EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 334
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 9. december 2016

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgensen (V), Hans

Andersen (V), Erling Bonnesen (V), Christina Egelund (LA), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Søren Egge

Rasmussen (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og Rasmus

Nordqvist (ALT).

udenrigsminister Anders Samuelsen, miljø- og fødevareminister Es-

ben Lunde Larsen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Desuden deltog:

På vegne af Beskæftigelsesudvalget deltog Hans Andersen (V) og Christian Juhl (EL)

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3510 (udenrigsanliggender) den 12. december 2016

EUU alm. del (16)

–

bilag 211 (fortroligt) (kommenteret dagsorden inkl. lukket

pkt. 6)

Udenrigsministeren

sagde, at han ville forelægge rådsmødet vedrørende udenrigsanlig-

gender den 9. december. Alle punkter var til orientering. Ministeren ville forelægge de sa-

ger, der var af særlig interesse, men lagde op til, at de øvrige punkter på dagsordenen

også kunne drøftes, hvis udvalget ønskede det. Punkt 6 om den nederlandske ratifikation

af associerings- og frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine ville ministeren forelægge for

lukkede døre.

1. Afrika



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3510

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (141)

–

bilag 436 (udvalgsmødereferat side 858, senest

behandlet i EUU 6/2-15)

Udenrigsministeren:

Mandag skal Rådet

have en strategisk drøftelse af EU’s forhold til

Afrika op til EU-Afrika-topmødet, som finder sted i Elfenbenskysten i november 2017.

Fra dansk side vil vi i forberedelsen af EU-Afrika-topmødet arbejde for, at EU fortsætter

den styrkelse af samarbejdet med de afrikanske lande, som er sket i forbindelse med de

forudgående fire topmøder. Tematisk fokuserer vi fra dansk side især på fred og sikkerhed

–

særligt på Afrikas Horn og i Sahelregionen

–

migration og udvikling samt vækst og be-

skæftigelse.

464

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Alt dette med et stærkt fokus på Afrikas unge. De mange unge på det afrikanske kontinent

udgør på den ene side et stort potentiale og på den anden side en massiv udfordring.

Afrikas unge skal kunne finde beskæftigelse og føle sig inddraget i de politiske beslutnings-

processer. Hvis ikke de unge har reelle fremtidsudsigter, stiger sandsynligheden for, at de

forsøger at forbedre deres levevilkår ved at migrere. Og for at de søger alternative mulig-

heder for indflydelse gennem voldelig ekstremisme og kriminalitet. Det er helt centralt, at

EU bidrager til at sikre bedre fremtidsmuligheder for Afrikas unge.

Sammen med Tyskland, Malta og Spanien har vi fra dansk side fremlagt et oplæg, som

skal være med til at fokusere drøftelsen. Danmark har særlig lagt vægt på, at EU styrker

fokus på unges politiske og økonomiske inddragelse.

Carsten Kudsk

spurgte, om man ville få nogle af de afrikanske lande på listen over sikre

lande. Han sad muligvis med en uopdateret liste, men den viste, at flere EU-lande havde

forskellige afrikanske lande som sikre, hvorimod Danmark ikke betragtede et eneste land i

Afrika som sikkert. Ville man se på, om det var muligt at nå dertil, hvor også Danmark

sætter afrikanske lande på listen over sikre lande?

Udenrigsministeren

svarede, at spørgsmålet hørte under udlændinge- og integrationsmi-

nisterens ressort, som han havde forstået det. Derfor ville han overlade det til den pågæl-

dende minister at svare.

465

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

2. Den Demokratiske Republik Congo



Politisk drøftelse/vedtagelse

Rådsmøde 3510

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men modtog spørgsmål

fra udvalget.

Kenneth Kristensen Berth

kunne forstå, at EU ville udvide sanktionerne mod Den Demo-

kratiske Republik Congo (DRC), fordi præsident Kabila ikke havde udskrevet valg. Det

kunne godt forsvares. Men hvorfor valgte EU ikke at sanktionere det palæstinensiske selv-

styre, for der skulle have været afholdt valg i området for mange år siden? Man fastholdt

samarbejdet med selvstyret uden at kræve valg. Hvis der skulle være konsekvens i den

måde, som EU agerer på, ville det give mening, at der også blev sanktioneret mod det

palæstinensiske selvstyre, når der blev det mod Congo.

Udenrigsministeren

svarede, at de indførte sanktioner var målrettet højtstående enkelt-

personer med ansvar for drab og menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med urolig-

hederne i Kinshasa i september 2016. Sanktionerne omfattede indrejseforbud og indefrys-

ning af midler og havde til hensigt at sende et signal til dem, der fremprovokerer vold og

obstruerer fredelige løsninger. Det var en anden sag med Palæstina, som han gerne ville

drøfte på et tidspunkt. Han ville ikke lave en direkte sammenligning.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var klogt af ministeren ikke at ville sammenligne DRC

med Palæstina, der jo var et land under besættelse.

Kenneth Kristensen Berth

var uenig. Alternativet mente nok også, at hvis man har en

forfatning, der kræver valg, skal man overholde det. Men det gjaldt åbenbart ikke for det

palæstinensiske selvstyre, kunne han forstå. Han ville gerne have et skriftligt svar på, hvilke

sanktioner EU havde indført, da selvstyret ikke udskrev valg. Og hvordan skulle det opfat-

tes i forhold til DRC, hvor man fra EU’s side sanktionerede,

som konsekvens af at der ikke

var udskrevet valg?

Udenrigsministeren

syntes, at det ville være en god idé at stille et skriftligt spørgsmål om

Den Demokratiske Republik Congo og Palæstina.

Formanden

konkluderede, at udenrigsministeren ville modtage et skriftligt spørgsmål.

466

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

3. Migration



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0586, KOM (2016) 0581, KOM (2016) 0700

Rådsmøde 3510

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 74, senest behandlet

i EUU 7/10-16)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes en drøftelse om eksterne aspekter af migra-

tion med særlig fokus på de første erfaringer fra den nye tilgang med migrationspartner-

skaber. Drøftelsen vil lede frem mod Det Europæiske Råd i december, hvor det bl.a. ventes

drøftet, om partnerskabstilgangen på sigt skal udvides til andre lande, og hvilke kriterier,

der i givet fald kunne gælde for udvælgelsen af landene. Jeg vil komme nærmere ind på

forventningerne til drøftelsen i Det Europæiske Råd, når jeg om lidt forelægger mødet i

Rådet for Almindelige Anliggender den 13. december.

Som bekendt støttede Det Europæiske Råds møde i juni i år etableringen af migrations-

partnerskaber med visse oprindelses- og transitlande for at styrke samarbejdet i forhold til

migration, herunder også vedrørende tilbagetagelse. I første omgang koncentrerer man sig

om fem afrikanske lande: Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien.

Partnerskaberne bygger på en skræddersyet tilgang til de enkelte lande med indbyggede

incitamenter, så de partnerlande, der leverer til samarbejdet om tilbagetagelse, vil blive

tilgodeset, mens manglende vilje til at samarbejde kan få negative konsekvenser.

Regeringen bakker op om tilgangen og brugen af alle relevante udenrigspolitiske instru-

menter

–

herunder også de udviklings- og handelspolitiske

–

som løftestænger for at sikre

effektive tilbagetagelsesaftaler. Regeringen bakker også op om noget for noget-princippet.

Den intensiverede dialog har styrket samarbejdet mellem partnerne om migration. Der ses

for eksempel fremskridt i forhold til indsatser mod menneskesmugling og irregulær migra-

tion og i samarbejdet om tilbagetagelse.

Regeringen støtter overvejelserne om at udvide antallet af partnerskabslande. En sådan

udvidelse bør baseres på den relative eller vægtede betydning, som det enkelte land har i

en migrationskontekst. Derudover bør det også indgå i vurderingen, om partnerskabstil-

gangen kan forventes at have den tilsigtede virkning, ikke mindst i forhold til tilbagetagelse.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad ministeren mente om, at der var lavet en noget for no-

get-aftale med Tyrkiet, som begrænser EU i sine handlemåder i forhold til landet, der har

store problemer med overholdelse af menneskerettighederne. Talte man i ministeriet og i

Rådet om, hvad man kunne lære at det, så den samme fejl ikke opstod igen

–

altså at man

deponerer sin handlekraft i et andet land, fordi man vil have dem til at tage nogle menne-

sker tilbage? Foretog man en gennemgribende evaluering af aftalen? Udvalget havde tid-

ligere fået at vide, at aftalen løbende blev evalueret, men ikke, hvad der var resultatet af

de evalueringer.

467

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Rasmus Nordqvist bad i øvrigt ministeren om at sige noget mere om menneskesmugling.

Han henviste til sit skriftlige spørgsmål om investeringsplanen og om omprioriteringerne for

3,5 mia. euro. Det var interessant at vide, hvilke projekter der ikke kunne gennemføres,

fordi pengene skulle bruges til at betale for tilbagesendelsesaftaler.

Søren Søndergaard

sagde, at spørgsmålet om at skyde på flygtninge havde medført en

voldsom følelsesmæssig debat i Danmark, som alle partier havde reageret på. Det var

kommet frem, at Frontex allerede brugte den metode for at ramme skibe, og i den situation

var det jo tilfældigt, om man slog nogen ihjel. Hvad mente ministeren om at bruge våben

mod flygtninge? Hvad ville han sige, hvis det kom op på rådsmødet?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at EU-Tyrkiet-aftalen havde været god

for Europa og for Danmark, og at grænsekontrollen langs Balkanruten og ikke mindst mel-

lem Makedonien og Grækenland havde været medvirkende til de meget lave indrejsetal til

de græske øer. Man havde diskuteret forholdet til Tyrkiet i Folketinget dagen før, og man

skulle holde sig for øje, at der aktuelt var op mod 3 millioner flygtninge i Tyrkiet. Og ja, man

lærte hele tiden noget og gjorde brug af erfaringerne.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at regeringens klare holdning var, at man ikke

skyder på flygtninge.

Rasmus Nordqvist

var klar over, at aftalen mellem Tyrkiet og EU havde medført, at folk

ikke kom til Europa, men det gjorde jo ikke noget ved handlemulighederne i forhold til Tyr-

kiets brud på menneskerettighederne. Da Europa-Parlamentet kom med en ytring, var

præsident Erdogans respons, at han jo kunne åbne grænsen igen. Det skabte handlings-

lammelse i EU, hvor man ikke tog stilling til det, der foregik i Tyrkiet. Ministeren sagde, at

aftalen var god, men betød det, at man efterhånden havde et evalueringsgrundlag, som

man kunne dele med udvalget? Udvalget havde fået at vide, at der var en løbende evalu-

ering, men havde ikke hørt andet, end at den var god

–

fra flere ministre. Kunne ministeren

præsentere udvalget for en evaluering?

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke huske, om Liberal Alliance havde stemt for man-

datet om Frontex, men han havde forstået, at partiet havde accepteret alle mandater, som

den tidligere regering havde søgt og fået. Så hvis ministeren var modstander af, at Frontex

ved 12 lejligheder havde skudt mod både i Middelhavet, måtte det betyde, at han ville ar-

bejde på at ændre mandatet for Frontex. Ville han det? Og ville han fordømme de 12 til-

fælde i perioden 2014-15, hvor Frontex havde skudt? Der måtte jo være en rød tråd i mini-

sterens holdning. Han var med på, at ministeren var nyudnævnt, men han var forpligtet til

at sige, hvad der var regeringens politik. Ville ministeren sige på rådsmødet, at der ikke

længere var dansk opbakning til, at Frontex kunne affyre skud, hvis man fandt det nødven-

digt?

Søren Søndergaard

mente, at udvalget i løbet af efteråret skulle have haft en status over

Tyrkietaftalen. Han takkede ministeren for den klare udmelding om, at selvfølgelig skyder

468

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

man ikke på flygtninge

–

undtagen i selvforsvar

–

fordi de forsøger at flygte fra et land. Man

kunne internere dem, behandle deres asylsager og eventuelt sende dem tilbage, hvis de

ikke havde asylgrundlag, men ikke skyde på dem. Den holdning bakkede han selv op om,

og synspunktet nød bred opbakning i Folketinget. Ville ministeren give udtryk for samme

holdning på rådsmødet, hvis emnet kom op?

