelse, forbrænding, bortskaffelse til kloak, deponering eller bortkastelse i
havet) (http://www.eu-fusions.org/index.php/about-food-waste/280-food-waste-definition).
2
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0010.png
9
madspildets omfang
4
. Siden da har et multiinteressentpartnerskab
5
i juni 2016 offentliggjort
en global regnskabs- og indberetningsstandard for madtab og madspild.
4. I denne beretning er madspild ethvert produkt eller enhver del af et produkt, der er
dyrket, fanget eller forarbejdet til konsum, og som kunne være spist, hvis det var blevet
behandlet eller lagret anderledes. Det anerkendes, at denne definition ikke nødvendigvis er
direkte forenelig med EU's gældende lovgivningsmæssige rammer, men f.eks. de andre
definitioner, der anvendes af Fusions, FAO og de medlemsstater, der blev besøgt under
denne revision, er også i modstrid med disse rammer.
Affaldshierarkiet anvendt på madspild
5. Et affaldshierarki prioriterer affaldsbehandling fra den mest foretrukne til den mindst
foretrukne vurderet på grundlag af miljømæssig bæredygtighed. EU's rammedirektiv om
affald
6
definerer EU's affaldshierarki
7
. Hierarkiet kan anvendes på madspild, men bør
tilpasses, så der tages hensyn til, hvad der specielt gælder for fødevarer. En række
medlemsstater har tilpasset affaldshierarkiet til fødevarer med en prioritering som vist
i
figur 1
.
4
5
http://www.eu-fusions.org/index.php/download?download=254:fusions-quantification-manual
Med bl.a. FAO, UNEP, World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), Consumer
Goods Forum, EU-projektet Fusions og Waste and Resources Action Programme som centrale
partnere (http://flwprotocol.org/).
Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald
og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
a) forebyggelse, b) forberedelse med henblik på genbrug, c) genanvendelse, d) anden
nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og e) bortskaffelse.
6
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0011.png
10
Figur 1 - Madspildshierarkiet
1
Mest foretrukket
Forebyggelse
Donation
Foder
Genanvendelse
Anden nyttiggørelse
Bortskaffelse
Fokus for
revisionen
Mindst foretrukket
1
I dag har EU ingen lovgivning for eller specifik vejledning i, hvordan EU's affaldshierarki skal anvendes
på fødevarer. Figur 1 er baseret på følgende eksisterende madspildshierarkier: Wageningen University’s
Ladder of Moerman, Food Waste Pyramid for London, OVAM's (Den Flamske Regions
renovationsagenturs) madspildshierarki, FEVIA's (Fédération de 'Industrie Alimentaire/Federatie
Voedingsindustries) madspildshierarki og US Environmental Protection Agencys madspildshierarki.
6. Ifølge definitionen af madspild i denne beretning udgør madspild de tre nederste lag i
det ovenfor viste hierarki (genanvendelse, anden nyttiggørelse og bortskaffelse). De øverste
tre lag (forebyggelse, donation og foder) er foranstaltninger, der kan træffes, før
fødevarerne udgør affald og er de mest foretrukne (ud fra en økonomisk og miljømæssig
synsvinkel). Denne revision har fokus på forebyggelse og donation, dvs. de to øverste lag i
hierarkiet.
Data vedrørende madspild
7. Ifølge Europa-Kommissionen går ca. 88 millioner ton fødevarer til spilde årlig i EU
8
. EU's
samlede madspild skønnes at ville vokse til ca. 126 millioner ton i 2020, medmindre der
træffes yderligere forebyggende foranstaltninger
9
. Data vedrørende madspild varierer
8
Figur baseret på data fra 2012 (
http://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/index_en.htm).
Tallet 88 millioner ton madspild, som Kommissionen anfører, svarer til de seneste skøn over
madspild oparbejdet i EU-28, som er offentliggjort af RP7-projektet Fusions (Overslag over
mængden af fødevarespild i Europa, Fusions, 2016
http://www.eu-
fusions.org/phocadownload/Publications/Estimates%20of%20European%20food%20waste%20l
evels.pdf).
Tallet er ikke fordelt på EU-produktion og indførsel.
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø, "Preparatory study on food waste across
EU 27" (forberedende undersøgelse om madspild i EU-27), 2010.
9
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0012.png
11
betydeligt fra kilde til kilde. En af grundene hertil er naturligvis, at madspild fortolkes
forskelligt (dvs. manglen på en anerkendt definition), og at det måles efter forskellige
metoder. Forskellige undersøgelser fremlægger divergerende data for hver enkelt af
sektorerne i fødevareforsyningskæden.
Tabel 1
viser resultaterne af et udvalg af disse
undersøgelser, og det fremgår, at der sker madspild i hele fødevarekæden, selv om man bør
være forsigtig med at sammenligne resultaterne, da de anvendte metoder og definitionerne
af madspild ikke er ensartede.
Tabel 1 - Madspildets andel i de forskellige led i fødevareforsyningskæden (i %) ifølge
forskellige undersøgelser
1
FAO
(Europa)
Produktion
Forarbejdning
Detailhandel
Forbrugere
1
Foodspill
(Finland)
19-23
17-20
30-32
28-31
FH Münster
(Tyskland)
22
36
3
40
Bio Intelligence
Service (EU)
34,2
19,5
5,1
41,2
Fusions
2
(EU)
11
19
17
53
23
17
9
52
WRI-analyse baseret på FAO 2011, "Global Food Losses and Food Waste - Extent, Causes and
Prevention", FN FAO, Rom, juni 2013. http://www.mtt.fi/foodspill, 2011. https://www.fh-
muenster.de/isun/lebensmittelabfall-projekte.php, 2012. ITAS-beregninger baseret på SIK-
metoden (Gustavsson et al., 2013). Fusions, "Estimates of European food waste levels", 2016.
I undersøgelsen anerkendes det, at overslaget er behæftet med moderat høj usikkerhed (s. 27).
Navnlig for så vidt angår de data, der relaterer til produktionssektoren, er overslagene baseret på
data fra kun seks lande, og den anslåede usikkerhed på ±17 % anses for sandsynligvis at være for
lav (s. 21).
2
Der sker madspild i hele fødevareforsyningskæden
8. De forhold, der fremkalder madspild, kan være meget forskellige, men de forekommer i
hvert led i fødevareforsyningskæden. Flere undersøgelser indeholder analyser af de
forskellige måder, fødevarer går til spilde på
10
. En række forhold vises i
figur 2.
10
Franke, U., Einarson, E., Andrésen, N., Svanes, E., Hartikainen, H., L. Mogensen,
Kartläggning av
matsvinnet i primärproduktionen,
Nordisk Råd, København, 2013.
(
www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2013-581).
Hanssen, O. J., Ekegren P., Gram-
Hanssen, I., et al.,
Food Redistribution in the Nordic Region,
Nordisk Ministerråd, København,
2014. (http://norden.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2
%3A784307&dswid=9068).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0013.png
12
Figur 2 - Forhold, der fremkalder madspild og madtab i fødevareforsyningskæden
Produktion
(inklusive håndtering
efter høsten
og lagring)
Dyredødelighed (på bedrift eller under transport). Fiskeudsmid. Tab af mælk på grund af mastitis.
Afgrøder ikke høstet fuldt ud eller grønhøstet. Skader på produkter under høst, lagring eller transport.
Produkter frasorteret på grund af kosmetiske krav. Uforudsigelige ændringer af kontraktbetingelser.
Forarbejdning
Svind ved behandling (skrælning, vask, udskæring, kogning mv.). Spild ved nedlukning/skylning af anlæg,
spild, fordærv. Skader på produkter under lagring. Leverandører nødt til at tage usolgte produkter tilbage.
Detailhandel
Datoudløb på lager/i forretning. Usolgte produkter trods prisnedsættelser. Overskydende
varer.
Skader på produkter eller nedsat kvalitet/vægt under lagring. Produkter frasorteret på grund
af kosmetiske krav.
Forbrugere
Spild under opbevaring. Tilberedning af for stor portion. Mad, der er "ødelagt". Spild under
tilberedning. Levninger.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
Omkostningerne ved madspild
9. Omkostningerne ved madspild består af mindst to forskellige type omkostninger: de
økonomiske og de miljømæssige. De økonomiske omkostninger omfatter ikke kun værdien
af selve produkterne, men også omkostningerne ved produktion, transport og lagring af de
produkter, der går til spilde, samt omkostningerne ved behandling af dem. Ud fra en
miljømæssig synsvinkel er madspild spild af ressourcerne i hele produkternes livscyklus,
f.eks. jord, vand, energi og andre input samt den deraf følgende stigning i
drivhusgasudledninger.
10. Vanskelighederne ved at skaffe fuldstændige, pålidelige og harmoniserede data
vedrørende de nuværende mængder af madspild bevirker, at ethvert overslag over
omkostningerne ved spildet vil være upålideligt. Alligevel har nogle undersøgelser forsøgt at
Det britiske Overhus' EU-udvalgs rapport "Counting the Cost of Food Waste: EU Food Waste
Prevention", 10th Report of Session 2013-14, s. 12.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0014.png
13
fastslå omkostningerne ved madspild, og disse tal kan bruges som indikatorer for det
potentielle omfang af problemet med madspild.
11. FAO vurderede omkostningerne ved madspild på globalt plan og fandt, at der ud over de
anslåede økonomiske omkostninger på 1 billion USD årligt (værdien af de spildte produkter
og de tilskud, der er betalt til at fremstille dem) var miljømæssige omkostninger (f.eks.
drivhusgasudledninger, vandknaphed og erosion) på ca. 700 milliarder USD
11
.
Madspild og markedskræfterne
12. Årsagerne til, at der oparbejdes madspild varierer afhængigt af den enkelte aktørs rolle i
fødevareforsyningskæden. Beslutninger truffet af virksomhedsledere (producenter,
forarbejdere og detailhandlere) har generelt det mål at maksimere fortjenesten, selv om
nogle beslutninger kan føre til, at der opstår madspild i et vist omfang. De forskellige ledere
har ikke til hensigt at skabe madspild, men det er alligevel ofte en konsekvens.
13. Forbrugernes beslutninger, der kan føre til madspild, har helt andre årsager. For dem er
det snarere et spørgsmål om at opnå tilfredshed, om det så er med hensyn til at få opfyldt
deres ernæringsmæssige behov eller i andre henseender (f.eks. kvalitet, mængde, variation,
pris mv.).
14. Årsagerne til, at der opstår madspild, hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om,
hvem der betaler omkostningerne i forbindelse med de spildte fødevarer. De økonomiske
omkostninger ved madspild betales af mindst tre forskellige grupper af aktører: forbrugerne,
specifikke aktører i fødevareforsyningskæden og velgørenhedsorganisationerne.
•
Aktørerne i fødevareforsyningskæden internaliserer omkostningerne ved madspild og
indregner dem i produktets slutforbrugerpris. F.eks. vil en detailhandler sandsynligvis
fastsætte produktprisen så højt, at han tager højde for omkostningerne ved både
solgte og forventet usolgte produkter.
11
FAO, "Food wastage Foodprint. Impacts on natural resources", FAO Rom, 2013
(http://www.fao.org/nr/sustainability/food-loss-%c2
%adand-waste/en/).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0015.png
14
•
En del af omkostningerne ved madspild kan flyttes fra én leder af en
fødevarevirksomhed til en anden. Når der f.eks. langtfra er ligevægt mellem
virksomhedsledernes forhandlingspositioner, kan omkostningerne ved madspild
væltes over på den svageste.
•
En del af omkostningerne ved madspild kan også eksternaliseres til
velgørenhedsorganisationer i form af fødevaredonation. Velgørenhedsorganisationer
bærer ofte de sorterings-, lagrings-, håndterings- og behandlingsomkostninger, som de
aktører, der donerer sådanne fødevarer, ellers skulle afholde.
Miljøomkostningerne ved madspild betales af samfundet som helhed, navnlig gennem den
tiltagende knaphed på naturressourcer (som på lang sigt kan komme til udtryk i en stigning i
prisen på disse ressourcer).
Bilag I
viser ved hjælp af to konkrete eksempler, hvordan
markedskræfterne indvirker på oparbejdelsen af madspild. Denne beretning har ikke fokus
på disse markedskræfter, men vi anerkender deres betydning i forbindelse med bekæmpelse
af madspild. Kommissionen og Europa-Parlamentet
12
har erkendt den rolle, disse kræfter
spiller i fødevareforsyningskæden.
Madspild og EU
15. Madspild er et globalt problem. EU's foranstaltninger til bekæmpelse af madspild vil pr.
definition kun have begrænset effekt på verdensplan, men som en vigtig aktør på den
internationale scene kan EU påvirke omfanget af madspild, der genereres gennem de
forskellige politikker, EU står for (f.eks. den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik,
fødevaresikkerhedspolitikken og affaldspolitikken). I den forbindelse bærer Kommissionen
ansvaret, da den er initiativtager til EU's retlige bestemmelser, der kan have indflydelse på
oparbejdelsen af madspild.
12
EP's briefing - det indre marked og forbrugerbeskyttelse - "Unfair trading practices in the
business-to-business food supply chain" (illoyal handelspraksis i business-til-business-
fødevareforsyningskæden)
(http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2015/563430/IPOL_BRI(2015)563430_E
N.pdf).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0016.png
15
16. I Europa-Kommissionen er det Generaldirektoratet (GD) for Sundhed og
Fødevaresikkerhed, der er ansvarlig for spørgsmålet om madspild. I den forbindelse
iværksætter den en række tiltag (f.eks. nedsættelse af arbejds- og ekspertgrupper) og
oplysningsinitiativer. Flere andre GD'er i Kommissionen har også en rolle at spille i
forbindelse med forebyggelse af madspild, eftersom flere af EU-politikkerne og -
bestemmelserne kan indvirke på oparbejdelsen af madspild (f.eks. landbrugspolitikken,
fiskeripolitikken, fødevaresikkerhedspolitikken og affaldspolitikken) (jf.
bilag II
).
17. Medlemsstaternes ansvar i forbindelse med madspild er lige så vigtigt. Medlemsstaterne
kan støtte eller hindre forebyggelse af madspild og fødevaredonation afhængigt af, hvordan
de gennemfører EU-bestemmelserne. Deres ansvar kan siges at være endnu vigtigere, da de
også kan iværksætte deres egne initiativer (uden for EU-rammen) til at håndtere madspild
13
.
REVISIONEN
Revisionens omfang og revisionsmetoden
18. Der er mange undersøgelser af madspild, men ingen af dem har haft fokus på EU's
14
ansvar i så henseende. Målet med Rettens revision var derfor at give en omfattende analyse
af emnet madspild set i et samlet EU-perspektiv.
19. Vi erkender, at de politikker og retlige bestemmelser, der gennemgås i forbindelse med
denne revision har andre formål end at forebygge madspild. Selv om forskellige EU-
instrumenter ikke specifikt sætter ind over for problemet med madspild, har de ikke desto
mindre en indvirkning på adfærden hos fødevarekædens forskellige aktører. Denne adfærd
kan føre til en stigning eller et fald i omfanget af de fødevarer, der går til spilde. EU er i stand
til at påvirke madspild gennem de forskellige fonde, det har til rådighed, og de forskellige
bestemmelser, der påvirker adfærden hos fødevareforsyningskædens aktører. Denne
13
Medlemsstaternes egne initiativer er ikke omfattet af denne revision. Eksempler på specifikke
praksis er kun medtaget som illustration.
EU forstået som EU-institutionerne (som det påhviler at udforme de forskellige politikker og
fastlægge de forskellige retlige bestemmelser) sammen med medlemsstaterne (som det
påhviler at gennemføre samme politikker og bestemmelser).
14
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0017.png
16
revision har udelukkende været koncentreret om forebyggelse og donation, da disse tiltag i
henhold til madspildshierarkiet er de to mest foretrukne måder at bekæmpe madspild på
(jf.
figur 1
).
20. I
bilag II
har vi vist de EU-instrumenter (fonde og retlige bestemmelser uden tilknytning
til fonde), som har en effekt med hensyn til at forebygge madspild eller/og med hensyn til at
lette donation. I denne beretning har vi opdelt fødevareforsyningskædens sektorer i fire
grupper (producenter, forarbejdere, detailhandlere og forbrugere).
21. Hovedformålet med revisionen var at vurdere, om EU's retlige bestemmelser og
medlemsstaternes gennemførelse af dem bidrager til en positiv adfærd i relation til madspild
hos fødevareforsyningskædens forskellige aktører. Det overordnede revisionsspørgsmål, der
søgtes besvaret, var:
Bidrager EU til at gøre fødevareforsyningskæden ressourceeffektiv ved effektivt at
bekæmpe madspild?
22. Revisionen tog kun hensyn til politikkernes og de retlige bestemmelsers effekt med
hensyn til madspild i selve EU og så bort fra indvirkningen i lande uden for EU.
23. I denne beretning vurderes det for det første, i hvilket omfang Kommissionen som EU's
udøvende organ har omsat de politiske erklæringer på højt niveau om bekæmpelse af
madspild til handling. For det andet beskrives de muligheder for at bekæmpe madspild, som
eksisterende politikker har forpasset.
24. Den tidsramme, revisionen dækkede, var
•
for så vidt angår fondene i tilknytning til den fælles landbrugspolitik: både perioden 2007-
2013 og perioden 2014-2020
•
for så vidt angår Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og den Europæiske Hav- og Fiskerifond
(EHFF): henholdsvis perioderne 2007-2013 og 2014-2020
•
for så vidt angår Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD):
perioden 2014-2020
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0018.png
17
•
for så vidt angår de retlige bestemmelser uden tilknytning til fonde: Revisionen tog
hensyn til de retlige bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for revisionen samt
offentliggjorte forslag til nye bestemmelser.
25. Revisionen blev gennemført fra juli 2015 til maj 2016
15
, og der blev indhentet
revisionsbevis fra:
•
dokumentgennemgange og interview med tjenestegrene i Kommissionen. Revisionen
omfattede seks GD'er: GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed (SANTE), GD for det Indre
Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW), GD for Landbrug og Udvikling
af Landdistrikter (AGRI), GD for Miljø (ENV), GD for Maritime Anliggender og Fiskeri
(MARE), GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
(EMPL)
•
revisionsbesøg i fem medlemsstater: Italien (Lazio), Nederlandene, Portugal, Rumænien
og Finland. I hver af disse medlemsstater blev der typisk aflagt besøg i
landbrugsministeriet (vedrørende den fælles landbrugspolitik og EHFF), miljøministeriet
(vedrørende strategien og emner i relation til affaldsdirektivet), socialministeriet
(vedrørende FEAD), sundhedsministeriet (vedrørende fødevarehygiejnepakken) og
finansministeriet (vedrørende de finansielle incitamenter). Der blev også aflagt besøg på
stedet hos relevante EU-støttemodtagere
•
konsultationsmøder med relevante interessenter herunder Copa og Cogeca, Independent
Retail Europe (uafhængig detailhandel i Europa), repræsentanter for WRAP (en britisk
velgørenhedsorganisation), SOMARO (en rumænsk nonprofitorganisation) og EU's
forskningsprojekt Fusions, en parlamentariker fra den franske Nationalforsamling,
repræsentanter for et arbejdsudvalg nedsat af det britiske Overhus og en britisk
repræsentant på møderne i udvalget om FN/ECE-standarder.
15
Beretningen omfatter dog relevante politiske erklæringer vedrørende madspild frem til
1. juli 2016.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0019.png
18
BEMÆRKNINGER
Politiske erklæringer på højt plan er ikke blevet omsat i tilstrækkelig handling
26. I de senere år har bekæmpelse af madspild fået en mere fremtrædende plads på
offentlige dagsordener på alle politiske niveauer (jf.
bilag III
). Europa-Parlamentet har flere
gange (i 2011, 2012, 2015 og 2016) anmodet Kommissionen om at træffe foranstaltninger til
at mindske madspildet. Medlemsstaterne er begyndt at fastsætte mål for at mindske
madspild, og Rådet for Den Europæiske Union, G20 og De Forenede Nationer har
understreget behovet for at bekæmpe madspild i hele fødevareforsyningskæden. Som
eksempler kan anføres:
Europa Parlamentet "anmoder endvidere Kommissionen om at tage konkrete skridt
til at halvere madspildet inden 2025, og samtidig hindre produktionen af bioaffald"
(2011)
Ifølge G20 er reduktionen af madtab og -spild et godt mål for kollektiv G20-handling
(2015)
De Forenede Nationer angav i deres dagsorden for bæredygtig udvikling, at de
sigtede mod, at madspildet pr. indbygger på detail- og forbrugerniveau skulle være
halveret på verdensplan senest i 2030, og madtabet i produktions- og
forsyningskæderne skulle være mindsket, herunder svindet efter høst (2015)
Rådet for Den Europæiske Union "støtter de bestræbelser, der udfoldes af alle
aktører for at begrænse madspild, hvilket vil bidrage til at opfylde det bæredygtige
udviklingsmål 12.3, som tilsigter at halvere madspildet på verdensplan pr. indbygger
i detail- og forbrugerleddet, og begrænse fødevaretab i produktions- og
forsyningskæder, herunder tab efter høsten, inden udgangen af 2030" (2016)
16
.
