Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 410
Offentligt
1726004_0001.png
NOTAT
Kemikalier
Ref. GRELO
Den 8. februar 2017
Notat vedrørende fakta på allergiområdet – udbredelse og omkostninger
Den seneste befolkningsundersøgelse af hyppigheden af kontaktallergi i Danmark, den såkaldte
Glostrupundersøgelse fra 2006, viste, at 10 % af den voksne befolkning har kontaktallergi overfor et
eller flere kemikalier. Siden er antallet af eksempatienter, som testes for kontaktallergi øget, hvilket
tyder på en øget forekomst af allergi.
En undersøgelse af befolkningen i fem EU-lande (Tyskland, Holland, Portugal, Sverige og Italien),
baseret på data indsamlet i 2008-2011, viser et væsentligt højere niveau end i den tidligere danske
undersøgelse, omend der var stor forskel på hyppigheden i de forskellige lande. I gennemsnit havde
27,7 % af de undersøgte kontaktallergi, spændende fra ca. 17 % i Sverige til ca. 34 % i Portugal.
Undersøgelsen viste ligeledes, at de mest udbredte årsager til kontaktallergi var metaller,
konserveringsmidler og parfumestoffer, som gav anledning til allergi hos henholdsvis 16 %, 6 % og 5 %
af de undersøgte. I denne undersøgelse blev befolkningen testet for allergi overfor flere forskellige
kemikalier end i den danske undersøgelse, hvorfor hyppigheden i de to studier ikke er direkte
sammenlignelig.
Videncenter for Allergi vurderer, at blandt personer med kontaktallergi vil ca. halvdelen have
symptomer i løbet af et år.
Centeret vurderer ligeledes, at 90 % af tilfældene af kontaktallergi er relateret til forbrugerprodukter,
og at 10 % er arbejdsbetinget.
Arbejdstilsynet oplyser følgende vedrørende konsekvenser af udsættelse for de mest allergene
kemikalier:
”I årene 2012-2016 er der i gennemsnit anmeldt godt 3.400 tilfælde af erhvervsbetingede
hudsygdomme og luftvejssygdomme, uanset hvilken påvirkning der er årsagen i arbejdsmiljøet.
Fordelingen af anmeldelser for de enkelte år fremgår af skemaet nedenfor.
Alle anmeldte erhvervssygdomme vedr. hud og luftvejssygdomme
Sygdom
2012
2013
Hudsygdomme
2662
2764
Luftvejssygdomme
655
658
I alt
3317
3422
2014
2941
674
3615
2015
2858
647
3505
2016*
2496
739
3235
*Tallene for 2016 er foreløbige tal. Der kan indkomme flere anmeldelser for 2016, og tallene er endeligt ikke kvalitetssikrede.
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 410: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 415 om, hvordan kemikaliers allergene virkning reguleres i Danmark og EU, fra miljø- og fødevareministeren
1726004_0002.png
Mindre end 1/5 af de anmeldte hud-og luftvejssygdomme er anmeldt som allergisk betingede
sygdomme vurderet ud fra den diagnose, lægen har angivet ved anmeldelse af erhvervssygdommen. Af
de påvirkninger, der er anmeldt som formodet årsag i arbejdsmiljøet til de allergiske hud- og
luftvejssygdomme, udgør kemiske og industrielle påvirkninger omkring tre fjerdedele af
påvirkningerne.
Med hensyn til fordelingen på brancher viser tidligere opgørelser for den samme periode (2012-2015),
at antallet af anmeldte hudsygdomme i forhold til beskæftigede, er markant højere i frisørbranchen set
i forhold til øvrige brancher. Gennemsnittet for alle brancher var i de tidligere opgørelser godt 10 pr.
10.000 ansatte, mens det for frisørbranchen var omkring 50. Dette vurderes fortsat at være billedet i
dag, men tallene for 2016 foreligger ikke endnu, da beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik først
foreligger senere i 1. halvår 2017, og anmeldte erhvervssygdomme fordelt på brancher først foreligger i
andet halvår 2017.”
Omkostningerne ved allergi opdeles traditionelt i 3 kategorier:
1) Direkte omkostninger til diagnosticering, lægebehandling og medicin.
2) Produktionstab som følge af tabte arbejdsdage.
