EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 493
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

17. marts 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-668/15

Titel og kort sagsresumé

Jyske Finans

1. Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på

grund af etnisk oprindelse i artikel 2, stk. 2, litra a), i

Rådets direktiv nr. 2000/43/EF om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle, uanset race eller

etnisk oprindelse fortolkes således, at det er til hinder

for en praksis som den i den foreliggende sag,

hvorefter personer, der er født uden for Norden, en

medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein,

behandles ringere end personer, der er født i Norden,

en medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein i en

tilsvarende situation?2. Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende, udgør en sådan praksis – med

mindre den er objektivt begrundet i et legitimt mål,

og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og

nødvendige - da indirekte forskelsbehandling på

grund af etnisk oprindelse som fastsat i artikel 2, stk.

2, litra b), i Rådets direktiv nr. 2000/43/EF? 3.

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

vil en sådan praksis principielt kunne retfærdiggøres

som et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til

varetagelse af det skærpede kundelegitimationskrav,

som er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 2005/60/EF af26. oktober 2005

om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Beskæftigelsesministe-

riet

Erhvervsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Forbrugerombuds-

manden

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Vestre Landsret

Processkridt

Dom

Dato

06.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-190/16

Titel og kort sagsresumé

Fries

Sagen vedrører: 1. Er FCL.065, litra b), i bilag I til

forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig med

forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i

chartrets artikel 21, stk. 1? 2. Er FCL.065, litra b), i

bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig

med chartrets artikel 15, stk. 1, hvorefter enhver har

ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller

accepteret erhverv? 3. Såfremt det første og andet

spørgsmål besvares bekræftende: a) Omfatter

begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i den

forstand, hvori dette udtryk er anvendt i henholdsvis

FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til forordning

(EU) nr. 1178/2011 ligeledes såkaldt tomme

flyvninger, som foretages som led i et luftfartselskabs

erhvervsvirksomhed, og på hvilke der hverken

transporteres passagerer, gods eller post? b)

Omfatter begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i

den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i

henholdsvis FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til

forordning (EU) nr. 1178/2011, uddannelse og

eksaminationer, hvorunder den 65-årige pilot

opholder sig i flyets cockpit som ikke-flyvende

medlem af besætningen?

ENEA

1 Skal artikel 107 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde fortolkes således, at den

forpligtelse, som i artikel 9a, stk. 8, i energiloven af

10. april 1997 i den affattelse, der på grundlag af

artikel 1, nr. 13, i lov af 4. marts 2005 om ændring af

energiloven og af miljøbeskyttelsesloven (Dz. U.

2005, nr. 62, pos. 552) var gældende i 2006, er fastsat

til at aftage elektrisk energi, der er produceret i

forbindelse med samtidig varmeproduktion, udgør

statsstøtte? 2 Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 107 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde da fortolkes

således, at et energiselskab, der anses for et statsorgan

i en medlemsstat, og som er blevet pålagt den

forpligtelse, der kvalificeres som statsstøtte, i en sag

ved en national ret kan påberåbe sig en tilsidesættelse

af denne bestemmelse? 3 Såfremt det første og det

andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel

107 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Union da fortolkes

således, at den omstændighed, at en forpligtelse, der

følger af den nationale lovgivning, er uforenelig med

artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, udelukker, at et selskab, der ikke har

overholdt forpligtelsen, pålægges en bøde?

Interessant

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

Processkridt

Dato

21.03.17

C-329/15

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

22.03.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

Forenede

sager C-

497/15 og

C-498/15

Euro-Team m.fl.

1) Skal kravet om forholdsmæssighed i artikel 9a i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF

af 17. juni 1999 om afgifter på tungegodskøretøjer for

benyttelse af visse infrastrukturer (herefter

»eurovignetdirektivet «) fortolkes således, at det er til

hinder for en sanktionsordning som den, der er

indført ved bilag 9 til dekret nr. 410/2007 af 29.

december vedrørende listen over de overtrædelser af

lov om vejtransport, som sanktioneres med

administrativ bøde, størrelsen på de bøder, der kan

pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne

på området, reglerne om, hvem bøderne kan

pålægges, samt betingelserne for at deltage i

kontrollen [a közigazgatási bírsággal sújtandó

közlekedési szabályszegések köréről, az e

tevékenységekre vonatkozó rendelkezések megsértése

esetén kiszabható bírságok összegéről,

felhasználásának rendjéről és az ellenőrzésben történő

közreműködés feltételeiről szóló 410/2007. (XII. 29.)