16
Rådets konklusioner om EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi af 20. juni 2016
(10444/16 - resultatet af Rådets 3476. samling). Disse konklusioner blev udviklet mere
detaljeret ved Rådets konklusioner om madtab og madspild af 28. juni 2016 (10730/16
resultatet af Rådets 3479. samling).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0020.png
19
Trods disse gentagne politiske erklæringer er Kommissionens indsats blevet mindre ambitiøs
med tiden, og de tiltag, der hidtil er iværksat, har været fragmenterede og sporadiske.
Kommissionens strategidokumenter er blevet mindre ambitiøse med tiden
27. Som EU's udøvende organ bør Kommissionen tage fat på de politiske erklæringer på højt
niveau, der er fremsat over tid. Kommissionen har siden 2011 offentliggjort en række
dokumenter, hvori den forpligtede sig til at bekæmpe madspild:
-
I september 2011 udpegede Europa-Kommissionen i sin Køreplan til et
ressourceeffektivt Europa
17
fødevaresektoren som én af de centrale sektorer, hvor
ressourceeffektiviteten burde forbedres. Køreplanen fra 2011 orienterede også om
offentliggørelsen af en "meddelelse om bæredygtige fødevarer" i 2013, hvori
Kommissionen blandt andet ville se mere på, hvordan madspildet i hele
fødevareforsyningskæden kunne begrænses. I juni 2016 er den omtalte meddelelse
stadig ikke blevet offentliggjort
-
Efter at Kommissionen i sommeren 2013 havde afholdt en offentlig høring om
fødevaresystemets bæredygtighed, som bl.a. omfattede forebyggelse og mindskelse af
madspild, offentliggjorde den i juli 2014 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv
18
blandt andet om ændring af affaldsdirektivet. Europa-Kommissionen trak
imidlertid forslaget til nyt direktiv om affald tilbage i december 2014, idet den agtede
at erstatte det med noget mere ambitiøst
19
-
I december 2015 vedtog Kommissionen en pakke om cirkulær økonomi, som
omfattede reviderede lovgivningsmæssige forslag om affald. Spørgsmålet om
bekæmpelse af madspild er integreret i disse forslag.
17
18
http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/about/roadmap/index_en.htm
COM(2014) 397 final af 2. juli 2014 "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,
1999/31/EF om deponering af affald, 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr.
http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-14-2723_en.htm
19
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0021.png
20
28. Når vi analyserer de omtalte dokumenter, konstaterer vi imidlertid, at Kommissionens
ambition med hensyn til madspild er mindsket med tiden. Som det vises i
figur 3,
er målene
for mindskelse af spild blevet sænket, medlemsstaternes pligt til at rapportere om madspild
er blevet udskudt, Kommissionens frist til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at
etablere en fælles metode til måling af madspild er flere gange blevet udsat, og der er stadig
ikke nogen EU-dækkende definition af madspild. Desuden er der aldrig blevet fastsat en
basislinje (et referenceniveau for et givet år), som mindskelsen i madspild skal målrettes ud
fra (jf.
tekstboks 1
).
Tekstboks 1 - Hvorfor er en "basislinje" vigtig?
For at kunne fastsætte meningsfulde mål for mindskelsen af spild og også for at gøre det muligt at
måle effekten af potentielle initiativer skal der være et aftalt udgangspunkt eller en "basislinje", der
fastslår madspildets nuværende niveau. De initiativer, medlemsstaterne og NGO'er hidtil har taget,
har anført, at spildet procentuelt set er blevet mindsket væsentligt, men uden en fælles basislinje er
det vanskeligt at vurdere, om sådanne initiativer relativt set har givet gode resultater. Som led i en
fremtidig EU-politik for madspild er der derfor behov for en aftale om en EU-basislinje.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0022.png
21
Figur 3 - Udvikling af centrale aspekter ved Kommissionens strategidokumenter
vedrørende madspild
Køreplan 2011
"Senest i 2020 skal
kasseringen af spiselige
fødevarer være halveret
i EU"
Mål
2014-forslag til nyt
affaldsdirektiv
Mindskelse af madspild
på mindst 30 % mellem
1. januar 2017 og
31. december 2025
2015-pakken om den
cirkulære økonomi
EU og medlemsstaterne
forpligtede sig til at opfylde
2030-målet om, at
madspildet pr. indbygger på
detail- og forbrugerniveau
skulle være halveret på
verdensplan senest i 2030,
og madtabet i produktions-
og forsyningskæderne skulle
være mindsket
Ikke inkluderet
Medlemsstaternes
overvågning
Ikke inkluderet
Metode
Første rapport fra
medlemsstaterne
forventes den
31. december 2020
Kommissionen vedtager
senest den
31. december 2017
gennemførelsesretsakter for
at fastsætte ensartede
betingelser for overvågning
af gennemførelsen af de
foranstaltninger til
begrænsning af
fødevareaffald, som
medlemsstaterne har truffet
Første rapport fra
medlemsstaterne
forventes først den
30. juni 2023
Ingen frist fastsat for
Kommissionens
vedtagelse af en
gennemførelsesretsakt
med fastlæggelse af en
fælles metode til måling
af madspild
Definition
Ikke inkluderet
Inkluderet
Ikke længere inkluderet
Madspildshierarkiet
Ikke inkluderet
Inkluderet
Ikke længere inkluderet
29. Der findes ikke nogen specifik EU-politik for madspild, men forskellige EU-politikker
indvirker eller kan indvirke på problemet. Kommissionen har imidlertid ikke gennemgået
disse politikker for at vurdere, om de i tilstrækkelig grad er afstemt med behovet for at
bekæmpe madspild (dette beskrives nærmere i punkt 33-80). Medlemsstaterne har erkendt
behovet for at bekæmpe madspild og har, da der ikke er nogen samordnet politik på EU-
niveau, håndteret spørgsmålet på en række forskellige måder, herunder gennem
lovgivningsmæssige tiltag (jf.
tekstboks 2).
Nogle medlemsstater har også eksplicit opfordret
Kommissionen til at træffe foranstaltninger på EU-niveau (jf.
tekstboks 3
).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0023.png
22
Tekstboks 2 - En medlemsstats reaktion på spørgsmålet om madspild: fra opfordring til
lovgivningsmæssige foranstaltninger
I Frankrig blev der den 11. februar 2016 vedtaget en lov om bekæmpelse af madspild. De vigtigste
elementer i den franske lov er, at a) den præciserer affaldshierarkiet for så vidt angår madspild,
b) den indfører bøder til virksomhedsledere, der forsætligt gør sikre fødevarer uegnede til
menneskeføde, og c) den indfører en pligt for supermarkeder til at underskrive en aftale med
nonprofitorganisationer om at donere fødevarer, der ellers ville gå til spilde. Med hensyn til det
sidste punkt fastsætter den franske lov ikke andelen af fødevarer, der skal doneres. Så hvis
supermarkedet underskriver en aftale om at donere 1 % af sådanne fødevarer, overholder det
allerede loven.
Tekstboks 3 - Medlemsstater har efterspurgt EU-samordnede foranstaltninger til bekæmpelse af
madspild
I juli 2015 udstedte det britiske Overhus på den britiske regerings vegne det første grønne kort .
Kortet vedrørte madspild og var medunderskrevet af formændene for udvalg i 15 andre nationale
parlamenter og kamre, med en opfordring til Europa-Kommissionen om at vedtage en strategisk
tilgang til mindskelse af madspild. Det grønne kort anerkendte, at en strategi på EU-niveau kunne
bidrage til at sikre en samordnet tilgang til håndteringen af dette spørgsmål. Kommissionen lovede i
sit svar at være specielt opmærksom på disse forslag i forbindelse med pakken om cirkulær økonomi.
(
Begrænsningerne i denne pakke i relation til bekæmpelse af madspild beskrives i punkt 28 og
20
illustreres i
figur 3
).
Fragmenterede og sporadiske tiltag på det tekniske plan
30. Madspild er blevet drøftet i mange fora (f.eks. Forummet på højt plan om en bedre
fungerende fødevareforsyningskæde), men Kommissionens indsats på det tekniske plan har
begrænset sig til at nedsætte arbejds- og ekspertgrupper. Disse grupper blev nedsat til at
20
Det grønne kort er et nyt initiativ, som er indført i overensstemmelse med artikel 9 i protokol
nr. 1 til Lissabontraktaten, og som giver parlamenterne i EU's medlemsstater mulighed for at
samarbejde om at stille forslag til Kommissionen og derigennem øve indflydelse på udviklingen
af EU's politik.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0024.png
23
høre de interesserede parter samt støtte Kommissionen og medlemsstaterne med hensyn til
at finde frem til måder at forebygge og mindske madspild på, uden at det går ud over
fødevaresikkerheden. I 2012 nedsatte Kommissionen en arbejdsgruppe om
madtab/madspild (herefter kaldt arbejdsgruppen). Arbejdsgruppens deltagere var
interessenter i fødevareforsyningskæden
21
og repræsentanter for forskellige tjenestegrene i
Europa-Kommissionen
22
.
31. I 2014 nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe om madtab og madspild (herefter kaldt
ekspertgruppen). Ekspertgruppens deltagere var repræsentanter for medlemsstaterne og
repræsentanter for de forskellige berørte direktorater i Europa-Kommissionen
23
.
Ekspertgruppen har hidtil mødtes to gange. I efteråret 2015 inviterede Kommissionen
eksperter fra medlemsstaterne til at deltage i en særlig konference om forebyggelse af
madspild, der blev afholdt i oktober 2015 i forbindelse med Expo 2015. I april 2016
offentliggjorde Kommissionen en indkaldelse af forslag vedrørende deltagelse i den nye
platform, der var iværksat til at behandle spørgsmål om madspild. Det er ikke blevet afklaret,
om denne platform vil være et supplement til ekspertgruppen, eller om den vil erstatte
denne.
32. Der blev ikke afholdt møder i arbejds- og ekspertgruppen så ofte, at der blev skabt
momentum for reel forandring (jf.
tekstboks 4).
Derudover blev tiltagene vedrørende
madspild hæmmet af en mangel på kontinuitet, der skyldtes ændringer i ansvarsområderne i
Kommissionen
24
på den ene side og udskiftning af mødedeltagerne på den anden side.
21
Navnlig europæiske paraplyorganisationer, der repræsenterer producenter, forarbejdere,
cateringfirmaer, detailhandlere, emballeringsindustrien og forskningsorganer.
GD SANCO, GD ENV, GD AGRI på alle møderne og GD RTD, GD TAXUD, GD ENER, GD ENTR,
GD MARKT på nogle af møderne.
GD SANCO/SANTE, GD AGRI og afhængigt af mødet: GD CNECT, GD ENTR, GD TAXUD,
GD GROW, GD RTD, EUROSTAT.
Indsatsen vedrørende madspild er blevet samordnet af GD SANTE siden 2012, men dossieret
blev flyttet fra GD ENV til GD SANTE (kontor A6) den 1.1.2015. I GD SANTE blev dossieret igen
flyttet til kontor E1 den 1.2.2016.
22
23
24
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0025.png
24
Tekstboks 4 - Ingen reelle tegn på, at arbejdsgruppen eller ekspertgruppen har gjort fremskridt:
- Siden det første møde i oktober 2012 er behovet for afklaring vedrørende fødevaredonation blevet
understreget. I maj 2014 erklærede GD SANCO, at det ville arbejde for at udvikle EU-retningslinjer for
at lette donation. Pr. juni 2016 er der ikke offentliggjort retningslinjer (jf. også punkt 72).
- I februar 2013 anførte Kommissionen, at den ville se på det forhold, at nogle medlemsstater
trækker produkter, der har overskredet "bedst før"-datoen, fra markedet. I november 2014
påpegede ekspertgruppen et behov for EU-vejledning vedrørende markedsføring af fødevarer, der
har overskredet "bedst før"-datoen. Pr. juni 2016 er der ingen sådan vejledning.
- I maj 2014 nævnede Kommissionen muligheden for at udvide listen over produkter, der ikke
behøver en "bedst før"-dato (bilag X til forordning (EU) nr. 1169/2011 ). På grund af mangel på
oplysninger (f.eks. om en sådan foranstaltnings reelle effekt på madspild, om forbrugeradfærd og
om, hvordan man skal afgøre, hvilke produkter der skal tilføjes på listen) er der hidtil ikke truffet
konkrete foranstaltninger. Kommissionen har angivet, at den vil gennemføre en
forskningsundersøgelse af datomærkning og forebyggelse af madspild.
- Der var flere spørgsmål, der blev rejst på møderne, som der ikke blev fulgt yderligere op på. Det
gælder det europæiske innovationspartnerskabs (EIP's) potentiale til at hjælpe med at mindske
madspild, muligheden for at fremme korte forsyningskæder eller behovet for at gennemgå alle
relevante politikområder.
25
De eksisterende politikker kunne afstemmes bedre med henblik på at bekæmpe madspild
mere effektivt
33. EU udøver indflydelse på europæernes daglige liv på en række måder, f.eks. gennem
forordninger eller direktiver, undertiden også gennem finansiering af projekter, af
investeringer eller af bestemte praksis, hvormed bestemte former for adfærd stimuleres. Vi
har undersøgt en række EU-politikområder, der sandsynligvis påvirker adfærden hos de
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om
fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv
87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF
og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0026.png
25
forskellige aktører i fødevareforsyningskæden med hensyn til madspild (landbrug, fiskeri,
fødevaresikkerhed, miljø, sociale anliggender samt skatter og afgifter). Det er ikke et
primært mål for disse politikker at undgå madspild, men vores revision havde fokus på de
aspekter, der kunne bidrage til enten at forebygge madspild eller lette donation af
fødevarer. Vi fandt frem til en række muligheder for at integrere bekæmpelse af madspild i
de eksisterende politikker. Disse muligheder er endnu ikke udnyttet.
Afstemning af politikker med henblik på at gøre forebyggelsen af madspild mere effektiv
Den fælles landbrugspolitik
34. Der sker madspild i hele fødevareforsyningskæden (jf.
tabel 1).
Gennem direkte
betalinger, markedsforanstaltninger og betalinger vedrørende udvikling af landdistrikter kan
den fælles landbrugspolitik få indflydelse på oparbejdelsen af madspild i produktions-,
forarbejdnings- og detailhandelsleddene i fødevareforsyningskæden. Derudover kan det,
eftersom den nye fælles landbrugspolitik lægger stor vægt på begrebet
ressourceeffektivitet
26
, med rimelighed forventes, at den fælles landbrugspolitik også vil
tage spørgsmålet om madspild op.
Den fælles landbrugspolitiks historiske udvikling og de direkte betalingers nuværende art
35. I den fælles landbrugspolitiks tidlige år gav faste produktpriser og eksportrestitutioner
landbrugerne incitamenter til at producere landbrugsprodukter. Mellem 1970'erne og de
tidlige 1990'ere førte dette til overskud og store bjerge af produkter såsom smør,
skummetmælkspulver, korn og oksekød i hele EU. Støttesatserne blev reduceret væsentligt
under reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992, og der blev indført koblede direkte
26
I henhold til artikel 39, stk. 1, litra a) og c), i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) har den fælles landbrugspolitik primært til formål at støtte landbrugssektorens
økonomiske levedygtighed og at stabilisere markederne for landbrugsprodukter. I artikel 39,
stk. 1, litra a), stilles der imidlertid også krav om "den bedst mulige anvendelse af
produktionsfaktorerne", dvs. krav om bæredygtig og produktiv anvendelse af
naturressourcerne. I den sammenhæng er også artikel 11 relevant: "Miljøbeskyttelseskrav skal
integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med
henblik på at fremme en bæredygtig udvikling."
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0027.png
26
betalinger
27
til at kompensere for de faldende satser. Fra og med 2005 var afkoblingen af de
direkte betalinger fra produktionen et yderligere skridt i retning hen imod en
markedsbaseret fælles landbrugspolitik. EU's udgifter til eksportrestitutioner er faldet siden
1990'erne og i dag er alle eksportrestitutioner nulstillet.
36. Efter disse successive reformer af den fælles landbrugspolitik faldt
overskudsproduktionen drastisk, og interventionslagrenes niveau aftog. Overgangen fra
produktstøtte til producentstøtte reducerede effektivt de tidligere års overproduktion,
hvilket sandsynligvis bidrog til at mindske madspild.
37. I dag støtter hovedparten af de direkte betalinger ikke længere direkte produktion af en
specifik afgrøde eller et specifikt produkt; de bidrager kun indirekte til fremstillingen af
landbrugsprodukter ved at give finansiel støtte til producenterne. I 2013 udgjorde EU's
direkte betalinger 41,7 milliarder euro. Ifølge FAOSTAT's data producerede EU samme år
følgende mængder af produkter (jf.
tabel 2
).
Figur 4
viser de årlige mængder af madspild for
så vidt angår landbrugsprodukter på verdensplan. De to sæt tal er ikke direkte
sammenlignelige, men de viser, at der - enten direkte eller indirekte - ydes EU-støtte til
produkter, som i væsentligt omfang går til spilde på verdensplan.
Tabel 2 - EU's landbrugsproduktionsmængder i 2013 (i millioner ton)
Stivelsesholdige
rødder
54,44
Olieholdige
afgrøder og
bælgfrugter
34,62
Korn
309,55
Frugt
62,19
Kød
44,3
Mælk og æg
164,33
Grøntsager
64,66
Kilde:
FAOSTAT.
27
Kompensation til landbrugere, der er knyttet enten til faste arealer (eller faste udbytter) eller til
et fast antal dyr.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0028.png
27
Figur 4 - Årlige mængder af madspild for så vidt angår landbrugsprodukter på
verdensplanfordelt på råvarer
450
400
350
300
250
millioner ton
200
150
100
50
0
Korn
(eksklusive øl)
Råvare 1
Stivelsesholdige
rødder
Råvare 2
Olieholdige
afgrøder og
bælgfrugter
Råvare 3
Frugt
(eksklusive vin)
Råvare 4
Kød
Råvare 5
Mælk
(eksklusive smør)
og æg
Råvare 7
Grøntsager
Råvare 8
Kilde:
FAO "Technical Report on Food Wastage Footprint - Impacts on Natural Resources", Rom, 2013, s. 103
(http://www.fao.org/docrep/018/ar429e/ar429e.pdf).
38. En begrænset andel af EU's direkte betalinger (ca. 6 % i 2014) er stadig knyttet til
produktion. I den forbindelse kan medlemsstaterne anvende frivillig koblet støtte. Gennem
denne ordning (der har eksisteret siden 2015) har de fleste medlemsstater udvidet den
andel af deres direkte betalinger, der går til koblet støtte. I ti medlemsstater er andelen af
koblede betalinger steget med mere end 10 procentpoint (f.eks. udgjorde de i Polen 3,5 % af
de direkte betalinger i 2014 og steg til 15 % i 2015). I fem andre medlemsstater er denne
andel steget med mere end syv procentpoint. De vigtigste sektorer, der modtager koblede
betalinger, er: oksekød (41 % af det samlede beløb), mælk (20 %), får og geder (12 %) og
proteinafgrøder (11 %).
39. Koblet støtte "kan kun ydes til de sektorer eller de regioner i en medlemsstat, hvor
bestemte landbrugsmæssige driftsformer eller landbrugssektorer, der tilskrives særlig stor
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0029.png
28
betydning af økonomiske, sociale eller miljømæssige årsager, er udsat for særlige
vanskeligheder"
28
. For eksempel viser tallene fra mejeribranchen, at flere medlemsstater
(Tjekkiet, Frankrig, Polen, Italien, Spanien, Litauen, Slovakiet og Malta) støtter alle deres
malkekvægbrugere med frivillig koblet støtte. Da støtten er knyttet til det antal malkekøer,
medlemsstaterne har anmeldt, kan den i praksis give incitament til at opretholde eller endog
øge den eksisterende produktion, selv om hensigten med forordningen er at forhindre
dette
29
. Revisorerne konstaterede eksempler, hvor dette fandt sted, og Kommissionen
anerkender, at denne risiko ikke er omfattet af deres kontroller. Set i et madspildsperspektiv
tilskynder koblede betalinger til produktion af specifikke produkter, som der er risiko for, at
der ikke er efterspørgsel efter.
