EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 360
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 14. december

Mødet startede kl. 11.12

Vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Carsten Kudsk (DF), Jan E.

Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Peter Hummelgaard

Thomsen (S) og Søren Søndergaard (EL).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd og uformelt EU-27-topmøde

den 15. december 2016

Det Europæiske Råd 15-16/12-16

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 15-16/12-16

–

bilag 4 (revideret udkast til

konklusioner)

Det Europæiske Råd 15-16/12-16

–

bilag 5 (udkast til erklæring

fra uformelt EU27-møde i Bruxelles 15/12-16)

Statsministeren

sagde, at der den følgende dag ville være møde i Det Europæiske Råd.

Efter mødet var der en arbejdsmiddag for de 27 EU-lande om de kommende forhandlin-

ger med Storbritannien. Det var et kort endagsmøde, et forretningsmæssigt topmøde

kunne man kalde det, med fokus på at give fremdrift til de prioriteter for EU, som blev

fastlagt i Bratislava: migration, sikkerhed, vækst og arbejdspladser. Der var ikke lagt op til

store nye beslutninger, og for en gangs skyld var der heller ikke nogen større europæisk

krise på dagsordenen. Statsministeren mente, at migration og sikkerhed ville komme til at

fylde mest.

Migration/asylsøgning

Statsministeren:

Hvad angår migration, er der fortsat meget arbejde at gøre, selv om vi

heldigvis står et helt andet sted, end vi gjorde for 1 år siden. Jeg tror, at der vil være fokus

på tre emner: EU-Tyrkiet-aftalen, migrationspartnerskaber og Kommissionens forslag til

reform af det fælles asylsystem.

For så vidt angår EU-Tyrkiet-aftalen, har lukningen af Vestbalkanruten medført et drastisk

fald i antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Grækenland. Det er positivt, og

derfor vil vi på topmødet bekræfte aftalen og drøfte, hvordan vi kan sikre, at den fortsat

bliver overholdt af begge parter. Jeg havde selv lejlighed til at mødes med den tyrkiske

premierminister, Binali Yildirim, i Ankara i weekenden. Jeg blev efterladt med det indtryk,

at man også fra Tyrkiets side står ved aftalen.

523

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

14. Europaudvalgsmøde 14/12-2016

For så vidt angår migrationspartnerskaber, kan vi glæde os over, at arbejdet, som jo er

baseret på princippet om noget for noget, skrider fremad. Der er udvalgt fem prioritets-

lande, og de erfaringer, man har gjort sig indtil nu, tror jeg kan danne grundlag for en se-

nere udvidelse af kredsen af lande. Det vil vi fra dansk side støtte fuldt ud.

Dernæst forventer jeg, at der vil være en diskussion om Kommissionens forslag til reform

af det fælles asylsystem. Det er et forslag, der er omfattet af det danske retsforbehold,

men vi har en parallelaftale om Dublin og Eurodac-samarbejdet, og jeg vil benytte lejlig-

heden til at opfordre til, at vi prøver at tænke nyt på området. Vi skal lette presset på Eu-

ropas ydre grænser, og vi skal sørge for at underminere menneskesmuglernes forret-

ningsmodel. Derfor bør vi over tid bevæge os hen imod et system, hvor vi har så meget

kontrol over de ydre grænser, at vi ikke ser en spontan asylsøgning mod Europa. I stedet

kan man have sikre faciliteter på den anden side af den ydre grænse, hvorfra man i et vist

omfang kan løfte folk ind i Europa.

På den måde kan vi flytte os væk fra et system, der understøtter menneskesmuglernes

kyniske forretningsmodel. Der er selvsagt lang vej igen, og der vil være et hav af prakti-

ske og juridiske spørgsmål, som skal afklares og drøftes. Det vil tage tid, men det rokker

ikke ved, at det er fornuftigt at komme i gang med debatten, og jeg noterer mig, at den

vokser frem i en række europæiske lande.

