Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 464
Offentligt
1731858_0001.png
MFVM 238
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Draft Commission Implementing Regulations (EU) No SANTE/…./2017.. of
… concerning the renewal of approval of the active substances 2,4-DB,
Acetamipride, Benzoic acid, Carfentrazon-ethyl, Flazasulfuron, Mesosulfuron,
Mesotrion, Propoxycarbazone and Propyzamide, and in accordance with
Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and the Council
concerning the placing of plant protection products on the market, and
amending the Annex to Implementing Regulation (EU) No 540/2011”.
(Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl,
flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid gives fornyet godkendelse
i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil
det betyde, at stofferne bliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj
2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt
angår listen over godkendte aktivstoffer.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner. Der er
marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med disse
aktivstoffer skal vurderes på ny. Forslagene vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser idet
ansøgninger om fornyet godkendelse af bekæmpelsesmidler ifølge gældende regler er gebyrbelagte.
Der skal stemmes om forslagene i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 22.-
23. marts 2017.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslagene for
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for 2,4-
DB, acetamiprid, benzoesyre, mesosulfuron, mesotrion og propyzamid med de foreslåede
risikobegrænsende foranstaltninger.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0002.png
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget om fornyet godkendelse af for 2,4-DB, acetamiprid,
benzoesyre, mesosulfuron, mesotrion og propyzamid.
Regeringen mener ikke, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for
carfentrazon-ethyl, flazasulfuron og propoxycarbazon med de foreslåede risikobegrænsende
foranstaltninger.
Regeringen agter at stemme imod forslaget om fornyet godkendelse carfentrazon-ethyl,
flazasulfuron og propoxycarbazon.
Baggrund
Foreløbige forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing Regulations (EU) No
SANTE//2017.. of … concerning the renewal of approval of the active substances 2,4-DB,
Acetamipride, Benzoic acid ,Carfentrazon-ethyl, Flazasulfuron , Mesosulfuron, Mesotrion,
Propoxycarbazone and Propyzamide in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the
European Parliament and the Council concerning the placing of plant protection products on the
market, and amending the Annex to Implementing Regulation (EU) No 540/2011” er fremsendt til
medlemsstaterne.
Forslagene har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14, og 20,
som fastlægger, at godkendelsen af aktivstoffer skal fornyes iht. forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når
vurderingen af dette er foretaget.
Forslagene er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 23.- 24. januar 2017.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned kan forelægge forslagene for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen ændrede forslag eller indenfor en
måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid,
benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og
propyzamid iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstofferne er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingerne er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds
Autoritet), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0003.png
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af aktivstofferne iht. forordning
1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapporter over risikovurderingen for aktivstofferne. Rapporterne er
tilgængelige på EFSA’s hjemmeside: http://www.efsa.europa.eu.
Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapporter, der hører til forslaget, har vurderingen af
aktivstofferne ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstofferne
opfylder betingelserne i artikel 4 stk. 1-4 i forordning 1107/2009 for godkendelse, dvs. at det er vist, at
der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
Ved vurdering af, om der er uacceptable effekter på sundhed, undersøger man stoffets eventuelle
giftighed, og hvor meget af stoffet mennesker udsættes for som hhv. sprøjteførere, arbejdere,
forbipasserende eller naboer. Ved vurdering af effekt på miljø undersøger man effekt og eksponering i
det terrestriske miljø og i vandmiljøet samt stoffets skæbne i vand, jord og luft.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
2,4-DB
Acetamiprid
Benzoesyre
Carfentrazon-ethyl
Flazasulfuron
Mesosulfuron
Mesotrion
Propxycarbazon
Propyzamid
Anvendelsesområde
Ukrudtsmiddel i korn, lucerne og kløver
Insektmiddel i kartofler
Desinfektionsmiddel til lokaler, udstyr og
beskæringsværktøj
Ukrudtsmiddel i korn, nedvisning af kartofler. Kontrol af
skud i vinplanter
Ukrudtsmiddel i druer, citrus og oliven
Ukrudtsmiddel til hvede og rug
Ukrudtsmiddel i majs
Ukrudtsmiddel i korn
Ukrudtsmiddel i salat og raps
Når aktivstoffer er godkendt iht. forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national opgave at tage
stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstofferne indgår i, kan godkendes til brug i det
pågældende land. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede principper” samt
den viden om aktivstofferne, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet på
datablade i de vurderingsrapporter, som er knyttet til forordningsforslagene.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stoffet, skal
der ifølge udkastet til vurderingsrapporten for nogle af stofferne tages særligt hensyn til visse risici.
