Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 461
Offentligt
1731593_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
10. marts 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-225/16
Titel og kort sagsresumé
Ouhrami
Sagen vedrører: 1. Skal tilbagesendelsesdirektivets
artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at den her
omhandlede periode på fem år beregnes a. fra det
tidspunkt, hvor indrejseforbuddet (eller med
tilbagevirkende kraft: den hermed ligestillede
erklæring om, at udlændingen er uønsket) blev
udstedt, eller b. fra den dato, hvor den pågældende –
kort sagt – faktisk har forladt EUmedlemsstaternes
område, eller c. fra et andet tidspunkt? 2. Skal
tilbagesendelsesdirektivets 11, stk. 2, under
hensyntagen til anvendelse af overgangsreglerne
fortolkes således, at denne bestemmelse indebærer, at
afgørelser, der er truffet, før dette direktiv trådte i
kraft, og hvis retsvirkning er, at adressaten i de ti
følgende år skal opholde sig uden for Nederlandene,
og at indrejseforbuddet, som kan anfægtes ad rettens
vej, er fastsat ud fra alle relevante omstændigheder i
det konkrete tilfælde, ikke længere har retsvirkning,
såfremt varigheden af denne forpligtelse på det
tidspunkt, da dette direktiv skulle være gennemført,
eller på [org. s. 24] det tidspunkt, da det konstateres,
at afgørelsens adressat opholdt sig i Nederlandene,
overskrider varigheden af den i denne bestemmelse
omhandlede periode?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Processkridt
Mundtlig
forhandling
Dato
16.03.17
1
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0002.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-158/14
Titel og kort sagsresumé
A e.a.
Sagen vedrører: 1) Ville appellanterne i den
foreliggende sag, også henset til artikel 47 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, uden tvivl have søgsmålskompetence til i
eget navn i henhold til artikel 263 TEUF at anlægge
sag ved Retten med påstand om annullation af
gennemførelsesforordning nr. 610/2010, for så vidt
som LTTE i henhold hertil er optaget på den i artikel
2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 nævnte liste?
Bank Tejarat mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse (FUSP) 2015/556 af 7.
april 2015 om ændring af [Rådets] afgørelse
2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Iran (EUT L 92, s. 101) annulleres, for så vidt
som den finder anvendelse på sagsøgeren. Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7.
april 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
267/2012 om restriktive foranstaltninger over for
Iran (EUT L 92, s. 12) annulleres, for så vidt som den
finder anvendelse på sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i
forbindelse med denne sag.
Bougnaoui et ADDH
Skal bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, i Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes
således, at en rådgivende it-virksomheds kundes
ønske om ikke længere at modtage denne
virksomheds it-ydelser fra en medarbejder, en
projektingeniør, der bærer et islamisk tørklæde, udgør
et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav på
grund af karakteren af bestemte erhvervsaktiviteter
eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter
udøves?
Achbita
Sagen vedrører: Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes
således, at et forbud mod som muslim at bære
hovedtørklæde på arbejdspladsen ikke er direkte
forskelsbehandling, når det efter den hos
arbejdsgiveren gældende regel er alle arbejdstagere
forbudt at bære synlige kendetegn på politiske,
filosofiske eller religiøse symboler på arbejdspladsen?
