EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 312
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 2. december 2016

kl. 9.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Erling Bonnesen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Christian Poll

(ALT) og Zenia Stampe (RV).

Fra Finansudvalget: Joachim B. Olsen (LA) og Jesper Petersen (S).

Desuden deltog:

Børne- og socialminister Mai Mercado, finansminister Kristian Jensen,

justitsminister Søren Pape Poulsen, udlændinge- og integrationsmini-

ster Inger Støjberg, minister for ligestilling Karen Ellemann, sundheds-

minister Ellen Trane Nørby og beskæftigelsesminister Troels Lund

Poulsen.

Kenneth Kristensen Berth fungerede midlertidigt som formand under punkt 3.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3507 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

brugerbeskyttelse - socialdelen) den 8. december 2016

Børne- og socialministeren

orienterede om, at der ville blive afholdt rådsmøde for Be-

skæftigelse og Sociale Anliggender (EPSCO) torsdag den 8. december. Hun ville fore-

lægge punkt 3 på EPSCO-dagsordenen om antidiskriminationsdirektivet. Punkt 4 om det

europæiske semester var delt kompetence med beskæftigelsesministeren, og aftalen var,

at han ville forelægge det.

3. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af

alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3507

–

bilag 2 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Børne- og socialministeren:

Punktet vedrører Kommissionens forslag til det såkaldte an-

tidiskriminationsdirektiv. Forslaget har siden dets fremlæggelse i juli 2008 været behandlet

under samtlige formandskaber. Udvalget er blevet orienteret om sagen adskillige gange,

senest i juni 2016. Jeg kan oplyse, at der under det slovakiske formandskab har været

afholdt to møder om sagen, og at der ikke er opnået nævneværdige fremskridt. Vi kan altså

konstatere, at den krævede enstemmighed har lange udsigter. Alle medlemsstaterne har

392

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forslaget, da der stadig er flere uløste problem-

stillinger vedrørende direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridiske fortolkning.

Jeg vil gerne give udtryk for, at det er helt afgørende for Danmark, at der bliver fuld klarhed

over forslagets juridiske og økonomiske aspekter, før videre skridt overvejes. På rådsmø-

det behandles punktet som en fremskridtsrapport, og der forventes således ikke nogen

egentlig drøftelse på rådsmødet.

393

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Punkt 2. Samråd med finansministeren vedrørende Kommissionens vækstanalyse

for 2017 (enslydende spørgsmål er også stillet på FIU alm. del - samrådsspørgsmål

C) (holdes fælles med Finansudvalget)

KOM (2016) 0325, KOM (2016) 0728, KOM (2016) 0725

EUU alm. del (16)

–

samrådsspørgsmål A

KOM (2016) 0725

–

bilag 1 (notat om det europæiske semester og den

årlige vækstundersøgelse for 2017)

KOM (2016) 0325

–

bilag 1 (Rådets henstilling om Danmarks

nationale reformprogram for 2016 og Rådets udtalelse om Danmarks

konvergensprogram for 2016)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

394

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3506 (økonomi og finans) den 6. december 2016

Finansministeren

ville forelægge følgende sager til forhandlingsoplæg:

Den Europæiske Investeringsfond (EFSI),

revision af skatteundgåelsesdirektivet,

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) lånemandat, og

revision af hvidvaskdirektivet.

De øvrige sager var til orientering. Han havde ingen bemærkninger til dagsordenspunkt-

erne om rådskonklusioner om investeringsplanens tredje søjle, status for implementering

af bankunionen, terrorfinansiering, rådskonklusioner om skattepakken og rapporten om

told. Sagen om det europæiske semester var netop blevet drøftet i det fælles samråd med

Finansudvalget.

1. Investeringsplan for Europa

–

Forslag til forlængelse og styrkelse af den

europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)



Generel indstilling

KOM (2016) 0597

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 19/6-15,

EU’s investeringsplan, herunder EFSI)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen har fremsat et forslag om at forlænge og styrke den

europæiske investeringsfond, EFSI. EFSI skal mobilisere private investeringer gennem ga-

rantier fra EU-budgettet og den europæiske investeringsbank, EIB. Formandskabet har

fremlagt et kompromisforslag, som vi skal drøfte

–

og om muligt enes om

–

på det kom-

mende Økofin. Herefter skal sagen forhandles med Europa-Parlamentet.

Der lægges op til at forlænge investeringsperioden for EFSI fra juli 2019 til udgangen af

2020. I den forlængede periode skal EFSI skabe private investeringer for yderligere 185

mia. euro. Det skal bringe EFSI-investeringerne op på i alt 500 mia. euro i hele perioden

2015-2020.

Udvidelsen af EFSI finansieres ved at udvide EU-garantien til EIB fra 16 til 26 mia. euro.

Det vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia.

euro, som allerede er hensat for den eksisterende garanti. Den konkrete finansiering af

hensættelsen skal aftales som led i midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme

(MFF) for perioden 2014-2020. Kompromisforslaget lægger op til, at den ekstra hensæt-

telse finansieres fuldt ud via omprioriteringer i EU-budgettet, samt forventede indtægter fra

driften af EFSI.

Der er udarbejdet en uafhængig evaluering af EFSI, som indgår i beslutningsgrundlaget for

forslaget. Evalueringen vurderer bl.a., at EU-garantien til EFSI gør det muligt for EIB at

404

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

finansiere projekter med højere risiko end EIB’s normale aktiviteter. Evalueringen peger

desuden på behovet for at sikre, at EFSI leverer merværdi og ikke fortrænger private inve-

steringer, samt at den geografiske spredning af projekter på EU-lande kan styrkes. Det

anbefales bl.a., at der fastlægges klarere kriterier for, hvornår EFSI leverer merværdi. Det

anbefales, at midlerne allokeret til små og mellemstore virksomheder forhøjes, og at man i

højere grad støtter projekter med relativt høj risiko, som ellers ikke ville blive gennemført.

Aktuelt har næsten alle EU-lande projekter finansieret via EFSI. Der peges dog på, at de

gamle EU-lande (EU15) har opnået markant mere støtte end de nye EU-lande i Østeuropa

(EU13).

Kompromisforslaget søger at øge den geografiske spredning af EFSI-projekter ved at

styrke det geografiske fokus hos investeringsrådgivningsorganet EIAH (European Invest-

ment Advisory Hub). Derudover gøres den foreslåede målsætning om klima-relaterede pro-

jekter mere fleksibel, så der ikke vil være bindende mål, men større frihed til at bruge mid-

lerne, hvor de giver mest merværdi. Kompromisforslaget er dog stadig ambitiøst på klima-

området. Hensigten er at investere mere i klimaområdet end i nogen andre enkeltsektorer.

Kompromisforslaget tilføjer, at også sikkerheds- og forsvarsrelaterede projekter kan opnå

EFSI-finansiering,

hvis de i øvrigt lever op til EFSI’s principper og formål og gennemføres

inden for EU-traktatens rammer. EIB yder ikke i dag finansiering til forsvarsrelaterede pro-

jekter, men EIB vil kunne beslutte at gøre det.

Forventningen er, at EU-landene generelt vil støtte kompromisforslaget, bl.a. i lyset af den

uafhængige evaluering af EFSI.

Regeringen støtter generelt at styrke og forlænge EFSI, som kompromisforslaget lægger op til.

Regeringen lægger vægt på, at den ekstra finansiering sikres via omprioriteringer i EU-budget-

tet. Regeringen har lagt stor vægt på den uafhængige evaluering af EFSI og er tilfreds med, at

den er fremlagt og kan tages i betragtning før beslutning om kompromisforslaget.

Regeringen finder det centralt, at kompromisforslaget holder fast i det centrale princip om,

at EFSI-finansiering skal gå til de projekter med højest kvalitet.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad ministeren mente om den praksis, investeringsfonden

havde haft. Var det nyt, at der blev åbnet op for erhvervsstøtte til forsvarsindustrien? Var

det nyt med oplægget til flere grønne investeringer?

Kenneth Kristensen Berth

havde hele tiden været imod investeringsfonden. Han troede

ikke, det ville generere flere investeringer. EU ville bare påtage sig at dirigere investeringer

i en bestemt retning. Det burde EU holde sig fra. Ændringerne gjorde bestemt ikke Dansk

Folkeparti mere positivt stemt, så de kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Christian Poll

spurgte, hvorfor regeringen ikke ønskede en hård grænse for andelen af

klimavenlige investeringer på 40 pct., som det blev foreslået. Hvad indebar det, at EFSI-

midler i højere grad skulle bruges til små og mellemstore virksomheder? Hvilke sikkerheds-

405

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

og forsvarsprojekter kunne komme i betragtning? Hvor skulle omprioriteringen til finansie-

ringen komme fra, ud over CEF (Connecting Europe Facility). Alternativet kunne ikke støtte

regeringens forhandlingsoplæg, fordi der ikke var en fast grænse for klimavenlige investe-

ringer. Det var heller ikke en god idé, at man kunne investere i sikkerhed og forsvarsindu-

stri.

Finansministeren

svarede Søren Søndergaard, at man fjerner begrænsningen, så man

gennem EFSI kan lave investeringer i forsvar og sikkerhed, fordi man kan se, at der er

behov for så mange muligheder som muligt for at sætte gang i økonomien og skabe ar-

bejdspladser. Man ved, at der i Europa generelt vil være større fokus på sikkerhedsopbyg-

ning i det generelle arbejde for at komme op på den såkaldte 2-procentsmålsætning eller i

nærheden af den

–

også på grund af sikkerhedssituationen i Europa efter de terrorangreb,

der havde været. For at kunne bruge EFSI så fleksibelt som muligt, fjernede man en be-

grænsning. Det var dog ikke sådan, at man tilskyndede til investeringer i forsvarsindustrien.

Der ville fortsat være fokus på klimaområdet. Men den hårde grænse kunne betyde, at

ellers gode initiativer, der bare ikke når op på præcis den grænse, røg i svinget. Hvis et

projekt lå på 37 pct. klimavenlige investeringer, kunne det stadig godt være et godt projekt,

og derfor var der lagt op til at skabe en fleksibilitet, men stadig med fokus på klimaområdet.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at han i modsætning til Dansk Folkeparti

vurderede, at der ville være vilje til en større risikoafdækning, når man gav en garanti. Det

var det princip, der lå bag den danske eksportkreditfond, som var med til at danske virk-

somheder i højere grad løb risikoen ved at importere, fordi de kunne få den afdækket.

Derfor troede han ikke at man bare kannibaliserede på private investeringer, der alligevel

ville være kommet.

Ministeren svarede Christian Poll, at det var et spørgsmål om at sige til bestyrelsen, hvilke

virksomhedstyper man gerne ville have fokus på. Man vidste fra dansk erhvervsudvikling,

at de små og mellemstore virksomheder var jobskabere. Det troede han også de var andre

steder. Når man i Danmark havde haft likviditetskriser, havde det ramt de små og mellem-

store virksomheder først. Ved at fokusere på mulighederne for at hjælpe dem troede han,

at man kunne støtte jobskabelsen.

Ministeren svarede Christian Poll, at finansieringen skete ved omprioriteringer. Der var altid

nogle ting i EU-budgettet, man havde sat penge af til i den flerårige finansielle ramme, som

alligevel ikke blev brugt. Hvor det konkret skulle tages fra, blev der forhandlet om.

Søren Søndergaard

sagde, at det var EU-borgernes skattepenge, der blev brugt, i en

struktur, der mildest talt ikke var så kontrolleret af medlemslandene. Enhedslisten kunne

ikke se nogen grund til at det skulle bruges til investeringer i militærindustrien. Det kunne

medlemslandene gøre, hvis de ville. Det var ikke et fællesskabsprojekt.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet kunne støtte forhandlingsop-

lægget, som trak i den rigtige retning. Man havde tidligere haft lejlighed til at diskutere

406

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

vækstudfordringerne i Europa. Socialdemokratiet støttede udvidelsen af investeringsfon-

den, fordi der var et åbenlyst behov for investeringer i Europa. Men hvad var finansmini-

steren vurdering: Var det tilstrækkeligt til at få væksten på rette spor i Europa, eller var der

–

som Kommissionen også lagde op til

–

behov for en mere ekspansiv finanspolitik i nogle

lande?

Christian Poll

sagde, at man ganske rigtigt kunne sætte et blødt mål og arbejde med et

vist fokus og ende på 40 pct. Men man kunne også risikere at ende på 20 pct. Ideen med

at sætte et fast mål var netop, at man så ville arbejde for 50 pct. for at være på den sikre

side. Det gav et stærkere incitament, når man satte et fast mål. Det var så oplagt at gøre,

når man havde indgået Parisaftalen og havde så voldsomt brug for en ambitiøs klimaind-

sats. Det kunne i virkeligheden også understøtte de små og mellemstore virksomheder.

Her havde man set en stor vækst. I 2012 var væksten på 14 pct. inden for grøn energitek-

nologi. Samtidig var vækstraterne på andre områder under 1 pct. Så det kunne spille godt

sammen, men det var ikke ambitiøst nok. Alternativet støttede derfor ikke forhandlingsop-

lægget.

