EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 500
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 24. februar 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Erling Bonnesen (V), Jan E. Jørgensen (V), Kirsten

Brosbøl (S), Jens Joel (S), Christian Rabjerg Madsen (S), Lea

Wermelin (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Finn Sørensen (EL),

Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT) og Holger K. Nielsen

(SF).

beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, minister for ligestilling

og nordisk samarbejde Karen Ellemann, energi-, forsynings- og kli-

maminister Lars Christian Lilleholt og miljø- og fødevareminister Es-

ben Lunde Larsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3523 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse

–

beskæftigelse og socialpolitik) den 3. marts 2017

Beskæftigelsesministeren

sagde, at dagsordenen for rådsmødet den 3. marts var kort.

Han ville fremlægge to sager til orientering og henviste i øvrigt til samlenotatet. Diskussio-

nen om forordning 883 var en sag, der havde stor politisk opmærksomhed. Af den grund

ville han allerede nu fremlægge regeringens overvejelser forud for de langvarige politiske

forhandlinger, der ville finde sted i 2017.

1. Forslag til ændring af forordning 883/04 om koordinering af de sociale

sikringsordninger og forordning 987/2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning 883/04

Politisk drøftelse

KOM (2016) 0815

Rådsmøde 3523

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0815

–

bilag 6 (kopi af BEU alm. del - svar på spm.

301 om, hvordan ministeriet fortolker Kommissionens forslag til

revideret artikel 61 om særlige bestemmelser for

sammenlægning af forsikringsperioder)

KOM (2016) 0815

–

bilag 5 (kopi af BEU alm. del - svar på spm.

224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale

sikringsordninger)

KOM (2016) 0815

–

bilag 1 (faktaark om koordinering af social

sikring)

EU-note (16)

–

E 18 (EU-note af 2/2-17 om koordinering af

sociale sikringsordninger)

750

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Beskæftigelsesministeren:

Det første punkt på dagsordenen handler om det forslag til

ændring af forordning 883, som Europa-Kommissionen fremsatte i december 2016. Punk-

tet er på rådsmødets dagsorden til politisk drøftelse. Forslaget er foldet ud i det samlenotat,

som udvalget modtog den 16. februar og i det grund- og nærhedsnotatet, der blev sendt til

udvalget den 1. februar. Det er en sag, der, som jeg netop har sagt, har stor interesse.

Forordning 883 koordinerer social sikring for personer, der er omfattet af lovgivningen om

social sikring i et medlemsland, både erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive. Forordningen

sikrer, at borgere i EU/EØS-landene har reelle muligheder for at bevæge sig mellem med-

lemslandene for at bo og arbejde uden derved at risikere at miste retten til social sikring.

Med forslaget lægges der op til tilpasninger af det eksisterende regelsæt på en række om-

råder.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er regeringens holdning i spørgsmålet om vel-

færdsydelser i Europa fuldstændig klar: EU skal ikke

–

og jeg gentager

–

ikke udvikle sig i

retning af en social union. Reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed og

være afbalancerede.

Regeringen ønsker derfor et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der er ledige job og ikke

efter, hvor der kan være attraktive sociale ydelser at få. Velfærdsydelser skal så vidt muligt

forblive i Danmark, og de skal gå til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark i en

længere periode.

Det er en forudsætning for fortsat folkelig opbakning til den frie bevægelighed og det in-

dre marked, at reglerne opleves som rimelige og fair, ikke mindst for at sikre den vigtige

opbakning til det europæiske samarbejde.

Kommissionen er med sit forslag kommet danske interesser i møde på en række områ-

der, men jeg må her i starten af forhandlingerne klart sige til Kommissionen, at vi er langt

fra i mål. Jeg vil gerne arbejde målrettet på at fremme, at forslaget i endnu højere grad

kommer til at flugte med regeringens prioriteter. Lad mig gennemgå de væsentligste

punkter:



Regeringen støtter, at forslaget indfører en karensperiode på 3 måneder for ret til

arbejdsløshedsydelser. Derved har Kommissionen fulgt danske ønsker

–

og dansk

praksis er blåstemplet.

Regeringen støtter også, at forslaget ikke giver mulighed for afledt ret til familieydel-

ser, der skal erstatte indtægt i en børnepasningsperiode.

Regeringen er stærkt utilfreds med, at forslaget ikke indeholder mulighed for indekse-

ring. Regeringen vil derfor arbejde målrettet for at finde opbakning til, at det bliver

muligt at indeksere familieydelser, så de tilpasses leveomkostningerne i det medlems-

land, hvor barnet har ophold og bopæl.



751

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017



Regeringen er imod, at minimumsgrænsen for eksport af dagpenge øges fra 3 til 6

måneder. En periode kan gøre det svært for hjemlandet at sikre, at den vandrende

arbejdstager reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Regeringen er stærkt utilfreds med forslaget til nye regler for koordination af arbejds-

løshedsydelser for grænsegængere. De indebærer nemlig, at arbejdsløshedsydelsen

skal udbetales af seneste beskæftigelsesland, hvis beskæftigelsen har varet over 12

måneder.

Derudover er der en lang række aspekter i forslaget, som skal afklares yderligere, før

der kan tages endelig stilling.



Om den videre proces kan jeg sige, at forslaget som nævnt allerede er på dagsordenen til

rådsmødet til en første politisk drøftelse. Det vil sige, at jeg og mine ministerkolleger har

mulighed for at tilkendegive vores syn på forslaget. Jeg forventer, at drøftelserne på råds-

mødet vil afspejle, at der er grundlæggende forskellige tilgange til det samlede forslag

blandt landene - og også at der er usikkerhed om indholdet af dele af forslaget.

Mange lande er fortsat ved at nærlæse forslaget. Der vil derfor formentlig mest være tale

om foreløbige udmeldinger fra medlemsstaterne på rådsmødet. Jeg vil naturligvis gøre

danske krav til forslaget klart for de andre EU-lande og ikke mindst i forhold til Kommissi-

onen

–

og lytte meget nøje efter, hvem der siger hvad blandt kollegerne, og ikke mindst,

hvor de forskellige lande placerer sig.

Jeg tør dog godt love udvalget, at de her forhandlinger kommer til at vare et godt stykke

tid. Min forventning er, at vi kommer tilbage til denne sag mange gange i udvalget, og derfor

kommer jeg også løbende til at holde udvalget orienteret om den, i takt med at forhandlin-

gerne skrider frem. Derudover har jeg også tænkt mig at være i løbende skriftlig kontakt

med udvalget. Helt overordnet kan man sige, at der er begivenheden i Europa i 2017, som

kan få en indflydelse på diskussionen om forordning 883. Man skal ikke være professor i

politik for at se, at der skal være tre valg i løbet af kort tid: det hollandske, det franske og

det tyske. Det kan alt sammen spille ind i diskussionen. Vi har erfaret, at den tyske regering

nu støtter indeksering af børnefamilieydelsen. Det kom frem i sidste uge, hvor den tyske

finansminister,

Wolfgang Schäuble,

havde en offentlig diskussion med Marianne Thyssen,

som er kommissær på området. Det kan jeg vende tilbage til efter rådsmødet.

Rasmus Nordqvist

forstod ikke baggrunden for regeringens kritik. Kommissionens tal vi-

ste, at der ikke var noget rationale i at skulle lave indekseringer. Den lagde også vægt på,

at indekseringen ikke kun skulle være ned, men også op. Der ville være administrative

omkostninger forbundet med indeksering af f.eks. børnepenge, så syntes regeringen, at

problemet var stort nok til at have en reel statsfinansiel betydning? Han syntes, at det var

fornuftigt at forlænge perioden for eksport af dagpenge fra 3 til 6 måneder, for der var vel

intet, der ville ændre sig i kontrollen af, om folk står til rådighed og er aktivt søgende? Det

stod tydeligt i Kommissionens oplæg, at det var de samme regler, der ville gælde. Han

752

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

forstod i øvrigt ikke regeringens problematisering af grænsearbejdere og af, hvor de mod-

tager arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvad gik den kritik ud på?

Finn Sørensen

sagde, at der ikke var nogen dokumentation for, at velfærdsturisme var

noget væsentligt problem. Der var ikke noget, der tydede på, at mistænkeliggørelsen af

østeuropæiske arbejdere og af, at de skulle vælge at flytte på sig for at få snablen ned i

den danske velfærdskasse, holdt stik. De flytter for at få et job til en bedre løn. Han var dog

enig i regeringens vurdering af Kommissionens udspil, også i kritikken af at forlænge peri-

oden, hvor man skulle kunne tage dagpenge med til et andet land, men kritisk over for

rimeligheden i, at man skulle kunne sammenlægge perioder med forsikringsordninger i an-

dre lande med den danske forsikringsperiode. Man stillede jo krav om, at danske lønmod-

tagere skal være medlem af en dansk a-kasse i 12 måneder for at have ret til dagpenge.

Der var helt andre systemer i andre lande, og alligevel talte forsikringsperioder fra andre

lande med. Syntes ministeren, at det var rimeligt?

Om indeksering af børnechecken sagde Finn Sørensen, at det bedste ville være at rette

sig efter den danske lov om børnecheck, der siger, at hvis man er skattepligtig i Danmark

og børnene bor i landet, kan man få udbetalt checken. Det var også princippet i anden

dansk lovgivning, som EU havde slået en streg over i den frie bevægeligheds navn. Det

burde være en forudsætning, at børnene opholder sig i landet, og det var vel yderst rimeligt,

for det er danske og udenlandske lønmodtagere, der betaler skat i Danmark, der skaber

grundlaget for checken. Det ville være den mest retfærdige løsning, men det kunne man

ikke komme igennem med, så det næstbedste måtte være at indeksere de ydelser, der kan

eksporteres til andre lande. Han var helt uenig med Rasmus Nordqvist, for det handlede

ikke om kroner og ører, men om rimelighedsprincippet i det. Man skal jo ikke have over-

dækning, når ens børn er i et land med helt andre leveomkostninger. Det var hans holdning

til ydelser, der kan eksporteres, bortset fra dagpenge, hvor det forekom fair med en 3 må-

neders periode.

Ministeren havde ikke været inde på arbejdstagerbegrebet. LO og FTF havde i en henven-

delse til den tidligere minister Jørn Neergaard Larsen i juni 2016 gennemgået problemerne

i revisionen af forordning 883. Organisationerne lagde meget vægt på arbejdstagerbegre-

bet. Var ministeren bekendt med kritikken af begrebet, når det handlede om at opnå ret til

sociale ydelser? Virkeligheden var, at man med ganske få timers arbejde over få uger

kunne opnå ret til velfærdsydelser. Var det hensigtsmæssigt? Det vækkede undren i be-

folkningen. Ville regeringen rejse den diskussion, når man alligevel skulle forhandle æn-

dringer af forordning 883, så man kunne få en klarere definition af begrebet arbejdstager?

Finn Sørensen tilføjede, at han ikke mente, at man skulle have været i Danmark i mange

år for at få ret til ydelserne, for det ville være at forskelsbehandle og skabe en stor gruppe

uden rettigheder. Man kunne måske tale om de 3 måneder, som man lagde til grund for

dagpengeretten.

Kenneth Kristensen Berth

var enig med Finn Sørensen, hvad angik arbejdstagerbegre-

bet, og fandt det væsentligt at se på, om ikke man skulle definere det på en anden måde.

Han så helst adgangen til ydelser for vandrende arbejdstagere fjernet, men der var nok

753

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

lang vej igen for at få det gennemført. Indeksering eller ej var en rimelighedsvurdering, og

det virkede grundlæggende rimeligt, at børn, der ikke opholder sig i Danmark, ikke skal

have penge fra danske skatteydere. For de fleste danskere virkede det uforståeligt, at de

skal betale til underhold af børn i andre lande. Han var lodret imod, at man forlængede

retten til at eksportere ydelser fra 3 til 6 måneder. Hvordan mente ministeren at det i den

aktuelle situation var muligt at kontrollere, om personer står til rådighed for det danske

arbejdsmarked, når de befinder sig uden for landets grænser? Var det ikke det rene bu-

reaukrati at skulle kontrollere, hvor folk befinder sig? Helt overordnet bakkede Dansk Fol-

keparti op om regeringens linje, om end de gerne så den bevæge sig i en mere vidtgående

retning.

Jan E. Jørgensen

mente ikke, man kom uden om, at debatten om velfærdsturisme var

blevet skævvreden. Det primære ved vandrende arbejdstagere var jo at vandre for at tage

arbejde i et andet land, ikke børnepenge og andre ydelser. Han havde svært ved at forstå

behovet for at forlænge perioden til 6 måneder, for hvis man ikke har fundet arbejde i løbet

af 3 måneder, skyldes det, at der ikke er det store behov for ens arbejdskraft, og så kan

man lige så godt tage hjem igen. Man skulle ikke være professor for at regne ud, at der

kunne gå solkyst i den, så man befinder sig i Spanien i vinterhalvåret desværre uden at

kunne få arbejde. Hvordan skulle det lade sig gøre rent praktisk at stå til rådighed? Skulle

jobcenteret sende en sms om, at man skulle tage hjem til et rengøringsjob? Man kunne

nok leve med, at folk rejser ud i 3 måneder uden i praksis at være til rådighed for arbejds-

markedet, men ikke 6 måneder.

Peter Hummelgaard Thomsen

var også stærkt utilfreds med planerne om at udvide peri-

oden fra 3 til 6 måneder, idet han ikke kunne se, hvordan det skulle fungere i praksis.

Havde ministeren nogle ideer til, hvordan det kunne fungere, hvis det gik igennem? Det

kunne godt være, at velfærdsturisme ikke var noget stort økonomisk problem, men det

handlede om rimelighed. Man havde valgt at indrette det danske velfærdssamfund med

lukrative velfærdsordninger, som man gennem et liv optjener retten til. At man udbetaler

børnepenge, handler også om, at der er mange udgifter forbundet med at have børn i Dan-

mark. Ministeren nævnte, at den tyske finansminister, Wolfgang Schaüble, nu var mere

åben for indeksering. Kunne han uddybe, hvad kritikken af kommissær Thyssen gik på?

Beskæftigelsesministeren

plejede at være ret enig med Rasmus Nordqvist, men her var

han dybt uenig. Børnepenge var ikke et stort problem, der var ved at undergrave det dan-

ske samfund, men som også Finn Sørensen og Peter Hummelgaard sagde, handlede det

om ret og rimelighed. Det handlede også om at skaffe opbakning til et stærkt europæisk

fællesskab. Ministeren kunne ikke finde argumenter for, hvorfor man skulle eksportere en

så stor børnefamilieydelse fra Danmark til f.eks. Rumænien. Han ville sørge for, at udvalget

fik en kopi af det svar, som Skatteudvalget havde modtaget på vegne af skatteministeren

om indekseringsmodellen. Her kunne man se de store forskelle landene imellem.

