Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 477
Offentligt
1732779_0001.png
Den 14. marts 2017
MFVM 244
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede forordning (EU) af 15. februar 2017 om ændring
af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår
kontrolforanstaltninger i forbindelse med dyrkning af hamp, visse
bestemmelser om grønning, betaling til unge landbrugere, der har kontrol over
en juridisk person, beregning af støttebeløb pr. enhed inden for rammerne af
frivillig koblet støtte, dele af betalingsrettigheder og visse meddelelseskrav
vedrørende den generelle arealbetalingsordning og frivillig koblet støtte og om
ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013 (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt om ændring af en række regler, som
vedrører EU's direkte støtte til landbrugerne, særligt vedrørende miljøfokusarealer, som udgør et af
de grønne krav. Ændringen medfører blandt andet, at der indføres sprøjteforbud på visse
miljøfokusarealer. Sprøjteforbuddet kan risikere at vanskeliggøre kontrollen af de grønne krav, og
derved forsinke udbetaling af landbrugsstøtten. Det vil dog afhænge af retningslinjer fra
Kommissionen omkring gennemførelsen af dette forbud, samt den efterfølgende nationale
gennemførelse. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den
delegerede forordning, idet der lægges afgørende vægt på, at ændringerne af de grønne krav ikke
nødvendiggør en forsinket udbetaling af landbrugsstøtten i Danmark. Regeringen vil 8 dage fra
oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om delegeret forordning (EU) af 15. februar 2017 om ændring af
delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår kontrolforanstaltninger i forbindelse med
dyrkning af hamp, visse bestemmelser om grønning, betaling til unge landbrugere, der har kontrol
over en juridisk person, beregning af støttebeløb pr. enhed inden for rammerne af frivillig koblet
støtte, dele af betalingsrettigheder og visse meddelelseskrav vedrørende den generelle
arealbetalingsordning og frivillig koblet støtte og om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 477: Delegeret retsakt om EU's direkte støtte til landbrugerne
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 35, stk. 2 og 3, artikel 44, stk. 5, litra b), artikel 46, stk. 9,
litra c) og c), artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9, litra a), og artikel 67, stk. 1 og 2, litra a) i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om direkte betalinger nr. 1307/2013.
Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1307/2013 som en delegeret retsakt. Den delegerede retsakt kan træde i kraft, hvis Europa-
Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan
forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-
Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om
indsigelse med kvalificeret flertal.
Forslaget blev sendt i høring af Kommissionen den 15. februar 2017, og skal derfor behandles i Rådet
inden for 2 måneder efter denne dato.
Formål og indhold
Kommissionen foreslår ændringer og tilpasninger af en række regler vedrørende de direkte betalinger
til landbrugerne. Ændringerne skal gennemføres fra 2018, og medlemsstaterne kan vælge at
gennemføre visse af ændringerne fra 2017. Hovedparten af ændringerne er alene tekniske og tager
sigte på forenkling og tydeliggørelse af eksisterende regler.
Grønne krav
Fra og med 2015 afhænger de direkte betalinger til landbrugerne i EU af, at de overholder tre grønne
krav. Kommissionen foreslår en ændring af visse regler for de grønne krav. Ændringerne skal ses på
baggrund af, at Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af den delegerede retsakt i 2014
forpligtede sig til at høste erfaringerne fra det første års anvendelse af reglerne om miljøfokusarealer.
De tre krav er:
Afgrødediversificering. Landbrug over 10 hektar skal hvert år dyrke forskellige afgrøder.
Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer, herunder et
pløjeforbud i miljømæssigt sårbare områder.
Miljøfokusområder. Landbrug med mindst 15 hektar i omdrift skal afsætte mindst 5 % af dette
areal til miljøfokusområde, som for eksempel brakarealer, efterafgrøder og bræmmer mv.
Kommissionen udarbejdede i sommeren 2016 en analyse af medlemsstaternes gennemførelse af de
grønne krav efter det første års anvendelse. Kommissionen kom frem til, at der var visse svagheder i
gennemførelsen, som skyldes uklare regler og begrænsninger som følge af visse tekniske krav.