Kenneth Kristensen Berth

havde noteret sig, at statsministeren igen rundede den del af

regeringsgrundlaget, der gik på, at man ikke længere skulle acceptere den spontane

asylansøgning, men i stedet hente folk i nærområderne. Skulle statsministerens opbak-

ning til det synspunkt tolkes som støtte til det velkendte tyske synspunkt om, at de euro-

pæiske lande i større omfang skulle hente syrere og andre direkte i Tyrkiet for derefter at

omfordele dem i Europa? Tyskland havde forsøgt at få opbakning til det igennem længe-

re tid. Regeringen havde vel også overvejet, hvor mange mennesker man ville give ad-

gang til at komme til Danmark, hvis man fik sat en prop i hullet i Middelhavet. Det var

umiddelbart lettere at søge asyl i Danmark, hvis man kunne gøre det på en dansk am-

bassade eller ved et checkpoint i Libyen. At det var nemmere, kunne jo medføre, at der

kom flere, der ville anmode om asyl. Havde regeringen gjort sig tanker om, hvorvidt tallet

skulle være inden for rammen af FN-kvoteflygtninge, eller om det var yderligere f.eks. 100

eller 1.000 personer, der skulle inviteres indenfor i Danmark uden at krydse Middelhavet?

Statsministeren

vidste ikke, om der var tale om en bevidst misforståelse fra Kenneth

Kristensen Berths side. Sigtet var at beskytte de ydre grænser og give udtryk for den visi-

on, som han ellers mente, at han og Kenneth Kristensen Berth var enige om: Man skulle

tage et opgør med de spontane asylansøgninger og den vilkårlighed, man oplevede, hvor

folk via mennesmuglere kom til Europa og bevægede sig rundt, indtil de ved et tilfælde

indgav en asylansøgning i f.eks. Danmark. Man skulle have ryddet op i det og finde frem

til den mest effektive måde, som ultimativt kunne resultere i, at der ikke var mulighed for

at komme ind i Europa, med mindre man havde et legalt opholdsgrundlag. Det betød, at

man var nødt til at opbygge partnerskaber, som det EU havde med Tyrkiet, hvor man

sørgede for, at folk, der var på flugt, fik mulighed for et helle, som ikke var til stede i Eu-

524

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

14. Europaudvalgsmøde 14/12-2016

ropa. Det ville betyde, at man kunne hjælpe mange flere med de ressourcer, der var af-

sat, og at det ville være op til det enkelte EU-land at vurdere, hvor mange flygtninge det

ville huse. Statsministeren havde ikke taget stilling til antallet. Da han blev statsminister,

var tallet allerede for højt ifølge ham, derefter blev det endnu højere, da der i 2015 gik hul

på Europa. Siden da havde man kæmpet med at bringe antallet af flygtninge ned, og i

2016 havde der kun været godt 6.000 ansøgere mod de godt 20.000 året før. Det gik alt-

så den rigtige vej. Hvis man kunne nå dertil, hvor der ikke var spontane ansøgere, kunne

man tage en diskussion om, hvor mange UNHCR-kvoteflygtninge man skulle tage. Dan-

mark havde historisk set modtaget 500 personer i en situation, hvor der også var spon-

tanansøgere. Han ville ikke udelukke, at hvis antallet af spontane ansøgere blev lig nul,

kunne det medføre en villighed til at øge antallet. Det var dog en teoretisk diskussion, for

forudsætningerne var ikke til stede. Det handlede om at få skabt den forudsætning, at

Europa selv kan beslutte, hvem og hvor mange man ønsker at modtage.

Claus Kvist Hansen

henviste til statsministerens brug

af den dækkende metafor ”gået

hul på Europa”. Normalt ville man fare hen for at lappe det, men her kneb det

med farten.

Han havde svært ved at overskue, hvilke initiativer der skulle gennemføres. Var det EU-

systemets manglende vilje, eller var det evnen til at sikre de ydre grænser, der mangle-

de? Eller var det begge dele?

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det ikke var en bevidst misforståelse, men en inte-

resse for statsministerens synspunkt. Hvis statsministeren skulle være i tvivl, måtte han

understrege, at de delte opfattelsen af, at grænserne skulle tætnes yderligere, og at en

situation uden spontane asylansøgninger i Danmark ville være god. Som det var blevet

fremlagt, virkede det dog, som om regeringen forestillede sig en anden måde at søge

asyl i Danmark på, som inkluderede muligheden for at søge asyl uden for landets græn-

ser. Det var de ikke enige om. Danmark skulle modtage UNHCR-flygtninge, men han var

imod at modtage flygtninge i den forstand, at de kan gå på ambassaden og bede om

asyl. Den tyske regering havde haft en ambition om at skulle lette Tyrkiet for nogle af de

opgaver, de havde, ved at tage folk fra Syrien og flytte dem til europæiske lande, så de

slap for turen over Det Ægæiske Hav. Var det en ambition, som statsministeren i den nu-

værende situation kunne skrive under på?

