EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 436
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 20. januar

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Karina Due (DF), Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL) og Zenia

Stampe (RV).

Finansminister Kristian Jensen og miljø- og fødevareminister Esben

Lunde Larsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017

Finansministeren

sagde, at årets første Økofin ville finde sted den 27. januar. Det var et

ekstremt vigtigt, spændende og udfordrende år, ikke mindst for EU og det bredere interna-

tionale samarbejde. Man var udfordret af Brexit, usikkerhed om den nye amerikanske re-

gering, men også på det internationale område var der skepsis over for globalisering og

handel og en række andre risici. Vigtige valg i f.eks. Holland, Frankrig og Tyskland ville

kunne få stor betydning for samarbejdet fremover. Økofin havde i de senere år leveret

mange vigtige resultater: oprydning efter den finansielle krise og kamp mod skatteunddra-

gelse m.v.

Ministeren håbede, at Økofin også i det nye år kunne levere vigtige resultater, der bidrager

til vækst og job, udvikling af velfærd og giver svar på fremtidens udfordringer

–

og dermed

vise, at EU og det internationale samarbejde er en fordel for alle. Han forelagde alle sager

til udvalgets orientering og henviste i øvrigt til samlenotatet.

1. Præsentation af direktivforslag om muligheden for at indføre generel omvendt

betalingspligt som en midlertidig undtagelse for EU’s momssystem



Præsentation af Kommissionen

KOM (2016) 0811

Rådsmøde 3515

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (udvalgsmødereferat side 1177,

drøftelse af omvendt betalingspligt for moms behandlet på EUU-

møde 15/6-16)

Finansministeren:

På mødet forventer man en endelig præsentation af et direktivforslag

om muligheden for midlertidigt at indføre generel omvendt betalingspligt for moms. Det vil

være en afvigelse fra de normale momsregler. Det indebærer, at afregningspligten for

moms flyttes fra den sælgende virksomhed til den købende virksomhed.

591

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

Økofin har tidligere drøftet ideen, fordi især Tjekkiet ønsker denne mulighed som et redskab

mod momssvig. Forslaget indebærer, at EU-lande med relativt store problemer med moms-

svig midlertidigt (indtil 2022) kan få lov at indføre indenlandsk generel omvendt betalings-

pligt for leverancer på over 10.000 euro mellem virksomheder. Der vil følge en række rap-

porteringskrav til landene om virkningerne, så Kommissionen kan trække tilladelser tilbage,

hvis det f.eks. viser sig, at momssvindel flytter til andre lande.

Landene har delte meninger om, hvor effektivt omvendt betalingspligt er mod svig. Der er

også kritik af de mulige administrative byrder for virksomhederne. Det gælder f.eks., hvis

virksomhederne både har omvendt og normal betalingspligt for forskellige leverancer. Der

vil nok være det samme billede nu, men formentlig støtte til at arbejde videre med sagen.

Herefter skal vi nok tage stilling til sagen senere på foråret.

Fra dansk side er vi optaget af både at minimere svig og de administrative byrder. Vi er i

sidste ende åbne overfor, at lande med særlige svigudfordringer i en begrænset periode

kan prøve dette redskab mod svindel. Det er dog vigtigt, at der tages hensyn til virkningerne

på det indre marked og andre lande. Vi vil vurdere forslaget nærmere i den kommende tid.

Jan E. Jørgensen

sagde, at som han forstod det, ønskede man at indføre en generel

omvendt betalingspligt for at gøre det mindre bureaukratisk, så der kun blev opkrævet

moms i et led. Den gældende praksis var, at der for sælger (grossist, producent etc.) og

køber af diverse produkter blev pålagt en moms. Køber kunne trække den fra, og når en

vare blev solgt videre til forbrugeren, blev momsen lagt til igen. Problemet var, at moms-

provenuet ikke blev indbetalt, hvis en virksomhed gik konkurs, og der ikke blev indbetalt

moms på et tidspunkt, hvor en anden virksomhed i kæden havde trukket momsen fra. Man

kunne spørge sig selv, hvorfor man så ikke indførte generel omvendt betalingspligt over

alt. Han forstod godt, at det kunne være en administrativ byrde for virksomheder og myn-

digheder at arbejde med to parallelle systemer.

