Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 513
Offentligt
1736504_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
24. marts 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-668/15
Titel og kort sagsresumé
Jyske Finans
1. Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på
grund af etnisk oprindelse i artikel 2, stk. 2, litra a), i
Rådets direktiv nr. 2000/43/EF om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af alle, uanset race eller
etnisk oprindelse fortolkes således, at det er til hinder
for en praksis som den i den foreliggende sag,
hvorefter personer, der er født uden for Norden, en
medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein,
behandles ringere end personer, der er født i Norden,
en medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein i en
tilsvarende situation?2. Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende, udgør en sådan praksis – med
mindre den er objektivt begrundet i et legitimt mål,
og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og
nødvendige - da indirekte forskelsbehandling på
grund af etnisk oprindelse som fastsat i artikel 2, stk.
2, litra b), i Rådets direktiv nr. 2000/43/EF? 3.
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,
vil en sådan praksis principielt kunne retfærdiggøres
som et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til
varetagelse af det skærpede kundelegitimationskrav,
som er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2005/60/EF af26. oktober 2005
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Beskæftigelsesministe-
riet
Erhvervsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Forbrugerombuds-
manden
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Vestre Landsret
Processkridt
Dom
Dato
06.04.17
1
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0002.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-72/15
Titel og kort sagsresumé
Rosneft
1) Har Domstolen særligt henset til artikel 19, stk. 1,
TEU, artikel 24 TEU, artikel 40 TEU, artikel 47 [i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder] og artikel 275, stk. 2, TEUF kompetence
til at træffe en præjudiciel afgørelse i henhold til
artikel 267 TEUF om gyldigheden af artikel l, stk. 2,
litra b)-d), artikel 1, stk. 3, artikel 4, artikel 4a og
artikel 7 i samt bilag III til afgørelsen?
El-Qaddafi mod Rådet
På Rådets afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive
foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen,
som ændret ved Rådets afgørelse 2014/380/FUSP af
23. juni 2014, annulleres helt eller delvist, for så vidt
som den vedrører sagsøgeren. 1.12.2014 DA Den
Europæiske Unions Tidende C 431/31 Rådets
forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011, som
gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning
(EU) nr. 689/2014 af 23. juni 2014 om
gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU)
nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på
baggrund af situationen i Libyen, annulleres helt eller
delvist, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.
Deutsche Telekom mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse af 17. februar
2015 vedrørende sagsøgerens begæring om aktindsigt
i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (sag
GESTDEM 2014/4555) erklæres ugyldig.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Tekdemir
1) Er målsætningen om en effektiv styring af
migrationsstrømme et tvingende alment hensyn, som
er egnet til at nægte en på Forbundsrepublikkens
område født tyrkisk statsborger dispensation fra
kravet om opholdstilladelse, som han ville være
berettiget til på grundlag af standstillklausulen i artikel
13 i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr.
1/80 af 19. september 1980 om udvikling af
associeringen? 2) Såfremt Den Europæiske Unions
Domstol besvarer dette spørgsmål bekræftende:
Hvilke kvalitative krav skal der stilles til et »tvingende
alment hensyn« for så vidt angår målsætningen om en
effektiv styring af migrationsstrømme?
Nederlandene mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse
(EU) 2015/1119 annulleres: — For så vidt den
vedrører den finansielle korrektion på 336 064,53
EUR (2009), 403 863,66 EUR (2010) og 230 786,49
Interessant
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Energistyrelsen
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Processkridt
Dom
Dato
28.03.17
T-681/14
Udenrigsministeriet
Dom
28.03.17
T-210/15
Udenrigsministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
28.03.17
C-652/15
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
28.03.17
T-501/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
29.03.17
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0003.png
EUR (2011), som Kommissionen har foretaget for
lempelser i anvendelsen af sanktionssystemet. — For
så vidt den vedrører den finansielle korrektion, der
blev foretaget i forbindelse med den ufuldstændige
kontrol af tre forvaltningskrav vedrørende 2009 (1
597 182 EUR, 15,53 EUR og 358,20 EUR), af fire
forvaltningskrav vedrørende 2010 (1 630 540,68 EUR
og 6 520,50 EUR) og af fire forvaltningskrav
vedrørende 2011 (1 631 326,51 EUR), idet
Kommissionen med urette fandt, at Nederlandene
havde tilsidesat det lovbestemte forvaltningskrav 8.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
C-126/16
Federatie Nederlandse Vakvereniging e.a.