Flibtravel International et Leonard Travel
International
1. Skal artikel 96, stk. 1, TEUF fortolkes således, at
Interessant
Udenrigsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
14.03.17
T-346/15
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
14.03.17
C-188/15
Beskæftigelsesministe-
riet
Justitsministeriet
Dom
14.03.17
C-157/15
Beskæftigelsesministe-
riet
Justitsministeriet
Dom
14.03.17
C-253/16
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
15.03.17
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0003.png
den kan finde anvendelse på de priser og vilkår, som
en medlemsstat pålægger taxavognmænd, når: a)
taxakørslen kun rent undtagelsesvis foregår uden for
landets grænserb) en væsentlig del af de berørte
taxaers kunder er EU-borgere eller personer, der er
bosat i Den Europæiske Union, men som ikke er
statsborgere eller bosat iden omhandlede
medlemsstat, ogc) den omtvistede taxakørsel under
sagens konkrete omstændigheder megetofte for
passagerne blot udgør en strækning af en længere
rejse, hvis ankomststedeller afgangssted befinder sig i
en anden EU-medlemsstat end den
omhandledemedlemsstat? 2. Skal artikel 96, stk. 1,
TEUF fortolkes således, at den kan finde
anvendelsepå andre driftsvilkår end takstvilkårene og
vilkårene for opnåelse af tilladelse til at udøve den
omhandlede transportvirksomhed, såsom i den
foreliggende sag et forbud for taxavognmændene
mod at stille individuelle pladser til rådighed i stedet
for hele køretøjet og et forbud mod, at disse
vognmænd selv bestemmer bestemmelsesstedet for
den kørsel, der tilbydes kunderne, hvilket forhindrer
disse vognmænd i at samle kunder, der skal det
samme sted hen? 3. Skal artikel 96, stk. 1, TEUF
fortolkes således, at den, medmindre Kommissionen
giver bemyndigelse hertil, forbyder foranstaltninger
som de i spørgsmål 2 omhandlede, a) der blandt
andre mål generelt har til formål at beskytte
taxavognmænd mod konkurrence fra firmaer, der
udlejer biler med chauffør, og b) der under de
konkrete omstændigheder, der gør sig gældende i den
foreliggende sag, specifikt bevirker, at busvognmænd
beskyttes mod konkurrence fra taxavognmænd? 4.
Skal artikel 96, stk. 1, TEUF fortolkes således, at den,
medmindre Kommissionen giver bemyndigelse hertil,
forbyder en foranstaltning, der forbyder
taxavognmænd at kapre kunder, når denne
foranstaltning under de konkrete omstændigheder i
den foreliggende sag bevirker, at taxavognmændenes
muligheder for at hverve en konkurrerende
busvognmands kunder mindskes?
C-323/15 P
Polynt SpA og Sitre Srl mod Det Europæiske
Kemikalieagentur (ECHA) (appel)
Påstande: Rettens dom i sag T-134/13 ophæves. Den
anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært
hjemvises sagen til Retten med henblik på
realitetsbehandling af appellantens
annullationssøgsmål.
Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens
omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved
Retten.
Hitachi Chemical Europe GmbH, Polynt SpA og
Sitre Srl mod Det Europæiske Kemikalieagentur
(ECHA) (appel)
Påstande: Rettens dom i sag T-135/13 ophæves. Den
anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært
hjemvises sagen til Retten med henblik på
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
15.03.17
C-324/15 P
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
15.03.17
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0004.png
realitetsbehandling af appellanternes
annullationssøgsmål.
Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens
omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved
Retten.
C-528/15
Al Chodor e.a.
Indebærer den omstændighed, at der ikke ved lov er
fastsat objektive kriterier for at vurdere, om der er
væsentlig risiko for, at en udenlandsk statsborger
forsvinder [(artikel 2, litra n), i forordning nr.
604/2013 (EUT L 180, s. 31)], i sig selv, at der ikke
kan ske frihedsberøvelse på grundlag af artikel 28, stk.
2, i den nævnte forordning?
Aquino
1) Følger det af Domstolens dom i Köbler-sagen
(dom af 30.9.2003, sag C- 224/01) og i Traghetti del
Mediterraneo-sagen (dom af 13.6.2006, sag C-
173/03) om statens ansvar for retsinstansers fejl, der
indebærer tilsidesættelse af EU-retten, at en ret må
anses for en ret i sidste instans, når en afgørelse fra
denne ret inden for rammerne af en kassationssag
ikke efterprøves, fordi kassationsappellanten, der har
indgivet et skriftligt indlæg i kassationssagen, efter en
uomstødelig formodning i de nationale procesregler
anses for at have frafaldet sagen? 2) Kan det forenes
med artikel 267, stk. 3, TEUF, også i lyset af artikel
47, stk. 2, og 52, stk. 3, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, at en national
retsinstans, som ifølge denne traktatsbestemmelse er
forpligtet til at forelægge Domstolen en præjudiciel
anmodning, afviser dette alene af den grund, at
anmodningen er formuleret i et skriftligt indlæg, som
ifølge de relevante procesregler ikke kan tages i
betragtning, fordi det er indgivet uden for fristerne?
3) Såfremt den højeste af de ordinære retter ikke
behandler en anmodning om at forelægge et
præjudicielt spørgsmål, må det da antages, at der
foreligger en tilsidesættelse af artikel 267, stk. 3,
TEUF, også i lyset af artikel 47, stk. 2, og 52, stk. 3, i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, såfremt denne retsinstans afslår
anmodningen alene med den begrundelse, at
spørgsmålet ikke forelægges, »da det i betragtning af
de anførte anbringender vil blive afvist på grundlag af
en regel, der er særlig for retsplejen ved Hof van
Cassatie (kassationsdomstol)«.