Finansministeren

sagde, at man ved en generel omvendt betalingspligt kunne løse visse

momsmæssige problemer, men risikere at skabe andre. Man kunne ikke blankt afvise det,

og på områder med høj risiko for momssvindel havde man indført punktvis omvendt beta-

lingspligt. Med den ændring, der var lagt op til, skulle virksomheder både have direkte be-

talingspligt på moms på leverancer på op til 10.000 euro og omvendt betalingspligt for be-

løb derover. Man fik altså forøget de administrative byrder markant, samtidig med at man

risikerede bare at flytte momssvindel over på andre områder. Regeringen var derfor skep-

tisk. Man skulle dog ikke udelukke, at nye teknologiske muligheder kunne medvirke til at

sikre momsbetaling på en anden måde fremover. Man slap ikke helt for problemer ved at

indføre omvendt momsbetaling. Man kunne flytte og måske mindske nogle problemer, og

regeringen var derfor åben over for en forsøgsordning.

Jan E. Jørgensen

sagde, at man ved den omvendte betalingspligt slet ikke ville have

moms i de første led, men først ved det endelige salg. I den kommenterede dagsorden

stod der, at der i stedet kunne opstå en række nye former for svindel, f.eks.

hvis ”den

købende virksomhed i slutningen af transaktionskæden forsvinder, inden den opkrævede

592

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

moms indbetales”. Der var

altså kun en virksomhed i slutningen af transaktionskæden mod

flere i de første led. Det betød vel, at færre virksomheder kunne forsvinde, inden momsen

blev betalt, myndighederne ville bruge mindre tid på momsindbetalinger og en række virk-

somheder skulle ikke opkræve moms for senere at fratrække det.

Finansministeren

svarede, at det var korrekt, at man ved direkte momsbetaling risikerer

svindel med fradrag på købsmoms. Ved den omvendte betalingspligt kunne man til gen-

gæld svindel med indbetaling af hele salgsmomsen. Han konkluderede som sagt ikke, at

omvendt betalingspligt på moms var uduelig, men det ville give ekstra administrative byrder

i virksomhederne, der har med betalinger på både over og under 10.000 euro at gøre. Med

mindre der var tale om virksomheder, der udelukkende håndterer betalinger på over 10.000

euro, skulle den øgede administrative byrde vejes op mod de fordele, der måtte være.

Ministeren var sikker på, at både Skatteministeriet og Erhvervsministeriet så på effekten af

omvendt betalingspligt, og at de kunne vurdere, hvad der var den rigtige vej at gå.

593

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

2. Præsentation af Maltas formandskabsarbejdsprogram



Præsentation af formandskabet

Rådsmøde 3515

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Finansministeren:

EU står over for en række udfordringer, som vi også talte om på se-

mestersamrådet og her i udvalget før Økofin den 6. december. Vi skal videre med at im-

plementere relevante reformer, der skal skabe vækst, investeringer og beskæftigelse i alle

EU-landene. På Økofin skal vi høre om Maltas arbejdsprogram, der skal understøtte disse

prioriteter. Velfungerende finansielle markeder og investeringsmuligheder er vigtige forud-

sætninger for vækst og beskæftigelse. Formandskabet ventes derfor at prioritere arbejdet

med kapitalmarkedsunionen. Dette arbejde skal fremme investeringerne i EU gennem ini-

tiativer, der skal styrke virksomhedernes og husholdningernes adgang til finansiering. For-

mandskabet vil også fortsætte arbejdet med bankunionen, bl.a. den fælles indskyderga-

ranti og de nye forslag om kapitalkrav m.v., som blev præsenteret på sidste Økofin, og som

skal mindske risikoen for nye bankkriser.

Malta ventes også at videreføre kampen mod skatteunddragelse. Problemet er grænse-

overskridende, og det er derfor vigtigt, at vi fortsat finder fælles europæiske løsninger.

Europa blev sidste år igen rystet af flere terrorangreb. Vi må også i Økofin fortsætte kampen

mod terror ved at gøre det så svært som muligt for terrorister at skaffe finansiering. For-

mandskabet vil bl.a. forsætte arbejdet med det reviderede hvidvaskdirektiv.