40. Kommissionen har ikke gennemført nogen undersøgelser af virkningen af de successive
reformer af den fælles landbrugspolitik (herunder afkobling) på
landbrugsproduktionsmængderne og af den anslåede effekt heraf på oparbejdelsen af
madspild. Den har aldrig medtaget nogen vurdering af madspild i sine konsekvensanalyser af
EU's direkte betalinger og har ikke vurderet, i hvilket omfang koblede betalinger tilskynder til
at levere specifikke produkter, som der er risiko for, at der ikke er efterspørgsel efter
(jf.
figur 4
).
Markedsforanstaltninger
41. Foranstaltningerne i forbindelse med markedsinterventioner (offentlig intervention,
privat oplagring, tilbagetrækning fra markedet, grøn høst og undladt høst) udgør en lille
andel af budgettet til den fælles landbrugspolitik, og brugen af dem er faldet støt siden
midten af 1990'erne, efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992. Disse
foranstaltninger bruges til at støtte fjernelsen af (fremtidige) forsyninger, der overstiger
efterspørgslen, når priserne svækkes. Produkterne kan enten oplagres, indtil markedsprisen
28
Artikel 52, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af
17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under
støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013,
s. 608).
Artikel 52, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013.
29
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0030.png
29
stiger, og så sendes tilbage på markedet med henblik på salg, eksport eller donation, eller de
kan bortskaffes på anden vis (f.eks. destrueres). For så vidt angår grøn høst og undladt høst
oparbejder markedsforanstaltningerne således direkte madspild, og navnlig for så vidt angår
tilbagetrækning fra markedet kan de føre til, at fødevarer går til spilde.
42. Ifølge Kommissionen er hensigten med markedsforanstaltningerne at få to hovedmål
opfyldt: a) fortsat markedsorientering og b) et sikkerhedsnet for landbrugere i tilfælde af
store markedsforstyrrelser
30
. Kommissionen har imidlertid ikke fastlagt udstrækningen af
sikkerhedsnettet, og afhængigt af, hvordan markedsforanstaltningerne anvendes, vil måske
kun det ene af de to mål blive nået. Forholdet mellem anvendelsen af
markedsforanstaltningerne og madspild illustreres af en svensk undersøgelse
31
, ifølge
hvilken EU's landbrugspolitik yder støtte til jordbrugere, når priserne er så lave, at
situationen anses for en krise. Det anføres videre, at hvis midlerne bruges til at støtte en
situation med strukturel overproduktion og ikke kun i umiddelbare kriser, kan effekten heraf
være ikke blot, at en strukturel uligevægt befæstes, men at spildet desuden øges.
43. Anvendelsen af den offentlige interventionsmekanisme er faldet støt siden reformen af
den fælles landbrugspolitik i 1992. Hovedparten af de produkter, der blev oplagret under
offentlig intervention, blev ført tilbage på markedet eller blev doneret til nødstedte, og de
nuværende lagre er på et meget lavt niveau. På det sidste er lagrene dog begyndt at vokse
igen
32
. I den sammenhæng kan muligheden for at uddele produkter gratis få større
betydning. For tiden er de retlige ordninger, der skal gøre dette muligt, dog ikke på plads (jf.
punkt 75 og 76).
44. Mellem 2008 og 2015 blev 1,8 millioner ton frugt og grøntsager trukket tilbage fra
markedet i EU, og 45 500 ha jord blev høstet før modningen eller blev ikke høstet. EU betalte
30
SEC(2011) 1153 final/2 af 20.10.2011 "Impact Assessment Common Agricultural Policy towards
2020", bilag 5: Market Measures, s. 12.
Mattson, K., "Why do we throw away edible fruit and vegetables?", Rapport 2014:5 EN, Division
for Trade and Markets, Financed by the Swedish National Food Agency (s. 22).
De tal, Kommissionens mælkemarkedsobservatorium offentliggjorde i august 2016 viser, at
lagrene på det sidste er vokset.
http://ec.europa.eu/agriculture/market-
observatory/milk/pdf/eu-stocks-butter-smp_en.pdf
31
32
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0031.png
30
de berørte producenter 380 millioner euro i kompensation for dette. Ifølge Kommissionens
tal gik 66 % af de tilbagetrukne produkter til spilde. Ud over disse direkte omkostninger (den
kompensation, der blev udbetalt til producenterne) bør der i de samlede omkostninger ved
madspild tages hensyn til produkternes produktionsomkostninger og transportomkostninger
samt omkostningerne forbundet med at behandle det opståede affald. Herudover bør der
tages hensyn til de tilknyttede miljømæssige omkostninger i hele produkternes livscyklus.
45. Hvert år indvirker disse markedsforanstaltninger på tusindvis af ton produkter, hvoraf en
del destrueres. Det er derfor hensigtsmæssigt at vurdere, hvordan planlagte
markedsforanstaltninger potentielt indvirker på oparbejdelsen eller forebyggelsen af
madspild. Der blev ikke udført sådanne vurderinger i forbindelse med den nylige reform af
den fælles landbrugspolitik eller i forbindelse med de markedsforanstaltninger, der er truffet
siden 2014 (som reaktion på det russiske importforbud og producentpriskrisen); sidstnævnte
trods Europa-Parlamentets beslutning af juli 2015, hvori det opfordrede Kommissionen til,
"når den gennemfører en konsekvensanalyse om nye, relevante lovforslag, at evaluere den
potentielle indvirkning heraf på fødevarespild" (jf.
bilag III
).
Eksportrestitutioner
46. Eksportrestitutioner kan tidligere have været et incitament til at producere
landbrugsprodukter, som på verdensplan i væsentligt omfang er endt som madspild. På
Verdenshandelsorganisationens møde i Nairobi den 19. december 2015 enedes man om at
afvikle eksportstøtten. Denne beslutning kan bidrage til at forebygge en sådan potentiel
overproduktion.
Skolemælksordningen og skolefrugtordningen
47. Under skolemælksordningen støtter EU omkostningerne ved distribution af forskellige
mælkeprodukter til børn i skoler. Under skolefrugtordningen forsyner EU skolebørn med
frugt og grøntsager med det mål at tilskynde til gode spisevaner hos unge
33
. Begge ordninger
har bestemmelser om ledsageforanstaltninger, som er obligatoriske i forbindelse med
33
Pr. 1. august 2017 vil skolemælks- og skolefrugtordningen blive slået sammen.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0032.png
31
frugtordningen og valgfrie i forbindelse med mælkeordningen. Ifølge den gældende
forordning kan ledsageforanstaltningerne til begge ordninger "omfatte oplysninger om
uddannelsesforanstaltninger vedrørende […] bekæmpelse af fødevarespild"
34
. På
tidspunktet for revisionen var der imidlertid endnu ikke nogen medlemsstater, der havde
benyttet sig af muligheden for at bruge skolemælksordningens ledsageforanstaltninger til at
formidle pædagogiske budskaber om oparbejdelse og forebyggelse af madspild. I forbindelse
med skolefrugtordningen har kun få medlemsstater anvendt de obligatoriske
ledsageforanstaltninger til dette formål
35
.
Udvikling af landdistrikter
48. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) har potentiale
til at bedrage til at mindske madspildet i primærproduktionen og i fødevareindustrien (f.eks.
ved at hjælpe til med at mindske dødeligheden blandt dyrene på bedriften, ved at hjælpe til
med at mindske høsttabene, ved at forbedre lagringsbetingelserne eller ved at hjælpe til
med at mindske tabene under forarbejdningen).
49. Til trods for at mindskelse af madspild ikke nævnes specifikt i de forskellige forordninger
om udvikling af landdistrikter, kan aktioner til mindskelse af madspild finansieres over flere
foranstaltninger, f.eks. vidensoverførsel og oplysningsvirksomhed, investering i
anlægsaktiver (f.eks. udstyr, der påfører færre skader, forbedret lagring efter høst og
tilpassede staldbygninger for at reducere sygdomme og dødelighed), betalinger for
dyrevelfærd eller samarbejdsaktiviteter
36
. Artikel 53, stk. 3, er det eneste sted i forordningen
34
Artikel 23, stk. 2, og artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og
om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og
(EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Kun Italien, Nederlandene, Kroatien, Slovakiet og Belgien har medtaget madspildsrelaterede
pædagogiske budskaber i ledsageforanstaltningerne til skolefrugtordningen.
Artikel 14, 15, 17, 33 og 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af
17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
35
36
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0033.png
32
om udvikling af landdistrikter, hvor der eksplicit henvises til EIP-netværkets potentiale til
"nedbringelse af tab efter høsten og madspild".
50. Kommissionen har ikke specifikt tilskyndet medlemsstaterne til at bruge ELFUL-midler til
at bekæmpe madspild. De reviderede medlemsstater nævnede ikke specifikt madspild og
henviste ikke til bekæmpelse af madspild som et behov eller mål for deres programmer
for 2007-2013 og 2014-2020, selv om de havde mulighed for at gøre det. Ikke desto mindre
anerkendte flere af myndighederne i de medlemsstater, der blev besøgt under revisionen,
ELFUL's potentiale til at bidrage til at mindske madspild, og de fremlagde konkrete
eksempler på projekter til at påvise det (jf.
tekstboks 5
). Disse eksempler er dog ikke
resultatet af en strategisk og planlagt tilgang til bekæmpelse af medspild, men snarere en
tilfældig effekt af gennemførelsen af ELFUL i disse specifikke medlemsstater. På tidspunktet
for revisionen var de fleste medlemsstater kun lige begyndt at fastlægge deres EIP-aftaler og
-projekter, hvilket betyder, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at give et overblik
over, hvilke spørgsmål vedrørende madspild der er medtaget i EIP's aktiviteter.
Tekstboks 5 - Eksempler på projekter for udvikling af landdistrikterne i Italien, der har bidraget til
at mindske madspild
A. Finansiering af en silo til kornoplagring, som drastisk mindskede (fra ca. 12 % ned til 0,2 %) spildet
af korn på grund af skimmelsvampe og forurening fra fugle og gnavere.
B. Finansiering af investering i en stald til malkekøer (flytning fra en bindestald til en løsdriftsstald
med madrasser, strigler mv.) førte til forbedrede dyrevelfærds og -hygiejnebetingelser, som igen
førte til en reduktion af antallet af køer med yverbetændelse og af mængden af mælk, der gik til
spilde.
51. Trods nogle gode eksempler er ELFUL's potentiale til at medvirke til at mindske madspild
hos producenter og forarbejdere endnu ikke blevet udnyttet fuldt ud.
Den fælles fiskeripolitik (FFP)
52. Fiskere fanger ikke kun de fisk, de specifikt går efter eller har godkendelse til at fange.
Indtil for nylig blev de uønskede dele af deres fangster, som ofte var døde i mellemtiden,
smidt ud. Det anså mange for at være et uacceptabelt spild af knappe ressourcer. I 2013 blev
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0034.png
33
der vedtaget en reform af den fælles fiskeripolitik (FFP), der sigtede mod at stoppe denne
praksis ved at indføre landingsforpligtelsen. Gennem de europæiske fiskerifonde
37
havde/har medlemsstaterne mulighed for at finansiere projekter med det formål at
forberede landingsforpligtelsen og påvirke overlevelsesraten for fisk i akvakultur positivt. Et
andet element i FFP-reformen, der potentielt indvirker på oparbejdelsen af madspild, er
afskaffelsen af kompensationen for tilbagetrækning af fisk fra markedet (jf. punkt 61).
Udsmid og landingsforpligtelse
53. Europa-Parlamentet og Rådet mener, at "uønskede fangster og udsmid er et stort spild",
og de har fastsat en forpligtelse til at lande alle fangster ("landingsforpligtelsen")
38
.
Landingsforpligtelsen bliver indført gradvis mellem 2015 og 2019. I henhold til
landingsforpligtelsen skal alle fangster beholdes om bord, landes og trækkes fra kvoterne.
Arter, der har en høj chance for at overleve, når de slippes fri under bestemte betingelser,
kan undtages. Ifølge forordningerne kan undermålsfisk ikke markedsføres med henblik på
direkte konsum.
54. Ifølge Kommissionen er målet at reducere udsmidsraterne fra 15-25 % til 5 %
39
.
Udsmidsraterne varierer imidlertid afhængigt af fiskeritype, arter og år (f.eks. tegner
udsmid, når der fiskes nær eller på havbunden (fiskeri efter bundfisk) i Nordsøen, sig i
gennemsnit for 40 % af fangsten
40
, mens det samlede udsmid i Middelhavet skønnes at
udgøre 18,6 % af den samlede fangst
41
). Kommissionen planlægger at fastsætte mere
37
Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i perioden 2007-2013 og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
(EHFF) i perioden 2014-2020.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den
fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse
2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
Omtalt i artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 som "de minimis-undtagelser på op til
5 % af de samlede årlige fangster af alle arter".
Discard Atlas of North Sea Fisheries, IMARES Wageningen UR, Wageningen, august 2014.
The obligation to land all catches - consequences for the Mediterranean. Dybtgående analyse.
Europa-Parlamentet, 2014.
38
39
40
41
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0035.png
34
detaljerede mål for de enkelte arter eller geografiske områder i EU's flerårige planer, der for
tiden er under udvikling.
55. Det er klart, at landingsforpligtelsen har potentiale til at medvirke til at mindske
madspild, hvis den gennemføres korrekt, dvs. hvis den fører til større selektivitet og dermed
reducerer omfanget af uønskede fangster (f.eks. undermålsfisk). Hvis fiskeriet ikke bliver
mere selektivt, vil alle de fangede spisefisk, der ikke kan anvendes til konsum (f.eks. på grund
af krav til mindstemål), derimod udgøre madspild ifølge den definition, der bruges i denne
beretning.
56. For at kunne overvåge gennemførelsen af landingsforpligtelsen mere effektivt er det
vigtigt, at man har pålidelige data vedrørende fangster og udsmid. Nogle af disse data er
imidlertid ikke umiddelbart tilgængelige i Kommissionen af følgende årsager:
Den elektroniske fiskerilogbog
42
for fiskerfartøjer af en vis størrelse er ikke blevet
gennemført fuldt ud i medlemsstaterne
Trods fiskernes forpligtelse til siden 1. januar 2010 at registrere alle skønnede udsmid
over 50 kg i deres fiskerilogbog er medlemsstaterne ikke forpligtet til at sende
Kommissionen disse udsmidsdata
Kravet om at registrere godkendte udsmid samt arter under den bevarelsesmæssige
mindstestørrelse (der tidligere blev smidt ud) som separate registreringer i den elektroniske
logbog blev først indført i maj 2015.
Når disse data mangler, er det vanskeligt at få oplysninger om omfanget af madspildet i
forbindelse med fisk.
42
Som krævet i artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om
oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles
fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004,
(EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007,
(EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse
af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af
22.12.2009, s. 1).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0036.png
35
Fiskerifondene
57. Gennem Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)
havde/har medlemsstaterne mulighed for at finansiere projekter, der letter gennemførelsen
af landingsforpligtelsen, såsom investeringer i selektive fangstredskaber, udstyr til
håndtering af uønskede fangster om bord, forskning i fisks overlevelsesrater, investeringer
vedrørende behandling af udsmid på land mv. Fire af de fem besøgte medlemsstater
anvendte navnlig EFF til at finansiere forskningsprojekter eller projekter for udvikling og
afprøvning af mere selektive fangstredskaber (jf.
tekstboks 6
), men antallet af sådanne
projekter var meget lavt i to af disse medlemsstater. Projekter til fremme af
landingsforpligtelsens gennemførelse kan også finansieres gennem EHFF, men siden de
operationelle programmer blev godkendt i december 2015, var der på tidspunktet for
revisionen endnu ikke blevet udvalgt projekter til finansiering.
58. Gennem EHFF kan medlemsstaterne også finansiere projekter, der har en positiv
indvirkning på overlevelsesraten for fisk i akvakultur. I én af de besøgte medlemsstater er
EFF blevet anvendt til at finansiere projekter til bekæmpelse af fiskesygdomme og dermed
øge overlevelsesraten for fiskene i de pågældende fiskebrug
43
.
59. Både EFF og EHFF kan potentielt bidrage til at mindske madspild, selv om dette ikke
fastslås eksplicit i de relevante forordninger. Dette potentiale er endnu ikke udnyttet fuldt
ud i de besøgte medlemsstater.
43
Mellem januar 2007 og november 2015 godkendte de finske myndigheder 14 projekter for
bekæmpelse af fiskesygdomme (3 forsknings- og 11 pilotprojekter).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0037.png
36
Tekstboks 6 - Godt eksempel på et EFF-projekt i Nederlandene, der hjælper med at forberede
fiskerisektoren på gennemførelsen af landingsforpligtelsen
Projektet vedrørte udvikling af 1) et mere selektivt fiskenet til fiskeri af fladfisk, 2) et automatiseret
system til sortering af udsmid om bord og 3) forbedringer i fiskeforarbejdningsanlægget om bord
med henblik på at øge fiskenes overlevelsesmuligheder (og dermed opnå en undtagelse fra
landingsforpligtelsen).
Projektets resultater viste en reduktion i udsmid, opnået ved hjælp af det nye fiskenet (10-15 % i
skønnet udsmid efter projektet mod 22 % udsmid før). Fangsterne er imidlertid også lavere, eftersom
nogle af de ønskede fisk undslipper gennem nettet. Det automatiserede sorteringssystem skal
minimere den supplerende arbejdsbyrde om bord, som forpligtelsen til at lande alle fangster
medfører. Ved at anvende vådtanke i begyndelsen af forarbejdningskæden kan man holde de fangne
fisk i live indtil sorteringen, og de kan således have en større mulighed for at overleve, når de smides
ud. Der forskes stadig i måling af overlevelsesrater.
Mere selektive fiskenet,
© Zeevisserijbedrijf Snoek bv, 2014.
Kamerabaseret detekterings- og sorteringssystem,
© Zeevisserijbedrijf Snoek bv, 2014.
Tilbagetrækning af fisk
60. I perioden 2007-2013 betalte EU kompensation til medlemsstaterne for tilbagetrækning
af fisk fra markedet, når prisen på fisk var for lav. I 2007-2014 blev der betalt 25,4 millioner
euro til medlemsstaterne for tilbagetrukne fisk (i gennemsnit 3,2 millioner euro årlig). Det
svarer til 51 386 ton fisk (i gennemsnit 6 423 ton fisk årlig). Der foreligger ikke oplysninger
om mængderne af fisk, der blev destrueret eller anvendt til andre formål såsom fiskemel.
Ifølge Kommissionen er den eneste sikkerhed for så vidt angår disse fisks endelige
anvendelse, at de ikke blev anvendt til direkte konsum.
61. I sin meddelelse om reformen af FFP anfører Kommissionen, at "[d]et […] ikke længere
[kan] forsvares at bruge offentlige penge til destruktion af fisk". Dette blev også bekræftet af
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0038.png
37
den offentlige høring, Kommissionen afholdt i 2009
44
. Desuden afspejlede systemet ikke
længere "forandringerne i forholdet mellem udbud og efterspørgsel". Den nye forordning
om den fælles markedsordning for fiskeri og akvakultur, der trådte i kraft i 2014
45
, yder ikke
længere nogen finansiel kompensation for tilbagetrækning fra markedet og destruktion af
fisk. Producentorganisationerne kan stadig beslutte at trække fisk tilbage fra markedet
46
,
men for egen regning. Ved at afskaffe kompensation for tilbagetrækning af fisk fra markedet
gav Den Europæiske Union det europæiske fiskeri et klart signal om at afskaffe
ressourcespild og tilpasse fiskeriet bedre til efterspørgslen.
Fødevaresikkerhedspolitik
62. Målet med Europa-Kommissionens fødevaresikkerhedspolitik er at sikre, at det er sikkert
for offentligheden at spise fødevarer. Med henblik herpå træffer Kommissionen
lovgivningsmæssige foranstaltninger og fører tilsyn med, om medlemsstaterne sikrer, at
detailhandlerne, fremstillingsvirksomhederne og fødevareproducenterne efterlever
reglerne. Hensigten med fødevaresikkerheds- og -hygiejnereglerne er primært at garantere,
at fødevarer er sikre at spise. Men ved gennemførelsen af sådanne regler i praksis bør man
omhyggeligt undgå at skabe en risiko for madspild ved at gå ud over de nødvendige krav til
fødevaresikkerhed. Revisorerne pegede på en række områder i relation til udveksling af god
hygiejnepraksis, sporbarhedskrav og datomærkning, hvor Kommissionen og
medlemsstaterne stadig er nødt til at gøre en yderligere indsats for at forhindre madspild.