Espadas Recio
1. Skal § 4 i rammeaftalen om deltidsarbejde, der er
knyttet som bilag til direktiv 97/81/EF om
rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, i lyset af den
retspraksis, der følger af [Domstolens dom af 10. juni
2010, Bruno m.fl., C- 395/08], fortolkes således, [at]
bestemmelsen finder anvendelse på en bidragsbaseret
ydelse ved arbejdsløshed som den, der er omhandlet i
artikel 210 i den spanske Ley General de Seguridad
Social, som alene finansieres af de bidrag, der
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
15.03.17
C-3/16
Justitsministeriet
Dom
15.03.17
C-98/15
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
16.03.17
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0005.png
indbetales af arbejdstageren og de virksomheder,
hvori vedkommende har været ansat, og som
fastsættes på grundlag af de ansættelsesperioder, hvor
der er indbetalt bidrag i de seneste seks år forud for
det tidspunkt, hvor personen bliver arbejdsløs i
juridisk forstand?
C-138/16
AKM
Skal artikel 3, stk. 1, henholdsvis artikel 5 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.
maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af
ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet henholdsvis artikel 11 bis,
stk. 1, nr. II, i Bernerkonventionen til værn for
litterære og kunstneriske værker som revideret i
Stockholm/Paris 1967/71 fortolkes således, at en
ordning, hvorefter overføring af radio- og
fjernsynsudsendelser ved hjælp af
»fællesantenneanlæg« som den sagsøgte i
hovedsagens, a) ikke anses for en ny radio- eller
fjernsynsudsendelse, hvis der ikke er tilsluttet mere
end 500 deltagere, og/eller b) anses for en del af den
oprindelige radio- eller fjernsynsudsendelse, såfremt
der er tale om en samtidig, fuldstændig og uændret
overføring af radio- eller fjernsynsudsendelser fra
Österreichischer Rundfunk ved hjælp af indenlandske
tjenesteydelser (i Østrig), og denne brug heller ikke
omfattes af en anden eneret til offentlig gengivelse
med et afstandselement som omhandlet i artikel 3,
stk. 1, i direktiv [org. s. 2] 2001/29/EF og derfor ikke
er afhængig af ophavsmandens samtykke og heller
ikke er vederlagspligtig, er i strid med EU-retten
henholdsvis med Bernerkonventionen i dennes
egenskab af en international traktat, der indgår i EU’s
retsorden?
Fries
Sagen vedrører: 1. Er FCL.065, litra b), i bilag I til
forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig med
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i
chartrets artikel 21, stk. 1? 2. Er FCL.065, litra b), i
bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig
med chartrets artikel 15, stk. 1, hvorefter enhver har
ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller
accepteret erhverv? 3. Såfremt det første og andet
spørgsmål besvares bekræftende: a) Omfatter
begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i den
forstand, hvori dette udtryk er anvendt i henholdsvis
FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til forordning
(EU) nr. 1178/2011 ligeledes såkaldt tomme
flyvninger, som foretages som led i et luftfartselskabs
erhvervsvirksomhed, og på hvilke der hverken
transporteres passagerer, gods eller post? b)
Omfatter begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i
den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i
henholdsvis FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til
forordning (EU) nr. 1178/2011, uddannelse og
eksaminationer, hvorunder den 65-årige pilot
opholder sig i flyets cockpit som ikke-flyvende
Kulturministeriet
Dom
16.03.17
C-190/16
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
21.03.17
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0006.png
medlem af besætningen?
C-329/15
ENEA
1 Skal artikel 107 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde fortolkes således, at den
forpligtelse, som i artikel 9a, stk. 8, i energiloven af
10. april 1997 i den affattelse, der på grundlag af
artikel 1, nr. 13, i lov af 4. marts 2005 om ændring af
energiloven og af miljøbeskyttelsesloven (Dz. U.