Korm. rendelet] (herefter »bødedekretet«), og

hvorefter der ved tilsidesættelse af reglerne

vedrørende erhvervelse af vignetter skal pålægges en

bøde på et fast beløb, uanset hvor grov overtrædelsen

er? 2) Er den administrative bøde, som er fastsat i

bødedekretets bilag 9, i overensstemmelse med kravet

i eurovignet-direktivets artikel 9a, hvorefter de

sanktioner, der pålægges i henhold til national ret,

skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have en afskrækkende virkning? 3)

Skal kravet om forholdsmæssighed i eurovignet-

direktivets artikel 9a fortolkes således, at det dels er til

hinder for en sanktionsordning som den, der er

genstand for hovedsagen, og hvori

gerningsmændenes objektive ansvar fastsættes, og

dels er til hinder for størrelsen af det sanktionsbeløb,

der er fastsat i den pågældende ordning?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske

Republik

Påstande: — Det fastslås, at Den Portugisiske

Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 7, stk. 5, litra d), i direktiv 2006/126/EF (1),

idet den har undladt at oprette forbindelse til Den

Europæiske Unions kørekortnetværk. — Den

Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Intercontinental Exchange Holdings mod

EUIPO (BRENT INDEX)

Påstande: — Den anfægtede afgørelse annulleres.

— EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Lietuvos Respublikos transporto priemoniu

draudiku biuras

1) Skal artikel 2, artikel 10, stk. 1 og 4, og artikel 24,

stk. 2, i direktiv 2009/103, artikel 3, stk. 4, artikel 5,

stk. 1 og 4, artikel 6, stk. 1, og artikel 10 i den interne

overenskomst samt chartrets artikel 47 (hver for sig

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

22.03.17

C-665/15

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

22.03.17

T-430/16

Udenrigsministeriet

Dom

22.03.17

C-587/15

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

23.03.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

eller sammenholdt med hinanden, men ikke

begrænset til de ovennævnte bestemmelser) forstås og

fortolkes således, at i tilfælde af, at: – et nationalt

forsikringsbureau (bureau A) udbetaler erstatning til

skadelidte i en færdselsulykke i den medlemsstat, hvor

bureauet har sit etablerede forretningssted, fordi en

anden medlemsstats statsborger, der var ansvarlig for

skaden, ikke havde tegnet ansvarsforsikring – bureau

A som følge af denne erstatning indtræder i

skadelidtes rettigheder og kræver refusion af

omkostningerne ved sagsbehandlingen fra det

nationale forsikringsbureau (bureau B) i den for

ulykken ansvarlige persons oprindelsesland – bureau

B uden at udføre en uafhængig undersøgelse eller at

anmode om yderligere oplysninger tiltræder

anmodningen om refusion fra bureau A – bureau B

anlægger sag mod de sagsøgte (den for ulykken

ansvarlige person og køretøjets ejer) med påstand om

refusion af de afholdte omkostninger, kan sagsøgeren

i denne sag (bureau B) basere sit krav mod de

sagsøgte (den for ulykken ansvarlige person og

køretøjets ejer) udelukkende på betalingen af

omkostninger til bureau A, og sagsøgeren er herved

ikke forpligtet til at fastslå, at

erstatningsansvarsbetingelserne var opfyldt for

sagsøgte/den for ulykken ansvarlige person (ansvar,

ulovlige handlinger, årsagsforbindelse og

erstatningsbeløb) og er ikke forpligtet til at fastslå, at

udenlandsk ret blev anvendt korrekt, da skadelidte fik

udbetalt erstatning? 2) Skal artikel 24, stk. 1, femte

afsnit, litra c), i direktiv 2009/103 og artikel 3, stk. 1

og 4, i den interne overenskomst (hver for sig eller

sammenholdt med hinanden, men ikke begrænset til

de ovennævnte bestemmelser), forstås og fortolkes

således, at bureau A forud for den endelige beslutning

om betaling af erstatning for skadelidtes skade på klar

og forståelig måde (herunder for så vidt angår det

sprog, som oplysningerne gives på) skal oplyse den

for ulykken ansvarlige person og køretøjets ejer

(såfremt dette ikke er den samme person) om, at

skadesbehandlingen er indledt, og hvordan den

skrider frem, og give vedkommende tilstrækkelig tid

til at indgive kommentarer til eller indsigelser mod

beslutningen om at udbetale erstatning og/eller

erstatningsbeløbet? 3) Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende (dvs. at de sagsøgte (den for

ulykken ansvarlige person og ejeren af køretøjet) kan

kræve, at sagsøgeren (bureau B) fremlægger beviser,

eller kan gøre indsigelse eller rejse tvivl vedrørende

bl.a. omstændighederne ved færdselsulykken,

anvendelsen af den lovgivningsmæssige ramme for

erstatningsansvaret for den ansvarlige person,

erstatningsbeløbet, og hvordan det blev beregnet),

skal artikel 2, artikel 10, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, i

direktiv 2009/103 og artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i

den interne overenskomst (hver for sig eller

sammenholdt med hinanden, men ikke begrænset til

de ovennævnte bestemmelser) da forstås og [org. s.