Retningslinjer for god hygiejnepraksis
63. "Retningslinjer for god hygiejnepraksis" er praktiske retningslinjer, der er udviklet af
specifikke sektorer i medlemsstaterne (f.eks. detailsektoren, kornmøllerne,
44
45
KOM(2011) 417 endelig, SEK(2011) 884 endelig og SEK(2010) 428 endelig.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den
fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).
I 2014 trak de nederlandske producentorganisationer f.eks. 875 ton rødspætter tilbage fra
markedet for egen regning (ca. 2 % af de landinger, der sælges på auktion), fordi tærskelprisen
ikke blev nået. I 2015 blev der kun trukket 5 ton tilbage, fordi prisen var bedre.
46
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0039.png
38
flaskevandsindustrien), for, hvordan man overholder den generelle
fødevarehygiejnelovgivning og de tilknyttede krav. Retningslinjerne giver virksomheder råd
om og vejledning i, hvordan de overholder de gældende hygiejneregler, f.eks. hvordan de
skal vurdere fødevaresikkerhedsrisiciene i virksomheden, hvordan de skal træffe
sikkerhedsforanstaltninger mod disse risici, eller hvordan de skal håndtere
temperaturkontrol, skadedyrsbekæmpelse mv. Sådanne retningslinjer gør det muligt at
skræddersy sikkerhedskravene til specifikke forhold og potentielt at mindske madspild, fordi
de fastsatte krav kun er så strenge, som de nødvendigvis må være for at leve op til det
krævede sikkerhedsniveau.
64. Europa-Kommissionen fører et register over nationale retningslinjer for gode
hygiejnepraksis med henblik på at udveksle gode praksis mellem medlemsstater og ledere af
fødevarevirksomheder. For nogle medlemsstaters vedkommende omfatter dette register
dog forældede oplysninger og retningslinjer, der ikke længere er aktuelle. Andre
medlemsstater forpligter ikke de private virksomheder, der har udviklet retningslinjerne, til
at offentliggøre dem. Selv om registeret findes, har flere af de besøgte medlemsstater
udtrykt bekymring over, at vidensudvekslingen på dette område er utilstrækkelig på EU-
niveau.
Tilbagekaldelse og tilbagetrækning
65. I tilfælde af tilbagekaldelse eller tilbagetrækning af produkter på grund af
fødevaresikkerheden, er sporing af vital betydning. Jo mere udviklet et sporingssystem er, jo
mindre er risikoen for madspild, fordi de produkter, der skal tilbagekaldes/tilbagetrækkes,
kan identificeres mere præcist. I henhold til den generelle fødevarelovgivning
47
skal de
erhvervsdrivende have et sporingssystem, der kan spore et produkt efter "ét skridt frem og
ét skridt tilbage"-metoden
48
. I henhold til direktiv 2011/91/EU
49
skal et levnedsmiddel bære
47
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle
principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af
1.2.2002, s. 1).
Det betyder, at de skal kunne identificere de virksomheder, deres produkter er blevet leveret til,
og spore inputs i fødekæden tilbage til deres direkte leverandør.
48
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0040.png
39
angivelser af eller mærker til identifikation af, hvilket levnedsmiddelparti det tilhører, men
der kræves ikke nogen angivelse af størrelsen af levnedsmiddelpartierne. I praksis varierer
gennemførelsen af denne sporbarhed af levnedsmiddelpartier fra virksomhed til
virksomhed.
66. Fire af de fem medlemsstater
50
, som blev besøgt under revisionen, fastsatte ikke nogen
nærmere krav eller retningslinjer i relation til partiernes størrelse, og kun i to af de besøgte
medlemsstater
51
erklærede myndighederne, at de opfordrede producenter og forarbejdere
til at indføre små partistørrelser (jf.
tekstboks 7
). De oplysninger, der blev indsamlet i de
besøgte medlemsstater, viste, at det undertiden er vanskeligt at skønne, hvor store
mængder der er tilbagekaldt, og at de oplysninger, der er nødvendige for at identificere de
produkter, der skal tilbagekaldes, ofte er for vage. Koden til identifikation af de mængder,
der skal tilbagekaldes, er ikke ensartet; det kan være et partinummer eller en udløbsdato, og
de tilsvarende mængder pr. parti kan variere meget, selv når der er tale om sammenlignelige
produkter.
Tekstboks 7 - God praksis vedrørende sporbarhed i Finland
De finske myndigheder har udarbejdet en vejledning i fødevareoplysning, hvori det er fastsat, at det
maksimale omfang af et parti bør være én dags produktion. Fødevareprodukter produceret samme
dag og med samme ingredienser kan således udgøre et parti.
Ifølge de finske myndigheder er forebyggelse af madspild i forbindelse med tilbagekaldelse blevet
overvejet i hvert enkelt tilfælde. Et eksempel herpå var en regeringsbeslutning i 2014, som skulle
mindske det madspild, der skyldtes det ekstraordinære russiske importforbud, og ifølge hvilken
fødevarer med etiketter på russisk kun kunne sælges på bestemte betingelser, og hvis der i
nærheden af produktet forelå skriftlige oplysninger om produktets indhold på finsk.
49
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/91/EU af 13. december 2011 om angivelser af
eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti EØS-relevant tekst (EUT L 334 af
16.12.2011, s. 1).
Italien, Nederlandene, Portugal og Rumænien.
Portugal og Finland.
50
51
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0041.png
40
Datomærkning
67. Tvetydige datomærkninger af fødevarer er i væsentlig grad med til at skabe forvirring
blandt forbrugerne med hensyn til fødevaresikkerhed. Datomærkninger bør være så klare
for forbrugerne, at det undgås, at usikre fødevarer bliver spist og sikre fødevarer kasseret.
Ifølge EU-lovgivningen
52
skal produkter mærkes med enten "bedst før"-datoen eller den
"sidste anvendelsesdato". "Bedst før"-datoen (eller "dato for mindste holdbarhed for
fødevarer") er den dato, indtil hvilken fødevarerne bevarer deres specifikke egenskaber, når
de opbevares korrekt, og den "sidste anvendelsesdato" er den sidste dag, hvor produktet
anses for at være sikkert.
68. Trods myndighedernes initiativer for at udbrede oplysninger herom i de besøgte
medlemsstater, anvender producenter/forarbejdere/detailhandlende "bedst før"-datoen og
den "sidste anvendelsesdato" forskelligt. Ens (eller meget ensartede) produkter kan bære
enten "sidste anvendelsesdato" eller "bedst før"-datoen, hvad der skaber forvirring og
resulterer i, at fuldt ud spiselige fødevarer bliver smidt ud, som det understreges af
eksemplerne indsamlet under revisionen (jf.
tekstboks 8).
Desuden er forbrugerne, som det
ses af resultaterne af Flash Eurobarometer 425-undersøgelsen, ikke fuldstændig klare over
forskellen mellem "bedst før"-datoen og den "sidste anvendelsesdato", idet kun 47 % af de
interviewede havde fundet frem til den korrekte definition af "bedst før"-datoen og kun
40 % af den "sidste anvendelsesdato" - med væsentlige forskelle medlemsstaterne
imellem
53
.
52
53
Forordning (EU) nr. 1169/2011.
Flash Eurobarometer 425, Food waste and date marking. September 2015
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0042.png
41
Tekstboks 8 - Datomærkningspraksis - eksempler
I en undersøgelse kaldt "Date labelling in the Nordic countries"
54
så man på, hvordan virksomheder
fastsætter holdbarheden af deres produkter. I forbindelse med alle produkterne i undersøgelsen var
der store forskelle i holdbarhed for ensartede produkter. For nogle produkters vedkommende var
den længste holdbarhed i dage, som mærket af én detailhandlende, dobbelt så lang som den
holdbarhed, en anden detailhandlende havde fastsat.
Under revisionen konstaterede Retten flere eksempler på produkter, der var meget ensartede, men
anvendte forskellige datotyper:
- Parmaskinke (Italien): ét produkt havde en "sidste anvendelsesdato" (da consumare entro), et
andet en "bedst før"-dato (da consumarsi preferibilmente entro)
- ost (Rumænien): ét produkt havde en "sidste anvendelsesdato" (expira la), et andet en "bedst før"-
dato (a se consuma, de preferinta, inainte de).
De forskellige datoer kan skabe forvirring blandt forbrugerne og medføre, at der kasseres fødevarer,
det er fuldstændig sikkert at spise.
69. Ifølge EU-bestemmelserne kan produkter, der kræver en "bedst før"-dato, stadig sælges
efter denne dato. Alligevel er det stadig den dag i dag ulovligt i nogle medlemsstater at
sælge produkter efter "bedst før"-datoen (f.eks. Rumænien og Slovakiet) (jf.
også
tekstboks 9
).
Tekstboks 9 - Eksempel på, at datomærkningsreglerne ikke anvendes korrekt (Rumænien)
I Rumænien skelnes der i den nationale lovgivning (regeringsbeslutning 984/2005) ikke mellem
"bedst før"-datoen og den "sidste anvendelsesdato", men der henvises til "udløbet af produktets
gyldighed". Ifølge samme tekst er det i Rumænien forbudt at sælge/udbyde til salg/donere
produkter, der har overskredet deres "udløbsdato". I Government Ordinance OG no. 21/1992 om
forbrugerbeskyttelse (opdateret i 2008) anvendes de korrekte datomærkningstermer, men det
angives, at produkter kun må sælges inden for deres "sidste anvendelsesdato"/"dato for mindste
54
Møller, H., Lødrup, N., et al., "Date labelling in the Nordic countries: Practice of legislation",
Nordisk Ministerråd, 2014.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0043.png
42
holdbarhed". Betydningen af de forskellige datoer og muligheden for fortsat at sælge og indtage et
produkt efter "bedst før"-datoen er derfor ikke blevet afklaret i Rumænien.
Afklaring og afstemning af politikker og bestemmelser med henblik på at lette donation af
fødevarer
70. Donation af fødevarer er den næstmest foretrukne mulighed, før fødevarerne går til
spilde (jf. punkt 5 og 6). I EU er der en stærk fødevaredonationskultur, og Kommissionen har
også anerkendt vigtigheden af at gøre det lettere at donere fødevarer som en måde at
mindske madspild på i EU
55
. På de forskellige EU-politikområder er der stadig en række
hindringer for donation, f.eks. mangel på klarhed i de eksisterende retlige bestemmelser,
manglende retlige bestemmelser eller retlige bestemmelser, der ikke anvendes i praksis.
Overvindelse af disse hindringer ville bidrage til at afstemme EU-politikkerne med henblik på
lettelse af donation af fødevarer.
Mangel på klarhed i de eksisterende retlige bestemmelser
Affaldshierarkiet
71. Både i artikel 4 i rammedirektivet om affald
56
og i forslaget fra 2015 til et direktiv om
ændring af flere direktiver om affald specificeres det affaldshierarki, der skal anvendes i Den
Europæiske Union (jf. punkt 5), men det angives ikke, hvordan denne
prioriteringsrækkefølge bør anvendes specifikt i forbindelse med fødevarer, og der er ikke
medtaget en definition af termen "madspild". EU-lovteksterne afklarer således ikke, om
donerede fødevarer bør tælle som spildt mad, eller om donation tværtimod bør anses for en
55
56
http://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/eu_actions/index_en.htm
Direktiv 2008/98/EF.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0044.png
43
måde at forhindre fødevarer i at gå til spilde på
57
. Dette har endvidere konsekvenser for
overvågningen af madspild
58
og for foranstaltningerne til mindskelse af madspild.
Fødevaresikkerhedspolitik
72. Fødevarehygiejnelovgivningen fra 2002 præciserer ikke fødevarebankers eller andre
velgørenhedsorganisationers forpligtelser, når de håndterer donerede fødevarer. Specielt er
det ikke præciseret i EU-lovgivningen
59
, om fødevarebanker og velgørenhedsorganisationer
skal betragtes som "ledere af fødevarevirksomheder"
60
og dermed skal overholde
fødevarelovgivningen. Medlemsstaterne har derfor anlagt forskellige fortolkninger
vedrørende fødevarebankers og andre velgørenhedsorganisationers håndtering af donerede
fødevarer (jf.
tekstboks 10).
Siden 2013 har flere medlemsstater selv udviklet deres egne
retningslinjer for fødevarebanker og velgørenhedsorganisationer, hvori de afklarer
ansvarsspørgsmål i relation til donation og forklarer, hvordan fødevaresikkerhedsfaktorer
som udløbsdatoer, sporbarhed, mærkning og nedfrysning af fødevarer skal fortolkes.
Kommissionen har nu indsamlet nationale og sektorspecifikke retningslinjer vedrørende
omfordeling af mad, som forskellige aktører deler på dens websted for at fremme
udvekslingen af gode praksis mellem medlemsstaterne. Selv om Kommissionen selv
siden 2012 flere gange har anmodet om EU-retningslinjer for fødevaredonation for at afklare
dette spørgsmål, angav den på tidspunktet for revisionen, i juni 2016, at den stadig
arbejdede på et første udkast til disse retningslinjer
61
. Kommissionen har derfor stadig
57
Tilsvarende, når der ikke findes en klar definition, kan nogle medlemsstater anse fødevarer
anvendt til fodring af dyr for at udgøre madspild, og andre kan mene det modsatte.
Ifølge den definition af madspild, der anvendes i denne beretning, er det klart, at vi anser
donation af fødevarer for en måde at forhindre madspild på.
Forordning (EF) nr. 178/2002.
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 178/2002: "leder af en fødevarevirksomhed": den eller de fysiske
eller juridiske personer, der er ansvarlige for, at fødevarelovgivningens bestemmelser
overholdes i den fødevarevirksomhed, som er under vedkommendes ledelse.
61
58
59
60
Også Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at fremlægge retningslinjer for
fødevarer til donation (Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed, Udkast til betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (COM(2015)0595 - C8-0382/2015-
2015/0275(COD)).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0045.png
44
mulighed for at bidrage til at præcisere de eksisterende retlige bestemmelser i denne
henseende.
Tekstboks 10 - Eksempler på forskellige fortolkninger i medlemsstaterne med hensyn til
fødevarebankers og andre velgørenhedsorganisationers rolle og ansvar i relation til
fødevarehygiejnelovgivningen:
I Rumænien betragtes velgørenhedsorganisationer eller ikke-statslige organisationer (NGO'er) ikke
som ledere af en fødevarevirksomhed. Det fører til en uklar situation med hensyn til deres ansvar,
når de håndterer donerede fødevarer. I Portugal sidestilles velgørenhedsorganisationer med "ledere
af en fødevarevirksomhed", men da det ikke er dem, hygiejneforordningerne primært er rettet mod,
anvendes de regler og principper, der er afledt af disse forordninger, med en vis grad af fleksibilitet. I
Italien behandles anerkendte velgørenhedsorganisationer, der gratis uddeler fødevarer til dårligt
stillede, på samme måde som andre ledere af en fødevarevirksomhed med hensyn til ansvar for
korrekt opbevaring, transport og anvendelse af fødevarer.
Moms
73. Mange interessenter anser skattemæssige incitamenter til fødevaredonation for at være
det mest effektive værktøj til fremme af donation. Drøftelser om skattemæssige
incitamenter på EU-niveau har været koncentreret om, hvordan momsreglerne skal
anvendes på donerede fødevarer. Det har været emne for mange møder afholdt af
Kommissionen. EU's momslovgivning er ikke i sig selv en hindring for donation af disse
former for fødevarer, men en række medlemsstaters fortolkning af denne lovgivning kan
stadig være en hindring for donation af fødevarer (jf.
tekstboks 11
).
Tekstboks 11 - Anvendelse af momsreglerne på donerede fødevarer
62
På anmodning af medlemsstaterne i 2012 og 2013 har både Det Europæiske Momsudvalg og
Kommissionen ved flere lejligheder påtaget sig at præcisere, hvordan momsreglerne i
overensstemmelse med momsdirektivet skal anvendes på donerede fødevarer. Ifølge deres
62
EU's momssystem er beskrevet i Rådets direktiv 2006/112/EF, hvis artikel 16 omhandler
donation af varer. Ifølge EU's skatteregler er donerede fødevarer momspligtige i en række
tilfælde, som skal fastsættes af medlemsstaterne. Den værdi, momsen beregnes på grundlag af,
kan være ganske lav eller endog tæt på nul.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0046.png
45
præcisering er donerede fødevarer momspligtige, men medlemsstaterne kan anlægge det synspunkt,
at den værdi, momsen beregnes på grundlag af, kan være lav eller tæt på nul, hvis donationen finder
sted tæt på "bedst før"-datoen, eller hvis varerne ikke er egnede til salg. Når den moms, der skal
betales på donerede fødevarer, er lav eller tæt på nul, behandles donerede fødevarer derfor
momsmæssigt på samme måde som kasserede fødevarer.
Begrebet "ikke egnet til salg" kan imidlertid fortolkes på forskellige måder og kan således give
anledning til usikkerhed blandt potentielle fødevaredonorer, navnlig i de medlemsstater, hvor
fortolkningen overlades til den potentielle donor. Paraplyorganisationer har rejst betænkeligheder
ved, at en sådan usikkerhed kan skabe frygt for at overtræde reglerne og dermed modvirke, at der
faktisk finder donation sted. I praksis behandles moms på donerede varer forskelligt i de forskellige
medlemsstater. I Portugal er den skyldige moms på donerede fødevarer nul, hvis de gives til
bestemte organer. I Italien har kun bestemte fødevarekategorier en moms på nul. I Nederlandene og
Finland kan donorerne selv beslutte, hvornår fødevarer ikke længere er salgbare og, momsen derfor
er nul. I Rumænien var de relevante præciserende dokumenter stadig under udarbejdelse, da
revisionsbesøget fandt sted.
Muligheder for at lette donation forpasset på grund af mangel på retlige bestemmelser
Den fælles fiskeripolitik
74. Ifølge Kommissionen blev muligheden for at medtage donation i den ændrede FFP
drøftet med lovgiveren under forhandlingerne om FFP-reformen, men i sidste ende
forkastet. Derfor er der stadig ingen mekanismer, der tilskynder til donation af fisk, der er
trukket tilbage fra markedet, eller som ikke kan markedsføres (f.eks. undermålsfisk).
Den fælles landbrugspolitik
75. Som anført i punkt 35 havde EU i mange år betragtelige lagre af smør,
skummetmælkspulver, korn mv. Inden for den fælles landbrugspolitik var der et særligt
program (programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i Fællesskabet -
MDP) for donation af nogle af disse interventionslagre til trængende gennem
velgørenhedsorganisationer.
76. Fra og med 1990'erne aftog brugen af den offentlige interventionsmekanisme støt, og
det gjorde lagrene også. Fra 2014 er MDP blevet erstattet af et andet program uden for den
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0047.png
46
fælles landbrugspolitik, det såkaldte FEAD. Begge de gældende forordninger
63
indeholder
muligheden for at bruge produkter fra interventionslagrene gennem FEAD, men de fornødne
gennemførelsesretsakter fra Kommissionen, der skal fastsætte de relevante procedurer,
mangler.
Mulighederne for at lette donation udnyttes ikke tilstrækkeligt
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)
77. FEAD har eksisteret siden 2014. Til forskel fra MDP er FEAD
64
ikke hovedsagelig
koncentreret om at stille produkter fra interventionslagrene til rådighed for de dårligst
stillede, men om at yde materiel og ikke-materiel bistand til de dårligst stillede.
78. FEAD-forordningen
65
gør det muligt at lette fødevaredonation, men Kommissionen har
ikke aktivt fremmet dette aspekt ved FEAD over for medlemsstaterne, og kun få
medlemsstater har faktisk anvendt det:
•
Artikel 23, stk. 4, indeholder bestemmelse om muligheden for gratis at uddele fødevarer
fra interventionslagre til de dårligst stillede under FEAD. I praksis har kun én medlemsstat
ud af 28 (Finland) medtaget dette i sit operationelle program (OP) vedrørende FEAD.
•
Artikel 26, stk. 2, litra d), indeholder bestemmelse om muligheden for at finansiere
omkostningerne ved indsamling, transport, lagring og distribution af fødevaredonationer.
Ifølge Kommissionen har kun fire medlemsstater medtaget dette i deres OP'er (Estland,
Italien, Luxembourg og Slovakiet) som en aktion i programmet, men uden et særskilt
tilknyttet budget.
63
64
Henholdsvis forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 223/2014.
Målene for FEAD, jf. artikel 3, er at fremme social samhørighed, styrke social inklusion og i sidste
ende bidrage til Europa 2020-strategiens mål om at udrydde fattigdom. FEAD bidrager til
opfyldelsen af det specifikke mål at afhjælpe de værste former for fattigdom ved at yde ikke-
finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den
Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).