Økofin vil i foråret også indlede drøftelserne om

ØMU’en,

hvor Kommissionen vil komme

med en hvidbog.

Endelig vil de tilbagevendende sager om det europæiske semester også være på program-

met allerede på dette møde.

Regeringen kan generelt støtte formandskabets prioriteringer, og der ventes generelt op-

bakning fra de øvrige lande på Økofin.

594

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

3. Det europæiske semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse,

varslingsrapporten og anbefalinger til euroområdet som helhed for 2017



Rådskonklusioner m.v.

KOM (2016) 0726, KOM (2016) 0728, KOM (2016) 0725

Rådsmøde 3515

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

KOM (2016) 0725

–

bilag 1 (notat om det europæiske semester og den

årlige vækstundersøgelse for 2017)

KOM (2016) 0325

–

bilag 1 (Rådets henstilling om Danmarks nationale

reformprogram for 2016 og Rådets udtalelse om Danmarks

konvergensprogram for 2016)

Finansministeren:

Økofin skal vedtage anbefalinger til euroområdet som helhed og råds-

konklusioner om Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrapport for 2017. Vi var

godt omkring alle Kommissionens udspil på semestersamrådet den 2. december. Vi talte

dengang bl.a. om Kommissionens forslag til anbefalinger om, at eurolandene skulle lempe

deres finanspolitik samlet med op til 0,5 pct. af BNP. I lyset af de efterfølgende drøftelser i

EU venter man nu enighed i Rådet om en tekst, der i stedet anbefaler en finanspolitik, som

tager højde for eurolandenes respektive råderum og udfordringer, og som respekterer de

fælles EU-regler. Rådet ventes således ikke at anbefale generelle finanspolitiske lempel-

ser, ingen tal for lempelser og ingen tvivl om signalet om vigtigheden af at overholde de

finanspolitiske regler og anbefalinger, som jo er et spørgsmål for alle EU-lande. Det er den

rigtige tilgang, hvis vi skal sikre sunde finanser, der understøtter lave renter og dermed

vækst og stabilitet. Kun eurolandene stemmer formelt om euro-anbefalingerne. Vi har dog

deltaget i drøftelserne, og det er derfor også lykkedes at få formuleringer med, der tager

hensyn til ikkeeurolandene, herunder åbenhed og transparens med hensyn til eventuelle

nye ØMU-tiltag m.v.

Rådskonklusionerne om vækstundersøgelsen fremhæver vækstundersøgelsens tre ho-

vedprioriteringer: fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer og ansvarlig

finanspolitik.

Investeringerne skal fremmes ved at forbedre investeringsklimaet. Reformindsatsen skal

fokusere på at øge arbejdsudbuddet og på reformer af produktmarkederne, så vi kan sikre

øget produktivitet. Finanspolitikken skal være i fuld overensstemmelse med stabilitets- og

vækstpagten, sikre den langsigtede holdbarhed og understøtte en stabil og sund makro-

økonomi. Det er vi fra dansk side helt enige i.

Konklusionerne om varslingsrapporten går især på de 13 udvalgte lande med potentielle

makroøkonomiske ubalancer, som Kommissionen nu skal se nærmere på. Konklusionerne

peger dog også på sårbarheder i andre lande. Det går generelt fremad med at nedbringe

ubalancer, men der skal gøres mere for at håndtere f.eks. høje private og offentlige gælds-

niveauer og styrke konkurrenceevnen. Regeringen støtter konklusionerne. Det er vigtigt at

adressere ubalancerne i de udpegede lande, hvis vi skal forebygge nye kriser.

595

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslistens holdning til den økonomiske politik var for-

skellig fra den linje, som regeringen støttede. På side 28 i samlenotatet stod der:

”Eurolan-

dene anbefales at tage yderligere tiltag

til færdiggørelse af ØMU’en.”