Jan E. Jørgensen

bad statsministeren redegøre for den aftale, som EU var ved at indgå

med Mali som led i partnerskabsaftalerne.

Statsministeren

havde ikke kendskab til detaljerne for EU-Mali-aftalen og kunne dermed

ikke gøre status over den mulige aftale. Der var stillet en række spørgsmål til udlændin-

ge- og integrationsministeren, og han ville henvise til hende som ressortminister. Det var

hensigten at indgå partnerskabsaftaler med fem udvalgte afrikanske lande. På den måde

kunne man sikre, at den økonomiske bistand, der kunne være med til at give et håb for

fremtiden for landenes befolkninger, blev modsvaret af de samme landes villighed til at

tage egne statsborgere retur. Man så de første konturerer, og dem bakkede man fuldt op

om fra dansk side. I takt med at man høstede erfaringer, så statsministeren også meget

gerne, at man udvidede samarbejdet til også at inkludere flere afrikanske lande.

525

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

14. Europaudvalgsmøde 14/12-2016

Statsministeren var med på, at det forekommer logisk at lappe et hul så hurtigt som mu-

ligt. Problemet var bare, at lappegrejet ikke kun var i egne hænder, og at hullet kunne

betragtes fra to sider. Det var ikke realistisk at tro, at man kunne nøjes med at stoppe det

på den europæiske side. Man kunne næsten ikke forestille sig, hvad der skulle til af mure,

pigtråd, militær og brutalitet, hvis man ville lukke hullet uden at samarbejde med dem på

den anden side. Kontrollen ved de ydre grænser hvilede altså på et samarbejde, og det

var Tyrkietaftalen et godt eksempel på

–

med alle de problemer, der også fulgte med den.

Man måtte konstatere, at aftalen havde virket efter hensigten om at begrænse antallet af

flygtninge og migranter ind i EU. I oktober 2015 ankom der 200.000 mennesker via Det

Ægæiske Hav, i oktober 2016 kom der kun 3.500. Det var immervæk en forskel, og det

var vel at mærke i en situation, hvor Tyrkiet var det land i verden, der husede fleste flygt-

ninge, nemlig ca. 3 millioner. På trods af de problemer, som Tyrkiet oplevede med et ny-

ligt kup og terrornedslag i kølvandet på, at Tyrkiet havde lukket grænsen i Syrien, var det

alligevel lykkedes at indgå aftalen.

Statsministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at EU-Tyrkiet-aftalen blev drevet frem

af en mekanisme, der gik på, at Tyrkiet forpligtede sig til at tage folk tilbage, der var

kommet via Det Ægæiske Hav, og at EU i så fald skulle tage en anden flygtning i Tyrkiet

ind i EU. Det var muligvis en for åben analyse, men man måtte forstå, at EU-landenes

bekymringer om flygtningepres på eget land også gjorde sig gældende i Tyrkiet. Tyrkiske

politikere havde også brug for at kunne forklare over for den tyrkiske befolkning, hvorfor

man indgik en aftale, der forpligter landet til at beholde de 3 millioner flygtninge i Tyrkiet.

Måske kunne en enkelt tyrkisk vælger finde på at sige, at der da måtte være en nemmere

løsning. Aftalen var baseret på noget for noget og på princippet om, at hvis folk alligevel

kom over, udvekslede man 1:1. Det var ikke mange, der var sendt retur, og aftalen havde

virket efter hensigten om at sikre, at tilstrømningen var meget lavt.

