Den 27. marts 2017
MFVM 255
O
RIENTERENDE NOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om komitéafstemninger i 2016 om godkendelse og afvisning af salgsfremmeprogrammer
i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1144/2014 (komitésag)
Den 10. oktober 2016 blev der oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om det danske
standardmandat for behandling af forslag om godkendelse og afvisning af salgsfremmeprogrammer for
landbrugsprodukter under den fælles landbrugspolitik. I henhold til standardmandatet kan man fra
dansk side stemme for de forslag, der fremlægges i Komitéen, såfremt det vurderes, at disse i vidt
omfang indeholder elementer, der understøtter danske prioriteter som oplysning om fremme af
sundere ernæring, EU’s standarder for fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, økologi, bæredygtig
produktion samt dyrevelfærd eller fokus på vækstmarkeder uden for EU.
I henhold til standardmandatet skal Folketingets Europaudvalg årligt orienteres om, hvilke
salgsfremmeprogrammer der i det forgangne år er blevet behandlet i Komitéen for de fælles
markedsordninger. Endvidere skal det oplyses, hvorledes Danmark har udtalt sig om de forskellige
forslag.
Oversigt
Forvaltningskomitéen har én gang i 2016 stemt om en samlet pakke med ansøgninger om støtte til
salgsfremmeprogrammer, der af Kommissionen henholdsvis blev foreslået imødekommet eller afvist.
Ved afstemning i oktober 2016
blev der opnået tilslutning fra medlemsstaterne til Kommissionens
forslag om at imødekomme 60 ud af 199 programansøgninger i en samlet pakke af
enkeltlandsprogrammer,
det vil sige programmer der gennemføres af en eller flere
ansøgningsberettigede organisationer fra samme medlemsstat.
Derudover blev 19 programansøgninger optaget på en prioriteret venteliste, således at de alene kan
gennemføres med støtte fra EU’s informations- og salgsfremmeordning, hvis et af de 60 programmer
med førsteprioritet ikke rettidigt påbegyndes i henhold til EU-reglerne. De 60 accepterede programmer
med førsteprioritet har en samlet økonomisk ramme på i alt 121.3 mio. € over typisk 3 år, heraf
maksimal EU-finansiering på 94.2 mio. €. To af de accepterede programmer er fra danske
organisationer: Det drejer sig om et program fra Dansk Gartneri med information og salgsfremme om
frugt og grøntsager (”Sæson”) og et program fra Mejeriforeningen (”Sund skole”), der vedrører
mejeriprodukter, undtagen ost.