Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 332
Offentligt
1716049_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 253 (MOF alm. del) stillet den 9. december
2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 253
”Vil ministeren oversende en tabel, der viser hvilke internationale målsætninger på naturområdet, som
Danmark er forpligtet til at leve op til samt angive status på de enkelte målsætninger?”
Svar
Jeg har før årsskiftet sendt et foreløbigt svar og afgiver hermed det endelige svar.
Spørgsmålet har været forelagt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der har oplyst følgende, som
jeg vil henholde mig til:
”EU-regi
Af tabel 1 fremgår de vigtigste målsætninger, der indgår i EU-direktiver og forordninger, der er
relateret til naturområdet. Der er her medtaget overordnede målsætninger med direkte betydning for
naturområdet. Der er ikke medtaget målsætninger i direktiver og forordninger, der kun har indirekte
indvirkning på naturen, da det vil være omfattende og vanskeligt at afgrænse.
Tabel 1: Udvalgte EU-målsætninger og status på naturområdet i direktiver og
forordninger
Målsætning
Habitatdirektivet:
Opnåelse af gunstig bevaringsstatus for
naturtyper og arter omfattet af direktivet
(artikel 2, stk. 2).
Der er ikke efter direktivet en tidsfrist for,
hvornår målet om gunstig bevaringsstatus
skal være nået.
Status
EU-landene skal rapportere bevaringsstatus for arter
og naturtyper hvert 6. år. Kommissionen har i 2016
udarbejdet en statusrapport (State of Nature in the
EU), som indgår som grundlag for vurderingen af, om
medlemslandene lever op til forpligtelserne.
Seneste danske rapportering til EU i 2013 viser på
grundlag af en ekspertvurdering fra Aarhus Universitet
på baggrund af bl.a. overvågningsdata, at i Danmark
har 5 % af EU-naturtyperne og 30 % af EU-arterne
gunstig bevaringsstatus.
EU-landene skal rapportere udvikling i fuglebestande
for alle fuglearter hvert 6. år. Kommissionen har senest
i 2016 udarbejdet en statusrapport (State of Nature in
Fuglebeskyttelsesdirektivet:
Opretholde og tilpasse bestande af alle vilde
fugle og beskytte, opretholde eller genskabe
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 332: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 253 om, hvilke internationale målsætninger på naturområdet, som Danmark er forpligtet til at leve op, fra miljø- og fødevareministeren
1716049_0002.png
levesteder for alle fugle.
Der er ikke efter direktivet en frist for,
hvornår bestandene skal være sikre eller
genskabt.
the EU), som indgår som grundlag for vurderingen af,
om medlemslandene lever op til forpligtelserne.
Seneste danske rapportering til EU i 2013 viser på
grundlag af ekspertvurderinger af de danske fugledata,
at for trækfuglene er der en stabil (inklusive
fluktuerende) eller positiv udviklingstendens for 89 %
af arterne og for ynglefuglene gælder det 75 % af
arterne.
Opgørelse i forbindelse med færdiggørelse af
vandområdeplaner 2015-2021 viser,
at 28 % af 18.900 km vandløb målsat i planerne har
god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale,
at 24 % af målsatte søer har som minimum god
økologisk tilstand,
at 2 % af målsatte kystvande har god økologisk
tilstand/godt økologisk potentiale,
at 160 km vandløb (1 %), 33 søer (4 %) og 12
kystvande (10 %) har ikke-god kemisk tilstand
at 99 % af grundvandsforekomsterne har god
kvantitativ tilstand og 42 % (efterfølgende korrigeret
til 44 %) af grundvandsforekomsterne har god
kemisk tilstand.
Vandrammedirektivet:
Opnåelse af god økologisk tilstand og god
kemisk tilstand for vandløb, søer og
kystvande, henholdsvis godt økologisk
potentiale og god kemisk tilstand for
kunstige og stærkt modificerede
vandområder.