Til Finn Sørensen sagde ministeren, at han var imod alle de initiativer, der blev taget i

retning af en social union. Det var en god idé at samarbejde om bedste praksis, men hvis

754

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

man begyndte at underminere den danske solidariske velfærdsløsning, havde man et pro-

blem. Den holdning var også indeholdt i de danske kommentarer til den europæiske søjle,

hvor man frarådede Kommissionen at gå videre med den, hvis der skulle laves lovgivning.

Han mente, at Enhedslisten også var i et dilemma om, hvorvidt man skulle argumentere

for bedre sociale vilkår på europæisk niveau eller respektere den danske model. Han hen-

viste i øvrigt til svar på spørgsmål 300 og 301 fra Beskæftigelsesudvalget om vilkår for

dagpenge. Om arbejdstagerbegrebet sagde ministeren, at han var bekendt med den dialog

og brevveksling, der havde været med hans forgænger. Begrebet arbejdstager indgik ikke

i forordningen, man brugte kun begrebet forsikringstager. I forhold til den overordnede po-

litiske diskussion om forordning 883 ville han gerne vende tilbage til spørgsmålet, når den

første drøftelse med de europæiske kolleger havde fundet sted. Han var ikke uenig i, at

arbejdstagerbegrebet skulle tages op, og derfor ville han også holde et møde med LO og

FTF efter rådsmødet. Hvad det ville komme til at betyde, måtte man vente at se, og mini-

steren ville komme tilbage med sine vurderinger på et senere tidspunkt, når han havde

loddet stemningen. Det var et nyt emne at trække ind i diskussionen, og Danmark skulle

overveje, hvor meget man havde at spille med, for man ville stå tilbage med voldsomme

udfordringer, hvis forslaget gik igennem i sin aktuelle form.

Om perioden, hvor man kan tage dagpenge med til andre lande, sagde ministeren, at de

eksisterende regler indeholdt kontrolmekanismer. Hvad de helt konkret gik ud på, ville han

gerne sende et skriftligt svar på, for de var ret tekniske. Han var et hundrede procent imod

at udvide fra 3 til 6 måneder

–

også på grund af de kontrolforanstaltninger, der ville skulle

til. Uanset hvordan man strammede dem, er der vidt forskellige arbejdsmarkeder i Europa,

og det danske jobcenter fungerer ikke som f.eks. det græske.

Jan E. Jørgensen

var enig i, at det var rimeligt, at det man fik udbetalt stod i forhold til de

udgifter, man har. Det er billigere at have børn i lande, hvor priserne er lavere end i Dan-

mark og omvendt. Det er forståeligt, at der ikke skal så meget til, før der breder sig en

folkestemning, så man kunne altså ikke spise folk af med at sige, at det ikke var ret mange

millioner, der var på spil. Det ærgrede ham dog, at nogle mente, at velfærdsturisme over-

skygger de positive sider ved det indre marked. Det havde mange positive sider, især for

et land som Danmark.

Holger K. Nielsen

synes ministerens udtalelser var særprægede, når man tænkte på, at

Venstre havde gjort, hvad de kunne, for at undergrave det danske velfærdssystem. Nu

forsvarede Venstre det så i EU. Der blev sagt, at en social union ville undergrave det dan-

ske velfærdssystemer, men det var ikke sikkert, at det kom til at ske. Det var værd at dis-

kutere, for det handlede også om, at man er nødt til at gøre de store økonomiske og sociale

uligheder mindre, hvis man vil skabe mere lighed i EU. Det var det, som begrebet social

union grundlæggende handler om. Øvelsen var at bygge det op på en måde, så man kunne

fastholde det skattefinansierede velfærdssystem. Problemet var, at der var forskellige vel-

færdssystemer, så man måtte have en mere strategisk tilgang til det. Kunne ministeren

beskrive forhandlingssituationen? Hvilke lande var Danmarks sikre allierede, og hvem var

sikre modstandere? Holger K. Nielsen var også tilhænger af indeksering af børnechecken,

755

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

men mindede om, at det kom til at virke begge veje, så danskere med job i andre EU-lande

får en mindre børnecheck fra Danmark.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det ikke var populistisk at tage et problem op, som reelt

ikke eksisterer, for så at blive ved med at diskutere det? Det er vel ret og rimeligt, at folk,

der arbejder og betaler skat i Danmark, har ret til de samme velfærdsgoder som andre, der

gør det samme. Hvorfor skulle det være forfærdeligt, at en franskmand, der har børn bo-

ende i Frankrig, men arbejder og betaler sin skat i Danmark, sender børnepenge hjem til

Frankrig? Han måtte også minde om, at der faktisk også er børnepenge i andre EU-lande.

Virkede det ikke rimeligt, at når man er franskmand og arbejder og betaler skat i Danmark,

er det ikke er skatteborgerne i Frankrig, der skal betale til børn bosat i Frankrig? Den anden

vej var en farlig vej at gå, for man var i gang med at tale et problem op, så folk kunne blive

forargede. Rasmus Nordqvist gentog sit spørgsmål om grænsearbejdere.

Finn Sørensen

bad Rasmus Nordqvist læse den danske lov om børnecheck, hvori det

står, at hvis man er skattepligtig i Danmark

–

og der skelnes ikke mellem nationaliteter

–

kan man få børnepenge, under forudsætning af at børnene opholder sig i Danmark. Det

var et fornuftigt princip, som EU havde lavet om på ved at beslutte, at landene skal ekspor-

tere deres sociale ydelser. Det havde ikke noget med velfærdsturisme at gøre, men med

et grundlæggende princip for finansiering og udbetaling af velfærdsydelser. Enhedslisten

stod ikke med et dilemma, som ministeren indikerede. De havde ikke stillet forslag om, at

EU skulle regulere velfærdsydelser eller blande sig i den danske overenskomstmodel, men

havde bekæmpet begge dele. Her havde partiet savnet stærkere modstand fra Venstre og

øvrige japartier i forhold til EU-Domstolens indgreb i konfliktretten, der begrænsede lande-

nes ret til at beskytte sig imod social dumping. Det havde været nærliggende at gøre un-

dertegnelsen af Lissabontraktaten betinget af, at det problem var blevet løst.

Han ville gerne have bekræftet, at hvis der var en chance for at få flere lande med på at

rejse diskussionen om arbejdstagerbegrebet, ville ministeren gribe den, og at han ville

vende tilbage til udvalget til en drøftelse om krav og forudsætninger for ændring i arbejds-

tagerbegrebet.

Peter Hummelgaard Thomsen

var meget uenig med Rasmus Nordqvist. Finn Sørensen

redegjorde fint for, hvad det gældende princip for ydelserne burde være. Når man ikke

kunne komme igennem med det, måtte man ty til indeksering. Det var måske ikke noget

stort problem, men man måtte vise rettidig omhu og agere nu og her, idet man måtte for-

vente, at folk i stigende grad ville tage arbejde i andre lande, og at fænomenet dermed ville

vokse. Han gentog sit spørgsmål om den tyske finansminister.

Beskæftigelsesministeren

bekræftede, at det indre marked er til stor fordel for Danmark.

En grundig kortlægning af EU-11 borgeres bidrag til det danske samfund viste, at arbejdere

fra andre EU-lande bidrager positivt til den danske velfærd. Det skulle ikke afholde nogen

fra også at diskutere, hvorvidt de gældende regler var fornuftige, og om Kommissionens

forslag fremmede forståelsen for et tæt europæisk samarbejde. Man skulle bevare et kritisk

blik, for var man ikke kritisk over for de små sten i skoen, kunne de vokse sig ret store.

756

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Om positionerne i de andre EU-lande sagde ministeren, at man måtte forvente, at det kom

til at være en lang diskussion med vekslende holdninger undervejs. Ministeren havde taget

spørgsmålet om indeksering af børnechecken og forordning 883 op med den tyske stats-

sekretær i forbindelse med sit første rådsmøde. I december var tyskerne tøvende i deres

holdning til 883, men Schäuble havde siden sagt til kommissær Thyssen, at Tyskland støt-

tede en indeksering af børnefamilieydelsen og ikke kunne se argumenter for noget andet.

Det var en klar holdning, og den var på linje med den danske. Ministerens mavefornem-

melse sagde, at Østrig også var på det hold. De forestående valg i Holland og i Frankrig

kunne også have en betydning. Der var en skillelinje mellem de nyeste EU-lande og nogle

sydeuropæiske lande, der syntes godt om Kommissionens forslag, mens der var større

skepsis mod nord. Det forekom ham ikke helt klart, hvor Finland og Sverige stod, men han

ville vide mere om landenes holdninger, når han havde deltaget i rådsmødet. Siden emnet

sidst var blevet diskuteret, mente ministeren, at det havde rykket sig i en positiv retning for

Danmark på grund af den klare tyske melding.

Ministeren sagde til Holger K. Nielsen, at Venstre ikke undergravede den danske velfærds-

model, men det var ikke det rigtige sted for den debat. Hans udtalelser om en social union

var funderet i, at Kommissionens formand på en konference talte om vigtigheden af en

europæisk mindsteløn. Det var ministeren uenig i, men han var enig i den store forskel

landene imellem. Den skyldtes, at der i nogle lande var stor politisk vilje til reformer, så man

kunne have styr på økonomi etc., mens det kneb i andre. Han ville ikke bevæge sig længere

ind i diskussionen, men ja, man skulle lære af andre landes initiativer til bekæmpelse af

ungdomsarbejdsløshed og af, hvad man kan gøre for, at udsatte grupper bliver behandlet

ordentligt, men det betød ikke, at der skulle være EU-lovgivning om det.

Ministeren bekræftede over for Finn Sørensen, at han ville granske landenes holdning på

mødet og ville vende tilbage til udvalget til afrapportering og en drøftelse. Arbejdstagerbe-

grebet er relevant at tage op, fordi det hænger sammen med adgangen til velfærdsydelser.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at Kommissionen ikke så, at grænsearbejdere

skulle overgå til beskæftigelseslandet, mens regeringen mente, at bopælslandet skulle be-

tale for at sikre, at der er mere styr på rådigheden. Ministeren var bange for, at der ikke

ville være tilstrækkeligt med kontrolmekanismer. Det forekom ikke solidarisk. Man ville i

øvrigt gå mere i dybden med forslaget om grænsearbejdere, for det stod ikke helt klart.

Ministeren bemærkede, at regeringen i øvrigt vil følge op på beslutningsforslag B 48 om

dansk velfærd i Europa vedtaget i Folketinget i 2016.

757

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

2. Det europæiske semester 2017



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3523

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

KOM (2016) 0725

–

bilag 1 (notat vedr. det europæiske semester

og den årlige vækstundersøgelse 2017)

a) Prioriterede områder vedrørende beskæftigelses- og socialpolitik:

Politisk retning i 2017

–

Vedtagelse

Udkast til rådskonklusioner om den årlige vækstredegørelse

2017 og den fælles beskæftigelsesrapport 2017

KOM (2016) 0725

II Udkast til den fælles beskæftigelsesrapport

KOM (2016) 0729

Beskæftigelsesministeren:

Jeg skal for en god ordens skyld nævne, at det er delt mellem

mig og børne- og socialministeren, men det er aftalt, at jeg præsenterer punktet.

Som udvalget ved, er semesteret en årlig cyklus. På rådsmødet i december præsenterede

Kommissionen den årlige vækstredegørelse og udkast til den fælles beskæftigelsesrap-

port. Vi er nu nået til at skulle vedtage selve beskæftigelsesrapporten og et sæt rådskon-

klusioner om vækstredegørelsen og beskæftigelsesrapporten.

Rådskonklusionerne fremhæver overordnet, at den beskæftigelsesmæssige og sociale si-

tuation i EU er i bedring, men at der stadig er udfordringer at arbejde med. Det fremhæves

også, at der er store forskelle landene imellem.

Beskæftigelsen for de 20-64-årige er for første gang over niveauet i 2008, og ledigheden

har nået sit laveste niveau siden 2009. Denne udvikling er selvfølgelig glædelig, men der

er stadig en del udfordringer. Eksempelvis er næsten halvdelen af de arbejdsløse lang-

tidsledige. Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat også meget høj. Den lå samlet set på om-

kring 19 pct. og helt oppe omkring 40 pct. i visse medlemslande.

Budskaberne i rådskonklusionerne er på den baggrund bl.a.,



at landene fortsat skal arbejde for at sikre velfungerende og inkluderende ar-

bejdsmarkeder og have fokus på jobskabelse,

at der skal yderligere fokus på bekæmpelse af ungdoms- og langtidsarbejdsløs-

hed, og

at der skal være vedvarende investeringer i færdigheder, udvikling og opkvalifice-

ring for at sikre, at kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov.



758

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Det er budskaber, der flugter fuldt ud med regeringens linje, og som vi kan bakke op om.

Endelig er der under punktet om semesteret et punkt om, hvordan medlemsstaterne har

levet op til de landespecifikke henstillinger, de modtog sidste år. Danmark modtog sidste

år ikke nogen henstilling på beskæftigelsesområdet.

b) Det europæiske semester 2017

–

Præsentation ved Kommissionen

Implementering af landespecifikke henstillinger fra 2016

II Landerapporter 2017

Se punkt a).

759

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

3. Rådskonklusioner om styrkelse af færdigheder og kompetencer blandt kvinder

og mænd på arbejdsmarkederne i EU



Vedtagelse

Rådsmøde 3523

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

Ligestillingsministeren:

Jeg er her for at orientere udvalget om dagsordenspunktet om

vedtagelse af rådskonklusioner om styrkelse af færdigheder og kompetencer blandt kvin-

der og mænd på arbejdsmarkederne i EU

–

de såkaldte upscaling skills. Rådskonklusio-

nerne bliver forelagt Rådet til vedtagelse. Der er oversendt et samlenotat til Europaudvalget

den 16. februar.

Det maltetiske formandskab har fremsat et sæt rådskonklusioner om styrkelse af færdig-

heder og kompetencer blandt kvinder og mænd på arbejdsmarkederne i EU. Rådskonklu-

sionerne bygger på en rapport om samme emne fra det europæiske ligestillingsinstitut.

Formålet med rådskonklusionernes er at øge beskæftigelsen og styrke ligestillingen mel-

lem kvinder og mænd ved at modvirke barrierer for lige deltagelse på arbejdsmarkederne

i EU.