1. Er den nederlandske konkursbehandling i tilfælde
af overdragelse af den konkursramte virksomhed,
hvor der forud for konkursen er gennemført en af
retten kontrolleret pre-pack-procedure, der
udtrykkeligt har til formål at videreføre (dele af)
virksomheden, i overensstemmelse med formålet
med og rækkevidden af direktiv 2001/23/EF, og er
artikel 7:666, stk. 1, litra a), i Burgerlijk Wetboek (den
borgerlige lovbog, herefter »BW«) set i dette lys
(stadig) i overensstemmelse med direktivet? 2. Finder
direktiv 2001/23/EF anvendelse i det tilfælde, hvor
en af retten udpeget såkaldt »påtænkt kurator«
(»beoogd curator«) allerede før konkursen sætter sig
ind i skyldnerens situation og undersøger
mulighederne for, at en tredjemand genstarter
virksomhedens aktiviteter, og endvidere træffer
forberedelse til handlinger, der skal foretages kort
efter konkursen for at sikre genstarten ved hjælp af en
overdragelse af aktiver, hvorved skyldnerens
virksomhed eller en del heraf på konkursens dato
eller kort derefter overdrages, og aktiviteterne
(næsten) uden afbrydelse fortsættes helt eller delvist?
3. Har det herved nogen betydning, om
virksomhedens videreførelse er det primære formål
med den nævnte pre-pack-procedure, eller om den
påtænkte kurators formål med denne pre-pack-
procedure og salg af aktiverne i form af en »going
concern« direkte efter konkursen primært er at opnå
en maksimering afprovenuet til alle kreditorer, eller at
der inden for rammerne af pre-packproceduren før
konkursen opnås enighed om overdragelse af
aktiverne (videreførelse af virksomheden), og dennes
udførelse formaliseres og/eller gennemføres efter
konkursen? Og hvorledes skal dette bedømmes, hvis
såvel virksomhedens videreførelse som
provenumaksimering tilstræbes? 4. Bestemmes
tidpunktet for virksomhedens overførsel med henblik
på anvendelsen af direktiv 2001/23/EF og den herpå
beroende artikel 7:662 ff. i BW inden for rammerne
af en pre-pack-procedure forud for virksomhedens
konkurs af den før konkursen tilvejebragte faktiske
enighed om virksomhedens overdragelse, eller
afhænger dette tidspunkt af, hvornår egenskaben af
indehaver, der driver den pågældende enhed, faktisk
Justitsministeriet
GA
29.03.17
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0004.png
overgår fra overdrageren til erhververen?
T-112/15
Den Hellenske Republik mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse
af 19. december 2014 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne
har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL),
Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 10135)
(EUT L 369, s. 71) annulleres, for så vidt som den
udelukker visse udgifter afholdt inden for sektoren
for arealstøtte i ansøgningsåret 2008, svarende til: a)
10 % af de samlede udgifter, som blev afholdt til
støtten til græsning, b) 5 % af de samlede udgifter,
som blev afholdt til den supplerende koblede støtte,
og c) 5 % af de samlede udgifter, som blev afholdt
inden for sektoren for udvikling af landdistrikterne
udelukkes fra EU-finansiering.