Finansministeren

sagde til Søren Søndergaard, at ideen med EFSI var at skabe vækst

og dermed også arbejdspladser.

Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at EFSI-bidraget ikke var tilstrækkeligt,

men det var et godt bidrag, og det skulle følges op af andre ting. Der var en række lande,

der havde behov for strukturreformer. Han afviste ikke, at der kunne være en mindre fi-

nanspolitisk lempelse, han satte bare spørgsmålstegn ved, om den finanspolitiske lem-

pelse, Kommissionen anbefaler for hele eurozonen, overhovedet var realistisk. I hvert fald

var den i modstrid med de landespecifikke anbefalinger. Indsatsen skulle have tre ben:

investering, reform og finanspolitik.

Ministeren sagde til Christian Poll, at det bedste nogle gange kunne være det godes fjende.

Målet om 40 pct. klimavenlige investeringer var godt. Men hvis ikke der var relevante inve-

steringer nok, når nu man øgede puljen, risikerede man, at man havde et råderum, der ikke

kunne bruges, men som ellers kunne hjælpe på ting, der ikke var klimarelaterede, såsom

arbejdsløsheden og økonomien. Hvis der dukkede masser af klimavenlige investeringer

op, kunne de sagtens udgøre mere end 40 pct., men det skulle ikke være en hård grænse,

for så risikerede man, at nogle af midlerne ikke blev brugt.

Søren Søndergaard

sagde, at han på den baggrund ikke ville støtte forhandlingsoplæg-

get.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal mod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

407

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

2. Investeringsplan for Europa

–

Investeringsplanens tredje søjle



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Rådsmøde 3480

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 12/7-16)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

408

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

3. Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatches (ATAD2)



Generel indstilling

KOM (2016) 0687

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

EU-note (16)

–

E 7 (EU-note af 27/10-16 om forslagene om den fælles

konsoliderede selskabsskattebase)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 760 (udvalgsmødereferat side 941 FO,

forhandlingsoplæg om det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv forelagt

20/5-16)

Finansministeren:

Kommissionen fremsatte 25. oktober forslag til en revision af skatte-

undgåelsesdirektivet. Det var det direktiv, som Økofin vedtog i sommer. Forslaget blev

drøftet her i udvalget forud for Økofin den 8. november 2016.

Direktivet fra i sommer indeholdt bl.a. værnsregler mod såkaldte hybride mismatches. Det

er regler, der skal forhindre situationer, hvor en virksomhed f.eks. kan få skattemæssigt

fradrag for den samme udgift i to lande, fordi landene har forskellige skattemæssige vur-

deringer af en selskabsenhed eller en transaktion. Det kan også være situationer, hvor der

opnås fradrag i et land, men uden en modsvarende beskatning i andre lande, eller hvor et

selskabs indkomst slet ikke beskattes i noget land.

Direktivet indførte dog kun sådanne værnsregler i forholdet mellem EU-landene indbyrdes.

Direktivet dækkede ikke situationer mellem EU-lande og lande uden for EU. Det nye forslag

dækker sådanne situationer. Forslaget indeholder også værnsregler mod flere

–

men min-

dre udbredte

–

former for hybride mismatches, som ikke var med i det oprindelige direktiv.

Disse værnsregler vil gælde både ift. EU-lande og tredjelande.

Formandskabet sigter efter rådsenighed om revisionsforslaget inden for nærmeste fremtid,

måske allerede på dette Økofin.

Regeringen støtter direktivet, men lægger samtidig

–

ligesom flere andre lande

–

vægt på,

at forslaget tilnærmes mest muligt OECD-anbefalingerne på området. Vi lægger særlig

vægt på, at det ikke skal være muligt at skabe selskabsenheder eller transaktioner, der i

realiteten ikke beskattes noget sted. Dette vil også bringe direktivet tættere på de danske

regler på området. Der er fortsat tale om et minimumsdirektiv, så vi kan beholde vores

skrappere regler på punkter, hvor direktivet ikke går langt nok.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten umiddelbart var positiv over for forhandlings-

oplægget om skatteundgåelsesdirektivet.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om regeringens holdning til skatteundgåelsesdirekti-

vet havde ændret sig nu, hvor Liberal Alliance

–

der stemte imod forhandlingsoplægget på

det område

–

var indtrådt i regeringen.

409

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Christian Poll

sagde, at det var et minimumsdirektiv, så det var ikke nødvendigt at lempe

gældende danske regler. Men hvor var medlemslandene med hensyn til implementerings-

datoen for direktivet? IBIS mente, at en udskydelse til 2024 ville være katastrofal. Som

udgangspunkt støttede Alternativet forhandlingsoplægget, fordi direktivet kunne være et

effektivt værn mod skattesnyd og aggressiv skatteplanlægning. Det ville også komme til at

omfatte tredjelande. Det var især vigtigt for udviklingslandene, som ville kunne lukke skat-

tehuller.

Finansministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at Danmark kun havde en regering,

og den regering havde kun en holdning, som var den, ministeren havde fremført. Hvordan

man var kommet frem til den, drøftede man internt i regeringen og ikke andre steder.

Ministeren svarede Christian Poll, at et enkelt land havde bedt om at få udsat datoen for

implementering. Det syntes han ikke var en god idé, men det skulle drøftes.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet kunne støtte forhandlingsop-

lægget, som trak i en rigtig retning. Alle initiativer, der kunne medvirke til at gøre noget ved

skatteundgåelse, ville de gerne støtte. I forlængelse af Kenneth Kristensen Berths spørgs-

mål, var han glad for, at Liberal Alliances indtræden i regeringen havde fået dem til at skifte

synspunkt på spørgsmålet om skatteundgåelse.

Christian Poll

sagde, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget om skatteundgåelses-

direktivet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal mod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

410

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

4. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)



Status

KOM (2013) 0071

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2013) 0071 - svar på spm. 1 om, hvor i Rådets afgørelse af 22/1-13 der

gives mandat til at indføre udstedelsesprincip, fra økonomi- og

indenrigsministeren

KOM (2013) 0071 - svar på spm. 2 om en redegørelse for omkostninger i

Danmark forbundet med skat på finansielle transaktioner (FTT), fra

skatteministeren

EU-note (12)

–

E 19 (note af 19/2-13 om forstærket samarbejde vedr.

beskatning af finansielle transaktioner)

EU-note (12)

–

E 32 (note af 30/4-13 om status på jagten på skatteindtægter)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Ti lande overvejer fortsat en afgift på finansielle transaktioner i et for-

stærket samarbejde: Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slove-

nien, Italien, Spanien og Slovakiet. Der blev senest gjort status på sagen på Økofin 17.

juni.

De ti lande blev for et år siden (december 2015) enige om en erklæring med nogle over-

ordnede principper for afgiften. Erklæringen lagde op til at pålægge afgiften på aktier og

derivater (dvs. såkaldt afledte finansielle instrumenter). Landene sigtede efter enighed om

en konkret model inden udgangen af juni i år. Det lykkedes ikke. Der er fortsat væsentlige

udeståender, og det er uklart, hvorvidt der kan opnås enighed, og om hvad.

Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet blandt de deltagende lande. De lande,

der ikke deltager (heriblandt Danmark), deltager i drøftelser af forslaget i Rådet, men har

ingen stemmeret i sagen.

Regeringen finder fortsat, at en sådan afgift er en dårlig idé. Vi deltager derfor ikke i det

forstærkede samarbejde. En afgift vil i sidste ende blive båret af f.eks. pensionsopsparere,

hvis opsparing placeres i værdipapirer. En afgift vil også gøre de finansielle markeder min-

dre effektive, hvilket også vil koste virksomheder og husholdninger penge i form af højere

renter o.l.

En afgift på finansielle transaktioner kan påvirke Danmark, selvom vi ikke deltager, f.eks.

hvis afgiften pålægges danske virksomheder, når de handler med værdipapirer udstedt i

deltagende lande. Dog vil påvirkningen være mindre, end hvis vi selv deltog i afgiften, idet

afgiften i så fald også ville omfatte rent danske transaktioner (dvs. handler med danske

papirer mellem danske virksomheder). Vi lægger fortsat vægt på, at afgiftens indretning

skal tage hensyn til ikkedeltagende lande.

411

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Peter Hummelgaard Thomsen

var næsten glad for, at finansministeren ikke havde stem-

meret i spørgsmålet om finansielle transaktioner. Det var meget skråsikkert at sige, at en

afgift på finansielle transaktioner ville føre til højere renter og mere ustabile finansielle mar-

keder. Det var der mange forskellige vurderinger af. KPMG vurderede f.eks., at det ville

give væksten et boost, hvis man brugte pengene på offentlige investeringer. Det kunne

måske endda også gøre noget ved volatile finansielle markeder ved at mindske omfanget

af højfrekvente handler.

Finansministeren

ville ikke gøre sig klog på transaktionsskatten. Han refererede bare til

de mange kloge betragtninger om de skadelige virkninger af finansiel transaktionsskat,

den daværende økonomiminister i Nyrups regering i 1999 og 2000 havde gjort sig.

412

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

5. Styrkelse af bankunionen

–

en fælles indskydergaranti i bankunionen



Status

KOM (2015) 0586

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

KOM (2015) 0586

–

bilag 1 (faktaark om fælleseuropæisk

indskydergarantiordning)

EU-note (15)

–

E 16 (EU-note af 10/12-15 om forslag om en fælles EU-

indskydergarantiordning for bankkunder)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Pkt. 5 og 6 blev behandlet under et.

6. Styrkelse af bankunionen

–

Pakke af lovgivningsforslag om regulering af den

finansielle sektor



Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 40)

Rådsmøde 3480

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 12/7-16)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

Kommissionen skal præsentere en pakke af lovgivningsforslag om re-

gulering af kreditinstitutter. Forslagene blev først fremsat den 23. november, og der ventes

alene en overordnet drøftelse på dette Økofin. Nu skal forslagene gennemgås og forhand-

les på teknisk niveau, før Økofin på et senere tidspunkt vil vende tilbage til sagen.

Forslagene omfatter og skal vedtages af alle EU-lande. Forslagene indgår dog også i kø-

replanen for styrkelse af bankunionen vedtaget på Økofin 17. juni, da de sigter efter at

reducere risici i banksektoren. Modstykket til risikoreduktion er risikodeling, herunder for-

slaget om en fælles indskydergaranti (EDIS) for bankunionen. Der er startet drøftelser om

EDIS på teknisk niveau, og Økofin ventes at få en status for dette arbejde.

Den nye pakke består i forslag til en revision af EU’s

kapitalkravsdirektiv og -forordning,

ændring af EU’s direktiv om genopretning og

afvikling af kreditinstitutter og ændring af for-

ordningen om den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen.

Der er tale om tilpasninger af den generelle styrkelse af kapitalkravene m.v. efter krisen.

Forslagene rummer bl.a. krav fra de såkaldte Basel III-standarder, som endnu ikke er im-

plementeret i EU. Det gælder blandt andet et gearingskrav, dvs. et krav til et instituts kapital

i forhold til instituttets ikkerisikovægtede aktiver. Det gælder også et krav til stabil finansie-

ring (NSFR). Kravet skal sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i højere grad skal

være finansieret af finansieringskilder med tilstrækkeligt lange løbetider.

Der er også et krav om mere tabsabsorberende kapital (TLAC) i de globale systemisk vig-

tige institutter, som skal kunne nedskrives eller konverteres til egentlig kernekapital, hvis et

institut bliver nødlidende. TLAC supplerer det lignende EU-krav om nedskrivningsegnede

passiver (MREL).

413

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Regeringen er i gang med at se nærmere på forslagene og vil udarbejde grund- og nær-

hedsnotater til udvalget.

Regeringen er positiv over for forslag, der kan styrke kreditinstitutters robusthed og den

finansielle stabilitet, samtidig med at de understøtter kreditformidling, vækst og beskæfti-

gelse. Regeringen fokuserer især på mulige negative konsekvenser for særlig danske re-

alkreditinstitutter. Det er således af største vigtighed, at forslag til EU-implementering af de

globale standarder tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende forret-

ningsmodeller som dansk realkredit. Der er umiddelbart positive takter i Kommissionens

forslag. Vi vil dog under alle omstændigheder arbejde hårdt for at varetage de danske in-

teresser, når vi nu skal til at forhandle forslagene med de andre EU-lande.

Det skal understreges, at der senere ventes nye forslag om EU-implementering af kom-

mende nye standarder fra Baselkomiteen i EU. Aktuelt arbejder Baselkomiteen på det så-

kaldte reviderede kapitalgulv. Det er ligesom gearingskravet i praksis et krav om et mini-

mumsniveau af kapital, der er uafhængigt af risikoen ved udlån m.v. Kapitalgulvet kan be-

tyde væsentligt højere kapitalkrav for særlig de danske realkreditinstitutter, som har særlig

lave risici og derfor relativt lave kapitalniveauer. Denne standard indgår ikke i de netop

fremsatte forslag, men kommer senere. Forslag fra Kommissionen herom ventes tidligst i

2017.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om det forhold, at regeringen havde ændret sig,

havde ændret regeringens holdning til bankunionen. Var der noget nyt om Danmarks even-

tuelle tiltræden?