Statsministeren mente, at man i Europa nu var mere enige om den fremtidige løsning: så

meget kontrol over de ydre grænser som muligt, så de tilfældige flow stopper - og, at

dem, der kom, kom på baggrund af en beslutning i EU-landene. Ræsonnementet havde

vundet indpas på forskellige tidspunkter i EU-landene. Buddet i 2015 var

–

og som stats-

ministeren hele tiden havde udtrykt stor bekymring over

–

at man skulle starte med at

tage stilling til, hvordan man skulle fordele og tage imod de mennesker, der kom til Euro-

pa. På den måde ville man udvise solidaritet, og når man havde fået styr på fordelingen,

kunne man tale om de ydre grænser. Det var den omvendte rækkefølge at tage tingene i,

men det var baggrunden for, at Danmark havde budt ind med at ville modtage 1.000

flygtninge. Efter statsministerens mening havde man brugt for meget tid på at tale om,

hvordan man skulle fordele flygtningene i stedet for at løse problemet ved de ydre græn-

ser. Debatten havde flyttet sig siden, og den tyske debat matchede langt hen ad vejen

tankegangen om, at Europa var nødt til at få kontrol over eget territorium. Det var første

og sidste forudsætning for alle de andre diskussioner om, hvor mange man skulle tage

imod, hvem, hvordan, nationalitet, vilkår, opholdets varighed etc. Den debat gav først for

alvor mening, hvis man havde skabt forudsætningen for den.

526

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

14. Europaudvalgsmøde 14/12-2016

Carsten Kudsk

henviste til listen over de lande, som de enkelte EU-lande anså for at

være sikre. Man talte om et fælles sted, hvor folk kunne søge asyl, men hvordan ville

man håndtere det, når flere lande i Europa anerkendte mange afrikanske lande som sik-

re? Danmark havde ingen afrikanske lande på listen. Kunne man ikke komme i den situa-

tion, at mange afrikanske borgere ville vælge at søge asyl i de lande, som ikke havde

dem på deres sikre liste? Havde man planer om at lave en fælles liste over, hvilke lande

EU betragtede som sikre eller ikkesikre lande?

Statsministeren

mente, at spørgsmålet lå på kanten af rådsmødedagsordenen og hen-

viste til udlændinge- og integrationsministeren for et mere fyldestgørende svar. EU arbej-

dede på at have fælles lister over sikre tredjelande, men Danmark havde et forbehold på

den del af EU-samarbejdet og var derfor ikke en del af det. Hvordan man arbejdede på at

definere status for de forskellige afrikanske lande var ikke en del af statsministerens pa-

ratviden, og han henviste også her til udlændinge- og integrationsministeren.

Sikkerhed/forsvar

Statsministeren:

Punktet om sikkerhed handler om, hvad vi kan gøre for at styrke be-

kæmpelsen af terror og kriminalitet inden for EU. Det handler også om, hvordan vi kan

øge evnen til at imødegå truslen udefra mod vores sikkerhed.

Jeg forventer, at vi på topmødet vil understrege behovet for at prioritere det lovgivnings-

mæssige arbejde med at styrke den indre sikkerhed. Det gælder ikke mindst forslagene

om en mere effektiv kontrol af de eksterne grænser, bl.a. forslaget om et elektronisk rej-

seregistreringssystem, så man på forhånd kan kontrollere rejsende, der er fritaget for vi-

sumpligt, og om nødvendigt nægte dem indrejse. Det er noget, som vi fra dansk side støt-

ter varmt.

I forhold til ekstern sikkerhed forventer jeg, at vi vil have en drøftelse af, hvordan vi i Eu-

ropa i fremtiden i højere grad tager vare på vores egen sikkerhed gennem øget samar-

bejde på forsvarsområdet. Det er selvsagt en diskussion, som langt hen ad vejen også er

berørt af et dansk forbehold, nemlig forsvarsforbeholdet. Ikke desto mindre er det en re-

levant drøftelse, hvor vi bl.a. skal følge op på EU-NATO-erklæringen fra i sommer, hvor

man vedtog konkrete punkter for et styrket samarbejde mellem EU og NATO.