Medlemsstaterne opfordres til at fremme lige adgang til uddannelse, træning og livslang

læring med henblik på at styrke færdigheder og kompetencer hos kvinder og mænd. Der-

udover opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne til at modvirke usikre ansættelses-

forhold og til at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet. Styrkede færdigheder og kompe-

tencer for alle uanset køn skal være med til at hæve arbejdsmarkedsdeltagelsen og sikre

en tilpasningsdygtig arbejdsstyrke.

Fra regeringens side kan vi tilslutte os rådskonklusionerne. Der forventes i øvrigt generel

opbakning til rådskonklusionerne på rådsmødet.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om ministeren ville bringe barsel op. Nogle lande havde ind-

ført øremærket barsel til mænd, mens andre havde meget dårlige barselsvilkår. Vilkårene

har stor betydning for, hvem der bliver hjemme og passer børn, så man kom ikke uden om

at se på barsel og børnepasning, når man talte ligestilling på arbejdsmarkedet.

Ligestillingsministeren

var enig i, at familiepolitik og ligestilling hænger sammen, men

spørgsmålet indgik ikke i rådskonklusionerne og ville ikke umiddelbart blive en del af de-

batten. Kom man alligevel ind på det, ville ministeren være fortaler for, at man sikrer lige

muligheder som i Danmark med adgang til barsel for både mor og far. Der var nationale

uoverensstemmelser om, hvorvidt man skulle lovgive om det, men det havde regeringen

ikke til sinds at gøre. Tværtimod mente hun, at man gør danske børnefamilier en tjeneste

ved at fastholde, at det er op til den enkelte familie at benytte mulighederne ud fra egen

planlægning.

760

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Rasmus Nordqvist

ville holde sig fra at gå ind i de eksisterende danske regler, men op-

fordrede ministeren til at sige på mødet, at ligestilling også går hånd i hånd med det fami-

liepolitiske. Det kunne måske ske ved at prikke kolleger på skuldrene og foreslå, at det blev

taget op på europæisk plan. I Danmark havde man gjort sig nogle erfaringer, som man

godt kunne have glæde af i andre lande. Det skulle en kulturforandring til at ændre et køns-

opdelt arbejdsmarked baseret på en fagspecifik opdeling mellem mænd og kvinder, så det

kunne man ikke lovgive om, men man kunne bringe det op på europæisk plan for at se,

hvordan man kunne skubbe til de barrierer.

Ligestillingsministeren

var enig i, at det var en vigtig diskussion. Hun talte selv varmt for

vigtigheden af den strukturelle opbygning, så familier kunne agere aktivt på arbejdsmarke-

det. At fremme interessen for det underrepræsenterede køn var noget, der afspejlede sig i

diskussioner både nationalt og i EU-regi.

761

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

4. Det sociale trepartstopmøde



Præsentation ved formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3523

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Eventuelt

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

762

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3521 (transport, telekommunikation og energi

–

energide-

len) den 27. februar 2017

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at der var to sager på dagsordenen, der

begge var til orientering. Han henviste i øvrigt til det fremsendte samlenotat.

1. Vinterpakken



Politisk drøftelse

Energi,- forsynings- og klimaministeren:

Den første sag på dagsordenen er Kommissi-

onens vinterpakke - eller ren energi-pakken, som den også kaldes. Det maltesiske for-

mandskab lægger op til, at der på rådsmødet skal være en bred politisk drøftelse af den

samlede pakke.

Pakken, der er en central del

af implementeringen af EU’s energiunion,

indeholder otte

lovgivningsforslag. Forslagene omhandler alt fra energieffektivitet og energieffektivisering

i bygninger til vedvarende energi, et nyt elmarkedsdesign og et forvaltningssystem for Ener-

giunionen.

Vinterpakken er et vigtigt bidrag i forhold til at sikre EU’s energi-

og klimamålsætninger.

Pakken skal således være med til at sikre, at EU er i stand til at levere på 2030-målene for

vedvarende energi og energieffektivisering

–

og i det hele taget understøtte den grønne

omstilling og modernisering af den europæiske økonomi.

Da det kun er kort tid siden, at pakken blev fremsat, er vi stadig i de meget indledende

stadier af behandlingen af forslagene. Samtidig har det maltesiske formandskab valgt kun

at prioritere de to energieffektivitetsforslag. Forhandlingerne om de øvrige seks lovgiv-

ningsforslag vil således først blive påbegyndt i Rådet i andet halvår af 2017.

De indledende forhandlinger om energieffektivitetsforslagene er derimod så småt gået i

gang. Formandskabet håber på, at Rådet i juni politisk kan blive enige om en aftale om

disse to forslag, så der kan indledes forhandlinger med Europa-Parlamentet om forslagene.

Jeg vil i god tid inden dette vende tilbage til udvalget med de to sager.

Da vi som nævnt er i de indledende stadier, er regeringen i gang med at analysere detal-

jerne i Kommissionens forslag nærmere

–

bl.a. med henblik på at kunne foretage en or-

dentlig vurdering af de enkelte elementer i forslagene og deres konsekvenser. Hele pakken

med bilag og konsekvensanalyser udgør omkring 3.500 sider.

Da der på rådsmødet alene lægges op til en bred politisk drøftelse af pakken, vil regeringen

generelt give udtryk for støtte til energiunionen og fremsættelsen af vinterpakken og dens

forslag. Vinterpakken er et af de sidste vigtige skridt mod en implementering af energiuni-

onen, som Kommissionen manglede at tage.

763

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Regeringen finder, at vinterpakken kan være med til at bane vejen for, at energien i større

udstrækning kan flyde frit på tværs af grænserne i EU. Tiden er løbet fra, at de europæiske

lande ser energi- og klimapolitik som et strengt nationalt emne. De europæiske lande lever

ikke længere på isolerede energipolitiske øer. Energisystemerne og energimarkederne er

tæt koblet sammen.

Regeringen håber, at vinterpakken kan være med til at give et stort skub til udviklingen af

et indre elmarked. Her skal Norden være en rollemodel for Europa i relation til at illustrere,

hvordan vi sikrer en omkostningseffektiv integration af store mængder vedvarende energi.

Det bør ske gennem omfattende handel over grænser, hvor vi får gavn af hinandens res-

sourcer.

Hvis EU skal opfylde målsætningen om at blive en lavemissionsøkonomi inden 2050, for-

udsætter det desuden, at landene arbejder sammen i højere grad, end det er tilfældet i

dag. Der er i særdeleshed behov for, at det regionale samarbejde styrkes. Dette gælder

ikke mindst i forhold til planlægningen af vores energisystemer.

Da vinterpakken som nævnt er en meget omfattende pakke, vil jeg gerne tilbyde udvalget

en teknisk gennemgang. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget fik en gennemgang i går.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var en vigtig sag. Ville regeringen tage et tidligt forhand-

lingsmandat, så man kunne få en retning på den danske linje? Det var afgørende at rykke

samlet og stærkt. Hvordan ville man presse mindre ambitiøse lande i Rådet, når det hand-

lede om klima og vedvarende energi? I Paris blev det oprindelige 2-gradersmål styrket, og

vinterpakken var en udmøntning af hele klimapolitikken. Mente ministeren, at pakken var

kompatibel med målsætningerne i Parisaftalen? Man havde travlt, hvis man skulle nå må-

lene, og jo længere tid man ventede med at få ambitiøse handlinger, jo dyrere og mere

besværligt ville det blive.

Jens Joel

påpegede, at det var nødvendigt at nå til enighed i EU, for Danmark kunne ikke

overvinde problemerne alene. Omvendt var det tydeligt, at Danmark stod stærkt, og hvis

man kunne få EU til at skrue op for den grønne omstilling, ville det også være godt for

dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Var det ambitiøst nok med en målsætning på

27 pct. for energiforbruget? Som han læste det, mente Kommissionen, at hvis landene ikke

ændrede praksis, ville man alene der nå godt 24 pct. i 2030. Var det ambitiøst nok i forhold

til det mål, som regeringen havde sat, og som ville være nemmere at nå, hvis resten af EU

også rettede sig derefter? Hvilke lande var i øvrigt Danmarks allierede i forhold til at hæve

barren? Hvad angik energieffektivisering, kunne man se på, hvor meget man sparede, og

på, hvor meget fossiludledning, den sparede energi forhindrer. Hvad mente regeringen om

det? Og var det noget, man tog op i EU? Det kunne være godt med nogle krav til energief-

fektivitet og nogle kvalitative underinddelinger, som gør, at man får målrettet indsatsen for

at skubbe de fossile brændsler ud.

764

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Christian Poll

henviste til debatten i Energi,-Forsynings- og Klimaudvalget. Der var både

en forordning og et direktiv om elmarkeddesign, og han var bekymret for, om der ville være

balance mellem udlandsforbindelser og lokale energilagringsløsninger. Man kunne risikere

at skabe en skævhed, hvis man ser det som en stor fordel at foretage milliardinvesteringer

i f.eks. et elkabel til Storbritannien og dermed vægte det højere end at foretage en tilsva-

rende investering i lokal energilagring og energideling med mindre kredsløb med mindre

tab.

Christian Poll var med på, at bygningsdirektivet endnu var på et tidligt stadium, men

spurgte, om det ikke ville være en fordel at arbejde på at komme rigtig langt ned i energi-

forbrug i nybyggeri og renovering af bygninger. Inden for de sidste 10-12 år var man kom-

met langt med de danske energiklasser på bygninger i bygningsreglementet, men man var

stadig langt fra passivhusstandarden, som man brugte i f.eks. Tyskland og Østrig.

Kenneth Kristensen Berth

undrede sig over, at nærhedsprincippet skulle gøre sig gæl-

dende her, og over den grænseoverskridende effekt det havde, at

man fra EU’s side

be-

gyndte at stille krav til fjernvarmemåleudstyr i folks private hjem. Det var vel hverken græn-

seoverskridende eller et anliggende, som man ikke kunne regulere nationalt.

Jan E. Jørgensen

kunne læse sig til, at bl.a. Verdensnaturfonden skrev, at distributions-

selskaber under alle omstændigheder skal have mulighed for at opstille ladestationer til el-

biler. Det forekom ham at være en god idé, og han kunne ikke se begrundelsen for, at

selskaberne skulle være forhindret i det.

Energi,- forsynings- og klimaministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at han var klar på

at lave en teknisk gennemgang af vinterpakken, og at han også ville være opmærksom på

løbende at have en dialog med udvalget om den og om hele energipolitikken frem mod

2030. Formandskabet havde besluttet, at det ville satse på energieffektivitet i første om-

gang. I den kommende formandsskabsperiode ville andre elementer af pakken løbende

blive taget op. Pakken indeholdt rigtig mange elementer om, hvordan man når målene,

hvordan man tilrettelægger den fælles europæiske energipolitik, og om den var ambitiøs

nok, afhang nok af det øje, der så. EU lå langt fremme, hvad angår klimaforpligtelser, men

man var godt klar over, at det samlede resultat af klimatopmødet ikke nåede op på de 2

grader, som var fællesmålsætningen for verden. Man skulle endda helst ned mod de 1,5

grader, der var altså stadig noget at komme efter, men EU var godt på vej. Det samlede

EU-mål for 2030 var på 27 pct., og det var regeringens mål at arbejde for 30 pct. som

bindende mål. Regeringen mente, at det var den rigtige vej at gå, og den ville forelægge

en sag på det, før det kom op

–

formentlig på junirådsmødet. Danmark stod rigtig stærkt

og havde noget at byde ind med

–

også fra erhvervslivets side.

I sit svar til Christian Poll sagde ministeren, at for at gennemføre den grønne omstilling

skulle landene være tæt forbundne. Alternativet for Danmark var at have en lang række

kraftværker stående klar til situationer, hvor der ikke var kapacitet nok. Det ville være en

dyr måde at sikre, at man når de fælleseuropæiske mål og enkelte landes mål på. Rege-

ringen mente derfor, at det var godt med endnu bedre forbindelser på elområdet, så man

765

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

udnytter de forskellige vejrforhold i landene. Man var i gang med et kabelsæt til Holland og

så også på muligheden for et til Storbritannien. Forudsætningen for den slags projekter var

selvfølgelig, at de er energimæssigt hænger sammen

–

også for den enkelte forbruger.

Energilagring ville være en god løsning, hvis man kunne få skabt nogle megastore batte-

rier, men man var desværre ikke helt nået dertil. Man kunne ikke satse kun på lagring. Man

arbejdede for den grønne omstilling, men der skulle også være rigelig forsyning i elkabler,

så der til enhver tid er strøm i stikkontakten. Tanken bag den europæiske energiunion var,

at Europa i højere grad skulle være selvforsynende med energi og dermed mindre af-

hængig af import af energi, så lagring og forbindelser til andre lande udgjorde en fornuftig

og afgørende løsning for at nå i mål.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at man skulle sikre europæerne billig, grøn

og effektiv energiforsyning, men at man skulle passe på ikke at detailregulere hvert et

hjørne. Svaret til Jan E. Jørgensen var også, at man skulle passe på ikke at grave sig ned

i hjørner og detailregulere. Ministeren så umiddelbart ikke noget til hinder for, at distributi-

onsselskaber opsætter ladestandere, men det afhang også af, hvordan de var økonomisk

reguleret. Der var dog ikke taget endelig stilling til spørgsmålet.

Rasmus Nordqvist

sagde, at hvorvidt man var ambitiøs, afhang ikke kun af øjnene, der

så, men af fakta. Det var godt, at ministeren anerkendte, at målsætningerne ikke var am-

bitiøse nok, hvis man skulle levere på Parisaftalen. Ville man arbejde på at få højere mål

for vedvarende energi og energieffektivisering, så man kunne nå de 1,5 grader, som både

Danmark og EU sagde ja til i Paris? Og hvad var regeringens holdning? Det var tidligt i

forløbet, og man kunne presse på for at få mere ambitiøse målsætninger, så man kunne

leve op til aftalen.

Christian Poll

sagde, at der var behov for at arbejde videre med lagring. En ekstrem billig

måde at lagre energi på havde Energiudvalget set i Marstal i form af et damlager, hvor man

gemmer varme i vand. Der fandtes flere løsninger, der kan udjævne den ujævne energi-

produktion, som man fik mere og mere af. Det passede ikke, at man skulle foretage store

investeringer i kraftværker og have dem stående klar. Der var jo netop mulighed for, at få

energiproduktion og lagring til at passe sammen ved at satse på energilagringsteknologier.

Man skulle huske på, at det danske elsystem var blandt verdens mest robuste og pålidelige.

På Energinet.dk kunne man læse, at i 2014 havde danske elkunder el i kontakterne 99,99

pct. af tiden, så der var lang vej til, at man skulle begynde at være bekymret for strømfor-

syningen. Selvfølgelig skulle man have udlandsforbindelser, men det var vigtigt at holde

fast i, at der ville være tale om investeringer for et tocifret milliardbeløb til nabolande, så

man skulle sikre sig, at pengene ikke kunne bruges på en mere effektiv måde end til at

flytte strømmen over flere tusinde kilometer.