Finansministeren

svarede, at regeringens position til bankunionen var den samme. Der

var nogle klare fordele ved en bankunion, men også nogle ulemper. Danmark deltager ikke

for nærværende, men følger udviklingen.

414

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

7. Implementering af bankunionen



Status

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 47)

KOM (2015) 0586

–

bilag 1 (faktaark om en fælles europæisk

indskydergarantiordning)

EU-note (15)

–

E 16 (EU-note af 10/12-15 om fælles EU-

indskydergarantiordning for bankkunder)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 65 (udvalgsmødereferat side 6, senest behandlet i

EUU 5/10-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Status for opfølgningen på ØMU-rapporten



Orientering fra Kommissionen

KOM (2015) 0600

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 50)

EU-note (15)

–

E 11 (EU-note af 20/11-15 om Kommissionens plan for

ØMU’ens fremtid)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 177 (udvalgsmødereferat side 111, senest

behandlet i EUU 6/11-15)

Finansministeren:

Siden ØMU-rapporten fra juni 2015 har der været arbejdet med at gen-

nemføre forslag i den såkaldte første fase om forslag på den korte bane.

Et af tiltagene i første fase er anbefalingen om at oprette nationale produktivitetsråd for at

øge produktivitet og vækst. Danmark har som bekendt tilsluttet sig anbefalingen og rege-

ringen har netop fremlagt et lovforslag, der opretter et sådant råd i regi af Det Økonomiske

Råd.

Der er ikke lagt op til, at vi skal diskutere nye tiltag på det kommende Økofin. Kommissionen

ventes at gøre status for processen hidtil og vil muligvis også redegøre for ØMU-rapportens

kommende anden fase. Der er her tale om mere langsigtede og vidtgående tiltag, der f.eks.

vil kunne kræve traktatændringer. Det gælder f.eks. overvejelser om en finanspolitisk union

med et eurobudget til brug for fælles finanspolitik osv.

Det er planen, at der skal tages hul på diskussionen af denne anden fase i løbet af næste

år. Kommissionen ventes i løbet af foråret at offentliggøre en rapport med flere detaljer, og

at nedsætte en ekspertgruppe, der skal tænke tanker om spørgsmålene. Det er uklart, hvor

langt landene vil gå.

Regeringen lægger vægt på, at vi i EU bruger vores energi på jordnære og realistiske tiltag,

der forbedrer EU-borgernes hverdag og giver vækst og beskæftigelse. Jeg tvivler på, at

415

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

nye, store og vidtgående integrationsprojekter er den rette vej frem. Men vi må se Kom-

missionens udspil i 2017 og forholde os til sagen dér.

9. Europæisk semester: den årlige vækstundersøgelse m.v.



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0726

KOM (2016) 0728

KOM (2016) 0725

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 54)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Bekæmpelse af terrorfinansiering



Statusorientering fra Kommissionen

KOM (2016) 0050

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 64)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Rådskonklusioner om et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskatte-

system



Rådskonklusioner

KOM (2016) 0682

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 68)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

416

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

12. Simplificering af gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten



Orientering

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 71)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

EU’s

finanspolitiske regler og de tekniske retningslinjer for at gennem-

føre dem er over tid gjort fagligt bedre. Det har bidraget til større fokus på sunde offentlige

finanser og forebyggelse af nye kriser. Der er dog opstået en diskussion om, hvorvidt reg-

lerne er blevet for komplekse. Der er derfor aftalt et arbejde i to faser med forenkling af

gennemførelsen af reglerne.

I første fase har man på enkelte områder afsøgt konkrete muligheder, som kan gøre gen-

nemførelsen af reglerne simplere: For det første vil man forenkle indikatorerne til måling af

landenes efterlevelse af henstillinger om at nedbringe underskud. For det andet vil man

forbedre målingen af landenes overholdelse af deres mellemfristede mål for den struktu-

relle saldo. For det tredje arbejder man med justeringer af beregningsmetoden for output-

gappet i de enkelte lande, hvilket skal give bedre skøn for landenes struktursaldo.

På Økofin ventes en status for det tekniske arbejde. EU-landene ventes generelt at være

enige i disse forslag. Der er dog reelt tale om begrænsede forenklinger, og nogle vil nok

ønske en mere fundamental reform. I en mindre konkret anden fase af forenklingen skal

der derfor overvejes mulige ændringer af selve reglerne.

Regeringen finder, at de nuværende regler er intelligente og fornuftige, hvis man imple-

menterer og håndhæver dem fuldt ud. Regeringen kan dog støtte de konkrete tiltag til tek-

niske forbedringer, der nu er på bordet. Vi støtter derimod ikke reform af reglerne kun få år

efter seneste reform. Det vil være en meget tung proces, som kan risikere at svække reg-

lerne og føre til svagere offentlige finanser og i sidste ende nye gældskriser.

13. Rapport om de strategiske spørgsmål på toldområdet fra højniveaugruppen af

lederne af told- og afgiftsadministrationerne



Præsentation

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 78)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

417

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

14.

Forslag om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men ventes vedtaget på et snarligt

rådsmøde

KOM (2016) 0582

KOM (2016) 0583

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 80)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

Kommissionen har foreslået at forhøje den europæiske investerings-

banks eksterne lånemandat, ELM, som dækker EIB’s aktiviteter uden for EU. Der er også

et forslag om ændring af den tilhørende EU-garantifond.

Det eksterne lånemandat består i en garanti fra EU-budgettet til EIB, som EIB bruger til at

udbyde finansiering i udvalgte tredjelande. Kommissionen foreslår at øge mandatet med

5,3 mia. euro til 32,3 mia. euro for perioden 2014-20. Forøgelsen skal især sikre, at EIB

kan levere et bidrag til håndtering af migrations-

og flygtningesituationen i EU’s nærområ-

der.

For perioden 2018-20 skal der hensættes yderligere 115 mio. euro fra EU-budgettet for at

dække de ekstra 5,3 mia. euro i EU’s garantiforpligtigelse. Den konkrete finansiering af

hensættelsen aftales som led i midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme

(MFF’en).

Sagen er ikke på dagsordenen for Økofin. Der er på teknisk niveau opnået principiel enig-

hed om et kompromisforslag på baggrund af en meget hurtig behandling af sagen. Enig-

heden

er betinget af, at finansieringen falder på plads i midtvejsevalueringen af MFF’en. Vi

har fra dansk side taget et parlamentarisk forbehold.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder forhøjelsen af

lånemandatet og fokus på middelhavslandene.

Kompromisforslaget fokuserer dog midlerne til de resterende regioner på udlån i EU’s øst-

lige naboskabslande (frem for til Asien, Latinamerika og Sydafrika). Forslaget skal nu for-

handles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter kompromisforslaget. Vi har bl.a. arbejdet for, at forøgelsen af lånemandatet

begrænses mest muligt, samtidig med at EIB’s bidrag til at håndtere migration gennemføres

som foreslået, og at der fortsat er fokus på EU’s østlige naboskabslande under lånemandatet.

Søren Søndergaard

sagde, at der var

store problemer med EIB’s hidtidige lånepraksis.

Adskillige rapporter havde f.eks. vist, at EIB havde lånt ud til utransparente projekter, der

var gået via skattely. Der var også eksempler på støtte til banker, som var kontrolleret af

autoritære regimer. Var ministeren ikke bekymret over den manglende transparens og over

den manglende overensstemmelse mellem lånepraksissen

og den almene linje i EU’s

418

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

udenrigspolitik? Det var blevet nævnt i en rapport fra Europa-Parlamentets budgetkontrol-

udvalg i 2013.

Kenneth Kristensen Berth

undrede sig over, at Iran var blevet tilføjet. Der var blevet sagt,

at udlånsmulighederne skulle kædes sammen med migrationssituationen. Hvor mange

flygtninge havde Iran taget fra Syrien og andre steder? Det forekom ham at være begræn-

set.

Christian Poll

spurgte, hvilke offentlige og private investeringer man tænkte på med hen-

syn til håndtering af flygtninge- og asylsituationen. Alternativet kunne ikke støtte forhand-

lingsoplægget, fordi investeringerne tilsyneladende primært bruges på at sikre sikkerheds-

buen uden om EU, og fordi mandatet var uklart.

Finansministeren

svarede Søren Søndergaard, at han desværre ikke kunne huske Eu-

ropa-Parlamentets rapport for 2013, men hans politiske holdning var, at EIB skal leve op til

høje standarder for deres lånepraksis

–

både hvad angår transparens, arbejdstagerret-

tigheder, forbrugersikkerhed og bekæmpelse af skatteunddragelse. Det ville være som en

boksehandske til et blåt øje, hvis man på den ene side diskuterede regler, der skulle

stramme op for bekæmpelsen af skatteunddragelse, og på den anden side havde en bank,

der gav mulighed for det. Det ville man fra dansk side slå fast.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at han ikke kunne huske tallene i hovedet,

men Iran havde et ønske om at afklare situationen for de lidt over to millioner afghanske

flygtninge, der for øjeblikket var i landet. Iran havde flygtninge fra Irak og andre lande i den

meget urolige region. Samtidig havde man i Danmark iranske asylansøgere, herunder

nogle, der havde haft et længerevarende stop i mellemliggende lande, inden de søgte til

Danmark. Det handlede om at sikre Irans situation som flygtningeværtsland. Lige nu var

knap 6 millioner afghanere flyttet tilbage efter Talebans fald. Men der var stadig mange

afghanere i nabolandene, fordi nogle afghanske regioner var mere urolige end andre. Efter

sanktionerne mod Iran blev ophævet, var den danske eksport til Iran steget med 80 pct.

Det ville sige, at den på et år var kommet tilbage til niveauet, fra før sanktionerne blev

indført. Kurven var stigende, så det var positivt at have Iran med i det eksterne lånemandat.

Ministeren svarede Christian Poll, at Jordan f.eks. husede mange flygtninge fra Syrien og

gerne ville lave et integrationsprojekt, som skulle igangsætte nogle virksomheder, men

manglede finansieringen til at komme i gang. Et andet eksempel kunne være genopbyg-

ning af infrastruktur nogle af de steder i Irak, der var blevet befriet fra ISIL, så folk kunne

vende tilbage. Udfordringen med migration var, at der manglede arbejdspladser til den ge-

neration af unge, der var på vej ud på arbejdsmarkedet i en række nordafrikanske lande,

hvis man skulle undgå et stærkt stigende migrationspres mod Europa. Derfor havde man

en klar interesse i at lave investeringer, der kan være med til at skabe en erhvervsudvikling,

der får dem til at afholde sig fra irregulær migration. Der var ikke noget forgjort i at fokusere

på de nærmeste lande, selv om man hjalp i hele verden. Det var rettidig omhu.

419

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Søren Søndergaard

var glad for, hvad ministeren sagde, men det var alvorligere end som

så. Aserbajdsjan var f.eks. et af de mest autoritære og undertrykkende regimer i Europa. I

2015 vedtog man i Europa-Parlamentet en resolution om det. Seks dage efter lavede ban-

ken en aftale med International bank of Aserbajdsjan, som var ejet af landets regime. Det

var fuldstændig uacceptabelt. Det var det også, at man støttede selskaber og banker i

skattelylande. Så længe man ikke kunne få en garanti for at den slags ting blev stoppet,

syntes han ikke, at danske skatteborgere skulle bidrage til det.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet støttede forhandlingsoplæg-

get, som trak i den rigtige retning.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti ikke støttede regeringens forhand-

lingsoplæg.

Christian Poll

sagde, at Alternativet ikke støttede forhandlingsoplægget.

Finansministeren

sagde til Søren Søndergaard, at EIB’s bestyrelse

bestod af repræsen-

tanter for medlemslandene. Det betød ikke, at han altid var enig i deres beslutninger.

Søren Søndergaard

sagde, at han på den baggrund ikke kunne støtte forhandlingsoplæg-

get.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal mod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

420

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

15. Forslag om revision af hvidvaskdirektivet



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men ventes vedtaget på et snarligt

rådsmøde

KOM (2016) 0450

Rådsmøde 3506

–

bilag 1 (samlenotat side 90)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 forslag til en revision af det fjerde

hvidvaskdirektiv. Udvalget fik senest en redegørelse for forslaget forud for Økofin den 8.

november. Der ventes snart en aftale om forslaget i Rådet.

Forslaget indebærer yderligere stramninger i hvidvaskreglerne, navnlig som led i den styr-

kede indsats mod terrorfinansiering. Det sker bl.a. ved at nedsætte grænserne for undta-

gelse af forudbetalte betalingskort fra kundekendskabsprocedurer og ved at udvide hvid-

vaskreglerne til virtuelle valutaer. Pga. anonymiteten har forudbetalte betalingskort og vir-

tuelle valutaer været brugt af kriminelle og terrorister.

