EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 362: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 362
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 16. december 2016

kl. 8.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Finn Sørensen (EL) og Rasmus

Nordqvist (ALT).

miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og energi-, klima- og

forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3512 (miljø) den 19. december 2016

EUU alm. del (16)

–

bilag 225 (kommenteret dagsorden til Europaudvalgets

møde 16/12-16)

Miljø- og fødevareministeren

forelagde dagsordenen for miljødelen af miljørådsmødet

den 19. december 2016, som indeholdt et enkelt punkt til orientering.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

forelagde den klimasag, der var på dagsorde-

nen for miljørådsmødet den 19. december, til orientering. Det drejede sig om revisionen

af kvotehandelsdirektivet.

1. Beskyttelse af menneskers sundhed og miljø ved forsvarlig håndtering af

kemikalier



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3512

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Miljø- og fødevareministeren:

Punktet vedrører vedtagelse af et sæt rådskonklusioner

om kemikaliepolitikken. På rådsmødet skal vi vedtage rådskonklusioner med henblik på

at sætte retning for det videre arbejde på kemiområdet i EU.

Timingen af rådskonklusionerne er særdeles velvalgt. Til næste år skal Kommissionen

nemlig evaluere REACH-forordningen, og i 2018 skal Kommissionen fremlægge en stra-

tegi for et ugiftigt miljø i EU. Det er en opgave, der følger af det 7. miljøhandlingsprogram.

Så det er et godt tidspunkt for Rådet at komme med sine prioriteter for de næste par års

opgaver for Kommissionen på kemiområdet på. Og det er da også derfor, at Danmark

igennem længere tid har skubbet på for netop at få vedtaget rådskonklusioner nu.

Regeringen lægger vægt på en ambitiøs EU-kemikaliepolitik, hvilket vi bl.a. forfølger ak-

tivt gennem det dansk initierede REACH-Up-initiativ. Vi har derfor også arbejdet aktivt på

at få et sæt ambitiøse rådskonklusioner, der afspejler danske prioriteter. Og det er lykke-

536

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 362: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-2016

15. Europaudvalgsmøde 16/12-2016

des os ganske fint. Alle regeringens prioriteter er kommet med i rådskonklusionerne, her-

under bl.a. de fire danske fokusområder:

1. hormonforstyrrende stoffer,

2. nanomaterialer,

3. cocktaileffekter og

4. kemikalier i produkter.

Så der er god grund til at være tilfreds med rådskonklusionerne, og regeringen kan støtte

det foreliggende udkast på rådsmødet. Derudover vil jeg kort oplyse, at vi på rådsmødet

under eventuelt skal behandle et punkt om miljømærket Blomsten. P.t. er Kommissionen

ved at foretage en evaluering af Blomsten. Der er i den forbindelse forlydender om, at

visse dele af Kommissionen overvejer at opgive flere produktgrupper eller endda hele

miljømærkeordningen.

Jeg har derfor også skrevet til første næstformand Frans Timmermans og fremført, at det

er præmaturt at diskutere mærkets fremtid, før den ventede evaluering offentliggøres af

miljøkommisæren. Jeg har understreget, at der i Danmark er stor tilfredshed med miljø-

mærket både blandt producenterne og forbrugerne.

Afslutningsvis vil jeg kort oplyse udvalget om, at Kommissionen netop har revideret sit

forslag til kriterier for hormonforstyrrende egenskaber. De kommer formentlig til afstem-

ning i pesticidkomiteen den 21. december. Udvalget blev orienteret om Kommissionens

forslag ved notaterne af 5. september, så jeg vil blot benytte lejligheden til at nævne, at

Kommissionen med sit reviderede forslag har imødekommet vores kritik på visse punkter,

mens forslaget på andre punkter fortsat er meget problematisk. Regeringen er derfor

stadig kritisk over for forslaget. Jeg arbejder derfor fortsat på at Kommissionen retter

yderligere ind og kommer med nogle videnskabeligt holdbare kriterier, så beskyttelsesni-

veauet ikke nedsættes.

Rasmus Nordqvist

glædede sig over, at kemidelen så meget ambitiøs ud. Det var vigtigt

at evaluere ordningen, før man begynder at pille ved blomstermærket, så diskussionen

kunne finde sted på et sagligt grundlag. Det skulle regeringen kæmpe for.