Europa-Kommissionen mod Den Hellenske
Republik
Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1
og 3, i direktiv 91/ 271/EØF om rensning af
byspildevand (1). Den Hellenske Republik tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Fidenato
a) Er Kommissionen i henhold til [artikel] 54, stk. 1, i
[forordning] nr. 178/2002 forpligtet til iværksættelse
af beredskabsforanstaltninger efter procedurerne i
[artikel] 53 i [forordning] nr. 178/2002, såfremt en
medlemsstat anmoder herom, selv om
Kommissionen vurderer, at der med hensyn til
bestemte fødevarer og foderstoffer ikke foreligger en
alvorlig og åbenbar risiko for menneskers sundhed,
dyresundheden eller miljøet? b) Har den anmodende
medlemsstat beføjelse til at vedtage midlertidige
beskyttelsesforanstaltninger efter procedurerne i
[artikel 53] i [forordning] nr. 178/2002, såfremt
Kommissionen meddeler medlemsstaten om sin
modsatte vurdering af medlemsstatens anmodning,
idet denne vurdering rent konceptuelt er hinder for,
at der skulle være behov for iværksættelse af
beredskabsforanstaltninger, og Kommissionen derfor
ikke iværksætter de af medlemsstaten krævede
beredskabsforanstaltninger i henhold til [artikel] 34 i
[forordning] nr. 1829/2003? c) Kan overvejelser med
relation til forsigtighedsprincippet, som ikke vedrører
parametre om alvorlig og åbenbar risiko for
menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet
ved brug af en fødevare eller et foderstof, begrunde
en medlemsstats iværksættelse af midlertidige
beskyttelsesforanstaltninger i henhold til [artikel] 34 i
[forordning] EF nr. 1829/2003? d) Kan den
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
30.03.17
C-320/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
30.03.17
C-111/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
30.03.17
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0005.png
anmodende medlemsstat opretholde gyldigheden af
nationale midlertidige beskyttelsesforanstaltninger
og/eller forny gyldigheden heraf efter udløbet af den
midlertidige periode, for hvilken foranstaltningerne er
blevet iværksat, såfremt det er utvetydigt og åbenbart,
at Europa-Kommissionen har vurderet, at de
materielle betingelser for iværksættelse af
beredskabsforanstaltninger for en fødevare eller et
foderstof ikke foreligger, hvilket efterfølgende er
blevet bekræftet af en videnskabelig udtalelse fra
EFSA, og disse vurderinger er blevet fremsendt
skriftligt til medlemsstaten?
Forenede
sager C-
196/16 og
C-197/16
Comune di Corridonia m.fl.
Sagen vedrører: Henset til bestemmelserne i artikel
191 TEUF og artikel 2 i direktiv 2011/92/EU, kan
iværksættelse af en screening med henblik på
afgørelsen af, om der skal foretages en vurdering af
indvirkningerne på miljøet (og en eventuel
gennemførelse af en sådan undersøgelse) efter
anlægget er blevet opført, anses for forenelig med
EU-retten, når en national retsinstans har annulleret
tilladelsen med henvisning til, at projektet ikke har
været genstand for en screening med henblik på
afgørelsen af, om der skulle foretages en vurdering af
indvirkningerne på miljøet, idet [org. s. 16]
bestemmelser i national ret, der var i strid med EU-
retten, fastslog, at det var ufornødent at foretage en
sådan screening?
VG Čistoća
Hvordan skal taksten for indsamling og transport af
husholdningsaffald beregnes i henhold til EUretten?
Hvordan betaler [EU-]borgerne fakturaerne for
indsamling og transport af kommunalt affald, dvs.
betaler de for indsamlingen og transporten af
husholdningsaffald i forhold til rumfanget af tomme
affaldsspande og containere eller i forhold til
rumfanget af det indsamlede affald, og skal der
medtages andre poster ved beregningen af denne
takst?
