Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 470
Offentligt
1732332_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. februar 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 458 (Alm. del) efter ønske fra (MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 458:
I EU-domstolens afgørelse i sag C-573/14 fremgår det bl.a., at en ansøgning om asyl kan
afvises, hvis asylansøgeren har deltaget i aktiviteter i et terrornetværk. Det er ikke nød-
vendigt, at asylansøgeren personligt har deltaget i terrorhandlinger, eller anstiftet sådan-
ne handlinger, eller deltaget i deres gennemførelse (kilde: EU-domstolens hjemmeside:
http://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2017-01/cp170009en.pdf). På
den baggrund bedes ministeren vurdere, hvor mange asylanmodninger, der kan afvises på
baggrund af EU-domstolens dom i sag C-573/14, samt oplyse, hvordan Danmark fremover
sikrer, at personer, der kan afvises efter EU-domstolens afgørelse i sagen, ikke får asyl i
Danmark?
Svar:
1.
Det er regeringens klare holdning, at Danmark ikke skal yde beskyttelse til terrorister.
Det følger allerede af de nugældende regler, at en udlænding som udgangspunkt er ude-
lukket fra at få asyl i Danmark, hvis vedkommende i Danmark idømmes en frihedsstraf og
udvises med et indrejseforbud som følge af kriminalitet begået her i landet, medmindre
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at give asyl.
Endvidere er en udlænding udelukket fra at få asyl i Danmark, hvis den pågældende må
anses for 1) en fare for statens sikkerhed, 2) en alvorlig trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed, eller 3) hvis udlændingen anses for at være omfattet af en af
flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde.
Efter flygtningekonventionens artikel 1 F finder konventionens bestemmelser ikke anven-
delse på den, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at vedkommende 1) har begået
en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden,
2) har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet, inden han som
6. marts 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 2229
190280
Side
1/2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 470: Kopi af UUI alm. del - svar på MFU spm. 458 om, hvor mange asylanmodninger, der kan afvises på baggrund af EU-domstolens dom i sag C-573/14, samt oplyse, hvordan Danmark fremover sikrer, at personer, der kan afvises efter EU-domstolens afgørelse i sagen, ikke får asyl i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren
flygtning fik adgang til dette, eller 3) har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med De
Forenede Nationers mål og grundsætninger.
Det er således allerede efter de gældende regler muligt efter en konkret vurdering at ude-
lukke en udlænding fra at opnå asyl, hvis den pågældende har deltaget i kriminelle hand-
linger som dem, der er nævnt i spørgsmålet.
Afgørelser om asyl træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Flygt-
ningenævnet, der er et uafhængigt, domstolslignende organ. Det vil således i sidste ende
være op til Flygtningenævnet at vurdere, om en person er udelukket fra asyl.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:
”Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, at en udlænding ikke kan gives
opholdstilladelse efter blandt andet § 7, hvis udlændingen anses for omfattet af
flygtningekonventionens artikel 1 F. For en nærmere gennemgang af Flygtninge-
nævnets praksis for udelukkelse fra opholdstilladelse kan henvises til Formandska-
bets 24. beretning, 2015, kapitel 7.
EU-domstolens afgørelse i sag C-573/14 vedrører fortolkningen af artikel 12, stk. 2,
litra c), og artikel 12, stk. 3, i Rådets direktiv nr. 2004/83/EF af 29. april 2004 om
fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere
eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver in-
ternational beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse.
Som følge af det danske forbehold vedrørende EU-samarbejdet på området for ret-
lige og indre anliggender er Danmark ikke bundet af Rådets vedtagelse af foran-
staltninger vedrørende det overstatslige samarbejde vedrørende asyl, ligesom
Danmark ikke er bundet af beslutninger og retsakter inden for dette område. EU-
Domstolens afgørelse vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv nr. 2004/83/EF
af 29. april 2004, finder derfor ikke direkte anvendelse i Danmark. Flygtningenæv-
net inddrager imidlertid ved anvendelsen af flygtningekonventionen fortolknings-
bidrag fra andre nationale og internationale organer på området, hvis retsopfattel-
se vil kunne indgå i grundlaget for Flygtningenævnets afgørelser. Som eksempel
herpå kan nævnes EU-domstolens dom i sag C-71/11 og C-99/11, som er indgået i
grundlaget for en række af nævnets afgørelser vedrørende kristne konvertitter. Der
henvises herved til Formandskabets 24. beretning, 2015, side 403.”
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2