Udenrigsministeren

sagde, at som han huskede det, havde Liberal Alliance stemt ja til

mandatet om Frontex. Han opfordrede Søren Søndergaard til at stille et skriftligt spørgs-

mål. Han havde forstået, at der var bred politisk opbakning til synspunktet om ikke at skyde

på flygtninge, og var glad for det. Ministeren ville sørge for, at der kom en evaluering af

Tyrkiet-EU-aftalen. Han kunne sige, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet var fuldt oppe at

køre og bidrog til at forbedre vilkårene for dem i Tyrkiet. 2,2 mia. euro var øremærket for-

skellige projekter, der var undertegnet kontrakter for 1,2 mia. euro og udbetalt lige under

0,7 mia. euro. Som et eksempel på et konkret projekt nævnte ministeren, at man arbejdede

med at indføre et socialt sikkerhedsnet for ca. 1 million af de mest udsatte flygtninge i form

af et kreditkort, der dækkede deres basale fornødenheder, en kontrakt til 348 mio. euro.

Projektet faldt ind under FN’s fødevareprogram. Der var kontrakter undertegnet med de

tyrkiske sundheds- og undervisningsministerier for i alt 600 mio. euro, hvis målgruppe var

en halv million syriske flygtningebørn og op til 2 millioner flygtninge i den primære sund-

hedssektor. Her gjorde aftalen en klar forskel og leverede varen i forhold til den vigtige

nærområdeindsats for flygtninge i Tyrkiet. Ministeren bekræftede, at han ville følge op på

aftalen.

Kenneth Kristensen Berth

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeren fordømte de 12

tilfælde, hvor Frontex havde skudt mod både, der var på vej over Middelhavet. Hvis mini-

steren ville tænke over det, kunne han svare skriftligt. Ministerens holdning syntes klar:

Man skød ikke på flygtningebåde. Det var dog en del af det mandat, som Frontex havde,

så hvad ville han gøre for at ændre det mandat, så der var sammenhæng mellem ministe-

rens tilkendegivelser i udvalget og det, han gjorde internationalt? Kenneth Kristensen Berth

udbad sig et skriftligt svar, i fald ministeren ikke kunne svare på stående fod.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det i en evaluering ville være interessant at se på de politiske

konsekvenser af aftalen

– altså, hvad EU’s handlemuligheder er i den meget alvorlige situ-

ation i Tyrkiet, hvor der sker overtrædelser af menneskerettighederne og brud på demo-

kratiet. Han så frem til en udførlig opfølgning, hvor man beskriver, hvad der blev gjort for

flygtninge, og hvad konsekvensen af aftalen var.

Udenrigsministeren

havde udtalelserne fra Dansk Folkepartis partiformand dagen før in

mente og var i tvivl om, hvorvidt der var nogen særlig uenighed. Regeringen tog afstand

fra, at man skyder mod flygtninge. Mandatet lå inden for udlændinge- og integrationsmini-

sterens ressort, og ministeren kendte ikke til de nævnte eksempler, hvor Frontex skulle

have skudt mod flygtninge. Han svarede dog gerne på skriftlige spørgsmål, f.eks. om regler

for selvforsvar.

469

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om han kunne tolke ministerens svar som en delvis

tilkendegivelse af, at ministeren ville ændre det aktuelle mandat. Ville han søge opbakning

til det

–

måske i samarbejde med udlændinge- og integrationsministeren?

Udenrigsministeren

afviste den tolkning.

Søren Søndergaard

sagde, at det var et klart behov for afklaring. Han var med på, at

ministeren ikke kendte til de konkrete 12 episoder, som først lige var kommet frem. Det var

klart, at hvis 72 mennesker i en overfyldt gummibåd var gået til angreb på et Frontex-fartøj,

var det rimeligt, at fartøjet forsvarede sig med de midler, det havde til rådighed for at undgå

at blive sænket. Man skulle altså kende de konkrete forhold. Hvis der derimod var tale om

–

som det kom frem i den græske retssag

–

at man havde skudt mod en plimsoller, der var

langt væk, var det en anden sag. Det kunne godt være, at episoderne gjorde en ændring

af mandatet nødvendig, og hans tolkning var, at ministeren ville overveje det.

Udenrigsministeren

havde ikke mere at sige til den sag.

Jan E. Jørgensen

syntes, at det var svært at blive klog på formålet med spørgsmålene fra

Dansk Folkeparti. Ønskede Dansk Folkeparti, at der skulle skydes mod både med flygt-

ninge, der forsøgte at krydse

EU’s ydre grænser? Eller ønskede man, at de eksisterende

muligheder skulle trækkes tilbage? Det var vanskeligt for regeringen at tolke, hvad menin-

gen var med at fortsætte diskussionen.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at udvalget normalt diskuterede med ministeren,

men at han gerne ville svare ministerens protegé: Dansk Folkeparti bakkede op om det

eksisterende mandat og om, at Frontex havde mulighed for at skyde, hvis Frontex mente,

at det var nødvendigt. Også af den grund var det væsentligt at afklare, om der var bevæg-

grunde for at ændre mandatet: om det var blevet regeringens holdning, at det mandat, man

hidtil havde bakket op om, skulle ændres. Det var ikke Dansk Folkeparti, der ønskede en

ændring, men måske andre partier. F.eks. Enhedslisten ønskede klart en ændring, og det

havde han respekt for.

Formanden

konkluderede, at der ville blive stillet skriftlige spørgsmål til ministeren, og at

der ville komme en evaluering af EU-Tyrkiet-aftalen.

470

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

4. Kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling under instrumentet for stabilitet

og fred (CBSD)

KOM (2016) 0447

Rådsmøde 3510

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (15)

–

bilag 615 (udvalgsmødereferat side 788, senest

behandlet i EUU senest 12/5-16)

Udenrigsministeren:

Det sidste punkt er etableringen af et instrument til kapacitetsopbyg-

ning for sikkerhed og udvikling, hvor Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet skal til

at gå i gang.

EU’s CSDP-missioner

og operationer har været udfordret af, at de f.eks. i Mali og Somalia

ikke har kunnet tilbyde deres sikkerhedsmæssige samarbejdspartnere

–

såsom lokalt politi,

kystvagter eller grænsemyndigheder

–

støtte til basale fornødenheder som vand, mad,

tæpper eller udstyr til beskyttelse mod miner og sprænglegemer. Der har været for meget

kassetænkning og en unødig skelnen mellem, hvad der er sikkerhedsstøtte, og hvad der

er udviklingsstøtte. Dette har forhindret operationerne i at imødekomme helt basale behov

i partnerlandene på en sammenhængende måde.

Kommissionen har derfor fremsat et forslag, hvormed instrumentet for stabilitet og fred

ændres, så det fremadrettet også kan finansiere eksempelvis træning, rådgivning og udstyr

til sikkerhedsaktører i EU’s partnerlande, når sikkerhedssituationen gør det umuligt for

ik-

kemilitære aktører som ngo’er

at udføre deres udviklingsarbejde. Sikkerhedsindsatser i Ni-

ger er eksempelvis vigtige for at mindske antallet af interne fordrevne og de deraf afledte

humanitære behov. Militærindsatser har også vist sig afgørende for genopbygningen af

vandforsyningen i Haiti.

I disse tilfælde vil det være afgørende, at sikkerhedsaktører har mulighed for at tilvejebringe

de grundlæggende forudsætninger for forebyggelse og håndtering af konflikter

–

og der-

med for udvikling i landet. Det skal understreges, at der ikke vil blive mulighed for at yde

støtte til dødbringende militært udstyr eller træning. Støtten skal have et klart udviklingsfor-

mål.

Fra regeringens side finder vi det positivt, at EU med dette forslag bliver i stand til at levere

de omtalte basale fornødenheder til samarbejdspartnere. Regeringen finder det endvidere

positivt, at EU med dette forslag i højere grad kan samtænke EU’s eksterne indsatser ved-

rørende sikkerhed og udvikling, så de gensidigt understøtter og supplerer hinanden. Der-

med kan vi bedre forbedre vores partnerlandes kapacitet til selv at forebygge konflikter og

skabe udvikling. Derudover lægger vi vægt på, at forslaget er i fuld overensstemmelse med

de nye OECD-DAC-retningslinjer fra tidligere i år.

471

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Dansk ratifikation af EU’s Status of Forces Agreement (EU-SOFA)



Orientering om dansk ratifikation af EU-SOFA-aftalen - Sagen er ikke på dagsorde-

nen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12. december 2016

Rådsmøde 3510

–

bilag 2 (samlenotat side 13)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

472

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

6. Afgørelse truffet af Det Europæiske Råd relateret til den nederlandske ratifikation

af associerings- og frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine

Rådsmøde 3510

–

bilag 1 (fortroligt samlenotat)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

473

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3511 (almindelige anliggender) den 13. december 2016

EUU alm. del (16)

–

bilag 210 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

forelagde rådsmødet om almindelige anliggender den 13. december

2016 til orientering.

Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme



Status

KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607

Rådsmøde 3511

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 61, behandlet i EUU

7/10-16)

Udenrigsministeren:

Det første dagsordenspunkt, jeg vil forelægge, er midtvejsevaluerin-

gen af EU’s flerårige finansielle ramme, MFF. Sagen blev som bekendt forelagt af finans-

ministeren til forhandlingsoplæg den 4. november 2016, og jeg forelægger den derfor til

orientering i dag. Der er siden finansministerens forelæggelse opnået principiel enighed i

Rådet om et tilfredsstillende forhandlingsresultat, idet der dog har udestået et forbehold fra

en enkelt medlemsstat.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at udgangspunktet i Kommissionens forslag var stærkt be-

kymrende, men der er fra dansk side sammen med de øvrige budgetansvarlige lande ble-

vet ydet en kæmpe indsats for at nå frem til et resultat, der lever op til Danmarks synspunk-

ter.

Tallene taler næsten for sig selv:

For det første er de potentielle merudgifter relateret til de særlige fleksibilitetsinitiativer i

forslaget reduceret fra 27,6 mia. euro til 0,7 mia. euro i perioden 2017-2020.

For det andet blev Kommissionens forslag om at stadfæste muligheden for at finansiere de

såkaldte fleksibilitetsinstrumenter uden for de vedtagne betalingslofter afvist.

For det tredje er de konkrete merbevillinger til nye og eksisterende EU-programmer redu-

ceret med næsten 1,3 mia. euro eller ca. 20 pct. sammenlignet med Kommissionens for-

slag. Det vil sige, at vi har opnået en bedre balance mellem omprioriteringer og merbevil-

linger. Dermed sikrer vi også et større råderum til uforudsete udgifter i de kommende år.

Det synes vi er fornuftig husholdning. Det er desuden glædeligt, at det inden for de gæl-

dende udgiftslofter har været muligt at afsætte flere midler til særligt migrationsindsatsen.

Situation er nu den, at vi på rådsmødet skal bekræfte den aftale, der ligger på bordet.

Herefter skal Europa-Parlamentet

–

i overensstemmelse med proceduren for de flerårige

finansielle rammer

–

tilslutte sig aftalen. Det er klart, at såfremt Europa-Parlamentet skulle

gå videre end bare at tage stilling til, om de kan tilslutte sig aftalen eller ej, og komme med

476

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

vidtgående og omkostningskrævende krav, vil det blive meget svært at nå frem til en aftale.

Den nuværende aftale er et udtryk for en svært funden balance i Rådet, som der ikke er

plads til at rykke ved.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad regeringen mente om evalueringen af landbrugspoli-

tikken og om udgifterne til sikkerhed og forsvar. Der blev lagt op til, at man også skulle

tale om den næste flerårige aftale

–

hvilke ønsker havde regeringen til den?

Udenrigsministeren

sagde, at der var tale om nogle overvejelser fra Kommissionen,

ikke forslag eller diskussionsoplæg. Derfor havde regeringen ikke taget konkret stilling.

Når man kom nærmere forhandlingerne af den næste MFF, ville regeringen naturligvis

inddrage udvalget.

Rasmus Nordqvist

syntes, det var synd, at man ikke fra dansk side overvejede den

fremtidige MFF og gik aktivt ind i det, mens man kunne præge udviklingen, i stedet for at

vente, til det kom til decideret forhandling. Det var et generelt problem, at man gik i gang

med at diskutere tingene for sent.

Udenrigsministeren

syntes også, man skulle have en løbende, fri og åben debat om

EU’s retning. Men der

forelå endnu kun nogle overvejelser fra Kommissionen. Det var i

øvrigt finansministerens ressort.

477

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

2. EU's udvidelse



Status/ rådskonklusioner

KOM (2016) 0715

Rådsmøde 3511

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Udenrigsministeren:

Der ventes vedtaget rådskonklusioner med udgangspunkt i Kom-

missionens årlige udvidelsespakke, der blev offentliggjort den 9. november i år.