Tyskland mod Kommissionen
Påstande: — Artikel 1 i og bilaget til Europa-
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2015/2098 af 13. november 2015 om udelukkelse fra
EU-finansiering af visse udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af
Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres,
for så vidt som de af Forbundsrepublikken Tysklands
kompetente betalingsorganer udbetalte beløb på i alt
7 719 920,30 EUR, der skal finansieres af ELFUL,
udelukkes fra EU-finansiering.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Fahimian
1a. Skal artikel 6, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
30.03.17
C-335/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
30.03.17
T-28/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
03.04.17
C-544/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
04.04.17
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0006.png
2004/114/EF af 13. december 2004 om
betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og
ophold med henblik på studier, elevudveksling,
ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste
fortolkes således, at de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne ved undersøgelsen af, om en
tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med
henblik på de i direktivets artikel 7-11 nævnte formål,
betragtes som en trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed, råder over en skønsmargin,
som danner grundlag for, at myndighedernes
vurdering kun i begrænset omfang er underlagt en
retslig efterprøvelse? 1b. Såfremt spørgsmål 1a
besvares bekræftende: Hvilke retlige grænser er
medlemsstaternes kompetente myndigheder underlagt
ved vurderingen af, om en tredjelandsstatsborger, der
ansøger om indrejse med henblik på de formål, der er
nævnt i artikel 7-11 i Rådets direktiv 2004/114/EF af
13. december 2004 om betingelserne for
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med
henblik på studier, elevudveksling, ulønnet
erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, skal
betragtes som en trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed, især med henblik på de
faktiske omstændigheder, der skal lægges til grund for
vurderingen, og bedømmelsen af disse? 2. Uafhængigt
af besvarelsen af spørgsmål 1a og 1b: Skal artikel 6,
stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13.
december 2004 om betingelserne for
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med
henblik på studier, elevudveksling, ulønnet
erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, fortolkes
således, at medlemsstaterne ifølge denne er beføjet til
under faktiske omstændigheder som i den
foreliggende sag, hvor en tredjelandsstatsborger fra
Iran, der har erhvervet sin kandidatgrad i Iran på
Sharif University of Technology (Teheran), som er
specialiseret i teknik, ingeniørvidenskaber og fysik,
ønsker at indrejse med henblik på at blive optaget på
et ph.d.studium på området for
ITsikkerhedsforskning i projektet »Pålidelige
indlejrede og mobile systemer«, navnlig udvikling af
effektive beskyttelsesmekanismer til smartphones, at
nægte den pågældende indrejse på deres område med
henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at de
kompetencer, der opnås i forbindelse med
forskningsprojektet, kan blive misbrugt i Iran, f.eks.
til fremskaffelse af fortrolige informationer i vestlige
lande, med henblik på intern undertrykkelse eller
generelt i forbindelse med krænkelse af
menneskerettigheder?
C-298/15
Borta
1. Skal bestemmelserne i artikel 37, 38, 53 og 54 i
direktiv 2004/17 forstås og fortolkes, enten samlet
eller hver for sig (dog ikke begrænset til disse
bestemmelser) således, at: (a) de er til hinder for en
national regel, hvorefter hovedentreprisen som
identificeret af den ordregivende myndighed i et
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
05.04.17
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0007.png
tilfælde, hvor underentreprenører har fået til opgave
at udføre en bygge- og anlægskontrakt, skal udføres af
leverandøren? (b) de er til hinder for en ordning, der
er fastsat i udbudsdokumenterne, hvor leverandørers
faglige kapacitet kumuleres, således som specificeret
af den ordregivende myndighed i de omtvistede
udbudsbetingelser, der kræver, at den del, som udgør
den relevante økonomiske aktørs (partner i en fælles
aktivitet) faglige kapacitet, skal svare til den del af den
specifikke entreprise, som denne faktisk skal udføre i
henhold til den offentlige indkøbskontrakt?
C-391/15
Marina del Mediterráneo e.a.