11] fortolkes således, at uagtet at bureau B ikke forud

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

for den endelige beslutning anmodede bureau A om

at give oplysninger om fortolkningen af gældende

lovgivning i det land, hvor færdselsulykken indtraf, og

om sagsbehandlingen, skal bureau A under alle

omstændigheder give disse oplysninger til bureau B,

såfremt sidstnævnte efterfølgende anmoder herom,

sammen med andre oplysninger, der er nødvendige

for, at bureau B kan fastslå sit [refusions]krav mod de

sagsøgte (den for ulykken ansvarlige person og ejeren

af køretøjet)? 4) Såfremt det andet spørgsmål

besvares bekræftende (dvs. at bureau A er forpligtet

til at oplyse den for ulykken ansvarlige person og

køretøjets ejer om skadesbehandlingen og give

vedkommende mulighed for at gøre indsigelse

vedrørende erstatningsansvaret eller

erstatningsbeløbet), hvilke konsekvenser indebærer

bureau A’s undladelse heraf da for: (a) forpligtelsen

for bureau B til at acceptere anmodningen om

refusion fra bureau A (b) forpligtelsen for den for

ulykken ansvarlige person og køretøjets ejer til at

godtgøre bureau B de beløb, bureauet har afholdt? 5)

Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 10 i den interne

overenskomst forstås og fortolkes således, at det

udbetalte erstatningsbeløb fra bureau A til skadelidte

skal betragtes som en risiko, som bureau A selv har

påtaget sig uden mulighed for refusion (medmindre

bureau B påtager sig denne risiko), snarere end en

økonomisk forpligtelse for en anden person

involveret i samme færdselsulykke, henset til

omstændighederne i den foreliggende sag, hvorefter:

– erstatningsorganet (bureau A) i første omgang

afviste skadelidtes erstatningskrav – skadelidte

følgelig anlagde et erstatningssøgsmål – bureau A

blev frifundet ved de lavere retsinstanser, idet kravet

var ubegrundet og udokumenteret – et forlig mellem

skadelidte og bureau A alene blev indgået ved en

højere retsinstans, da sidstnævnte fremhævede, at

sagen, såfremt parterne ikke indgik forlig, ville blive

hjemvist til en fornyet vurdering – bureau A

grundlæggende begrundede sin beslutning om at

indgå et forlig ud fra hensynet til at undgå yderligere

omkostninger ved at fortsætte retsforhandlingerne –

der i den foreliggende sag ikke er nogen domstol, der

har fastslået sagsøgtes erstatningsansvar (skyld) i

forbindelse med færdselsulykken?

C-143/16

Abercrombie & Fitch Italia

1. Den Europæiske Unions domstol forelægges i

henhold til artikel 267 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde følgende

præjudicielle spørgsmål: Er den nationale

bestemmelse i artikel 34 i lovdekret nr. 276/2003,

hvorefter vikarkontrakt under alle omstændigheder

kan indgås med henblik på arbejdsydelser udført af

personer under 25 år, i strid med princippet om

forbud mod forskelsbehandling på grund af alder i

direktiv 2000/78 og Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder (artikel 21, stk. 1)?

Beskæftigelsesministe-

riet

23.03.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

T-112/15

Den Hellenske Republik mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

af 19. december 2014 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne

har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget (EUGFL),

Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 10135)

(EUT L 369, s. 71) annulleres, for så vidt som den

udelukker visse udgifter afholdt inden for sektoren

for arealstøtte i ansøgningsåret 2008, svarende til: a)

10 % af de samlede udgifter, som blev afholdt til

støtten til græsning, b) 5 % af de samlede udgifter,

som blev afholdt til den supplerende koblede støtte,

og c) 5 % af de samlede udgifter, som blev afholdt

inden for sektoren for udvikling af landdistrikterne

udelukkes fra EU-finansiering.

Estland mod Kommissionen

Påstande: Den i Europa-Kommissionens skrivelse af

22. december 2014 (Ares[2014]4324235) indeholdte

afgørelse annulleres, for så vidt som Kommissionen

har afvist at ændre Kommissionens beslutning

2006/776/EF om de beløb, der skal afkræves for de

mængder overskudssukker, der ikke er fjernet fra

markedet (1).