65
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0048.png
47
Den fælles landbrugspolitik
79. Når producenter trækker frugt og grøntsager tilbage fra markedet, kan de modtage EU-
finansiering til bortskaffelse heraf (jf. punkt 44). Når de donerer produkterne til bestemte
organer, modtager de en højere kompensation, end når de destruerer dem. Trods denne
højere kompensation viser de data, vi modtog under revisionen, at under 40 % af den frugt
og de grøntsager, der blev trukket tilbage fra markedet, faktisk blev doneret i perioden 2007-
2015. Tallene varierer meget medlemsstaterne imellem og fra år til år. Revisionen viste, at
der i én medlemsstat, som vi besøgte under revisionen, er alvorlige problemer med dataenes
pålidelighed (jf.
tekstboks 12
).
Tekstboks 12 - Uoverensstemmelser i dataene vedrørende tilbagetrækning fra markedet, grøn høst
og undladt høst (Italien)
Medlemsstaterne skal årlig rapportere til Europa-Kommissionen om frugt og de grøntsager, der er
blevet trukket tilbage fra markedet. Ifølge de data, vi modtog fra de italienske myndigheder i Regione
Lazio for året 2011, udgjorde den samlede mængde af produkter, der blev givet til gratis uddeling,
139 kton, hvilket er næsten tre gange den samlede mængde af produkter, der blev trukket tilbage fra
markedet (50 kton). Dette tal kan ikke blot være en engangsfejl, eftersom der var ni forskellige
produktkategorier, hvor mængden af produkter, der blev uddelt gratis, oversteg den samlede
mængde af produkter, der blev trukket tilbage fra markedet.
Herudover anmodede revisorerne om tre eksempler på tilfælde, hvor en producentorganisation
havde doneret produkter, der var trukket tilbage fra markedet, til gratis uddeling. Den
dokumentation, de modtog, viste, at en bestemt producentorganisation i 2014 havde doneret 24 ton
vandmeloner til en velgørenhedsorganisation. Den underbyggende dokumentation viser også, at det
var syvende gang i 2014, at producentorganisationen havde givet produkter, der var trukket tilbage
fra markedet, til gratis uddeling. Ifølge den årlige rapport for 2014, der var sendt til Kommissionen,
havde den pågældende producentorganisation imidlertid ikke trukket nogen mængder af produkter
tilbage fra markedet i det pågældende år.
Myndighederne anerkendte, at der var fejl i dataene, men var ikke i stand til at give en forklaring
herpå.
80. Én af de vanskeligheder, myndighederne i medlemsstaterne rapporterede med hensyn til
gratis uddeling af frugt og grøntsager, der er trukket tilbage fra markedet, til bestemte
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0049.png
48
offentlige institutioner
66
, er, at det ifølge EU-lovgivningen ikke er tilladt, at gratis uddeling
erstatter de mængder, sådanne institutioner normalt indkøber. Denne bestemmelse er
indført for at undgå indgriben i markedet, men i praksis afskrækkes nogle myndigheder fra
overhovedet at donere produkter til disse typer institutioner, fordi det er vanskeligt at
kontrollere, om bestemmelsen er overholdt.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
81. Madspild er et globalt problem, der i de senere år har fået en mere fremtrædende plads
på den offentlige og politiske dagsorden, og det er sandsynligt, at det fortsat vil få større
betydning, navnlig i betragtning af behovet for at brødføde den voksende globale befolkning.
Fødevarer er værdifulde råvarer, og fremstillingen af dem kan være særdeles
ressourcekrævende. Aktuelle overslag viser, at ca. én tredjedel af de fødevarer, der på
verdensplan produceres til konsum, går til spilde eller går tabt med deraf følgende
økonomiske og miljømæssige omkostninger.
82. På denne baggrund undersøgte vi, hvilken rolle EU kan spille i bekæmpelsen af madspild.
I fuld anerkendelse af markedskræfternes betydning i forbindelse med bekæmpelse af
madspild undersøgte revisorerne de foranstaltninger, der hidtil er truffet, og den måde, de
forskellige EU-politikinstrumenter arbejder på for at mindske madspild. Revisionen havde
fokus på forebyggelse og donation, som er de mest foretrukne foranstaltninger i
bekæmpelsen af madspild.
83. Revisorerne søgte svar på spørgsmålet: "Bidrager EU til at gøre fødevareforsyningskæden
ressourceeffektiv ved effektivt at bekæmpe madspild?" De konstaterede, at det ikke er
tilfældet for tiden, og beretningen fremhæver, hvordan de nuværende initiativer og
politikker kan bruges mere effektivt til at adressere problemet madspild. Mange af de
potentielle forbedringer kræver ikke nye initiativer eller mere offentlig finansiering, men
handler derimod en bedre afstemning af eksisterende politikker, forbedret koordinering i
66
Fængsler, skoler, de i artikel 22 omhandlede institutioner, feriekolonier, hospitaler og
alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0050.png
49
Kommissionen og mellem Kommissionen og medlemsstaterne og en klar identificering af
mindskelse af madspild som ét af målene for de eksisterende politikker.
84. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har sammen med medlemsstaterne alle
udtrykt ønske om at bekæmpe problemet madspild. De foranstaltninger, der hidtil er truffet
for at opfylde det ønske, har været fragmenterede og sporadiske, der er ikke en aftalt EU-
dækkende strategi, og der mangler koordinering i Kommissionen. Trods madspildets
tiltagende betydning på den politiske dagsorden er Kommissionens ambition aftaget over tid
(punkt 26-32). Dette til trods for at bekæmpelse af madspild er et område, hvor der ser ud til
at være enighed om, at Kommissionen kan spille en førende rolle. Manglen på en fælles
definition af madspild og en fastsat basislinje, ud fra hvilken mindskelserne af spild skal
målrettes, har forhindret yderligere fremskridt på dette område. Derfor anbefaler vi
følgende:
Anbefaling 1
EU's bestræbelser på at bekæmpe madspild bør styrkes og samordnes bedre, hvorved EU
kan spille en større rolle i de relevante fora på globalt plan. Dette indebærer en samordnet
aktion fra EU-organernes og -medlemsstaternes side med henblik på snarest muligt at aftale
en fælles strategi.
På det tekniske plan bør Kommissionen nu udarbejde en handlingsplan for de kommende år,
som dækker forskellige politikområder. Denne bør omfatte aftalte beskrivelser af, hvad der
er madspild i alle led i fødevarekæden, og en metode til at måle effekten af strategien.
85. Vi undersøgte en række EU-politikområder, der sandsynligvis påvirker adfærden hos de
forskellige aktører i fødevareforsyningskæden med hensyn til madspild (landbrug, fiskeri,
fødevaresikkerhed, miljø, sociale anliggender samt skatter og afgifter). Foranstaltningerne
bør målrettes hele vejen gennem fødevareforsyningskæden, hvilket vil kunne give fordele
for alle involverede parter. Når det er sagt, bør der lægges vægt på forebyggelse, da
fordelene ved at undgå spild langt opvejer fordelene ved at tage sig af det senere.
86. En række EU-politikker har potentiale til at bekæmpe madspild, men dette potentiale er
ikke blevet udnyttet fuldt ud, og de lejligheder, der har budt sig, er endnu ikke blevet grebet.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0051.png
50
Der er navnlig ikke foretaget en vurdering af effekten af de forskellige EU-politikker på
bekæmpelse af madspild. Store politikområder som den fælles landbrugspolitik, herunder
udvikling af landdistrikter, den fælles fiskeripolitik og fødevaresikkerhedspolitikken har alle
en rolle at spille og kan bruges til at bekæmpe madspild mere effektivt (punkt 34-69). Med
tiden har ændringer af politikkerne, herunder reformen af den fælles landbrugspolitik og
ændringerne af fiskeripolitikken, har haft en positiv effekt, f.eks. afviklingen af den
interventionsbaserede landbrugspolitik, der skabte overproduktion. Beretningen fremhæver
en række gode praksis, men deres positive effekt på madspild har været tilfældig og ikke et
resultat af målrettet politisk handling. Derfor anbefaler vi følgende:
Anbefaling 2
Med henblik på at samordne de forskellige politikker med potentiale til at bekæmpe
madspild bør Kommissionen undersøge madspild i fremtidige konsekvensanalyser.
Kommissionen bør i højere grad afstemme de forskellige politikker og undersøge, hvordan
de kan udvikles, så de sigter mod problemet. Navnlig:
a) for så vidt angår den fælles landbrugspolitik bør spørgsmålet om madspild medtages i
den forestående gennemgang af politikken. Kommissionen bør også tilskynde
medlemsstaterne til at prioritere målet at bekæmpe madspild, når den programmerer
fremtidige udgifter, f.eks. ved at gøre det til ét af målene for den næste
programmeringsperiode vedrørende udvikling af landdistrikter
b) for så vidt angår den fælles fiskeripolitik er der behov for nøjere overvågning af
landingsforpligtelsen vedrørende fisk, og Kommissionen bør fra nu af gøre det nemmere
at anvende de disponible EU-midler til investeringer, der bekæmper madspild
c) bør Kommissionen, når den udvikler sin fødevaresikkerhedspolitik, yderligere lette
udveksling af gode hygiejnepraksis og overvåge gennemførelsen af sporbarhedskravene.
Med hensyn til mærkning af fødevarer bør den vurdere behovet for at gribe ind for at
forhindre mærkningspraksis, der skaber madspild.
87. Donation af fødevarer, der ellers ville gå til spilde, finder allerede sted i EU gennem f.eks.
fødevarebanker. Alligevel er der stadig en række hindringer for donation og mangel på
klarhed og konsekvens i visse retlige bestemmelser i relation til donation. En række
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0052.png
51
lejligheder til at lette donation af fødevarer, der ellers ville gå til spilde, er ikke blevet grebet
(punkt 70-80). Samtidig med at vi understreger, at bestræbelserne primært bør rettes mod
forebyggelse af madspild, anbefaler vi derfor følgende:
Anbefaling 3
Kommissionen bør fremme muligheden for at donere fødevarer, der er egnede til konsum,
og som ellers ville gå til spilde. Navnlig, og snarest muligt, ved:
a) at præcisere fortolkningen af de retlige bestemmelser, der modvirker donation af
fødevarer, især med hensyn til rammedirektivet om affald og den generelle
fødevarelovgivning
b) at udføre en vurdering af effekten af at udvide donation til at omfatte de politikområder,
hvor donation ikke finder sted, navnlig i relation til den fælles fiskeripolitik
c) at fuldføre de lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt at anvende fødevarer fra
landbrugslagre fra offentlig intervention
d) at fremme anvendelse af de eksisterende bestemmelser om donation blandt
medlemsstaterne, især med henblik på frugt og grøntsager, der er trukket tilbage fra
markedet, og FEAD.
Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Phil Wynn Owen, medlem af Revisionsretten, i
Luxembourg på mødet den 10. november 2016.
På Revisionsrettens vegne
Klaus-Heiner Lehne
Formand
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0053.png
1
BILAG I
Markedskræfternes rolle i forbindelse med oparbejdelse af madspild
Markedsøkonomier sigter mod at skabe velstand i samfundet som helhed og stimulere
konkurrence som incitament til innovation. Der kan imidlertid overalt i fødevarekæden
forekomme negative eksterne virkninger
1
, der skaber madspild og omkostninger for
specifikke aktører og for samfundet som helhed. Oparbejdelsen af madspild kan derfor i
nogen udstrækning betragtes som et resultat af en markedsfejl. Desuden er forbrugerne ikke
fuldt ud orienteret om det madspild, der er forbundet med hvert enkelt af de produkter, de
forbruger. Medmindre der træffes passende foranstaltninger for at afvende disse negative
eksterne virkninger, vil aktørerne i fødevarekæden ikke have tilstrækkeligt incitament til at
mindske madspild, og samfundet vil blive ved med at betale de dermed forbundne
omkostninger. Nedenfor gennemgås to konkrete eksempler på markedskræfternes
indflydelse på oparbejdelsen af madspild.
Første eksempel: handelsnormer for frugt og grøntsager
Handelsnormer er kvalitets- og æstetikstandarder til klassificering af landbrugsprodukter. EU
anvender en ordning med handelsnormer for frugt og grøntsager. Som supplement til de
offentlige normer kan virksomheder fastsætte deres egne private handelsnormer, som også
kan omfatte æstetiske elementer.
Handelsnormer er nyttige, fordi de etablerer et fælles sprog og derfor letter handelen. De
kan tilskynde til produktion af høj kvalitet, forbedre rentabiliteten og beskytte
forbrugerinteresser. Offentlige handelsnormer kan også forebygge, at der opstilles mange
forskellige private normer.
På grund af sådanne normer kan fuldstændig spiselige produkter dog blive taget ud af
fødevareforsyningskæden af æstetiske årsager (f.eks. krav til størrelse og form)
2
. Der findes
meget få undersøgelser, der viser, at produkter, der ikke sælges som tilhørende de to
højeste kvalitetskategorier ("kategori I" eller "ekstra"), faktisk kan sælges til
1
Det opstår en negativ ekstern virkning, når en person eller en virksomhed, der træffer en
beslutning, ikke skal betale den fulde omkostning ved beslutningen
(
http://economics.fundamentalfinance.com/negative-externality.php).
FAO, "Global food losses and food waste - extent, causes and prevention", Rom: FN FAO, 2011.
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0054.png
2
forarbejdningsindustrien. Desuden kan forarbejdningsindustrien af tekniske årsager stille
endnu strengere krav til størrelse og form
34
.
Der er derfor behov for yderligere forskning vedrørende relationen mellem handelsnormer
og madspild
5
. Madspild i relation til anvendelsen af normerne blev for nylig drøftet i
arbejdsgruppen for fastsættelse af kvalitetsnormer for landbrugsprodukter under FN/ECE
6
.
Kommissionen og EU-medlemsstaterne kan øve indflydelse på FN/ECE's offentlige normer,
som EU godkender og efterfølgende gennemfører. Under sådanne drøftelser kan der tages
hensyn til spørgsmål af offentlig interesse, f.eks. om at undgå spild af ressourcer ved at
forebygge oparbejdelse af madspild, af både økonomiske og miljømæssige årsager.
Andet eksempel: illoyale handelspraksis og betydelige forskelle i forhandlingsstyrke
Illoyale handelspraksis er praksis, der klart afviger fra god praksis på handelsområdet og er i
strid med god tro og redelig handlemåde. De anvendes typisk af en stærkere part over for en
svagere part i en situation med en ulige magtfordeling og kan forekomme i begge ender af
business to business-forbindelsen
7
. Illoyale handelspraksis og situationer med ulige
forhandlingspositioner mellem virksomhedsledere er således to forskellige begreber, der kan
forekomme samtidig.
Begge typer situation kan give anledning til madspild (jf.
tekstboksen).
I begge tilfælde lykkes
det, hvis der opstår madspild, den stærkeste, dominerende part at vælte en del af
omkostningerne ved madspild over på den svageste, dominerede part i forretningsforholdet.
3
4
5
6
http://www.fao.org/docrep/V5030e/V5030E0q.htm#Chapter
Maintaining the post-harvest quality of fruits and vegetables, J. Aked, Cranfield University.
http://www.unece.org/index.php?id=41420#/
ECE/TRADE/C/WP.7/GE.1/2015/10, ECE/CTCS/WP.7/GE.1/2016/2,
ECE/CTCS/WP.7/GE.1/2016/10. I et debatoplæg udarbejdet af flere delegationer blev der
foreslået en eventuel revision af standardlayoutet og normerne vedrørende æbler, tomater og
porrer. Da oplægget blev drøftet i april 2015, besluttede man at undersøge mulighederne for en
revision af normerne for porrer og tomater. Repræsentanter for Verdensorganisationen for
Æbler og Pærer (WAPA) deltog også i dette møde.
Europa-Parlamentets briefing - det indre marked og forbrugerbeskyttelse. "Unfair trading
practices in the business-to-business food supply chain" (illoyale handelspraksis i business to
business-fødevareforsyningskæden)
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0055.png
3
Tekstboks - Forretningsforhold, der indvirker på madspild
Eksempler på illoyale handelspraksis, der kan have indvirkning på madspild:
- mangel på skriftlige kontrakter
- ensidig ændring af de aftalte vilkår og betingelser efter indgåelsen af kontrakten.
Madspild kan opstå i tilfælde af annulleringer eller ændringer af tidligere bestilte mængder i sidste
øjeblik, når leverandøren ikke er i stand til at finde en anden køber af produktet.
Eksempler på "loyal" handelspraksis, der forekommer i situationer med ulige forhandlingspositioner,
som kan have indvirkning på madspild:
- kontraktbestemmelse, der fastsætter en høj grad af produkttilgængelighed uden garanti for køb
- leverandører, der sigter mod en meget høj produkttilgængelighed for ikke at løbe en risiko for, at
forretningsforbindelsen med kunden afbrydes.
Sådanne situationer kan føre til madspild, hvis køberen har brug for færre produkter, end
leverandøren gør tilgængelige.
Europa-Parlamentet har flere gange fremhævet forholdet mellem ulige
forhandlingspositioner, illoyale handelspraksis og madspild, og det anerkendes, at "fair
handel vil til gengæld bidrage til at forhindre overproduktion og madspild"
8
. Kommissionen
og myndighederne i medlemsstaterne anerkender, at der forekommer illoyale business to
business-praksis, og at der bør gribes ind over for dem. I en nyere rapport
9
fra
Kommissionen anføres det, at "Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke [kan] se
merværdien ved en specifik harmoniseret lovgivningsmæssig tilgang på EU-plan".
Men til trods for i) bestræbelser på at styrke den primære sektor ved at støtte oprettelse og
udvidelse af producentorganisationer
10
, ii) at det såkaldte forsyningskædeinitiativ (Supply
Chain Initiative - SCI)
11
har eksisteret siden 2011 inden for rammerne af Forummet på Højt
Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde
12
, og iii) at der findes specifik
lovgivning for bekæmpelse af illoyale handelspraksis i flertallet af medlemsstater, er disse
8
9
Pressemeddelelse - Landbrug/Industri - 7.6.2016-13:18.
COM(2016) 32 final "Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om illoyal
handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden".
Der er adgang til støtte til oprettelse og udvidelse af producentorganisationer under den anden
søjle i den fælles landbrugspolitik og under FFP. Elementer i den første søjle i den fælles
landbrugspolitik sigter også mod at mindske forhandlingsstyrkekløften mellem landmænd og
andre parter i fødevareforsyningskæden.
http://www.supplychaininitiative.eu/about-initiative
Målet for initiativet var at skabe større retfærdighed i de vertikale handelsforbindelser med
frivillig deltagelse af aktører i fødevareforsyningskæden.
10
11
12
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
4
komplekse spørgsmål i hvert fald til en vis grad stadig uløste, og det er stadig aktuelt at få
vurderet effekten af illoyale handelspraksis på oparbejdelsen af madspild.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0057.png
1
BILAG II
Oversigt over EU-instrumenter, der kan påvirke bekæmpelsen af madspild
I Europa-Kommissionen er det GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed, der er ansvarligt for
spørgsmålet om madspild. I den forbindelse iværksætter det en række tiltag (f.eks.
nedsættelse af arbejds- og ekspertgrupper) og oplysningsinitiativer. Flere andre GD'er i
Kommissionen har også en rolle at spille i forbindelse med forebyggelse af madspild,
eftersom flere af EU-politikkerne og -bestemmelserne kan indvirke på oparbejdelsen af
madspild (f.eks. landbrugspolitikken, fiskeripolitikken, fødevaresikkerhedspolitikken og
affaldspolitikken).
Vi har med henblik på revisionen analyseret EU's politikker og EU's retlige bestemmelser og
har identificeret de instrumenter (både EU-fonde og retlige bestemmelser, der ikke er
knyttet til nogen fonde), der kan have indflydelse på adfærden hos de forskellige aktører
1
i
fødevareforsyningskæden med hensyn til forebyggelse af madspild eller donation af
fødevarer, der ellers ville gå til spilde. Resultatet vises i tabellen nedenfor: Den giver et
overblik over de EU-instrumenter, der indvirker på bekæmpelsen af madspild og viser, i
hvilken del af fødevareforsyningskæden de forskellige aktørers adfærd kan blive påvirket.
