Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 468
Offentligt
1731923_0001.png
MFVM 240
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Draft Commission Implementing Regulations (EU) No SANTE/…./2017.. of
… concerning the non-approval of the basic substances
Capsicum
spice and
Millefolii herba
in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the
European Parliament and the Council concerning the placing of plant
protection products on the market, and amending the Annex to Implementing
Regulation (EU) No 540/2011”. (Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstofferne Capsicum spice og Millefolii herba ikke godkendes som
basis stoffer i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslagene bliver
vedtaget, vil det betyde, at stofferne ikke bliver opført på bilag C om basisstoffer til Kommissionens
forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner, staten eller
erhvervslivet.
Der skal stemmes om forslagene i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 22.-
23. marts 2017.
Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt.
Regeringen mener, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for
Capsicum spice og Millefolii herba med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om ikke godkendelse Capsicum spice
og Millefolii herba som basisstoffer.
Baggrund
Foreløbige forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing Regulations (EU) No
SANTE//2016.. concerning the non-approval as basic substances of
Capsicum
spice and
Millefolii
herba
in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and the Council
concerning the placing of plant protection products on the market, and amending the Annex to
Implementing Regulation (EU) No 540/2011” er fremsendt til medlemsstaterne.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Notat om komitésag om ikke-godkendelse af Capsicum spice og Millefolii herba som basisstoffer i plantebeskyttelsesmidler
1731923_0002.png
Forslagene har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 23, stk. 5 og
artikel 13, stk. 2, som fastlægger, at basisstoffer skal vurderes iht. forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et basisstof, når vurderingen af dette er
foretaget.
Forslagene er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 23.-24. januar 2017.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen ændrede forslag eller indenfor en
måned kan forelægge forslagene for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen ændrede forslag eller indenfor en
måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om en ikke-godkendelse af
Capsicum
spice og
Millefolii herba
som
basisstof fer iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Stofferne er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds
Autoritet), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål ikke at godkende
Capsicum
spice og
Millefolii herba
som
basisstoffer iht. forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurderingen for stofferne. Rapporterne er
tilgængelige på EFSA’s hjemmeside: http://www.efsa.europa.eu.
Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapporter, der hører til forslagene, har vurderingen af
stofferne ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det ikke kan antages, at stofferne
opfylder betingelserne i artikel 23 i forordning 1107/2009 for godkendelse, dvs. at der ikke er vist, at
der er acceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Basisstof
Capsicum
spice
Millefolii herba
Anvendelsesområde
Repellent mod invertebrater, pattedyr og fugle
Svampe- og insektmiddel, samt anti-fryse virkning
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene.
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Notat om komitésag om ikke-godkendelse af Capsicum spice og Millefolii herba som basisstoffer i plantebeskyttelsesmidler
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Capsicum
spice og
Millefolii herba
er ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil stofferne ikke blive optaget på bilag C (basisstoffer) til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagene.
Capsicum
spice og
Millefolii herba
må i dag ikke anvendes til behandling af afgrøder, da de ikke er
godkendt som basisstoffer.
Økonomiske konsekvenser
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslagene medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet, da stofferne på nuværende
tidspunkt ikke er godkendt som basisstoffer, og hvis disse forslags vedtages, heller ikke bliver
godkendt som basisstoffer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det vurderes, at forslagene påvirker beskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne på nuværende
tidspunkt ikke er godkendt, og heller ikke vil blive det, da de ikke opfylder kriterierne for godkendelse
som basisstof iht. forordning 1107/2009.
Høring
Sagen har været i høring i miljøspecialudvalget 02.03.17 – 07.03.17. Der er indkommet 1 høringssvar.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter en afvisning af de to aktivstoffer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslagene i andre
medlemsstater.
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslagene blandt medlemsstaterne.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Notat om komitésag om ikke-godkendelse af Capsicum spice og Millefolii herba som basisstoffer i plantebeskyttelsesmidler
1731923_0004.png
Regeringens generelle holdning
Capsicum
spice ekstrakt, på dansk paprika, af sorterne
Capsicum annuum
og/eller
Capsicum
frutescens
(Stoffet svarer til E 160 c i Regulation (EU) No 231/2012 som omhandler farvestoffer til
madvarer). Disse stofffer har et højt indhold af carotenoiderne capsathin og capsorubin, samt et lavt
indhold af capsaicin (”chili”). Det er ulovligt at anvende capsaicin som smagsforstærker til fødevarer i
EU på grund af bekymring for skader på arveanlæg.
Capsicum
spice ekstrakt skal ved de ansøgte anvendelser opblandes i vand og enten sprøjtes på majs,
raps, kål, solsikker og hvede eller anvendes til at dyppe frø fra hvede, majs og solsikker inden såning
for at repellere dyr. Effekten af
Capsicum
spice som repellent af diverse invertebrater, pattedyrdyr og
fugle er ikke tilstrækkelig dokumenteret. Der stilles derfor spørgsmålstegn ved, om den ansøgte
madfarve E 160 c, som ikke indeholder særlig meget capsaicin, vil have en afskrækkende effekt.
Millefolii herba
ekstrakt, på dansk røllike, skal ved den ansøgte anvendelse opblandes i vand og
sprøjtes på grøntsager, vindruer, majs og raps mod svampesygdomme og insekter, samt på frugttræer
og vindruer for at opnå en anti-fryse virkning.
Millefolii herba
indeholder bl.a. eugenol, thymol og kamfer. På grund af især indholdet af thymol og
eugenol er
Millefolii herba
af moderat akut giftighed ved indtagelse. Det er også muligvis hudætsende
og allergifremkaldende. Der mangler endvidere afklaring om mulige skadelige virkninger for gravide,
samt hormonforstyrrende effekter. Det vurderes, at det især pga. manglende data ikke kan afvises, at
de ansøgte doseringer vil resultere i en væsentlig forøgelse af de naturlige forekomster af stoffet, og
dets mulige nedbrydningsprodukter i miljøet. Der vurderes derfor, at grundet datamangler samt
sundhedsklassificeringer og tilgængelig videnskabelig litteratur om fugle og pattedyr, at de søgte
anvendelser ikke kan afvises at ville udgøre en risiko for mennesker, dyr eller miljøet. Derudover, er
der manglefulde data for så vidt angår stoffets effektivitet, og for så vidt angår stoffets eventuelle effekt
på planter.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene om ikke-godkendelse af
Capsicum
spice og
Millefolii herba.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4