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Rosneft

1) Har Domstolen særligt henset til artikel 19, stk. 1,

TEU, artikel 24 TEU, artikel 40 TEU, artikel 47 [i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder] og artikel 275, stk. 2, TEUF kompetence

til at træffe en præjudiciel afgørelse i henhold til

artikel 267 TEUF om gyldigheden af artikel l, stk. 2,

litra b)-d), artikel 1, stk. 3, artikel 4, artikel 4a og

artikel 7 i samt bilag III til afgørelsen?

El-Qaddafi mod Rådet

På Rådets afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen,

som ændret ved Rådets afgørelse 2014/380/FUSP af

23. juni 2014, annulleres helt eller delvist, for så vidt

som den vedrører sagsøgeren. 1.12.2014 DA Den

Europæiske Unions Tidende C 431/31 Rådets

forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011, som

gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 689/2014 af 23. juni 2014 om

gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU)

nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på

baggrund af situationen i Libyen, annulleres helt eller

delvist, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Deutsche Telekom mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 17. februar

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.03.17

T-117/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.03.17

C-72/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energistyrelsen

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

28.03.17

T-681/14

Udenrigsministeriet

Dom

28.03.17

T-210/15

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

28.03.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

2015 vedrørende sagsøgerens begæring om aktindsigt

i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (sag

GESTDEM 2014/4555) erklæres ugyldig.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-652/15

Tekdemir

1) Er målsætningen om en effektiv styring af

migrationsstrømme et tvingende alment hensyn, som

er egnet til at nægte en på Forbundsrepublikkens

område født tyrkisk statsborger dispensation fra

kravet om opholdstilladelse, som han ville være

berettiget til på grundlag af standstillklausulen i artikel

13 i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr.

1/80 af 19. september 1980 om udvikling af

associeringen? 2) Såfremt Den Europæiske Unions

Domstol besvarer dette spørgsmål bekræftende:

Hvilke kvalitative krav skal der stilles til et »tvingende

alment hensyn« for så vidt angår målsætningen om en

effektiv styring af migrationsstrømme?

Federatie Nederlandse Vakvereniging e.a.

1. Er den nederlandske konkursbehandling i tilfælde

af overdragelse af den konkursramte virksomhed,

hvor der forud for konkursen er gennemført en af

retten kontrolleret pre-pack-procedure, der

udtrykkeligt har til formål at videreføre (dele af)

virksomheden, i overensstemmelse med formålet

med og rækkevidden af direktiv 2001/23/EF, og er

artikel 7:666, stk. 1, litra a), i Burgerlijk Wetboek (den

borgerlige lovbog, herefter »BW«) set i dette lys

(stadig) i overensstemmelse med direktivet? 2. Finder

direktiv 2001/23/EF anvendelse i det tilfælde, hvor

en af retten udpeget såkaldt »påtænkt kurator«

(»beoogd curator«) allerede før konkursen sætter sig

ind i skyldnerens situation og undersøger

mulighederne for, at en tredjemand genstarter

virksomhedens aktiviteter, og endvidere træffer

forberedelse til handlinger, der skal foretages kort

efter konkursen for at sikre genstarten ved hjælp af en

overdragelse af aktiver, hvorved skyldnerens

virksomhed eller en del heraf på konkursens dato

eller kort derefter overdrages, og aktiviteterne

(næsten) uden afbrydelse fortsættes helt eller delvist?

3. Har det herved nogen betydning, om

virksomhedens videreførelse er det primære formål

med den nævnte pre-pack-procedure, eller om den

påtænkte kurators formål med denne pre-pack-

procedure og salg af aktiverne i form af en »going

concern« direkte efter konkursen primært er at opnå

en maksimering afprovenuet til alle kreditorer, eller at

der inden for rammerne af pre-packproceduren før

konkursen opnås enighed om overdragelse af

aktiverne (videreførelse af virksomheden), og dennes

udførelse formaliseres og/eller gennemføres efter

konkursen? Og hvorledes skal dette bedømmes, hvis

såvel virksomhedens videreførelse som

provenumaksimering tilstræbes? 4. Bestemmes

tidpunktet for virksomhedens overførsel med henblik

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

28.03.17

C-126/16

Justitsministeriet

29.03.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

på anvendelsen af direktiv 2001/23/EF og den herpå

beroende artikel 7:662 ff. i BW inden for rammerne

af en pre-pack-procedure forud for virksomhedens

konkurs af den før konkursen tilvejebragte faktiske

enighed om virksomhedens overdragelse, eller

afhænger dette tidspunkt af, hvornår egenskaben af

indehaver, der driver den pågældende enhed, faktisk

overgår fra overdrageren til erhververen?