Jeg forventer en første drøftelse af Kommissionens meddelelse om en europæisk hand-

lingsplan for forsvarsområdet. Det formål, man har skitseret her, er en plan for at under-

støtte en innovativ og konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri. Der lægges op til en

række initiativer på europæisk niveau: styrke det indre marked på forsvarsområdet, støtte

små og mellemstore virksomheder i forsvarssektoren

–

noget, vi også vil have glæde af i

Danmark

–

etablere et forskningsprogram om forsvarsteknologier og fremme EU-

landenes fælles investeringer i og anskaffelse af forsvarskapaciteter. Der er hverken tale

om, at EU’s budget skal anvendes

til at indkøbe forsvarsmateriel, eller om, at vi opbygge

en EU-hær,

men der er god fornuft i et tættere samarbejde om at styrke EU’s forsvarska-

527

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

14. Europaudvalgsmøde 14/12-2016

paciteter og forbedre vilkårene for europæisk forsvarsindustri med fokus på de små og

mellemstore virksomheder. Det vil også være til gavn for Danmark, når man ser på nogle

af de kompetencer, der er i dansk industri på det her felt. Det er endnu uklart, hvordan

samarbejdet skal udformes, men jeg forventer dog, at dele af det vil være omfattet af for-

svarsforbeholdet.

Vi skal også vedtage konklusioner om en række økonomiske spørgsmål. Først og frem-

mest forventer jeg, at vi vil byde en forlængelse af udvidelsen af Den Europæiske Inve-

steringsfond (EFSI) velkommen. Jeg synes, det er positivt, at EU kan stille yderligere risi-

kovillig kapital til rådighed. Det giver mulighed for, at der kan investeres mere i infrastruk-

tur, innovation og små og mellemstore virksomheder over hele Europa.

Det indre marked

Statsministeren:

Jeg forventer også, at vi vil bekræfte vores fælles ambition om at vide-

reudvikle det indre marked og det digitale indre marked inden for en ambitiøs tidsramme.

Jeg har sammen med 15 andre regeringschefer sendt et brev til formanden for DER forud

for topmødet og understreget, at vi ikke må slække på ambitionerne på det her område.

Det er vigtigt for vores borgere og virksomheder, at vi fortsætter arbejdet med at fjerne

unødige og omkostningsfulde barrierer for digitalt indhold i EU.

Hollandsk ratifikation af EU-Ukraine-aftale

Statsministeren:

Jeg forventer også, at vi på topmødet vil nå til enighed om en løsning,

der kan imødekomme de bekymringer, der lå til grund for det hollandske nej ved den vej-

ledende folkeafstemning i april 2016, hvor befolkningen stemte imod ratifikationen af as-

socierings- og frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine. Det er vigtigt at få ryddet den sten

af vejen, og regeringen støtter den løsning, der nu ligger på bordet. Den tager dels hen-

syn til de hollandske bekymringer, dels til ønsket fra Ukraine og de øvrige 27 EU-lande

om at sikre, at aftalen endelig kan træde i kraft. Jeg håber, at denne løsning vil gøre det

muligt for den hollandske regering at sikre en ratifikation af aftalen med Ukraine.

Søren Søndergaard

påpegede, at den hollandske befolknings beslutning om at stemme

nej til aftalen med Ukraine på grund af frygten for omfattende korruption var fornuftig. En

rapport fra Revisionsretten havde nemlig sidenhen vist, at de fleste penge til Ukraine var

forsvundet i kriminelle og korrupte lommer. Var den del af den nye aftale, der handler om

korruptionsbekæmpelse, blevet skærpet? Det handlede netop om at imødekomme de

hollandske bekymringer.

Statsministeren

ville undlade at tolke hollændernes begrundelse for at stemme nej. Hol-

lænderne havde stemt nej til at ratificere aftalen, men den var allerede sat i værk, og man

skulle finde en løsning. Han mente, at det ville lykkes. Problemet handlede måske mere

om perspektivet om Ukraine som medlemsland, men en klarlæggelse af det spørgsmål

var faktisk ikke var en del af den aftale, der skulle ratificeres. Det var korrekt, at der var

store udfordringer i Ukraine, men det skulle også siges, at revisionsrapporten dækkede

528

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

14. Europaudvalgsmøde 14/12-2016

perioden fra 2007 til 2015 og dermed også perioden under Janukovitjs regime frem til

oprøret på Maidanpladsen i 2014. Det rokkede ikke ved, at Ukraine, så vidt man vidste,

var Europas mest korrupte lande. Der var dog sket fremskridt, og der var tegn på, at en

grundlæggende lovgivning om korruptionsbekæmpelse var kommet på plads. Der var

oprettet antikorruptionsinstitutioner, og der var indført en lovgivningsmæssig forpligtelse

for politikere og ledende embedsmænd til offentligt at oplyse om deres indtægts- og for-

mueforhold. Man var endnu ikke i mål, og statsministeren forsøgte i sine udtalelser om