Hvad betød det? Man

havde gentagne gange hørt den tyske finansminister Wolfgang Schäuble foreslå, at der

skulle indføres en budgetzar. Den person skulle underskrive landenes finanslove, så når

de blev vedtaget i Danmark, skulle den også underskrives af denne tredjeperson for at

kunne træde i kraft. Det lød latterligt, men Schäuble havde gentaget det flere gange. Det

sagde noget om visse landes ambitioner om

færdiggørelse af ØMU’en. Hvordan opfattede

regeringen det? Og hvad var dens holdning til denne tættere integration eurolandene imel-

lem? Enhedslisten havde advaret imod, at en tæt integration måske blev helt nødvendig,

da euroen blev indført.

Zenia Stampe

påpegede, at man under finanskrisen havde diskuteret, om man skulle

spare sig ud af den eller investere sig ud af den via ekspansiv finanspolitik. Sydeuropa og

Nordeuropa havde stået over for hinanden i den diskussion. Udspillet var, så vidt hun vid-

ste, at alle skulle til at føre en mere ekspansiv finanspolitik, mens den danske holdning var,

at det skulle gælde lande med et vist råderum såsom Danmark og ikke de sydeuropæiske

lande med reformproblemer. Var det rigtigt forstået?

Finansministeren

svarede Søren Søndergaard, at der ville komme en hvidbog om initia-

tiver relateret til ØMU’en. Han kendte ikke indholdet af den. Ministeren havde desuden

svært ved at se Danmarks interesse i, at finansloven skulle underskrives af andre end

dronningen og den til enhver tid siddende finansminister. Om eurolandene og samarbejde

sagde han, at det ville være mere virkningsfuldt at gennemføre det, man allerede havde

vedtaget i eurogruppen og i den brede kreds, end at finde på nye tiltag, som ikke blev

gennemført.

Til Zenia Stampe sagde ministeren, at eurolandene havde fået en anbefaling om en finans-

politisk lempelse på op til 0,5 pct. af BNP. Det var ikke realistisk, for selv hvis Tyskland

brugte hele deres finanspolitiske råderum, ville det ikke give 0,5 pct. Der ville derfor komme

en mere realistisk anbefaling til eurolandene

–

den gjaldt altså ikke Danmark, hvor man

selv vurderer, hvad råderummet skal være. Det kunne godt være, at man på kortere sigt

havde et finanspolitisk råderum i forhold til EU’s budgetgrænser, men

man skulle selv

kunne træffe beslutningen, hvis f.eks. samfundsøkonomien gjorde, at det ville være dumt

at foretage en lempelse. Der var ikke aktuelle planer om en større finanspolitisk lempelse.

Søren Søndergaard

sagde, at det kunne være, at hvidbogen ville blive overhalet indenom

af fejringen af Romtraktatens 60-årsdag i marts. Der kunne jo komme mange sjove mel-

dinger den dag. Vidste ministeren, hvornår hvidbogen kom?

Finansministeren

forventede, at den ville komme før topmødet i marts måned.

596

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

4. Basel IV



Status

Rådsmøde 3515

–

bilag 1 (samlenotat side 31)

EUU alm. del (16)

–

bilag 310 (side 413, senest behandlet i EUU

2/12-16)

Finansministeren:

Baselkomiteen arbejder lige nu på de såkaldte Basel IV-standarder,

og der er lagt op til en statusdrøftelse på Økofin. Standarderne var ventet nu, men er ud-

skudt, måske til marts. Vigtigst er det ventede forslag om et nyt kapitalgulv, altså et mind-

steniveau for, hvor meget kapital institutter skal have uafhængig af risikoen ved deres ak-

tiver. Kapitalgulvet vil gælde for de kreditinstitutter, der bruger egne interne risikomodeller

(de såkaldte IRB-metoder). Det er typisk de største og systemisk vigtigste kreditinstitutter.

Ud over kapitalgulvet vil udspillet fra Baselkomiteen også indebære andre ændringer. Det

vides ikke, hvilket kapitalgulvsniveau Baselkomiteen vil foreslå, men udspillet må ventes at

blive et betydeligt problem for Danmark og danske kreditinstitutter. Det kan betyde væsent-

ligt højere kapitalkrav for særlig realkreditinstitutterne.