Desuden fandt Kommissionen, at der var behov for at styrke de miljømæssige- og klimamæssige
fordele af de grønne krav. For at løse disse svagheder har Kommissionen fremsat en række
ændringsforslag.
I relation til at forenkle kravet om afgrødediversificering foreslås det, at medlemsstaterne i stedet for
én kontrolperiode, kan fastsætte forskellige kontrolperioder på regionalt niveau, for at tage hensyn til
forskellige klimatiske forhold. Desuden foreslås det, at små planteskolearealer fremover kan nøjes med
at anmelde deres arealer som én afgrøde benævnt ”blandinger”.
Med henblik på at forenkle de grønne krav og styrke de miljømæssige- og klimamæssige fordele af
heraf, har Kommissionen foreslået en række justeringer af kravet om miljøfokusområder. De
væsentligste ændringer er, at der indføres minimumsperioder for, hvor længe et areal henholdsvis skal
være braklagt og være udlagt med efterafgrøder på henholdsvis 6 måneder og 8 uger. Fremover kan
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 477: Delegeret retsakt om EU's direkte støtte til landbrugerne
bælgfrugter, som for eksempel lucerne og kløver i ren bestand, desuden tælle med som udlæg under
efterafgrødereglerne. Der sker en harmonisering af reglerne for visse landskabselementer i relation til
størrelse mv. Endvidere forenkles reglerne for arealer med kvælstoffikserende afgrøder, således at man
fremover kan tillade blandinger, hvori indgår ikke-kvælstoffikserende afgrøder, og der er ikke mere
krav til placeringen af disse arealer.
Randzoner og markbræmmer fusioneres, således at en medlemsstat, som ønsker et af disse elementer,
skal vælge begge.
Den største ændring er dog, at der indføres forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på
visse miljøfokusområder. Forbuddet omfatter miljøfokusområder udlagt med efterafgrøder, herunder
udlæg af græs, brak, arealer op til skov og kvælstoffikserende afgrøder. For arealer med efterafgrøder,
der etableres ved udlæg af græs i en hovedafgrøde, gælder pesticidforbuddet 8 uger efter høst af
hovedafgrøden. For de øvrige arealtyper omfattet af forbuddet gælder forbuddet i den periode, som
arealet skal udlægge for at tælle med som miljøfokusareal.
I Danmark vil pesticidforbuddet omfatte miljøfokusområderne: brak, efterafgrøder sået efter høst og
etableret ved udlæg af græs i hovedafgrøder. I Danmark kan kvælstoffikserende afgrøder ikke
anvendes som miljøfokusområde.
Unge landbrugere-ordningen
Kommissionen foreslår en mindre justering, således at de eksisterende regler fremgår tydeligere.
Således tydeliggøres det, at en landbruger, som søger støtte under unge landbrugerordningen, ikke må
være mere end 40 år første gang, der søges om denne støtte.
Den generelle arealbetalingsordning
Kommissionen foreslår en mindre lempelse i et afrapporteringskrav for de nye medlemsstater, som
anvender et forenklet støttesystem uden betalingsrettigheder (SAPS).
Frivillig koblet støtte
Kommissionen foreslår en mindre lempelse i et afrapporteringskrav for medlemsstater, som anvender
koblede støtteordninger. Endvidere tydeliggøres eksisterende regler i relation til beregning af
støttebeløb pr. hektar/areal.
Betalingsrettigheder
Kommissionen foreslår en mindre teknisk justering vedrørende udnyttelse af dele af en
betalingsrettighed, således at hvis blot en del af en betalingsrettighed aktiveres sammen med et areal,
så betragtes hele betalingsrettigheden som udnyttet.
Hamp
Kommissionen foreslår, at overflytte gennemførelsesbestemmelser om hamp fra
gennemførelsesforordning nr. 809/2014, artikel 45 samt bilag, til den delegerede forordning, da dette
er korrekt i forhold til hjemlen. Endvidere foreslås mindre tilpasninger for at tage hensyn til de særlige
karakteristika for hamp, der dyrkes som efterafgrøde.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt. Sagen forventes drøftet i Europa-
Parlamentets Landbrugsudvalg den 23. marts 2017.