2005, nr. 62, pos. 552) var gældende i 2006, er fastsat
til at aftage elektrisk energi, der er produceret i
forbindelse med samtidig varmeproduktion, udgør
statsstøtte? 2 Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende, skal artikel 107 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde da fortolkes
således, at et energiselskab, der anses for et statsorgan
i en medlemsstat, og som er blevet pålagt den
forpligtelse, der kvalificeres som statsstøtte, i en sag
ved en national ret kan påberåbe sig en tilsidesættelse
af denne bestemmelse? 3 Såfremt det første og det
andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel
107 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Union da fortolkes
således, at den omstændighed, at en forpligtelse, der
følger af den nationale lovgivning, er uforenelig med
artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, udelukker, at et selskab, der ikke har
overholdt forpligtelsen, pålægges en bøde?
Euro-Team m.fl.
1) Skal kravet om forholdsmæssighed i artikel 9a i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF
af 17. juni 1999 om afgifter på tungegodskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer (herefter
»eurovignetdirektivet «) fortolkes således, at det er til
hinder for en sanktionsordning som den, der er
indført ved bilag 9 til dekret nr. 410/2007 af 29.
december vedrørende listen over de overtrædelser af
lov om vejtransport, som sanktioneres med
administrativ bøde, størrelsen på de bøder, der kan
pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne
på området, reglerne om, hvem bøderne kan
pålægges, samt betingelserne for at deltage i
kontrollen [a közigazgatási bírsággal sújtandó
közlekedési szabályszegések köréről, az e
tevékenységekre vonatkozó rendelkezések megsértése
esetén kiszabható bírságok összegéről,
felhasználásának rendjéről és az ellenőrzésben történő
közreműködés feltételeiről szóló 410/2007. (XII. 29.)
Korm. rendelet] (herefter »bødedekretet«), og
hvorefter der ved tilsidesættelse af reglerne
vedrørende erhvervelse af vignetter skal pålægges en
bøde på et fast beløb, uanset hvor grov overtrædelsen
er? 2) Er den administrative bøde, som er fastsat i
bødedekretets bilag 9, i overensstemmelse med kravet
i eurovignet-direktivets artikel 9a, hvorefter de
sanktioner, der pålægges i henhold til national ret,
Erhvervsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
GA
22.03.17
Forenede
sager C-
497/15 og
C-498/15
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
22.03.17
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0007.png
skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have en afskrækkende virkning? 3)
Skal kravet om forholdsmæssighed i eurovignet-
direktivets artikel 9a fortolkes således, at det dels er til
hinder for en sanktionsordning som den, der er
genstand for hovedsagen, og hvori
gerningsmændenes objektive ansvar fastsættes, og
dels er til hinder for størrelsen af det sanktionsbeløb,
der er fastsat i den pågældende ordning?
T-430/16
Intercontinental Exchange Holdings mod
EUIPO (BRENT INDEX)
Påstande: — Den anfægtede afgørelse annulleres.
— EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Lietuvos Respublikos transporto priemoniu
draudiku biuras
1) Skal artikel 2, artikel 10, stk. 1 og 4, og artikel 24,
stk. 2, i direktiv 2009/103, artikel 3, stk. 4, artikel 5,
stk. 1 og 4, artikel 6, stk. 1, og artikel 10 i den interne
overenskomst samt chartrets artikel 47 (hver for sig
eller sammenholdt med hinanden, men ikke
begrænset til de ovennævnte bestemmelser) forstås og
fortolkes således, at i tilfælde af, at: – et nationalt
forsikringsbureau (bureau A) udbetaler erstatning til
skadelidte i en færdselsulykke i den medlemsstat, hvor
bureauet har sit etablerede forretningssted, fordi en
anden medlemsstats statsborger, der var ansvarlig for
skaden, ikke havde tegnet ansvarsforsikring – bureau
A som følge af denne erstatning indtræder i
skadelidtes rettigheder og kræver refusion af
omkostningerne ved sagsbehandlingen fra det
nationale forsikringsbureau (bureau B) i den for
ulykken ansvarlige persons oprindelsesland – bureau
B uden at udføre en uafhængig undersøgelse eller at
anmode om yderligere oplysninger tiltræder
anmodningen om refusion fra bureau A – bureau B
anlægger sag mod de sagsøgte (den for ulykken
ansvarlige person og køretøjets ejer) med påstand om
refusion af de afholdte omkostninger, kan sagsøgeren
i denne sag (bureau B) basere sit krav mod de
sagsøgte (den for ulykken ansvarlige person og