Forslaget stiller også krav til alle EU-lande om at oprette et nationalt centralt register el.

lign. over bank- og betalingskonti. Der er også krav om, at informationen i disse registre

kan udveksles med andre EU-lande.

Forslaget indfører også offentliggørelse og informationsudveksling om de nationale registre

over ejerskab til selskaber m.v., som skal indføres i kraft af det fjerde hvidvaskdirektiv.

Dette er et centralt tiltag i EU’s samlede

indsats mod skatteunddragelse og skattely i lyset

af især Panamasagen. Endelig styrker forslaget de nationale finansielle efterretningsmyn-

digheder, herunder deres mulighed for at indhente oplysninger.

De udestående diskussioner om sagen handler primært om omfanget af offentlighed om

ejerskabsoplysninger, herunder offentlighed om såkaldte trusts, som fx er udbredte i UK,

og som kan have familiemæssige formål.

Fra dansk side støtter vi generelt revisionen og støtter, at ejerskabsoplysninger bliver offentligt

tilgængelige. Dog er det meget vigtigt, at vi rammer den rette balance, og at vi vedtager effektive

regler, som giver merværdi, og ikke skaber unødvendige byrder for virksomheder og borgere.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten umiddelbart var positive over for hvidvaskdi-

rektivet. Han bad dog ministeren uddybe bemærkningen i samlenotatet om, at det ville

have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Søren Søndergaard spurgte også, om mi-

nisteren ville arbejde for, at de retssikkerhedsmæssige problemer, der kommer af en øget

overvågning, skulle analyseres og evalueres efter et stykke tid. Det ville være rimeligt at

beslutte med det samme.

421

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Kenneth Kristensen Berth

spurgte også, hvilke statsfinansielle konsekvenser revisionen

af hvidvaskdirektivet havde.

Christian Poll

sagde, at regeringen ifølge samlenotatet ville vurdere de nationale efterret-

ningstjenesters efterforskningsmæssige behov for at kunne indhente informationer direkte

efter behov. Hvor langt var man i denne vurdering, og havde regeringen fokus på borgernes

retssikkerhed i forhandlingerne? Kunne ministeren uddybe reglerne om sletning af infor-

mationer, som de nationale finansielle efterretningsmyndigheder indhenter fra bankerne?

Hvis det viste sig, at nationale finansielle efterretningsmyndigheder havde indhentet oplys-

ninger om uskyldige, ville de så blive slettet? Hvilken rolle vil de nationale retsinstanser

spille i de nationale efterretningsmyndigheders indhentning af personoplysninger fra ban-

kerne? Alternativet ville støtte forhandlingsoplægget, hvis regeringen havde fokus på EU-

borgernes retssikkerhed.

Finansministeren

svarede, at der stod i samlenotatet, at det kunne have væsentlige stats-

finansielle konsekvenser, fordi man var nødt til at skrive sådan, når man ikke vidste, præcis,

hvor forhandlingerne ville lande, hvad de administrative niveauer angik. Danmark arbejder

på at få nedbragt omkostningerne. F.eks. kunne man genbruge den danske finansielle sek-

tors omfattende registrering af bank- og betalingskonti, så man ikke behøver at oprette et

nyt selvstændigt register. Det ville give væsentligt lavere konsekvenser, end hvis registre-

ringen skulle rykkes ud af den finansielle sektor og ligge i et statsligt regi. Jo mere genbrug

af registrering, jo lavere statsfinansielle konsekvenser. Det skulle først forhandles på plads.

På spørgsmålene om overvågning og retssikkerhed svarede ministeren, at der selvfølgelig

ville være flere, der blev registreret, når man sænkede tærsklen for, hvornår forudbetalte

betalingskort skulle registreres. Med hensyn til hvordan og hvor længe man registrerer og

hvem der har adgang til registret, var han interesseret i, at man i så høj grad som muligt

begrænsede adgangen til dem, der havde et relevant myndighedsbehov. Man skulle også

have fokus på, hvornår man slettede registeroplysninger. Udfordringen var at få tilbage-

meldinger om, hvornår et betalingskort er brugt op. Forudbetalte uregistrerede betalings-

kort var blevet brugt til at finansiere kriminelle aktiviteter og terrorhandlinger. Hvis man

vidste, at man bare kunne gemme kortet i en bestemt periode, var der ingen sikkerhed i

det. Ministeren havde ikke lyst til at have et register, der ikke nyttede noget. Han havde

været med til at argumentere for, at man skulle blive ved med at have den slags kort, fordi

nogle lande havde ringere banksystemer end det danske. I Danmark havde de færreste

forudbetalte betalingskort, fordi det danske dankort var så udbredt. Det fungerede godt i

Danmark.

Ministeren fortalte, at Venstres Ungdom i sin tid var modstander af Dankortet på grund af

muligheden for overvågning. Det var nogenlunde, samtidig med at Venstres Ungdom også

var modstander af Storebæltsbroen, og før ministeren selv deltog i landstævnerne. Ingen

bekymrede sig over at bruge dankortet længere. Tværtimod kunne man glæde sig over, at

transaktionerne var sporbare for skattemyndighederne.

422

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Ministeren opsummerede, at han ville arbejde for klare regler for retssikkerhed og for at

undgå unødig registrering og unødig langvarig registrering.

Søren Søndergaard

foreslog, at man i stedet hjalp de lande, der havde behov for uregi-

strerede betalingskort, så de kunne få dem afviklet hurtigt. Det ville være en effektiv indsats

mod visse former for kriminalitet på linje med fjernelse af tusindeurosedlen. Enhedslisten

ville støtte forhandlingsoplægget, hvis ministeren ville arbejde for, at der kom en evalue-

ring. Det burde ministeren kunne give tilsagn om.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet kunne støtte forhandlingsop-

lægget, som trak i en rigtig retning. Alle initiativer, der kunne medvirke til at gøre noget ved

hvidvaskning, ville de gerne støtte.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti støttede regeringens forhandlings-

oplæg.

Finansministeren

ville gerne give tilsagn om at arbejde for en evaluering, men han kunne

ikke garantere, at det ville lykkes.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at det ville være en god hjælp, hvis man kunne

opbygge en banksektor, der fjernede behovet for forudbetalte betalingskort, men det var

en national beslutning og ikke en EU-beslutning.

Christian Poll

sagde, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget om hvidvaskdirektivet

nu, når ministeren havde givet tilsagn om at arbejde for en evaluering.

Søren Søndergaard

sagde, at han på baggrund af det tilsagn ville støtte forhandlingsop-

lægget.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti støttede regeringens forhandlings-

oplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal mod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

16. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

17. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

423

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3508 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016

Justitsministeren

sagde, at der den 8.-9. december 2016 skulle afholdes rådsmøde om

retlige og indre anliggender i Bruxelles. Udvalget havde fået tilsendt et samlenotat og et

supplerende samlenotat om sagerne på rådsmødet. Som det fremgik af samlenotatet, var

der denne gang syv sager på rådsmødedagsordenen, der vedrørte Justitsministeriets om-

råde. Alle syv sager blev forelagt til orientering. Ministeren ville koncentrere sig om de sa-

ger, han vurderede navnlig ville have udvalgets interesse.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at det havde været et år præget af fort-

satte migrationsstrømme og pres på EU’s ydre grænser, men hvor kontrollen

med de ydre

grænser gradvis var blevet forbedret målt på antallet af ankomne irregulære migranter. Der

kom fortsat en markant strøm af særlig økonomiske migranter over den centrale Middel-

havsrute til Italien

–

omkring 170.000 personer i år til dato

–

og der var faktisk tale om en

stigning på omkring 15 pct. i forhold til året før. Til gengæld var antallet af migranter faldet

drastisk på den østlige Middelhavsrute fra Tyrkiet til Grækenland og videre op i Europa,

efterhånden som man fik styr på Balkanruten og indgik aftalen med Tyrkiet. Potentielt stod

millioner af mennesker i EU’s nærområder,

i Afrika og i Sydasien på spring for at prøve

lykken som irregulær migrant i EU. Med andre ord var flygtninge- og migra-tionskrisen langt

fra overstået. Situationen var ikke stabil. Derfor skulle man fortsat gøre alt for ikke at havne

i en situation som den i 2015 igen.

På årets rådsmøder havde man fokuseret på en lang række lovgivningsmæssige tiltag

fremsat af Kommissionen. Fælles for forslagene var, at EU og medlemsstaterne skulle få

stadig mere kontrol med migrationsstrømmene og de eksterne grænser. Det var også em-

net for dette rådsmøde, hvor der var tre migrationspunkter på dagsordenen. For det første

var der en fremskridtsrapport om reformen af det europæiske asylsystem, hvor der muligvis

ville blive lagt op til delvis politisk enighed i rådet om forslaget til en ændring af Eurodac-

forordningen. For det andet var der en fremskridtsrapport om forslaget til et europæisk ind-

og udrejsesystem, som hun ville fremlægge til forhandlingsoplæg. Det ville vende tilbage

til. For det tredje var der et generelt migrationspunkt.

Kenneth Kristensen Berth

fandt ministerens indledning besynderlig. Ministeren sagde, at

kontrollen med indrejsende til Europa var blevet bedre. Ministeren og han måtte have for-

skellige opfattelser af, hvad der ligger i ordet kontrol. Der kom færre over den østlige Mid-

delhavsrute, men flere over den vestlige Middelhavsrute, og det havde ikke noget med

kontrollen at gøre. Den var der ikke sket noget med det sidste år, så dem, der kom over

Middelhavet, fik stadig lov at rejse ind i Europa. De blev ikke sejlet tilbage til Tyrkiet eller

Nordafrika. Ministeren sagde, at det var Tyrkietaftalen, der havde afbrudt Østbalkanruten.

Han mente, det i langt højere grad skyldtes grænselukningen i Makedonien. Antallet af

personer, der kom til Italien, var steget med 15 pct. Var der nogen som helst nye initiativer

for at begrænse det?

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at hun ikke havde sagt, at der var mere

kontrol med de ydre grænser, men at strømmen til Europa var formindsket. I oktober året

424

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

før kom 200.000 til Europa, i år var der kommet 3.500 ad de samme ruter. Der var sket en

vækst i indrejsende til Italien på 15 pct., men EU-Tyrkiet-aftalen havde virket, ligesom det

havde haft enorm betydning, at Balkanruten var blevet lukket af. Ministeren havde netop

samme uge besøgt Slovenien og Østrig for at se på deres grænsekontrol og diskutere

Balkanruten. Der var blevet lukket godt og effektivt af. Kenneth Kristensen Berth havde nok

ret i, at den grænsekontrol, man kunne møde op gennem Europa, havde en stor effekt, ud

over at selve Balkanruten var blevet lukket af. Ud fra et dansk perspektiv kunne man også

nævne de stramninger, man havde lavet i Danmark. Det var altså ikke kontrollen, men det,

at man havde lukket af, og at strømmen har flyttet sig en smule, som var årsagen.

Kenneth Kristensensen Berth

havde noteret, at ministeren havde sagt i sin indledning,

at kontrollen gradvis var blevet forbedret. Det var måske en fortalelse. Det havde han for-

ståelse over for.

1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(EPPO)



Generel indstilling

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3508

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2013) 0534

–

bilag 3 (det hollandske Repræsentanternes Hus'

positionspapir om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534

–

bilag 2 (korrespondance mellem det britiske Overhus og

Kommissionen vedr. Kommissionens håndtering af det gule kort)

KOM (2013) 0534

–

svar på spørgsmål 1 om regeringens holdning til

Kommissionens beslutning om at ignorere det gule kort fra en række nationale

parlamenter vedr. forslag om en europæisk anklageyndighed fra

justitsministeren

KOM (2013) 0534

–

bilag 1 (brev fra Kommissionen om begrundede udtalelser

om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 64, senest behandlet

i EUU 7/10-16udvalgsmødereferat side 64, senest behandlet i EUU 7/10-16)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 1 vedrører forslaget om oprettelse af en europæ-

isk anklagemyndighed, der skal kunne efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, som

skader EU’s finansielle interesser – f.eks. sager om svindel med euroen og EU’s midler.

Sagen er senest blevet forelagt forud for rådsmødet den 13.-14. oktober 2016, og jeg vil

derfor gøre det kort. Jeg nævner sagen til orientering, idet forslaget er omfattet af retsfor-

beholdet. Det er formandskabets hensigt at opnå enighed om en generel indstilling om

forslaget på rådsmødet den 8.-9. december 2016.

425

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det danske politi og den

danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskning, rejser tiltale og fører straffe-

sager ved de danske domstole. Det er regeringens opfattelse, at den danske anklagemyn-

dighed varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Regeringen er generelt skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til, at Den

Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte med-

lemsstater. Forslaget er som nævnt omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark. Regeringen deler målsætningen i forslaget om

at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s finansielle midler. Derfor vil vi fra dansk side ar-

bejde for at sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklagemyn-

dighed og Den Europæiske Anklagemyndighed.