Skal artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i direktiv
89/665 fortolkes således, at de henset til princippet
om loyalt samarbejde og princippet om direktivers
effektive virkning er til hinder for en national
lovgivning som den, der udgøres af artikel 310, stk. 2,
i [org. s. 13] Ley 30/2007, de 30 de octubre, de
Contratos del Sector Público (nu artikel 40, stk. 2, i
RDLeg 3/2011, que aprueba el texto refundido de la
Ley de Contratos del Sector Público), for så vidt som
det følger af nævnte bestemmelse, at den
ordregivende myndigheds forberedende akter, som
f.eks. beslutningen om at tillade et bud fra en
tilbudsgiver, som foreholdes ikke at opfylde de
bestemmelser om bevis for teknisk og økonomisk
solvens, der er fastsat i national ret og i EU-retten,
ikke kan anfægtes under den særlige klageprocedure
inden for indgåelse af kontrakter?
Carl Schlyter mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den
16. april 2015 i sag T-402/12, Carl Schlyter mod
Kommissionen, hvorved Retten annullerede Europa-
Kommissionens afgørelse af 27. juni 2012 om afslag i
status quo-perioden på aktindsigt i Kommissionens
udførlige udtalelse om et udkast til opgørelse om
indholdet af og kravene vedrørende forelæggelse af
den årlige indberetning af nanopartikelstoffer
(2011/673/F), som de franske myndigheder havde
meddelt Kommissionen i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (1) af 22.
juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af
20. juli 1998, ophæves. Sagen hjemvises til Retten.
De indstævnte tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Asociación Profesional Elite Taxi
1) For så vidt som artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked
udelukker transportvirksomhed fra sit
anvendelsesområde, skal den formidlingsvirksomhed,
som sagsøgte udøver med gevinst for øje, og som
består i administrering af elektroniske midler – en
grænseflade og en softwareapplikation til
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
05.04.17
C-331/15 P
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
06.04.17
C-434/15
Justitsministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
GA
06.04.17
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0008.png
»smartphones og en teknologiplatform« efter
sagsøgtes eget udsagn – hvorved indehaveren af et
køretøj og den person, der har behov for at foretage
en køretur i en by, sættes i forbindelse med hinanden,
da anses for alene at være transportvirksomhed, eller
skal den anses for at være en elektronisk
formidlingsydelse eller en
informationssamfundsydelse, som defineret i artikel
1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter og om reglerne for
informationssamfundstjenester? 2) Skal denne
virksomhed, alt efter hvilken retlig karakter, den
antages at have, anses for delvist at være en
informationssamfundstjeneste, og, såfremt dette er
tilfældet, er den elektroniske formidlingsydelse
omfattet af princippet om fri udveksling af
tjenesteydelser i artikel 56 TEUF, i direktiv
2006/123/EF og i direktiv 2000/31/EF? 3) Såfremt
den tjenesteydelse, som Uber Systems Spain, S.L.,
leverer, ikke anses for at være en transportydelse, og
den derfor anses for at være omfattet af de tilfælde,
der er beskyttet i direktiv 2006/123/EF, er artikel 15 i
Ley de Competencia Desleal, der vedrører
tilsidesættelse af regler om konkurrencevirksomhed,
da uforenelig med direktiv 2006/123/EF, nærmere
bestemt artikel 9 om etableringsfrihed og
tilladelsesordninger, når der henvises til nationale love
eller retsregler uden hensyntagen til, at reglerne for
opnåelse af licenser eller tilladelser ikke må være
restriktive eller uforholdsmæssige, dvs. at de ikke på
ubehørig vis må være til hinder for princippet om
etableringsfrihed? 4) Såfremt det fastslås, at direktiv
2000/31/EF finder anvendelse på den tjenesteydelse,
som Uber Systems Spain, S.L., leverer, udgør en
medlemsstats restriktioner [hvad angår] fri udveksling
af den elektroniske formidlingsydelse fra en anden
medlemsstat, enten i form af, at levering af
tjenesteydelsen er underlagt en tilladelse eller licens,
eller i form af en retskendelse med påbud om ophør
med levering af den elektroniske formidlingsydelse i
henhold til nationale regler om illoyal konkurrence,
da gyldige foranstaltninger til fravigelse af artikel 3,
stk. 2, idet de opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 4,
i direktiv 2000/31/EF?
