Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 416
Offentligt
1726175_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 10. februar 2017
Spørgsmål 93 fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 3.
februar 2017, stillet af
Søren Espersen (DF).
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at hverken dansk lovgivning eller EU-
lovgivning har fundet grundlag for at forbyde private eller offentlige
virksomheder at foretage investeringer i eller med forbindelse til de
israelske bosættelser på Vestbredden – og vil ministeren, for at undgå
mytedannelser, orientere dansk erhvervsliv herom?
Svar
Et bredt flertal i Folketinget står bag en mangeårig politik om, at Israel må indstille sin
bosættelsespolitik, og at israelske bosættelser ikke gennem aftaler mellem Israel og EU
eller danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller
forbedrede økonomiske muligheder.
Der er ikke vedtaget internationale sanktioner i relation til de besatte områder, som
forbyder investeringer. Der kan heller ikke af folkeretten i øvrigt udledes et generelt
forbud mod investeringer i virksomheder, hvis forretningsområde omfatter de besatte
områder.
Engagementer, der gavner bosættelserne, styrker imidlertid ikke de internationale
bestræbelser på at fremme en to-statsløsning. Regeringen bakker op om de fælles
budskaber til borgere og virksomheder i EU, der har til formål at skabe
opmærksomhed om de risici, der er forbundet med et engagement i finansielle og
økonomiske aktiviteter i bosættelserne, herunder at man bør være opmærksom på
mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne.
Tilsvarende gælder i forhold til FN og OECD’s retningslinjer, at investeringer i eller
forbundet med bosættelser kan være i strid med retningslinjerne.
Virksomheders samfundsansvar (CSR) er i det hele taget de seneste årtier kommet til
at spille en større og større rolle for virksomheders forretningsstrategier verden over,
selv om der ikke er tale om juridisk bindende tekster. Det vil være en konkret
vurdering fra de enkelte virksomheders side, om de danske CSR-retningslinjer findes
at være til hinder for investeringer i eller forbindelser med bosættelserne.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 416: Kopi af URU alm. del svar på spm. 93 om ministeren vil bekræfte, at hverken dansk lovgivning eller EU-lovgivning har fundet grundlag for at forbyde private eller offentlige virksomheder at foretage investeringer i eller med forbindelse til de på Vestbredden, fra udenrigsministeren
FN’s Sikkerhedsrådsresolution 2334 bekræfter, at bosættelserne er ulovlige, en åbenlys
overtrædelse af folkeretten og en alvorlig forhindring for en to-statsløsning på
konflikten. Sikkerhedsrådet kræver bl.a., at Israel med det samme og fuldstændigt
standser alle bosættelsesaktiviteter i de besatte områder, inkl. Jerusalem. Resolutionen
er vedtaget under kapitel 6 i FN-charteret og indeholder dermed ingen eksplicitte
sanktionsmuligheder.
Hvorvidt resolutionen vil have indvirkning på private
erhvervsmæssige økonomiske investeringer i bosættelser vil afhænge af en konkret
vurdering fra de enkelte virksomheders side. Erklæringen udsendt i forbindelse med
Paris-konferencen den 15. december 2016 reflekterer EU’s politik, men er ikke en EU-
erklæring. Den er vedtaget af de 70 deltagere i konferencen, herunder Danmark, og
udtrykker bl.a. støtte til ovennævnte resolution 2334 fra FN’s Sikkerhedsråd.
Erklæringen forholder sig lige som resolution 2334 ikke til spørgsmålet om boykot.
Hverken internationalt eller fra dansk side lægges der op til en boykot af Israel. Der
ses derfor ikke anledning til at gå ind i nærmere overvejelser om, hvorvidt en boykot af
Israel vil være i strid med ligebehandlingsprincippet i den danske ligebehandlingslov
eller med WTO-bestemmelser.
EU’s Høje Repræsentant, Federica Mogherini, konstaterede i efteråret 2016 i et svar til
et medlem af Europa-Parlamentet, at EU forsvarer ytrings- og forsamlingsfriheden,
herunder retten til at ytre sig om BDS, som spørgeren refererer til. HR Mogherini
fastslog samtidig, at EU er imod BDS-kampagnens forsøg på at isolere Israel og imod
enhver boykot af Israel. Dette er også regeringens politik.
Regeringen er i løbende kontakt med bl.a. dansk erhvervsliv, Danwatch og Folketinget
om ovenstående og har ikke planer om særskilte initiativer.