Det skyldes, at realkreditterne har lav risiko på deres udlån på grund af den relativt sikre

forretningsmodel. Derfor vil et gulv for kapital, uafhængigt af den lave risiko, ramme dem

relativt hårdt med højere kapitalkrav. Det vil ikke være velbegrundet. Regeringen arbejder

derfor fortsat hårdt for, at der tages hensyn til Danmark og dansk realkredit, selv om vi jo

ikke selv er med i Baselkomiteen.

Når udspillet foreligger, skal Kommissionen foreslå den nærmere EU-implementering, og

vi skal forhandle det i Rådet og med Europa-Parlamentet. Forhandlingerne vil blive van-

skelige. Nogle EU-lande vil nok lægge vægt på, at komme tæt på Baseludspillet. Andre

EU-lande, men også Kommissionen, lægger ligesom vi vægt på, at standarderne tilpasses

europæiske forhold og ikke væsentlig forhøjer kapitalkravene til europæiske kreditinstitut-

ter. Regeringen vil løbende holde Folketinget orienteret om sagen.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad regeringen tidligere havde foretaget sig og fo-

retog sig nu for at imødegå problemer med det nye kapitalgulvkrav. Der skulle gøres en

indsats for at undgå problemer. Udvalget havde haft et møde med den relevante kommis-

sær, hvor al tiden gik med netop det spørgsmål.

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen havde regnet på, hvad en vedtagelse ville

betyde

–

også for kundernes omkostninger. Ville regeringen lave beregninger på forskellige

låneprofiler, så man kunne få et billede af, hvad det ville koste for husstande i meromkost-

ninger på realkreditlån? Hvad var planen, hvis det ikke lykkedes at ændre Basel IV-kra-

vene? Ville man acceptere dem?

Finansministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at han skulle mødes med kommis-

sær Dombrovskis den 3. februar for at få størst mulig indflydelse på den danske position.

Danmark var ikke med i Baselforhandlingerne, men havde kontakt på teknisk og politisk

niveau og talte desuden med formanden, EU-kolleger og andre for at øge presset.

597

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at Baselrapporten ville indeholde anbefalinger,

og derefter skulle EU se på implementeringen. Der var mulighed for at få direkte indflydelse

på implementeringen. Danmark og flere andre lande så gerne, at tiltagene skulle være

tilpasset situationen, mens andre gerne ville have så Baselnær en implementering som

muligt. Spørgsmålet ville komme til politisk forhandling, hvor Danmark ville prøve at skabe

en alliance af lande. I den forbindelse havde man ikke tradition for at være enige med en

bestemt gruppe lande. Alt afhang af landenes kreditgivning og traditioner og historik på

området. Fra dansk side prøvede man at påvirke Basel IV mest muligt, og hvis det ikke

lykkedes, ville man påvirke EU-implementeringen på området. Det var igennem årene lyk-

kedes at få skabt forståelse for den unikke danske realkredit, og selv om det ville blive

svært at få tilpasset reglerne, håbede han på, at det kunne lade sig gøre. Selv om det bliver

svært at få tilpasset reglerne denne gang, håbede han, at det kunne lade sig gøre igen.

Søren Søndergaard

modtog gerne nogle konkrete beregninger, især hvad angik forskel-

lige typer af husstande. De kunne også bruges af bl.a. europaparlamentarikere i en konkret

argumentation med formålet at sikre det danske realkreditsystem.

Formanden

flettede ind, at udvalget havde møde med kommissær Dombrovskis den 2.

februar. Det ville være fint at modtage nogle beregninger inden.

Finansministeren

sagde, at der endnu ikke var fremlagt beregninger, men at en ekspert-

gruppe sad klar til at regne på de forslag, der kom. Ministeren ville gerne få lavet nogle

beregninger, der gjaldt sektoren som helhed. De kunne også gå til udvalget, og han kunne

selv bruge dem til mødet med kommissær Dombrovskis.

Jan E. Jørgensen

spurgte, hvor bekymret man skulle være for den danske realkredit.

Havde de andre lande forstået det danske system til finansiering af fast ejendom, og var

der velvillighed?