Regeringens

holdning til EU’s udvidelsesproces er grundlæggende uændret: Udvidelsen

er et instrument, der gennem EU’s tiltrækningskraft aktivt bidrager til vidtrækkende politi-

ske, sociale og økonomiske reformer i kandidatlande og potentielle kandidatlande. Det er

til gavn for freden og velstanden på hele det europæiske kontinent. Så fra dansk side støt-

tes denne proces.

Som hidtil og i overensstemmelse med Folketingets vedtagelser på området lægger rege-

ringen vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces, hvor konditionalitet

er styrende og landenes ejerskab er vigtig. Regeringen anser emner som fundamentale

rettigheder, retsstatsprincipper og ytrings- og mediefrihed for at udgøre kernen i udvidel-

seslandenes tilnærmelse til EU. Regeringen støtter, at man tidligt i forhandlingerne beskæf-

tiger sig med landenes reformer på disse områder, dvs. inden for kapitel 23 om retsvæsen

og fundamentale rettigheder og kapitel 24 om retfærdighed, frihed og sikkerhed.

Derfor er det godt, at Kommissionen i sin strategi for udvidelsesprocessen klart fokuserer

på de såkaldte fundamentals som afgørende i optagelsesforhandlingerne, dvs. retsstats-

principper og grundlæggende rettigheder, økonomisk styring og reformer af den offentlige

sektor.

Når vi anvender disse principper på de enkelte lande, betyder det for eksempel, at Serbien

må sikre fortsat fremdrift på retsstatsområdet og bidrage mere konstruktivt til normalise-

ringsprocessen med Kosovo samt styrke sin tilpasning til den fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik. Albanien må gøre fremskridt på de fem centrale hovedprioriteter, nemlig be-

kæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, reformer af retsvæsen og den offentlige

administration og menneskerettigheder. Makedonien må finde vej ud af sin aktuelle politi-

ske krise ved at gennemføre den nationale aftale mellem partierne, mens udvidelsespro-

cessen med Makedonien og en løsning på navnestriden med Grækenland bør holdes ad-

skilt.

Der ventes i denne omgang ikke truffet store beslutninger om EU-udvidelsen såsom tilde-

ling af kandidatstatus eller indledning af optagelsesforhandlinger med et enkelt land. Men

vi kan forvente, at Tyrkiet vil tiltrække sig særlig opmærksomhed. Det er velkendt, at Østrig

–

ligesom Europa-Parlamentet og det hollandske parlament

–

har argumenteret for at fast-

fryse forhandlingerne med Tyrkiet, indtil situationen har normaliseret sig efter det fejlslagne

kupforsøg.

478

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Den seneste tids udvikling i Tyrkiet er ganske rigtigt gået i den forkerte retning: Forværrin-

ger i betingelserne for ytringsfrihed med anholdelser af journalister og lukning af regerings-

kritiske medier; massefyringer og anholdelser af offentligt ansatte; arrestation og retsfor-

følgelse af folkevalgte parlamentarikere osv. Hertil kommer overvejelserne om genindfø-

relse af dødsstraf. Det er alt sammen eksempler på en negativ udvikling, der giver grund

til bekymring og skal kritiseres.

Ikke desto mindre anser regeringen udvidelsesprocessen for stadig at være den bedste

ramme for at fremsætte denne kritik, fastholde Tyrkiets tætte relationer til EU, og derigen-

nem holde Tyrkiet fast på, at landet som EU-kandidatland skal leve op til højere internatio-

nale forpligtelser og standarder, ikke mindst inden for demokrati og menneskerettigheder.

Søren Søndergaard

havde bidt mærke i, at ministeren anså udvidelsesforhandlingerne

for at være den bedste ramme for dialogen om alle de ting, der gik forkert i Tyrkiet. Søren

Søndergaard fandt det ikke særlig hensigtsmæssigt at gøre dødsstraf til skæringspunktet.

Der havde været tendens til at sige, at man ville afbryde forhandlingerne, hvis Tyrkiet

indførte dødsstraf, men dødsstraf kunne antage andre former end formel indførelse. De

ca. 50 borgmestre fra det prokurdiske venstreorienterede parti HDP, der var blevet afsat,

var blevet erstattet af præfekter, som præsident Erdogan havde udnævnt og som det

første offentliggjorde lister over kvinder, der havde anmeldt seksuelle overgreb. Det var

bare en anden måde at indføre dødsstraf på. Derfor var det ikke en klog position at fort-

sætte udvidelsesforhandlingerne, så længe der ikke blev indført formel dødsstraf. Nogle

af de parlamentarikere, der var blevet fængslet, sad også inde med gale islamister, der

dagligt truede dem. Det gjaldt bl.a.

en af HDP’s formænd, Selahhatin Demirtas.

Søren Søndergaard spurgte, hvilken støtte til Tyrkiet der var forbundet med udvidelses-

processen. Hvis der var tale om en dialog om forskellige kapitler, herunder menneskeret-

tigheder, kunne han godtage ministerens synspunkt. Men hvis udvidelsesprocessen

mere eller mindre automatisk førte til førtiltrædelsesbistand og særstilling over for det

indre marked, var det en anden sag. Hvor mange af de særprivilegier, Tyrkiet havde,

kunne man fjerne uden samtidig at stoppe udvidelsesprocessen? Det var interessant,

fordi Erdogan befandt sig i en dyb økonomisk krise, og man havde set, hvad en ret be-

grænset russisk aktion med hensyn til eksport af landbrugsvarer og turisme betød for

Erdogans holdning. Derfor var det helt absurd, hvis EU understøttede Erdogan økono-

misk.

Udenrigsministeren

kunne ikke se Tyrkiet som medlem af EU uden markante forandrin-

ger. Udviklingen i dag gik den forkerte vej. Han syntes det var relevant at have dødsstraf

som rød linje. Man måtte holde øje med, hvad der foregik i Tyrkiet, have en kritisk dialog

og presse i den rigtige retning. 52 pct. af befolkningen stemte ikke på Erdogan, og de så

på EU med et håb om, at der blev lagt et pres. Det ville ikke være til gavn for dem at

standse udvidelsesforhandlingerne. Resten af spørgsmålet ville han besvare skriftligt.

479

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Carsten Kudsk

nævnte, at mange danskere havde investeret i Tyrkiet. Skulle man sige

til dem, at de skulle passe på, eller mente man stadig, det var en sikker investering? Var

der nogle fareelementer for danske statsborgere?

Udenrigsministeren

svarede, at det var op til den enkelte, der foretog investeringer i

Tyrkiet, at vurdere situationen. Der var ham bekendt ikke sendt nye signaler.

480

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 (udkast til

konklusioner)



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0950

Rådsmøde 3511

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Rådsmøde 3511

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Det Europæiske Råd 15-16/12-16

–

bilag 3 (fortroligt) (udkast til konklusioner

vedr. møde i Det Europæiske Råd 15/12-16)

Udenrigsministeren:

På vores møde den 13. december forventer jeg, at der vil være en

drøftelse

udkastet

til

Det

Europæiske

Råds

konklusioner.

Fokus for topmødet ventes at være på fire hovedemner.

For det første ventes der en drøftelse af migrations- og flygtningekrisen. Fokus ventes sær-

lig at være på arbejdet med indgåelse af migrationspartnerskaber. Som jeg sagde i fore-

læggelsen af rådsmødet for udenrigsanliggender den 12. december, ventes stats- og re-

geringscheferne at gøre status for de foreløbige resultater af arbejdet og at drøfte, om part-

nerskabstilgangen på sigt skal udvides til flere lande, og i givet fald kriterierne herfor.

Herudover ventes stats- og regeringscheferne at drøfte reform af det fælles europæiske

asylsystem. Der forventes særlig at være fokus på Kommissionens forslag om reform af

Dublinsystemet. Forslaget rummer bl.a. et forslag om en permanent omfordelingsmeka-

nisme. I lyset af retsforbeholdet arbejdes der fra regeringens side for en ordning, som fast-

holder Danmarks deltagelse i Dublinsamarbejdet uden at blive omfattet af en omfordelings-

ordning.

Endelig ventes stats- og regeringscheferne at gøre status for implementeringen af EU-Tyr-

kiet-aftalen.

For det andet ventes der på mødet i Det Europæiske Råd en drøftelse af intern og ekstern

sikkerhed. Drøftelsen skal ses i lyset af den øgede terrortrussel og det øgede konfliktniveau

i og omkring Europa.

For så vidt angår ekstern sikkerhed, ventes en bred drøftelse af den fremtidige retning for

EU’s fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Dan-

mark som bekendt ikke i dele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Fra regeringens

side lægger vi vægt på, at en eventuel videreudvikling af samarbejdet også omfatter EU’s

civile krisestyringskapaciteter og ikke leder til en duplikering af NATO.

For så vidt angår intern sikkerhed, ventes stats- og regeringscheferne at gøre status for

implementeringen af Kommissionens europæiske sikkerhedsdagsorden fra april 2015. Sik-

kerhedsdagsordenen indeholder forslag om en række tiltag, der skal sikre en effektiv EU-

indsats mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Der er bl.a. tale om forslag,

der skal forbedre informationsudvekslingen mellem medlemslandenes myndigheder og

481

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

styrke kontrollen ved den ydre grænse. Om nødvendigt vil Det Europæiske Råd udstikke

nye retningslinjer for den fremtidige indsats på området.

For det tredje ventes Det Europæiske Råd at gøre status for fremskridtene i forhold til en

række initiativer inden for økonomisk- og social udvikling. På det uformelle EU-27-topmøde

i Bratislava var der generel enighed om, at EU på dette område skal levere konkrete resul-

tater for borgerne. På topmødet ventes stats- og regeringscheferne at følge op på forslaget

om en udvidelse

af EU’s investeringsfond, videreudviklingen af det indre marked

og styr-

kelsen af EU’s initiativer målrettet unge,

herunder særlig ungdomsarbejdsløshed.

For det fjerde ventes stats- og regeringscheferne at træffe afgørelse om en erklæring med

henblik på at muliggøre endelig nederlandsk ratifikation af associeringsaftalen mellem EU

og Ukraine.

Afhængigt af udviklingen frem mod topmødet kan der komme yderligere emner på dagsor-

denen.

Endelig skal det bemærkes, at der i forlængelse af mødet i Det Europæiske Råd afholdes

uformelt topmøde i EU-27-kredsen. Her ventes stats- og regeringscheferne at klarlægge

de videre retningslinjer for processen for de kommende udtrædelsesforhandlinger med

Storbritannien.

Søren Søndergaard

sagde, at det var vigtigt, at regeringen nævnte rapporten fra Den

Europæiske Revisionsret om,

at store dele af EU’s støtte til Ukraine var gået til

korruption.

482

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

4. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning



Status/vedtagelse

KOM (2015) 0216, KOM (2016) 0615

Rådsmøde 3511

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Det europæiske semester 2017



Præsentation

KOM (2016) 0725

Rådsmøde 3511

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

483

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3509 (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

EUU alm. del (16)

–

bilag 210 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

ville gennemgå rådsmødet for landbrug og fiskeri den 12.-

13. december 2016. Først ville han tage de to punkter til forhandlingsoplæg: Punkt 1 om

fiskerimuligheder for 2017 og punkt 7 om gødningsforslaget. Punkt 7 var endvidere til tidlig

forelæggelse.

1. Forslag til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og

for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande



Politisk enighed

KOM (2016) 0698

Rådsmøde 3509

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (side 344 FO, forhandlingsoplæg om

fiskerimuligheder for 2016 forelagt 11/12-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Fiskerimuligheder for 2017 for Nordsøen m.v. er sat på

dagsordenen med henblik på politisk enighed. Heldigvis har bestandene det generelt

bedre, hvorfor en række kvoter kan sættes op.

Sent sidste fredag faldt fiskeriaftalen med Norge på plads. Det er meget vigtigt for de dan-

ske fiskere, at de kan fiske i norsk farvand fra den 1. januar. Aftalen med Norge er beskre-

vet i det reviderede samlenotat. De såkaldte kyststatsforhandlinger er endvidere afsluttet.

Dermed udestår reelt alene forhandlinger om EU’s egne bestande og fordelingen i EU.

