Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1678118_0001.png
Jord og Affald
Ref. THFRU
Den 14. oktober 2016
MFVM 155
NOTAT
til
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til ændring af bilag III i affaldsdirektivet (2008/98/EF)
med hensyn til fareegenskaben HP 14 (økotoksisk) (Komitesag)
Resumé
Formålet med forslaget er hovedsageligt at bringe reglerne for klassificering af farligt affald – helt
konkret fareegenskaberne for HP 14 (klassificering som økotoksisk) - i overensstemmelse med
klassificeringsreglerne i EU’s kemikalielovgivning.
Formålet med forslaget er desuden at fjerne et juridisk tomrum for HP 14 (økotoksisk), idet der i de
nuværende regler henvises til et direktiv, der ophørte med at gælde den 1. juni 2015. Dette kræver en
ændring af affaldsdirektivets bilag III.
Forslaget indeholder kriterier for, hvornår affald skal klassificeres som HP 14 (økotoksisk) samt
koncentrationsgrænser for stoffer der kan bidrage til HP 14 (økotoksisk). Forslaget indebærer, at
affald skal klassificeres som farligt, hvis det indeholder stoffer, som er klassificeret som enten
ozonlagsnedbrydende eller akut eller kronisk toksiske for vandmiljøet over en given
koncentrationsgrænse.
Kommissionens konsekvensanalyse kan ikke umiddelbart anvendes i en dansk kontekst, da den er
baseret på vurderinger i EU-lande, der i vid udstrækning allerede har indført nationale kriterier for
HP 14 (økotoksicitet), hvilket Danmark ikke har.
Konsekvensanalysen peger på, at forslaget især vil betyde, at en vis andel af den slagge fra
affaldsforbrænding, der i dag klassificeres som ikke-farligt, fremover vil skulle klassificeres som
farligt affald. Regeringen forventer dog, at de danske slagger fortsat kan blive nyttiggjort, idet
kommunerne har mulighed for at give en konkret tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven til
anvendelsen. Alternativt kan restproduktbekendtgørelsen ændres til også at omfatte slagger
klassificeret som miljøfarligt affald.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, og der skabes med
forslaget et ensartet grundlag for klassificering af affald i alle medlemslande.
Forslaget vurderes samlet set at have begrænsede erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og
statsfinansielle konsekvenser.
Der skal stemmes om forslaget på et møde i den Tekniske Tilpasningskomité for Farligt Affald den
25. oktober 2016, hvor regeringen agter at stemme for forslaget
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til ændring af bilag III i affaldsdirektivet
1678118_0002.png
Baggrund
Kommissionen har den 28. september 2016 sendt forslag til medlemsstaterne om ændring af bilag III i
affaldsdirektivet (2008/98/EF) med hensyn til fareegenskaben HP 14 (økotoksisk).
Forslaget har hjemmel i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/98/EF af 19.
november 2008 om affald. Forslaget skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i
afgørelse 1999/468/EF om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, som ændret ved Rådets
afgørelse af 17. juli 2006.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Tekniske Tilpasningskomité for Farligt
Affald. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og
absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke
kvalificeret flertal i Den Tekniske Tilpasningskomité for Farligt Affald, forelægger Kommissionen
sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal
inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Der skal stemmes om forslaget på et møde i den Tekniske Tilpasningskomité (TAC) for Farligt Affald
den 25. oktober 2016.
Formål og indhold
Klassificering af affald som farligt eller ikke-farligt er baseret på den europæiske kemikalielovgivning.
Formålet med nærværende forslag er hovedsageligt at bringe reglerne for klassificering af farligt affald
i overensstemmelse med klassificeringsreglerne i EU’s kemikalielovgivning, og konkret at bringe
fareegenskaberne for HP 14 (økotoksisk) i overensstemmelse med CLP-forordningen (EF nr.
1272/2008)
1
.
Den europæiske kemikalielovgivning blev i 2009 ændret med vedtagelsen af CLP-forordningen (EF nr.
1272/2008), som trådte i kraft i 2010 for kemiske stoffer og fra 1. juni 2015 for blandinger. Da affald i
denne henseende betragtes som en blanding, blev Affaldsdirektivets bilag III, som indeholder en
oversigt over egenskaber, der gør affald farligt, ændret i juni 2014, og trådte i kraft 1. juni 2015 (EF nr.
1357/2014).