Finansministeren

understregede, at man skulle være bekymret. Et højt kapitalgulv uden

hensyntagen til risikoen for aktiverne og uden hensyntagen til de meget sikre danske real-

kreditinstitutioner, ville gøre det dyrere at være låntager i Danmark. Det ville komme til at

ramme borgere og virksomheder, hvis man fik et kapitalkrav, der ikke tog hensyn. Man

havde tidligere kæmpet kampe og vundet, det man ønskede, hjem, men der var nu et mas-

sivt pres i landene for at sikre, at krisen fra 2008 til 2009 ikke vendte tilbage. Man måtte

vurdere risikoen, udfra hvor sikre de belånte aktiver var, og den danske realkredit var meget

mere sikker end de finansielle institutioner, som man normalt sammenligner sig med. Re-

geringen var bekymret, så alle lægger pres på Baselkomiteen og de andre EU-lande for

yde støtte. Hvis det glippede, ville man sætte ind i forbindelse med EU-implementerings-

delen.

598

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

Endelig rapport fra højniveaugruppen for EU’s egne indtægter



Præsentation

Rådsmøde 3515

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

EUU alm. del (15)

–

bilag 379 (udvalgsmødereferat side 483,

senest behandlet i EUU 11/2-16)

Finansministeren:

Formanden for højniveaugruppen

for EU’s egne indtægter, Mario

Monti, skal på Økofin præsentere gruppens endelige rapport og anbefalinger. Højniveau-

gruppen anbefaler en radikal reform af det nuværende indtægtssystem. Det anbefales bl.a.

at indføre nye såkaldte ægte EU-indtægtskilder, så EU-budgettets finansiering bliver min-

dre afhængig af direkte bidrag fra EU-landene. Det kan f.eks. være en fælles EU-selskabs-

skat, en EU-afgift

på fossile brændsler eller brug af provenuet fra EU’s kvotehandelssystem

til direkte finansiering af EU’s budget.

Derudover anbefales det at afskaffe de nuværende rabatter i forbindelse med Storbritanni-

ens udtræden af EU. Højniveaugruppen anbefaler også at afskaffe den nuværende moms-

indtægtskilde. Afrapporteringen ventes ikke at give anledning til drøftelser på mødet.

Regeringen tager højniveaugruppens rapport til efterretning. Regeringen vil tage konkret

stilling til EU’s

fremtidige indtægtssystem, når Kommissionen fremsætter forslag herom.

Det ventes at ske i forbindelse med forslaget til den næste flerårige finansielle ramme, som

skal præsenteres inden årets udgang.

Regeringen finder dog grundlæggende, at det nuværende indtægtssystem fungerer efter

hensigten og er derfor ikke enig i højniveaugruppens konklusioner om behovet for en om-

fattende reform. Regeringen er især yderst kritisk over for højniveaugruppens anbefalinger

om at indføre diverse former for nye ægte indtægtskilder, der vil ligge ud over de nuvæ-

rende regler.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at Monti-anbefalingerne var underholdende læsning,

idet de ikke hang sammen med virkeligheden. Han kunne godt se, hvor man ville hen, men

var ikke nervøs, når det gjaldt ny EU-moms, skat på CO

etc., for der var formentlig en

række lande, der ville være ret kritiske. Regeringen gav udtryk for at være yderst kritisk.

Hvad betød det? Rakte det til et veto? Derudover ville han gerne vide, hvad regeringen

mente om de eksisterende rabatordninger i EU. Hvordan kunne man gøre det anderledes?

Der skal være rimelighed i, hvem der betaler gildet. Lande med rabatordninger såsom Dan-

mark, Sverige og Tyskland betalte allerede en uforholdsmæssig stor del af gildet. At den

britiske udmelding skulle føre til en debat om betalingsforpligtelsen, var trist.

Søren Søndergaard

roste regeringen og gav sin udelte støtte til afvisningen af flere egen-

indtægter til EU. Det var ikke et spørgsmål om at ville have mere eller mindre EU, for man

kunne få indtægter fra landene, men det var et demokratisk spørgsmål.