Jeg vil fremhæve de væsentligste udestående punkter. TAC for torsk i Kattegat ønsker vi

fortsat som en bifangstkvote fastsat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning. Den

bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den positive udvikling for bestanden, så

udsmid af torsk begrænses. For brisling er det vigtigt, at der fastsættes en passende TAC,

indtil en revideret TAC kan fastsættes, når den nye rådgivning foreligger i første halvår

2017. I forhold til de kortlivede arter som tobis, brisling, sperling og lodde er det helt afgø-

rende, at der i løbet af året sker en hurtig vedtagelse af TAC. Derfor er vi åbne over for, at

Kommissionen selv får mulighed for at gøre det direkte frem for Rådet.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget

eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man vil arbejde for

at kvoterne for 2017 som generelt princip fastsættes på grundlag af den viden-

skabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte samt

fastsatte forvaltningsplaner og -strategier,

at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning svarende til udsmidet fra den del af

fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og at man i den

forbindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem områderne,

at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra den 1. januar 2017,

484

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fort-

sat fastsættes som en bifangstkvote, men på et niveau, der tager hensyn til

den positive udvikling for bestanden,

at der opnås en passende fordeling af TAC mellem Nordsøen og Skagerrak

for rødspætte,

at TAC for tobis og andre kortlivede arter kan fastsættes, hurtigt efter at den

videnskabelige rådgivning foreligger, så der undgås unødigt stop i fiskeriet,

at der fastsættes passende bifangstmuligheder for sild,

at TAC for databegrænsede bestande baseres på en konkret vurdering i det

enkelte tilfælde, og

at der skabes mulighed for at lande begrænsede mængder pighaj i forbindelse

med moniteringsforsøg i lighed med et igangsat forsøg i de vestlige farvande.

Forhandlingerne er som altid vanskelige, men udgangspunktet er heldigvis bedre i år med

en mere positiv bestandssituation.

Søren Egge Rasmussen

sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte regeringens forhand-

lingsoplæg. Regeringen siger, at den støtter, at kvoterne for 2017 fastsættes på grundlag

af videnskabelig rådgivning, men kvoterne i Kommissionens forslag, som regeringen støt-

ter, er ikke fastsat på grundlag af den videnskabelige rådgivning for torsk i Nordsøen, Ska-

gerrak og Kattegat.

De videnskabelige anbefalinger fra ICES var tydelige. ICES giver to typer af anbefalinger:

en for landing af fisk og en for den samlede tilladte fangstmængde (TAC). Sidstnævnte

anbefaling er til for at muliggøre implementering af landingsforpligtelsen

–

det såkaldte

discardforbud. Hvis ikke landingsforpligtelsen er implementeret, skal ICES’

landingsrådgiv-

ning følges. For torsk i Kattegat er landingsforpligtelsen ikke implementeret, og ICES an-

befaler derfor, at der kun må landes 129 ton torsk fra Kattegat. Med den nuværende ud-

smidsmængde i torskefiskeriet må den samlede fangst torsk ikke være mere end 643 ton.

Kommissionen skriver i sit forslag, at der må landes 370 ton torsk fra Kattegat. Dermed

ville den totale fangst blive højere, end

ICES’

videnskabelige rådgivning anbefalede ud fra

den anslåede udsmidsmængde. Kommissionen følger altså ikke den videnskabelige råd-

givning. Samme problem gør sig gældende for torsk i Nordsøen. I flere tilfælde følger Kom-

missionen ikke ICES’ landingsanbefalinger for de arter, hvor landingsforpligtelsen ikke er

implementeret.

Enhedslisten mener, at regeringen ved at påpege vigtigheden af at følge den videnskabe-

lige rådgivning, mens den samtidig støtter Kommissionens forslag, der er i modstrid med

den videnskabelige rådgivning, blåstempler Kommissionens forslag som værende i tråd

med den videnskabelige rådgivning. Enhedslisten mener, at forslaget vil få væsentlig ne-

gativ indvirkning på bl.a. torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og at forsla-

get vil modarbejde den spinkle positive udvikling med øget gydemasse for torsk i disse

områder. Den øgning af gydemassen bør man værne om og ikke sætte over styr. Kvoterne

bør derfor sættes med forsigtighed og følge den videnskabelige rådgivning, hvilket dette

forslag ikke gjorde. Derfor var Enhedslisten imod regeringens forhandlingsoplæg.

485

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Kunne ministeren forklare, hvorfor Kommissionens forslag ikke var

i tråd med ICES’

anbe-

falinger? Hvornår skulle landingsforpligtelsen for torsk implementeres? Hvorfor foreslog

Kommissionen, at der kan landes 370 ton torsk, når ICES kun anbefaler 129 ton?

Carsten Kudsk

henviste til Fiskeriproducentforeningen, som i sit høringssvar skrev, at fi-

skerimulighederne ikke skulle ændres fra år til år på de punkter, hvor den videnskabelige

rådgivning kun anbefaler små ubetydelige justeringer på grund af den usikkerhed, der er

forbundet med bestandsvurderingen. Det giver ikke mening år efter år at foretage små

ubetydelige justeringer af TAC’en. Når forskellene er så små

og ubetydelige, samler man

så ikke bare en hulens masse data sammen, som ikke har den store betydning, år efter

år?

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at Danmark og Sverige var enige om positionen på

torskefangst i Kattegat. Kvoten for torsk i Kattegat var udelukkende en bifangstkvote, og

den biologiske rådgivning, der lå til grund for fiskerimulighederne i 2017, lagde op til, at

TAC’en uden indførsel af udsmidsforbud kunne blive på 129 ton i alt. Torsk i Kattegat ville

ikke blive omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og man forventede, at den ville blive

omfattet fra 2018. Ved sidste års forhandlinger om fiskerimulighederne for 2016 lykkedes

det som nævnt at få opbakning fra Sverige og Kommissionen til en model for TAC-fastsæt-

telsen for torsk i Kattegat, der indebar, at man kunne undgå et betydeligt udsmid af torsk

over mindstemålet. Ved anvendelsen af den model blev TAC for torsk i Kattegat fastsat til

370 ton i 2016. Kommissionen havde foreslået at videreføre

TAC’en

for 2016 til 2017 på

baggrund af den just beskrevne model.

Ifølge den biologiske rådgivning var der markant fremgang i biogydemassen for torsk i Kat-

tegat fra ca. 2.000 ton i 2010 til omkring 8.000 ton i 2016. Den var dog endnu ikke nået

målene for bestanden, men der var en betydelig fremgang. Det var vigtigt, at man fortsat

udviste forsigtighed, så torsken snart kunne komme op på et niveau, der muliggjorde et

bæredygtigt målrettet fiskeri af bestanden. For at undgå et stort udsmid af torsk i Kattegat

mente regeringen, at man skulle anvende samme model for fastsættelsen af TAC, som

blev anvendt sidste år. Da der var kommet en større andel af store torsk i Kattegat, ville

anvendelsen af modellen indebære, at TAC blev fastsat til et højere niveau, end Kommis-

sionen havde foreslået. Regeringen mente fortsat, at der ikke burde være et målrettet fi-

skeri efter torsk i Kattegat, da bestanden havde brug for genopbygning.

Ministeren forstod godt det ønske om stabilitet i kvotefastsættelsen, som Carsten Kudsk

refererede til. Jo flere stabile undersøgelser man havde, jo bedre kunne man fastsætte

kvoter over længere årrækker. Med de kortlivede arter som tobis var der den ustabilitet i

modellen, man havde set igennem nogle år. Det var derfor regeringen havde været optaget

af at få en bedre fastsættelse af kvoter. Det handlede både om investeringssikkerhed og

om hverdagen for hele industrien.

486

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Søren Egge Rasmussen

spurgte, om ministeren vidste, hvornår landingsforpligtelsen for

torsk skulle implementeres. Han ville også gerne have bekræftet, at Kommissionens anbe-

faling ikke var i overensstemmelse med ICES’ anbefaling om, at der kun må landes 149 m

ton torsk fra Kattegat.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at de var i fuld gang med implementeringen og

tilbød at oversende tidsplanen for den. Det var rigtigt, at Kommissionens forslag forholdt

sig til den biologiske rådgivning, som Søren Egge Rasmussen forklarede det.

Søren Egge Rasmussen

bemærkede, at det ikke holdt stik, at man ville efterleve bære-

dygtighedsanbefalingerne, når man

ikke ville leve op til ICES’ anbefalinger på torsk.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

487

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimulighederne

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet



Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2016) 0781

Rådsmøde 3509

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2 er fiskerimuligheder i Sortehavet. Der vil jeg hen-

vise til samlenotatet.

488

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

3. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra

medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0482

Rådsmøde 3509

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

KOM (2016) 0482

–

bilag 3 (kopi af EFK alm. del - bilag 380: Henvendelse af

23/8-2016 fra Dansk Energi om opfordring til at styrke EU's kvotesystem)

KOM (2016) 0482

–

bilag 2 (kopi af EFK alm. del - svar på spm. 277, 278,

279 og 280 om Kommissionens forslag til forordning om bindende årlige

reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til

2030, fra energi-, forsynings- og klimaministeren)

EUU alm. del (16)

–

bilag 116 (side 124, senest behandlet i EUU 14/10-16)

Miljø- og fødevareministeriet:

Jeg vil tage punkterne 3 og 4 om klima og landbrug sam-

men. Det er punkt 3 om byrdefordelingen og punkt 4 om arealanvendelse og klima. For-

mandskabet lægger op til en drøftelse af håndteringen af landbrugssektoren. De egentlige

forhandlinger af forslagene sker i Rådet (miljø) og varetages af energi-, forsynings- og kli-

maministeren.

Et centralt element i Kommissionens byrdefordelingsforslag er det danske reduktionsmål

på 39 pct. for ikkekvotesektoren, herunder landbruget.

Regeringen forholder sig kritisk til, at Kommissionen foreslår et dansk mål så tæt på loftet

på 40 pct. Vi mener, at der burde tages større hensyn til, at Danmark har et begrænset

potentiale for omkostningseffektivt at reducere sine udledninger endnu mere. Med hensyn

til landbruget specifikt var det vigtigt at holde fast i Det Europæiske Råds konklusioner fra

oktober 2014. De siger, at der skal tages hensyn til det begrænsede reduktionspotentiale i

landbrugssektoren.

Vi har fra dansk side arbejdet for, at EU’s

klimaregulering skal understøtte landbrugets

muligheder og incitamenter til at bidrage til EU’s reduktionsindsats –

under hensyntagen til

at landbruget er konkurrenceudsat. Uensartet regulering af landbruget kan medføre, at kli-

mavenlig landbrugsproduktion i Danmark flytter til andre lande med en højere klimaudled-

ning pr. produceret enhed. Det vil hverken være gavnligt for erhvervet herhjemme eller

klimaet i al almindelighed.

Regeringen har derfor argumenteret for en såkaldt ’landsøjle-

model’, der lægger vægt

på medregning af flere klimatiltag i landbruget og en fælles euro-

pæisk tilgang.

Kommissionens forslag afspejler ikke en egentlig landsøjlemodel. Men der er elementer af

landsøjle. Bl.a. er det positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanisme, hvor

klimatiltag i landbruget i et vist omfang kan regnes med i opfyldelsen af reduktionsmålet.

Det er også positivt, at forslaget giver Danmark mulighed for at anvende kvoter fra de kvo-

tebelagte sektorer (ETS) til at opfylde en del af reduktionsmålet.

Sammenfattende vil jeg sige, at forslaget må betragtes som en pakke. Regeringen forhol-

der sig kritisk til selve målet, men positivt til mulighederne for fleksibilitet. En samlet vurde-

ring af pakken kræver nærmere analyser. Regeringen vil i de kommende forhandlinger

489

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

fortsat lægge vægt på de danske mærkesager, herunder at der tages klart hensyn til om-

kostningseffektivitet og udfordringerne for landbruget.

Det forventes, at drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på optag og udledninger fra eksiste-

rende skov. Flere medlemslande ønsker, at deres skovforvaltning skal kunne bidrage til

opfyldelse af mål for ikkekvotesektoren. Det lægger Kommissionens forslag dog ikke umid-

delbart op til.

Rasmus Nordqvist

henviste til 92-gruppens høringssvar, hvor de talte for et højere mål.

Så vidt han forstod, var de nuværende reduktionsmål i underkanten, hvis man skulle leve

op til Parisaftalen. Kunne ministeren tage de nationale briller af og se på de samlede EU-

behov? De 30 pct., man var blevet pålagt at reducere med, var et totalt minimum. Det ville

ikke i sig selv gøre, at man levede op til Parisaftalen. Når 92-gruppen mente, at man bør

opjustere reduktionsmålene, hvordan ville ministeren så med sine europæiske briller for-

holde sig til det?