EU-instrumenter, der har en effekt på
bekæmpelsen af madspild
Producenter
EGFL
EU-fonde
ELFUL
EHFF
FEAD
Affaldsdirektivet
1
Fødevaresikkerhedsregler
2
Retlige
bestemmelser,
der ikke er
knyttet til fonde
Mærkning
3
Sporbarhed
2
Handelsnormer
4
Illoyale/fair handelspraksis
Moms
5
og finansielle stimuli
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Forebyggelse af madspild
Forarbejdere
x
x
x
x
x
x
x
x
Detailhandlere
Forbrugere
x
x
Donation
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
2
1
2
Direktiv 2008/98/EF.
Den generelle fødevarelovgivning (forordning (EF) nr. 178/2002) og fødevarehygiejnepakken (forordning
(EF) nr. 852/2004, forordning (EF) nr. 853/2004, forordning (EF) nr. 854/2004 og direktiv 2004/41/EF).
Fødevareholdbarhed og datomærkning (forordning (EF) nr. 1169/2011).
Kommissionens forordning 1580/2007 (som ændret, særlig ved Kommissionens forordning 1221/2008).
Rådets direktiv 2006/112/EF.
3
4
5
I tabellen ovenfor er der opstillet EU-instrumenter, der er fastsat bestemmelser om i enten
forordninger fra Europa-Parlamentet og Rådet, forordninger fra Kommissionen eller
direktiver fra Europa-Parlamentet og Rådet. Afhængigt af, hvilken type tekst der er tale om,
kan indvirkningen på gennemførelsen af bestemmelserne være enten direkte (for så vidt
angår forordninger) eller indirekte (for så vidt angår direktiver), hvad der giver
medlemsstaterne en vis fortolkningsfrihed med hensyn til, hvordan de vil vedtage EU-
bestemmelserne.
For så vidt angår ovennævnte EU-instrumenter er medlemsstaternes ansvar med hensyn til
madspild derfor at anvende fondene og at vedtage EU-bestemmelserne på en sådan måde,
at de fremmer forebyggelse af madspild og donation.
___________________________________________________________
1
I denne beretning har vi klassificeret fødevareforsyningskædens sektorer i fire grupper (producenter,
forarbejdere, detailhandlende og forbrugere). Vi erkender, at dette er en forenkling af de mange forskellige
niveauer, der findes.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0059.png
1
De vigtigste politiske erklæringer siden 2009 om madspild
BILAG III
2010
2011
2012
•Fælles
erklæring mod madspild
2
Med vedta gelsen a f denne erklæring a gter vi a t eksplicitere vores forpligtelse til på nationalt, regionalt og globalt plan at
reducere omfanget af madspild med
50 %
i hel e madkæden. […] Der bør uopsættelig ta ges skridt ti l at finde ud af, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at gøre en sådan målsætning ti l et
rea listisk mål at opfyl de
inden 2025.
•Europa-Parlamentet:
Betænkning om, hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde i EU
3
"a nmoder endvidere Kommissionen om at tage konkrete s kridt til at
halvere madspildet inden 2025,
og s a mtidig hindre produktionen a f bioaffald"
•Europa-Parlamentets
beslutning af 19. januar 2012 om, hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv
fødevarekæde i EU
4
"a nmoder endvidere Kommissionen om at tage konkrete s kridt til at
halvere madspildet inden 2025,
og s a mtidig hindre produktionen a f bioaffald"
"opfordrer i ndtrængende Rådet og Kommissionen til a t
udnævne 2014 til europæisk år mod madspild"
2013
•Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i
en ressourcebegrænset verden"
5
"Rio 20-topmødet kom frem til, at der er et behov for en væsentlig nedbringelse af tabet efter høst, af andre fødevaretab og af affald i hele fødevareforsyningskæden." "Kommissionen
bør derfor fremlægge en omfattende strategi
for mindskelse af unødvendigt fødevarespild og støtte medlemsstaterne aktivt i at forebygge oparbejdelse af overdrevne mængder
fødevareaffald."
•13
medlemmer af Europa-Parlamentet: Skriftlig erklæring om madspild
6
Kommi ssionen opfordres også ti l at
udnævne 2016 til europæisk år mod madspild.
•Europa-Parlamentets
beslutning af 30. april 2015 om verdensudstillingen i Milano 2015: Feeding the Planet, Energy for Life
(føde til verden, energi til livet)
7
"opfordrer Kommissionen til at bekæmpe madspild med
ambitiøse, klart definerede og bindende målsætninger
for a t ti lskynde medlemsstaterne til at træffe
fora nstaltninger i mod madspild på ethvert niveau a f fødeva reforsyningskæden, fra jord til bord"
"ti l skynder medlemsstaterne til at oplys e borgerne, fremme bedste praksis og gennemføre analyser og i værksætte s ociale kampagner og oplysningskampagner
om ma dspild og om betydningen af en sund og afbalanceret kost, hvor de l okale landbrugsprodukter fremmes,
og udpeger 2016 som europæisk år for
bekæmpelse af madspild"
•G20-landbrugsministrenes
møde - Istanbul, 7.-8. maj 2015, Slutkommuniké
8
2015
•Europa-Parlamentets
beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi
9
•
Den Europæiske Unions Regionsudvalg: Resolution om bæredygtige fødevarer
10
Landbrugsministrene noterede med stor bekymring det betydelige omfang af madtab og madspild i hele fødevareværdikæden og deres negative konsekvenser for
fødevaresikkerheden, ernæringen, anvendelsen af naturressourcerne og miljøet. De fremhævede dette som et globalt problem af enorm økonomisk, miljømæssig og
samfundsmæssig betydning og opfordrede alle G20-medlemmerne til at bestræbe sig yderligere på at imødegå det. De mente, at
mindskelsen af madtab og madspild var et
godt mål for kollektive G20-aktioner,
og at G20 kunne levere globalt lederskab på dette felt. De mindedes CFS' politiske henstillinger vedrørende madtab og madspild. Med
hensyn til den politiske sammenhæng opfordrede de DWG til fortsat at bestræbe sig på at udvikle aktioner for mindskelse af madtab og madspild som led i sin plan til
gennemførelse af G20's ramme for fødevaresikkerhed og ernæring.
"opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå mål, foranstaltninger og instrumenter til effektivt at imødegå fødevarespild, herunder opstilling af et
bindende mål for
reduktion af fødevarespild [på] i det mindste 30 % pr. 2025 inden for fremstilling, detail/distribution, fødevaretjenester/hotel- og restauration og husholdninger"
"opfordrer Kommissionen til,
når den gennemfører en konsekvensanalyse om nye, relevante lovforslag, at evaluere den potentielle indvirkning heraf på fødevarespild"
•De
Forenede Nationer: Resolution vedtaget af generalforsamlingen den 25. september 2015 70/1. Ændring af vores samfund:
2030-dagsorden for bæredygtig udvikling
11
12.3
Madspildet pr. indbygger på detail- og forbrugerniveau skulle være halveret på verdensplan senest i 2030, og madtabet i produktions- og
forsyningskæderne skulle være mindsket, herunder svindet efter høst
"gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremme en begrænsning af fødevarespildet og genfremsætte et forslag om et
mål for reduktion af fødevarespildet
på mindst 30 % senest i 2025
på grundlag af det tilbagetrukne forslag fra 2014 om at ændre a ffaldsrammedirektivet for a t fremme en cirkulær økonomi [...]. I denne
forbi ndelse
støtter udvalget Europa-Parlamentets opfordring til at udnævne 2016 til europæisk år mod madspild
".
1
2
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-09-1059_en.htm
En fælles erklæring mod madspild: underskrevet af akademikere og forskere fra universiteter i forskellige
lande i hele verden, medlemmer af Europa-Parlamentet, politikere og repræsentanter for internationale
organisationer og civilsamfundet, http://www.lastminutemarket.it/media_news/wp-
content/uploads/2010/12/JOINT-DECLARATION-FINAL-english.pdf
Europa-Parlamentet: Betænkning om, hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv
fødevarekæde i EU (2011/2175(INI)) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-
//EP//TEXT+TA+P7-TA-2012-0014+0+DOC+XML+V0//DA
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om, hvordan madspild kan undgås: strategier for en
mere effektiv fødevarekæde i EU (2011/2175(INI)) (2013/C 227 E/05)
3
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
2
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2012-
0014+0+DOC+XML+V0//DA
5
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem
til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden".
13 medlemmer af Europa-Parlamentet: Skriftlig erklæring om madspild
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2015-
0184+0+DOC+XML+V0//DA
Europa-Parlamentets beslutning af 30. april 2015 om verdensudstillingen i Milano 2015: Feeding the Planet,
Energy for Life (føde til verden, energi til livet) (2015/2574(RSP))
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2015-
0184+0+DOC+XML+V0//DA
G20-landbrugsministrenes møde - Istanbul, 7.-8. maj 2015, Slutkommuniké.
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi
(2014/2208(INI)) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2015-
0266+0+DOC+XML+V0//DA
Den Europæiske Unions Regionsudvalg: Resolution om bæredygtige fødevarer.
De Forenede Nationer: Resolution vedtaget af Generalforsamlingen den 25. september 2015 70/1.
Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development
http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E
Udkast til betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2008/98/EF om affald (COM(2015)0595 - C8-0382/2015-2015/0275(COD)). Udvalget om Miljø,
Folkesundhed og Fødevaresikkerhed: 2015/0275(COD).
6
7
8
9
10
11
12
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0061.png
KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING
"BEKÆMPELSE AF MADSPILD: EN LEJLIGHED FOR EU TIL AT FORBEDRE
FØDEVAREFORSYNINGSKÆDENS RESSOURCEEFFEKTIVITET"
RESUMÉ
I. Kommissionen erkender fuldt ud, at madspild er et globalt problem, og træffer foranstaltninger til
at forebygge madspild og optimere ressourceanvendelsen i hele fødevareværdikæden. Som led i
pakken om cirkulær økonomi bekræftede Kommissionen på ny i 2015 EU's tilslutning til det mål
om mindskelse af madspild, som er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
III. Den nye pakke om cirkulær økonomi, som Kommissionen vedtog i 2015, anerkender
forebyggelse af madspild som et prioriteret område og indeholder forslag til, at det håndteres i en
mangesidet handlingsplan, der udarbejdes kollegialt i samarbejde mellem alle generaldirektorater.
i. Kommissionen mener ikke, at dens ambitionsniveau er aftaget over tid, men snarere, at den har
sikret, at bestemmelserne vedrørende madspild er klare, kan gennemføres og hænger sammen med
EU's lovgivningsmæssige bestemmelser. Kommissionens politiske retningslinjer har derfor udviklet
sig fra "visionspapirer" til mere konkrete forslag, som er nødvendige for at støtte alle aktørers
gennemførelse af programmer for forebyggelse af madspild. Hermed har Kommissionen haft gavn
af den omfattende dialog om mulige initiativer med en lang række interessenter siden 2012.
Kommissionen mener ikke, at der er behov for en ny fælles definition af "madspild", da
definitionerne af "mad" og "spild" allerede er klart fastlagt i EU's lovgivningsmæssige
bestemmelser.
EU iværksatte arbejdet med en metode til måling af madspild for at sikre, at nationale programmer
for forebyggelse af spild og fastsættelse af mål er baseret på solid dokumentation.
ii. Forebyggelse af madspild kræver handling i hele fødevareværdikæden og styrket samarbejde
mellem sektorer. Forebyggelse af madspild og optimering af ressourceanvendelsen kan bidrage til
nyskabende modeller for produktion, markedsføring, distribution og forbrug af fødevarer.
Kommissionen har søgt at støtte interessenternes indsats gennem den handlingsplan, som er
foreslået i handlingsplanen for cirkulær økonomi. Navnlig sigter EU's nye platform vedrørende
madtab og madspild (FLW) mod at støtte alle aktører med at formulere de foranstaltninger, som er
nødvendige for at forebygge madspild, udveksle bedste praksis og evaluere fremskridt over tid.
iii. Kommissionen erkender, at forskellige bestemmelser af relevans for fødevaredonation (f.eks.
fødevarehygiejne og fødevareoplysning til forbrugere) bliver fortolket forskelligt rundt om i EU.
Som følge heraf udnyttes fødevaredonation ikke fuldt ud. Som anført i meddelelsen om cirkulær
økonomi
1
vil Kommissionen træffe foranstaltninger til at fremme den fælles forståelse af EU's
lovbestemmelser af relevans for fødevaredonation. Dette omfatter en forpligtelse til at udarbejde
EU-retningslinjer for fødevaredonation til fødevaredonorer og fødevarebanker om, hvordan den
relevante EU-lovgivning overholdes inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer (f.eks.
fødevaresikkerhed, fødevarehygiejne, sporbarhed, ansvar osv.)
IV.
i. Som led i handlingsplanen for cirkulær økonomi fra 2015 er der vedtaget en særlig handlingsplan
til støtte for EU's indsats for at forebygge og mindske madspild. Denne flerårige handlingsplan skal
styre de bestræbelser, der gøres af Kommissionen, medlemsstaterne og aktører i
1
COM(2015) 614 final.
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0062.png
fødevareværdikæden, for at nå målet for bæredygtig udvikling. EU's platform vedrørende madtab
og madspild vil støtte alle aktører – bl.a. – med at formulere de nødvendige foranstaltninger til at
forebygge madspild.
ii. Kommissionen finder, at madspild kan være et supplerende element, der kan analyseres i
fremtidige konsekvensanalyser af relevante EU-politikker.
iii. Kommissionen tager i øjeblikket skridt til at præcisere EU's lovbestemmelser om fremme af
fødevaredonation (se Kommissionens svar på punkt III, iii)).
Kommissionen har foreslået flere ændringer i FEAD-forordningen som led i forslaget til revision af
finansforordningen, der blev vedtaget den 14.9.2016. En af disse ændringer vil, hvis den godkendes,
give medlemsstaterne mulighed for at benytte forenklede omkostningsmuligheder ved finansiering
af fødevaredonationer. Det er en foranstaltning, der har til formål at gøre det lettere at anvende
fødevaredonationer under FEAD.
FFP giver ikke mulighed for donation af tilbagetrukket fisk, men medlemsstaterne kan fremme og
støtte udviklingen af strukturer, som muliggør donation af fisk, der ikke kan bringes i omsætning
med henblik på direkte konsum. Donation kan også fremmes gennem støtte til oplagring via EHFF,
idet denne mekanisme sigter mod at kompensere for omkostninger, som afholdes til stabilisering og
oplagring af varer, der ikke kan sælges over en bestemt pris. Efter oplagringsperioden kan
sammenslutninger af fiskeproducenter (PO) – når de genintroducerer varerne til direkte konsum –
bringe dem på markedet gratis. Efter mekanismens udløb i 2019 får PO'er lov til at oprette en
lignende mekanisme af egne midler.
INDLEDNING
1. Mens der er stor usikkerhed om data vedrørende madspild i EU, ser den producerede mængde
fødevarer i EU, som går til spilde, ud til at være lavere end det samlede skøn. Det EU-finansierede
forskningsprojekt "Food Use for Social Innovation by Optimising Waste Prevention Strategies"
(FUSIONS) anslår, at omkring 20 % af den mad, der produceres i EU, går til spilde, idet madspild
for det meste er koncentreret omkring forbrug
2
.
2. Kommissionen mener, at det for at forebygge madspild er nødvendigt at beskrive, hvilket
materiale der udgør madspild på hvert trin i fødevareforsyningskæden, dvs. produktion, distribution
og konsum. Med henblik herpå vil Kommissionen udvikle en metode,
3
som på baggrund af EU's
definitioner af "mad" og "spild"
4
kan illustrere, hvilket materiale, der på hvert trin i
fødevareforsyningskæden betragtes som madspild, og hvad der ikke gør, især i lyset af
undtagelserne i rammedirektivet om affald (2008), artikel 2 og 5 (f.eks. betragtes biprodukter ved
produktion eller fødevarer, der bruges på en bedrift eller til produktion af bioenergi, ikke som
affald). Et retsgrundlag for overvågning og måling af samt rapportering om mængden af madspild
er en del af Kommissionens forslag
5
til revision af affaldsrammedirektivet (2008).
2
Estimates of European food waste levels, FUSIONS, marts 2016 (http://www.eu-
fusions.org/phocadownload/Publications/Estimates%20of%20European%20food%20waste%20levels.pdf).
Kommissionens planlagte tilgang til udvikling af en metode til at måle madspild på hvert trin i fødevareforsyningskæden blev
drøftet på et møde med medlemsstaternes eksperter den 22. juni 2016. http://ec.europa.eu/food/safety/docs/fw_eu-
actions_ms_20160622_p06.pdf
I EU-lovgivningen er mad defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om
generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om
procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. Affald er defineret i direktiv 2008/98/EF.
COM(2015)595 final: Kommissionens forslag til ændring af direktiv 2008/98/EF om affald.
3
4
5
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0063.png
Metoden skal give detaljerede regler for, hvordan der skal sættes tal på mængden af madspild,
hvilke sektorer i fødevareforsyningskæden der er berørt, og hvilken type data der skal indsamles og
rapporteres med henblik på at opfylde de overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, som
fastsættes i forslaget om ændring af affaldsrammedirektivet. På baggrund af ovenstående finder
Kommissionen ikke, at der vil være nogen merværdi i at foreslå en enkelt specifik definition af
"madspild".
3. De definitionsrammer, der foreslås af FUSIONS, var et første skridt mod udarbejdelsen af en
manual, som kan støtte medlemsstaterne i udviklingen af sammenhængende metoder til at
fremskaffe nationale data om madspild, der dækker alle sektorer i fødevareværdikæden. Den
omfattende manual om kvantificering af madspild, som er udarbejdet gennem FUSIONS, blev
udformet, så den er et funktionelt værktøj baseret på forskningsprojektets egne definitionsrammer,
der – selv om de overlapper EU's lovgivningsmæssige rammer (om "spild" og "mad") – ikke altid er
i overensstemmelse med definitionerne deri. Især omfatter FUSIONS-definitionen mere
landbrugsmateriale end det, der kan betragtes som affald ifølge EU's lovgivningsmæssige rammer
(se afsnit 2).
5. Kommissionen mener, at det affaldshierarki, der defineres i affaldsrammedirektivet, i fuldt
omfang finder anvendelse på madspild. Kommissionen finder det ikke nødvendigt at fastlægge et
specifikt madspildshierarki i EU's affaldslovgivning.
7. EU's data om madspild har hidtil været utilstrækkelige. Forslaget vedrørende affaldslovgivning
søger at lukke dette hul, for "hvad der ikke kan måles, kan ikke styres".
15. Dialogen på EU-plan og internationalt plan om at optimere indsatsen for forebyggelse og
mindskelse af madspild vil blive fortsat og forstærket, idet de centrale aktkører på internationalt
plan (Fødevare- og Landbrugsorganisationen og De Forenede Nationers Miljøprogram) opfordres til
at deltage i EU's platform vedrørende madtab og madspild.
Forebyggelse af madspild kræver integrerede handlingsplaner, der samler alle aktører i
fødevareværdikæden og offentlige enheder
6
. Der er behov for både lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, og denne tilgang til forebyggelse af madspild afspejles i
handlingsplanen til fremme af cirkulær økonomi.
Bekæmpelsen af madspild indgår ikke i formålene for den fælles landbrugspolitik, jf. artikel 39 i
TEUF. Den aktuelle fælles landbrugspolitik omhandler en lang række foranstaltninger til
forebyggelse og mindskelse af madtab og madspild i forbindelse med primær produktion og
forarbejdning. For så vidt angår de trin i fødevarekæden, der ligger ud over dette niveau, har den
fælles landbrugspolitik intet retsgrundlag at handle på.
BEMÆRKNINGER
26. Allerede i 2011 udstedte Kommissionen retningslinjer for forebyggelse af madspild,
7
og Det
Europæiske Miljøagentur har siden 2012 afholdt specifikke webinarer om affaldsforebyggelse for at
fremme informations- og videnudveksling mellem medlemsstaterne, bl.a. med særlige møder om
madspild (f.eks. webinaret i oktober 2013).
Siden 2012 har Kommissionen inddraget og aktivt samarbejdet med alle aktører for at afdække,
hvor der forekommer madspild i fødevarekæden, hvor der er opstået hindringer for forebyggelse af
madspild, og på hvilke områder der er behov for aktioner på EU-niveau. Dette resulterede i
6
Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (2014). Policy recommendations. Food Losses and Waste in the Context of
Sustainable Food Systems (http://www.fao.org/3/a-av037e.pdf).
http://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/prevention_guidelines.pdf
7
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0064.png
udarbejdelsen af en integreret handlingsplan for håndtering af madspild, som Kommissionen vedtog
som en del af pakken om cirkulær økonomi i 2015.