Jens Joel

kvitterede for, at regeringen mente, at EU-udspillet ikke var ambitiøst nok, og at

man ville søge at mandat til at hæve målet. Han gentog sit spørgsmål om at fortrænge

fossil energi, om man har lige så travlt med at spare på brugen af vindmøllestrøm som

brugen af sort strøm. Gik man også ad det spor i EU? Ministeren kunne måske sige noget

766

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

om strategien for at få flere lande med på vognen, så det ikke kun var Danmark, der skru-

ede op for ambitionerne.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at elladestandere ved p-pladser også ville blive berørt

af forslaget. Var ministeren indstillet på, at det skulle på bordet, for at man kunne acceptere

det eksisterende udkast? Flere høringsparter var ikke sympatisk indstillet over for det for-

slag.

Energi,- forsynings- og klimaministeren

påpegede over for Rasmus Nordqvist, at EU

var det område i verden, der havde påtaget sig de største forpligtelser. Nu skulle målene

implementeres, og det var en kæmpeopgave at få fordelt 40-procentmålet med de spil mel-

lem landene, der fulgte med det. Når den opgave var ude af verden, ville Kommissionen

se på muligheden for videre tiltag frem mod 2030.

Ministeren var enig med Christian Poll et langt stykke hen ad vejen. Han mente ikke, at

man skulle afskære sig fra energilagring, men forsyningssikkerheden var også vigtig, så

man fremover også kunne være sikker på strøm i kontakterne. Man udbyggede med ved-

varende energi i højt tempo og var f.eks. i gang med to store havvindmølleparker, der ville

skaffe 1 million elforbrugere strøm, når man så på den samlede produktion. Hvis man skulle

have så store mængder vedvarende energi i energiforsyningen var det nødvendigt at være

koblet op med andre lande. Det forekom ham urealistisk, at energilagring alene kunne løse

udfordringen, selv om han gerne så det. Det var et område, som Danmark havde satset

på, og der var givet penge til forskning og udvikling på område, så han håbede, at det

lykkedes. Til Jens Joel sagde ministeren, at det ikke var endelig vedtaget, men at regerin-

gen sigtede efter et bindende 30-procentsmål for EU i 2030. Man skulle sikre sig, at man

fik indrettet et system, der gjorde, at man i de europæiske lande kom til at bruge grøn

energi. I Danmark var der et klart fokus på at anvende mest muligt og på, at også forbru-

gerne fik glæde af den. Ministeren sagde, at det var for tidligt i processen til at give Kenneth

Kristensen Berth et svar om elladestandere, idet regeringen ikke havde lagt sig fast på en

holdning. I første omgang var det energieffektivitet og besparelser, som det maltetiske for-

mandskab havde valgt at sætte på dagsordenen.

Rasmus Nordqvist

sagde, at ministeren selv var inde på, at det handlede om en langsigtet

energipolitik fra EU’s side, og

at man derfor skulle derfor være opmærksom på at kunne

nå de langsigtede mål. Det var vel så fair at spørge, hvordan man fik skruet op for ambiti-

onerne i aftalen. Ministeren kunne være nok så realistisk eller optimistisk grøn, men det

kom bare ikke til at betyde, at man ville nå de aftalte mål. Hvornår ville man begynde at

skrue op for tempoet

–

eller skubbede man bare tiltagene foran sig, så når man nåede

2030, ville det være andre politikere og andre generationer, der skulle betale en endnu

større regning for at nå i mål? Var det ikke smart at skubbe på nu, hvor man var tidligt i

forhandlingsforløbet? EU var ganske rigtigt foran mange andre, men kunne gøre det endnu

bedre og burde stå på mål for Parisaftalen. Kunne ministeren anerkende det i stedet for at

køre den defensive stil?

767

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Jens Joel

ville være sikker på, at han havde hørt rigtigt. Det var ikke nemmere af, at der

var to forskellige 27-procentsmål: et om vedvarende energi og et om andelen af vedva-

rende energi i den totale energieffektivitet. Det var sidstnævnte, som han mente ministeren

sagde skulle være højere. Så var der energieffektivitet, som EU selv havde foreslået hævet

fra 27 til 30 pct. Der ville det undre ham meget, hvis ikke regeringen anså det for en god

idé, når nu de andre EU-lande også ind for det. Gik man fra 27 pct. til 30 pct. på energief-

fektivitet, var CO

-effekten af det relativ lille, hvis ikke man gjorde noget for at sikre, at man

skubbede de fossile brændsler ud. Pointen var, at man ikke fik meget klimaeffekt af at

hæve energieffektivitetsmålet ifølge Kommissionens tal. Kunne man regne med, at rege-

ringen ville indgå i en koalition af de villige med det formål at hæve ve-målsætningen, altså

gå op fra de 27 pct., og at man på energieffektivitet hævede det til 30 pct. og diskuterede,

hvordan man kunne målrette energibesparelser, så de skubber fossile brændsler ud og

ikke kun sparer på grøn strøm fra vindmøller?

Jan E. Jørgensen

var fuld af forståelse for, at regeringen ikke var nået frem til en færdig

holdning til indholdet af 3.500 sider. Han mente, at alle satte pris på at blive inddraget så

tidligt i processen, hvor der endnu ikke var helt faste synspunkter. Elladestandere skulle

ikke fylde så meget i debatten, at man gik hen og fik f.eks. en krum agurk-EU-sag.

Energi,- forsynings- og klimaministeren

var stolt af de langsigtede EU-mål for 2030,

men skulle man lykkes med at nå i mål, krævede det, at hele verden løftede sig. Frem mod

2030 ville der i kraft af den ambitionsmekanisme, som var en del af Parisaftalen løbende

blive lejlighed til at revurdere målene, både i EU- og FN-regi. Danmark ville fra gang til

gang vurdere, om der var mulighed for at gøre mere. Men nu og her var det vigtigt at kon-

centrere kræfterne om at få lavet en landefordeling og om at komme i gang med det store

indsats, det ville være at indfri målene. Han bekræftede over for Jens Joel, at han havde

forholdt sig til energieffektivitet, hvor man gik fra sats på 27 til 30 pct. på VE- andelen.

Regeringen havde ikke lagt sig fast endnu, men umiddelbart havde man ikke ambitioner

om at gå yderligere op end det, der forelå. Ministeren sluttede af med at sige til Jan E.

Jørgensen, at elladere var en forudsætning for et europæisk marked for elbiler, og at man

ville diskutere sagen.

a) Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

KOM (2016) 0861

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

spørgsmål 75 (spm. om, hvornår regeringen agter at

forelægge lovgivningsforslag under energiunionens vinterpakke til

forhandlingsoplæg)

KOM (2016) 0861

–

bilag 2 (faktaark om et fremtidigt el-markedsdesign)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om energiunionens

vinterpakke)

Se ovenfor. Forslaget blev forelagt under et.

768

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

b) Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet

KOM (2016) 0864

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

spørgsmål 75 (spm. om, hvornår regeringen agter at

forelægge lovgivningsforslag under energiunionens vinterpakke til

forhandlingsoplæg)

KOM (2016) 0864

–

bilag 2 (faktaark om et fremtidigt elmarkedsdesign)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om energiunionens

vinterpakke)

Se ovenfor. Forslaget blev forelagt under et.

c) Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem

energireguleringsmyndigheder (ACER)

KOM (2016) 0862

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (16)

–

spørgsmål 75 (spm. om, hvornår regeringen agter at

forelægge lovgivningsforslag under energiunionens vinterpakke til

forhandlingsoplæg)

KOM (2016) 0862

–

bilag 2 (faktaark om et fremtidigt elmarkedsdesign)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om energiunionens vinterpakke)

Se ovenfor. Forslaget blev forelagt under et.

d) Forordningsforslag om beredskab i elsektoren (elforsyningssikkerhedsfor-

slaget)

KOM (2016) 0863

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (16)

–

spørgsmål 75 (spm. om, hvornår regeringen agter at

forelægge lovgivningsforslag under energiunionens vinterpakke til

forhandlingsoplæg)

KOM (2016) 0863

–

bilag 2 (faktaark om et fremtidigt elmarkedsdesign)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note 1/2-17 om energiunionens vinterpakke)

Se ovenfor. Forslaget blev forelagt under et.

769

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

e) Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder

(revision af ve-direktivet)

KOM (2016) 0767

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

EUU alm. del (16)

–

spørgsmål 75 (spm. om, hvornår regeringen agter at

forelægge lovgivningsforslag under energiunionens vinterpakke til

forhandlingsoplæg)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om energiunionens vinterpakke)

Se ovenfor. Forslaget blev forelagt under et.

f) Revision af direktiv om energieffektivitet

KOM (2016) 0761

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

EUU alm. del (16)

–

spørgsmål 75 (spm. om, hvornår regeringen agter at

forelægge lovgivningsforslag under energiunionens vinterpakke til

forhandlingsoplæg)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om energiunionens vinterpakke)

Se ovenfor. Forslaget blev forelagt under et.

g) Revision af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

KOM (2016) 0765

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 52)

EUU alm. del (16)

–

spørgsmål 75 (spm. om, hvornår regeringen agter at

forelægge lovgivningsforslag under energiunionens vinterpakke til

forhandlingsoplæg)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om energiunionens

vinterpakke)

Se ovenfor. Forslaget blev forelagt under et.

h) Forordningsforslag om et forvaltningssystem for energiunionen

KOM (2016) 0759

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 65)

EUU alm. del (16)

–

spørgsmål 75 (spm. om, hvornår regeringen agter at

forelægge lovgivningsforslag under energiunionens vinterpakke til

forhandlingsoplæg)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om energiunionens vinterpakke)

Se ovenfor. Forslaget blev forelagt under et.

770

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

2. Kommissionens meddelelse om den anden rapport om status over energi-

unionen



Præsentation fra Kommissionen

KOM (2017) 0053

Rådsmøde 3521

–

bilag 1 (samlenotat side 75)

Energi,- forsynings- og klimaministeren:

Kommissionen vil præsentere statusrapporten

på rådsmødet. Regeringen hilser statusrapporten velkommen og det forhold, at den både

skaber retning for EU’s

klima- og energipolitik, sikrer fremdrift i forhold til målsætningerne

og synliggør områder, hvor indsatsen skal styrkes. Regeringen vil på rådsmødet tage Kom-

missionens præsentation til efterretning.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

771

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017

Energi,- forsynings- og klimaministeren

sagde, at der var kun var en klimasag på dags-

ordenen for miljørådsmødet, nemlig revision af kvotehandelsdirektivet. Han ville forelægge

sagen til orientering og henviste i øvrigt til samlenotatet.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at han ville gennemgå dagsordenen for miljøråds-

mødet den 28. februar, hvor der er to miljøpunkter til orientering. Derudover ville han fore-

lægge affaldspakken til forhandlingsoplæg. Han henviste til samlenotatet.

1. Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner (kvotehandelsdirektivet)



Generel indstilling

KOM (2015) 0337

Rådsmøde 3522

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2015) 0337 - svar på spm. 1 om udviklingen i CO

-kvoteprisen i

perioden 2005-2015, fra energi-, -forsynings-, og klimaministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 362 (udvalgsmødereferat side 539, senest

behandlet i EUU 16/12-16)

EUU alm. del (16)

–

bilag 116 (udvalgsmødereferat side 128 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 14/10-16)

Energi,- forsynings- og klimaministeren:

Revisionen af kvotehandelsdirektivet blev se-

nest forelagt for udvalget til orientering i december og til tidligt forhandlingsoplæg i oktober

2016.

Det maltesiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet til mulig generel

indstilling. Det vil sige, at formandskabet vil forsøge at opnå enighed om en foreløbig råds-

position, så forhandlingerne mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet kan gå

i gang. Som det måske er udvalget bekendt, behandlede Parlamentet sagen på sit plenar-

møde den 15. februar, og Parlamentet er derfor klar til at indgå i forhandlinger med Rådet

om sagen.

Jeg vil ikke i dag gennemgå forslaget og regeringens holdning hertil i detaljer, men blot

fokusere på, hvad der er sket siden sidst og på den overordnede forhandlingssituation forud

for rådsmødet.

Først og fremmest vil jeg fremhæve, at det er svært at forudsige, hvordan rådsmødet vil

forløbe. Der tegner sig et billede af, at landene nærmer sig hinanden. Og der er en erken-

delse af, at det nu er tid til at finde kompromiser. Men der er fortsat åbne politiske spørgs-

mål i forhandlingerne.

772

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Ud fra et dansk synspunkt ser forhandlingerne fornuftige ud, og overordnet synes der at

tegne sig en god balance også i forhold til de danske prioriteter. Derudover ligger det mulige

resultat overordnet inden for rammerne af Det Europæiske Råds aftale fra 2014. Det har vi

fra dansk side lagt stor vægt på.

Forhandlingerne har de seneste par måneder centreret sig omkring tre spørgsmål, som der

skal findes den rette balance imellem, nemlig de følgende:



For det første er der spørgsmålet om strukturelle reformer, som jeg vil vende tilbage til

mere i detaljer om lidt.

For det andet er der bestemmelserne for gratiskvotetildelingen og CO

-lækage. Her

lægges der op til, at man fastholder den grundlæggende tilgang til gratiskvotetildelin-

gen, så vi undgår den mere differentierede model, som nogle medlemsstater ellers

havde foreslået.

For det tredje har vi forslagets finansieringsmekanismer og særlig bestemmelserne for

Moderniseringsfonden, som bidrager til den nødvendige modernisering af energisek-

toren i lav-BNP-landene.



Jeg vil i dag fokusere på spørgsmålet om strukturelle reformer, som er den vigtigste prioritet

for regeringen i forhandlingerne lige nu, og som jeg også ved, at Folketinget lægger vægt

på. Reformerne skal mindske det meget store overskud af kvoter, som systemet er udfor-

dret af i dag. Det er vigtigt for, at kvotehandelssystemet bedre kan udfylde sin rolle i forhold

til at reducere udledninger og drive den grønne omstilling.

I oktober fremhævede jeg, at det nok ville blive vanskeligt at få vedtaget vidtgående struk-

turelle reformer på grund af den manglende opbakning, der hidtil havde været blandt med-

lemsstaterne. Det er siden da lykkedes Danmark

–

sammen med en række andre ligesin-

dede lande

–

at få bragt emnet ind i forhandlingerne. Og der er nu opbakning fra et flertal

af medlemsstater. Men jeg vil også understrege, at der fortsat er nogle lande, som er meget

skeptiske.

