EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 560
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 17. marts 2017

Mødet startede kl. 11.32

Vær. 2-133

Claus Kvist Hansen (DF), Erling Bonnesen (V), Bertel Haarder (V),

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF),

fungerende formand.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Kristian Jen-

sen.

Desuden deltog:

Holger K. Nielsen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 9. marts

2017 og ufor-melt EU-27-topmøde den 10. marts og forelæggelse af

uformelt EU-27-topmøde i Rom den 25. marts 2017

Det Europæiske Råd 9-10/3-17

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet

i Det Europæiske Råd 9/3-17)

Det Europæiske Råd 9-10/3-17

–

bilag 5 (fortroligt) (arbejdspapir

vedr. uformelt EU-27-topmøde 10/3-17)

Uformelt møde i Det Europæiske Råd 25/3-17

–

bilag 1

(fortroligt) (invitation til EU-27-topmøde 25/3-17)

Uformelt møde i Det Europæiske Råd 25/3-17

–

bilag 2

(fortroligt) (udkast til erklæring forud for EU-27-topmøde 25/3-17)

Statsministeren:

Den 9. marts var der møde i Det Europæiske Råd. Dagen efter var der

et uformelt EU-27-topmøde for at forberede 60-årsdagen for Romtraktaten, som fejres i

Rom den 25. marts. Jeg slår tre fluer med et smæk og afrapporterer fra begge topmøder

og forelægger det tredje topmøde.

Mødet i Det Europæiske Råd

Statsministeren:

Mødet var præget af beslutningen om at genvælge Donald Tusk som

formand for DER i de kommende 2 �½ år. Det var den del af mødet, der gik mest ud til

offentligheden, og der blev truffet en beslutning om at genudnævne ham. Der var opbak-

ning fra alle medlemslande bortset fra Polen, der modsatte sig genudnævnelsen. Det var

en meget transparent proces, og Polen stillede med en alternativ polsk kandidat, men Do-

nald Tusk blev valgt. Den polske reaktion var så ikke at ville godkende udkastet til konklu-

sioner fra topmødet. Konklusionerne måtte derfor i stedet offentliggøres som formandskon-

klusioner. Det tror jeg ikke man har set tidligere. De indeholder en introducerende tekst,

som alle har nikket til, hvoraf det fremgår, at det ikke er topmødekonklusioner af grunde,

847

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

der ikke er af relevans for emnerne i teksten. Et eller andet sted er formandskonklusionerne

altså ligeså substantielle.

Genvalget af Tusk fyldte en del i pressen og skyggede for, at vi på mødet også gjorde

status over den økonomiske situation i EU. Jeg kan ikke erindre, hvornår det sidst var så

positiv en status: Det går fremad i alle medlemsstater. Over de seneste 25 år er der skabt

4,5 millioner arbejdspladser i EU. Der bliver altså tegnet et optimistisk billede, der dog dæk-

ker over store forskelle landene imellem. I Danmark har vi nu den laveste arbejdsløshed i

40 år, når man ser bort fra 2007 og 2008, som ligger lige inden overophedningen af dansk

økonomi. Der er andre lande, hvor man stadig slås med alvorlige sociale konsekvenser af,

at økonomien har været i slæbegear, og hvor man fortsat har en høj ledighedsprocent,

særlig for de unge. Formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, deltog

også i drøftelsen og lagde i sine udtalelser vægt på, at det er medlemsstaternes eget an-

svar at gennemføre de nødvendige strukturreformer for at komme arbejdsløsheden til livs.

Han fremhævede i den forbindelse eksplicit Danmark som et eksempel på, hvordan ar-

bejdsmarkedsreformer, strukturreformer og flexicurity er vejen frem mod vækst og beskæf-

tigelse. Det var en rigtig god drøftelse, der gjorde det klart, at nok kan man gøre noget på

EU-plan for at skabe vækst og beskæftigelse, men der er altså også noget hjemmearbejde

for de enkelte lande med at skabe en vækst, så alle kommer med.