Fælles svar på punkt 26 og overskriften til punkt 27
Kommissionen mener ikke, at den har nedsat sit ambitionsniveau over tid, men snarere at den har
sikret, at bestemmelserne vedrørende madspild er klare, kan gennemføres og hænger sammen med
EU's lovgivningsmæssige bestemmelser. Kommissionens politiske dokumenter har derfor udviklet
sig fra "visionspapirer" til mere konkrete forslag, som er nødvendige for at støtte alle aktører i hele
fødevareværdikæden med at gennemføre programmer for forebyggelse af madspild. Først og
fremmest er EU-medlemsstaternes tilslutning til forebyggelse af madspild, herunder fastsættelse af
nationale mål og definition af indikatorer til at vurdere hidtidige fremskridt, afgørende for at
opfylde de ambitioner, der er fastlagt i pakken om cirkulær økonomi.
Fælles svar på første og andet led i punkt 27
I overensstemmelse med de politiske retningslinjer, der blev udmøntet i Kommissionens
arbejdsprogram for 2015, har Kommissionen anvendt princippet om politisk afbrydelse på tværs af
alle verserende forslag for at sikre sammenhæng med disse prioriteringer. Dette gjaldt også for
meddelelsen om bæredygtige fødevaresystemer. Det arbejde, der blev iværksat om forebyggelse af
madspild, bl.a. en offentlig høring,
8
som blev gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af
meddelelsen om bæredygtige fødevaresystemer, bidrog til at give input til handlingsplanen om
forebyggelse af madspild, der blev fremsat som led i pakken om cirkulær økonomi. Derfor finder
Kommissionen, at en separat offentliggørelse af meddelelsen på nuværende tidspunkt kun giver
begrænset merværdi.
28. Kommissionen mener, at den har opretholdt sit ambitionsniveau med hensyn til madspild og har
styrket de værktøjer, den har fremlagt, for at nå resultater og overvåge fremskridt. Ifølge
Kommissionens lovforslag om affald skal medlemsstaterne vurdere fremskridt gennem måling af
madspild og anvende indikatorer og mål for at overvåge madspild. Der kan først fastsættes en EU-
basislinje, når medlemsstaterne har indsamlet tilstrækkelige data på en sammenhængende måde.
Endvidere
vil
EU-platformen om madtab og madspild, som skal mødes første gang i november
2016, fremme fremskridt for alle aktører.
Vedrørende spørgsmålene om definition af madspild og basislinje, se også Kommissionens svar på
punkt 2.
Tekstboks 1 – Hvorfor er en "basislinje" vigtig?
Identificeringen af en basislinje kan ikke adskilles fra arbejdet med at udvikle værktøjer til måling
af omfanget af madspild, definere indikatorer og mål samt overvåge foranstaltninger til
forebyggelse af madspild på nationalt plan. De data om madspild, som indsamles efter EU's fælles
metode, vil være medvirkende til at definere en fælles basislinje med det formål at fastsætte mål for
forebyggelsen af madspild.
Spørgsmålet vil blive yderligere behandlet med medlemsstaterne i forbindelse med de eventuelle
rapporteringsforpligtelser, FN måtte fastlægge vedrørende målene for bæredygtig udvikling, under
drøftelser om forslaget til affaldslovgivning i forbindelse med indberetnings- og
overvågningsforpligtelser, under udarbejdelsen af en fælles målemetode for madspild og i EU-
platformen vedrørende madtab og madspild. Disse processer vil tage højde for eksisterende
foranstaltninger og praksisser i medlemsstaterne, især nationale basislinjer og målingsmetoder med
henblik på nationale indikatorer og mål.
8
http://ec.europa.eu/environment/archives/eussd/pdf/food_results.pdf
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0065.png
29. Se Kommissionens svar på punkt 26 og 32.
30. Hvis forebyggelsen af madspild skal være effektiv, kræver det en indsats på alle niveauer
(globalt, i EU, nationalt, regionalt og lokalt) og inddragelse af alle nøgleaktører. Alle aktører er
enige i behovet for at forebygge madspild, og de fleste har truffet foranstaltninger.
Kommissionen har indledt en dialog med en bred vifte af interessenter for at afdække, hvilke
spørgsmål der skal håndteres på EU-niveau til støtte for deres arbejde på stedet. Tilgangen var
inklusiv, da Kommissionen ønskede at inddrage både private aktører og offentlige enheder. Da
forebyggelse af madspild er et mangesidet tema, blev det ikke kun behandlet i ekspertgrupper med
speciale i emnet, men også i andre fora med bredere kompetenceområder
9
.
Interessentgruppen, som er samlet af Kommissionen, har fra 2012 behandlet en lang række emner i
forbindelse med forebyggelse af madspild (f.eks. omfordeling af mad, datomærkning, sikker
anvendelse af tidligere fødevarer i dyrefoder, måling af madspild osv.) og præciserede, hvor de
berørte aktører var stødt på hindringer for forebyggelse af madspild. Input fra denne gruppe har
derfor bidraget som rettesnor og fokus for formuleringen af en EU-handlingsplan for bekæmpelse af
madspild. Gruppen har også bidraget til udveksling af god praksis og har hjulpet med information
til det register, der er offentliggjort på Kommissionens websted
10
.
31. Medlemsstatsekspertgruppens specifikke rolle er at yde rådgivning og ekspertise både til
Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at udarbejde mulige politiske initiativer og
forbedre den sammenhængende gennemførelse af EU-lovgivning, -programmer og -politikker om
forebyggelse af madspild.
På nuværende tidspunkt mener Kommissionen ikke, at den nye EU-platform om madtab og
madspild (der samler både offentlige og private enheder) nødvendigvis vil erstatte
medlemsstatsekspertgruppen. Dette spørgsmål vil blive vurderet af Kommissionen igen, når
platformen er oprettet, dens arbejdsprocesser defineret, og alle parters tilslutning er blevet afklaret.
32. Selv om ekspertgrupper kan bidrage til at mobilisere, fremme og optimere en forandring,
afhænger presset for forebyggelse af madspild ikke udelukkende af, hvor mange møder, der holdes.
Det er vigtigt for Kommissionen at sikre, at de foranstaltninger, der træffes på EU-plan, skaber en
reel merværdi og sætter fokus på centrale resultater. Mødedeltagerne blev ikke udskiftet som sådan,
der var snarere tale om Kommissionens behov for at arbejde sammen med både interessenter og
medlemsstater. Der blev f.eks. afholdt et fælles møde den 22. juni 2016 for at drøfte et
arbejdsdokument om udarbejdelse af EU-retningslinjer om fødevaredonation. Den nye EU-platform
om madtab og madspild samler alle relevante aktører (fra offentlige og private enheder) med
9
I 2010-2014 drøftede Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, på hvilke måder
bæredygtigheden i fødevaresystemet kan forbedres, herunder forebyggelse af madspild
(https://ec.europa.eu/growth/sectors/food/competitiveness/supply-chain-forum_en). European Food Sustainable Consumption
and Production Round Table, et initiativ, som ledes af Kommissionen og partnere i fødevareforsyningskæden, behandler også
madspild i sit arbejde for at vurdere den europæiske fødevareforsyningskædes miljøaftryk (http://www.food-scp.eu/).
Detailforummet blev oprettet af Kommissionen i 2009 sammen med repræsentanter for EuroCommerce og European Retail
Round Table med henblik på at udveksle god praksis og tage skridt til at styrke bæredygtigheden i den europæiske detailsektor,
herunder forebyggelse af madspild (http://ec.europa.eu/environment/industry/retail/index_en.htm). Det Europæiske
Miljøagentur og Kommissionen har afholdt workshopper med medlemsstaterne for at udveksle erfaringer og formidle god
praksis om forebyggelse af affald, herunder madspild. FP7-projektet FUSIONS, der samler 21 projektpartnere fra 13 lande,
udarbejdede en opgørelse over sociale nyskabelser til forebyggelse af madspild og pilotprojekter i den forbindelse
(http://www.eu-fusions.org/index.php/social-innovations) og fremmede inddragelsen af mange interessenter (regering,
erhvervsliv, NGO'er på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan) fra 2012-2016. Horisont 2020-projektet REFRESH (http://eu-
refresh.org/about-refresh)
støtter EU's fremskridt mod det bæredygtige udviklingsmål for målet om mindskelse af madspild
gennem oprettelse af "aktionsrammer" vedrørende madspild, som skal udvikles og testes i Tyskland, Ungarn, Spanien og
Nederlandene sammen med partnere fra erhvervslivet, civilsamfundet og regeringerne.
(http://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/good_practices/index_en.htm).
10
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0066.png
henblik på at styrke samarbejdet mellem alle aktører og fremme udarbejdelsen af integrerede
programmer og løsninger for at bekæmpe madspild.
Kommissionens beslutning om at centralisere madspild i ét generaldirektorat (GD for Sundhed og
Fødevaresikkerhed) – der blev gennemført som led i organiseringen af den nye Kommission i 2014
– har bidraget til at strømline arbejdet gennem klar ansvarlighed og at sikre, at forebyggelse af
madspild altid betragtes i lyset af fødevare- og fodersikkerhed. Kontinuitet i foranstaltningerne er
sikret, og den relevante ekspertise og konsistente tilgang er til enhver tid opretholdt.
Tekstboks 4 – Ingen reelle tegn på, at arbejdsgruppen eller ekspertgruppen har gjort
fremskridt:
Svar på første led om EU-retningslinjer for fødevaredonation: For at udvikle retningslinjer på et
komplekst område som dette, hvor der skal indsamles dokumentation, som kan give input til
politikken på mange områder, samt praksis fra markedet, er det nødvendigt at gennemføre brede
høringer. Kommissionen fremlægger udkast til retningslinjer for den nye EU-platform om madtab
og madspild på dets første møde i november 2016 med henblik på Kommissionens vedtagelse af
den endelige vejledning inden udgangen af 2017.
Svar på andet led: Den kendsgerning, at EU-bestemmelser ikke forbyder markedsføring af
fødevarer efter "bedst før"-datoen, er blevet gentaget på flere ekspertmøder. Kommissionen vil også
behandle dette spørgsmål i forbindelse med sit arbejde om EU-retningslinjer for fremme af
fødevaredonation.
Svar på tredje led: Datomærkning: Kommissionen har iværksat en undersøgelse for at se på,
hvordan fødevarevirksomheder og kontrolmyndigheder opfatter og anvender datomærkning, og de
mulige virkninger af deres praksis på madspild. Resultater af denne undersøgelse, som en
underleverandør begyndte at arbejde på i september 2016, forventes inden udgangen af 2017 og vil
støtte fremtidig politisk beslutningstagning vedrørende datomærkning og forebyggelse af madspild.
Yderligere information om Kommissionens arbejde blev offentliggjort
11
i forbindelse med
datomærkning, bl.a. oplysnings- og kommunikationsmateriale, som blev udarbejdet på alle EU-
sprog, for at fremme en bedre forståelse af betydningen af "bedst før" og "sidste anvendelsesdato".
Svar på fjerde led: På de første møder, som blev afholdt i 2012-2013, blev der afdækket en lang
række områder med potentielle virkninger på forebyggelsen af madspild. De foranstaltninger, som
er omfattet af handlingsplanen for forebyggelse af madspild i pakken om cirkulær økonomi, er
resultatet af høring og prioritering i Kommissionen.
Oplysninger om operationelle gruppers aktiviteter, projekter og netværksaktiviteter, som finder sted
under EIP-AGRI, den endelige rapport fra EIP-fokusgruppen om korte forsyningskæder og den
seneste EIP-AGRI Workshop "Cities and Food – Connecting Consumers and Producers" er
tilgængelig på
http://ec.europa.eu/eip/agriculture.
Endvidere blev der udarbejdet information om det
europæiske netværk for landdistriktsudviklings (ENRD) arbejde om intelligente forsyningskæder,
herunder et udvalg af eksempler på og anbefalinger til bedre gennemførelse. Det er offentliggjort på
ENRD's websted. ENRD afholdt også en workshop for forvaltningsmyndigheder om bedre
gennemførelse af samarbejdsforanstaltningen, som er den foranstaltning, der benyttes til at støtte
udviklingen af korte forsyningskæder og lokale markeder under ELFUL. Endvidere anses madtab
og -spild for at være et af de prioriterede emner i EIP-AGRI's arbejdsprogram for 2017.
34. Se Kommissionens svar på punkt 15.
11
http://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/eu_actions/date_marking/index_en.htm
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0067.png
35. Med successive politiske reformer, senest i 2013, er man gået bort fra koblet støtte, der er
direkte knyttet til produktionen af bestemte produkter, og over til at støtte landbrugere på en måde,
som ikke er markeds- eller handelsfordrejende.
37. Kommissionen mener, at EU-støtte ikke hænger sammen med graden af spild, og at direkte
betalinger hverken direkte eller indirekte giver et incitament til at producere landbrugsvarer.
Flertallet af direkte betalinger (ca. 90 %) er afkoblet fra produktion og vedrører ikke en bestemt
produktion. Landbrugere, som modtager dem, kan udøve en landbrugsaktivitet såsom bevaring af
landbrugsjord i en stand, så den er egnet til græsning eller dyrkning uden produktion.
Letfordærvelige fødevarer er klart omfattet af et større spild.
Fælles svar på punkt 38 og 39
Frivillig koblet støtte kan kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at
bevare det nuværende produktionsniveau i de berørte sektorer eller regioner. Siden 2015 kan den
udgøre en andel på 10 % af alle direkte betalinger. Øgede andele af koblet støtte afspejler
medlemsstaternes valg til fordel for sektorer i vanskeligheder i det omfang, det er nødvendigt for at
skabe et incitament til at opretholde produktionsniveauer. Overskridelsen af disse referenceniveauer
overvåges nøje af Kommissionen.
40. Skønt der ikke er foretaget nogen EU-undersøgelse specifikt om potentielt madspild i
tilknytning til direkte betalinger, omfatter undersøgelser og evalueringer af markedspolitikker
rutinemæssigt en analyse af produktionsmængder.
Fælles svar på punkt 41 og 42
Kommissionen finder ikke, at foranstaltningerne i forbindelse med markedsinterventioner bidrager
til madspild. Produkter, der opkøbes til offentlig intervention eller oplagres med oplagringsstøtte,
skal oplagres på en sådan måde, at deres kvalitet bevares. Uden sådanne foranstaltninger ville
produktet ikke blive høstet, når priserne ligger under høstomkostningerne, og ville derfor blive
"spildt".
Markedsforanstaltninger som offentlig intervention eller privat oplagring kan kun bruges som et
sikkerhedsnet, når markedet er ramt af alvorlig krise, med det formål at undgå at støtte strukturel
ubalance.
Kriseforebyggelses- og -styringsforanstaltninger som tilbagetrækninger fra markedet eller grøn høst
og undladt høst er udformet til at forhindre misbrug. Støtten er på et niveau, så producenterne vil
foretrække at sælge deres varer på markedet frem for at trække dem tilbage.
Hverken gratis uddeling eller tilbagetrækning til andre anvendelsesformål er beregnet som en
alternativ afsætningsmulighed, men som et krisestyringsværktøj. De mængder, der kan trækkes
tilbage, er begrænsede. Tilbagetrækning forudsætter, at de tilbagetrukne produkter anvendes til et
bestemt formål (f.eks. til velgørenhedsorganisationer eller skoler).
43. Kommissionen er i øjeblikket i gang med at udarbejde nærmere betingelser for
medlemsstaternes mulige anvendelse af interventionslagre under ordningen for de dårligst stillede.
Se også Kommissionens svar på punkt 41.
44. Kommissionen bemærker, at 1,8 mio. ton udgør omkring 0,002 % af produktionen mellem 2008
og 2015, og at tilbagetrækning af produkter skal overholde miljøkrav for bortskaffelse.
Kommissionen mener ikke, at kriseforebyggelses- og -styringsforanstaltninger skaber madspild.
F.eks. har grøn høst ingen indvirkning på fødevareproduktionen.
45. Offentlig intervention bidrager ikke til madspild. Ved offentlig intervention trækkes produkter
med utilstrækkelige afsætningsmuligheder på markedet, som ellers ville have risikeret at skabe
8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0068.png
madspild, tilbage. Når markedsprisen er steget igen, frigives produkterne til markedet med henblik
på salg eller distribueres på alternative måder eller frigives til brug i fødevarer under ordningen for
de dårligst stillede.
Med hensyn til de ekstraordinære foranstaltninger, som er iværksat for at modvirke det russiske
forbud, og den hast, der var nødvendig, hvis det skulle have en reel virkning på markedskrisen, er
en konsekvensanalyse i kraft af foranstaltningernes art ikke nødvendig (hasteprocedure).
47. 10 medlemsstater (Bulgarien, Estland, Spanien, Finland, Kroatien, Irland, Litauen,
Luxembourg, Malta og Rumænien) har ledsageforanstaltninger i deres strategier for
skolemælksordningen. En medlemsstats strategi for skoleåret 2016-2017 (Kroatien) indeholder en
henvisning til pædagogisk aktivitet, som bidrager til forebyggelse af madspild.
49. Andre foranstaltninger såsom investeringer i fysiske aktiver, der sigter mod at forbedre
effektiviteten i fremstillingen af landbrugsprodukter eller bruge mere effektive maskiner, bidrager
til mindskelse af madspild i EU.
Fælles svar på punkt 50 og 51
Bekæmpelse af madspild er ikke et specifikt mål i politikken for udvikling af landdistrikterne, og
derfor skulle medlemsstaterne ikke specifikt inkludere det i deres strategier. Medlemsstaterne havde
dog mulighed for at behandle spørgsmålet om madspild i deres strategier og programmer gennem
flere foranstaltninger såsom videnoverførsel, informationsaktiviteter, investeringer i fysiske aktiver
dyrevelfærd og samarbejde.
56. Kommissionen deler Rettens bemærkninger om, at der er behov for mere pålidelige data for
effektivt at overvåge gennemførelsen af landingsforpligtelsen.
Svar på andet led: Skønt der ikke er nogen eksplicit bestemmelse i kontrolforordningen om
indberetning af udsmid, har Kommissionen indledt en proces med indsamling af data om udsmid
med henblik på at overvåge gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Den kan også indsamle data
om udsmid til videnskabelige formål gennem rammen for dataindsamling.
Svar på tredje led: Der findes kun sparsomme nøjagtige og illustrative data om udsmidsrater,
primært fordi revisionen af gennemførelsesbestemmelserne om logbogsmeddelelser med
oplysninger om udsmid differentieret efter type (under den bevarelsesmæssige mindstestørrelse,
forbudte arter eller andet) først kunne vedtages i oktober 2015 efter aftalen om
omnibusforordningen i maj 2015. Indarbejdelsen af de nye krav om logbogsmeddelelser i
erhvervets daglige arbejde samt kontrolmyndighedernes krav om ændringer tager tid. I mellemtiden
er Kommissionen og forvaltningerne afhængige af skøn over fangster, der indberettes som udsmid,
og indgives gennem data om indsatsforvaltning og rammen for dataindsamling.
63. Forordningen om fødevarehygiejne
12
støtter udarbejdelsen af vejledninger om god
hygiejnepraksis, hvad enten disse er EU-retningslinjer, som er evalueret og godkendt af Den
Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, eller det er nationale vejledninger vurderet af
nationale myndigheder (se punkt 64 om sidstnævnte).
Som fastsat i forordningen skal initiativet til at udvikle en EU-vejledning komme fra
interessentorganisationer. Kommissionen opfordrer ved enhver lejlighed disse organisationer til at
benytte dette værktøj til gennemførelse af hygiejnekrav og tilbyder gratis oversættelse til alle sprog.
Der er offentliggjort retningslinjer for, hvordan man kan udarbejde sådanne vejledninger,
13
og
12
13
Forordning (EF) nr. 852/2004.
http://ec.europa.eu/food/safety/docs/biosafety_fh_legis_guidelines_good_practice_en.pdf
9
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0069.png
Kommissionen har indtil nu aldrig afvist at vurdere forelagte udkast. Kommissionen har selv taget
initiativer til at udarbejde visse vejledninger. Særligt med hensyn til mindskelse af madspild har
Den Stående Komité for nylig revideret EU-retningslinjerne om fødevaredonationer "Every Meal
Matters", men afventer den endelige godkendelse.
64. Selv om ansvaret for udarbejdelse og ajourføring af nationale vejledninger ligger på nationalt
niveau, er Kommissionen ansvarlig for at drive et registreringssystem og stille det til rådighed for
medlemsstaterne.
I sommeren 2016 blev der indført et nyt elektronisk format og register. Det gør det også lettere at
søge på bestemte emner blandt de over 700 nationale vejledninger, der er offentliggjort i registret
14
.