Ukraine at give udtryk for en balanceret tilgang. Begge parter skulle leve op til diverse

aftaler, og for Ukraine handlede det først og fremmest om at gøre fremskridt inden for

reformdagsordenen. Den agenda skulle påtales og understøttes, bl.a. bilateralt, med be-

villinger, der fremmer god regeringsførelse. EU havde også et antikorruptionsprogram i

Ukraine til 16 mio. euro, som Danmark ledede på vegne af Kommissionen.

Situationen i Syrien

Statsministeren:

Jeg forventer også, at vi fra EU’s side vil benytte mødet til at gentage

vores fordømmelse af det syriske regimes

–

og Ruslands

–

meget voldsomme angreb i

Aleppo, som har ført til mange civile tab. Situationen i Syrien blev indgående drøftet på

udenrigsministrenes møde for et par dage siden, og jeg forudser ikke, at der vil være no-

gen større diskussion, men at mødet vil blive brugt til at sende et klart signal om fordøm-

melse.

Jan E. Jørgensen

syntes, at situationen i Syrien og navnlig i Aleppo fremstod som det

mest presserende dagsordenspunkt. Hvor stort et pres ville Danmark udøve, for at for-

dømmelsen af situation blev så klar som muligt? Og hvad kunne EU gøre? Der var ingen

tvivl om, at et EU med 500 millioner stemmer taler med en mere gennemtrængende

stemme end 5 millioner danskere.

Søren Søndergaard

var enig med Jan E. Jørgensen i, at der var et stort behov for at for-

dømme situationen i Aleppo, som bare var et forsmag på, hvad der ville komme til at ske

andre steder. Nødhjælp var ikke nok til at rette op på situationen, så ville statsministeren

lægge et ord ind for, at der blev givet genopbygningshjælp og eventuelt også militær

hjælp til de områder, der havde befriet sig fra henholdsvis Assads diktatur og IS? Der var

områder, der var under voldsomt pres og led under belejringerne.

Statsministeren

var enig i, at der var brug for, at man kraftigt fordømte overgrebene i

Aleppo og den form for krigsførelse, der ikke på nogen måde tager højde for at minimere

civile tab. Han blev vred og ked af det, når han så den fremfærd, og så, hvordan byen

blev bombet til ruiner, når han i øvrigt vidste, at man kunne føre intelligent krig, hvis man

overhovedet kunne sige det. Med det mente han brug af teknologi, der med stor akkura-

tesse kunne gå efter miltære mål uden at gøre afledt skade på andre. Det, man så i Alep-

po, var den mest primitive krigsførelse. Det kunne man kun fordømme, og man havde en

forpligtelse til at følge op på situationen. I EU som institution var nogle europæiske lande

en del af koalitionen, og EU kunne bidrage med humanitær hjælp. Den hjælp skulle gerne

blive ved med at komme, så det ikke kun handlede om at give folk mad i munden, men

529

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

14. Europaudvalgsmøde 14/12-2016

også om at give dem adgang til vand, sanitet og uddannelse. I et fremtidigt perspektiv

ville det skabe færre flygtningestrømme, hvilken var den primære forudsætning for en

genopbygning.

Peter Hummelgaard Thomsen

var enig angående situationen i Syrien og i Aleppo. Hav-

de regeringen overvejet, hvilke udenrigspolitiske håndtag man kunne tage i brug i Dan-

mark og i EU? Havde man overvejet at indkalde den russiske ambassadør til en samtale

og udstyre udenrigsrepræsentanten, Federica Mogherini, med et mandat til at rejse til

Moskva el. lign.?

Statsministeren

svarede, at den relevante ramme for politisk pres på håndteringen af

den menneskelige katastrofe i Syrien var FN’s Sikkerhedsråd. De synspunkter, som man

fra dansk side fremførte i EU, var sammenfaldende med det, som der var givet udtryk for.

Det var den høje repræsentants egen vurdering, hvordan hendes indsats bedst kunne

understøtte de europæiske bestræbelser, og der var altså ikke brug for at udstyre hende

med andre mandater end den politikramme, som statsministeren havde givet udtryk for.