Jan E. Jørgensen

syntes, at det lød mærkeligt med Blomsten, eftersom den havde fået

større og større tilslutning i løbet af de år, den havde eksisteret. Den var blevet taget godt

imod, både af detailhandelen og forbrugerne. Hvad var begrundelsen for at tage produkt-

grupper ud eller helt fjerne mærket? Det var det eneste produktmærke for nonfoodpro-

dukter.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at de var meget opmærk-

somme på blomstermærket, og at det var nødvendigt at evaluere det, før man overhove-

det begyndte at røre ved det. Det havde man gjort opmærksom på. Ministeren svarede

Jan E. Jørgensen, at det bare var forlydender, man havde hørt. Han ville gerne gøre ud-

valget opmærksomt på, at der måske var noget på vej.

537

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 362: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-2016

15. Europaudvalgsmøde 16/12-2016

Jan E. Jørgensen

spurgte, om der var behov for at gøre en større indsats. F.eks. kunne

detailhandelens organisationer tage det op på EU-plan via Eurocommerce.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at man nu havde skrevet til Frans Timmermans,

og det ville komme op som et eventueltpunkt på mødet. Han ville egentlig gerne afvente,

til man mandag havde fået afklaret op og ned i situationen. Ellers var der absolut god

grund til at aktivere organisationerne.

538

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 362: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-2016

15. Europaudvalgsmøde 16/12-2016

2. Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0337

Rådsmøde 3512

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2015) 0337

–

svar på spm. 1 om udviklingen i CO2-kvoteprisen i

perioden 2005-2015, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 116 (side 128 FO, forhandlingsoplæg forelagt

14/10-16)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Revisionen af kvotehandelsdirektivet blev

senest forelagt for udvalget til tidligt forhandlingsoplæg i oktober. Da det ikke er så lang

tid siden, vil jeg ikke i dag gennemgå forslaget og regeringens holdning hertil i detaljer.

Jeg vil i dag alene fokusere på, hvad der er sket, siden sidst udvalget blev forelagt sagen.

Det slovakiske formandskab havde til hensigt at sætte sagen på dagsordenen for råds-

mødet til generel indstilling. Dette ændrede de dog på i onsdags. Formandskabet vil nu

alene bruge rådsmødet til at fremlægge en fremskridtsrapport om sagen, det vil sige en

status over, hvor langt Rådet er nået i deres drøftelser af forslaget. Der skal altså ikke

længere vedtages noget på rådsmødet. Formandskabet har ellers arbejdet hårdt med

henblik på at forsøge at opnå en generel indstilling i Rådet, men har måttet erkende, at

der endnu var for mange politiske udeståender.

Ud fra et dansk synspunkt ser forhandlingerne om forslaget stadig fornuftige ud, og der

synes overordnet at være en god balance i sagen. En meget vigtig prioritet for regeringen

har bl.a. været spørgsmålet om strukturelle reformer. Regeringen ønsker, at der skal ske

strukturelle reformer af kvotehandelssystemet, som kan være med til at mindske det me-

get store overskud af kvoter, som systemet er udfordret af i dag.

I oktober fremhævede jeg, at det nok ville blive vanskeligt at få vedtaget vidtgående struk-

turelle reformer på grund af den manglende opbakning, som der hidtil havde været blandt

medlemsstaterne hertil. Det er siden da lykkedes Danmark sammen med en række andre

ligesindede lande at få bragt emnet ind i forhandlingerne. Det er dog vigtigt samtidig at

nævne, at der er lang vej fra at erkende behovet for at gøre noget, til at der så også bliver

vedtaget tilstrækkelige, vidtgående strukturelle reformer. De forslag, som vi indtil nu har

set, går efter dansk opfattelse ikke langt nok.

Der arbejdes dog fra dansk side aktivt for sagen på flere fronter. Ud over at få andre med-

lemsstater inddraget har vi også været aktive over for Kommissionen og Europa-

Parlamentet. Europa-Parlamentet har også sendt et ret klart signal om behovet for ambi-

tiøse reformer. Det er opmuntrende, selv om der også i Parlamentet er forskellige hold-

ninger til, hvordan det skal løses. Jeg vil derfor benytte lejligheden til på rådsmødet at

adressere behovet for strukturelle reformer. Vi vil som nævnt vedblive med at arbejde for,

at vi med de strukturelle reformer opnår et så ambitiøst resultat som overhovedet muligt.