Søren Søndergaard

spurgte, om Europols rolle fremover overhovedet blev diskuteret på

rådsniveau. Der havde gennem årene været vidtløftige planer om, hvad Europol skulle ud-

vikle sig til, og der havde også været vidtløftige planer om, hvad en europæisk anklage-

myndighed skulle tage sig af. Den Europæiske Anklagemyndighed var i første omgang

blevet reduceret til at skulle behandle emner, der har med svig med EU-midler at gøre,

men var der en aflægger til Europols funktion, f.eks. i en kommende forordning? Var det

på tale eller bare noget, der blev diskuteret i Europa-Parlamentet?

Justitsministeren

svarede Søren Søndergaard, at forslaget havde været drøftet på ar-

bejdsgruppe- og attachéniveau og en række rådsmøder.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse

af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser



Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0363

Rådsmøde 3508

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

KOM (2012) 0363 - svar på spørgsmål 1 om, hvad der på nationalt plan gøres

for at bekæmpe momssvig, herunder om der findes en særskilt national

strategi for dette, fra skatteministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 66, senest behandlet

i EUU 7/10-16)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

426

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse

aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0634

Rådsmøde 3508

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EU-note (15)

–

E 34 (EU-note af 22/2-16 om forbrugerrettigheder ved

nethandel og digitale produkter)

Rådsmøde 3473

–

bilag 6 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 9-10/6-16

- justitsdelen)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 3 udspringer af Kommissionens strategi for det

digitale indre marked og omhandler det forslag til direktiv om forbrugeraftaler om levering

af digitalt indhold, som tidligere er blevet omtalt her i udvalget. Direktivforslaget, som ikke

er omfattet af retsforbeholdet, har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om

levering af digitalt indhold i forbrugerforhold.

Jeg nævner sagen til orientering, idet den er sat på dagsordenen for RIA-rådsmødet den

8.-9. december 2016 til politisk drøftelse. Formandskabet har forelagt en række spørgsmål,

hvor der er behov for politisk vejledning, for at Rådets arbejdsgruppe kan fortsætte det

videre arbejde med spørgsmålene på teknisk niveau. Spørgsmålene drejer sig om forsla-

gets anvendelsesområde i forhold til digitalt indhold, der er indlejret i en vare, forbrugerens

betaling med andre data end persondata og vurderingen af det digitale indholds kontrakt-

mæssighed.

Fra dansk side støtter vi en politisk debat, som kan angive en retning for de drøftelser på

teknisk niveau, som de rejste spørgsmål kræver, og som dermed kan bane vejen for yder-

ligere fremdrift i arbejdsgruppen. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at arbejds-

gruppen i de fremtidige drøftelser tager udgangspunkt i løsninger, der sikrer klare regler og

er lette at håndtere for både forbrugerne og de erhvervsdrivende.

427

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

4. Strafforfølgelse i cyperspace

Rådsmøde 3508

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

Rådsmøde 3473

–

bilag 6 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 9-10/6-16

- justitsdelen)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Implementering af rådskonklusionerne om forbedret strafforfølgelse i

cyberspace

–

Fremskridtsrapport

b) Kryptering

–

Information fra formandskabet

Justitsministeren:

Kommissionen og formandskabet på RIA-rådsmødet vil orientere om

det fortløbende arbejde med henblik på at forbedre strafforfølgelse af it-kriminalitet.

Kommissionen vil fremlægge en fremskridtsrapport som led i opfølgningen på RIA-råds-

konklusionerne fra juni 2016 om forbedret strafforfølgelse i cyberspace. Desuden vil for-

mandskabet orientere om de udfordringer, som medlemsstaterne oplever med kryptering i

forbindelse med efterforskning af it-kriminalitet, og bede Rådet tilslutte sig formandskabets

oplæg til det videre arbejde med håndtering af kryptering. Sagen nævnes derfor alene til

orientering.

Fra dansk side lægges der afgørende vægt på, at de danske myndigheder har gode mu-

ligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle handlinger med grænse-

overskridende elementer, herunder sager om it-kriminalitet. Det er derfor vigtigt at drøfte

de retlige myndigheders adgang til at indsamle og anvende elektronisk data i efterforsknin-

gen af straffesager.

Forudsat at drøftelserne i EU har fokus på den bedst mulige anvendelse af de gældende

regler og redskaber for retligt samarbejde frem for udvikling af nye regler, er man fra dansk

side positivt indstillet over for det videre arbejde, herunder formandskabets foreslåede til-

gang til det videre arbejde på krypteringsområdet.

428

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

5. Terrorbekæmpelse: håndtering af konsekvenserne ved terrorangreb



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3508

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Jeg nævner sagen til orientering, idet der er tale om ikkelovgivnings-

mæssige tiltag, der alene er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på udveksling

af synspunkter.

Det andet underpunkt i forhold til terrorbekæmpelse handler overordnet om håndtering af

konsekvenserne af terrorangreb, og om,

hvordan EU’s

medlemsstater kan styrke deres

terrorberedskab og styrke samarbejdet mellem redningstjenester og efterretningstjenester.

Det skal også diskuteres, hvordan EU kan understøtte medlemsstaterne i denne hen-

seende.

Formandskabet har lagt op til, at ministrene skal diskutere to overordnede spørgsmål: Det

ene spørgsmål er, hvordan medlemsstaterne kan lære af hinanden, og hvordan landene

hver især kan forbedre det interne samarbejde mellem de myndigheder, som skal håndtere

et terrorangreb. I den forbindelse skal det også diskuteres, hvordan erfaring kan deles på

EU-niveau. Det andet spørgsmål drejer sig om, hvilke erfaringer medlemsstaterne kan gøre

sig ud fra den senere tids terrorangreb med hensyn til kommunikation til offentligheden.

Dette omfatter bl.a., hvordan man fra myndighedernes side kan sikre en effektiv krisekom-

munikation under et terrorangreb.

Regeringen bakker fuldt op om at udveksle erfaringer med de andre medlemsstater. F.eks.

er PET i løbende dialog med samarbejdspartnere i andre EU-lande om bl.a. de erfaringer

med terrorbekæmpelse, som terrorangreb jo desværre giver.

Vi ser selvfølgelig positivt på tiltag fra EU’s side, som kan styrke medlemslandene bered-

skab og evne til at håndtere et terrorangreb. Jeg forventer, at vi fra dansk side kan tage de

synspunkter, som fremkommer under diskussionen, til efterretning.

429

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

6. Bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet

Rådsmøde 3508

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Jeg nævner sagen til orientering, idet der er tale om ikkelovgivnings-

mæssige tiltag, der alene er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

a) Tilbagevendende fremmedkrigere

–

Udveksling af synspunkter

Justitsministeren:

Formandskabet har lagt op til, at der skal være en overordnet drøftelse

af, hvordan EU kan støtte medlemsstaterne i forhold til at håndtere truslen fra tilbageven-

dende fremmedkrigere. Håndtering af truslen fra tilbagevendende fremmedkrigere vareta-

ges i udgangspunktet alene af de enkelte medlemsstater, da national sikkerhed er med-

lemsstaternes enekompetence.

Fra regeringens side er vi overordnet positive over for at drøfte håndteringen af truslen fra

tilbagevendende fremmedkrigere.

Vi ser positivt på tiltag fra EU’s side, som kan understøtte

medlemsstaternes indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Et af de elementer, som vi fra

dansk side lægger stor vægt på, er nødvendigheden af, at vi som medlemslande holder

hinanden informeret og deler oplysninger, især når det gælder fremmedkrigere. Terroran-

grebene i Paris og Bruxelles viste jo på tragisk vis, at et angreb i et europæisk land kan

planlægges og forberedes i flere andre europæiske lande.

Carsten Kudsk

studsede over, at medlemsstaternes håndtering af truslen skulle ske i

samarbejde med Europol. Hvor var Interpol henne i billedet? Han havde på udvalgsrejsen

til Europol undret sig over, at Europol havde 900 medarbejdere, mens Interpol havde 400.

Kunne man måske styrke Interpol? Det var mere internationalt, og fremmedkrigere bredte

sig ud i hele verden.

Justitsministeren

svarede, at Interpol ikke var en del af oplægget. Interpol var en del af

en global organisation, der primært anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med efter-

søgning af personer og genstande. Europol var et tættere efterforskningssamarbejde. Han

troede, det var bedre at se på, hvordan man kunne lære af hinandens erfaringer. Det var

tanken med drøftelsen.

430

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

b) Samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og serviceudbydere af

elektronisk kommunikation

–

Fælles fransk-tysk brev

Justitsministeren:

Punkt 6b om kampen mod organiseret kriminalitet angår en drøftelse

om samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og serviceudbydere af elektronisk

kommunikation, herunder på internettet. Her har formandskabet lagt op til, at drøftelsen

skal tage udgangspunkt i et fransk-tysk brev fra oktober i år.

Brevet nævner bl.a. kort, at serviceudbydere, som juridisk set er hjemmehørende i lande

uden for EU, som tilbyder tjenester i EU, skal have samme juridiske forpligtelse til at sam-

arbejde med EU-landes myndigheder som serviceudbydere, der er lokaliseret i EU.

Med andre ord, hvis myndigheder i et EU-land skal efterforske en sag, skal en serviceud-

byder, som tilbyder tjenester i EU, ikke kunne slippe for at samarbejde med myndighe-

derne, bare fordi udbyderen juridisk set er hjemmehørende uden for EU.

Dette bakker vi fuldt op om, da det er afgørende, at de danske myndigheder har gode

muligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle handlinger med et

grænseoverskridende element. Vi ser derfor frem til at skulle drøfte dette emne med de

andre medlemslande og Kommissionen.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad samarbejdet egentlig drejede sig om. Var det noget

med at se, hvem der gemte sig bag forskellige ip-adresser, eller var det også ovre i det

mere operative såsom at blokere for hjemmesider?

Justitsministeren

svarede, at det første handlede om at strømline proceduren for gensidig

retshjælp i straffesager ved at standardisere de formularer, der anvendes, og ved at oprette

en særlig onlineportal til behandling af anmodning om retshjælp. Det andet handlede om

at forbedre samarbejdet med internetudbydere med henblik på lettere at kunne få oplys-

ninger om abonnenten bag en ip-adresse. Det skulle også vurderes, om jurisdik-tionsreg-

lerne var tilstrækkelige til at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgelse af cyberkrimi-

nalitet. Hvis man skulle dybere ned i det, skulle det nok være på skrift.

Søren Søndergaard

havde fuld forståelse for, at det blev nødvendigt at besvare skriftligt.

Især spørgsmålet om, hvorvidt sammenhængen med den europæiske anklagemyndighed

og Europols rolle ville blive diskuteret på rådsniveau, ville han gerne have et skriftligt svar

på.

Justitsministeren

bekræftede, at han ville få det.

431

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

7. EU-USA paraplyaftalen om databeskyttelse inden for det strafferetlige område

Information fra formandskabet

Rådsmøde 3508

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 6)

EU-note (101)

–

E 9 (EU-note af 2/11-10 om aftale mellem EU og USA om

databeskyttelse)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (11)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 416, FO

forhandlingsoplæg forelagt EUU 30/11-10)

Justitsministeren:

Det bringer mig videre til dagsordenens punkt 7 om aftalen mellem EU

og USA om databeskyttelse inden for det strafferetlige område

–

den såkaldte paraplyaf-

tale. Jeg nævner sagen til orientering, idet paraplyaftalen i et vist omfang er omfattet af

retsforbeholdet og i øvrigt ikke vil kræve lovændringer. Sidst udvalget blev orienteret om

paraplyaftalen var forud for rådsmødet den 27. og 28. oktober 2011, så jeg vil kort genop-

friske sagen for jer.

På vegne af EU har Kommissionen siden 2010 forhandlet med USA om en rammeaftale

om databeskyttelse, når der videregives personoplysninger mellem EU og USA inden for

det strafferetlige område. Kommissionen og USA nåede i 2015 til enighed om en aftale.

Aftalen blev godkendt i Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige

og Indre Anliggender den 24. november 2016. På rådsmødet den 8.-9. december 2016

forventes formandskabet at orientere om, at paraplyaftalen mellem EU og USA er endelig

vedtaget eller forventes snarligt vedtaget.

Paraplyaftalen indebærer, at hvis f.eks. det danske politi indgår en aftale om udveksling af

personoplysninger med USA på grundlag af en EU-retsakt inden for det strafferetlige om-

råde, som Danmark er bundet af, finder paraplyaftalen anvendelse for denne videregivelse.

Det vil typisk gøre sig gældende for de gamle mellemstatslige retsakter. I et sådant tilfælde

skal myndighederne på det strafferetlige område i både Danmark og USA efterleve de krav

til databeskyttelse, der følger af paraplyaftalen.