Det kan f.eks. være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets
nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være
angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
Generelt om godkendelsesproceduren: I forbindelse med godkendelse af aktivstoffer i EU skal der
vises sikker anvendelse. Dette vil sige, at man ved en miljø-og sundhedsvurdering har vist, at stoffet
ikke udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Aktivstoffet i sig selv kan godt have iboende
skadelige egenskaber, men en faktisk risiko for sundhed eller miljø afhænger af, hvor meget af det
pågældende aktivstof miljøet eller mennesker udsættes for ved den ansøgte anvendelse. Hvis EU-
vurderingen for den søgte anvendelse ikke viser en risiko, er der en sikker anvendelse, og stoffet kan
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
godkendes i EU. Hvis der derimod er påvist en risiko, er der ikke vist sikker anvendelse, og stoffet kan
ikke godkendes i EU. Hvis aktivstoffet godkendes i EU, er det efterfølgende en national opgave at tage
stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstofferne indgår i, kan godkendes til de konkrete
anvendelser, der søges om i det pågældende land.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron,
mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil stofferne fortsat være optaget på bilag til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler med acetamiprid, mesosulfuron, mesotrion og propyzamid i
Danmark.
Der er ikke godkendt plantebeskyttelsesmidler med 2,4-DB, benzoesyre, carfentrazon-ethyl,
flazasulfuron og propoxycarbazon i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med acetamiprid, mesosulfuron, mesotrion, og propyzamid skal
vurderes på ny, og evt. ændres i overensstemmelse med godkendelsesforordningen.
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslagene vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser idet ansøgninger om fornyet godkendelse af
bekæmpelsesmidler ifølge gældende regler er gebyrbelagte .
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en
godkendelse af aktivstofferne iht. forordning 1107/2009, idet effekten på beskyttelsesniveauet vil
afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af midler med de pågældende aktivstoffer i
Danmark, og dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under
danske forhold.
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0005.png
Høring
Sagen har været i høring EU-miljøspecialudvalget den 02.03.17 – 07.03.17. Der er indkommet 3
høringssvar.
Det Økologiske Råd (DØR) har ikke specifikke kommentarer til de 5 aktivstoffer, som den danske
regering ønsker at godkende. DØR har en generel bemærkning om, at godkendelserne generelt hviler
på risikovurderinger hvori det terrestriske miljø ikke indgår. Stofferne skal senere vurderes nationalt
til brug i Danmark, hvis firmaer ansøger herom. DØR bemærker, at diflubenzuron danner et
nedbrydningsprodukt, som skader arveanlæggene, og som er kræftfremkaldende. Stoffet bør derfor
ikke kun have begrænset anvendelse til ikke-spiselige afgrøder, men bør generelt forbydes.
Endvidere bemærker DØR, som kommentar til forlængelse af godkendelse af en række aktivstoffer, at
der i EU bør afsættes flere ressourcer til at gennemføre revurderinger i tide.
DANVA kan ikke anbefale, at Danmark stemmer for fornyet godkendelse af: 2,4-DB, Acetamiprid,
Mesotrion og Propxycarbazon. Uddybende:
2,4-DB:
Anvendes ikke i dag i Danmark. Stoffet har en
lang række miljøeffekter, og skal bl.a. mærkes ”giftig med langvarig virkning for vandlevende
organismer”. Selvom der muligvis ikke er store risici i forhold til grundvandet, så bør det kraftigt
overvejes, hvorvidt det er nødvendigt at godkende midler med disse miljøeffekter.