539

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 362: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-2016

15. Europaudvalgsmøde 16/12-2016

Rasmus Nordqvist

havde bidt mærke i, at Vedvarende Energi i sit høringssvar skrev, at

man skulle reducere kvoteloftet med 5 pct. frem for de 2,2 pct., hvis det skulle være ambi-

tiøst nok til at opnå Parisaftalens mål. Hvad var det, man var ambitiøs med, hvis ikke det

var det?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at regeringens ambition var at få

kvotehandelssystemet til at fungere. Det gjorde det ikke i dag. Det var et redskab til at

gennemføre de mest omkostningseffektive reduktioner, og det var en forudsætning, at

markedssystemet kom til at fungere optimalt. Derfor arbejdede man sammen med en

række af de mest ambitiøse andre lande for at få systemet til at fungere. Der var lang vej

endnu. Der var ikke så stor vilje, som man kunne ønske sig.

Finn Sørensen

spurgte, hvad der lå i det, når ministeren sagde, systemet skulle komme

til at fungere. De ændringer, der blev lagt op til, var ikke ambitiøse nok. Ville de mere am-

bitiøse ændringer, ministeren gerne ville have, føre til mere eller mindre handel med kvo-

ter? Ville det i så fald mindske CO

-udslippet?

Rasmus Nordqvist

sagde, at det netop handlede om at opnå de fælles mål om CO

reduktion. Ville Danmark arbejde for en større reduktion end de 2,2 pct.? Han gentog, at

Vedvarende Energi i deres høringssvar, som Det Økologiske Råd og Danmarks Natur-

fredningsforening havde tilsluttet sig, skrev, at reduktionen burde være på 5 pct.

Carsten Kudsk

spurgte til tildelingsmodellen for gratis kvoter. Var det korrekt, at et land

med meget lavt bruttonationalprodukt kunne få gratis kvoter? Lande med meget dårlig

økonomi var blandt de helt store forurenere. Kunne man sælge gratiskvoterne til andre

lande? I så fald kunne man forestille sig, at der blev spekuleret i det. På et tidspunkt hav-

de der også været snak om, at Bulgarien ikke skulle reducere så meget, nævnte han.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede Finn Sørensen, at man sammen med

en række andre lande arbejdede på at få reduceret antallet af kvoter for at få kvotemar-

kedet til at fungere og få kvoteprisen op. Der var for mange p.t.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at der i Rådet var enighed om at øge den lineære

reduktionsfaktor fra 1,74 til 2,2 pct., som det blev

fastlagt af EU’s stats-

og regeringsche-

fer i rådskonklusionerne fra oktober. Der var dog ikke opbakning til at øge reduktionsfak-

toren yderligere i Rådet, fordi det ikke ville være i overensstemmelse med det kompromis,

der blev indgået på DER i 2014. I Rådet havde drøftelserne indtil nu været fokuseret på

muligheder for at styrke den markedsstabiliserende kvotereserve ved at øge overførslen

af overskydende kvoter fra kvotemarkedet. Derudover havde der været overvejelser om

at annullere kvoter i reserven, så noget af kvoteoverskuddet annulleres permanent. Mini-

steren troede umiddelbart, det ville være mest realistisk at opnå enighed i Rådet om så-

danne tiltag.

540

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 362: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-2016

15. Europaudvalgsmøde 16/12-2016

Ministeren svarede Carsten Kudsk, at reglerne for tildeling af gratiskvoter var ens for an-

læg inden for samme sektorer på tværs af EU. Der var derfor tale om regulering uden

konkurrenceforvridende effekter i de enkelte sektorer i EU.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det ville have den ønskede effekt, når man nu ikke kun-

ne opnå enighed om større reduktion, eller om det bare ville være et lille chassé-trin

fremad.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at man jo altid kunne diskutere, om der var tale om

konkurrenceforvridning. Så vidt han havde forstået, skulle Bulgarien ikke reducere deres

-udledning, overhovedet. Var det ikke korrekt?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at regeringen arbejdede for en struktu-

rel reform af EU’s kvotehandelssystem med henblik på at sikre, at kvotemarkedet

kom til

at fungere mere hensigtsmæssigt. Det var den indstilling, han ville møde op med på mø-

det sammen med en række af de mest ambitiøse lande. Det var afgørende for, at man

kunne leve op til klimamålene, at man fik kvotehandelsystemet til at fungere. Det havde

man gjort en indsats for over en længere periode, og nu måtte man erkende, at der var

lande, hvor viljen ikke var så stor. Det var også derfor, det nuværende formandskab hav-

de valgt at udskyde løsningen og lade det næste formandskab arbejde videre med det.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at han måske blandede non-ETS- og ETS-

systemet sammen.

3. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede 08.55.

541