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 477: Delegeret retsakt om EU's direkte støtte til landbrugerne
1732779_0004.png
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Konsekvenser
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de statsfinansielle, samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget, idet dette vil afhænge af nærmere retningslinjer fra
Kommissionen omkring gennemførelsen af særligt forbuddet mod anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler, samt den valgte nationale gennemførelse. Der er dog risiko for, at et forbud
kan vanskeliggøre en hurtig gennemførelse af kontrollen af de grønne krav, og derved nødvendiggøre
en senere udbetaling af landbrugsstøtten i Danmark, hvilket vil have en negativ likviditetseffekt for
landbrugerne. Landbrugsstøtte kan udbetales fra den 1. december forudsat, at alle fysiske kontroller
vedrørende støttebetingelserne er udført. I Danmark benyttes etablering af efterafgrøder ved udlæg i
en hovedafgrøde, som miljøfokusarealer. De fleste afgrøder høstes betids til, at efterafgrøden har været
på arealet i 8 uger og kontrollen kan udføres, så udbetaling af støtten i Danmark kan iværksættes fra 1.
december. Men hvis hovedafgrøden er majs, vil høsttidspunktet ofte være så sent, at et sprøjteforbud
på arealet i 8 uger efter høst, vil kunne medføre at denne periode strækker sig ind i december/januar.
Derved vil det i medfør af EU-reglerne ikke vil være muligt at udbetale den direkte støtte til alle
landbrugere i Danmark før efter dette tidspunkt.
Forslaget vurderes kun i ringe grad at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, idet brakarealer i 6
måneders-perioden allerede er omfattet af et sprøjteforbud, dog undtagen bekæmpelse af visse arter
som for eksempel kæmpe bjørneklo mv., og efterafgrøder normalt ikke behandles i den periode, hvor
de i henhold til gældende regler for miljøfokusarealer skal være på arealerne. På EU-niveau vurderes
forslaget at kunne mindske anvendelsen af pesticider, hvis der i samme omfang som hidtil anvendes
kvælstoffikserende afgrøder, som miljøfokusareal.
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende høringssvar:
Landbrug & Fødevarer bemærker overordnet, at den delegerede retsakt indeholder ændring af en
række regler, som vedrører EU's direkte støtte til landbrugerne, særligt vedrørende miljøfokusarealer,
som udgør et af de grønne krav. Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at ændringen blandt andet
medfører, at der indføres sprøjteforbud på visse miljøfokusarealer. Det er i Danmark relevant for
brakarealer og efterafgrøder/græsudlæg, der anvendes som miljøfokusområder (MFO). Landbrug &
Fødevarer er imod sprøjteforbuddet, som giver en opstramning af reglerne, der ligger ud over
indholdet i den politiske aftale om den fælles landbrugspolitik (forordning 1307/2013, artikel 46), som
ligger til grund for de regler, der gælder pt.
Landbrug & Fødevarer mener derfor, at Kommissionen er gået ud over sine beføjelser til at lave
gennemførselsbestemmelser ved at foreslå denne ændring, som på EU-niveau vil være af meget
gennemgribende karakter. Endelig skal det påpeges, at reglerne i vid udstrækning vil forbyde
sprøjtning på et område, hvor der kun i meget begrænset omfang anvendes sprøjtning. Det gælder
eksempelvis i forhold til efterafgrøder generelt. Forslaget vil derfor ikke medføre forenkling af
reglerne, men derimod langt større kompleksitet. Samtidigt vil forslaget komme til at betyde, at det
ikke længere vil være muligt for enkelte sektorer at anvende eksempelvis græsudlæg til
miljøfokusområde. Hertil kommer, at sprøjteforbuddet kan risikere at vanskeliggøre kontrollen af de
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 477: Delegeret retsakt om EU's direkte støtte til landbrugerne
1732779_0005.png
grønne krav, og derved forsinke udbetaling af landbrugsstøtten. Set med Landbrug & Fødevarers øjne
vil dette være en helt uacceptabel konsekvens af et eventuelt sprøjteforbud.