I Rådet har der i drøftelserne især været fokus på mulighederne for at styrke den markeds-

stabiliserende kvotereserve. Konkret lægges der op til at fordoble optaget i kvotereserven.

Det vil sige, at man går fra et årligt optag på 12 til 24 pct. af kvoteoverskuddet. Det vil sikre,

at vi får de overskydende kvoter hurtigere væk fra markedet og ind i reserven. Ved på den

måde at reducere overskuddet af kvoter på markedet er det hensigten at sikre en højere

og mere stabil kvotepris. Det vil give de rigtige signaler til investeringer i grøn teknologi.

Derudover har der været overvejelser om at annullere kvoter i reserven, så noget af kvote-

overskuddet permanent elimineres. Det er noget, som vi fra dansk side er meget positive

overfor. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke enighed i Rådet om dette.

Det er selvfølgelig positivt, at der nu forhandles om en løsning, der reflekterer behovet for

strukturelle reformer. Det er i sig selv et vigtigt skridt, og vi er kommet længere, end vi selv

troede var muligt. De forslag, der diskuteres i Rådet, går dog efter regeringens opfattelse

773

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

ikke langt nok. Der er brug for mere langsigtede strukturelle reformer, som kan være med

til at mindske det store kvoteoverskud permanent. Men det er et vigtigt første skridt, at man

i Rådet anerkender behovet for strukturelle reformer. Og det er et vigtigt afsæt for de videre

forhandlinger med Parlamentet.

Europa-Parlamentet har jo også sendt et klart signal om behovet for ambitiøse reformer.

Det gælder både i forhold til styrkelse af den markedsstabiliserende kvotereserve og an-

nullering af kvoter. Derfor vil vi fra dansk side fortsat arbejde aktivt for at sikre ambitiøse

strukturelle reformer

–

både på rådsmødet på tirsdag og i de videre forhandlinger med

Parlamentet.

Jens Joel

var glad for, at det så ud til at gå i den rigtige retning. Regeringen havde heldigvis

erfaret, at der var mulighed for, at man kunne bevæge sig i retning af at reducere nogle af

kvoterne i systemet, så det kunne komme til at virke efter hensigten. Det var godt at holde

et pres, for nogle af kvoterne skulle væk, så systemet kunne virke. Det ville også få danske

virksomheder til at stå konkurrencemæssigt bedre. Han kom ind på de kvoter, som blev

uddelt til nogle industrier, der er særligt konkurrenceudsatte. Her tænkte han på cement-

produktion og dermed Aalborg Portland, hvor han vidste, at der var problemer med de

nuværende kriterier og produktionen af hvid cement. Hvad skabte problemet i Kommissio-

nens forslag? Som han udledte af samlenotatet, kunne man sige, at virksomheder, der var

særligt konkurrenceudsatte og skulle have gratis kvoter, fik det, ud fra hvad og hvordan de

producerer. Den hvide cement, som Aalborg Portland producerede, blev ikke lavet så

mange andre steder og var mere energieffektiv end den grå. Hvordan ville ministeren va-

retage specifikke danske interesser, så der blev uddelt kvoter til den særlige produktion,

og danske virksomheder ikke mistede arbejdspladser på det, samtidig med at det samlede

antal kvoter ikke måtte være for stort?

Christian Poll

var bekymret over, at man stadig så kvoter som et centralt instrument. Kvo-

teprisen var for lav, men hele grundlaget for systemet og for at skabe en klimaindsats med

markedsmekanisme, var, at kvoteprisen havde et vist niveau. Den var en femtedel af, hvad

den skulle være for at virke på markedet. Man skulle altså af med overskydende kvoter, så

ville man fortsætte med at lægge pres på, for at få kvoterne væk? Kvotereduktionen så ud

til at blive forhandlet fra 1,74 op til 2,2 pct. om året, hvilket var en forbedring, men forskere

mente, at man måske skulle op på 5 pct. om året for i nærmeste fremtid at få noget, der

måske ville virke. Christian Poll var i øvrigt faldet over en bemærkning i samlenotatet, hvor

der stod, at når man overfører kvoter, og den danske regering foreslår 6 millioner kvoter til

den markedsstabiliserende kvotereserve, kan det betyde, at disse kvoter, som den danske

stat forventes at overføre til den markedsstabiliserende kvotereserve, videreføres til den

europæiske industri, hvilket på længere sigt ville medføre tabt auktioneringsprovenu til den

danske stat. Kunne man så ikke starte med at annullere kvoterne i stedet for at overføre

dem til kvotereserven?

Energi,- forsynings- og klimaministeren

sagde, at regeringen gerne så kvoterne annul-

leret, men at det krævede politisk opbakning. Den var der ikke. Forudsætningen for frem-

774

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

drift og konkurrence var, at man fik et kvotemarkedssystem, der fungerede. Den nuvæ-

rende kvotepris var på så lavet et niveau, at det i for stor udstrækning kunne betale sig ikke

at tænke på miljøet. Regeringen arbejdede på at få prisen op. Ministeren gav Jens Joel ret

i, at det skred i den rigtige retning, ikke mindst fordi Parlamentet havde presset hårdt på.

Danmark havde ganske rigtigt meget at byde ind med, idet mange danske virksomheder

kan noget på området og har de rette redskaber til det. Så den danske interesse var der

–

både klima-, miljø- og erhvervsmæssigt, fordi danske virksomheder er effektive, har lave

udledninger og ikke ønsker at blive udfordret ved, at det i andre lande kan betale sig at

forurene.

Om Aalborg Portland sagde ministeren, at regeringen hele vejen igennem arbejdede for at

sikre det danske erhvervsliv i kvotehandelssystemet. Det gælder ikke mindst i forhold til

tildelingen af gratiskvoter, hvor de planlagte ændringer kunne have kostet gratiskvoter,

men det så ud til ikke at blive til noget. Portland ville fremover kunne nyde godt af særlige

ordninger for produktion af hvid cement, der er forbundet med højere CO

-udledning. Det

ville blive afspejlet i gratiskvoter. Regeringen ville fortsat være opmærksom på erhvervsli-

vets interesser.

Christian Poll

var glad for at høre, at regeringen ønskede at annullere kvoterne. Det un-

drede ham, at man ikke kunne finde et flertal for det. Det måtte have været til drøftelse i

energiforligskredsen, og det kunne havet været en lejlighed til at invitere ind i kredsen, så

man kunne arbejde for at få annulleret kvoterne.

Jens Joel

syntes, det var godt, at det gik op for regeringen, at der var en mulighed for

færre kvoter. Han var også glad for at høre, at man ville finde en løsning for cementpro-

duktionen hos Aalborg Portland, for man talte om en potentiel ekstraregning, der var tre en

halv gange større end den PSO-regning, som man lige havde håndteret. Man fik ikke meget

ud af at producere den hvide cement i Tyrkiet, når nu man ønskede at have arbejdsplad-

serne i Danmark. Ud fra et grønt perspektiv hang det godt sammen, at der skal være få

kvoter til en ordentlig pris, så det ikke kan betale sig at være ligeglad med miljøjet, men

samtidig skulle de faktiske forhold afspejle sig ved tildelingen af gratiskvoter. Han havde

hørt ministeren give sit tilsagn til, at der blev fundet en løsning.

Energi,- forsynings- og klimaministeren

forklarede, at det var blandt

EU’s energi-

klimaministre, at der ikke var et flertal. Flertallet ville nok være nemmere at få i energifor-

ligskredsen. I mange af de andre EU-lande var der ikke de samme initiativer som i Dan-

mark, hvor en lang række virksomheder allerede var langt fremme. Ministeren forsikrede

Jens Joel om, at man var i dialog med Aalborg Portland, og at der var benchmark, der tog

højde for den mere CO

-intensive produktion. Cementproduktionen var langt mere miljø-

rigtig hos Aalborg Portland end mange andre steder, så det handlede om at finde en ba-

lance.

Christian Poll

takkede for afklaringen. Han havde troet, at det var et dansk flertal, der

manglede. Det var en meget større opgave at få hele EU med på at annullere kvoter, men

775

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

man kunne vel vælge at gøre det fra dansk side og så i stedet flytte dem over i kvotereser-

ven?

Energi,- forsynings- og klimaministeren

mente ikke, at det ville være fornuftigt af Dan-

mark at gå enegang og annullere kvoterne. Det ville ikke være hverken effektivt eller ret-

færdigt.

776

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

2. Meddelelse fra Kommissionen om implementeringen af 2030-agendaen:

betydning for EU-miljøpolitik

Politisk drøftelse

KOM (2016) 0739

Rådsmøde 3522

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionen offentliggjorde den 22. november 2016 en

meddelelse med titlen:

”Næste

skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid for Eu-

ropa

– en europæisk indsats for bæredygtighed”.

Meddelelsen er Kommissionens første

samlede svar på FN’s

verdensmål. I meddelelsen beskriver Kommissionen, hvor EU står i

forhold til de 17 verdensmål, og hvad Kommissionen vil gøre fremadrettet.

Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at EU's eksisterende politikker og gældende

lovgivning generelt dækker alle 17 verdensmål.

I den forbindelse fremhæves, at EU’s

miljølovgivning og EU 2020-strategi yder væsentlige bidrag til at nå målene. Samtidig

konkluderer Kommissionen, at der er brug for en styrket gennemførelse af eksisterende

politikker og fokuserede initiativer på en række områder - uden dog at nævne hvilke.

Kommissionen konkluderer også, at man fremadrettet vil tage hensyn til de tre søjler for

bæredygtig udvikling, når der skal udvikles nye politikker, og at man løbende vil

afrapportere

EU’s fremskridt frem mod målene.

Regeringen støtter Kommissionens med-

delelse og arbejdet med at integrere verdensmålene

i EU’s forskellige arbejdsområder på

nuværende tidspunkt.

Regeringen finder det ønskeligt, at rammen for EU’s opfølgning på

2030-dagsordenen bliver ambitiøs. Rammen skal sikre, at EU og medlemslandene kan

fastholde positionen som globale frontløbere inden for bæredygtig udvikling og samtidig

være afsæt for løbende integration af verdensmålene i relevante politikker.

Det ville naturligvis have været nyttigt, hvis Kommissionen havde været mere konkret i

forhold til, hvor der er behov for en styrket indsats. Og det havde ligeledes været nyttigt,

hvis Kommissionen var kommet med bud

på EU’s langtidsvision for bæredygtig

udvikling

efter 2020. Men det kommer Kommissionen altså først med i næste fase. Og her forventer

jeg så, at vi skal tage stilling til, hvordan verdensmålene

integreres i EU’s langsigtede

strategier, herunder den flerårige finansielle ramme efter 2020, afløseren for Europa 2020-

strategien

og afløseren for EU’s syvende miljøhandlingsprogram.

Regeringen vil vende tilbage til udvalget, når Kommissionen præsenterer en plan for dette.

777

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

3. Det europæiske semester og Kommissionens revision af gennemførelsen af

miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre

resultater (EIR)



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0316, KOM (2017) 0063

Rådsmøde 3522

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Miljø- og fødevareministeren:

Det andet punkt på dagsordenen er Miljørådets årlige drøf-

telse af miljø i det europæiske semester

–

i år med et særligt fokus på Kommissionens

nylige meddelelse om implementering af miljøreglerne i EU

–

den såkaldte EIR (Environ-

mental Implementation Review).

Kommissionens meddelelse blev offentliggjort den 6. februar med titlen

”EU's revision af

gennemførslen af miljøreglerne: fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere

bedre resultater.”

Meddelelsen er en opfølgning på målet i det syvende miljøhandlingsprogram om at for-

bedre implementeringen af miljølovgivningen i EU. Meddelelsen suppleres med en vejled-

ning til medlemsstaterne om forslag til bedre gennemførelse af miljøreglerne og 28 indivi-

duelle landerapporter.

I sin analyse af implementeringen på tværs af EU konkluderer Kommissionen, at de vigtig-

ste udfordringer og mest presserende mangler findes inden for affaldshåndtering, natur og

biodiversitet, luftkvalitet, støj, vandkvalitet og effektiv forvaltning.

For Danmarks vedkommende anfører Kommissionen, at ”Danmarks gennemførelse og im-

plementering af EU's miljølovgivning traditionelt set har været god.” Kommissionen anfører,

at Danmark helt generelt gennemfører lovgivningen hurtigt, og den overordnede overens-

stemmelse mellem den danske miljølovgivning og EU-lovgivningen er god. Antallet af kla-

ger og overtrædelsessager, der omhandler Danmark, er lavt. Kommissionen noterer, at

Danmark særlig er gået foran for at fremme cirkulær økonomi og offentlighedens deltagelse

i beslutningsprocesser, mens der særlig er udfordringer med intensivt landbrug og luftkva-

litet i byerne.

Regeringen ser generelt positivt på en mere ensartet og effektiv implementering af miljø-

lovgivningen i EU. Dels fordi det vil være til gavn for miljøet, dels fordi det vil bidrage til fair

konkurrence mellem EU-landene. Derfor er det overordnet set også positivt, at Kommissi-

onen med sin analyse forsøger at skabe transparens på tværs af EU.

Regeringen tager således Kommissionens samlede analyse af implementeringsudfordrin-

gerne på tværs af EU til efterretning. Kommissionens analyse udgør et relevant oplæg til

drøftelse af de fælles europæiske udfordringer.

778

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Samtidig noterer regeringen sig Kommissionens vurderinger, for så vidt angår

landerapporten for Danmark. Regeringen konstaterer i den forbindelse, at der ikke er tale

om en egentlig retslig analyse af Danmarks implementering af de enkelte direktiver.

Min samlede vurdering er, at Danmark grundlæggende får en rigtig god vurdering af vores

implementering af miljølovgivningen, og det er der grund til at glæde sig over.

Samtidig er jeg ikke nødvendigvis enig i alle Kommissionens betragtninger. Vurderingen

står jo for Kommissionens egen regning, og der er områder, hvor fremstillingen godt kunne

have været mere balanceret, opdateret og præcis. Men jeg noterer mig Kommissionens

holdning, og vi vil tage den med i de drøftelser, som vi løbende har med Kommissionen.

779

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

4. Cirkulær økonomi

–

affaldspakken



Tidlig forelæggelse

a) Ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

KOM (2015) 0595

Rådsmøde 3522

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

KOM (2015) 0595

–

bilag 10 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse

vedr. to forslag om cirkulær økonomi (affald))

KOM (2015) 0595

–

bilag 9 (Folketingets politiske udtalelse til Kommissionen

om to forslag til direktiver om cirkulær økonomi)

EU-note (15)

–

E 17 (EU-note af 10/12-15 om pakken om cirkulær økonomi)

EUU alm. del (15)

–

bilag 461 (udvalgsmødereferat side 580, senest

behandlet i EUU 26/2-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Afslutningsvis ønsker jeg at forelægge affaldspakken til

forhandlingsoplæg. Affaldspakken blev fremlagt i december 2015 som en del af Kommis-

sionens handlingsplan for cirkulær økonomi.