køretøjets ejer) udelukkende på betalingen af
omkostninger til bureau A, og sagsøgeren er herved
ikke forpligtet til at fastslå, at
erstatningsansvarsbetingelserne var opfyldt for
sagsøgte/den for ulykken ansvarlige person (ansvar,
ulovlige handlinger, årsagsforbindelse og
erstatningsbeløb) og er ikke forpligtet til at fastslå, at
udenlandsk ret blev anvendt korrekt, da skadelidte fik
udbetalt erstatning? 2) Skal artikel 24, stk. 1, femte
afsnit, litra c), i direktiv 2009/103 og artikel 3, stk. 1
og 4, i den interne overenskomst (hver for sig eller
sammenholdt med hinanden, men ikke begrænset til
de ovennævnte bestemmelser), forstås og fortolkes
således, at bureau A forud for den endelige beslutning
om betaling af erstatning for skadelidtes skade på klar
og forståelig måde (herunder for så vidt angår det
sprog, som oplysningerne gives på) skal oplyse den
Udenrigsministeriet
Dom
22.03.17
C-587/15
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
GA
23.03.17
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0008.png
for ulykken ansvarlige person og køretøjets ejer
(såfremt dette ikke er den samme person) om, at
skadesbehandlingen er indledt, og hvordan den
skrider frem, og give vedkommende tilstrækkelig tid
til at indgive kommentarer til eller indsigelser mod
beslutningen om at udbetale erstatning og/eller
erstatningsbeløbet? 3) Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende (dvs. at de sagsøgte (den for
ulykken ansvarlige person og ejeren af køretøjet) kan
kræve, at sagsøgeren (bureau B) fremlægger beviser,
eller kan gøre indsigelse eller rejse tvivl vedrørende
bl.a. omstændighederne ved færdselsulykken,
anvendelsen af den lovgivningsmæssige ramme for
erstatningsansvaret for den ansvarlige person,
erstatningsbeløbet, og hvordan det blev beregnet),
skal artikel 2, artikel 10, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, i
direktiv 2009/103 og artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i
den interne overenskomst (hver for sig eller
sammenholdt med hinanden, men ikke begrænset til
de ovennævnte bestemmelser) da forstås og [org. s.
11] fortolkes således, at uagtet at bureau B ikke forud
for den endelige beslutning anmodede bureau A om
at give oplysninger om fortolkningen af gældende
lovgivning i det land, hvor færdselsulykken indtraf, og
om sagsbehandlingen, skal bureau A under alle
omstændigheder give disse oplysninger til bureau B,
såfremt sidstnævnte efterfølgende anmoder herom,
sammen med andre oplysninger, der er nødvendige
for, at bureau B kan fastslå sit [refusions]krav mod de
sagsøgte (den for ulykken ansvarlige person og ejeren
af køretøjet)? 4) Såfremt det andet spørgsmål
besvares bekræftende (dvs. at bureau A er forpligtet
til at oplyse den for ulykken ansvarlige person og
køretøjets ejer om skadesbehandlingen og give
vedkommende mulighed for at gøre indsigelse
vedrørende erstatningsansvaret eller
erstatningsbeløbet), hvilke konsekvenser indebærer
bureau A’s undladelse heraf da for: (a) forpligtelsen
for bureau B til at acceptere anmodningen om
refusion fra bureau A (b) forpligtelsen for den for
ulykken ansvarlige person og køretøjets ejer til at
godtgøre bureau B de beløb, bureauet har afholdt? 5)
Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 10 i den interne
overenskomst forstås og fortolkes således, at det
udbetalte erstatningsbeløb fra bureau A til skadelidte
skal betragtes som en risiko, som bureau A selv har
påtaget sig uden mulighed for refusion (medmindre
bureau B påtager sig denne risiko), snarere end en
økonomisk forpligtelse for en anden person
involveret i samme færdselsulykke, henset til
omstændighederne i den foreliggende sag, hvorefter:
– erstatningsorganet (bureau A) i første omgang
afviste skadelidtes erstatningskrav – skadelidte
følgelig anlagde et erstatningssøgsmål – bureau A
blev frifundet ved de lavere retsinstanser, idet kravet
var ubegrundet og udokumenteret – et forlig mellem
skadelidte og bureau A alene blev indgået ved en
højere retsinstans, da sidstnævnte fremhævede, at
sagen, såfremt parterne ikke indgik forlig, ville blive
8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0009.png
hjemvist til en fornyet vurdering – bureau A
grundlæggende begrundede sin beslutning om at
indgå et forlig ud fra hensynet til at undgå yderligere
omkostninger ved at fortsætte retsforhandlingerne –
der i den foreliggende sag ikke er nogen domstol, der
har fastslået sagsøgtes erstatningsansvar (skyld) i
forbindelse med færdselsulykken?