Landbrug & Fødevarer anfører, at de administrative konsekvenser dog også vil afhænge af
retningslinjer fra Kommissionen omkring gennemførelsen af dette forbud, og hvilke muligheder dette
giver for den nationale gennemførelse. Såfremt den delegerede retsakt bliver vedtaget i Rådet og
Europa-Parlamentet, vil Landbrug & Fødevarer derfor stærkt appellere til, at Miljø- og
Fødevareministeriet gør en stor indsats for at få Kommissionen til at acceptere en så smidig og enkel
administration af kravet som overhovedet muligt, og som ikke vil betyde hverken ekstra administrative
krav for landmanden eller, at landbrugsstøtten udbetales senere. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer
meget vigtigt for likviditeten på landbrugsbedrifterne, at landbrugsstøtten udbetales primo december.
Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at forslaget til justering af den delegerede retsakt også
indeholder enkelte forslag, som kan være til fordel for den danske implementering af de grønne krav.
Såfremt ændringerne til den delegerede retsakt bliver vedtaget, vil Landbrug & Fødevarer derfor
opfordre til, at Miljø- og Fødevareministeriet udnytter disse fordele. Herunder fremhæver Landbrug &
Fødevarer, at det vil blive obligatorisk at give danske landmænd mulighed for at anvende
markbræmmer som miljøfokusområde på lige fod med bræmmer/randzoner langs vandløb og søer.
Dansk Gartneri støtter Kommissionens forslag, da det er en administrativ lettelse for planteskoler, ved
at mindre arealer fremover skal kunne anmeldes som en afgrøde, benævnt ”blandinger”, i relation til
kravet om afgrødediversificering. Herudover finder foreningen det positivt, såfremt der åbnes
mulighed for, at efterafgrøder i ren bestand også kan tælle med som udlæg under efterafgrødereglerne.
Danmarks Naturfredningsforening noterer med tilfredshed, at der nu lægges op til at der ikke må
anvendes plantebeskyttelsesmidler på miljøfokusområder. At det hidtil har været muligt at anvende
sprøjtegifte på arealer, der er udlagt for at beskytte natur og miljø, har ifølge Danmarks
Naturfredningsforening været et alvorligt problem med de grønne krav af den fælles landbrugspolitik.
Danmarks Naturfredningsforening udtrykker tilfredshed med, at der nu er taget skridt til at bringe
dette til ophør, da det er i modstrid med hensigten om en reel grønning af en reel grønning
landbrugspolitik.
I forhold til at det kan vanskeliggøre kontrollen af de grønne krav, finder Danmarks
Naturfredningsforening dette af mindre betydning i forhold til den positive effekt af forbuddet og det
er endvidere muligt for landmændene at udlægge miljøfokusområder i form af brak, som ifølge
Danmarks Naturfredningsforening vil betyde at der ikke er behov for kontrol om efteråret. Danmarks
Naturfredningsforening finder således, at det er op til landbruget selv at undgå eventuelle problemer
med forsinket udbetaling. Danmarks Naturfredningsforening er derfor heller ikke enige i vurderingen
af at forbuddet kun i ringe grad vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da forbuddet ifølge
Danmarks Naturfredningsforening vil få landmændene til at vælge brak frem for efterafgrøder som
miljøfokusområde. Hvis dette er tilfældet, vil det ifølge Danmarks Naturfredningsforening have en
væsentlig positiv effekt på beskyttelsesniveauet. Ligeledes vil ophør af brug af sprøjtegifte på
miljøfokusområder ifølge Danmarks Naturfredningsforening give en mindre belastning af miljøet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes ikke at være et kvalificeret flertal imod den delegerede retsakt.
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 477: Delegeret retsakt om EU's direkte støtte til landbrugerne
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, idet
der lægges afgørende vægt på, at ændringerne af de grønne krav ikke nødvendiggør en senere
udbetaling af landbrugsstøtten i Danmark.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6