Finansministeren

sagde, at det ikke var første gang, han hørte betragtningen om, at noget

var løsrevet fra virkeligheden. Regeringen havde ikke været med til at udarbejde Monti-

599

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

rapporten og havde ikke støttet den. Den udgjorde ikke noget konkret forslag og var udar-

bejdet af en højniveaugruppe, der var mere eller mindre selvbestaltet. Den skulle spille ind

til Kommissionen, der skulle formulere et afsæt. Derfor var det ikke noget forslag, som

Danmark kunne forholde sig til, men man ville tage stilling, når man kom længere hen. Når

Storbritannien forlod EU, ville der være en drøftelse af, hvad der skulle ske. Regeringen

havde klart meldt ud, at man var for en nedprioritering af EU’s budgetter, så

de passer til

indtægterne. Andre lande havde et ønske om at beholde de eksisterende udgifter og få

indtægterne op, så der igen var balance. Det ville blive et politisk slagsmål, hvor ministeren

håbede at kunne skaffe opbakning at reducere udgiftssiden ned til de indtægter, der var.

Når man talte rabat, skulle man huske at tænke på, hvad man fik rabat af. Var det en rabat

af et højere beløb, var det lige meget. Nogle prioriterede rabatter, fordi det skabte synlighed

om, hvad man havde kæmpet hjem, men hvis man samtidig accepterede, at det grundlæg-

gende beløb var højere, havde man ikke sparet noget. Danmark ville kæmpe for, at det

danske bidrag til EU var passende og fair og absolut ikke højere end det, som det skulle

være i forhold til andre lande i en tilsvarende økonomisk situation. Det betød, at man havde

tilkæmpet sig en rabat, der var god og nødvendig for at få den til at passe til det nuværende

system, men lavede man grundlæggende om på måden, man lavede grundkontingent og

rabatstruktur på og accepterede et højere grundbeløb, havde man ikke sparet noget. Dan-

mark ville slås for den rabat, som man havde tilkæmpet sig, men lavede man den grund-

læggende rabatstruktur om, kunne det være, at Danmark opnåede et bedre resultat, hvis

der ingen rabatter var. Det var ikke for at afskaffe den danske rabat, men for at sige, at det

kom an på, hvad det var rabat af. Ministeren takkede Søren Søndergaard for rosen for at

afvise egne indtægter.

600

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Finansministeren:

Her til sidst vil jeg give en status over revisionen af fjerde hvidvaskdi-

rektiv, som vi drøftede her i udvalget forud for Økofin den 6. december. I lyset af diskussi-

onerne i udvalget konkluderede jeg, at jeg ville arbejde for en evaluering af borgernes rets-

sikkerhed. Jeg rejste dermed sagen på Økofin den 6. december, og der blev taget højde

for det i den efterfølgende tekniske opfølgning og i Rådets endelige kompromis. Det bety-

der, at der i Kommissionens vurdering af gennemførslen af direktivet skal foretages en

evaluering af, om direktivet sikrer borgernes fundamentale rettigheder, herunder deres

retssikkerhed. Kommissionen skal senest den 26. juni 2019 udarbejde en rapport om im-

plementeringen, herunder spørgsmålet om retssikkerhed. Rapporten skal fremlægges for

Europa-Parlamentet og for Rådet. Det er jeg meget tilfreds med.

Direktivrevisionen skal nu færdigforhandles med Europa-Parlamentet.

601

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3514 (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2017

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2017



Præsentation

KOM (2016) 0710

Rådsmøde 3514

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0710

–

bilag 1 (brev fra Kommissionen vedr.

Kommissionens arbejdsprogram for 2017)

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at første punkt var formandskabets arbejdsprogram.

Formandskabet ville fortælle om deres prioriteter for første halvår af 2017.

2. Markedssituationen for landbrugsvarer og rapport fra Kommissionen til Europa-

Parlamentet og Rådet om markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren og

anvendelsen af bestemmelserne i mælkepakken



Orientering og udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0724

Rådsmøde 3514

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 313 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 9/12-16)

Rådsmøde 3481

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

landbrug og fiskeri 18/7-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2 er en status over markedssituationen for land-

brugsvarer og en drøftelse af Kommissionens rapport om den såkaldte mælkepakke fra

2012. Markedssituationen er her i begyndelsen af 2017 relativ positiv for de fleste sektorer.

Hvor der de foregående år var meget lave priser på især svinekød og mælk, har der nu

været prisstigninger.