Miljø- og fødevareministeren

havde altid undret sig over det pres, der blev lagt på dansk

landbrug i den politiske debat, i betragtning af hvor klimavenlig dansk landbrugsproduktion

var sammenlignet med mange andre landes. Derfor arbejdede regeringen intensivt på at

få samme dygtighed i den europæiske landbrugsproduktion som i Danmark. Man var også

optaget af at transformere teknologi og produktionsformer på Danmarks eksportmarkeder,

fordi Danmark havde en langt større effektivitet i sin produktion end i nogle af de lande,

man sammenlignede sig med. Ministeren havde landbrugsbrillerne på, og set gennem dem

måtte man løse klimaproblemer ved at få mere effektive produktionsformer. Det gjaldt alt

fra staldindretning, udsugning, foderoptimering og økologisk drift. Med de europæiske bril-

ler på så han utrolig gerne, at dansk produktionsteknologi blev udbredt.

Søren Egge Rasmussen

sagde, at oven på mødet i Marrakesh så det ud til, at man globalt

pejlede efter temperaturstigning på 3-4 pct. Det var en ulempe ved EU, at Polen kunne

blokere for, at man vil rykke i højere grad. Man kunne gå ad andre spor, f.eks. søge sam-

arbejder på nordisk plan og lave en alliance blandt de mest ambitiøse.

Søren Egge Rasmussen sagde, at der også var meget at gøre i landbruget. Globalt set

bruges 75 pct. af landbrugsarealet til animalsk produktion, som energimæssigt er fuldstæn-

dig ineffektiv. Man kunne godt optimere foderet, men grundlæggende var det den store

kødproduktion, der var problemet. Man kunne brødføde mange flere, hvis man nedsatte

den. I Danmark var det endnu mere skævt, her var det over 80 pct. af arealet, der gik til

animalsk produktion, som giver en kæmpe udledning. Man var nødt til at se på arealan-

vendelsen i Danmark. Man har omkring 1 mio. ha til svinefoder og 1 mio. ha. til andet foder.

Teknologirådet havde været med til at rejse en debat om, hvad man ellers kunne omdanne

den ene mio. hektar til. Man kunne tage lavbundsarealer ud af driften og tage nogle høj-

bundsarealer og gøre dem til permanent græs. Man kunne lave skovrejsning, og man

kunne dyrke nogle energiafgrøder, der var med til at nedbringe CO

-udslippet, og som må-

ske kunne laves i en produktion, hvor man også havde husdyr. Der var også den vedva-

rende energi, som der også var plads til med alle de hektar, man i dag brugte til svinefoder.

490

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Søren Egge Rasmussen opfordrede til en proces, hvor man var helt åben for at øge sine

forpligtelser.

Rasmus Nordqvist

sagde, at han hellere måtte gå ud med miljøministeren og købe euro-

pæiske briller, for sikke en national snak. Han talte ikke om at være for eller imod landbrug,

men om at reduktionsmålet på 30 pct. ikke var nok. Ifølge høringssvaret fra 92-gruppen

sagde alle anbefalinger, at det var nødvendigt med et reduktionsmål på 45 pct. Det siger

alle anbefalinger er nødvendigt, hvis Europa skulle leve op til sine forpligtelser. Ministeren

var glad for kvoter, men det var ikke en rigtig reduktion. Man har en opgave foran sig. Hvis

man kun har de her reduktionsmål på 30 pct., ville temperaturstigningen ikke kun blive på

1,5-2 pct. Ville ministeren forholde sig til 92-gruppens anbefaling af opjusterede redukti-

onsmål og kritik af kvoter?

Miljø- og fødevareministeren

svarede Søren Egge Rasmussen, at hans indlæg nok mere

var en kommentar end et spørgsmål. For ministeren at se, var det ikke bare lidt fødevarer,

dansk landbrug producerede på de 1 mio. ha. i svineproduktionen. Det var en eksportværdi

på 60 mia. kr. Der produceres omkring 19 millioner slagtesvin. Det var i tusindvis af ar-

bejdspladser. Hvad den anden arealanvendelse angik, var det grunden til, at regeringen i

sit regeringsgrundlag havde skrevet, at den ønskede præcisionslandbrug. Det handlede

netop om arealanvendelse og teknologidrivkraft. Hvad arealernes tilstand angik, havde re-

geringen netop lagt op til en målrettet regulering fra 2018, hvor man ville tage højde for

forskelle på høj- og lavbundsarealer, selv om man måske ikke ville gå så langt, som Søren

Egge Rasmussen gerne ville. Hvad skovrejsning angik, ville det nok glæde Søren Egge

Rasmussen, at naturpakken, som regeringen vedtog tidligere i år, bidrog med 13.000 nye

ha biodiversitetsskov og samlet set 25.000 ha biodiversitetsskov og urørt skov.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at hvis klimareduktionsmålene forhindrede land-

brugs- og fødevareproduktion i Danmark, risikerede man, at de samme fødevarer ville blive

produceret med en større udledning andre steder. Derfor var det at se med danske og med

europæiske briller det samme. Regeringen var optaget af at udbrede produktionsformer,

der belaster klimaet mindre. Man kunne altid diskutere, hvor høj en grad af animalsk pro-

duktion, man skulle have, men det var en anden diskussion. Sagens kerne var, om man

kunne lave en mindre klimabelastende fødevareproduktion.

På spørgsmålet om, hvorvidt man kunne nå reduktionsmålene svarede ministeren, at re-

geringen havde anvist en vej på flere fronter, f.eks. nu, hvor man forhandlede reduktions-

mål med Kommissionen, men han havde selvfølgelig en interesse i at forsvare danske

arbejdspladser i fødevaresektoren.

Søren Egge Rasmussen

sagde, at hvis man tog de globale briller på, var man nødt til at

forholde sig til Parisaftalen og dens forpligtelser. Hvis Danmark skulle udlede hvad der

svarede til sin gennemsnitlige andel af den samlede mængde CO

, der kan udledes, hvis

man skal leve op til 11/2-gradsmålet, skulle man reducere med 8 pct. om året. Hvis man

skulle gå efter 2-gradersmålet, skulle Danmark reducere med 4 pct. om året.

491

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Søren Egge Rasmussen påpegede, at Kommissionens forslag ikke hang sammen med

Parisaftalens forpligtelser.

Med hensyn til den danske fødevareproduktion producerede man kun fødevarer til ca. 11

mio. mennesker. Hvis man lagde kosten om til at være 85 pct. vegetabilsk, kunne man

producere til 20 mio. mennesker. Tog man skridtet fuldt ud til en totalt vegansk kost, kunne

Danmark producere fødevarer til 80 mio. mennesker.

Rasmus Nordqvist

sagde, at man ikke bare kunne sidde og klappe af sig selv, fordi man

i Danmark har et landbrug, der er mindre belastende end andres. Der var stadig en eks-

tremt høj grad af animalsk produktion, som var meget belastende for klimaet. Der var lige

blevet gennemført en landbrugspakke, der ville få CO

-udslippet til at stige. Man måtte

også se på de skridt, der skulle tages, og tage Parisaftalen alvorligt. Alle lande i Europa

inklusive Danmark havde en udfordring, hvis man skulle gøre noget reelt ved klimakrisen.

Carsten Kudsk

sagde, at Holland var en af de store aktører sammenlignet med dansk

svineproduktion. Gjorde de noget anderledes med hensyn til reduktionsmål?

Erling Bonnesen

sagde, debatten var utrolig at høre på. Det var som om venstrefløjen

ønskede dansk landbrug tilbage til stenalderen. At det skulle bestemmes fra politisk hold,

hvad der skulle ligge på folks tallerkner, var helt utroligt. Gennem mange år havde Danmark

løbet foran, hvad nedbringelsen af CO

-udslip angik. Kunne ministeren sige, hvordan det

gik med det? Danmark skulle ikke begynde at køre baglæns til stenalderen, men se fremad

og videreudvikle, som man havde gjort i dansk landbrug fra de første bacongrise og frem

til i dag. Kunne ministeren sige, hvor meget man havde nedbragt CO

-udledningen pr.

slagtesvin på de sidste få år?

Miljø- og fødevareministeren

sagde til Rasmus Nordqvist, at meningen ikke var at klappe

af sig selv, men at forklare, hvordan regeringen anskuede diskussionen om klimabelast-

ning. Det handlede om udledningen pr. produceret enhed, uanset om enheden var produ-

ceret i Danmark eller et andet EU-land. Teknologianvendelse var med til at skabe en bedre

klimasituation. Regeringen tog Parisaftalen meget alvorligt og havde haft en ratificerings-

proces. Den danske klimaminister var ansvarlig for den del.

Ministeren svarede Carsten Kudsk, at der var to udfordringer i den hollandske svinepro-

duktion. Der var store fosforudledninger, som de drøftede med Kommissionen for øjeblik-

ket. Han havde for nyligt set, hvad det ville kræve at få den animalske produktion i Holland

til at leve op til fosforbelastningsmålene pr. enhed, og det var en betragtelig reduktion. Hvad

angik deres klimareduktionsmål, lå det på 36 pct., hvor Danmarks lå på 39 pct. Holland var

en samarbejdspartner for Danmark, ligesom Tyskland, og man udvekslede erfaringer. Hol-

land havde gang i spændende projekter om at reducere fosforudledning og om genanven-

delse af fosfor.

Ministeren svarede Erling Bonnesen, at han var enig i, at det var afgørende, at Danmark

havde et landbrug, der bidrog med klimareduktionsmålene, og at man ikke skulle tilbage til

492

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

stenalderen. Om opgørelsen af klimavenligt landbrug sagde han, at ifølge klimapanelet

IPCC’s klimaopgørelsesstandarder lå Danmark nr 1, 2 og 7 inden for klimaeffektiv produk-

tion af hhv. mælk, oksekød og svinekød. Mælke- og oksekødsproduktionen til sammen

udgjorde mere end 70 pct. af den samlede klimagasudledning fra landbrugssektoren i Eu-

ropa, og derfor var teknologien på det område afgørende.

493

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

4. Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse,

ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030

(LULUCF)



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0479

Rådsmøde 3509

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EU-note (15)

–

E 56 (EU-note af 12/8-16 om klima- og energimålsætninger i

de ikkekvotebelagte sektorer)

EUU alm. del (16)

–

bilag 116 (side 125, senest behandlet i EUU 14/10-16)

Pkt. 3 og 4 blev behandlet under et. Se ovenfor.

494

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion

og mærkning af økologiske produkter



Politisk drøftelse/fremskridtsrapport

KOM (2014) 0180

Rådsmøde 3509

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (side 1217, senest behandlet i EUU 15/6-16)

EUU alm. del (142)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat side 882 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 8/5-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 5 er økologiforslaget, hvor formandskabet har for-

søgt at nå et kompromis med Europa-Parlamentet. Det er et forslag med mange mangler

set med danske briller. Vi lægger vægt på at sikre bedre vilkår for den økologiske produk-

tion. Der er også problemer i forhold til både kontrol og import fra tredjelande.

Et særligt punkt har været spørgsmålet om særlige grænseværdier for pesticidrester for

økologiske produkter. Det synes vi er en dårlig ide, der vil svække den økologiske produk-

tion. Kommissionen har presset hårdt på for at indføre grænseværdier. Det er et meget

vigtigt punkt, hvor vi arbejder tæt sammen med Tyskland.

Vi kan ende med at stemme imod et kompromis, men det er vigtigt, at vi ikke fremtvinger

et kompromis med grænseværdier.

495

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

6. Fødevareforsyningskæden

–

rådskonklusioner om styrkelse af landmændenes

position i fødevareforsyningskæden og illoyal handelspraksis



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3509

–

bilag 1 (samlenotat side 55)

EUU alm. del (16)

–

bilag 209 (side 241, senest behandlet i EUU 11/11-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 6 vedrører fødevareforsyningskæden med fokus på

landmanden i forhold til forarbejdningssektoren og detailhandlen. Taskforcen om land-

brugsmarkederne fremlagde i november en rapport med en række ideer til, hvordan man

kan styrke landmandens position. Det er en diskussion, som fylder meget i lande, hvor der

ikke er en tradition for et samarbejde mellem landmændene. I Danmark har vi jo derimod

en stærk andelsorganisering.

Formandskabet har på den baggrund fremlagt et udkast til rådskonklusioner med stort fo-

kus på behovet for ny EU-regulering. Dette ønske deler vi ikke fra dansk side. Det helt

afgørende er, at der tages hensyn til de store forskelle mellem medlemslandene, herunder

at vi netop har en andelsbevægelse i Danmark.

Vi arbejder tæt sammen med Holland og Sverige for at trække rådskonklusionerne i den

rigtige retning.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at regeringen i samlenotatet lagde vægt på, at nye

tiltag burde være frivillige og tage hensyn til de seneste års markedsorientering af den

fælles landbrugspolitik. Det handlede om frygten for, at forslaget ville begrænse kontrakt-

friheden i landbruget. Hvorfor lagde man ikke afgørende vægt på det?