C-320/15

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1

og 3, i direktiv 91/ 271/EØF om rensning af

byspildevand (1). Den Hellenske Republik tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Fidenato

a) Er Kommissionen i henhold til [artikel] 54, stk. 1, i

[forordning] nr. 178/2002 forpligtet til iværksættelse

af beredskabsforanstaltninger efter procedurerne i

[artikel] 53 i [forordning] nr. 178/2002, såfremt en

medlemsstat anmoder herom, selv om

Kommissionen vurderer, at der med hensyn til

bestemte fødevarer og foderstoffer ikke foreligger en

alvorlig og åbenbar risiko for menneskers sundhed,

dyresundheden eller miljøet? b) Har den anmodende

medlemsstat beføjelse til at vedtage midlertidige

beskyttelsesforanstaltninger efter procedurerne i

[artikel 53] i [forordning] nr. 178/2002, såfremt

Kommissionen meddeler medlemsstaten om sin

modsatte vurdering af medlemsstatens anmodning,

idet denne vurdering rent konceptuelt er hinder for,

at der skulle være behov for iværksættelse af

beredskabsforanstaltninger, og Kommissionen derfor

ikke iværksætter de af medlemsstaten krævede

beredskabsforanstaltninger i henhold til [artikel] 34 i

[forordning] nr. 1829/2003? c) Kan overvejelser med

relation til forsigtighedsprincippet, som ikke vedrører

parametre om alvorlig og åbenbar risiko for

menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet

ved brug af en fødevare eller et foderstof, begrunde

en medlemsstats iværksættelse af midlertidige

beskyttelsesforanstaltninger i henhold til [artikel] 34 i

[forordning] EF nr. 1829/2003? d) Kan den

anmodende medlemsstat opretholde gyldigheden af

nationale midlertidige beskyttelsesforanstaltninger

og/eller forny gyldigheden heraf efter udløbet af den

midlertidige periode, for hvilken foranstaltningerne er

blevet iværksat, såfremt det er utvetydigt og åbenbart,

at Europa-Kommissionen har vurderet, at de

materielle betingelser for iværksættelse af

beredskabsforanstaltninger for en fødevare eller et

foderstof ikke foreligger, hvilket efterfølgende er

blevet bekræftet af en videnskabelig udtalelse fra

EFSA, og disse vurderinger er blevet fremsendt

skriftligt til medlemsstaten?

Comune di Corridonia m.fl.

Sagen vedrører: Henset til bestemmelserne i artikel

Miljø- og

Fødevareministeriet

30.03.17

C-111/16

Miljø- og

Fødevareministeriet

30.03.17

Forenede

sager C-

Miljø- og

Fødevareministeriet

30.03.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

196/16 og

C-197/16

191 TEUF og artikel 2 i direktiv 2011/92/EU, kan

iværksættelse af en screening med henblik på

afgørelsen af, om der skal foretages en vurdering af

indvirkningerne på miljøet (og en eventuel

gennemførelse af en sådan undersøgelse) efter

anlægget er blevet opført, anses for forenelig med

EU-retten, når en national retsinstans har annulleret

tilladelsen med henvisning til, at projektet ikke har

været genstand for en screening med henblik på

afgørelsen af, om der skulle foretages en vurdering af

indvirkningerne på miljøet, idet [org. s. 16]

bestemmelser i national ret, der var i strid med EU-

retten, fastslog, at det var ufornødent at foretage en

sådan screening?

VG Čistoća

Hvordan skal taksten for indsamling og transport af

husholdningsaffald beregnes i henhold til EUretten?

Hvordan betaler [EU-]borgerne fakturaerne for

indsamling og transport af kommunalt affald, dvs.

betaler de for indsamlingen og transporten af

husholdningsaffald i forhold til rumfanget af tomme

affaldsspande og containere eller i forhold til

rumfanget af det indsamlede affald, og skal der

medtages andre poster ved beregningen af denne

takst?