Opnåelse af god kvantitativ tilstand og god
kemisk tilstand for grundvand og vende
enhver væsentlig og vedvarende opadgående
tendens i koncentrationen af forurenende
stoffer hidrørende fra menneskelig aktivitet
med henblik på en progressiv reduktion af
forureningen af grundvandet.
Direktivets overordnede mål er, at alt vand,
overfladevand og grundvand, skal have
opnået mindst god tilstand eller godt
økologisk potentiale inden udgangen af 2015.
Direktivet giver mulighed for forlængelse af
fristen for målopfyldelse med op til 2 gange 6
år.
Havstrategidirektivet:
Opnåelse af god miljøtilstand i danske
havområder senest i 2020.
EU-landene skal rapportere tilstanden for havmiljøet
hvert 6. år. Kommissionen har i 2014 udarbejdet en
statusrapport (”Første fase af gennemførelsen af
havstrategirammedirektivet”, COM(2014) 97 final),
som indgår som grundlag for vurderingen af, om
medlemslandene lever op til forpligtelserne.
Seneste danske rapportering til EU i 2012 (Danmarks
Havstrategi) viser på baggrund af bl.a.
overvågningsdata, hvilke faktorer, der er medvirkende
til, at der ikke er god miljøtilstand i alle de danske
havområder. De vigtigste faktorer er udpeget som
værende belastningen med næringsstoffer og
miljøfarlige forurenende stoffer, samt fiskeri af visse
bestande og påvirkning af havbunden ved fiskeri med
bundslæbende redskaber.
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 332: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 253 om, hvilke internationale målsætninger på naturområdet, som Danmark er forpligtet til at leve op, fra miljø- og fødevareministeren
1716049_0003.png
Nitratdirektivet:
Direktivets formål er at nedbringe
vandforurening forårsaget eller fremkaldt af
nitrater, der stammer fra landbruget og at
forebygge yderligere forurening af denne art.
Ifølge direktivet skal der iværksættes
indsatsprogrammer for at sikre opfyldelse af
direktivets formål. Indsatsprogrammer skal
efterfølgende gennemgås og om nødvendigt
revideres mindst hvert 4 år. Endvidere skal
medlemsstaten hvert 4. år udarbejde en
statusrapport, jf. direktivets artikel 10.
EU-forordning om invasive arter:
Forebyggelse og håndtering af introduktion
og spredning af invasive ikkehjemmehørende
arter
Der er ikke i forordningen fastsat en frist for,
hvornår den overordnede målsætning skal
være nået.
Seneste afrapportering til EU, jf. artikel 10 i direktivet,
viser efter Miljøstyrelsens vurdering, at kvaliteten af
vandmiljøet i relation til næringsstofpåvirkningen
overordnet er stabil. Afrapporteringen dækker
perioden 2012 – 2015, begge år inkl.
SVANA implementerer forordningens forpligtelser i
h.t. de frister, der er i forordningen, herunder er der
bl.a. udarbejdet en bekendtgørelse, der fastsætter straf
og bøder, og der er oprettet et tilladelsessystem og et
indberetningssystem.
Danmark har sammen med de øvrige EU lande tilsluttet sig EU’s biodiversitetsstrategi. EU’s
biodiversitetsstrategi indeholder et overordnet mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten
senest i 2020 og seks delmål. Opgørelse af status for opfyldelse af EU’s biodiversitetsstrategi sker på
EU-niveau, og Danmark bidrager hertil gennem løbende rapporteringer til EU om status for EU-
beskyttede naturtyper og arter. Derfor laver Danmark ikke nationale opgørelser af status for opfyldelse
af de enkelte delmål. EU-kommissionen fremlagde i oktober 2015 en midtvejsevaluering af EU’s
biodiversitetsstrategi. I midtvejsevalueringen peges på, at der samlet set ikke er væsentlige fremskridt i
opfyldelsen af det overordnede mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten i EU inden udgangen
af 2020. Midtvejsevalueringen peger på, at målrettede handlinger for at implementere EU’s
biodiversitetsstrategi har været nyttige, men at der er behov for en styrket indsats for at opnå 2020-
målet. Midtvejsevalueringen kan hentes på dette link:
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52015DC0478&from=EN
På baggrund af midtvejsevalueringen vedtog EU landene i december 2015 en række rådskonklusioner
for en styrket indsats frem mod 2020.
