Notat om komitésag til Folketingets Europaudvalg
Dato
6. marts 2017
Kommissionens forslag til forordning, der implementerer Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af
13. juli 2009 for så vidt angår balancering af elsystemet
1. Resumé
Kommissionen fremsatte forslag til forordning om balancering af elsystemet den 1.
marts 2017. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 6 og 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingel-
serne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling
med henblik på at sikre et fuldt fungerende indre marked for elektricitet. Forslaget
forventes sat til afstemning på et møde i Udvalget for grænseoverskridende elektri-
citet den 16. marts 2017. Afgørelsen træffes efter forskriftsproceduren med kontrol.
Forslaget etablerer et regelsæt for balancering af det europæiske elsystem, og en
fælles og transparent juridisk ramme for indkøb, aktivering og afregning af balance-
ringsydelser. Forslaget angiver også krav til standardisering af balanceringsproduk-
ter efterspurgt af systemoperatører og etablering af en fælles europæisk platform
for handel med balanceringsprodukter. Regelsættet har til formål at sikre en opti-
meret og koordineret drift af det europæiske elsystem, der understøtter EU’s mål-
sætninger for anvendelse af vedvarende energi, samt fremmer gennemsigtighed og
lige vilkår for alle aktører.
Forslaget til forordning vil, hvis det vedtages, være direkte gældende i Danmark og
skal ikke implementeres i dansk lovgivning. Da Energinet.dk’s gældende markeds-
forskrifter stiller lignende regler til markedsaktørerne i Vestdanmark, forventes for-
slaget at medføre en ændring i Energinet.dk’s markedsregler for indkøb af reserver
i Østdanmark. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekven-
ser, idet forordningen hovedsageligt omfatter en udbredelse af eksisterende og
planlagte nordiske markedsforskrifter til resten af EU. Forslaget skønnes desuden
ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Den danske regering støtter initiativer, som kan sikre rette prissignaler, og som kan
fremme yderligere sammenkobling af markederne. I denne sammenhæng anser
regeringen udvikling og implementering af fælles markedsforskrifter for balancering
af elsystemet som afgørende for at øge den grænseoverskridende handel, fremme
konkurrencen i energisektoren og som bidrag til at færdiggøre de regionale mar-
kedskoblingsprocesser. Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/4
www.efkm.dk