Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 409
Offentligt
1725998_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. februar 2017
J nr. 2016-2759
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 24. januar 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 161 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 161
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren henviser til et dokument fra
Kommissionen fra september 2014 som grundlag for at fastslå i lovforslag nr.
L 90: ”Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet traktatstridigt”, når
Europa-Kommissionen en måned senere i oktober 2014 udgiver to officielle
dokumenter om PSO-sagen, hvori Kommissionen bruger følgende formule-
ringer: ”Kommissionen er derfor betænkelig ved, at finansieringsmåden vil
kunne medføre forskelsbehandling (…)”; ”For at afhjælpe denne potentielle
forskelsbehandling har Danmark imidlertid givet tilsagn om at åbne op for
(…)”og ”(…) denne åbning (…) eliminerer risikoen for forskelsbehandling
(…)”, jf. Dokument K(2014) 8004 corr. af 24. oktober 2014 vedr. statsstøtte-
sag SA.36204 2013/N – Danmark – Støtte til solcelleanlæg og øvrige vedva-
rende energianlæg
(http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/247697/247697_1632386_1
91_2.pdf) og Dokument C(2014) 8162 af 28. oktober 2014 vedr. statsstøtte-
sag SA.37122 (2013/N) – Danmark – Støtte til husstandsmøller og til hav-
vindmøller med forsøgselement
(http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/249516/249516_1637795_1
87_2.pdf)?
Svar
Som oplyst i tidligere besvarelser til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
har Kommissionen gentagne gange over for Danmark tilkendegivet, at PSO-
systemet ifølge deres opfattelse ikke er i overensstemmelse med EU-
Traktatens artikel 30 og 110, da det diskriminerer udenlandske producenter
af vedvarende energi.
Kommissionen problematiserede første gang finansieringen af den danske
PSO-ordning i forhold til importeret el på et møde, der blev holdt den 30. april
2014 om statsstøtteansøgningerne om støtte til solcelleanlæg og øvrige ved-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 409: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 161 om, hvorfor ministeren henviser til et dokument fra Kommissionen fra september 2014 som grundlag for at fastslå i lovforslag nr. L 90: Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet traktatstridigt, når Europa-Kommissionen en måned senere i oktober 2014 udgiver to officielle dokumenter om PSO-sagen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1725998_0002.png
varende energianlæg samt støtte til husstandsmøller og til havvindmøller
med forsøgselement. Det var dog først i september 2014, at Kommissionen
sendte en skriftlig vurdering af, at de anså spørgsmålet om håndtering af
udenlandsk el i det danske PSO-system for uforeneligt med EU-Traktaten.
Ifølge EU-Traktaten henhører kompetencen til at behandle og træffe afgørel-
se i statsstøttesager under Kommissionen. Fra dansk side valgte man derfor
– som det er god kutyme på statsstøtteområdet – at gå i tæt dialog med
Kommissionen om sagen med henblik på at finde en løsning, der kunne
bringe finansieringen af den danske VE-støtte i overensstemmelse med EU-
Traktaten.
Der har derfor siden april 2014 været en tæt dialog med Kommissionen på
forskellige niveauer om sagen. Det lykkedes på grundlag af denne dialog i
efteråret 2014 at finde en midlertidig løsning på Kommissionens vurdering af,
at PSO-systemet er diskriminerende over for importeret VE-baseret el.
Den midlertidige løsning, der gjaldt for 2015 og 2016, blev godkendt i slut-
ningen af oktober 2014 af Kommissionen i forbindelse med deres afgørelser i
sagerne om statsstøtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg
(SA.36204) og husstandsmøller og havvindmøller med forsøgselement
(SA.37122). Den midlertidige løsning er beskrevet nærmere i afgørelserne.
Den midlertidige løsning gjorde det muligt at kunne fortsætte med at udbeta-
le støtte til VE-ordninger, der blev finansieret med PSO-afgiften, i 2015 og
2016. Som det også fremgår af afgørelserne, ville en fortsat udbetaling af
støtten efter den 1. januar 2017 dog afhænge af, at der også fra den dato var
sikkerhed for overholdelse af EU-Traktatens artikel 30 og 110. Kommissio-
nen har siden disse to afgørelser også betinget andre godkendelser af dan-
ske statsstøtteordninger af, at der blev fundet en finansieringsløsning fra 1.
januar 2017, som var forenelig med artikel 30 og 110. Der kan bl.a. henvises
til Kommissionens statsstøttegodkendelse af Horns Rev 3 (SA.40305) og
havmøllekapaciteten på 350 MW (SA.43751).
Kommissionens godkendelse fra den 14. december 2016 af den danske
PSO-løsning for finansiering af VE-ordninger fra 1. januar 2017 har imidlertid
fjernet disse forbehold for de berørte støtteordninger, og det har derfor været
muligt at fortsætte med at udbetale støtte fra 1. januar 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2