Acetamiprid:
Stoffet er godkendt til brug i Danmark uden at have været afprøvet i varslingssystemet for pesticider
(VAP). Der er stor risiko for sprækketransport. For en af metabolitterne viser modelberegninger, at
der kan forventes udvaskning af stoffet over grænseværdi. Der anføres, at et nedbrydningsprodukt
ikke kan forventes dannet under danske forhold, hvilket ikke fremgår af peer review.
Mesotrion:
Pt.
er stoffet godkendt i Danmark, og det er under undersøgelse i VAP, hvor foreløbige resultater har
udvist udvaskning til grundvandet i koncentrationer, der overstiger grænseværdien.
Propyzamid:
Dette stof er godkendt i Danmark og er blevet undersøgt i VAP, hvor det i perioder er udvasket i
koncentrationer, der overstiger grænseværdien.
DANVA støtter, at Danmark stemmer nej til fornyelse af aktivstofferne carfentrazon-ethyl,
flazasulforon og propxycarbazon.
Landbrug & Fødevarer (L&F) er tilfreds med, regeringen agter at stemme for en administrativ
forlængelse af godkendelsen for flere aktivstoffer mesotrion og propyzamid nævnes som stoffer, der
har erhvervets interesser.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslagene i andre
medlemsstater.
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslagene blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning:
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0006.png
2,4-DB
EU vurderingen har vist, at 2,4-DB skal klassificeres for sundhedseffekter. Det skal mærkes med
”H302: Farlig ved indtagelse”, ”H319: Forårsager alvorlig øjenirritation”, ”H373: Kan forårsage
organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering” og ”H361d: Mistænkes for at skade det
ufødte barn”. Derudover har vurderingen vist, at 2,4-DB er af lav akut giftighed ved indånding og
optagelse over huden, samt at 2,4-DB ikke er hudirriterende, allergifremkaldende eller
kræftfremkaldende. 2,4-DB er ikke fundet til at have en effekt på arveanlæggene eller
forplantningsevnen. Der er ikke tegn på, at stoffet er hormonforstyrrende.
Der er vist sikker anvendelse af 2,4-DB i forhold til sundheden for sprøjteførere og arbejdere, hvis
disse bruger personlige værnemidler under arbejdet. Der er desuden vist sikker anvendelse af 2,4-DB
for naboer og forbipasserende personer.
EU vurderingen har vist, at 2,4-DB skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med”H411:Giftig med
langvarige virkninger for vandlevende organismer”.2,4-DB nedbrydes hurtigt i jord og danner en
række nedbrydningsprodukter. Disse nedbrydes også alle relativt hurtigt. Modelberegninger viser, at
hverken aktivstof eller nedbrydningsprodukterne udvaskes i uacceptabelt omfang til grundvand.
Vurderingen har vist, at der er sikker anvendelse i forhold til landlevende ikke-mål organismer. Dog
med undtagelse af små pattedyr, men det vurderes, at der vil kunne vises sikker anvendelse.
Vurderingen for vandorganismer har ikke kunnet færdiggøres, men det vurderes, at der ved brug af
risikobegrænsende foranstaltninger (f.eks. sprøjtefri zoner til vandmiljøet) kan opnås sikker
anvendelse. Risikobegrænsende foranstaltninger (f.eks. sprøjtefri zoner) er ligeledes nødvendige for at
undgå uacceptable effekter på ikke-mål planter. Vurderingen har endvidere vist, at der mangler data til
at færdiggøre 2,4-DB risikovurderingen for bier og jordlevende organismer, men de foreliggende data
tyder på, at der kan vises sikker anvendelse i forhold til bier og jordlevende organismer. Derfor mener
Regeringen, at der kan vises sikker anvendelse for så vidt angår miljø og grundvand.
Acetamiprid
EU vurderingen har vist, at acetamiprid skal klassificeres for sundhedseffekter. Det skal mærkes
”H301: Giftigt ved indtagelse”. Stoffet er ikke hud- eller øjenirriterende eller allergifremkaldende.