Omvendt finder paraplyaftalen ikke anvendelse i forbindelse med udveksling af oplysninger

på baggrund af EU-retsakter inden for det strafferetlige område, som Danmark ikke er bun-

det af. Det skyldes vores retsforbehold.

Fra regeringens side er man overordnet positiv over for at fastsætte generelle, grundlæg-

gende databeskyttelsesretlige principper, der skal iagttages i forbindelse med indgåelse af

konkrete aftaler om udveksling af personoplysninger mellem EU og USA på det strafferet-

lige område. Regeringen lægger desuden vægt på, at paraplyaftalen tager udgangspunkt

i de principper, der allerede ligger til grund for databeskyttelsen i Danmark og i det kom-

mende retshåndhævelsesdirektiv inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde.

432

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

8. Reform af det fælles europæiske asylsystem

Rådsmøde 3508

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side 4)

EU-note (15)

–

E 48 (EU-note af 24/5-16 om omarbejdningen af

Dublinforordningen)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 67, senest behandlet

i EUU 7/10-16)

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en

af medlemsstaterne (omarbejdning)

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0270

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i

medlemsstaterne

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0465

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status

for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og

for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som

fastboende udlænding

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0466

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af

direktiv 2013/32/EU

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0467

433

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

e) Genbosætningsramme: Forslag til Europa-Parlamentets

forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0468

Rådets

f) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af, identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs

person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om

sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse

(omarbejdning)

–

Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0272

g) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.

439/2010

–

Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0271

Udlændinge- og integrationsministeren:

Kommissionens forslag til en reform af det eu-

ropæiske asylsystem blev fremsat i form af to asyllovpakker henholdsvis den 4. maj og

den13. juli i år.

Samlet er der tale om syv lovforslag, nemlig



ændring af Dublinforordningen



ændring af Eurodac-forordningen



ændring af EASO-forordningen



en ændring af modtagelsesdirektivet



en ændring af kvalifikationsdirektivet til en forordning



en ændring af asylproceduredirektivet til en forordning



og endelig et nyt forordningsforslag om et europæisk genbosætningsprogram.

Det gælder for alle forslagene, at de er omfattet af det danske retsforbehold. Hvad angår

forslagene til ændring af Dublin og Eurodac, har Danmark som bekendt en parallelaftale.

Og når det kommer til EASO, har Danmark hidtil deltaget i EASO’s operationelle

arbejde

været observatør i EASO’s bestyrelse.

På rådsmødet forventer jeg, at det slovakiske formandskab vil give en orientering om, hvor

langt man er kommet i forhandlingerne om de syv forslag. Hidtil er det særlig forslag-et til

ændring af Dublinsystemet, der har skabt debat. Årsagen er, at Kommissionen som be-

kendt har foreslået, at en tvungen omfordelingsmekanisme skal indgå i det fremtidige Dub-

linsamarbejde. Det har der ikke været udbredt appetit på. Derfor ser jeg frem til en oriente-

ring.

434

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Danmarks holdning er klar og velkendt: Vi arbejder for etablering af en ordning, som fast-

holder Danmarks deltagelse i Dublinsamarbejdet uden at blive omfattet af en evt. tvungen

omfordeling.

Det af de syv forslag, vi er kommet længst med, er forslaget til ændring af Eurodac-forord-

ningen. Her består de væsentligste ændringer som bekendt i en udvidelse af anvendelses-

området med henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og

statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og opholder sig ulov-

ligt i EU.

Endelig har jeg en kort bemærkning om Kommissionens forslag til en ændring af Det Eu-

ropæiske Asylstøttekontor, EASO, til et egentligt EU-agentur. Her er det væsentligste ude-

stående agenturets rolle som kontrolorgan i forhold til medlemsstaternes asylsystemer og

afgrænsning af dets beføjelser.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der med forslaget til oprettelse af Det Europæiske Asylagentur

lægges op til, at Danmark bibeholder sin relation til EASO i form af et operationelt samar-

bejde. For så vidt angår de øvrige fire forslag, har der indtil nu kun været tale om en første

indledende gennemgang. Vurderingen er, at der ikke bliver tale om egentlige substans-

drøftelser, før der er mere klarhed om udfaldet af drøftelserne om Dublin.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det var paradoksalt at lave en database over folk,

der opholdt sig ulovligt i Europa, mens det skortede på initiativerne for at få dem ud af

vagten. Hvad var der af fremskridt med hensyn til at få disse mennesker sendt ud? Han

havde indtryk af, at der var mange fra Afrika, der opholdt sig illegalt i Frankrig. Hvad havde

Frankrig tænkt sig at foretage sig?

Ifølge samlenotatet forpligtes EU-landene til at indføre sanktioner over for personer, der

nægter at lade sig registrere i databasen. Hvordan kunne man nægte at lade sig registrere?

Af forslaget om kvalifikationsforordningen fremgik det, at man ville pålægge personer med

international beskyttelse at tage ophold der, hvor de havde fået beskyttelse, men hvordan

ville man håndhæve det i et Europa uden grænser?

Kenneth Kristensen Berth spurgte, om genbosætningsforslaget svarede til det forslag, som

var udfoldet i regeringsgrundlaget, for så vidt angik regeringens ambition om, at man skal

kunne søge asyl fra hjemlandet.

Søren Søndergaard

nævnte, at det af forordningen skulle fremgå, at lovhåndhævende

myndigheder skulle have adgang til Eurodac, herunder Europol. Havde Europol allerede

det, og var der en gensidighed i det?

435

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Søren Søndergaard, at Europol i dag

havde begrænset adgang til Eurodac, og den ville blive mere smidig fremover. Der var altså

tale om en udvidelse af adgangen.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at indholdet i genbosætningsforslaget ikke

var det, der lå i regeringsgrundlaget. Regeringen mente, at der var behov for et nyt asylsy-

stem, hvad hun troede der var stor opbakning til, selv om der nok var uenighed om, hvordan

det skulle være. Tyskland havde fremlagt et forslag, og hver gang hun mødtes med sine

kolleger, var det noget man diskuterede. Men der var ikke fastlagt noget endnu.

Angående Eurodacs mulighed for at sende afviste sendt hjem svarede ministeren, at for-

slaget handlede om at identificere dem, der kom til Europa, men sideløbende fyldte spørgs-

målet om tilbagesendelse rigtig meget. Nogle lande havde større problemer end andre,

men det var fælles, at der var problemer. Hvis ikke man lykkes med det, vil man ikke få

bremset strømmen. Tilbagesendelse mindsker incitament til at risikere livet og bruge alle

sine penge på turen over Middelhavet. Kontroltiltag, lukning af grænser og stramninger

skulle ses i sammenhæng med både tilbagesendelse og hjælp i nærområderne.

Ministeren sagde, at det kom an på de nationale lovgivninger, om man kunne nægte at

lade sig registrere. I udlændingelovgivningen var der indskrevet beføjelser til at anvende

magt til at få folk registreret.

Ministeren sagde, at det var en reel udfordring at få folk til at blive i de områder, de blev

henvist til. Det var derfor, at et nyt asylsystem ikke ville komme på plads fra den ene dag

til den anden. Hvis man blev henvist til at bo i Polen og ens familie boede i Tyskland, kunne

man nok godt rejse det lille stykke.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at man var åben over for at diskutere gen-

bosætning og mente, der var behov for det.

Kenneth Kristensensen Berth

sagde, det var fint at få folk registreret. Men hvordan skulle

medlemsstaterne gøre det? I nogle lande, hvor antallet af illegale indvandrere var meget

højt, kunne det være en stor opgave. Han var glad for, at ministeren var enig med ham

angående kvalifikationsforordningen. Det var jo ikke ministerens forslag, men havde hun

et svar på, hvordan man ville fastholde mennesker i et land, når man har åbne grænser?

Nogen måtte jo komme med et svar på det.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at det var et godt spørgsmål, hvordan

man skulle fastholde folk i et bestemt land. Der var nok ingen, der havde et præcist svar

på det, men det skulle findes i Dublinsystemet, fordi man også i dag sendes tilbage gennem

det. Hvordan det skulle ske i praksis, måtte man komme frem til. Det var også derfor, hun

var kritisk over for omfordeling, fordi det var svært at få folk til at blive i et bestemt land. Det

var en relevant problemstilling.

436

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

9. Informationsteknologi(it)

–

foranstaltninger relateret til grænseforvaltning

Ind- og udrejsesystemet (EES)

Rådsmøde 3508

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side 17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 72, senest behandlet

i EUU 7/10-16)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind-

og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om

tredjelandsstatsborgere,

der

passerer

Den

Europæiske

Unions

medlemsstaters ydre grænser, afslag på indrejse og fastsættelse af

betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på

retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og

forordning (EU) nr. 1077/2011 (Første gennemlæsning)

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0194

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og

udrejsesystemet (første gennemlæsning)

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0196

Udlændinge- og integrationsministeren:

Så kommer jeg til punktet om et europæisk ind-

og udrejsesystem, hvor jeg som bekendt vil forelægge sagen med henblik på udvalgets

opbakning til dansk tilslutning til den kommende forordning, når den er vedtaget. Det for-

ventes at ske i 2017.

Der er tale om Kommissionens forslag til oprettelse af et it-system, som giver os bedre

mulighed for at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold efter lovlig indrejse. Syste-

met vil også sikre, at det bliver nemmere for tredjelandsstatsborgere at indrejse, fordi der

vil blive tale om en højere grad af automatisering af grænsekontrollen. Endelig indebærer

forslaget, at retshåndhævende myndigheder skal kunne tilgå systemet med henblik på fo-

rebyggelse, påvisning og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare

handlinger. Der er således tale om et vigtigt forslag, der både tager sigte på at effektivisere

og øge kvaliteten af forvaltningen af de ydre grænser og samtidig øger sikkerheden i

Schengenområdet.

Som jeg har nævnt flere gange

–

og senest her i oktober

–

er der også tale om et forslag

med betydelige statsfinansielle konsekvenser. Vi kan ikke sige noget præcist på nuvæ-

rende tidspunkt, da de tekniske krav til systemet stadig er under udvikling. Forslaget er

omfattet af det danske retsforbehold, men da der er tale om en udbygning af Schengen-

reglerne, træffer Danmark beslutning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i

437

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

dansk ret.

Forhandlingerne i Rådet er nået så langt, at der forventes enighed i Rådet om kort tid. Som

i tidligere og lignende sager, hvor der er taget forhandlingsoplæg, er vi nået til det punkt i

forhandlingerne, hvor Rådet skal fastlægge sin holdning forud for forhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet. Det er det tidspunkt, hvor regeringen sædvanligvis tager forhandlings-

oplæg.

Regeringen ønsker at styrke grænsekontrollen ved de ydre grænser for derved at styrke den

indre sikkerhed i EU.

Derfor er regeringen positivt indstillet over for forslaget, som det foreligger på nuværende

tidspunkt. I det videre forløb vil vi arbejde for, at adgangen for retshåndhævende myndig-

heder bliver så smidig som mulig, og at det sikres, at eksisterende bilaterale visumfritag-

elsesaftaler fortsat kan anvendes.

Endelig lægger regeringen vægt på, at omkostningerne forbundet med forslaget om et ind-

og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sammenhæng mellem forslagets merværdi

og omkostningsniveau.

Forhandlingsoplægget, som jeg ønsker opbakning til i dag, går på:

Europaudvalgets opbakning til, at Danmark efter endelig vedtagelse af forslaget meddeler

Rådet, at vi vil tilslutte os forordningen på mellemstatsligt grundlag, og at vi vil gennemføre

den i dansk ret.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det ville være en katastrofe, hvis forslaget blev gen-

nemført, fordi man så ville indføre et selvbetjeningssystem, hvor den tilrejsende bare kan

scanne sit pas, og så åbner porten til Schengenland sig. Efter Dansk Folkepartis mening

havde det stor værdi, at man møder et menneske, der kan se en i øjnene. Det var der

mange kriminelle der ikke kunne håndtere uden at få sved på panden, og så kunne man

prikke vedkommende ud og undersøge dem. Hvordan ville selvbetjeningssystemet øge

sikkerheden?

Det gode ved forslaget var efter Kenneth Kristensen Berths mening, at der sker en regi-

strering af ind- og udrejse. Han spurgte, om man

–

siden systemet var inspireret af det

amerikanske

–

også skulle oplyse sit opholdssted. Det ville gøre det nemmere at få fat i

disse mennesker.

Søren Søndergaard

konstaterede, at man dybest set ikke vidste, hvordan det endelige

forslag ville komme til at se ud, og alligevel bad ministeren om mandat til, at Danmark

tilsluttede sig forslaget. Så langt kunne Enhedslistens tillid til ministeren og EU ikke stræk-

kes. Ministeren sagde, at det var sædvane at søge mandat på dette tidspunkt, men han

syntes, at den sædvane skulle ændres. Han syntes ikke, det var rimeligt, at man skulle give

tilsagn nu.