Pakken består af tre centrale forslag om revision af henholdsvis

1) affaldsrammedirektivet,

2) emballagedirektivet og

3) deponeringsdirektivet.

Derudover er der et ukontroversielt forslag, der strømliner rapporteringskravene i de tre

produktansvarsdirektiver om henholdsvis bilskrot, elektronikaffald og batterier.

780

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Grundlæggende går forslagene ud på, at vi i EU skal deponere mindre og genanvende

mere af vores emballageaffald og vores husholdningsaffald, så ressourcerne bliver i

produktions- og forbrugskredsløbet så længe som muligt. Det er selve grundtanken i en

ressourceeffektiv cirkulær økonomi.

Når jeg nu forelægger sagen til forhandlingsoplæg, er det fordi, jeg forventer, at

formandskabet inden for kort tid vil anmode medlemslandene om et konkret mandat til at

indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om et muligt kompromis.

Lad mig kort give et rids af de centrale elementer i pakken og regeringens holdning:

I forhold til deponeringsdirektivet lægges der op til en stramning, således at der fastsættes

et bindende mål om, at medlemslandene i 2030 maksimalt må deponere 10 pct. af

husholdnings- eller husholdningslignende affald.

Forslaget er meget ambitiøst

–

og kontroversielt

– alene fordi halvdelen af EU’s 28

medlemslande i dag deponerer over 50 pct. af deres husholdningsaffald. Mange

medlemsstater skal derfor yde en endog meget stor indsats for at efterleve målsætningen.

Til sammenligning deponerede vi i Danmark i perioden 2012-14 et sted mellem 1,3 og 1,9

pct. af de samlede mængder husholdningslignende affald.

Regeringen støtter Kommissionens mål på 10 pct. deponi i 2030. Det vil betyde, at EU

tvinges op i nærheden af vores niveau herhjemme. Og da deponering er den dårligst mulige

håndtering af affald, vil 10 procentsmålet både repræsentere en miljømæssig gevinst for

EU og en konkurrencemæssig gevinst for Danmark.

Forslaget til stramning af affaldsrammedirektivet indebærer, at målsætningen for

genanvendelse af husholdningsaffald skærpes til 60 pct. i 2025 og 65 pct. i 2030. Det

nuværende EU-mål er på 50 pct. i 2020.

Samtidig udvides målsætningen betragteligt, så den kommer til at omfatte alt

husholdningsaffald og husholdningslignende affald fra serviceerhverv og institutioner. Det

nuværende 50 procentsmål dækker kun papir, glas, metal og plast i husholdningsaffaldet.

I Danmark genanvendte vi i 2014 ca. 45 pct. af husholdningsaffaldet. På EU-plan ligger

over halvdelen af medlemsstaterne på under 35 pct.

Som led i forhandlingerne i Rådet har formandskabet fremsat et kompromisforslag, der

indebærer et 2025-mål på 55 pct. og et 2030-mål på 60 pct. Altså 5 procentpoint lavere

end Kommissionens forslag. De foreløbige tilkendegivelser tyder på, at dette

kompromisforslag har opbakning i Rådet.

Og nu til regeringens holdning: Regeringen støtter formandskabets kompromisforlag om, at

genanvendelsesmålet for husholdningsaffald sættes til 55 pct. i 2025 og 60 pct. i 2030. Et så-

781

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

dant mål er udtryk for en nøje balance. I et europæisk perspektiv er det på den ene side ambi-

tiøst, men på den anden side også realistisk opnåeligt. Så vi lægger derfor også meget bety-

delig vægt på, at målsætningerne ikke bliver højere end de 60 pct.

Med Danmarks nuværende genanvendelse på ca. 45 pct. vil det det også kræve, at Danmark

flytter sig for at nå 60 pct. i 2030. Og for hovedparten af de øvrige EU-lande vil udfordringen

være betragteligt større.

Historisk har Danmark siden 2000 oplevet en årlig forøgelse af genanvendelsen af hushold-

ningsaffald og lignende affald fra andre kilder på ca. et procentpoint. Hvis denne udvikling fort-

sætter, vil Danmark nå målet i 2030.

I et europæisk perspektiv er 60 pct. uomtvisteligt et ambitiøst mål, der vil være til stor gavn for

miljøet i EU. Men det er samtidig også et realistisk opnåeligt mål. Og det er ikke mindst realistisk

i forhold til, at vi skal nå til enighed blandt 28 medlemsstater, hvoraf størstedelen ligger langt

under Danmark.

Ud over genanvendelsesmålene lægger regeringen bl.a. særlig vægt på, at definitioner og op-

gørelsesmetoder er entydige og harmoniserede, og på, at ændringerne kan implementeres

administrativt enkelt og omkostningsfrit og uden væsentlige samfunds- eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Endelig vil jeg kort berøre emballagedirektivet, hvor Kommissionen foreslår, at genanvendel-

sesmålsætningen skærpes fra de nuværende 55 pct. i 2025 til 65 pct. Og videre til 75 pct. i

2030.

Herudover foreslås der skærpede genanvendelsesmålsætninger for en række særskilte mate-

rialefraktioner, hvor især målsætningerne for emballageaffald af plast og træ vil være en udfor-

dring for Danmark. Danmark genanvender i dag 70 pct. af emballageaffaldet.

782

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Regeringen støtter Kommissionens forslag til skærpede genanvendelsesmålsætninger i

emballagedirektivet. I den forbindelse lægger regeringen meget betydelig vægt på, at

egentligt genbrug af emballager kan medregnes i de bindende genanvendelsesmål. Det er

vigtigt for Danmark, fordi vi herhjemme har et meget effektivt genbrugssystem på

emballage. Og det skal vi selvfølgelig kunne tælle med i vores målopfyldelse fremover.

Dette er da også en del af Kommissionens forslag, men der har i forhandlingerne været

stor modstand imod dette element. Så vi har arbejdet stenhårdt på at fastholde

Kommissionens forslag på dette punkt.

Lykkes det ikke at kunne medregne genbrugsemballagerne, lægger regeringen betydelig

vægt på, at vi alternativt får reduceret delmålene for plast-, træ- og jernemballager.

Samlet set er det min forventning, at det maltesiske formandskab inden for den nærmeste

fremtid vil indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om et samlet kompromis.

Hvis alt går vel, vil vi således inden sommerferien kunne stå med en ny og skærpet

regulering på affaldsområdet, der for EU som helhed vil indebære et betydningsfuldt løft

henimod en cirkulær økonomi med en langt bedre ressourceudnyttelse end i dag.

Christian Rabjerg Madsen

sagde, at man på Esbjerg Havn ikke kunne sparke sig frem

for vindmøller, hvor der 20 år tidligere primært var fiskeri og olie. Det sagde noget om, at

regulering og politisk retning kan løfte et erhvervsområde. Det var vigtigt at være ambitiøs

inden for genanvendelse, uanset om det var vind eller vandrensning, kort sagt de områder,

hvor Danmark var førende og der var grønne job at hente. Han opfordrede derfor regerin-

gen til at genoverveje sit ambitionsniveau, også på EU-niveau. Regeringen lagde sig under

både Kommissionens og Parlamentets genanvendelsesmål. Det var forkert i forhold til mil-

jøet, og fordi man misser chancen for at vinde grønne job. Man kunne læse i mødemateri-

alet, at hvis man kun satte sin lid til de tiltag, der var igangsat, og dem, der var planlagt,

kunne man nemt nå målsætningen i 2030

–

man ville nemt kunne nå Rådets kompromis-

forslaget, men også Kommissionens mere ambitiøse mål på 65 pct. Så for Danmark ville

det være overkommeligt at nå en mere ambitiøs målsætning til gavn for erhvervsliv og

miljø.

Maria Reumert Gjerding

mente, at det måtte være Danmarks rolle at presse ambitionsni-

veauet op på niveau med Kommissionens eller helst med Parlamentets Miljøudvalgs. Mi-

nisteren gav generelt indtryk af at være meget positiv over for cirkulær økonomi, og endelig

var der et grønt politikområde, der ikke generede landbruget. Tonen havde været positiv,

så det var ærgerligt, at regeringen placerede sig, hvor den gjorde. Hun forstod i øvrigt ikke,

hvorfor regeringen ikke ville støtte kravet om separat indsamling af madaffald, og hvorfor

man mente, at andre former end udbringning på landbrugsjord skulle kunne medregnes

som genanvendelse. Kunne ministeren redegøre for det? I et skriftligt svar til hende havde

ministeren anerkendt, at fosfor er en stor udfordring, så det var vel vigtigt at sørge for at få

madaffaldet tilbage til landbrugsjorden for at få recirkuleret næringsstofferne.

783

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Rasmus Nordqvist

var bekymret over at høre ministeren sige realisme og ambition i

samme sætning. Ville regeringen bede Kommissionen om at lave konsekvensanalyser af

samtlige forordninger og direktiver i forhold til de 17 bæredygtighedsmål? Det kunne man

også gøre i Danmark, så man vidste, hvor man stod i forhold til målene. På den måde ville

man vide, når man tager stilling til en forordning eller et direktiv, hvordan man står i forhold

til de mål, som der kun var kort tid til at opfylde. Man skulle i gang og have de analyser

med, hver gang man kom med udspil. Det måtte regeringen skubbe på for i Kommissionen.

Rasmus Nordqvist tilføjede, at han ikke forstod ordlyden i forhold til affald og emballageaf-

faldsdirektivet,

hvor der stod ”lægge

meget betydelig vægt på”. Havde Udenrigsministeriet

blandet sig, så man ikke måtte lægge afgørende vægt på det? Meget betydelig vægt var

ham bekendt lig med ingen vægt i forhandlinger i Rådet, så kunne ministeren forklare ord-

lyden?

Kenneth Kristensen Berth

støttede forhandlingsoplægget, idet han mente, at regeringen

havde anlagt en fornuftig tilgangsvinkel til affaldspakken.

Christian Poll

påpegede, at Kommissionen anbefalede Danmark at se på tre faktorer:

forbrænding af affald, omlægning til mere bæredygtigt landbrug og ren luft. Hvad ville man

gøre inden for de tre områder, hvor Danmark åbenbart var bagud? Han kunne i øvrigt se,

at Kommissionen havde anbefalet Danmark at flytte genanvendeligt og genbrugeligt affald

fra forbrænding ved en gradvis afvikling af subsidier til forbrænding eller ved at indføre en

forbrændingsafgift. Der var altså nogle håndgribelige forslag at tage fat i, f.eks. finansiering

af forbrændingsanlæg. Han mente, at det var meget uambitiøst af Danmark at lægge sig i

den lave ende, og at det var mere oplagt at gå efter de mål, som Parlamentet havde peget

på

–

70 pct. eller mere. I Danmark var der et stort potentiale til at kunne skabe en ny og

endnu større grøn industri, hvis man for alvor tog valget om gradvis at forlade forbrænding.

Første skridt var allerede taget, modsat mange andre lande i EU. Nu fyldte det skridt bare

så meget, at det var en barriere for, at man tog det egentlige skridt ind i genanvendelses-

æraen. Danmark burde gå forrest i at få afviklet affaldsforbrænding stille og roligt og satse

fuldt ud på genanvendelse.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at faktum var, at Danmark støttede Kommissionens

deponeringsmål på maks 10 pct. og emballagemålet på 35 pct. i 2030. Der, hvor der var

fremlagt et kompromisforslag på 60 pct. for genanvendelse, var man altså kun 5 pct. under.

Det var altså kun på et punkt, at man søgte et kompromis, og det kunne vel næppe kaldes

uambitiøst. Hvis Ministerrådet og Parlamentet ikke kunne blive enige, ville der ikke ske

noget i EU-systemet. Fik man så landene, der lå på mere end 50 pct. i deponi ned til 10

pct.? Nej, så det var et falsum at sige, at det var uambitiøst af Danmark. Regeringen var

topmotiveret for at adressere affaldshåndtering og den cirkulære dagsorden, og det hand-

lede ikke bare om, at det var en grøn dagsorden, der ikke generer landbruget. Det var en

landvinding for miljøet i Europa, når 5 millioner danskeres måde at håndtere affald på

kunne blive møntet ud på 550 millioner europæere. Det ville da være drønærgerligt, hvis

man ikke fik dem med den rigtige vej, fordi man var for urealistisk. Man skulle tænke på,

hvad det betød for affaldsmængderne i EU, hvis man kunne gå fra deponi på 50 pct. ned

på 10 pct., hvad det kunne skabe af grønne job og eksport af dansk miljøteknologi til lande,

784

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

der skulle bevæge sig i samme retning. Udvalget burde bakke op om det, og det ærgrede

ministeren, at et kompromisforslag, hvor man afveg med 5 pct. for at få alle lande med,

blev opfattet som frygtelig uambitiøst. Ministeren bad dem, der mente, at man snildt kunne

være mere ambitiøs i Danmark, om at forholde sig til fakta: I Danmark havde man rost

hinanden for at kunne nå vidt inden for genanvendelse. Man var lykkedes med at gøre det

1 procentpoint pr. år siden 2000, og skulle man skalere det over til et samlet EU-gennem-

snit var det en kæmpe opgave for landene at skulle ind i den metodik. At han skulle nå

videre med de sidste 15 pct., hvor man i dag genanvender omkring 45 pct., var også en

kæmpe dagsorden for kommunerne, for man havde allerede plukket de lavthængende

frugter. Det var ikke noget, som man nåede meget nemt, som Christian Rabjerg Madsen

mente.

Til Marie Reumert Gjerding sagde ministeren, at man ikke støttede den separate indsam-

ling, fordi man støttede den lokale frihed til selv at beslutte. I Danmark arbejdede man

intensivt på at gøre mere ved madspil, så man ikke fik deponi af mad, der kunne være brugt

til alt muligt andet

–

og helst før det blev til madspil

–

men også med en stærk bevidsthed

om, hvad man kunne gøre ved det, hvis det blev til madspild. Om brugen af bioaffald til

andet end at udbringe det på landbrugets jord, sagde ministeren, at den var til for at sikre

fremtidig teknologiudvikling, hvor biomassen kan bruges til andet end udbringning på land-

brugsjord.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at han var enig i udtalelsen. Det er en forpligtelse

for Kommissionen at lave en konsekvensanalyser, når den laver direktiver. Danmark hejste

igen og igen flaget for disse nødvendige analyser på en række områder. På spørgsmålet

om formuleringen

”meget

betydeligt vægt”, svarede han, at det lå lige under

”afgørende

vægt”, hvilket ville sige, at Danmark ikke ville stemme imod, hvis det endelige forhandlings-

resultat blev højere end 60 pct., men at man ville arbejde på, at det ikke blev højere, fordi

man havde en realistisk tilgang til at få landet et kompromis. Til Christian Poll sagde han,

at landerapporten indeholdt to anbefalinger. Man havde ikke rapporten til diskussion, men

de aspekter, som Kommissionen var inde på, var Danmark opmærksom på, og de indgik

med mellemrum i drøftelser med Kommissionen. Fra dansk side var man optaget af, at

direktivforpligtelsen var omdrejningspunktet for arbejdet. Hvorvidt Alternativet ville foreslå,

at der skulle være lånefinansiering til forbrændingsanlæg lå uden for arbejdet, og det hørte

i øvrigt under energi,- forsynings- og klimaministerens ressort.