3) Velfærdstab som følge af begrænset aktivitetsniveau.
Udgiften for at stille en diagnose er 1.400 kr., hvortil kommer årlige udgifter på 2.100 kr. til lægebesøg
og medicin. For chromallergikere, som der var særlig fokus på i forbindelse med det danske forslag om
at begrænse afgivelsen af chrom VI fra læder, er de årlige direkte udgifter skønnet til 5.000 kr.
Produktionstabet ved kontaktallergi vurderes generelt til 1,6 dage svarende til 3.700 kr. per år for
personer i beskæftigelse. Hvis tabet fordeles på alle personer over 20 år er tabet ca. 2.200 kr. Tallet
kan variere, og for chrom VI allergi er der skønnet et årligt arbejdstab på 7 dage i resten af arbejdslivet,
svarende til 16.000 kr. for beskæftigede.
Velfærdstabet afhænger af antallet af dage med symptomer og værdien per symptomdag. Antallet af
symptomdage kan variere meget og afhænger bl.a. af, om personen stadig udsættes for stoffet.
Generelt regnes med symptomer i 20 % af tiden, men for chromallergikere er skønnet væsentlig
højere, nemlig 200 symptomdage per år i det første år faldende til 100 symptomdage per år efter 20
år. Med udgangspunkt i de priser, der anvendes på transportområdet, nemlig 375 kr. (50€) pr.
symptomdag, er det årlige velfærdstab generelt på ca. 27.500 kr., mens det for chrom er 75.000 kr.
faldende til 37.500 kr. pr. år.
I runde tal vurderes de årlige udgifter per allergitilfælde samlet set til godt 30.000 kr., men for
eksempelvis chrom er skønnet på over 100.000 kr. pr. tilfælde i de første år faldende til knap 60.000
kr.
Kombineres omkostningsskønnene ovenfor med hyppigheden af allergi, hvor det konservativt
vurderes, at ca. 10 % af den voksne befolkning i Danmark har allergi over for et eller flere kemiske
1
stoffer, skønner Miljøstyrelsen de årlige udgifter fra kontaktallergi til ca. 14 mia. kr. Heraf er de 0,9
mia. kr. direkte udgifter, tabte arbejdsdage udgør 1,0 mia. kr., mens velfærdstabet udgør ca. 12,1 mia.
kr. Hertil kommer omkostninger for allergi for børn og unge under 20 år, som ikke indgår i
1
Dette skøn er beregnet
på basis af Miljøprojekt 2004/929 opdateret til 2016 priser og vurderinger foretaget i
forbindelse med det danske forslag om EU-begrænsning af krom(VI) afgivelsen fra læder, som trådte i kraft den
1. maj 2015. Der knytter sig stor usikkerhed til beregningerne.
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 410: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 415 om, hvordan kemikaliers allergene virkning reguleres i Danmark og EU, fra miljø- og fødevareministeren
beregningerne. Endvidere kan hyppigheden som nævnt ovenfor være større end de 10 %, og de reelle
omkostninger kan derfor være væsentlig højere end det angivne skøn.
For nikkel, som 5,9 % af befolkningen er allergiske over for, udgør de samfundsmæssige omkostninger
pr. år 10 mia. kr., hvoraf de direkte udgifter udgør 0,7 mia. kr., mens tabte arbejdsdage udgør 0,6 mia.
kr. For chrom VI, som 0,37 % vurderes at være allergiske over for, er de tilsvarende beløb henholdsvis
0,7 mia. kr., 45 mio. kr. og 38 mio. kr.
Det er tydeligt, at der er ganske store samfundsøkonomiske besparelser, hvis allergitilfælde kan
forebygges. Cowi beregnede i 2004, at forbuddet mod nikkel i forbrugerprodukter havde givet
sundhedsmæssige gevinster på ca. 10 mia. kr. (2002 prisniveau), idet det forudsattes, at antallet af nye
nikkelallergikere ellers ville have været dobbelt så højt. Efterfølgende tal viser, at nikkelallergi rent
faktisk er faldet som forudsat. For chrom VI er den beregnede sundhedsmæssige gevinst ved
læderreguleringen beregnet til 4,4 mia. € i EU over en 20 årig periode, hvoraf gevinsten isoleret for
Danmark vurderes til 375 mio. kr. (2010 prisniveau).
3