Acetamiprid skader ikke arveanlæggene, men EU vurderingen har vist, at stoffet muligvis skal
klassificeres for kræftfremkaldende effekter, og mærkes ”H351: Mistænkt for at fremkalde kræft”.
Acetamiprid er ikke skadeligt for forplantningsevnen og er ikke fosterskadeligt. Der er ikke tegn på, at
acetamiprid er hormonforstyrrende. Risikovurderingen af acetamiprid har vist, at der er sikker
anvendelse for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og forbipasserende.
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0007.png
EU-vurderingen har vist, at acetamiprid skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med "H400/H410:
Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer".
Acetamiprid nedbrydes hurtigt i jord og danner en række nedbrydningsprodukter, hvoraf et enkelt er
langsomt nedbrydeligt. Dette nedbrydningsprodukt vurderes dog ikke, eller kun i ubetydeligt omfang,
at blive dannet under danske jordbundsforhold. Modelberegninger viser, at hverken aktivstof eller
nedbrydningsprodukter udvaskes i uacceptabelt omfang til grundvand.
Vurderingen har vist, at der er sikker anvendelse i forhold til landlevende ikke-mål organismer.
Vurderingen for vandorganismer har ikke kunnet færdiggøres, men det vurderes, at der ved brug af
risikobegrænsende foranstaltninger kan opnås sikker anvendelse. Risikobegrænsende foranstaltninger
er ligeledes nødvendige for at undgå uacceptable effekter på ikke-mål leddyr (nytteinsekter m.m.). Der
mangler data til at færdiggøre vurderingen for bier, men de foreliggende data tyder på, at der kan vises
sikker anvendelse i forhold til bier.
Derfor mener Regeringen, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø og grundvand.
Benzoesyre
Stoffet er af ECHA klassificeret for flere sundhedseffekter, og EU-vurdering har vist, at stoffet ikke skal
klassificeres for yderligere sundhedseffekter. Stoffet er af lav akut giftighed. Det er ikke
allergifremkaldende, men er til gengæld hudirriterende, og forårsager alvorlig øjenskade. Derudover
giver stoffet skader på lungerne efter længerevarende eller gentagen udsættelse for stoffet via luften.
Stoffet skader ikke arveanlæggene, og er ikke kræftfremkaldende. Det er ikke skadeligt for
forplantningsevnen, og er ikke fosterskadeligt. Der er ikke tegn på, at benzoesyre er
hormonforstyrrende.
Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for sprøjteførere og arbejdstagere. Da stoffet
kun anvendes inden døre, er det vurderet, at naboer og forbipasserende ikke udsættes for stoffet.
Stoffet skal ikke klassificeres for miljøeffekter. Anvendelsen i væksthuse forventes ikke at give
anledning til eksponering af miljøet.
Derfor mener Regeringen, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø.
Carfentrazon-ethyl
EU vurderingen har vist, at carfentrazon-ethyl skal klassificeres for sundhedseffekter. Stoffet er ikke
hud- eller øjenirriterende eller allergifremkaldende. Det skal mærkes STOT- RE 2 H373: Kan forårsage
organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering.
Carfentrazon-ethyl skader ikke arveanlæggene, men EU vurderingen foreslår, at stoffet skal
klassificeres for kræftfremkaldende effekter, og mærkes ”H351: Mistænkt for at fremkalde kræft”.
Carfentrazon-ethyl er ikke skadeligt for forplantningsevnen og er ikke fosterskadeligt. Der er ikke tegn
på, at carfentrazon-ethyl er hormonforstyrrende.
Stoffet danner en række nedbrydningsprodukter i jorden, og det kan ikke udelukkes, at disse er
kræftfremkaldende ligesom carfentrazone-ethyl. Nedbrydningsprodukterne skader ikke
arveanlæggene, og der er fastsat grænseværdier for nedbrydningsprodukterne, hvilket vil sige, at det
kan vurderes, at der er vist sikker anvendelse også for så vidt angår disse nedbrydningsprodukter.
Risikovurderingen af carfentrazon-ethyl har vist, at der er sikker anvendelse for sprøjteførere,
arbejdstagere, naboer og forbipasserende.