438

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Christian Poll

sagde, at Alternativet kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg, fordi der

var taget tilstrækkeligt hensyn til datasikkerhed.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at det som sagt var sædvane at indhente

mandat på dette tidspunkt, men at Enhedslisten kunne trøste sig med, at der på et tidspunkt

ville komme lovgivning gennem Folketinget og et aktstykke, og her kunne Enhedslisten

sige nej. Men det var nu, man hentede mandat.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at selvbetjeningen ikke var så fjollet, som

han fik det til at lyde. Man brugte godt nok passet, men biometrien var faktisk afgørende.

Ud over det teknologiske og det, at man nu kunne bruge geometrien til at identificere folk,

ville der være fysiske politifolk til stede og overvåge portene. Så der ville være begge dele.

Ifølge eksperter kan mennesker have svært ved at skelne hinanden inden for forskellige

racer. På den måde var det en øget sikkerhed både at have menneskelig og teknologisk

overvågning.

Ministeren var enig i, at der var noget godt i forslaget. Hun syntes faktisk, hele forslaget var

godt. Som Kenneth Kristensen Berth sagde, mindede det lidt om det amerikanske system,

men det mindede egentlig mere om det australske system, hvad han nok ville blive glad for

at høre. Det amerikanske system er kun et entry-system, mens det australske og det her

var både et entry- og exitsystem. Man skulle oplyse opholdssted, hvis man var visuman-

søger, ligesom med de gældende regler. Men det var ikke sådan, at man ikke skulle oplyse

opholdsstedet, hvis man var visumfri. Men der blev ikke ændret på de gældende regler.

Kenneth Kristensensen Berth

gik ud fra, at der var tale om nogle kameraer og nogle

politifolk, der sad og overværede dem ved e-gates. Det syntes han ikke var så fantastisk.

Han kendte godt teorierne om, at såkaldt hvide havde svært ved at kende forskel på såkaldt

sorte, men det var ikke så meget det. Han kunne godt se værdien i at tjekke biometriske

fakta. Det, han talte om, var bare personer med ondt i sinde, som kunne blive usikre og

nervøse af at skulle se et menneske ind i øjnene. Det var noget andet med et elektronisk

redskab.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at der også sad mennesker og overvå-

gede grænseovergangene, så det var ikke bare kameraer. Hun havde selv været ude at

se det, og man kunne se på folks adfærd, om de har problemer, når de skal igennem en

paskontrol. Så begynder folk f.eks. at gå lidt mere i zigzag. Så det var godt, at der var

mennesker, der overvågede, men der var stadig meget at hente i teknologien på det her

felt. Det var tale om både-og, og det styrkede systemet.

Kenneth Kristensensen Berth

anerkendte, at der var gode ting i forslaget, men han var

ikke fuldstændig tryg ved e-gates, så Dansk Folkeparti kunne ikke støtte forhandlingsop-

lægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

439

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Søren Søndergaard

sagde, at ud fra det, ministeren havde sagt, ville Enhedslisten ikke

stemme imod nu.

Formanden

spurgte, om det skulle forstås sådan, at Enhedslisten ikke ytrede sig imod

forhandlingsoplægget. Det blev bekræftet, og formanden korrigerede sin konklusion: Kun

Dansk Folkeparti havde ytret sig imod regeringens forhandlingsoplæg.

440

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

10. Migration



Implementering

Rådsmøde 3508

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side 23)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 74. senest behandlet

i EUU 7/10-16)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Til sidst skal jeg orientere om, at det slovakiske

formandskab har sat et generelt punkt om migration på dagsordenen. Der foreligger endnu

ikke noget dokument fra formandskabet. Jeg går ud fra, at formandskabet vil orientere om

den aktuelle situation og lægge op til en drøftelse af den. Yderligere kan jeg ikke sige på

nuværende tidspunkt.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvor mange, der havde gennemført en asylprocedure

i Grækenland, der var blevet sendt retur til Tyrkiet.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at det totale tal for returnerede migran-

ter fra Grækenland var 1.135 pr. 27. november. Det skulle siges, at de returnerede var

dem, der havde undladt at søge asyl. Der var endnu ingen, der var blevet returneret efter

at have fået afvist en asylansøgning. Der havde været nogle, der fik afslag, men ingen der

blev afvist.

Kenneth Kristensensen Berth

spurgte, hvor mange der havde fået afslag, men ikke var

blevet afvist. Ministeren kunne eventuelt besvare spørgsmålet skriftligt.

Udlændinge- og integrationsministeren

ville oversende et skriftligt svar.

11. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

441

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3507 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

sundheds- og beskæftigelsesdelen) den 8. december 2016

Rådsmøde 3507 punkt blev forelagt af fem ministre, inklusive børne- og socialministeren

under punkt 1.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at rådsmødet den 8. december 2016 formentlig ville

blive kort, og at han af samme grund kun ville komme med et kort oplæg. Han ville frem-

hæve det europæiske semester 2017, ungegarantien og den europæiske søjle af sociale

rettigheder. Alle punkter var til orientering.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at hun kort ville orientere om rådskon-

klusioner, der skulle vedtages i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbru-

gerbeskyttelse (EPSCO). Konklusionerne drejede sig om en hurtigere gennemførelse af

nationale strategier for romaers integration.

Ligestillingsministeren

ville forelægge dagsordenspunkt 8 til orientering. Rådskonklusio-

nerne ville blive forelagt Rådet til vedtagelse. Den 24. november var der blevet sendt et

samlenotat til Europaudvalget. Ministeren forventede, at der under punktet eventuelt ville

være en kort drøftelse af Kommissionens arbejdsdokument på ligestillingsområdet.

Sundhedsministeren

ville forelægge dagsordenen for sundhedsdelen af rådsmødet den

8. december 2016. Der var en sag til orienteringer: drøftelse af de sundhedspolitiske aspek-

ter af Kommissionens vækstundersøgelse for 2017. Ministeren vidste, at finansministeren

tidligere på dagen havde forelagt den samlede vækstundersøgelse, som skulle behandles

i Økofin den 6. december. Hun ville vil derfor koncentrere sig om drøftelsen på det kom-

mende sundhedsministermøde.

1. Forslag om revision af trepartsagenturenes statutter

Rådsmøde 3507

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det

Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound),

og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75

–

Generel indstilling

KOM (2016) 0531

442

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det

Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) 2062/94

–

Generel indstilling

KOM (2016) 0528

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

europæisk center for udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) og

ophævelse af forordning (EØF) nr. 337/75

–

Generel indstilling

KOM (2016) 0532

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

443

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

2. Kommissions forslag til revision af udstationeringsdirektivet



Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0128

Rådsmøde 3507

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

KOM (2016) 0128

–

bilag 3 (faktaark om revision af

udstationeringsdirektivet)

EU-note (15)

–

E 42 (EU-note af 5/4-16 om revision af

udstationeringsdirektivet)

KOM (2016) 0128

–

bilag 10 (Kommissionens svar på Folketingets begrundet

udtalelse vedr. revision af udstationeringsdirektivet)

KOM (2016) 0128

–

bilag 7 (begrundet udtalelse fra Folketinget til

Kommissionen vedr. forslag til revision af udstationeringsdirektivet)

EUU alm. del (15)

–

bilag 823 (henvendelse af 9/6-16 fra LO og FTF vedr.

ændringer i forordning om sociale ydelser)

B 171 (15)

–

bilag 4 (Betænkning afgivet 20. maj 2016)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 838 (udvalgsmødereferat side 1107, senest

behandlet i EUU 10/6-16)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede

spørgsmål fra udvalget.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvordan regeringen forholdt sig til den regel i udstati-

oneringsdirektivet, som gjorde, at man ansat i en dansk koncern, der skal arbejde for den

franske koncerns hovedsæde, skal skifte den danske ansættelseskontrakt ud med en

fransk.

Søren Søndergaard

sagde, at der i samlenotatet stod, at regeringens holdning var, at

forslaget ikke må medføre øget protektionisme. Det er lidt fluffy ord, men var der noget i

høringssvaret fra LO, FTF og Akademikerne, der fik ministeren til at frygte protektionisme,

eller var ministeren enig i, at det overhovedet intet havde med protektionisme at gøre?

Spurgt på en anden måde: Kunne man forestille sig, at krav om, at udstationerede arbej-

dere arbejder på præcis samme vilkår som værtslandets arbejdere, kan betegnes som

protektionisme?

Peter Hummelgaard Thomsen

nævnte, at udstationeringsdirektivet havde været diskute-

ret nogle gange i udvalget, og at et flertal imod regeringens holdning havde valgt at trække

det gule kort på vegne af Folketinget. Det drejede sig i særdeleshed om hele lønbegrebet.

Med ministerens forgænger havde man diskuteret, at regeringen ville arbejde for, at der i

revisionen kom til at stå, at også almengjorte overenskomster og voldgifter skulle definere

lønbegrebet. Hvordan gik det med at overbevise de andre lande om lige præcis det?

Beskæftigelsesministeren

syntes, det det gav mest mening at sende en skriftlig uddyb-

ning af spørgsmålene.

444

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Søren Søndergaard

fandt det forståeligt, men ville så gerne have svar på, om der var

noget i høringssvaret fra LO, FTF og Akademikerne, som ministeren opfattede som pro-

tektionisme, og om ministeren var enig i, at når det gælder kampen for lige vilkår for udsta-

tionerede arbejdere, kan man under ingen omstændigheder taler om protektionisme.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at han var glad for at kunne vende tilbage skriftligt. Han

ville også give en status vedrørende Peter Hummelgaard Thomsens spørgsmål om æn-

dringsforslaget.

Formanden

forstod udmærket, at ministeren skulle have noget tid til at forberede sig og

så frem til nogle skriftlige svar.

445

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

4. Det europæiske semester 2017



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3507

–

bilag 2 (samlenotat side 67)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Den årlige vækstredegørelse 2017 (AGS); varslingsrapport om makroøko-

nomiske ubalancer (AMR), udkast til den fælles beskæftigelsesrapport (JER) og

udkast til anbefaling vedrørende den økonomiske politik i eurozonen

–

Præsentation ved Kommissionen

KOM (2016) 0726, KOM (2016) 0728, KOM (2016) 0725, KOM (2016) 0729

b) Bidrag vedrørende beskæftigelsesaspekter og sociale aspekter i udkastet til

anbefaling vedrørende den økonomiske politik i eurozonen

–

Godkendelse (approval)

c) Review af arbejdsmarkedets parters involvering på nationalt niveau i det

europæiske semester

–

Præsentation ved formanden for Beskæftigelseskomiteen

Beskæftigelsesministeren:

Finansministeren har tidligere i dag orienteret udvalget om

vækstredegørelsen, så jeg vil blot kort orientere om Kommissionens udkast til den fælles

beskæftigelsesrapport. Den fælles beskæftigelsesrapport analyserer beskæftigelsessitua-

tionen i Europa og de beskæftigelsespolitiske tiltag i EU-landene.

Rapporten indleder med den glædelige nyhed, at den økonomiske og sociale situation i EU

viser en række tegn på forbedring. Beskæftigelsen for de 20-64-årige under et er for første

gang over niveauet i 2008, og ledigheden har nået sit laveste niveau siden 2009. Trods

den positive udvikling er der fortsat store forskelle mellem landene, og nogle slås med

meget høj ungdomsledighed og høj langtidsledighed. Derfor er bekæmpelse af ungdoms-

ledighed og langtidsledighed stadig en vigtig prioritet.

Ifølge rapporten er der desuden stadig brug for, at landene gennemfører reformer, der sti-

mulerer jobskabelse og fremmer deltagelsen på arbejdsmarkedet. Rapporten frem-hæver,

at lande, der kobler fleksibilitet på arbejdsmarkedet med en aktiv arbejdsmarkedspolitik og

social beskyttelse, er kommet bedre gennem krisen. Det harmonerer jo meget fint med den

måde, vi har indrettet os på i Danmark. Fra regeringens side støtter vi, at Kommissionen

bevarer fokus på det. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udformningen og imple-

menteringen af reformer i landene er også et område, som der er fokus på i rapporten.

Også her er der store forskelle mellem landene og bestemt plads til forbedringer.

Det var i grove træk hovedbudskaberne i rapporten. Øget vækst og beskæftigelse i EU står

således fortsat højt på dagsordenen. Rapporten er på dagsordenen til en første præsenta-

tion og drøftelse. En endelig version vedtages til foråret. Fra regeringens side ser vi frem

til drøftelsen, og vi er umiddelbart enige i mange af budskaberne.

446

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

5. Europæisk søjle af sociale rettigheder



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0127

Rådsmøde 3507

–

bilag 2 (samlenotat side 71)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

På rådsmødet skal der være en første politisk drøftelse af

Kommissionens overvejelser om en europæisk søjle af sociale rettigheder. Der er indkaldt

til et samråd her i udvalget om søjlen den 9. december, hvor vi får lejlighed til at drøfte dette

emne mere.