Brexit

Statsministeren:

I forlængelse af topmødet vil der være et uformelt EU-27-møde, hvor

formålet er at gøre status og drøfte rammerne for de kommende forhandlinger med Stor-

britannien. Det er min forventning, at man her vil bekræfte de principper, som vi fastlagde

på EU-27-topmødet tilbage i juni. Vi er klar til at forhandle med briterne, når artikel 50 er

aktiveret

–

ikke før. Det er ikke min forventning, at vi vil have en substantiel debat om den

fremtidige relation, men nok så meget diskutere spørgsmålet om, hvordan vi organiserer

forhandlingerne fra EU’s side.

Det vil være det, der kommer til at fylde. Det er vigtigt for

regeringen og for de øvrige medlemslande, at vi sikrer en fortsat fælles EU-tilgang til for-

handlingerne med Storbritannien. Vi støtter, at Kommissionen leder forhandlingerne i tæt

samarbejde med DER. Jeg forventer, at drøftelserne på det her punkt vil munde ud i en

kort erklæring, der danner grundlag for de mere substantielle retningslinjer for de kom-

mende forhandlinger, der skal vedtages, når Storbritannien har aktiveret artikel 50 i løbet

af foråret.

Europol

Statsministeren:

Jeg vil gerne nævne, at jeg forud for topmødet

–

altså i morgen tidlig

–

mødes med kommissionsformanden og med formanden for DER for at søge at opnå

enighed om den model for fortsat dansk tilknytning til Europol, som Kommissionen har

skitseret oven på de forhandlinger, vi har ført. Den blev bekræftet i en politisk aftale på

mit kontor for et par dage siden med deltagelse af alle Folketingets partier. Det er jeg rig-

tig glad for, for det vil være en styrke, når aftalen i morgen skal danne grundlag for en

egentlig aftale inden 1. maj 2017. Det er af særlig værdi, at vi kan sige, at det er et enigt

dansk Folketing, der ønsker den fremtidige tilknytning, når vi må forlade Europol den 1.

maj 2017. Jeg regner også med at få lejlighed til at mødes med Europa-Parlamentets

formand, Martin Schulz, for i opfølgning på den telefonsamtale, vi havde for nogle dage

530

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-2016

14. Europaudvalgsmøde 14/12-2016

siden, at understrege sagens betydning for Danmark og for vores parathed til at arbejde

sammen med Europa-Parlamentet for at sikre en smidig proces.

Nord Stream 2

Statsministeren nævnte ikke Nord Stream i sin forelæggelse, men modtog spørgsmål fra

udvalget.

Søren Søndergaard

havde behov for at få vished om, at der ikke ville blive truffet beslut-

ninger om Nord Stream på topmødet.

Statsministeren

understregede, at Nord Stream 2 ikke var dagsordenen. Han ville på

mødet eller bilateralt spørge til Kommissionens bedømmelse, idet Kommissionen havde

givet tilsagn om at lave en vurdering af Nord Stream 2 op imod den europæiske energipo-

litik osv. Sammen med den svenske statsminister havde han bedt om en diskussion om

Nord Stream i et mere geopolitisk perspektiv, som ville være anderledes end den diskus-

sion, der skulle være i de enkelte lande.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om regeringen havde lagt sig fast på en hold-

ning til Nord Stream 2, og om Danmark ville tage skridt til at blokere det spørgsmål.

Statsministeren

svarede, at Danmark modsat Sverige ikke havde modtaget en ansøg-

ning fra konsortiet bag Nord Stream, og derfor var der ikke noget at tage stilling til. Som

det var tilfældet i Sverige, ville den blive behandlet i henhold til landets love. Statsministe-

ren havde af den grund efterspurgt en europæisk diskussion om de geopolitiske aspek-

ter, for det var forudsætningen, hvis sagen skulle håndteres på anden vis end ved blot en

miljøgodkendelse. Den geopolitiske diskussion var som sagt ikke taget, fordi man afven-

tede Kommissionens vurdering. Den havde han i samarbejde med bl.a. sin svenske kol-

lega presset på for at få på det sidste topmøde, og det ville han gøre igen.

Møde sluttede kl. 12.03

531