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0008.png
EU-vurderingen har vist, at carfentrazon-ethyl skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med
"H400/H410: Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer".
Carfentrazon-ethyl nedbrydes meget hurtigt i jord og danner en række nedbrydningsprodukter, som
nedbrydes relativt hurtigt. Nedbrydningsprodukterne bindes svagt i jorden, og er dermed potentielt
problematiske i forhold til udvaskning til grundvand. Modelberegninger understøtter, at flere
nedbrydningsprodukter udvasker til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. For nogle
nedbrydningsprodukter overskrides grænseværdien for alle de ni scenarier, der regnes på, hvilket
betyder, at der ikke er vist sikker anvendelse. I lysimeterstudier blev tre kendte
nedbrydningsprodukter udvasket i koncentrationer under 0,1 µg/L, men der er fundet et ikke-
identificeret nedbrydningsprodukt, der udvaskes i koncentrationer lige over 0,1 µg/L. Det kan ikke
afvises, at nedbrydningsprodukterne er potentielt kræftfremkaldende ligesom aktivstoffet.
EU-vurderingen har vist, at carfentrazon-ethyl udgør en høj risiko for jordlevende organismer med
undtagelse af regnorme. Vurderingen for vandorganismer har ikke kunnet færdiggøres, da der mangler
data.
Derfor mener Regeringen ikke, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø og grundvand.
Flazasulfuron
Flazasulfuron er af lav akut giftighed. Det er ikke hud- eller øjenirriterende eller allergifremkaldende.
Stoffet skader ikke arveanlæggene, og er ikke kræftfremkaldende. Det er ikke skadeligt for
forplantningsevnen og er ikke fosterskadeligt. Der er ikke tegn på, at flazasulfuron er
hormonforstyrrende, men datamaterialet anses ikke som fyldestgørende.
Stoffet danner flere nedbrydningsprodukter i jord, grundvand, afgrøder, forsøgsdyr og mennesker, for
hvilke det er uafklaret, om de kan give skader på arveanlæggene. Der er derfor stillet krav om
yderligere data for afklaring af stoffers potentielle skader på arveanlæggene. Risikovurderingen har
vist, at der er sikker anvendelse af flazasulfuron for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og
forbipasserende.
EU-vurderingen har vist, at flazasulfuron skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med "H400/H410:
Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer". Flazasulfuron nedbrydes i jord,
og danner en række nedbrydningsprodukter. Tre af disse er meget lang tid om at nedbrydes i miljøet.
Nedbrydningsprodukterne bindes svagt i jord. Grundvandsmodellerne viser, at der for alle
anvendelser er et eller flere nedbrydningsprodukter, der udvaskes over grænseværdien på 0,1 µg/L, og
dermed kan der ikke vises sikker anvendelse. For ikke-mål organismer kan der vises sikker
anvendelse.
Derfor mener Regeringen ikke, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø og grundvand.
Mesosulfuron
Mesosulfuron er af lav akut giftighed. Det er ikke hud- eller øjenirriterende. Det kan ikke konkluderes,
om stoffet er allergifremkaldende, da stoffet ikke er undersøgt i tilstrækkeligt højde doser i den
relevante test. Mesosulfuron er ikke skadeligt for arveanlæggene, det er ikke kræftfremkaldende, det
er ikke skadeligt for forplantningen, og det er ikke fosterskadeligt. Stoffet er heller ikke
hormonforstyrrende.
Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse af mesosulfuron for sprøjteførere,
arbejdstagere, naboer og forbipasserende.
EU-vurderingen har vist, at mesosulfuron skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med "H400/H410:
Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer". Mesosulfuron nedbrydes i jord,
og danner en række nedbrydningsprodukter. Nogle nedbrydningsprodukter bindes svagt i jord.