Vi var enige om at gennemføre vores planer for et stadigt mere velfungerende indre marked

og om at arbejde for mere global frihandel gennem WTO og bilaterale aftaler. I den forbin-

delse blev det specifikt understreget, at en mulig frihandelsaftale med Japan skal prioriteres

højt, at man også arbejder på handlen mellem EU og Mexico og uddybende samarbejds-

relationer med Kina. Det er et meget stærkt signal i en tid, hvor der ellers nogen steder er

tendens til at se lidt indad. Det er enormt positivt, at vi rækker hånden ud til resten af ver-

den, og det matcher den danske dagsorden fint.

For så vidt angår migration, var der tale om en statusdrøftelse. Vi var enige om at fortsætte

arbejdet med at gennemføre elementerne i erklæringen fra Malta om den centrale Middel-

havsrute. Vi var også enige om fortsat at styrke bestræbelserne på at sikre tilbage-sendelse

af personer, der ikke har ret til ophold i Europa. Der var principiel opbakning til at søge

enighed om en reform af det fælles europæiske asylsystem under maltetisk formandskab.

Det punkt er omfattet af det danske retsforebehold, og den principielle enighed om at søge

en enighed, dækker jo ikke over, at der rent faktisk er en enighed. Der er nok lidt vej igen.

Under middagen var der et oplæg fra Federica Mogherini som afsæt for en statusdrøftelse

om europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. På det område er der også et dansk forbe-

hold, men jeg synes ikke desto mindre, at vi har en interesse i, at dagsordenen fremmes i

et europæisk perspektiv. Jeg forventer, at der i løbet af foråret bliver fremlagt initiativer om

et tættere EU-NATO-samarbejde og en handlingsplan, der skal styrke den europæiske for-

svarsindustri. Hovedemnet var dog Vestbalkan, og udgangspunktet for den drøftelse var,

at situationen ser meget vanskeligere ud i dag en for blot nogle år siden.

Nogle af os er gamle nok til at huske et Jugoslavien, der gik i opløsning, og de frygtelige

etniske konflikter, der førte til borgerkrig og folkedrab. Derfor må det også vække uro og

848

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

bekymring, når vi ser, at der er gnidninger og etniske konflikter landene imellem. Drøftelsen

gik på at sikre en kollektiv bevidsthed om, at her er noget, som vi ikke har været så optaget

af i en periode, men som vi nu skal interessere os for. Der var enighed om, at det er vigtigt

at fastholde landenes europæiske perspektiv og støtte op om, at landene fortsat gennem-

fører EU-orienterede reformer. Med afsæt i den analyse var der en anmodning til udenrigs-

ministrene om at følge op på at få styrket indsatsen på Vestbalkan, fordi vi ikke har brug

for fornyet ustabilitet i eget nærområde.

Jeg vil også fremhæve, jeg benyttede topmødet til at bede Kommissionen om et svar på

det dansk-svenske brev om Nord Stream 2. Det er ikke første gang jeg har gjort det, men

jeg gjorde det på en måde, der gav mig en klar forventning om, at vi inden længe modtager

et svar på brevet. Om det bliver et svar, der stiller sagen i et nyt lys, skal jeg ikke kunne

sige noget sikkert om, men jeg føler mig rimelig tryg ved, at vi nu får en formel reaktion fra

Kommissionens side.

EU-27-topmødet

Statsministeren:

Fredag var der et uformelt topmøde mellem de 27 lande med henblik på

at forberede Rommødet. Drøftelsen fokuserede på de elementer til Romerklæringen, som

forud for topmødet i sidste uge blev oversendt i fortrolighed til udvalget. Der er også i for-

trolighed nu oversendt et nyt udkast, som samler op på den debat, vi havde, og som

–

uden

at gå i detaljer grundet fortroligheden

–

i min optik klart er et bedre papir. På selve mødet

var der enighed om, at tekstens elementer som udgangspunkt var fornuftige, og jeg vil

særlig fremhæve tre punkter.

For det første var der flere, der understregede, at EU skal fokusere på at finde løsninger

på de væsentlige udfordringer, som medlemsstaterne ikke kan klare selv, altså at holde

fokus på det, som vi også var enige om i Bratislava efter Brexit: migration, sikkerhed, vækst

og også på det, der har været gennemgående for den nye kommissionen, nemlig at være

stor på de store ting og små på de små.