FN-regi og regionale og internationale konventioner
Danmark bidrager sammen med de øvrige EU- lande til opfyldelse af FN’s strategiske plan for
biodiversitet 2011-2020 gennem implementering af EU’s biodiversitetsstrategi. FN’s strategiske plan
for biodiversitet indeholder et overordnet mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten senest i
2020, 5 strategiske mål og 20 delmål. Der gennemføres i FN-regi status for opfyldelse af FN’s
strategiske plan for biodiversitet. Danmark bidrager hertil ved at rapportere status for biodiversiteten
hvert 4. år i en landerapport til FN’s biodiversitetskonvention. Den seneste er femte landerapport fra
2014, der viser, at mange af vores naturområder og arter er under pres, men der er også tegn på, at det
går fremad. Rapporten kan hentes på dette link:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/8399384/31marts2014_landerapport.pdf
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 332: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 253 om, hvilke internationale målsætninger på naturområdet, som Danmark er forpligtet til at leve op, fra miljø- og fødevareministeren
1716049_0004.png
Da gennemførelsen af den Strategiske Plan sker via EU-implementering af den fælles
biodiversitetsstrategi, udarbejder Danmark ikke nationale opgørelser over status for opfyldelse af FN
målene .
Sekretariatet for FN’s Biodiversitetskonvention har i 2014 lavet en midtvejsevaluering af opfyldelse af
FN’s strategiske plan for Biodiversitet 2011-2020. Midtvejsevalueringen, kaldet Global Biodiversity
Outlook 4 er tilgængelig på biodiversitetskonventionens hjemmeside:
https://www.cbd.int/gbo/gbo4/publication/gbo4-en.pdf.
Det bemærkes, at Danmark har tilsluttet sig en række konventioner på naturområdet, som EU også
har tiltrådt, bl.a. Helsinki-konventionen om beskyttelse af Østersøens havmiljø, inkl. Kattegat,
OSPAR-konventionen om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhav (inkl. Nordsøen og Kattegat),
CITES konventionen om beskyttelse af udryddelsestruede vilde dyr og planter ved at kontrollere den
internationale handel med disse arter, Bernkonventionen om bevarelse af Europas vilde planter og dyr
samt deres levesteder og Bonnkonventionen om bevarelse af de vildtlevende dyrearter, der
regelmæssigt krydser landegrænser.”
Jeg kan hertil tilføje, at regeringen prioriterer indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten
og har iværksat en lang række initiativer, som nu og på sigt vil styrke biodiversiteten. Den daværende
regering indgik i maj 2016 aftale om Naturpakken med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkerparti. Aftalen indebærer, at der skal udlægges nye arealer til urørt skov og anden
biodiversitetsskov., så der samlet set er mindst 25.000 ha statslig og privat urørt skov og
biodiversitetsskov. Det vil bl.a. komme mange truede arter til gode. Naturpakken er et vigtigt skridt
mod at styrke biodiversiteten i Danmark, fordi indsatsen lægges dér, hvor der i forvejen er
naturværdier at bygge videre på.
Regeringen har endvidere i april 2016 offentliggjort anden generation af Natura 2000 planerne, der er
en målrettet indsats, der skal sikre og forbedre den sårbare natur og bidrage til at styrke
biodiversiteten i de mest værdifulde naturområder i Danmark, herunder større områder med lysåbne
arealer som heder, enge, overdrev og moser.
Derudover har regeringen i juni 2016 offentliggjort vandområdeplanerne, som udgør en samlet plan
for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb
og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.
Endelig vil regeringen i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en række ambitioner på
naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030. Ambitionerne skal udgøre pejlemærker for
regeringens naturpolitik og indsatsen i kommuner og regioner. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
4