Kirsten Brosbøll

undrede sig over forhandlingsoplægget, fordi hun havde hørt meget fra

ministeren om, hvor meget han gik op i cirkulær økonomi og om, at der var stor tilslutning

til Danmark som foregangsland. Nu kom han så og bad om et mandat, hvor man lagde sig

under Kommissionens og Parlamentets udspil. Var det at være ambitiøs inden for cirkulær

økonomi? Ministeren sagde, at det skulle være realistiske mål, men det var desværre nok

stadig grøn realisme, der prægede regeringen

–

og ikke optimisme. Det var ærgerligt på

grund af potentialet for Danmark.

Kirsten Brosbøll spurgte, om verdensmålene og risikovurderingerne også ville komme til at

gælde for Danmark. Hvornår ville den danske handlingsplan på området komme? Og

785

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

havde regeringen i den forbindelse foretaget en vurdering af, hvor der var brug for hand-

ling? Ministeren sagde, at han var ærgerlig over, at konsekvensanalysen ikke forelå fra

Kommissionen, men havde regeringen lavet en reel analyse af, hvor Danmark stod, og

hvad man skulle gøre for at leve op til verdensmålene i Danmark? Ministeren sagde, at

man havde landehenstillingerne med i de løbende drøftelser med Kommissionen. Ville mi-

nisteren lave en 1:1-vurdering af de forslag, som Kommissionen kom med i landerappor-

ten? Ministeren sagde også, at direktivforpligtelserne var afgørende for regeringen, men

bemærkede han ikke, at Kommissionen i rapporten påpegede, at man stadig drøfter land-

brugspakken, og at den landbrugspakke, som Danmark vedtog i december 2015, var ved

at blive undersøgt for at sikre, at den overholdt kravene til nitrater og lovgivningen for vand?

Kunne ministeren bekræfte, at man fortsat havde nogle udeståender i forhold til direktivfor-

pligtelserne og landbrugspakken?

Lea Wermelin

undrede sig over, at regeringen ikke greb chancen for at være med til at

lægge en grøn kurs for EU. Man valgte i stedet at lægge sig gennemsnitligt. Det kunne

meget vel være, at ministeren mente noget andet, men det var uambitiøst for Danmark at

lægge sig på et mål for affaldspakken, der var lavere end det, som Kommissionen forslog.

Kunne ministeren ikke bekræfte, at andre lande også syntes, at Rådets udspil var uambiti-

øst? Skulle Danmark ikke være i klub med de progressive lande, eller fulgte ministeren de

lande, der var mere fodslæbende? Valgte man at undlade at finde sammen med de lande,

der vil den progressive vej? Og betød det ikke, at man belønnede de lande, der ikke havde

gjort noget, og satte barren efter et gennemsnitligt niveau? Ministeren sagde, at hvis man

lagde sig på det mål, som Kommissionen havde fastlagt, kunne man risikere, at det hele

røg på gulvet. Betød det, at hvis Danmark ville den progressive vej, ville det være umuligt

at nå et bedre niveau end det, som ministeren havde præsenteret?

Jan E. Jørgensen

syntes, at regeringen var meget ambitiøs, og mente ikke, at det gav

mening at fremlægge mål, der var urealistiske. Det modsatte af realistisk var jo ikke opti-

mistisk, men urealistisk. Han undrede sig over at høre Alternativet tale om at udfase af-

faldsforbrænding. Hvorfor skulle man gøre det? Brænder man affald, gør man det ikke kun

for at komme af med det, men man får fjernvarme ud af det, der gør, at man ikke behøver

at købe olie og kul. Med Amager Ressourcecenter ville man have verdens mest miljøven-

lige affaldsforbrændingsanlæg. At høre på, at Danmark skulle være uambitiøs, var helt

tosset. Man skulle i øvrigt regne ægte genbrug af flasker via pantordninger med under

genanvendelsesformålet. Det fremgik af materialet, at modstanden mod ambitiøse målsæt-

ninger kunne være funderet i, at Danmark og Finland ville få for let ved at opfylde dem

–

ikke mindst på emballage. Der var jo ingen, der forbød nogen at bevæge sig over målsæt-

ningerne, og det var virkelig utroligt, hvis det skulle være et argument fra europæiske kol-

leger. Om indsamling af organisk affald sagde Jan E. Jørgensen, at det burde kunne ind-

samles sammen med andre bionedbrydelige fraktioner. I Frederiksberg Kommune var man

i gang med et forsøg, hvor man indsamlede madaffald sammen med haveaffald fra villa-

erne. Det var smart at gøre det sådan for at reducere antallet af affaldsbeholdere og for at

få brugt haveaffald endnu mere miljørigtigt end tidligere, hvor det bare blev gjort til gødning.

Det antal affaldsfraktioner, der ville skulle håndteres, hvis man helt ville undgå forbrænding,

786

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

var helt uoverskueligt. Så skulle man have beholdere til stearin, til kork etc., og der ville

være så meget fejlsortering, at der alligevel skulle folk til at finsortere det.

Holger K. Nielsen

mente ikke, at der var uenighed om, at det er en fordel for alle at hæve

niveauet af genanvendelighed for hele EU. Man diskuterede så bare den danske forhand-

lingsposition. Regeringen sagde, at den lagde sig i midten, for det var kompromiset. Ja,

men det skabte man vel ikke ved at lægge ud med selv at placere sig i midten. Man kunne

også forsøge at trække kompromiset i en bestemt retning. Det mente han ikke at regerin-

gen gjorde i forhandlingsoplægget, og han kunne derfor ikke støtte det. Det betød ikke, at

han ikke støttede en europæisk løsning, men regeringens forhandlingsstrategi var for uam-

bitiøs.

Jens Joel

holdt fast i, at regeringen var uambitiøs. Når ministeren sagde, at man ønskede

en målsætning, der var lavere end både Kommissionens og Parlamentets forslag, skyldtes

det, at man ellers ville stå tilbage med ingenting. Ministeren skulle passe på med at bruge

et argument om, at det handlede om, hvad man kunne blive enige om i EU, samtidig med

at han til Christian Rabjerg Madsen sagde, at det ikke var nemt at hæve niveauet. Man fik

indtryk af, at ministeren brugte det som et bekvemt argument, at andre lande var uambiti-

øse, og at Danmark derfor var nødt til at lægge sig på det gennemsnitlige, men at det i

virkeligheden dækkede over, at regeringen mente, at man ikke skulle gøre noget i Dan-

mark. Hvis Danmark lagde sig i den rigtige forhandlingsposition, ville Danmark så selv have

et mål om 65 pct. genanvendelse? I samlenotatet stod der, at et mål på 65 pct. genanven-

delse ville medføre en samfundsøkonomisk gevinst på 21 mio. kr., og at husholdninger og

virksomheder ville få en gevinst på 92 mio. kr., så der var vel ikke argumenter for ikke at

gå efter de 65 pct? Hvis man endte med en EU-målsætning på 60 pct., ville regeringen da

alligevel gå efter et dansk mål på 65 pct.?

Miljø- og fødevareministeren

takkede for Jan E. Jørgensens kommentarer. Til Kirsten

Brosbøll sagde han, at regeringen var præget af både grøn optimisme og realisme

–

ikke

naivisme. Var man for urealistisk i sin tilgang, ville man ikke få en aftale, og det ville være

til skade for miljøet i Europa. Regeringen havde fastlagt et ambitiøst mål, og man kunne

se, at Kommissionen via Ministerrådet havde lagt sig på samme sted. Det var altså den

realistisk tilgang. Det ville være ærgerligt at komme med et forslag, som mange lande ville

rulle med øjnene over og sige, at det var urealistisk. Alle ved, at man i et forhandlingsspil

underminerer sit eget mandat, hvis man er urealistisk. Ministeren mente, at det var en stor

ting at gøre ud af, at regeringens havde søgt et kompromis ved at lægge sig på 60 pct.

–

pct. fra Kommissionens forslag. Især, når man tænkte på de gode effekter, man kunne få

ud af at gennemføre en EU-plan.

Til Kirsten Brosbøl sagde ministeren, at regeringen lavede konsekvensvurderinger af egne

forslag. Udenrigsministeriet håndterede overordnet set regeringens arbejde med bæredyg-

tighedsmålene, men Miljø- og Fødevareministeriet havde været særdeles ambitiøs i forhold

til at bidrage til arbejdet. Kirsten Brosbøl kunne se frem til en fremlæggelse af den danske

handlingsplan fra Udenrigsministeriet på regeringens vegne. Ministeren havde sagt, at der

skulle være en generel konsekvensvurdering, så hun havde vist ikke fået gengivet hans

787

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

udtalelse og den sag helt korrekt. Ministeren ville sende en skriftlig 1:1-vurdering. Den for-

trolige dialog med Kommissionen om forhold vedrørende landbrugspakken kunne ministe-

ren ikke referere fra.

I sit svar til Lea Wermelin sagde ministeren, at regeringen havde høje ambitioner og iværk-

satte diverse initiativer, når det gjaldt cirkulær økonomi, sdg-målene (de 17 bæredygtig-

hedsmål) etc. Det var tilladt at være politisk uenig i indholdet i initiativerne, men det var i

hvert fald åbenlyst for enhver, at regeringen agerede. Inden længe ville man få præsenteret

advisoryboardets anbefalinger inden for cirkulær økonomi. Dem ville regeringen handle på,

og den ville spille en aktiv rolle i sdg’erne.

Han ville gerne se oppositionen holde fast i, at

de 5 pct. var altafgørende i en situation, hvor det hele faldt på jorden, fordi man ikke kunne

indgå et kompromis. Det ville han kalde naivitet i stedet for grøn realisme.

Ministeren forstod, at Kirsten Brosbøl var utålmodig efter at få en handlingsplan, men det

var bedre med en, der var velbearbejdet. Regeringen havde et fast blik på, at der også var

mange penge i genanvendelse, og at Danmark havde en moralsk forpligtelse som et land,

som kan noget på området, til aktivt at gå ind i det. Mange andre steder i verden havde

man brug for den danske viden og teknologi.

Til Jens Joel sagde ministeren, at det var vigtigt som land at vise, at man havde evnet at

øge sin genanvendelighed med 1 pct. om året. Ministeren var optaget af at genanvende

mere, og hvad der skulle gælde for de hjemlige målsætninger, vedrørte ikke forhandlings-

oplægget om EU-målsætninger. Der var helt forskellige traditioner i de europæiske lande

for, hvordan man opfatter affald. I Danmark havde man været igennem 40-50-års udvikling,

hvor man var gået fra at hælde affald ud alle mulige steder

–

hvilket man desværre stadig

så nogle steder i de sydeuropæiske lande

–

til at ikke at kunne drømme om at gøre det

længere. Det handlede altså også om en mentalitet, der skulle flytte sig

–

ikke kun praktiske

målsætninger

Christian Rabjerg Madsen

glædede sig de positive aspekter, men man var nødt til at

diskutere genanvendelsesprocenten. Så man på tallene var regeringens tilgang matema-

tisk og objektivt set uambitiøs. Parlamentet foreslog nemlig 70 pct. genanvendelse i 2030,

Kommissionen 65 pct., mens regeringen gik efter Rådets kompromisforslag på 60 pct. Mi-

nisteren måtte forholde sig til, at uambitiøse målsætninger ville gå ud over miljøet og mu-

ligheden for at række ud efter de grønne arbejdspladser. Det var også værd at hæfte sig

ved, at fem EU-lande fandt kompromisforslaget uambitiøst i lighed med den danske oppo-

sition. På samrådet i Miljø- og Fødevareudvalget havde ministeren sagt, at det kun var et

lille flertal, der fandt det for uambitiøst. Man skulle dog være opmærksom på, at det var et

endnu mindre flertal, der fandt det for ambitiøst, idet der kun var tre lande, der mente, at

målsætningerne var alt for høje. Når ministeren sagde, at mange lande ville rulle med øj-

nene, stemte det altså ikke. Jens Joel havde nævnt de væsentlige samfundsmæssige ge-

vinster, hvis man løftede EU til 65 pct. genanvendelse. Han kunne ikke huske tallene, men

der var væsentlige samfundsmæssige gevinster både på erhvervssiden og for husholdnin-

gerne. Kunne ministeren sige noget om, hvad det ville betyde for erhvervslivet og hushold-

ninger, hvis man endte på kompromisforslaget på 60 pct., som regeringen lagde op til?

788

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

Christian Poll

henviste til, at ministeren sagde, at oppositionen skulle glæde sig over må-

lene for deponering og emballage. Holger K. Nielsen havde formuleret det godt: Man talte

ikke om, hvad EU endte med, men om den attitude, som Danmark gik til forhandlingerne

med. Som foregangsland er det vigtigt også at gå til forhandlingerne med en foregangspo-

sition. Regeringen ville gerne lægge sig i den lave ende med 60-65 pct., og han ville gerne

have nogle tal på, hvad det ville betyde. Deponering var man allerede i hus med i Danmark,

emballage var man også langt med, og når man gerne ville have pant med ind, skyldtes

det det velfungerende pantsystem, som man gerne ville have til at tælle med i opgørelsen.

Det vigtige i forhandlingerne var ikke, hvor langt Danmark var kommet, men hvad Danmark

ville bidrage med at rykke på. Der var bl.a. sydeuropæiske lande, der skulle rykke på at

komme væk fra deponering, og Danmark skulle rykke på at komme væk fra forbrænding.