C-531/15
Otero Ramos
Sagen vedrører: Første spørgsmål: Finder reglerne om
bevisbyrde i artikel 19 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om
gennemførelse a princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) anvendelse
på risikosituationen under amning som omhandlet i
artikel 26, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, i lov om
forebyggelse af arbejdsrisici, som er en spansk regel,
der gennemfører artikel 5, stk. 3, i Rådets direktiv
92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
06.04.17
8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0009.png
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og
sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er
gravide, som lige har født, eller som ammer?
C-671/15
APVE e.a
1) Kan aftaler, vedtagelser eller former for praksis
inden for producentorganisationer, sammenslutninger
af producentorganisationer og faglige organisationer,
som ville kunne kvalificeres som
konkurrencebegrænsende i forhold til artikel 101
TEUF, falde uden for det i denne artikel fastsatte
forbud på grund af det forhold alene, at de kan
henføres til de opgaver, der inden for rammerne af
den fælles markedsordning er overdraget til disse
organisationer, og det på trods af, at de ikke henhører
under nogen af de generelle undtagelser, der blev
fastsat først i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 26 af 4.
april 1962, siden i artikel 2 i forordning (EF) nr.
1184/2006 af 24. juli 2006 og endelig i artikel 176 i
forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007?
2) I bekræftende fald, skal artikel 11, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 2200/96, artikel 3, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 1182/2007 og artikel 122, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 1234/2007 – som blandt de
målsætninger, der er tillagt producentorganisationerne
og deres sammenslutninger, fastsætter målsætningen
om at regulere produktionspriserne og målsætningen
om at tilpasse produktionen efter efterspørgslen,
navnlig hvad angår mængde – da fortolkes således, at
de former for praksis, der vedrører kollektiv
fastsættelse af en minimumspris, samordning af de
mængder, der bringes i omsætning på markedet, eller
udveksling af strategiske oplysninger, og som
gennemføres af disse organisationer eller deres
sammenslutninger, falder uden for forbuddet mod
konkurrencebegrænsende karteller, for så vidt som de
tilsigter at opfylde disse målsætninger?
Europa-Kommissionen mod
Forbundsrepublikken Tyskland
Påstande: — Forbundsrepublikken Tyskland har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk.
3, artikel 6, 7 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/65/EF (1) af 26. oktober 2005 om
bedre havnesikring, idet den for så vidt angår samtlige
havne i Nordrhein-Westfalen har undladt at sikre, at
havneafgrænsningerne fastlægges, at der udføres
havnesårbarhedsvurderinger og foretages
godkendelse af havnesikringsplaner, og at der
udpeges en havnesikringsofficer.
— Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Hälvä e.a.
Skal artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
fortolkes således, at dens anvendelsesområde kan
omfatte et arbejde som det ovenfor beskrevne i et
børnehus, hvori arbejdstageren fungerer som afløser
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
06.04.17
C-58/16
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
06.04.17
C-175/16
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
06.04.17
9
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0010.png
for erstatningsforældre til børn, der er i det offentliges
varetægt, på erstatningsforældrenes fridage, i disse
perioder bor sammen med [org. s. 21] børnene under
familielignende forhold og i disse perioder
selvstændigt sørger for børnenes og familiens behov
på samme måde, som forældre generelt gør?