Fælles svar på punkt 65 og 66
Størrelsen på et parti skal defineres af fødevarevirksomheden. Det afhænger af virksomhedens
produktionssystem, f.eks. i hvilken mængde producerede fødevarer risikoen kan findes, og
afhænger af muligheden for at rense og desinficere mellem produktionsserier, hvor store beholderne
er (og hvor tit de er tomme), muligheden for intern sporbarhed osv. Det er kun berettiget, at
tilbagekalde mindre fødevarepartier, hvis det kan påvises, at produktionen af det pågældende parti
var adskilt fra andre partier, og ingen krydskontaminering var mulig. Endvidere ville det skulle
vurderes mere detaljeret, om mindre produktionsserier faktisk ville bidrage til en strategi, som
havde til formål at begrænse madspild under produktion.
I lyset af det overordnet set høje fødevaresikkerhedsniveau i EU udgør tilbagekaldelser og
tilbagetrækninger kun en meget begrænset del af det madspild, der skabes.
67. Ansvaret for datomærkning ligger hos fødevarevirksomhederne, som bestemmer, om et produkt
kræver en "sidste anvendelsesdato" eller en "bedst før"-dato, og hvor lang holdbarhedstiden skal
være under hensyntagen til sikkerhed, kvalitet og markedsføring. Nogle fødevarer er undtaget fra
forpligtelsen til "bedst før"-mærkning, såsom frisk frugt og ikkefordærvelige fødevarer som salt,
sukker og eddike. Den eneste fødevarekategori, for hvilken datomærkning er foreskrevet i EU-
lovgivningen, er konsumæg
15
.
68. Kommissionen undersøger aktivt, hvordan man kan sikre en bedre anvendelse og forståelse af
datomærkning blandt alle aktører i fødevarekæden samt kontrolmyndigheder
16
(se svar på punkt 32
vedrørende den igangværende undersøgelse, Kommissionen har iværksat).
70. Kommissionen erkender, at forskellige bestemmelser af relevans for fødevaredonation (f.eks.
fødevarehygiejne og fødevareoplysning til forbrugere) bliver fortolket forskelligt rundt om i EU.
Som følge heraf udnyttes fødevaredonation ikke fuldt ud. Som anført i meddelelsen om cirkulær
økonomi
17
vil Kommissionen træffe foranstaltninger til at fremme den fælles forståelse af EU's
lovbestemmelser af relevans for fødevaredonation. Dette omfatter en forpligtelse til at udarbejde
EU-retningslinjer for fødevaredonation til fødevaredonorer og fødevarebanker om, hvordan den
relevante EU-lovgivning overholdes inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer (f.eks.
fødevaresikkerhed, fødevarehygiejne, sporbarhed, ansvar osv.)
14
15
Se:
https://webgate.ec.europa.eu/dyna/hygienelegislation/
"Bedst før"-datoen gælder for æg, der markedsføres som klasse "A/friske" (konsumæg) og er fastsat i forordning (EF)
nr. 589/2008 (artikel 2) om handelsnormer for æg. Der fastsættes endvidere en "sidste salgsdato" ved 21 dage i forordning (EF)
nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (bilag III, afsnit X, kapitel 1, punkt 3).
http://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/eu_actions/date_marking/index_en.htm
COM(2015) 614 final.
16
17
10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0070.png
71. Fødevaredonation er en form for foranstaltning til forebyggelse af spild. Dette afspejles også i
GD for Miljøs retningslinjer om forebyggelse af madspild
18
. Fødevarer kan stilles til rådighed for
slutbrugere enten gennem kommercielle distributionskanaler eller omfordelingsorganisationer (dvs.
fødevarebanker og/eller velgørende organisationer). Fødevaredonation er således en del af
fødevareforsyningskæden og kan også bidrage til at forebygge madspild.
Overvågning af omfordeling af mad som led i forebyggelsen af madspild vil blive diskuteret
yderligere i EU-platformen om madtab og madspild.
72. EU-lovgivningen indeholder en række henvisninger til aktiviteter, som enten er fritaget for eller
underlagt mindre byrdefulde krav. Fortolkningen af disse bestemmelser, f.eks. på hygiejne- og
fødevaremærkningsområderne, er dog forskellige i EU. Derfor vil Kommissionen ved udarbejdelsen
af EU-retningslinjer for fremme af fødevaredonation yderligere præcisere forpligtelserne for
fødevarevirksomheder og fødevarebanker og/eller velgørende organisationer, når de håndterer
donerede fødevarer, (se Kommissionens svar på punkt III, iii), og 32.
Fødevaredonation er et komplekst område, som involverer mange forskelligartede aktører, og hvor
praksis har udviklet sig over tid baseret på behov hos både donorer (landbrugere,
fødevareproducenter, detailhandlere osv.) og modtagere (fødevarebanker, velgørende organisationer
og slutbrugere). For at lette praksis skal EU-retningslinjerne tage hensyn til alle disse elementer og
sikre, at der gennemføres en sikker praksis, der kan kontrolleres af tilsynsmyndighederne (se også
Kommissionens svar på punkt 32 og tekstboks 4).
73. Anvendelsen af momsregler på fødevaredonation er et af de spørgsmål, Kommissionen skal
behandle ved udarbejdelsen af EU-retningslinjer for at fremme fødevaredonation (se punkt III, iii),
og 32)
Tekstboks 11 – Anvendelse af momsreglerne på donerede fødevarer
Kommissionen finder, at beregningsgrundlaget for momsen kan være lavt eller tæt på nul, hvis
donation finder sted tæt på "bedst før"-datoen, eller hvis varerne ikke er egnede til salg. Hvis
fødevaren reelt ikke har nogen værdi, kan det også være nul.
74. Den nye FFP giver ikke mulighed for donationer af tilbagetrukket fisk, men medlemsstaterne
kan tilskynde til og støtte udviklingen af strukturer, som muliggør donation af fisk, som ikke kan
bringes i omsætning med henblik på direkte konsum.
Donation kan også fremmes gennem den oplagringsmekanisme, der støttes af EHFF. Denne
mekanisme bidrager til at kompensere for omkostninger, som afholdes til stabilisering og oplagring
af varer, der ikke kunne sælges over en bestemt pris. Efter oplagringsperioden kan
sammenslutninger af fiskeproducenter (PO'er) – når de genintroducerer varerne til direkte konsum –
bringe dem på markedet gratis. Mekanismen udløber fra 2019, men PO'er får lov til at oprette en
lignende mekanisme af egne midler.
76. Procedurerne til at fremme anvendelsen af interventionslagre til gavn for de dårligst stillede er
endnu ikke indført i den relevante gennemførelsesretsakt, og drøftelserne med medlemsstaterne er
stadig i gang. Det bør også bemærkes, at der ikke var nogen interventionslagre i 2014.
Interventionsopkøb af skummetmælkspulver (SMP) begyndte i 2015 og fortsatte i 2016 som
reaktion på faldende priser i mælkesektoren. Markedet for mejeriprodukter er endnu ikke kommet
op igen, så i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), i forordningen om fusionsmarkedsordningen giver
markedsbetingelserne endnu ikke mulighed for frigivelse af interventionslagre. På nuværende
tidspunkt er der ingen andre produkter på interventionslager.
18
http://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/prevention_guidelines.pdf
11
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0071.png
78. Kommissionens primære bekymring under programmeringen af FEAD-ressourcerne har været
at sørge for, at FEAD-programmerne er i overensstemmelse med FEAD's mål, jf. ovenfor.
Medlemsstaterne har haft mulighed for at vælge mellem de forskellige muligheder i FEAD-
forordningen og skræddersy støtten på baggrund af de dårligst stillede personers behov.
Fælles svar på led et og to
Artikel 9 i FEAD-forordningen fastsætter en procedure til ændring af operationelle programmer. I
lyset af slutdatoen for støtteberettigelsen af udgifter under FEAD (31. december 2023) er det ifølge
de nuværende programtekster ikke udelukket, at de kan ændres i fremtiden.
Selv om muligheden for at fremme fødevaredonation ikke er udtrykkeligt inkluderet i programmet,
betyder det dog ikke, at der ikke doneres fødevarer i medlemsstaten. F.eks. fokuserer det finske OP
på indkøbte fødevarer, fordi partnerorganisationerne også uddeler donerede fødevarer, som generelt
er friske.
79. Datakvaliteten er medlemsstaternes ansvar.
Kommissionen foretager regelmæssigt kontrolbesøg for at sikre, at politikken gennemføres korrekt,
og inddrive uretmæssigt udbetalt støtte. Kommissionen foretager også kvalitetskontroller af
årsrapporter for at undgå uregelmæssigheder. Der betales kun for operationer, der er gennemført og
kontrolleret.
Kommissionen bemærker også, at producentorganisationer kan give produkter til gratis omdeling
uden at anmode om EU-støtte.
80. Beskyttelsesforanstaltninger er nødvendige for at sikre, at kriseforebyggelses- og -
styringsforanstaltninger opfylder deres mål, og at EU-midler bruges korrekt.
Lovgivningen giver mulighed for højere støtte til gratis omdeling end til tilbagetrækninger til andre
formål. Det prioriteres klart at yde hjælp gennem velgørende organisationer og andre institutioner
godkendt af medlemsstaterne.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
81. Kommissionen erkender fuldt ud behovet for at træffe foranstaltninger til at forhindre madspild
og optimere ressourceanvendelsen i hele fødevareværdikæden. Som led i pakken om cirkulær
økonomi bekræftede Kommissionen på ny i 2015 EU's tilslutning til det mål om mindskelse af
madspild, som er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
83. Forebyggelse af madspild er fremhævet som et prioriteret område i pakken om cirkulær
økonomi fra 2015. En integreret handlingsplan, der omfatter både lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige initiativer, er blevet fremlagt for at imødegå madspild i EU. Den nye EU-
platform om madtab og madspild består af offentlige enheder og aktører i fødevareværdikæden,
bl.a. forbrugerorganisationer og andre NGO'er. Den vil støtte alle aktører med hensyn til at træffe
foranstaltninger for at gøre fremskridt i retning af målet om bæredygtig udvikling og mindskelse af
madspild samt udveksling af god praksis. Platformen vedrørende madtab og madspild forventes at
finde frem til nye initiativer og muligheder for at gøre noget for forebyggelsen af madspild på EU-
niveau.
84. Kommissionen mener ikke, at dens ambitioner er aftaget over tid. I 2015 vedtog Kommissionen
pakken om cirkulær økonomi, som anerkender forebyggelse af madspild som et prioriteret område
og foreslår, at det håndteres i en mangesidet handlingsplan, der udarbejdes kollegialt i samarbejde
mellem alle Kommissionens tjenestegrene. Den styrker integrationen af foranstaltninger mod
madspild, ikke kun i affaldsforebyggelsespolitikken, men også i affaldsforebyggelsesprogrammer
iværksat af medlemsstaterne. Kommissionen har søgt at sikre, at bestemmelser vedrørende
madspild er klare, gennemførlige og hænger sammen med EU's rammebestemmelser.
12
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
Ifølge Kommissionens forslag skal medlemsstaterne mindske madspild på hvert trin i
fødevareforsyningskæden, overvåge omfanget af madspild og rapportere om de fremskridt, der
gøres med forebyggelsen af madspild. Gennemførelsen af programmer til overvågning af madspild i
EU-medlemsstaterne, der støttes af harmoniserede målemetoder, vil skabe det evidensgrundlag,
som er nødvendigt for at træffe effektive nationale foranstaltninger til forebyggelse af madspild og
fastsætte mål for begrænsning af madspild.
Anbefaling 1
Kommissionen accepterer anbefaling 1 om sin egen rolle med hensyn til at støtte bestræbelserne i
EU-medlemsstaterne.
Flere aktioner er allerede i gang. Inddragelse af internationale organisationer (Fødevare- og
Landbrugsorganisationen og FN's Miljøprogram) i EU-platformen om madtab og madspild vil
bidrage til at lette samarbejdet og koordineringen af indsatsen nationalt og globalt samt på EU-plan.
Kommissionen er allerede ved at gennemføre initiativer til at bekæmpe madspild som led i 2015-
handlingsplanen for cirkulær økonomi. Kommissionen er allerede i gang med at udarbejde en
metode, der skal illustrere, hvad der udgør madspild på hvert trin i fødevareværdikæden, på
grundlag af de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. Denne metode vil støtte en konsekvent
måling af omfanget af madspild, som er nødvendig for at vurdere virkningen af de foranstaltninger,
der træffes.
86. Kommissionen er enig i, at forebyggelse af madspild kræver handling i hele
fødevareværdikæden og styrket samarbejde mellem sektorer. Forebyggelse af madspild og
optimering af ressourceanvendelsen kan bidrage til nyskabende modeller for produktion,
markedsføring, distribution og forbrug af fødevarer.
Kommissionen har søgt at støtte interessenternes indsats gennem den handlingsplan, som er
foreslået i handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Navnlig sigter EU's nye platform om madtab
og madspild (FLW) mod at støtte alle aktører med at formulere de foranstaltninger, som er
nødvendige for at forebygge madspild, udveksle bedste praksis og evaluere fremskridt over tid.
Bekæmpelsen af madspild indgår ikke i formålene for den fælles landbrugspolitik, jf. artikel 39 i
TEUF. Den aktuelle fælles landbrugspolitik omhandler en lang række foranstaltninger til
forebyggelse og mindskelse af madspild i den primære produktion og forarbejdning. For så vidt
angår de trin i fødevarekæden, der ligger ud over dette niveau, har den fælles landbrugspolitik intet
retsgrundlag at handle på.
Anbefaling 2
a) Kommissionen accepterer ikke anbefaling 2a), men vil dog overveje madtab og madspild i sit
arbejde med at forberede den næste fælles landbrugspolitik under hensyntagen til, at:
– den primære landbrugsproduktion kun genererer begrænsede madtab, som er en helt anden sag
end madspild (som dækkes af rammedirektivet om affald). Madspild er hovedsagelig koncentreret
i resten af fødevareforsyningskæden, herunder forarbejdning, detail og forbrug
– politikken for udvikling af landdistrikter allerede omfatter en række foranstaltninger, der kan
bruges til at forebygge og mindske madspild og madtab
– investeringer under programmer vedrørende udvikling af landdistrikter allerede støtter
forebyggelse af madspild i forarbejdningssektoren (f.eks. gennem kooperativer til forbedring af
lagerkapacitet), og den fremtidige indsats bør stå i forhold til problemets størrelse, som er
begrænset.
b) Kommissionen accepterer anbefaling 2b).
13
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0073.png
Kommissionen accepterer Rettens anbefaling om, at der – for så vidt angår den fælles fiskeripolitik
– er behov for nøjere overvågning af landingsforpligtelsen. Skønt bekæmpelse af madspild ikke i
sig selv er et mål for den fælles fiskeripolitik, som er at sikre, at fiskeri og akvakultur er
miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig, er Kommissionen enig i, at bekæmpelsen af
madspild kan fremmes ved at gennemføre de eksisterende instrumenter på nationalt, regionalt og
lokalt plan.
c) Kommissionen accepterer anbefaling 2c). Vedrørende fødevarehygiejne er den webbaserede
adgang til vejledninger i fødevarehygiejne blevet forbedret i 2016, hvilket yderligere fremmer
udvekslingen af god praksis. Med hensyn til sporbarhed er Kommissionen allerede ved at revidere
medlemsstaternes kontrolsystemer vedrørende gennemførelsen af krav som led i de retlige rammer
om fødevaresikkerhed. Hvad datomærkning angår, er Kommissionen som anført i handlingsplanen
for cirkulær økonomi ved at undersøge mulighederne for en mere effektiv anvendelse og forståelse
af datomærkning på fødevarer blandt alle berørte aktører. For at kvalificere dette arbejde har
Kommissionen iværksat en ny undersøgelse, hvis resultater forventes at foreligge i 2017 (se
afsnittet om "datomærkning" i punkt 32).
87. Som anført i meddelelsen om cirkulær økonomi
19
vil Kommissionen træffe foranstaltninger til
at præcisere EU-lovgivningen med henblik på at fremme fødevaredonation. Dette omfatter en
forpligtelse til at udarbejde EU-retningslinjer for fødevaredonation til fødevaredonorer og
fødevarebanker om, hvordan den relevante EU-lovgivning overholdes inden for de nuværende
lovgivningsmæssige rammer (fødevaresikkerhed, fødevarehygiejne, sporbarhed, ansvar osv.)
Anbefaling 3
a) Kommissionen accepterer anbefaling 3a) og er allerede ved at gennemføre den. For at fremme en
harmoniseret forståelse af de relevante EU-lovbestemmelser vil Kommissionen udarbejde EU-
retningslinjer for at fremme fødevaredonation i samarbejde med medlemsstater og interessenter. Et
første udkast vil blive gennemgået af EU-platformen om madtab og madspild i november 2016, og
den endelige vejledning forventes vedtaget af Kommissionen inden udgangen af 2017.
b) Kommissionen accepterer ikke anbefaling 3b) af den grund, at Kommissionen i forbindelse med
reformen af FFP og en af dens søjler – fusionsmarkedsordningen – foreslog at "uddele landede
produkter gratis til velgørende formål". Dette blev afvist af Rådet og Parlamentet.
c) Kommissionen accepterer anbefaling 3c). Afsætning af landbrugsprodukter, der er opkøbt ved
offentlig intervention, kan ske ved at gøre dem tilgængelige for ordningen for uddeling af fødevarer
til de socialt dårligst stillede i Unionen, hvis ordningen giver mulighed herfor.
d) Kommissionen accepterer anbefaling 3d) og tager skridt til at fremme fødevaredonation.
Kommissionen har foreslået flere ændringer i FEAD-forordningen som led i forslaget til revision af
finansforordningen, der blev vedtaget den 14.9.2016. En af disse ændringer vil, hvis den godkendes,
give medlemsstaterne mulighed for at benytte forenklede omkostningsmuligheder ved finansiering
af fødevaredonationer. Det er en foranstaltning, der har til formål at gøre det lettere at anvende
fødevaredonationer under FEAD.
Kommissionen vil bestræbe sig på at forenkle gennemførelsen af FEAD og vil herunder for så vidt
angår fødevaredonationer altid fokusere på at nå fondens mål, hvilket indebærer at styrke social
samhørighed og inklusion og bidrage til at mildne de værste former for fattigdom i EU. En
mindskelse af madspild er ikke i sig selv et mål for FEAD.
19
COM(2015) 614 final.
14
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
Tilbagetrækninger til velgørende formål er i øjeblikket en form for organiseret donation "gratis" til
endelige modtagere. Lovgivningen giver mulighed for højere støtte til gratis omdeling
(tilbagetrækninger til velgørende formål) end til tilbagetrækninger til andre formål. Der påtænkes
også en særlig mærkning for at fremme kilden og anvendelsen af EU-midler. Det prioriterede mål
med tilbagetrækninger fra markedet er klart, at der ydes støtte til de dårligst stillede gennem
velgørende organisationer og andre institutioner godkendt af medlemsstaterne. Andre
anvendelsesformål for tilbagetrukne produkter benyttes som alternativer til gratis uddeling.
15
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0075.png
Begivenhed
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen
(eller en anden revideret enhed)
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske
procedure
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds)
officielle svar på alle sprog
Dato
15.7.2015
16.9.2016
10.11.2016
6.12.2016
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Særberetning fra EU's Revisionsret om Bekæmpelse af madspild"
1712112_0076.png
Madspild er et globalt problem, der i de senere år har fået
en mere fremtrædende plads på den offentlige og
politiske dagsorden. Fødevarer er værdifulde råvarer, og
fremstillingen af dem kan være ressourcekrævende.
Overslag viser, at op til én tredjedel af fødevarerne går til
spilde eller går tabt, så det er enorme miljømæssige og
økonomiske omkostninger, der står på spil.
Revisorerne undersøgte, hvilken rolle EU spiller i
bekæmpelsen af madspild, hvilke foranstaltninger der
hidtil er truffet, og hvordan de forskellige
EU-politikinstrumenter fungerer med hensyn til at
mindske madspild. De fokuserede på forebyggelse og
donation, som er de mest foretrukne foranstaltninger i
bekæmpelsen af madspild.
Beretningen konkluderer, at de foranstaltninger, der hidtil
er truffet, ikke har været tilstrækkelige, og at EU’s strategi
for madspild bør styrkes og samordnes bedre.
Kommissionen bør undersøge, hvordan de eksisterende
politikker kan anvendes mere effektivt til at bekæmpe
madspild og madtab.
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt:
eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted:
eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditorsECA
© Den Europæiske Union, 2016
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Tilladelse til at anvende eller gengive figur 4 på s. 26 og fotoene i tekstboks 6 på s. 34 skal indhentes direkte
hos indehaveren af ophavsretten.