Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 487
Offentligt
1734149_0001.png
Fødevarestyrelsen
Sags.nr.: 2016-29-22-
01719/2017-3130
Den 16. marts 2017
MFVM 245
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer om godkendelse af tilsætningsstoffet kaliumcarbonat (E
501) som stabilisator og surhedsregulerende middel i frugt og grøntsager, som er skrællet,
overskåret eller findelt (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af tilsætningsstoffet kaliumcarbonat (E501) som
stabilisator og surhedsregulerende middel i frugt og grøntsager, som er skrællet, overskåret eller findelt
(komitésag). Da der er tale om en udvidelse af tilladelsen for et stof, som må anvendes uden
mængdebegrænsning, vurderer Kommissionen, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet er derfor ikke blevet hørt om
forslaget. Forslaget er i overensstemmelse med kriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som præciserer, at der skal være
teknologisk begrundelse for anvendelsen, at anvendelsen skal være sundhedsmæssigt forsvarligt og at
anvendelsen ikke må vildlede forbrugeren. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret
beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Forslaget skal til afstemning den 27. marts 2017 i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som følge af en ansøgning om godkendelse af tilsætningsstoffet
kaliumcarbonat (E 501) som stabilisator og surhedsregulerende middel i frugt og grøntsager, som er skrællet,
overskåret eller findelt.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 10, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer samt med hjemmel i artikel 3, stk. 1 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles
godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig
forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet,
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 487: Notat om komitésag vedr. godkendelse af tilsætningsstoffet kaliumcarbonat i frugt og grøntsager
der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 27.marts 2017.
Formål og indhold
Forslaget fastsætter betingelser for anvendelse af tilsætningsstoffet kaliumcarbonat (E 501) som stabilisator og
surhedsregulerende middel i fødevarekategori 4.1.2, Frugt og grøntsager, som er skrællet, overskåret eller findelt.
For at sikre at forbrugerne er informeret om denne behandling, er anvendelse af kaliumcarbonat E 501 begrænset
til færdigpakkede, kølede, uforarbejdede, spiseklare frugter og grøntsager samt færdigpakkede, uforarbejdede og
skrællede kartofler. Sådanne produkter skal være mærket med en ingrediensliste, hvoraf det skal fremgå, hvis der
er anvendt tilsætningsstoffer.
Kaliumcarbonat har en funktion som stabilisator og surhedsregulerende middel, og stoffet er i dag godkendt som
tilsætningsstof til visse fødevarer. Stoffet indgår desuden i gruppe I, som omfatter en lang række
tilsætningsstoffer, der må anvendes til adskillige fødevarekategorier uden mængdebegrænsning.
Kommissionen finder, at anvendelsen af stoffet er i overensstemmelse med kriterierne fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som
præciserer, at:
-
de skal være sundhedsmæssigt forsvarlige,
-
der skal være en teknologisk begrundelse, samt
-
at anvendelsen ikke må vildlede forbrugerne.
Såfremt forslaget vedtages, vil godkendelsen af kaliumcarbonat som stabilisator og surhedsregulerende middel i
frugt og grøntsager, som er skrællet, overskåret eller findelt finde anvendelse fra 20. dagen efter offentliggørelsen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om
gennemførelsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
Gældende dansk ret
Fødevaretilsætningsstoffer reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om
fødevaretilsætningsstoffer.
I medfør af forordningen er der vedtaget en EU-liste over godkendte tilsætningsstoffer og deres
anvendelsesbetingelser (bilag II). Ændringerne vil være direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. Forslaget skønnes heller
ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Side 2/3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 487: Notat om komitésag vedr. godkendelse af tilsætningsstoffet kaliumcarbonat i frugt og grøntsager
1734149_0003.png
Da der er tale om en udvidelse af tilladelsen for et stof, som allerede må anvendes til en række fødevarer uden
mængdebegrænsning, vurderer Kommissionen, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget.
Fødevarestyrelsen er enig med Kommissionen i, at anvendelsen ikke udgør en sundhedsmæssig risiko med den
fastsatte grænseværdi for restindhold og at der ikke kræves en risikovurdering ved EFSA. DTU Fødevareinstituttet
er derfor ikke blevet hørt om forslaget.
En vedtagelse af forslaget skønnes samlet set at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
DI Fødevarer oplyser, at de er positive over for forslaget.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har anført at alle fødevarer bør være økologiske og uden
tilsætningsstoffer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at det er vigtigt at sikre harmoniserede regler for tilsætningsstoffer, der
kan anvendes i fødevarer, og at godkendelsen og anvendelsen af tilsætningsstoffer sker ud fra kriterier fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om
fødevaretilsætningsstoffer.
Disse kriterier vurderes at være opfyldt for det pågældende tilsætningsstof, og regeringen agter på den baggrund
at stemme for forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 3/3