Fahimian

1a. Skal artikel 6, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv

2004/114/EF af 13. december 2004 om

betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og

ophold med henblik på studier, elevudveksling,

ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste

fortolkes således, at de kompetente myndigheder i

medlemsstaterne ved undersøgelsen af, om en

tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med

henblik på de i direktivets artikel 7-11 nævnte formål,

betragtes som en trussel mod den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed, råder over en skønsmargin,

som danner grundlag for, at myndighedernes

vurdering kun i begrænset omfang er underlagt en

retslig efterprøvelse? 1b. Såfremt spørgsmål 1a

besvares bekræftende: Hvilke retlige grænser er

medlemsstaternes kompetente myndigheder underlagt

ved vurderingen af, om en tredjelandsstatsborger, der

ansøger om indrejse med henblik på de formål, der er

nævnt i artikel 7-11 i Rådets direktiv 2004/114/EF af

13. december 2004 om betingelserne for

tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med

henblik på studier, elevudveksling, ulønnet

erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, skal

betragtes som en trussel mod den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed, især med henblik på de

faktiske omstændigheder, der skal lægges til grund for

vurderingen, og bedømmelsen af disse? 2. Uafhængigt

af besvarelsen af spørgsmål 1a og 1b: Skal artikel 6,

stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13.

december 2004 om betingelserne for

tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.03.17

C-335/16

C-544/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

04.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

henblik på studier, elevudveksling, ulønnet

erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, fortolkes

således, at medlemsstaterne ifølge denne er beføjet til

under faktiske omstændigheder som i den

foreliggende sag, hvor en tredjelandsstatsborger fra

Iran, der har erhvervet sin kandidatgrad i Iran på

Sharif University of Technology (Teheran), som er

specialiseret i teknik, ingeniørvidenskaber og fysik,

ønsker at indrejse med henblik på at blive optaget på

et ph.d.studium på området for

ITsikkerhedsforskning i projektet »Pålidelige

indlejrede og mobile systemer«, navnlig udvikling af

effektive beskyttelsesmekanismer til smartphones, at

nægte den pågældende indrejse på deres område med

henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at de

kompetencer, der opnås i forbindelse med

forskningsprojektet, kan blive misbrugt i Iran, f.eks.

til fremskaffelse af fortrolige informationer i vestlige

lande, med henblik på intern undertrykkelse eller

generelt i forbindelse med krænkelse af

menneskerettigheder?

C-298/15

Borta

1. Skal bestemmelserne i artikel 37, 38, 53 og 54 i

direktiv 2004/17 forstås og fortolkes, enten samlet

eller hver for sig (dog ikke begrænset til disse

bestemmelser) således, at: (a) de er til hinder for en

national regel, hvorefter hovedentreprisen som

identificeret af den ordregivende myndighed i et

tilfælde, hvor underentreprenører har fået til opgave

at udføre en bygge- og anlægskontrakt, skal udføres af

leverandøren? (b) de er til hinder for en ordning, der

er fastsat i udbudsdokumenterne, hvor leverandørers

faglige kapacitet kumuleres, således som specificeret

af den ordregivende myndighed i de omtvistede

udbudsbetingelser, der kræver, at den del, som udgør

den relevante økonomiske aktørs (partner i en fælles

aktivitet) faglige kapacitet, skal svare til den del af den

specifikke entreprise, som denne faktisk skal udføre i

henhold til den offentlige indkøbskontrakt?

Marina del Mediterráneo e.a.

Skal artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i direktiv

89/665 fortolkes således, at de henset til princippet

om loyalt samarbejde og princippet om direktivers

effektive virkning er til hinder for en national

lovgivning som den, der udgøres af artikel 310, stk. 2,

i [org. s. 13] Ley 30/2007, de 30 de octubre, de

Contratos del Sector Público (nu artikel 40, stk. 2, i

RDLeg 3/2011, que aprueba el texto refundido de la

Ley de Contratos del Sector Público), for så vidt som

det følger af nævnte bestemmelse, at den

ordregivende myndigheds forberedende akter, som

f.eks. beslutningen om at tillade et bud fra en

tilbudsgiver, som foreholdes ikke at opfylde de

bestemmelser om bevis for teknisk og økonomisk

solvens, der er fastsat i national ret og i EU-retten,

ikke kan anfægtes under den særlige klageprocedure

inden for indgåelse af kontrakter?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

05.04.17

C-391/15

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

05.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

C-331/15 P

Carl Schlyter mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den

16. april 2015 i sag T-402/12, Carl Schlyter mod

Kommissionen, hvorved Retten annullerede Europa-

Kommissionens afgørelse af 27. juni 2012 om afslag i

status quo-perioden på aktindsigt i Kommissionens

udførlige udtalelse om et udkast til opgørelse om

indholdet af og kravene vedrørende forelæggelse af

den årlige indberetning af nanopartikelstoffer

(2011/673/F), som de franske myndigheder havde

meddelt Kommissionen i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (1) af 22.

juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af

20. juli 1998, ophæves. Sagen hjemvises til Retten.