Derfor vil jeg nu blot nævne, at mit indlæg på rådsmødet vil lægge sig op ad den linje, som

udvalget allerede har kunnet se af både grund- og nærhedsnotatet og samlenotatet om

søjlen. Det vil sige følgende:



For den danske regering er respekten for national kompetence afgørende. Der skal

ikke lægges op til ny EU-kompetence, ændringer i traktaten m.v.



Helt grundlæggende bør søjlen udgøre en række fælles principper snarere end

rettigheder.



Det er vigtigt, at nærhedsprincippet respekteres.



Det er essentielt for regeringen, at arbejdsmarkeds- og socialmodeller som den

danske skal kunne rummes inden for søjlen

–

og parternes rolle og autonomi skal

bibeholdes.



Søjlen må ikke skygge for, at landene skal bevare fokus på at sikre sunde offentlige

finanser. Medlemslandene skal fortsætte med at gennemføre og implementere ar-

bejdsmarkedsreformer.



Søjlen skal ses i sammenhæng med den eksisterende indsats inden for den euro-

pæiske beskæftigelsesstrategi og de målsætninger og redskaber, der allerede ek-

sisterer der.

Regeringen mener, at elementerne i søjlen er relevante for alle medlemslande. Drøftel-

serne af søjlen bør derfor holdes åbne for alle medlemslande. Lad mig slutte af med at

gøre det helt klart: EU skal ikke udvikle sig i retning af en social union. Det er afgørende

for regeringen, og derfor er det også skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Kenneth Kristensen Berth

var med på, at der var et samråd om den sociale søjle ugen

efter, men ville gerne vide, hvordan ministeren mente at den såkaldte søjle af sociale ret-

tigheder adskilte sig fra den sociale dimension. Hvis man som han var imod, at EU får en

social dimension

–

hvilket han kunne forstå at regeringen også var

–

kunne han ikke se,

hvordan man kunne acceptere søjlen. Det var et stort skridt i retning af en social dimension

for EU.

447

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Søren Søndergaard

var enig i, at man ikke skulle bruge den diskussion til at knæsætte

alle mulige ting, men måtte lige nævne det nylige interview i Berlingske Tidende, hvor mi-

nisteren havde følt sig inspireret til at foreslå en europæisk mindsteløn.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at den sociale søjle var en vigtig diskussion, men han

havde kun lige sat sig i ministerstolen og bad om, at man tog den op ugen efter som plan-

lagt. Der var mange udfordringer i den.

448

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

6. Udkast til rådskonklusioner om implementering af EU-ungegarantien og

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet



Vedtagelse

KOM (2016) 0646

Rådsmøde 3507

–

bilag 2 (samlenotat side 75)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

På rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner om imple-

menteringen af EU-ungegarantien, der blev vedtaget i 2013. Som netop nævnt tidligere er

høj ungdomsarbejdsløshed noget, flere lande fortsat kæmper med.

I rådskonklusionerne fremhæves det bl.a., at man nu kan se de første positive resultater af

medlemsstaternes arbejde med ungegarantien. Men ifølge rådskonklusionerne er der også

fremover brug for at gøre en særlig indsats for de svageste unge, herunder gruppen af de

såkaldte

”NEETs” –

dvs. unge uden uddannelse eller beskæftigelse.

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

7. Rådskonklusioner om hurtigere gennemførelse af de nationale strategier for

romaernes integration



Vedtagelse

KOM (2016) 0424

Rådsmøde 3507

–

bilag 2 (samlenotat side 77)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Rådskonklusionerne indeholder anbefalinger

til medlemsstaterne til at få sat skub i integrationen af romaerne. Konklusionerne fokuserer

–

som de tidligere rådskonklusioner

–

på fire centrale områder: uddannelse, beskæftigelse,

sundhedspleje og bolig. Herudover er der anbefalinger om bekæmpelse af diskrimination

mod børn og unge med romabaggrund samt til romapiger- og kvinder, bl.a. med hensyn til

civilsamfundsinddragelse.

Det fremgår også af anbefalingerne, at antallet af romaer og deres sociale og økonomiske

situation varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat, og at man derfor bør tilpasse de

konkrete tiltag til de konkrete behov. Det flugter fint med den danske tilgang til området. I

konklusionerne understreges det endeligt, at medlemsstaternes nationale praksis skal re-

spekteres. Alt i alt er Danmarks synspunkter rigtig fint afspejlet. Udkastet til rådskonklusio-

ner skal vedtaget på EPSCO-mødet den 8. december 2016, og forventningen er, at de

vedtages i overensstemmelse med Kommissionens indstilling.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, det var spøjst, at Kommissionen havde rejst kritik af,

at Danmark ikke var i besiddelse af data om antallet af romaer og integrationen af dem.

Han havde stillet skriftlige spørgsmål til ministeren om, hvorfor man ikke registrerer folks

449

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

etniske baggrund, når den højtærede Kommission efterlyser det. Gav Kommissionens på-

tale ikke anledning til på ny at overveje en registrering? Han forstod, at regeringen tidligere

havde henvist til internationale konventioner som årsag til, at man ikke gør det, men her

var det selveste Kommissionen, som regeringen normalt var lydhør overfor, der efterlyste

tallene.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at man i Danmark ikke registrerer og

aldrig har registeret etnicitet på den måde. Det var ikke bare et spørgsmål om konventio-

ner, men også om Danmarks egen persondatabeskyttelseslovgivning. Der var heller ikke

lagt op til, at det skulle gøres i fremtiden.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at det ikke ville være første gang, at et ønske fra

EU om at gøre ting på en anden måde ændrede dansk lov. Man kunne altså godt bruge

det som anledning til at overveje, om man skulle ændre persondatabeskyttelsesloven. Han

vidste godt, at det

–

bortset fra Helsingør og omegn

–

var det relativ nyt problem i Danmark,

men det var velkendt, at netop romaerne udgør en speciel udfordring på en lang række

felter. Derfor kunne det måske have en værdi at kende omfanget af de udfordringer, der

måtte være med de mennesker, så man var bedre i stand til at skride ind over for dem.

Antallet af sigøjnere og romaer, der kom til Danmark, så ud til at være stigende, så man

kunne da godt undtagelsesvis lytte til Kommissionen og overveje en ændring af lovgivnin-

gen.

Udlændingeministeren

sagde, at hvis man ikke kendte ironiens kunst, ville man tro, at

Kenneth Kristensen Berth var en af de største fortalere for EU. Hvis der skulle ske ændrin-

ger i den måde, man registrerer på, ville det ske inden for rammerne af persondatabeskyt-

telsesloven. Det stod Dansk Folkeparti frit for at fremsætte et forslag i Folketinget om at

foretage ændringer af den. I så fald ville det høre under justitsministerens ressort. Det lå

dog ikke i kortene, at regeringen ville bakke op om forslaget.

450

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

8. Rådskonklusioner som opfølgning på Beijinghandlingsplanen om kvinder og

fattigdom



Vedtagelse

Rådsmøde 3507

–

bilag 2 (samlenotat side 79)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ligestillingsministeren:

Almindeligvis fremsætter hvert EU-formandskab et sæt rådskon-

klusioner, som følger op på et

indsatsområde i FN’s Beijinghandlingsplan om kvinders li-

gestilling og rettigheder fra 1995. Det slovakiske formandskab har fremsat et sæt rådskon-

klusioner om kvinder og fattigdom. De bygger på en rapport om det samme emne fra Det

Europæiske Ligestillingsinstitut. Konklusionerne tager udgangspunkt i, at kvinder i EU ge-

nerelt er i større risiko for større fattigdom end mænd. Det skyldes især uligheder for kvin-

der og mænd på arbejdsmarkedet

–

f.eks. at kvinder i EU generelt har en lavere deltagelse

på arbejdsmarkedet, og at de arbejder på deltid eller er på midlertidige kontrakter oftere

end mænd. Derfor opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne til at tænke køn ind i

indsatser mod fattigdom. De opfordres også til at sikre lige adgang til uddannelses, ligestil-

ling på arbejdsmarkedet og en bedre balance mellem arbejde og familieliv.

Desuden opfordrer konklusionerne medlemsstaterne til at sikre social bistand og til at be-

skytte kvinder mod vold og menneskehandel. Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusio-

nerne, og der forventes generel opbakning til dem på rådsmødet.

I forbindelse med punktet eventuelt har Sverige og Tyskland meldt ud, at de agter at frem-

lægge et brev til Kommissionen vedrørende deres arbejdsdokument om ligestillingsindsat-

sen og prioriteter de kommende år. I det brev vil man fremhæve, at ligestilling er en vigtig

del af det europæiske samarbejde, og at Kommissionen derfor bør give deres arbejdsdo-

kument det såkaldte strategiske engagement, altså give det status af en egentlig strategi.

Samtlige EU-lande har stort set skrevet under på brevet, som ligger i forlængelse af sidste

års brev og drøftelse på EPSCO-rådsmødet, hvor man forsøgte at hæve dokumentets sta-

tus. Jeg har også nu skrevet under på brevet og dermed tilkendegivet, at vi også støtter

indsatsen for at styrke ligestilling i EU.

Carsten Kudsk

påpegede, at KL var bekymret for, om forslaget ville få betydning for EU-

Domstolens kompetence i forhold til at regulere løn. Hvordan ville regeringen tackle det?

Ligestillingsministeren

betragtede KL’s bekymringer som en generel opmærksomhed

på regulering og på fastholdelsen af nærhedsprincippet. Hun mente ikke, at det gav an-

ledning til bekymring nu og her.

451

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

9. Det europæiske semester: årlig vækstundersøgelse 2017

–

sundhedsrelaterede

aspekter, endelig



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0725

Rådsmøde 3507

–

bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 187 (internt) (kommenteret dagsorden)

Sundhedsministeren:

Med afsæt i vækstundersøgelsen lægger formandskabet op til at

drøfte sundhedsområdet i det europæiske semester. Konkret spørger formandskabet, om

vi ønsker, at sundhedsministrene bliver mere direkte involveret i arbejdet med det

europæiske semester, og om vi f.eks. ønsker at have det europæiske semester som et fast

punkt på vores rådsmøder. Formandskabet spørger også mere generelt, hvordan

medlemslandene kan bruge semesteret i vores bestræbelser på at fremtidssikre de

nationale sundhedssystemer.

Det er spørgsmål, som udspringer af, at nogle medlemslande

–

og muligvis også General-

direktoratet for Sundhed

–

efterlyser en mere systematisk inddragelse af sundhedsmini-

strene i semesteret.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at koordineringen mellem sundhedsministre og finans-

ministre finder sted på nationalt niveau. Vi har ikke set et stort behov for særskilte drøftelser

af semesteret i Sundhedsministerrådet - måske særlig ikke, når det er det eneste punkt på

dagsordenen, som det er tilfældet på det kommende møde. Når det er sagt, deltager vi

gerne i en dialog med vores kolleger på sundhedsområdet om det europæiske semester

og om de problemstillinger, det rejser på sundhedsområdet.

Ser vi på de sundhedspolitiske aspekter af vækstundersøgelsen for 2017, fremhæver Kom-

missionen særlig, at medlemslandenes sundhedssystemer bør være indrettet på en måde,

der sikrer lige adgang til sundhedsydelser for alle borgere. At man bliver syg, må ikke føre

til fattigdom og social eksklusion. Samtidig skal sundhedssystemerne være omkostnings-

effektive. Kommissionen opfordrer derfor medlemslandene til at fortsætte med at reformere

deres sundhedssystemer, så de bidrager til at styrke det sociale sikkerhedsnet. Det er vi

fra regeringens side enige i. Danmark har førertrøjen på, og er blandt de bedste i EU på

de to områder. Let og lige adgang til sundhedsydelser er en central del af det danske sund-

hedsvæsen. Samtidig er det vigtigt med løbende fokus på effektiv ressourceanvendelse og

styring på sundhedsområdet.

Grundlæggende mener vi altså fra dansk side at Kommissionen har lagt en fornuftig linje i

vækstundersøgelsen for 2017, når det gælder sundhedsområdet.

Det var, hvad jeg ville sige til indledning om den meget korte dagsorden for det kom-

mende sundhedsministermøde, og så vil jeg selvfølgelig besvare eventuelle spørgsmål

fra udvalget.

452

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 312: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/12-16

11. Europaudvalgsmøde 2/12-2016

Carsten Kudsk

sagde, at der skulle sikres lige adgang til sundhedsmæssige ydelser, men

medicinudgifterne eksploderede. Var man i dialog med medicinindustrien på europæisk

plan om det? Det var specielt vigtigt at holde fokus på medicin, når man talte om at sikre

samme adgang til sundhedsmæssige forhold. Det så man også i den amerikanske valg-

kamp. Hvor meget fyldte det i debatten?

Sundhedsministeren

sagde, at det var på dagsordenen, men at det udelukkende hører

under national kompetence, hvad man tilbyder. Landene kunne godt have en dialog om

det og lade sig inspirere af hinanden, men i sidste ende var det Danmark, der selv bestemte

vejen frem

–

herunder om man vil samarbejde med andre om at gøre noget anderledes,

end hvad man gør i dag.

10. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.03

453