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0009.png
Grundvandsmodellerne viser, at for anvendelser med høje doseringer er der et eller flere
nedbrydningsprodukter, der udvaskes over grænseværdien på 0,1 µg/L. Disse nedbrydningsprodukter
er i EU-vurderet at være ikke-relevante. Modelberegningerne viser dog også, at der for anvendelser
med lavere doseringer, kan vises sikker anvendelse, idet der ikke sker udvaskning over grænseværdien.
De danske anvendelser af mesosulfuron er testet i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider,
VAP, hvor der ikke er fundet uacceptabel udvaskning af hverken aktivstof eller det undersøgte
nedbrydningsprodukt. Flere af de nedbrydningsprodukter som er identificeret i EU-vurderingen
undersøges nu i VAP – og vil skulle vurderes nærmere i forbindelse med den danske nationale
fornyelse af midler, der indeholdes mesosulfuron.
For ikke-mål organismer kan der vises sikker anvendelse med brug af risikobegrænsende
foranstaltninger (f.eks. sprøjtefri zoner til vandmiljøet).
Mesotrion
EU-vurderingen har vist, at stoffet skal klassificeres for sundhedseffekter. Stoffet er af lav akut
giftighed, det er ikke hud- eller øjenirriterende, og det er ikke allergifremkaldende. Stoffet er foreslået
klassificeret for at kunne forårsage øjenskader ved længerevarende eller gentagen eksponering. Stoffet
vurderes ikke at være skadeligt for arveanlæggene og ikke at være kræftfremkaldende. Stoffet vurderes
ikke at være skadeligt for forplantningsevnen, men det vurderes at kunne være skadeligt for
fosterudviklingen. Da stoffet også har vist effekt på hormonproducerende/-responderende organer,
kan det vurderes som hormonforstyrrende jf. de midlertidige kriterier for hormonforstyrrende
egenskaber. Der er stillet krav om yderligere data for afklaring af stoffets potentielle
hormonforstyrrende egenskaberNedbrydning af mesotrion medfører dannelse af stoffet AMBA, som
forbrugere kan blive udsat for gennem kosten. AMBA’s potentielle effekt på arveanlæggene er ikke
fuldt belyst, og der er derfor stillet krav om yderligere forsøg til afklaring heraf.
En risikovurdering baseret på givne anvendelser af et repræsentativt produkt har vist sikker
anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed (for sprøjteførere, arbejdere, naboer og
forbipasserende).
EU vurderingen har vist, at mesotrion skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med "H400/H410:
Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer".
Mesotrion nedbrydes hurtigt i jord og danner to nedbrydningsprodukter. Disse nedbrydes også relativt
hurtigt. Modelberegninger viser, at hverken aktivstoffet eller nedbrydningsprodukter udvaskes i
uacceptabelt omfang til grundvand. Vurderingen har vist, at der er sikker anvendelse i forhold til
landlevende ikke-mål organismer. Dog med undtagelse af pattedyr, men det vurderes, at der vil kunne
vises sikker anvendelse. Vurderingen for vandorganismer har ikke kunnet færdiggøres, men det
vurderes, at der ved brug af risikobegrænsende foranstaltninger (f.eks. sprøjtefri zoner nær
vandmiljøet) kan opnås sikker anvendelse. Risikobegrænsende foranstaltninger (f.eks. sprøjtefri
zoner) er ligeledes nødvendige for at undgå uacceptable effekter på ikke-mål planter. Vurderingen har
vist, at der mangler data til at færdiggøre mesotrion risikovurderingen for bier, men de foreliggende
data tyder på, at der kan vises sikker anvendelse i forhold til bier.
Derfor mener Regeringen, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø og grundvand.
Propoxycarbazon
Stoffet er af lav akut giftighed. Det er ikke hud- eller øjenirriterende eller allergifremkaldende.
Propoxycarbazon skader ikke arveanlæggene, og er ikke kræftfremkaldende. Det er ikke skadeligt for
forplantningsevnen, og er ikke fosterskadeligt. Der er ikke tegn på, at propozycarbazon er
hormonforstyrrende.
Stoffet danner i forsøgsdyr et nedbrydningsprodukt, som er giftigt ved indtagelse, og der er angivet en
grænseværdi for rester i fødevarer , som skal overholdes for, at der ingen risiko er for menneskers
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0010.png
sundhed. Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse af propoxycarbazon for sprøjteførere,
arbejdstagere, naboer og forbipasserende.