De indstævnte tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Asociación Profesional Elite Taxi

1) For så vidt som artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.

december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked

udelukker transportvirksomhed fra sit

anvendelsesområde, skal den formidlingsvirksomhed,

som sagsøgte udøver med gevinst for øje, og som

består i administrering af elektroniske midler – en

grænseflade og en softwareapplikation til

»smartphones og en teknologiplatform« efter

sagsøgtes eget udsagn – hvorved indehaveren af et

køretøj og den person, der har behov for at foretage

en køretur i en by, sættes i forbindelse med hinanden,

da anses for alene at være transportvirksomhed, eller

skal den anses for at være en elektronisk

formidlingsydelse eller en

informationssamfundsydelse, som defineret i artikel

1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/34/EF af 22. juni 1998 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter og om reglerne for

informationssamfundstjenester? 2) Skal denne

virksomhed, alt efter hvilken retlig karakter, den

antages at have, anses for delvist at være en

informationssamfundstjeneste, og, såfremt dette er

tilfældet, er den elektroniske formidlingsydelse

omfattet af princippet om fri udveksling af

tjenesteydelser i artikel 56 TEUF, i direktiv

2006/123/EF og i direktiv 2000/31/EF? 3) Såfremt

den tjenesteydelse, som Uber Systems Spain, S.L.,

leverer, ikke anses for at være en transportydelse, og

den derfor anses for at være omfattet af de tilfælde,

der er beskyttet i direktiv 2006/123/EF, er artikel 15 i

Ley de Competencia Desleal, der vedrører

tilsidesættelse af regler om konkurrencevirksomhed,

da uforenelig med direktiv 2006/123/EF, nærmere

bestemt artikel 9 om etableringsfrihed og

tilladelsesordninger, når der henvises til nationale love

eller retsregler uden hensyntagen til, at reglerne for

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

06.04.17

C-434/15

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

06.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

opnåelse af licenser eller tilladelser ikke må være

restriktive eller uforholdsmæssige, dvs. at de ikke på

ubehørig vis må være til hinder for princippet om

etableringsfrihed? 4) Såfremt det fastslås, at direktiv

2000/31/EF finder anvendelse på den tjenesteydelse,

som Uber Systems Spain, S.L., leverer, udgør en

medlemsstats restriktioner [hvad angår] fri udveksling

af den elektroniske formidlingsydelse fra en anden

medlemsstat, enten i form af, at levering af

tjenesteydelsen er underlagt en tilladelse eller licens,

eller i form af en retskendelse med påbud om ophør

med levering af den elektroniske formidlingsydelse i

henhold til nationale regler om illoyal konkurrence,

da gyldige foranstaltninger til fravigelse af artikel 3,

stk. 2, idet de opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 4,

i direktiv 2000/31/EF?

C-531/15

Otero Ramos

Sagen vedrører: Første spørgsmål: Finder reglerne om

bevisbyrde i artikel 19 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om

gennemførelse a princippet om lige muligheder for og

ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) anvendelse

på risikosituationen under amning som omhandlet i

artikel 26, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, i lov om

forebyggelse af arbejdsrisici, som er en spansk regel,

der gennemfører artikel 5, stk. 3, i Rådets direktiv

92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og

sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er

gravide, som lige har født, eller som ammer?

APVE e.a

1) Kan aftaler, vedtagelser eller former for praksis

inden for producentorganisationer, sammenslutninger

af producentorganisationer og faglige organisationer,

som ville kunne kvalificeres som

konkurrencebegrænsende i forhold til artikel 101

TEUF, falde uden for det i denne artikel fastsatte

forbud på grund af det forhold alene, at de kan

henføres til de opgaver, der inden for rammerne af

den fælles markedsordning er overdraget til disse

organisationer, og det på trods af, at de ikke henhører

under nogen af de generelle undtagelser, der blev

fastsat først i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 26 af 4.

april 1962, siden i artikel 2 i forordning (EF) nr.

1184/2006 af 24. juli 2006 og endelig i artikel 176 i

forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007?

2) I bekræftende fald, skal artikel 11, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 2200/96, artikel 3, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1182/2007 og artikel 122, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1234/2007 – som blandt de

målsætninger, der er tillagt producentorganisationerne

og deres sammenslutninger, fastsætter målsætningen

om at regulere produktionspriserne og målsætningen

om at tilpasse produktionen efter efterspørgslen,

navnlig hvad angår mængde – da fortolkes således, at

de former for praksis, der vedrører kollektiv

Beskæftigelsesministe-

riet

06.04.17

C-671/15

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

06.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

fastsættelse af en minimumspris, samordning af de

mængder, der bringes i omsætning på markedet, eller

udveksling af strategiske oplysninger, og som

gennemføres af disse organisationer eller deres

sammenslutninger, falder uden for forbuddet mod

konkurrencebegrænsende karteller, for så vidt som de

tilsigter at opfylde disse målsætninger?