Den procentdel genanvendelse i forskel, som ministeren mente var så lille, at den bare

udgjorde et lille hjørne af genanvendelse, handlede i virkeligheden om meget store mæng-

der. Hvis man fik et tal på forskellen i tons affald pr. år, hvis man f.eks. gik fra 60 pct. til 70

pct. genanvendelse, ville man nok blive overrasket over, hvor mange tusind tons der var

tale om. Hvis Danmark kom hjem og havde været ambitiøs i nogle forhandlinger og EU var

landet på niveau et sted i midten, var det så regeringens tanke, at man ville man sætte

mere ambitiøse nationale mål, for regeringen ville jo gerne være ambitiøs? Som respons

på Jan E. Jørgensens udtalelse sagde han, at han ikke havde planer om at lukke ned for

affaldsforbrændingen i Danmark, men mente, at man i løbet af en kort årrække skulle ned

på 10-15 procents kapacitet af det, man havde i dag. Det var et stort skridt nedad, men der

ville stadig være brug for at forbrænde forskellige affaldsfraktioner som f.eks. hospitalsaf-

fald.

Erling Bonnesen

ville gerne have et faktatjek på debatten, for det lød mere som en fiske-

riauktion, hvor det gjaldt om at sige det højeste tal. Kunne ministeren sige, hvor man lå i

dag? Det kunne lyde, som om man allerede lå på et niveau for genanvendelse på 60 pct.,

men han havde en idé om, at det lå på noget med et firetal foran. Selv hvis man i EU

landede på 60 pct., ville det kræve noget af Danmark. Var det ikke godt at få fokus på, hvad

det ville kræve af den danske affaldshåndtering, og på, hvad man ellers skulle tage af

initiativer?

Jens Joel

kunne berolige Erling Bonnesen med, at ministeren allerede har fremlagt tallene

en gang og ikke behøvede bruge tid på det. Til gengæld sagde Erling Bonnsen det interes-

sante, at det kunne være, det også ville stille krav til Danmark. Ministeren påstod, at det

handlede om, at man skulle nå et kompromis i EU, men man fik mere og mere indtryk af,

at det handlede om, at man ikke havde lyst til at gøre noget i Danmark. Det var en dårlig

strategi. Hvis man fik EU med på den ambitiøs målsætning, ville det være godt for det

danske erhvervsliv og for antallet af arbejdspladser. Man skulle ikke vælge at gå med i et

kompromis. Ministeren gav indtryk af, at udvalgets medlemmer af oppositionen var nogle

lallende amatører, der ikke vidste noget om forhandlingsspil, men Jens Joel mente, at man

undergravede sin forhandlingsposition, hvis man i forvejen lagde sig ned. Det handlede

om, hvad man ville, og om, hvad man var villig til at gå med til. Han kunne ikke finde ud af,

om ministeren mente, at de 60 pct. var det eneste, man kunne få igennem i EU, eller om

789

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

de 60 pct. i virkeligheden var udtryk for, hvad man troede på for Danmark. Han ville gerne

have en kommentar til den samfundsmæssige gevinst.

Kirsten Brosbøl

gjorde Erling Bonnesen opmærksom på, at tallene fandtes sort på hvidt

fra DTU, og at de viste, at et højere bud var helt realistisk. Det stod endda beskrevet, hvad

de eksisterende og planlagte tiltag var. Syntes ministeren, at det ville være utrolig ubeha-

geligt, hvis andre lande rullede med øjnene, fordi Danmark var ambitiøs? Mente han ikke,

at det en gang imellem kunne flytte noget, når Danmark som foregangsland på det grønne

område kom til EU med ambitiøse målsætninger, selv om de andre lande rullede med øj-

nene? Det var ærgerligt med en minister, der ikke var frisk på at prøve at være foregangs-

land, selv om andre måtte finde det naivt.

Når ministeren ikke ville referere fra sin dialog med Kommissionen, var det jo godt, at Kom-

missionen selv ville. I landerapporten stod der, at man var i gang med at undersøge, om

landbrugspakken overholder EU-direktiverne. Kunne ministeren ikke bare bekræfte det?

Her havde man sort på hvidt, at det også handlede om Danmarks direktivforpligtelser, som

hun kunne forstå ministeren var optaget af

–

og ikke så meget af, hvordan man kunne blive

bedre til at opfylde målsætningerne inden for både luft og natur og landbrug. Ministeren

mente, at det realistisk med et kompromis på 60 pct., men mente han seriøst, at hvis Dan-

mark stod sammen med de fem mere ambitiøse lande, ville det mindske muligheden for at

finde et kompromis? Man kunne fra dansk side have vendt det om og sagt, at man i ud-

gangspunktet holdt på et genanvendelsesmål på 65 pct., men at man ikke ville stemme

imod, hvis det blev på 60 pct.

–

og på den måde stadig havde fået et kompromis.

Miljø- og fødevareministeren

gentog, at han ikke ville referere fra sin dialog med Kom-

missionen. Folk må selv om, om de ruller med øjnene, men han kunne konstatere, at den

forhandlingsposition, som Danmark havde fastlagt, var den, som man orienterede sig imod.

Det var stærkt tilfredsstillende, for det viste, at det var det rigtige sted at stå. Ministeren

syntes, at det var helt utroligt, at han skulle høre på en masse snak om de 5 pct., når man

tænkte på, hvor ambitiøst det var. Man skulle ned på 10 pct. deponi, og emballagemålet

var på 75 pct., og så ville et parti som Socialdemokratiet råbe op for 5 pct. inden for gen-

anvendelse og ikke støtte forhandlingsoplægget. Det var helt vildt, når man tænkte på, at

det var en miljøpolitik, der skulle gavne 550 millioner europæere. Ministeren var glad for,

at Erling Bonnesens bemærkning, for den ledte over i hans svar til Jens Joel. Siden 2000

havde man flyttet sig mere end 1 pct. årligt, dvs. at endte man nu på et kompromis på 60

pct., var man faktisk mere ambitiøs end det, der havde været tilfældet indtil nu. At der skulle

være tale om en uambitiøs tilgang fra Kommissionens side, hørte ingen steder hjemme, og

ministeren ærgrede sig over det skuespil, man skulle igennem. Forslaget kunne være gået

let igennem, og oppositionen kunne have rost, at Danmark virkelig gør en stor indsats for

at sikre mindre deponi og mere emballagegenanvendelse og for det samlede genanven-

delsesmål.

Til Jens Joel sagde ministeren, at han ikke kunne drømme om at betragte ham som en

lallende amatør, men at han havde stor respekt for samtlige folketingsmedlemmer og deres

arbejdsindsats. Christian Poll havde ret i, at det blev vendt på hovedet, men at det var af

oppositionen, der mente, at regeringen var for uambitiøs i sine forhandlinger, hvor det, der

790

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

i virkeligheden gjorde sig gældende, var, at regeringen arbejdede på en ambitiøs og reali-

stisk måde. Det var også derfor, at Danmark havde vist vejen.

Ministeren ville afholde sig fra at spekulere i, om man ville gøre noget som en konsekvens

af det, der kom til at blive EU-målet. Christian Rabjerg Madsen havde ret i, at det var ma-

tematisk uambitiøst, men det var til gengæld politisk ambitiøst, og ministeren var jo politi-

ker. Hvad ville man ikke tabe inden for teknologiseksport, grønne arbejdspladser og miljøet,

hvis ikke man indgik et kompromis. Han ville virkelig være ked af, at EU-dagsordenen skulle

falde sammen på hans vagt, og han var derfor godt tilfreds med, at der så ud til at tegne

sig et flertal for mandatet. Han håbede, at Socialdemokraterne også ville tilslutte sig.

Erling Bonnesen

sagde, at han som Venstremand var glad for at konstatere, at man fra

regeringens side var mere ambitiøs end Socialdemokraterne. Det var også dejligt at kon-

statere, at Dansk Folkeparti var hurtig på aftrækkeren og i starten af mødet havde meddelt,

at de støttede forhandlingsoplægget. Han håbede, at Socialdemokratiet også ville ende

med det

–

eller skulle man for første gang se nogle store brudlinjer i forbrødringen mellem

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti?

Jens Joel

ville tro, at det var godt for regeringens samarbejde med sit parlamentariske

grundlag, hvis det var en sag, hvor de stod sammen

–

så denne måtte de måske få lov til

at få. Ministeren havde stadig ikke sagt noget om de samfundsøkonomiske effekter. Jens

Joel ville ikke længere havde svar, der gik på, at Erling Bonnesen og ministeren bekræftede

hinanden i, at Socialdemokraterne var uambitiøse. Var det ikke rigtigt, at der var samfunds-

økonomiske gevinster at hente ved at være ambitiøs?

Christian Rabjerg Madsen

sagde, at det ikke gav mening at tale om politisk naivisme. Det

var jo bemærkelsesværdigt, at der var flere lande, der syntes, at kompromisforslaget var

uambitiøst, end lande, der mente, at det var for højt. Derfor burde Danmark som grønt

foregangsland placere sig i gruppen af de lande, der forsøgte at trække EU i den rigtige

retning. Det ville være godt for miljøet og for danske, grønne arbejdspladser. Gjorde det

ikke indtryk at læse Dansk Erhvervsavis fra dagen tidligere, hvor man klart fremlagde, at

Danmark halter efter på genanvendelsen? Samme melding kunne man få masser af steder

i erhvervslivet. Det var vigtigt for Danmark at gå foran på genanvendelse og på den grønne

omstilling, for mange grønne arbejdspladser beroede på det.

Christian Poll

henviste til, at ministeren havde sagt, at man skulle glæde sig over, at man

fik skruet ned for deponeringen og op for genanvendelsen. Han havde bemærket, at der

manglede et lag i affaldshierakiet, nemlig forbrændingen. Skulle der skures op eller ned for

forbrændingsandelen, og det ville være glædeligt, hvis man også fik skruet ned for den?

Miljø- og fødevareministeren

svarede Christian Poll, at det måtte han spørge energi,-

forsynings- og klimaministeren om, for det hørte under hans ressort. Han beklagede, at

han ikke havde svaret på spørgsmålet om de samfundsøkonomiske gevinster, og mente,

at svaret kunne være stof til eftertanke. Den samfundsøkonomiske gevinst ville falde med

791

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

fra 80 mio. kr. til 20 mio. kr., hvis man gik op på en genanvendelse på 65 pct. Det skyldtes,

at man så skulle have fat i hele bioområdet. Derfor var der ikke nogen økonomisk gevinst.

Christian Poll

sagde, at ministeren nu godt nok henviste til energi,- forsynings- og klima-

ministeren, men at han gerne ville have ham til at bekræfte, at affaldshierakiet var et af de

grundlæggende begreber, som møder almindelig anerkendelse, når man talte om affald.

Det var det, som hele affaldsdirektivet byggede på. Var det ikke positivt at flytte sig op i

affaldshierakiet? Ikke bare fra deponi til genanvendelse, men også fra forbrænding til gen-

anvendelse. Var det ikke positivt, hvis man fik mindre forbrænding og mere genanven-

delse?

Jens Joel

bemærkede, at en reduktion bl.a. handlede om øgede udgifter til biogas, hvis

man flytter fra forbrænding til biogasanvendelse. Man fik indtryk af, at regeringen ikke helt

talte sammen, for energi,- forsynings,- og klimaministeren havde sagt, at biogasstøtten

skulle sættes ned. Kunne ministeren bekræfte, at når han sagde, at den samfundsøkono-

miske nytteværdi, som Jens Joel havde henvist til, blev ædt op, så var det med udgangs-

punkt i biogasstøtten

–

den som klimaministeren allerede havde sagt skulle sættes ned.

Det var måske ikke verdens bedste forsvar.

Christian Rabjerg Madsen

sagde, at det var objektivt uambitiøst at gå efter 60 pct., når

Kommissionen og Parlamentet lå på 65 pct. og 70 pct. Ministeren havde sagt, at det var

politisk umuligt at hæve fra 60 pct. Det var forkert, for fakta var, at der var flere EU-lande

der fandt kompromisforslaget for uambitiøst, end lande, der syntes det var for højt. Så ville

man undgå at opleve, at andre lande rullede med øjnene, skulle man være ambitiøs også

her. Det var lige så objektivt som det med matematik. Dansk Erhverv sagde, at genanven-

delsen haltede efter, og erhvervslivet påpegede som sagt, at det var vigtigt at gå forrest i

den grønne omstilling. Han forstod ikke, hvorfor det ikke gjorde indtryk på ministeren, at

der var at behov for at være erhvervsvenlig blev understreget fra flere andre sider.

Miljø- og fødevareministeren

bekræftede over Christian Polls bemærkning om affalds-

hierakiet, og at det var positivt at gå fra forbrænding til genanvendelse. Det svarede til det,

som Christian Rabjerg Madsen adresserede i forhold til erhvervslivets efterspørgsel. Det

var derfor også regeringens eget forslag i forsyningsstrategien at konkurrenceudsættelse

af det forbrændingsegnede og genanvendelige affald ville føre til øget genanvendelse. Det

var fordi, man syntes, det var positivt, og fordi man også kunne se, at der var en business-

case i det, samtidig med at man tog godt hånd om miljøet. Ministeren ville ikke kommentere

på den dialog, der måtte have været med miljøministeren.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Socialdemokratiet, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og De Radi-

kale havde ytret sig imod det. De Radikale havde meddelt deres indstilling forud for mødet.

792

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 500: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/2-17

25. Europaudvalgsmøde 24/2 2017

b) Ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald

KOM (2015) 0594

Rådsmøde 3522

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

EU-note (15)

–

E 17 (EU-note af 10/12-15 om pakken om cirkulær økonomi)

EUU alm. del (15)

–

bilag 461 (udvalgsmødereferat side 580, senest

behandlet i EUU 26/2-16)

Se ovenfor. Punkterne blev diskuteret under et.

c) Ændring af direktiv 94/62/EC om emballage og emballageaffald

KOM (2015) 0596

Rådsmøde 3522

–

bilag 1 (samlenotat side 46)

KOM (2015) 0595

–

bilag 10 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse

vedr. to forslag om cirkulær økonomi (affald))

KOM (2015) 0596

–

bilag 5 (Folketingets politiske udtalelse til Kommissionen

om to forslag til direktiver om cirkulær økonomi)

EU-note (15)

–

E 17 (EU-note af 10/12-15 om pakken om cirkulær økonomi)

EUU alm. del (15)

–

bilag 461 (udvalgsmødereferat side 580, senest

behandlet i EUU 26/2-16)

Se ovenfor. Punkterne blev diskuteret under et.

d) Ændring af direktiv 2000/53/EC om udrangerede køretøjer, direktiv 2006/66/EC

om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og

direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

KOM (2015) 0593

Rådsmøde 3522

–

bilag 1 (samlenotat side 54)

EU-note (15)

–

E 17 (EU-note af 10/12-15 om pakken om cirkulær økonomi)

EUU alm. del (15)

–

bilag 461 (udvalgsmødereferat side 580, senest

behandlet i EUU 26/2-16)

Se ovenfor. Punkterne blev diskuteret under et.

5. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.45

793