Miljø- og fødevareministeren

svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at regeringen lagde

afgørende vægt på, at andelsbevægelsens organisationsform ikke forringes. Der var en

helt anden organisering i dansk produktion og ejerskabskredse end i andre lande.

496

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler

om tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0157

Rådsmøde 3509

–

bilag 1 (samlenotat side 62)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 7 om gødningsforslaget er til tidlig forelæggelse.

Formandskabet vil forsøge at fastlægge en holdning i Rådet inden jul. Det er dog et meget

teknisk forslag, og Europa-Parlamentet fastlægger først en holdning i første halvdel af

2017.

Forslaget om CE-mærket gødning er en opdatering af den eksisterende lovgivning tilbage

fra 2003. Formålet er overordnet set at fremme mere innovative former for gødning samt

fremme cirkulær økonomi også på dette område.

Forslaget skal give incitamenter for gødningsproduktion i stor målestok i EU ud fra organi-

ske eller sekundære råvarer fra EU. Det gælder for eksempel i forhold til fosfor, hvor der er

et stort potentiale for genanvendelse. Det gælder også om at udvikle innovative produkter,

der f.eks. kan øge planters modstandskraft.

Et andet hovedelement er fælles grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Det vil være en klar fordel med mere fælles grænseværdier

–

både af hensyn til miljøet og

for at sikre mere lige rammevilkår.

For det tredje er det også helt afgørende, at det fortsat sikres, at der er stram kontrol med

ammoniumnitratgødninger med et højt nitrogenindhold, da det kan misbruges til spræng-

stof.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side forholder sig posi-

tivt til forslaget, da det bidrager til realiseringen af en cirkulær økonomi i EU. Det kan øge

samhandlen med innovative gødningstyper, hvilket er i overensstemmelse med Kommis-

sionens bioøkonomistrategi. Ligeledes vil øget genanvendelse af fosfor ligge i god forlæn-

gelse af regeringens strategi for affaldshåndtering. Erhvervet skal endvidere ikke pålægges

ekstra byrder, og reglerne om CE–mærkning af gødningsprodukter skal være enkle, kon-

trollerbare og omkostningseffektive, jf. regeringens byrdestop.

Fra dansk side lægger man endvidere afgørende vægt på,

at det fortsat sikres, at CE-mærkede ammoniumnitratgødninger med højt ni-

trogenindhold, ikke frembyder nogen risiko for sikkerheden,

at der sker en gradvis stramning af grænseværdien for cadmium i EU, subsi-

diært at de nuværende danske regler kan fastholdes også for CE-mærkede

produkter indtil EU reglerne er strammere. Dvs. indtil kravene nedsættes til 40

mg/kg P2O5, idet man endvidere arbejder for, at der etableres fælles, ensar-

tede grænseværdier for tungmetalindholdet og miljøfremmede stoffer på tværs

497

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

af gødningstyper i CE-mærket gødning, og at der fastsættes en frist for revision

af grænseværdierne på baggrund af risikovurderinger.

Endelig arbejder man fra dansk side for,

at det præciseres, at det er fabrikanters ansvar at sikre, at gødningsprodukter

ikke udgør en risiko for sundhed og miljø, og at fabrikanter og importører af

agronomiske tilsætningsstoffer og komponenter specifikt skal følge REACH

forordningens krav herom,

at grænseværdien for indhold af synlige urenheder i kompost og digestat (glas,

metal og plast) bliver væsentligt lavere end foreslået,

at alle relevante mikroorganismer, der kan anvendes i biostimulanter, indgår i

reguleringen, når et solidt fagligt grundlag dokumenterer, at deres anvendelse

er til gavn for en effektiv, miljø- og klimavenlig produktion, uden at der opstår

uacceptable miljø- og sundhedsrisici, og at der er klar afgrænsning til tilsva-

rende produkter, som reguleres i pesticidforordningen,

at spildevandslam, industrislam og ikkekildesorteret organisk affald kan anven-

des i organisk baserede gødningstyper, hvis kvaliteten opfylder krav fastsat i

direktiv 86/278 og nationale krav til anvendelse til jordbrugsformål,

at gødningsprodukter, der er fremstillet baseret på husdyrgødning ikke unødigt

skal forhindres i at opnå adgang til det indre marked,

at Kommissionen pålægges at gennemføre en samlet vurdering af klima- og

miljøeffekter samt samlede erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter ved

krav om iblanding af nitrifikationshæmmere til gødning,

at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den almin-

delige lovgivningsprocedure, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i

det forberedende arbejde med gennemførelsesbestemmelser.

Det er, som I kan høre, et forslag med mange tekniske elementer. Vi vil sandsynligvis

vende tilbage, når Europa-Parlamentet har fastlagt en holdning i første halvår 2017, men

lige nu skal vi kunne tage stilling til en holdning i Rådet.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var meget afgørende for Alternativet, at regeringen ar-

bejdede for lavere grænseværdier. I det mindste skulle Danmark kunne beholde sine græn-

seværdier. Han bad også ministeren præcisere, på hvilket niveau han ville arbejde for, at

spildevandsslam, industrislam og ikkekildesorteret organisk husholdningsaffald kunne an-

vendes i organisk baserede gødningstyper.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at det var centralt for den danske regerings at

beholde de danske grænseværdier. Hvad spildevandsslam, industrislam og ikkekildesor-

teret organisk husholdningsaffald angik, arbejdede regeringen for at inkludere det på sigt,

men det skulle ikke udgøre en risiko. Ingen havde nogen interesse i at flytte problemet et

andet sted hen.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det ville sige, at regeringen lagde afgørende vægt på, at

Danmark i det mindste ville kunne beholde sine høje grænseværdier.

498

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet bakkede op om forhandlings-

oplægget.

Miljø- og fødevareministeren

bekræftede, at regeringen var optaget af at kunne fastholde

de danske grænseværdier.

EU’s grænseværdier skulle ned og møde de danske. Man var

optaget af, at der evt. blev en overgangsordning, der sikrede grænseværdierne.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Alternativet i så fald støttede mandatet.

Søren Egge Rasmussen

sagde, at Enhedslisten støttede regerings forhandlingsoplæg.

Det var positivt, at man med etableringen af fælles grænseværdier og CE-mærkede gød-

ningsprodukter stillede fælles krav til tungmetalindholdet i gødningen i EU. Særlig stram-

ningen af kravet til indholdet af cadmium var positivt for miljøet.

Regeringen ville arbejde for fælles ensartede grænseværdier for CE-mærkede produkter,

for tungmetaller og krav til indholdet af miljøfremmede stoffer, idet der var behov for at

sikre, at koncentrationerne af tungmetaller i dyrkningsjorden ikke øges, således at indhol-

det af sundhedsskadelige tungmetaller i afgrøder og fødevarer ikke ville stige. Regeringen

ville lægge afgørende vægt på, at der sker en gradvis stramning af grænseværdierne for

cadmium i EU, subsidiært at de nuværende danske regler kunne fastholdes også for CE-

mærkede produkter, indtil EU-reglerne blev strammere. Det ville sige indtil kravene nedsat

til 40 mg pr. kg. Enhedslisten mente dog, at regeringen burde arbejde for en generel stram-

ning af grænseværdierne for tungmetaller og indholdet af miljøfremmede stoffer. Regerin-

gen burde ikke blot arbejde for, at indholdet af sundhedsskadelige stoffer i afgrøder og

fødevarer ikke steg, den burde også arbejde for, at det mindskes

–

og ikke kun for cad-

mium.

Søren Egge Rasmussen delte ministeren antagelse om, at der kunne komme nogle gød-

ningsprodukter, der kunne erstatte noget af den import, som foregik i øjeblikket. Det var

positivt, hvis danske renseanlæg kunne koncentrere fosfor i så ren en form, at det kunne

genanvendes i landbruget. Det var dog vigtigt at være grundig med analysen af de produk-

ter, man sender tilbage ud på landbrugsjorden.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

ingen partier havde ytret sig imod det.

499

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

8. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

9. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

500

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Punkt 4. Samråd med beskæftigelsesministeren om den europæiske søjle for

sociale rettigheder

KOM (2016) 0127

–

samrådsspørgsmål A

KOM (2016) 0127

–

bilag 3 (fælles nordisk erklæring om en europæisk søjle

af sociale rettigheder)

KOM (2016) 0127

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat om offentlig høring om

den europæiske søjle for sociale rettigheder)

KOM (2016) 0127

–

bilag 2 (faktaark fra EU-konsulenten)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 98, behandlet i EUU

7/10-16)

Beskæftigelsesministeren:

Tak for lejligheden til at drøfte Kommissionens overvejelser

om en såkaldt europæisk søjle for sociale rettigheder. Som jeg nævnte for udvalget i sidste

uge, betragter jeg sagen som en vigtig politisk sag, hvor Danmark skal gøre sin indflydelse

gældende tidligt. Det handler om en tidlig interessevaretagelse. Jeg var derfor også glad

for, at jeg allerede på mit første rådsmøde i går havde lejlighed til at diskutere sagen med

mine nye kolleger. Jeg havde også et møde med den ansvarlige kommissær, Marianne

Thyssen, hvor jeg understregede den danske position.

På mine møder i Bruxelles i går gjorde jeg det helt klart, at jeg mener, at der med en søjle

ikke skal lægges op til ny EU-kompetence på beskæftigelsesområdet. Der er brug for, at

EU respekterer nærhedsprincippet og lader medlemsstaterne om det, der er deres opgave.

Som det fremgår tydeligt af regeringsgrundlaget, skal EU ikke udvikle sig i retning af en

social union.

Samme klare signal har jeg i øvrigt også netop sendt i en fælles nordisk erklæring til EU-

Kommissionen. Erklæringen er oversendt til Folketinget. Her har jeg sammen med mine

nordiske ministerkolleger understreget, at de nordiske regeringer ikke ønsker, at en søjle

skal overføre kompetencer til EU. Og vi ønsker, at der skal være respekt for forskellige

nationale arbejdsmarkeds- og socialmodeller.

Når det er sagt, vil jeg også skynde mig at nævne, at der endnu ikke foreligger et egentligt

politisk initiativ fra EU-Kommissionen. Det, der foregår lige nu, er en bred høring i hele

Europa om Kommissionens meddelelse. Regeringen har også iværksat en høring blandt

arbejdsmarkedets parter og andre organisationer. Regeringens høring hos de danske or-

ganisationer havde frist i denne uge, og vi har endnu ikke modtaget alle høringssvar, så vi

har ikke det fulde overblik på nuværende tidspunkt.

Jeg vil gerne til indledning sige lidt om Kommissionens foreløbige tanker:

Ideen om en søjle blev første gang præsenteret af kommissionsformand Juncker i hans

tale til Europa-Parlamentet om Unionens tilstand sidste år. Medlemslandene er kommet

igennem krisen på forskellige måder og med forskellige konsekvenser. I nogle lande er

501

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

arbejdsløsheden desværre fortsat høj og risikoen for fattigdom stor. Det er ifølge Kommis-

sionen hensigten, at søjlen skal adressere de sociale konsekvenser af den økonomiske

krise. Kommissionen har som sagt udsendt en offentlig høring, som løber året ud. Alle har

i princippet mulighed for at svare på høringen

–

det gælder nationale myndigheder og par-

lamenter, f.eks. også dette udvalg, det gælder civilsamfund, eksperter og borgere.

Høringen er todelt:

Dels drejer den sig om 10 overordnede spørgsmål om fremtidige udfordringer på beskæf-

tigelsesområdet og det sociale område, og om, hvordan disse udfordringer bedst kan imø-

degås.

Dels består den af en skitse med 20 principper, som Kommissionen mener skal danne

grundlag for søjlen. Ifølge Kommissionen er ideen at kigge på områder, hvor EU gennem

tiderne har vedtaget lovgivning eller principper, eller hvor traktaten indeholder retningslinjer

og målsætninger for det europæiske samarbejde. Samlet set skal det så udgøre en ramme

for, hvor der kan være behov for fremadrettet at tage initiativ til nye eller tilpassede initiati-

ver. Principperne er meget bredt formuleret og omfatter emner som uddannelse, beskæfti-

gelsesindsats, løn, sundhed, ligestilling og vilkår på arbejdsmarkedet.