Som den eneste af de 15 fareegenskaber, der gør affald farligt
2
, blev definitionen af HP 14 (økotoksisk)
ikke ændret i 2014, da der var behov for mere viden om konsekvenserne ved at tilpasse definitionen af
HP 14 til CLP-reglerne. Der manglede blandt andet viden om affalds økotoksicitet og harmoniserede
testmetoder. Der manglede ligeledes viden om, hvor stor betydning indførelse af en
koncentrationsgrænse for økotoksicitet ville have for mængden af affald klassificeret som farligt.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og
1999/45/EF om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006
2
De 15 fareegenskaber kan inddeles i tre hovedgrupper: fysiske (f.eks. eksplosiv eller brandfarlig),
sundhedsskadelige (f.eks. ætsende eller giftig) og miljøskadelige (f.eks. økotoksisk).
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til ændring af bilag III i affaldsdirektivet
1678118_0003.png
Kommissionen igangsatte i 2014 en undersøgelse, der for udvalgte affaldsstrømme skulle afdække
konsekvenserne ved forskellige klassificeringstilgange for HP 14 (økotoksisk). Forslaget er baseret på
undersøgelsens anbefalinger.
Forslaget har endvidere til formål at fjerne et juridisk tomrum. De nuværende klassificeringsregler
fastlægger HP 14 (økotoksisk) på grundlag af kriterier, der er fastlagt i bilag VI til Rådets direktiv
67/548/EØF. Dette direktiv ophørte med at gælde 1. juni 2015.
Forslaget indeholder kriterier for, hvornår affald skal klassificeres som HP 14 (økotoksisk), samt
koncentrationsgrænser for stoffer, der kan bidrage til HP 14 (økotoksisk). Forslaget indebærer, at
affald skal klassificeres som farligt, hvis det indeholder stoffer, som er klassificeret som enten
ozonlagsnedbrydende eller akut eller kronisk toksiske for vandmiljøet over en given
koncentrationsgrænse. Disse kriterier svarer til dem, der anvendes i kemikalielovgivningen.
Der indføres afskæringsværdier
3
for stoffer, der kan være akut eller kronisk toksiske for vandmiljøet.
Det betyder, at stoffer i affaldet under disse koncentrationer ikke tages med i den samlede vurdering af
affaldets fareegenskab. Disse afskæringsværdier stammer fra CLP-forordningen, hvor de er indført af
praktiske grunde og af hensyn til proportionaliteten. Der anvendes ligeledes afskæringsværdier inden
for visse fareegenskaber i de nuværende klassificeringsregler for affald.
Endeligt fremgår det af forslaget, at hvis der anvendes tests
4
til at bestemme, hvorvidt affaldet skal
klassificeres som HP 14 (økotoksisk), er det hensigtsmæssigt at anvende de relevante metoder i
forordning nr. 440/2008
5
eller andre internationalt anderkendte testmetoder og guidelines. Desuden
skal der tages hensyn til artikel 12 i CLP-forordningen, særligt artikel 12 (b). Artikel 12 vedrører
særlige tilfælde, der kræver yderligere evaluering i forhold til klassificering. Artikel 12 (b) omhandler
biotilgængelighed af et stof eller en blanding.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget er at udmønte EU’s gældende reguleringsbeføjelser i kommende fælles-
skabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Affaldsdirektivets bilag III er implementeret i dansk lovgivning gennem Bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om affald (BEK nr. 715 af 13. maj 2015). På EU-niveau har der ikke været fastsat
koncentrationsgrænser for HP 14 (økotoksisk) i affald, og det har dermed været op til det enkelte
medlemsland at bestemme, hvordan økotoksicitet anvendes i affaldsklassificering. I Danmark har det
3
Afskæringsværdi: en tærskelværdi, under hvilken koncentrationen af et stof ikke skal medregnes.
4
Klassificering af affald foretages som regel med udgangspunkt i oplysninger om affaldets indholdsstoffer og
disse stoffers koncentration, dvs. baseret på kemiske analyser. I visse tilfælde kan det i stedet være berettiget at
anvende tests til klassificeringen.
5
Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af
samt begrænsninger for kemikalier (REACH).
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til ændring af bilag III i affaldsdirektivet
1678118_0004.png
været op til den enkelte kommune at vurdere, om man ville tillægge økotoksicitet vægt ved
klassificering af affald.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre, at affaldsbekendtgørelsen skal ændres.
Erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Med forslaget skabes der et ensartet grundlag for klassificering af affald i alle medlemslande. Der
knytter sig ingen omkostninger til selve ændringen af klassificeringen. Eventuelle erhvervsøkonomiske
konsekvenser vil alene fremkomme, såfremt en ændret klassificering indebærer, at affaldet skal
håndteres anderledes, end det skal efter de nugældende regler. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
affald, som tidligere blev klassificeret som ikke-farligt, efter en vedtagelse af forslaget vil blive
klassificeret som farligt.