C-143/16
Abercrombie & Fitch Italia
1. Den Europæiske Unions domstol forelægges i
henhold til artikel 267 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde følgende
præjudicielle spørgsmål: Er den nationale
bestemmelse i artikel 34 i lovdekret nr. 276/2003,
hvorefter vikarkontrakt under alle omstændigheder
kan indgås med henblik på arbejdsydelser udført af
personer under 25 år, i strid med princippet om
forbud mod forskelsbehandling på grund af alder i
direktiv 2000/78 og Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder (artikel 21, stk. 1)?
Den Hellenske Republik mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse
af 19. december 2014 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne
har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL),
Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 10135)
(EUT L 369, s. 71) annulleres, for så vidt som den
udelukker visse udgifter afholdt inden for sektoren
for arealstøtte i ansøgningsåret 2008, svarende til: a)
10 % af de samlede udgifter, som blev afholdt til
støtten til græsning, b) 5 % af de samlede udgifter,
som blev afholdt til den supplerende koblede støtte,
og c) 5 % af de samlede udgifter, som blev afholdt
inden for sektoren for udvikling af landdistrikterne
udelukkes fra EU-finansiering.
Rosneft
1) Har Domstolen særligt henset til artikel 19, stk. 1,
TEU, artikel 24 TEU, artikel 40 TEU, artikel 47 [i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder] og artikel 275, stk. 2, TEUF kompetence
til at træffe en præjudiciel afgørelse i henhold til
artikel 267 TEUF om gyldigheden af artikel l, stk. 2,
litra b)-d), artikel 1, stk. 3, artikel 4, artikel 4a og
artikel 7 i samt bilag III til afgørelsen?
El-Qaddafi mod Rådet
På Rådets afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive
foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen,
som ændret ved Rådets afgørelse 2014/380/FUSP af
23. juni 2014, annulleres helt eller delvist, for så vidt
som den vedrører sagsøgeren. 1.12.2014 DA Den
Europæiske Unions Tidende C 431/31 Rådets
forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011, som
gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
23.03.17
T-112/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
23.03.17
C-72/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Energistyrelsen
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
28.03.17
T-681/14
Udenrigsministeriet
Dom
28.03.17
9
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0010.png
(EU) nr. 689/2014 af 23. juni 2014 om
gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU)
nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på
baggrund af situationen i Libyen, annulleres helt eller
delvist, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.
T-210/15
Deutsche Telekom mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse af 17. februar
2015 vedrørende sagsøgerens begæring om aktindsigt
i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (sag
GESTDEM 2014/4555) erklæres ugyldig.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Tekdemir
1) Er målsætningen om en effektiv styring af
migrationsstrømme et tvingende alment hensyn, som
er egnet til at nægte en på Forbundsrepublikkens
område født tyrkisk statsborger dispensation fra
kravet om opholdstilladelse, som han ville være
berettiget til på grundlag af standstillklausulen i artikel
13 i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr.
1/80 af 19. september 1980 om udvikling af
associeringen? 2) Såfremt Den Europæiske Unions
Domstol besvarer dette spørgsmål bekræftende:
Hvilke kvalitative krav skal der stilles til et »tvingende
alment hensyn« for så vidt angår målsætningen om en
effektiv styring af migrationsstrømme?
Federatie Nederlandse Vakvereniging e.a.
1. Er den nederlandske konkursbehandling i tilfælde
af overdragelse af den konkursramte virksomhed,
hvor der forud for konkursen er gennemført en af
retten kontrolleret pre-pack-procedure, der
udtrykkeligt har til formål at videreføre (dele af)
virksomheden, i overensstemmelse med formålet
med og rækkevidden af direktiv 2001/23/EF, og er
artikel 7:666, stk. 1, litra a), i Burgerlijk Wetboek (den
borgerlige lovbog, herefter »BW«) set i dette lys
(stadig) i overensstemmelse med direktivet? 2. Finder
direktiv 2001/23/EF anvendelse i det tilfælde, hvor
en af retten udpeget såkaldt »påtænkt kurator«
(»beoogd curator«) allerede før konkursen sætter sig
ind i skyldnerens situation og undersøger
mulighederne for, at en tredjemand genstarter
virksomhedens aktiviteter, og endvidere træffer
forberedelse til handlinger, der skal foretages kort
efter konkursen for at sikre genstarten ved hjælp af en
overdragelse af aktiver, hvorved skyldnerens
virksomhed eller en del heraf på konkursens dato
eller kort derefter overdrages, og aktiviteterne
(næsten) uden afbrydelse fortsættes helt eller delvist?