I forberedelsen af det danske svar har en række ministerier været inddraget og bidraget på

deres respektive ressort. Vi har naturligvis også hørt relevante organisationer og arbejds-

markedets parter, der ikke blot bidrager til regeringens arbejde

–

arbejdsmarkedets parter

afgiver også egne høringssvar direkte til EU-Kommissionen. Alle høringssvar fra de danske

organisationer er som sagt endnu ikke modtaget. Men af det, vi foreløbigt har modtaget,

fremgår det, at flere af organisationerne deler regeringens bekymring og linje.

For den danske regering er det helt afgørende udgangspunkt respekten for national kom-

petence. Med en mulig søjle hverken kan eller skal der lægges op til ny EU-kompetence,

ændringer i traktaten m.v. Det synspunkt understregede jeg meget stærkt på ministerråds-

mødet i Bruxelles i går. Flere af områderne, som Kommissionen trækker frem i høringen,

er netop områder under national kompetence. Fra dansk side mener vi desuden klart, at

søjlen grundlæggende bør udgøre en række fælles principper snarere end rettigheder. Det

er således ikke muligt at tilgå dette som en one size fits all-opgave. Vores arbejdsmarkeder

og socialmodeller varierer i EU, og derfor er det helt afgørende for regeringen, at arbejds-

markeds- og socialmodeller som den danske skal kunne rummes inden for søjlen. Den

danske model og parternes rolle og autonomi skal respekteres.

Søjlen må ikke skygge for, at landene skal bevare fokus på at sikre sunde offentlige finan-

ser og fortsat gennemføre og implementere arbejdsmarkedsreformer. Derfor kan det også

godt give mening at arbejde med benchmarking, så landene holdes op på handling og

fremdrift og kan lære af hinanden. Det er mere brugbart end fælles og ufleksible minimums-

standarder. Eftersom de politikområder, der berøres i skitsen til søjlen, har indflydelse på

forhold, der ikke alene vedrører eurolandene eller den fælles valuta, mener vi

–

og mange

af de øvrige lande

–

at alle medlemsstater skal kunne drøfte, hvad søjlen skal indeholde.

502

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Lad mig gøre det helt klart igen: EU skal ikke udvikle sig i retning af en social union. Det er

afgørende for regeringen, og derfor er det også skrevet ind i regeringsgrundlaget. Der skal

ikke flyttes yderligere kompetencer til EU på dette område. Vi ønsker ikke mere bindende

EU-regulering.

Det er ikke svaret på EU’s arbejdsmarkeds-

og beskæftigelsesmæssige ud-

fordringer, og det er ikke et godt tidspunkt at åbne op for diskussioner om traktatændringer.

På beskæftigelsesministrenes rådsmøde i Bruxelles i går var der som nævnt en drøftelse

af den mulige søjle. Jeg tog ordet som en af de første og fremlagde den danske holdning

ud fra den linje, jeg netop har præsenteret for udvalget. Flere andre lande støttede den

danske linje:

En række lande støttede, at nærhedsprincippet skal respekteres. Det gjorde bl.a. Tyskland,

Luxembourg, Bulgarien, Letland, Rumænien, Litauen og Polen.

Andre lande støttede, at søjlen skal drøftes af alle EU-lande. Det understregede bl.a. Sve-

rige, Rumænien, Kroatien, Finland og Irland.

Men der var også lande, der trak i en anden retning. Der var f.eks. nogle lande, der efter-

spurgte en mere ambitiøs søjle og en øget indsats på beskæftigelses- og socialområdet

fra EU’s

side.

Det gjorde eksempelvis Italien, Portugal, Grækenland, Belgien, Frankrig og

Spanien.

Det understreger kun, at der også i denne sag skal arbejdes hårdt for at sikre, at danske

interesser kan imødekommes i det videre arbejde med søjlen. Det er jeg naturligvis helt

opmærksom på.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi forventer at kunne sende det officielle danske svar

på høringen til Kommissionen medio december. Vi vil naturligvis oversende den danske

regerings høringssvar til Europaudvalget. Kommissionen forventes at fremlægge et forslag

til den sociale søjle i foråret 2017. Når vi kender forslagets præcise udformning, vender vi

selvfølgelig tilbage til udvalget. I øjeblikket er det som sagt en høring ud fra en lang række

spørgsmål, der skal inspirere Kommissionen til det videre arbejde.

Rasmus Nordqvist

sagde, at ministeren mest talte om, hvad den sociale søjle ikke skulle.

Men hvad kunne man bruge den til, og hvilke perspektiver så regeringen i den? Han bad

ministeren uddybe, hvad han mente med at arbejde ud fra benchmarking med hensyn til

rettigheder og principper. Nogle partier talte om europæiske minimumslønninger, og hvor-

dan mente regeringen at det hang sammen med den sociale søjle?

Finn Sørensen

sagde, at man også på mødet dagen før havde diskuteret udstationerings-

direktivet. Ville ministeren orientere om, hvad der var blevet drøftet på det punkt? Det lå

Folketinget meget på sinde, at der ikke skete ændringer af direktivet, som greb ind i den

nationale kompetence til at definere løn. I forlængelse af sit skriftlige paragraf 20-spørgs-

mål spurgte Finn Sørensen, om ministeren var opmærksom på de ændringsforslag, der

503

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

var kommet fra LO, FTF og AC i et fælles høringssvar. De tre forbund mente, at udstatio-

neringsdirektivet skulle rettes til: Ud over de to velkendte forslag om at sikre national kom-

petence for løndefinition og ansættelse af vikarer var der også det rigtig gode forslag at slå

helt fast, at udstationeringsdirektivet var et minimumsdirektiv. Derfor skulle landene have

ret til at stille nøjagtig de samme krav om løn- og arbejdsvilkår til udstationerede virksom-

heder som til danske. Det havde man ikke i dag på grund af Lavaldommen.

Om den sociale søjle sagde Finn Sørensen, at hvis Kommissionen faktisk foreslog en so-

cial søjle, havde det været værd at diskutere. Når man så ud over Europa på massear-

bejdsløsheden og den voksende fattigdom, nedskæringer i velfærden osv., var der i høj

grad brug for noget socialt. Problemet var, at det ikke var en social søjle, Kommissionen

forslog, men derimod at EU skulle have lov til at blande sig i medlemslandenes lovgivning

på en række nye områder for at sikre gennemførslen af

ØMU’en.

Han bad ministeren be-

kræfte, at det var søjlens overordnede formål. Man kunne spørge grækerne, portugiserne,

spanierne, irlænderne og for den sags skyld også danskerne om, hvad de mente om euro-

politikken. Kunne ministeren bekræfte, at Kommissionen lagde op til ændringer af EU-lov-

givningen på en række områder? Det var han i så fald enig med ministeren i at man skulle

afvise. Man skulle ikke have mere EU-indblanding i lønforholdene i Danmark. Hvorfor fik

Kommissionen ikke bare besked på at pakke det væk?

Formanden

gjorde Finn Sørensen opmærksom på, at udstationeringsdirektivet lå lidt uden

for dagsordenen. Det var op til ministeren, om han ville svare på spørgsmål om det.

Carsten Kudsk

roste regeringen for at melde så tidligt ud. EU skulle blande sig udenom.

Den danske model fungerede simpelt hen fantastisk, og det var nok også derfor, at mange

EU-borgere stod og bankede på Danmarks dør. De kunne se, man havde en fantastisk

model med børnepenge og andet. Som Finn Sørensen også havde sagt, kunne Danmark

godt vise andre EU-lande, hvordan man gjorde her, men hvis EU begyndte at pille ved

arbejdsmarkedets parters aftaleret, skulle der meldes klart ud, at Danmark ikke ville gå

med til det.

Jan E. Jørgensen

spurgte til ministerens holdning til minimumslønninger. Henrik Sass

Larsen havde i Berlingske Tidende under overskriften ”foreslår minimumsløn til alle”

udtalt

at det var ”nødvendigt at sikre en minimumsløn til alle i hele Europa og mindstestandarder,

så landene ikke kan udkonkurrere hinanden på dårlige arbejdsforhold og lavtløn.” Hvad

kunne europæisk minimumsløn betyde for Danmark?

Beskæftigelsesministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det positive var, at man kunne

lære af hinanden. Men det var vigtigt at slå fast, at EU-landene var meget forskellige på

arbejdsmarkedsområdet. Den danske model, man har brugt mange år på at udvikle, og

som mindede om den svenske model, gjorde, at man havde et velfærdssamfund, der var

helt anderledes indrettet end det græske, portugisiske eller rumænske. Der var nogle ting,

der ikke kunne sammenlignes med samtlige europæiske landes måde at gøre det på. Man

havde allerede en erfaringsudveksling, som man havde vedtaget forskellige ting om. Der

hvor det blev vanskeligt, var hvis man direkte eller indirekte kom til at tage initiativer, der

504

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

satte den danske model under pres. Det var han meget bekymret for. Det var de indirekte

tiltag, der kunne underminere det, man kæmper for i Danmark. Ministeren havde selv op-

levet, hvordan den danske beskyttelse af grundvandet var blevet truet på grund af nogle

nye regler, der ikke tog højde for danske synspunkter.

Ministeren sagde, at regeringen ikke var tilhænger af minimumslønninger.

Ministeren svarede Finn Sørensen, at man godt kunne sige til Kommissionen, at den skulle

stoppe, men det var ikke ham, der styrede Kommissionen, og han kunne ikke forhindre den

i at tage de initiativer. Men man kunne sige til den, det var en forkert vej at gå. Det var ikke

altid, Enhedslisten og regeringen var enige, men her kunne de nok være enige om at sikre

den danske arbejdsmarkedsmodel.

Høringen var relativt bred og tog afsæt i en lang række ting. Der var endnu intet forslag,

men man forventede, at det ville komme, for Juncker havde selv sat det i gang.

Ministeren svarede på Finn Sørensens spørgsmål om udstationeringsdirektivet, at det var

et klassisk trick at lokke en ud i noget, man ikke har forberedt sig til. Han ville gerne besvare

det skriftligt. Positionerne var låste, og han forventede ikke, at man ville nå frem til politisk

enighed

–

heller ikke under det næste formandskab. Ministeren var hundrede procent ind-

stillet på at kæmpe for, at man hverken direkte eller indirekte satte den danske model under

pres. Det var man bekymret for ud fra det, der lå på bordet nu. Han havde været meget

klar i sin kommunikation efter gårsdagens rådsmøde. Ministeren havde også haft lejlighed

til at drøfte sagen med LO.

Ministeren takkede Dansk Folkeparti for en meget klar tilkendegivelse. Ikke mange mente,

at EU skulle betyde mere på det område.

Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at regeringen var lodret imod minimumslønninger i

EU, som ville have dramatiske konsekvenser for de danske virksomheder og det danske

velfærdssamfund. Han vidste heller ikke, hvem der skulle beslutte, hvad minimumslønnin-

gen skulle være. Den idé ville regeringen aldrig komme til at støtte.

Finn Sørensen

roste ministeren for at svare på spørgsmålet om udstationeringsdirektivet.

Det så svært ud. Det var en sag, der optog Enhedslisten meget, og det var ikke et forsøg

på at fange ministeren i noget som helst. Han så frem til det skriftlige svar på, hvad mini-

steren mente om LO, FTF og AC’s ændringsforslag. Finn Sørensen syntes, det var et godt

stykke arbejde, og han opfordrede alle udvalgsmedlemmer til at sætte sig grundigt ind i

det.

Finn Sørensen mente, at ministeren ville blive nødt til at indrømme, at dette forslag ikke

bare var en social søjle. Det indgik i en større sammenhæng, hvor formålet var at få en

dybere gennemførelse af

ØMU’en,

som nogle elsker, mens andre hader den

–

herunder

det store flertal af Sydeuropas befolkninger og andre, som var blevet ramt af den. Det var

vigtigt at få frem i diskussionen, så det ikke kom til at fremstå, som om Kommissionen var

505

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

vældig social. Finn Sørensen var helt enig med ministeren i, at EU ikke skulle lovgive om

mindsteløn. Det var noget, arbejdsmarkedets parter skulle aftale. Det ville være helt barokt

at støtte sådan et synspunkt, samtidig med at man i forbindelse med udstationeringsdirek-

tivet slås for at bevare den nationale kompetence til at definere løn. Derfor forstod han ikke

den udmelding, der var kommet fra en ledende socialdemokrat.

