Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 450
Offentligt
1730091_0001.png
Kemikalier
Den 6. marts 2017
MFVM 231
NOTAT til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
natriumdichromat som korrosionshæmmer i ammoniakabsorption kølesystemer i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komi-
tesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet natriumdichromat som korrosionshæmmer i ammoniakabsorption kølesystemer i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Forslaget giver den ne-
derlandske virksomhed Arlanxeo Netherlands B.V. tilladelse til efter optag på godkendelseslisten,
bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år fra ”solnedgangsdatoen” d. 21.
september 2017.
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 17. marts 2017
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej
heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren
har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet, og den beregnede maksimale koncentra-
tion i arbejdsmiljøet er væsentligt lavere end Arbejdstilsynets gældende grænseværdi. Regeringen
kan derfor tilslutte sig Kommissionens forslag til godkendelse.
Baggrund
Kommissionen har den 24.februar 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til mulig afstem-
ning på REACH-komiteens møde den 17. marts 2017. Kommissionen vil herefter i henhold til REACH-
forordningen træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningen fra virksomheden Arlanxeo
Netherlands B.V. om godkendelse til fortsat at anvende natriumdichromat i deres kølesystemer på
deres tre fabrikker i EU.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 450: Notat om komitésag vedr. godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat som korrosionshæmmer i ammoniakabsorption kølesystemer
1730091_0002.png
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Arlanxeo Netherlands B.V. fra Nederlandene
om fortsat anvendelse af op til 0,3 tons om året af natriumdichromat:
1.
Til anvendelse som korrosionshæmmer i ammoniakabsorption kølesystemer.
Kølesystemerne anvendes hos Arlanxeo Netherlands B.V. i produktionen af ethylenpropylen Dien M-
gummi (EPDM-gummi). EPDM-gummi er en syntetisk gummi, som er ideal til udendørs brug, da den
er vind-, vejr-, samt ozon-bestandig. Den anvendes typisk til pakninger, mellemlægsgummi,
bærelejegummi, understøtning, lister, manchetter og flexforbindelser.
Ammoniakabsorption kølesystemer er i stand til at køle ned til -60
o
C. For at kunne modstå trykket i
systemet (div. rør og beholdere) er systemet lavet af støbejern, som er hårdere end normalt stål, men
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 450: Notat om komitésag vedr. godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat som korrosionshæmmer i ammoniakabsorption kølesystemer
også mere følsomt over for korrosion. Natriumdichromat tilsættes for at beskytte støbejernet mod
korrosion. Der er tale om lukkede systemer, hvor ammoniak og natriumdichromat kun tabes i
forbindelse med vedligehold, prøvetagning eller hvis der sker uheld.
Arlanxeo Netherlands B.V. fremsendte den 20. november 2015 ansøgning om godkendelse af natrium-
dichromat til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-
forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovur-
dering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 20. september 2016 har afgivet følgende
udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndterings-
foranstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og
effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via
miljøet.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. september 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.]
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 450: Notat om komitésag vedr. godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat som korrosionshæmmer i ammoniakabsorption kølesystemer
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-miljøspecialudvalget den 2. – 6. marts 2017, og der er ikke modtaget
høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Regeringens generelle holdning
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en konkret virksomheds specifikke anvendelse af stoffet til
anvendelse som korrosionshæmmer i ammoniakabsorption kølesystemer i en årlig mængde på ca. 0,3
tons, hvor det er dokumenteret, at der ikke findes alternativer for ansøgeren, som er økonomiske gen-
nemførlige. På baggrund af ansøgningen har Kemikalieagenturets risikovurderingskomité, RAC, kon-
kluderet, at de beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive til begræns-
ning af risici for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Kemikalieagenturets socioøko-
nomiske komité, SEAC, har desuden konkluderet, at de socioøkonomiske fordele opvejer risici for
arbejdstagere. SEAC har på baggrund af ansøgerens oplysninger om analyser og forskning vedrørende
alternativer foreslået, at godkendelsen gives for en periode på 12 år, hvilket Kommissionen har fulgt.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til gennemførelsesretsakt, idet der tages udgangspunkt i, at ansø-
geren overholder de generelle krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gælden-
de arbejdsmiljø- og miljøkrav. Herudover er den beregnede maksimale koncentration i luften i ar-
bejdsmiljøet 0,12 ng/m
3
væsentligt lavere end den gældende danske grænseværdi for arbejdsmiljøet på
0,005 mg/m
3
.
4