3. Har det herved nogen betydning, om
virksomhedens videreførelse er det primære formål
med den nævnte pre-pack-procedure, eller om den
påtænkte kurators formål med denne pre-pack-
procedure og salg af aktiverne i form af en »going
concern« direkte efter konkursen primært er at opnå
en maksimering afprovenuet til alle kreditorer, eller at
Udenrigsministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
28.03.17
C-652/15
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
28.03.17
C-126/16
Justitsministeriet
GA
29.03.17
10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0011.png
der inden for rammerne af pre-packproceduren før
konkursen opnås enighed om overdragelse af
aktiverne (videreførelse af virksomheden), og dennes
udførelse formaliseres og/eller gennemføres efter
konkursen? Og hvorledes skal dette bedømmes, hvis
såvel virksomhedens videreførelse som
provenumaksimering tilstræbes? 4. Bestemmes
tidpunktet for virksomhedens overførsel med henblik
på anvendelsen af direktiv 2001/23/EF og den herpå
beroende artikel 7:662 ff. i BW inden for rammerne
af en pre-pack-procedure forud for virksomhedens
konkurs af den før konkursen tilvejebragte faktiske
enighed om virksomhedens overdragelse, eller
afhænger dette tidspunkt af, hvornår egenskaben af
indehaver, der driver den pågældende enhed, faktisk
overgår fra overdrageren til erhververen?
C-320/15
Europa-Kommissionen mod Den Hellenske
Republik
Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1
og 3, i direktiv 91/ 271/EØF om rensning af
byspildevand (1). Den Hellenske Republik tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Fidenato
a) Er Kommissionen i henhold til [artikel] 54, stk. 1, i
[forordning] nr. 178/2002 forpligtet til iværksættelse
af beredskabsforanstaltninger efter procedurerne i
[artikel] 53 i [forordning] nr. 178/2002, såfremt en
medlemsstat anmoder herom, selv om
Kommissionen vurderer, at der med hensyn til
bestemte fødevarer og foderstoffer ikke foreligger en
alvorlig og åbenbar risiko for menneskers sundhed,
dyresundheden eller miljøet? b) Har den anmodende
medlemsstat beføjelse til at vedtage midlertidige
beskyttelsesforanstaltninger efter procedurerne i
[artikel 53] i [forordning] nr. 178/2002, såfremt
Kommissionen meddeler medlemsstaten om sin
modsatte vurdering af medlemsstatens anmodning,
idet denne vurdering rent konceptuelt er hinder for,
at der skulle være behov for iværksættelse af
beredskabsforanstaltninger, og Kommissionen derfor
ikke iværksætter de af medlemsstaten krævede
beredskabsforanstaltninger i henhold til [artikel] 34 i
[forordning] nr. 1829/2003? c) Kan overvejelser med
relation til forsigtighedsprincippet, som ikke vedrører
parametre om alvorlig og åbenbar risiko for
menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet
ved brug af en fødevare eller et foderstof, begrunde
en medlemsstats iværksættelse af midlertidige
beskyttelsesforanstaltninger i henhold til [artikel] 34 i
[forordning] EF nr. 1829/2003? d) Kan den
anmodende medlemsstat opretholde gyldigheden af
nationale midlertidige beskyttelsesforanstaltninger
og/eller forny gyldigheden heraf efter udløbet af den
midlertidige periode, for hvilken foranstaltningerne er
blevet iværksat, såfremt det er utvetydigt og åbenbart,
at Europa-Kommissionen har vurderet, at de
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
30.03.17
C-111/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
30.03.17
11
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-17
1731593_0012.png
materielle betingelser for iværksættelse af
beredskabsforanstaltninger for en fødevare eller et
foderstof ikke foreligger, hvilket efterfølgende er
blevet bekræftet af en videnskabelig udtalelse fra
EFSA, og disse vurderinger er blevet fremsendt
skriftligt til medlemsstaten?
12