C-58/16

Europa-Kommissionen mod

Forbundsrepublikken Tyskland

Påstande: — Forbundsrepublikken Tyskland har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk.

3, artikel 6, 7 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/65/EF (1) af 26. oktober 2005 om

bedre havnesikring, idet den for så vidt angår samtlige

havne i Nordrhein-Westfalen har undladt at sikre, at

havneafgrænsningerne fastlægges, at der udføres

havnesårbarhedsvurderinger og foretages

godkendelse af havnesikringsplaner, og at der

udpeges en havnesikringsofficer.

— Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Hälvä e.a.

Skal artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

fortolkes således, at dens anvendelsesområde kan

omfatte et arbejde som det ovenfor beskrevne i et

børnehus, hvori arbejdstageren fungerer som afløser

for erstatningsforældre til børn, der er i det offentliges

varetægt, på erstatningsforældrenes fridage, i disse

perioder bor sammen med [org. s. 21] børnene under

familielignende forhold og i disse perioder

selvstændigt sørger for børnenes og familiens behov

på samme måde, som forældre generelt gør?

Autortiesību un komunicēšanās konsultāciju

aģentūra/Latvijas Autoru apvienība

1) Finder artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse i

en tvist vedrørende de takster, som er fastsat af en

national forvaltningsorganisation for

ophavsrettigheder, hvis den pågældende organisation

ligeledes opkræver vederlag for udenlandske

ophavsmænds værker, og hvis de af organisationen

fastsatte takster kan modvirke anvendelsen af disse

værker i den omhandlede medlemsstat? 2) Med

henblik på fastlæggelse af begrebet urimelige priser i

artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde på området for

forvaltning af ophavsrettigheder og beslægtede

rettigheder, er det da formålstjenligt og tilstrækkeligt

at foretage en sammenligning mellem priserne

(taksterne) på det pågældende marked og priserne

(taksterne) på beslægtede markeder, og i så fald i

hvilke tilfælde? 3) Med henblik på fastlæggelse af

begrebet urimelige priser i artikel 102, [stk. 2,] litra a),

i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på området for forvaltning af

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

06.04.17

C-175/16

Beskæftigelsesministe-

riet

06.04.17

C-177/16

Kulturministeriet

06.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 493: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-17

ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder, er det da

formålstjenligt og tilstrækkeligt at anvende det af

bruttonationalproduktet afledte indeks for

købekraftsparitet? 4) Skal sammenligningen af

taksterne foretages for hvert af de forskellige

segmenter heraf eller ud fra et gennemsnit af

taksterne? 5) Hvornår skal forskellen i de takster, der

undersøges med henblik på at vurdere, om de udgør

urimelige priser i den forstand, hvori dette udtryk er

anvendt i artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, anses for at

være væsentlig, således at det påhviler den

økonomiske aktør, som har en dominerende stilling,

at godtgøre, at vedkommendes takster er rimelige? 6)

Hvilke oplysninger kan det med rimelighed forventes,

at den økonomiske aktør tilvejebringer for at

godtgøre rimeligheden af taksterne vedrørende de

værker, der er omfattet af ophavsret inden for

rammerne af artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis

omkostningerne forbundet med disse værker ikke kan

fastslås på samme måde som ved materielle

produkter? Er der alene tale om de

administrationsomkostninger, som

forvaltningsorganisationen for ophavsrettigheder har

afholdt? 7) I tilfælde af overtrædelse af

konkurrenceretten, skal de vederlag, som en

forvaltningsorganisation for ophavsrettigheder har

udbetalt til ophavsmændene, da ikke medregnes i den

pågældende økonomiske aktørs omsætning i

forbindelse med fastsættelsen af en bøde?

C-199/16

Nianga

Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om

fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold sammenholdt med artikel 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder og under hensyn til retten til at blive hørt,

som udgør en integrerende del af retten til forsvar,

der er et almindeligt EU-retligt princip, sådan som det

finder anvendelse i forbindelse med nævnte direktiv,

fortolkes således, at den pålægger den nationale

myndighed at tage hensyn til barnets tarv, familieliv

og den pågældende [org. s. 12] tredjelandsstatsborgers

helbredstilstand, når den træffer den i direktivets

artikel 2, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, omhandlede

afgørelse om tilbagesendelse, eller når den i samme

direktivs artikel 3, nr. 4, og artikel 8 omhandlede

udsendelse finder sted?«

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

06.04.17