I Kommissionens konsekvensanalyse
6
af de forskellige klassificeringstilgange for HP 14 (økotoksisk),
anbefales det at vælge en metode, der ligger tættest muligt op af reglerne i CLP-forordningen. Fire
metoder er blevet undersøgt, hvor tre af dem er forskellige afarter af reglerne i CLP-forordningen, og
en af dem er baseret på de gamle regler for klassificering af blandinger. Kommissionen anbefaler
metode 1
7
, da denne metode viser god overensstemmelse med den nuværende klassificering i de ni
lande, der har indgået i analysen
8
, følger linjen i CLP-forordningen, og de miljømæssige, økonomiske
og sociale konsekvenser vurderes at være ”rimelige”.
Kommissionens forslag er identisk med metode 1 med den undtagelse, at der foreslås
afskæringsværdier for stoffer, der kan være akut eller kronisk toksiske for vandmiljøet. Det gør alt
andet lige forslaget mere lempeligt end metode 1, men i større overensstemmelse med CLP, hvor der
også anvendes afskæringsværdier.
I Kommissionens konsekvensanalyse er udvalgt de affaldsfraktioner, som vurderes at blive mest berørt
af forslaget. Det er affald, som indeholder stoffer, der kan have akutte eller kroniske effekter i
vandmiljøet, og som dermed kan udløse en klassificering af affaldet, som farligt for miljøet. Endvidere
var det et kriterium, at der er tale om affaldsfraktioner, der genereres i forholdsvis store mængder.
Følgende affaldsfraktioner blev udvalgt: slam fra forskellige produktionsprocesser, slagge fra
medforbrænding af affald, slagge og flyveaske fra forbrænding af affald, papir- og
plastemballageaffald, opgravet jord og sten, den lette fraktion fra shredning af metalholdigt affald og
andet affald fra mekanisk behandling af affald. I analysen, der bygger på et begrænset datamateriale,
er det blandt andet forsøgt estimeret, hvor meget affald, der vil ændre klassificering ved de respektive
metoder. Analysens estimater kan imidlertid ikke umiddelbart bruges i en dansk kontekst, da der er
6
Study to assess the impacts of different classification approaches for hazard properties “HP 14” on selected waste
streams. Final report. Bio by Deloitte and Ineris. October 2015.
7
Metode 1 er baseret på principperne for klassificering for økotoksicitet i CLP-forordningen, men med den
undtagelse, at der ikke anvendes M-faktorer (multiplikationsfaktor, der anvendes for stoffer, som er farlige for
vandmiljøet) og afskæringsværdier i metode 1.
8
I konsekvensanalysen indgår data fra ni lande (Østrig, Frankrig, Belgien, Tyskland, Italien, Finland, Tjekkiet, UK
og Spanien). Disse lande har det til fælles, at de allerede i dag har nationale klassificeringsregler eller vejledninger
for vurdering af HP 14 (økotoksisk). Klassificeringen i disse lande er enten baseret på kemiske analyser eller
biologiske tests.
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til ændring af bilag III i affaldsdirektivet
tale om lande, der allerede klassificerer affald som økotoksisk efter nationale kriterier, hvilket
Danmark ikke gør.
Kommissionen anfører, at i de høringssvar, der er modtaget i forbindelse med publicering af
konsekvensanalysen, er det eneste potentielt kontroversielle ved indførelse af metode 1, at 14 % af de
slagger fra affaldsforbrænding, der i dag klassificeres som ikke-farlige i de lande, der allerede i dag
udfører en miljøklassificering, potentielt vil skulle klassificeres som farlige. Tilsvarende data haves
ikke for Danmark, hvor der generelt ikke anvendes økotoksicitet ved klassificering af affald. Der
genereres årligt omkring 600.000 tons slagger fra affaldsforbrænding i Danmark, hvoraf hovedparten
klassificeres som ikke-farligt affald og nyttiggøres til konstruktionsformål, f.eks. opfyldningsmateriale
under veje. Hermed erstattes primære råstoffer. Antages det, at det også er 14 % af de danske slagger,
der vil blive klassificeret som farligt affald, svarer det til ca. 80.000 tons slagger. Formentligt er det
dog et lavt skøn. Disse slagger vil i givet fald ikke længere kunne blive nyttiggjort efter bestemmelserne
i restproduktbekendtgørelsen (BEK nr. 1414 af 30. nov. 2015), da restproduktbekendtgørelsen kun
omfatter ikke-farligt affald. I stedet vil nyttiggørelse af slaggerne kræve, at kommunerne giver en
konkret tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven til anvendelsen. Alternativt skal man ændre
restproduktbekendtgørelsen til også at omfatte slagger klassificeret som miljøfarligt affald. Hvis ikke
restproduktbekendtgørelsen ændres, kan forslaget forventes at medføre mere sagsbehandling hos
kommunerne og mere administration for de virksomheder eller myndigheder, der skal søge om
godkendelse til at nyttiggøre slaggerne. Det vil blive vurderet efterfølgende, hvilken løsning, der er
mest hensigtsmæssig. Da slagger som regel anvendes i større anlægsprojekter, forventes der imidlertid
kun et begrænset antal ansøgninger. Det forventes derfor ikke, at der vil være væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for kommunerne ved en ændret
klassificering af slaggerne.