Det, Kommissionen lagde op til, var meget vidtgående. De 20 principper, Kommissionen

ville have indeholdt i søjlen, og som de senere i oplægget foreslår at lave EU-lovgivning

om, var virkelig følsomme områder. Det var f.eks. spørgsmålet om ansættelsesvilkår og

løn, minimumsindkomst, sociale ydelser og tjenester, sundhed og sygdomsydelser, pensi-

oner, arbejdsløshedsydelser, invaliditetsydelser, langtidspleje, børnepasning, adgang til

bolig og andre grundlæggende ydelser. Det var tydeligt, at Kommissionen var i gang med

at forberede lovgivning, der skulle regulere disse ting. Det skulle EU ikke, det var han og

udvalget enige om.

Finn Sørensen efterlyste en forklaring på, hvor vidtgående det, Kommissionen lagde op til,

var. Rådet var vel en slags arbejdsgiver for Kommissionen, så hvis de protesterede, måtte

Kommissionen vel rette sig efter det. At man skulle respektere den danske model, havde

man også sagt i 1972, da Danmark blev meldt ind i EF. Men det havde altså ikke forhindret

Domstolen i at gribe ind i konfliktretten og på forskellige områder give besked om, at de

modeller man har herhjemme, ikke er tilfredsstillende, f.eks. i forbindelse med implemen-

teringen af arbejdstidsdirektivet. Det var der adskillige eksempler på. Derfor var man nødt

til at tale med store bogstaver og samle så mange lande som overhovedet muligt.

Peter Hummelgaard Thomsen

kvitterede for ministerens svar om udstationerings-direkti-

vet. Der var en velvilje i ministerens svar, der ikke havde været til at høre hos hans forgæn-

ger. Det ville Socialdemokratiet gerne samarbejde med regeringen om, for det optog dem

meget. Flere havde citeret Socialdemokratiets gruppeformand, men der var ingen der

havde fremlagt et forslag om en europæisk mindsteløn. Det omtalte interview handlede

om, hvad der gik galt i Europa for tiden, og Peter Hummelgaard Thomsen troede alle var

enige om, at det var det nedadgående pres på lønninger og arbejdsvilkår i hele Unionen.

En mulig løsning kunne være, at man i de lande, hvor man i forvejen lovgav om den slags,

også havde en fælleseuropæisk lovgivning.

Det var fascinerende, at Finn Sørensen på den ene side gjorde sig til talsmænd for de

arbejdsløse i Sydeuropa og på den anden side blankt afviste de initiativer, Kommissionen

kom med. Der var endnu ikke taget stilling til, om der skulle være lovgivning, retningslinjer

eller målsætninger. Virkeligheden var, at mange af dem, der led under den økonomiske

krise og de strukturelle tendenser til at øge uligheden og det nedadgående pres på arbejds-

vilkårene, ville have gavn af disse initiativer. Enhedslisten jublede også, da Storbritannien

meldte sig ud af EU, selv om det formentlig fik den konsekvens, at briterne ville miste en

lang række af de rettigheder, de havde nu gennem EU-lovgivningen. Det var bare ment

som en bemærkning, ikke som et spørgsmål til ministeren.

506

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Formanden

opfordrede til, at man afstod fra alt for megen intern diskussion i udvalget, nu

man havde inviteret ministeren i samråd.

Erling Bonnesen

var glad for, at ministeren var fremme i skoene i denne sag. EU skulle

ikke udvikle sig til et socialkontor. Nallerne væk, var han lige ved at sige. Fra sin tid i er-

hvervslivet havde han gode erfaringer med den frie forhandlingsret mellem lønmodtager-

organisationer og arbejdstagerorganisationer. Det var en del af sammenhængskraften i det

danske samfund. Hvis man virkelig skulle nå til det, ville det ikke bare sætte den danske

model under pres, men smadre den, for man kunne ikke bare vælge nogle dele fra og

andre dele til. Erling Bonnesen var glad for, at ministeren var i kontakt med arbejdsmarke-

dets parter. Danmark var glad for og stolt af sin velfærd, og det her ville udhule den. Nær-

hedsprincippet betyder netop, at hvert land løser de ting, de er bedst til. Og i Danmark var

man bedst til at lave dansk arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik. Derfor burde man trække

en klar streg i sandet.

Jan E. Jørgensen

sagde til Peter Hummelgaard Thomsen, at det ikke kom som den store

overraskelse, at der ikke lå et færdigt socialdemokratisk forslag

–

det gjorde der sjældent.

Han fik ikke helt fat på, om Socialdemokratiet var enige med deres gruppeformand. Hvis

man forestillede sig, at der var minimumslønninger i EU, kunne de sagtens være lavere

end det overenskomstmæssigt fastsatte lønniveau i Danmark. Ville man i så fald kunne

komme efter en arbejdsgiver, der aflønnede

højere end EU’s minimumslønninger, men

lavere end overenskomsten på området?

Carsten Kudsk

sagde, at den danske model havde gjort, at Danmark havde klaret sig fint

igennem krisen, fordi man havde haft nogle virksomheder, der kunne sige til medarbej-

derne, at hvis de holdt igen med lønkravene, ville virksomheden overleve. Hvis en spansk

virksomhed sagde sådan til sine medarbejderne, ville de skrige af grin. Det fantastiske ved

den danske model var, at man stolede på hinanden. Han opfordrede ministeren til at tage

et engelsk flag med til mødet og spørge, hvorfor englænderne blev frustrerede. Det skyld-

tes jo, at der kom nogle ind i deres land, som tog deres arbejde og ødelagde deres sociale

rettigheder. Han syntes EU snorksov, når de troede, der skulle mere og ikke mindre EU til.

Finn Sørensen

var nødt til at slå fast, at englænderne ikke mistede nogle rettigheder, som

de ikke selv kunne indføre nationalt og gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter i

Storbritannien. EU havde ikke været den store redning for den britiske befolkning. Hvis det

havde været tilfældet, havde de nok ikke stemt for Brexit.

Finn Sørensen spurgte, om ministeren kunne se nogle tegn på, at Kommissionens forslag

ville være til gavn for de portugisiske og sydeuropæiske arbejdere, som Peter Hummel-

gaard Thomsen mente. Eller var det overordnede formål at styrke ØMU’en, som var snæ-

vert bundet op på den nedskæringspolitik, der havde ramt sydeuropæiske arbejdere?

Christian Juhl

sagde, at man stod ved en skillevej. Det var befriende at høre Venstre sige

”hold

nallerne væk.” Han var ikke så sikker på, at den danske model var så super længere.

Den var godt slidt efter de sidste 20 år, hvor EU havde blandet sig. Var ministeren ikke enig

507

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

i, at en mere centralistisk union og skrappere krav på alle områder i højere grad var en

trussel, end det var en fordel, og i, at mere solidariske løsninger til f.eks. Sydeuropa på det

økonomiske område kunne hjælpe de arbejdsløse og de arbejdere der?

Christian Juhl henviste til den nordiske ministererklæring om den sociale søjle. Han ville

gerne have uddybet

følgende citat: ”I udformningen af søjlen er det

vigtigt at bevare fokus

på holdbare offentlige finanser.” Hvis det var mere stram økonomisk politik, var han ikke

sikker på, de sydeuropæiske arbejdere havde gavn af det.

Hans Andersen

sagde, at gruppeformanden fra Socialdemokratiet havde været ude med

forskellige synspunkter. Det ene var, at den frie bevægelighed skulle begrænses. Han

spurgte ministeren, hvor mange arbejdspladser i Danmark, der var afhængige af det indre

marked. Ministeren kunne eventuelt svare skriftligt. I øjeblikket konkurrerede alle lande på

lønniveau, sagde Peter Hummelgaard Thomsen, men var lønniveauet i EU generelt ikke

steget de sidste 10-15 år? Det handlede altså ikke om, at der var en konkurrence mod

bunden. Eksempelvis var der i Polen en massiv reallønsfremgang, hvad der var positivt for

polakkerne og for de danskere, hvis arbejde var afhængigt af eksport til Polen.

Beskæftigelsesministeren

svarede Finn Sørensen, at der i grund- og nærhedsnotatet

stod tre ting: ”Den europæiske søjle for sociale rettigheder skal ifølge Kommissionen

tjene som referenceramme til at undersøge de deltagende medlemslandes resultater på

det beskæftigelsesmæssige og sociale område, 2. understøtte reformprocesser på natio-

nalt plan og 3. fungere som rettesnor for fornyet konvergens inden for euroområdet.”

Man

forventede, at det ville blive fremsat samtidig med eller som led i hvidbogen om styrkelse

af ØMU’en med afsæt i øget konvergens i euroområdet, fordi krisen havde ramt landene

meget forskelligt.

Ministeren ville ikke kommentere udvalgets interne diskussion.

Ministeren svarede på Finn Sørensens spørgsmål om, hvorfor man ikke bare sagde, man

ikke gad være med, at der kunne være ting, man var meget imod, men som man ville prøve

at påvirke. Det var vel også Enhedslistens grund til at være til stede nu og søge indflydelse

på regeringens politik, selv om de var lodret imod den. Regeringen ville søge indflydelse,

når Kommissionen kom med noget. Det ville de gå sammen med andre lande om. Det var

meget vigtigt at samle ligesindede lande og opbygge alliancer. Det var han startet på dagen

inden, og det ville han bruge mange kræfter på i det nye år. Der ville også være sammen-

faldende interesser med hensyn til dele af udstationeringsdirektivet og Kommissionens

overvejelser om velfærdsydelser.

Ministeren planlagde et møde i januar med sin tyske kollega, et med de nordiske kolleger

og et besøg i Østrig, som også var et vigtigt land på nogle af disse felter. Han ville komme

til at have en omfattende konsultation med en lang række lande. Ministeren håbede, Euro-

paudvalget og kommissær Marianne Thyssen ville få lejlighed til at mødes, når hun kom til

Danmark i starten af 2017. Hun ville have godt af at mødes med nogle parlamentarikere,

508

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

der kunne forklare deres synspunkter. Kommissæren var lydhør, men blev konfronteret

med mange forskellige interesser på daglig basis.

Ministeren takkede Peter Hummelgaard Thomsen for hans kommentarer til udstatione-

ringsdirektivet. Han ville ikke blande sig i fortolkningen af interviewet med Socialdemokra-

tiets gruppeformand.

Ministeren svarede Erling Bonnesen, at EU ikke skulle udvikle sig til en social union. Der

var brug for en meget klar kommunikation. Det var vigtigt at lave alliancer allerede nu, inden

forslaget eventuelt blev fremsat. Høringen spændte over mange forskellige ting, og derfor

vidste man heller ikke, hvor det bragte Kommissionen hen.

Ministeren var uenig med Christian Juhl i, at man var ved en skillevej. Danmark var af-

hængig af det indre marked, og det ville gå hårdt ud over Danmark, hvis man bare levede

som en isoleret ø. Men man skulle stadig være opmærksom på, at samarbejdet ikke bare

skulle køre af sted med en. Det ville være ministerens meget klare budskab, at det, der

vedrørte det danske velfærdssamfund, ikke skulle kompromitteres. Der var forskellige ting

på EU-området, der havde presset Danmark og det solidariske velfærdssamfund, og som

kunne komme til at gøre det igen. Det var de enige om. Ministeren mente også, de var et

bredt flertal, der var relativt enige om at kæmpe den kamp.

Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at han ville besvare hans spørgsmål skriftligt. Han

ville gerne have det stillet skriftligt, hvis der skulle lægges flere parametre ind.

Ministeren gav Carsten Kudsk ret i, at man stolede på hinanden i Danmark. Det havde gjort

det danske arbejdsmarked meget robust, ikke mindst under den finanskrisen, hvor der var

blevet udvist stor ansvarlighed for at holde hånden under beskæftigelsen. Det skyldtes nok

også den erhvervsstruktur, man havde i Danmark med mange familieejede virksomheder

og private virksomheder, som ikke behøvede at trække kapital ud, men havde valgt at in-

vestere i krisetider. Der var mange årsager til, at Danmark var kommet igennem krisen på

en ansvarlig måde med en ansvarlig økonomisk politik. Den havde Dansk Folkeparti også

været med til at tage ansvar for.

Ministeren svarede Hans Andersen, at han var helt enig i, at den frie bevægelighed var en

forudsætning for Danmarks økonomiske vækst. Der var nogle dage forinden kommet et

forskningsresultat, der slog fast, at den arbejdskraftsreserve, der kom til Danmark, var med

til at sikre, at job blev udført. Man kunne gøre mere for at få danskere, der står til rådighed

for arbejdsmarkedet, til at tage de job.

Ministeren ville sende et skriftligt svar på spørgsmålet om udviklingen af reallønsniveauet

fra 2005 til nu i alle europæiske lande.

Formanden

kvitterede for tilsagnene om skriftlige svar.

509

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16

12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016

Mødet sluttede kl. 13.13.

510