EU-vurderingen har vist, at propoxycarbazon skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med
"H400/H410: Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer".
Propoxycarbazon nedbrydes hurtigt i jord og danner en række nedbrydningsprodukter, som også
nedbrydes relativt hurtigt i jord. Aktivstoffet og nogle af nedbrydningsprodukterne bindes svagt i jord,
og de vil dermed potentielt kunne udvaskes til grundvand. I grundvandsmodelleringerne ses der
udvaskning over grænseværdien for to af nedbrydningsprodukterne, kaldet M07 og M10. M07 er
saccharin, som vurderes at være ikke-relevant. Der er udført 92 modelleringer med to forskellige
modeller for forskellige anvendelser og doseringer, og ud af disse er der kun to scenarier, der viser
sikker anvendelse for nedbrydningsproduktet M10. Propoxycarbazon udgør en høj risiko for
vandlevende organismer ved nogle anvendelser, men der kan identificeres sikre anvendelser ved brug
af passende risikoreducerende foranstaltninger som sprøjtefrizoner nær vandløb. Derfor mener
Regeringen ikke, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår udvaskning til grundvand.
Propyzamid
Stoffet er af lav akut giftighed. Det er ikke hud- eller øjenirriterende og er ikke allergifremkaldende.
Propyzamid er ikke skadeligt for arveanlæggene, men er fundet kræftfremkaldende. Det er ikke
skadeligt for reproduktionsevnen eller fosterskadeligt. Indirekte via en effekt på leveren omsættes
hormoner hurtigere, der er således ikke tale om en direkte hormonforstyrrende virkning. Der er vist
sikker anvendelse for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og forbipasserende.
EU-vurderingen har vist, at propyzamid skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med "H400/H410:
Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer".
Propyzamid nedbrydes moderat hurtigt i jord og danner to væsentlige nedbrydningsprodukter, som
også nedbrydes moderat hurtigt i jord. De udførte grundvandsmodelleringerne viser for nogle
anvendelser udvaskning over grænseværdien for det ene nedbrydningsprodukt. De danske
anvendelser af propyzamid er dog testet i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider, hvor der ikke
er fundet uacceptabel udvaskning af hverken aktivstof eller nedbrydningsprodukter.
EU vurderingen har vist, at propyzamid kan udgøre en høj risiko for vandlevende organismer ved
nogle anvendelser, men der kan identificeres sikre anvendelser ved brug af passende
risikoreducerende foranstaltninger som sprøjtefrizoner til vandløb. Der er ligeledes identificeret risiko
for fugle og landlevende insekter for nogle anvendelser, men det vurderes, at der vil kunne vises sikker
anvendelse i Danmark.
Derfor mener Regeringen, at der kan vises sikker anvendelse for så vidt angår miljø og grundvand.
Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at stofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre,
mesosulfuron, mesotrion og propyzamid opfylder kriterierne for godkendelse iht. i artikel 4 stk. 1-4 i
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, dvs. at der er vist sikker anvendelse, for så vidt
angår human sundhed og miljø.
Regeringen er derfor ikke enig med Kommissionen i, at stofferne carfentrazon-ethyl, flazasulfuron og
propoxycarbazon opfylder kriterierne for godkendelse iht. i artikel 4 stk. 1-4 i forordning 1107/2009
om plantebeskyttelsesmidler, dvs. at der ikke er vist sikker anvendelse, for så vidt angår human
sundhed og miljø.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene om fornyet godkendelse af 2,4-DB, acetamiprid,
benzoesyre, mesosulfuron, mesotrion og propyzamid.
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 464: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, acetamiprid, benzoesyre, carfentrazon-ethyl, flazasulfuron, mesosulfuron, mesotrion, propoxycarbazon og propyzamid
1731858_0011.png
Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslagene om fornyet godkendelse af
carfentrazon-ethyl, flazasulfuron og propoxycarbazon.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11