De europæiske aktører på affaldsområdet har udtrykt bekymring for konsekvenserne for den lette
fraktion fra shredning af metalholdigt affald. I Danmark er den affaldsfraktion tidligere blevet
deponeret, men den bliver i dag i stigende grad forbrændt med energiudnyttelse, hvilket er i tråd med
Ressourcestrategien ”Danmark uden affald”. I Danmark klassificeres den lette fraktion fra shredning
af metalholdigt affald i overvejende grad som ikke-farligt affald, men der er givet godkendelser til
forbrænding af både farligt og ikke-farligt shredderaffald. En ændret klassificering forventes ikke at
medføre en ændret behandling af affaldet, men i stedet at flere forbrændingsanlæg kan få behov for at
få deres miljøgodkendelser revideret til også at omfatte shredderaffald, klassificeret som farligt.
Det kan ikke afvises, at forslaget også vil have konsekvenser for andre affaldstyper end de ovennævnte,
f.eks. slam, asker, opgravet jord, etc. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det som
udgangspunkt ikke er affaldets klassificering, der er afgørende for, hvordan affaldet skal behandles,
men i højere grad affaldets egenskaber, der er bestemmende. Det betyder, at hvis det efter en konkret
vurdering kan dokumenteres, at det er fornuftigt og miljømæssigt forsvarligt at nyttiggøre affaldet, vil
det stadig være muligt.
Samlet set vurderes forslaget at have begrænsede erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Som nævnt i ovenstående kan en fortsat nyttiggørelse af slaggerne fra affaldsforbrænding potentielt
medføre mere administration for de virksomheder, der skal søge om godkendelse. Da slagger som
regel anvendes i større anlægsprojekter, forventes der imidlertid kun at være behov for et begrænset
antal ansøgninger.
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til ændring af bilag III i affaldsdirektivet
1678118_0006.png
I dag vil produkter, der er klassificeret som økotoksiske, ikke nødvendigvis skulle klassificeres som
økotoksiske, når de bliver til affald. Det betyder, at virksomhederne skal forholde sig til to
klassificeringsregimer. Med forslaget indføres et klassificeringssystem for affald, der er tilpasset
principperne i CLP-forordningen, og dermed i høj grad bragt i overensstemmelse med
kemikalielovgivningen. Forslaget resulterer endvidere i fælles EU-regler på affaldsområdet, hvilket
overordnet set vurderes at medføre en erhvervsadministrativ lettelse.
Beskyttelsesniveau
Forslaget indebærer, at affald skal klassificeres som farligt, hvis det indeholder stoffer, som er
klassificeret som enten ozonlagsnedbrydende eller akut eller kronisk toksiske for vandmiljøet over en
given koncentrationsgrænse. Tidligere har det i Danmark været op til kommunerne at vurdere, om der
skulle lægges vægt på HP 14 (økotoksisk) ved klassificering af affald. Forslaget skønnes at have en
positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet affald, der er klassificeret som farligt, generelt
er underlagt et strengere kontrolregime end ikke-farligt affald. Det samme gør sig gældende i EU.
Høring
Forslaget har været udsendt i skriftlig høring i miljø specialudvalget. Der er indkommet bemærkninger
til sagen fra Dansk Affaldsforening, Det Økologiske Råd, Dansk Industri (DI) og Affalds- og
Ressourceindustrien (ARI).
Dansk Affaldsforening mener, at der er behov for større klarhed om forslagets mulige konsekvenser for
den fremtidige håndtering af slagger fra affaldsforbrænding. Dansk Affaldsforening anbefaler derfor,
at Regeringen indstiller, at en afgørelse i den Tekniske Tilpasningskomité for Farligt Affald udskydes,
til der er skabt yderligere afklaring af forslagets konsekvenser.
Det Økologiske Råd mener, at beskyttelsesniveauet kunne øges mere, hvis M-faktorer skulle anvendes
ved klassificering af farligt affald og finder, at Danmark bør arbejde for, at M-faktorer skal finde
anvendelse ved klassificering af farligt affald enten nu eller på længere sigt. Det Økologiske Råd finder
imidlertid ikke at Danmark skal stemme imod forslaget.