C-177/16
Autortiesību un komunicēšanās konsultāciju
aģentūra/Latvijas Autoru apvienība
1) Finder artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse i
en tvist vedrørende de takster, som er fastsat af en
national forvaltningsorganisation for
ophavsrettigheder, hvis den pågældende organisation
ligeledes opkræver vederlag for udenlandske
ophavsmænds værker, og hvis de af organisationen
fastsatte takster kan modvirke anvendelsen af disse
værker i den omhandlede medlemsstat? 2) Med
henblik på fastlæggelse af begrebet urimelige priser i
artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde på området for
forvaltning af ophavsrettigheder og beslægtede
rettigheder, er det da formålstjenligt og tilstrækkeligt
at foretage en sammenligning mellem priserne
(taksterne) på det pågældende marked og priserne
(taksterne) på beslægtede markeder, og i så fald i
hvilke tilfælde? 3) Med henblik på fastlæggelse af
begrebet urimelige priser i artikel 102, [stk. 2,] litra a),
i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på området for forvaltning af
ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder, er det da
formålstjenligt og tilstrækkeligt at anvende det af
bruttonationalproduktet afledte indeks for
købekraftsparitet? 4) Skal sammenligningen af
taksterne foretages for hvert af de forskellige
segmenter heraf eller ud fra et gennemsnit af
taksterne? 5) Hvornår skal forskellen i de takster, der
undersøges med henblik på at vurdere, om de udgør
urimelige priser i den forstand, hvori dette udtryk er
anvendt i artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, anses for at
være væsentlig, således at det påhviler den
økonomiske aktør, som har en dominerende stilling,
at godtgøre, at vedkommendes takster er rimelige? 6)
Hvilke oplysninger kan det med rimelighed forventes,
at den økonomiske aktør tilvejebringer for at
godtgøre rimeligheden af taksterne vedrørende de
værker, der er omfattet af ophavsret inden for
rammerne af artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis
omkostningerne forbundet med disse værker ikke kan
fastslås på samme måde som ved materielle
produkter? Er der alene tale om de
administrationsomkostninger, som
forvaltningsorganisationen for ophavsrettigheder har
afholdt? 7) I tilfælde af overtrædelse af
konkurrenceretten, skal de vederlag, som en
forvaltningsorganisation for ophavsrettigheder har
udbetalt til ophavsmændene, da ikke medregnes i den
Kulturministeriet
GA
06.04.17
10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 513: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-17
1736504_0011.png
pågældende økonomiske aktørs omsætning i
forbindelse med fastsættelsen af en bøde?
C-336/15
Unionen
I betragtning af det, der er anført i ovennævnte
kendelse, anmoder Arbetsdomstolen om præjudiciel
afgørelse af følgende spørgsmål. Er det foreneligt
med direktivet om overførsel af virksomheder, at en
erhverver – efter at der er gået et år efter overførsel af
en virksomhed – i forbindelse med anvendelsen af en
bestemmelse i erhververens kollektive overenskomst,
som indebærer, at en vis uafbrudt anciennitet hos én
og samme arbejdsgiver er en forudsætning for
forlænget opsigelsesvarsel, ikke tager hensyn til den
anciennitet, der er optjent hos overdrageren, når
arbejdstagerne i henhold til en enslydende
bestemmelse i den kollektive overenskomst, der gjaldt
hos overdrageren, har haft ret til, at der blev taget
hensyn til denne anciennitet?
Europa-Kommissionen mod Republikken
Slovenien
Påstande: Det fastslås, at Republikken Slovenien har
tilsidesat affaldsrammedirektivets artikel 12
(Bortskaffelse), artikel 13 for så vidt angår
affaldshåndtering, der tager hensyn til beskyttelsen af
miljøet og menneskers sundhed, og artikel 36, stk. 1
(Håndhævelse og sanktioner) samt bestemmelserne i
affaldsdeponeringsdirektivets artikel 5, stk. 3, litra d),
idet den har tilladt en fortsat og vedvarende
miljømæssig og sundhedsmæssig usikker situation i
form af en uhensigtsmæssig deponering af store
mængder af brugte dæk og andet affald, herunder
farligt affald, og tilladt bortskaffelse heraf i strid med
kravene i affaldsdeponeringsdirektivet. —
Republikken Slovenien tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Beskæftigelsesministe-
riet
Dom
06.04.17
C-153/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
06.04.17
11