Kommissionens rapport gennemgår tiltagene under mælkepakken. Pakken gav mulighed

for, at medlemslandene f.eks. kunne kræve brug af kontrakter for levering mellem mælke-

producent og aftager. Producenterne fik gennem producentorganisationer også øgede mu-

ligheder for fælles afsætning og prisforhandling.

I Danmark er disse tiltag imidlertid ikke interessante på grund af den stærke andelsorgani-

sering. Derfor er det vigtigt, at tiltagene er frivillige for medlemsstaterne. Kommissionen er

i sin rapport grundlæggende positiv over for tiltagene i mælkepakken. Derfor lægger Kom-

missionen også op til, at tiltagene kan forlænges efter 2020.

602

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

3. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet



Orientering og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3514

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (16)

–

bilag 209 (side 239, senest behandlet i EUU

11/11-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 3 er en drøftelse om handel og landbrug på basis af

Kommissionens konsekvensanalyse fra november 2016. Hvis man ser på den europæiske

landbrugseksport er der sket det fantastiske, at den er steget fra ca. 60 mia. euro i 2005 til

forventeligt ca. 130 mia. euro i 2016. Det er mere end en fordobling på 11 år. Tilsvarende

er der på landbrug et stort handelsoverskud i 2016 på forventeligt ca. 18 mia. euro. Det er

et meget vigtigt bidrag til den økonomiske vækst i Europa. Der er fra en del andre med-

lemslande fokus på de negative konsekvenser ved en øget global samhandel med føde-

varer.

Det er klart, at der kan være både fordele og ulemper ved frihandelsaftaler, men efter min

mening er det overordnet en kæmpe fordel for en lille, åben økonomi som den danske. I

forhold til USA følger vi også nøje udviklingen. Der er fra amerikansk side igangsat en

høring om det såkaldte hormonforlig fra 2009. Vi ønsker fra dansk side at fastholde det

kompromis, der blev opnået dengang.

Søren Søndergaard

sagde, at Færøerne var bekymret for risikoen for, at de i forbindelse

med frihandelsaftaler fik

dårligere adgang til EU’s marked end nogle af de lande, man la-

vede handelsaftaler med. Kunne ministeren afvise det? Hvordan foregik samarbejdet med

Færøerne, når der skulle forhandles handelsaftaler?

Miljø- og fødevareministeren

henviste til Udenrigsministeriet, der stod for at koordinere

inddragelsen af Færøerne. Han beklagede, at han ikke kunne give et bedre svar.

Søren Søndergaard

sagde, at det var ministeren, der skulle diskutere handelsaftalerne i

EU-regi, og i den forbindelse måtte man også have vurderet, hvad de betød for Færøer-

nes adgang.

Miljø- og fødevareministeren

gentog, at den kompetence lå i Udenrigsministeriet, og at

han dermed ikke kunne sige mere om det.

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren havde fået en henvendelse fra Udenrigsmi-

nisteriet om særlige aspekter, man skulle være opmærksom på, når det gjaldt Færøernes

inddragelse i forhandlinger om handelsaftaler

–

i denne sag eller i det hele taget i sin tid

som minister.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at der ikke var yderligere om Færøerne på sta-

tusdelen. Det var klart, at Danmark varetog et samspil med interessenter i rigsfællesska-

bet, og det foregik via Udenrigsministeriet. Det havde også med ambassadøren og am-

bassaden i Bruxelles at gøre.

603

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-17

19. Europaudvalgsmøde 20/1 2017

Søren Søndergaard

gentog sit spørgsmål: Havde der været rettet henvendelse fra

Udenrigsministeriet om aspekter, der skulle varetages i forhold til Færøernes interesser

inden for landbrug og fiskeri?

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at der ikke var en bestemt brevveksling mellem

Udenrigsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Proceduren var en almindelig drøf-

telse og udveksling af synspunkter i Udenrigsministeriets inddragelse af færøske interes-

ser.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.36

604