DI og ARI (fælles høringssvar) støtter, at der fastsættes fælles EU-kriterier for økotoksicitet i
affaldsklassificeringen, idet det ikke er en optimal retstilstand, at der på EU-niveau ikke er ens
kriterier for, hvordan landene anvender økotoksicitet ved klassificering af affald. Det samme gælder
for Danmark, hvor det er op til den enkelte kommune at vurdere, om miljøfare skal tillægges betydning
ved vurdering af, om affald er farligt. DI og ARI finder imidlertid, at der ikke findes viden om, hvor
meget affald, der fremover vil skulle klassificeres som farligt i Danmark. DI og ARI vurderer
endvidere, at affaldsklassificeringen har stor betydning for den videre håndtering af affaldet, og at de
administrative konsekvenser for virksomheder kan være større end angivet i rammenotatet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Fra dansk side er der ikke kendskab til offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Det vides derfor ikke, om der vil være kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemslandene.
Det vurderes dog, at en række af de problemstillinger, der tidligere har været drøftet og været
blokerende i forhold til fastsættelse af kriterier for HP 14 (økotoksisk), er fjernet med dette forslag. Der
er blandt andet ikke krav om, at der skal anvendes biologiske tests til at bestemme, hvorvidt affaldet er
økotoksisk eller ej, som nogle lande har praktiseret. I stedet kan man anvende biologiske tests i
forbindelse med klassificering. Uanset hvad, skal det vurderes, om affaldet er økotoksisk, men dette
kan gøres vha. f.eks. kemiske analyser.
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til ændring af bilag III i affaldsdirektivet
Forslaget involverer heller ikke anvendelse af de såkaldte M-faktorer. En M-faktor er en
multiplikationsfaktor, der anvendes på koncentrationen af et stof, som er klassificeret som farligt for
vandmiljøet (akut toksicitet 1 eller kronisk toksicitet 1). En M-faktor svarer til en specifik grænseværdi,
der anvendes i kemikalielovgivningen, men ikke inden for affaldsklassificering. En række lande har
udtrykt bekymring for, at anvendelse af M-faktorer vil medføre, at en stor andel af det affald, der i dag
bliver klassificeret som ikke-farligt, vil ændre klassificering til farligt, da anvendelse af M-faktorer alt
andet lige resulterer i lavere koncentrationsgrænser. Det har ligeledes været fremhævet som en ekstra
administrativ byrde for visse typer virksomheder at anvende M-faktorer til klassificering af affald.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens holdning til forslaget er positiv, idet det er vigtigt at sikre, at affaldslovgivningen hænger
sammen med kemikalielovgivningen for at undgå unødig administration, og at der er ens regler for
klassificering i EU's medlemslande.
Undersøgelsen fra Kommissionen har afdækket, at der er meget forskellige tilgange til klassificering
for HP 14 (økotoksicitet) blandt de forskellige medlemslande i EU, hvilket kan betyde, at affald, der
klassificeres som farligt i ét land, ikke gør det i et andet. I forhold til grænseoverskridende transport af
affald mellem forskellige medlemslande er det vigtigt med ens regler og ens klassificering.
For de danske kommuner vil forslaget have den fordel, at det ikke længere vil være op til den enkelte
kommune at vurdere, om økotoksicitet skal tillægges vægt ved klassificeringen. Der vil i stedet være
fastsat nationale regler, hvilket ofte er blevet efterspurgt. For virksomheder vil forslaget ligeledes have
den fordel at med indførelse af nationale regler, bliver klassificeringen på tværs af kommunegrænser
mere ensartet.
Fra affaldssektorens side har der været udtrykt bekymring for, om forslaget vil medføre at mindre
affald fremover vil blive nyttiggjort, da mere affald potentielt vil blive klassificeret som farligt affald.
Det er imidlertid som udgangspunkt ikke affaldets klassificering, der er afgørende for, hvordan affaldet
skal behandles, men i højere grad affaldets egenskaber, der er bestemmende. Hvis det efter en konkret
vurdering kan dokumenteres, at det er fornuftigt og miljømæssigt forsvarligt at nyttiggøre affaldet, vil
det stadig være muligt. Det skal her fremhæves, at der allerede i dag nyttiggøres en række
affaldsfraktioner, der er klassificeret som farligt affald, f.eks. blybatterier, olieaffald, shredderaffald,
frostsikringsvæske og stenuld.
Regeringen agter på baggrund af ovenstående at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7