For det andet pegede mange, inklusive jeg selv, på, at afsnittet om styrkelse af den sociale

dimension ikke må kunne tolkes, som om vi lægger op til en ændret kompetencefordeling

mellem medlemsstaterne og EU. Vi lægger selvfølgelig vægt på et socialt ansvarligt Eu-

ropa, men det er vigtigt at slå fast, at vi skal respektere de enkelte medlemslandes sociale

modeller og den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller. Ingen kan være uenige i, at vi

også skal fremme vækst og velstand for at nå nogle sociale mål om en større grad af in-

klusion og om at få de unge med. Landene har dog meget forskellige velfærdsmodeller. Vi

kan godt lide vores egen, og derfor skal der være respekt for subsidaritetsprincipper etc.

Jeg kan se, at det synspunkt er bedre beskrevet i de papirer, der nu foreligger, men som

dog ikke er færdigbearbejdede.

For det tredje var der bred enighed om, at muligheden for et EU i flere hastigheder ikke

handler om at skabe nye geografiske opdelinger i EU-samarbejdet, og at det må være

849

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

åbent for alle. Vi havde i øvrigt også en god drøftelse om det med at være realistiske i

diskussionen, for det er allerede sådan i dag, at samarbejdet har en fleksibilitet indbygget

i sig inden for traktaterne. Vi er fuldt medlem af Schengensamarbejdet, men ikke medlem

af euroen, og andre steder i Europa forholder det sig omvendt. Med de eksisterende trak-

tater er det muligt at gå mere i dybden med bestemte samarbejdsrelationer, og det vil det

også fortsat være, men det er vigtigt, at det ikke ekskluderer nogen.

Det var tre centrale ting, og det er min forventning, at Romerklæringen tager højde for dem.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at understrege, at erklæringen holder sig på et

generelt niveau: en relativt kort erklæring og en generel politisk hensigtserklæring. Vi skal

drøfte de enkelte elementer i erklæringen, efterhånden som Kommissionen fremlægger

sine refleksionspapirer som opfølgning på hvidbogen. Det er forventningen, at debatten om

EU’s fremtid vil fortsætte over de kommende måneder og i hvert fald frem

til december i år.

Der vil ikke være de store drøftelser i Rom, idet arbejdet bliver gjort færdigt inden topmødet,

der vil være af mere ceremoniel karakter. Det ventes at omfatte en højtidelighed på Roms

rådhus og en frokost hos den italienske præsident. Jeg kan også nævne, at der i forbin-

delse med topmødet vil blive afholdt audiens hos paven den 24. marts. Der er altså en

række aktiviteter, der gør, at det ikke bliver i Rom, at der vil blive ført detaljerede substans-

drøftelser

–

heller ikke om Romerklæringen.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at Danmark trods forbeholdet var positiv over for fælles

løsninger inden for migration. Hvilke dele af forhandlingerne var regeringen med i?

Søren Søndergaard

havde forud for DER-mødet udtrykt forbavselse over, at den spræng-

farlige situation i Tyrkiet ikke var på dagsordenen. Havde statsministeren bragt den op?

Siden

hen var situationen jo eksploderet, så i hvilket regi diskuterede man EU’s

linje i re-

aktionen på udviklingen i Tyrkiet og på besøg fra diverse tyrkiske ministre? Ville man ud-

nytte mødet i Rom til en uformel drøftelse om Tyrkiet? Den drøftelse kunne ikke nås, inden

der eventuelt stod en tyrkisk minister i Danmark den kommende søndag for at tale i en

moske på Nørrebro.

Søren Søndergaard sagde, at man vel med Romerklæringen og i forbindelse med EU-27-

topmødet kunne forvente, at man placerer EU i forhold til Europa

–

ikke mindst, fordi et af

de største lande i EU havde forladt skuden. Hvordan behandlede man så udvidelsesper-

spektivet? Alle EU-erklæringer af en tilsvarende type havde indeholdt et udvidelsesper-

spektiv, altså noget med at skabe sammenhæng mellem Den Europæiske Union og virke-

ligheden. Hvordan blev forestillingen om, at alle europæiske lande skal være med i fælles-

skabet, udfoldet? Eller diskuterede man, hvordan man samarbejder med de lande, som

ikke vil blive en del af EU, men af et andet Europa?

Han ville dertil gerne vide, om traktatens fleksibilitet kom til at omfatte, at lande, der havde

opdaget, at euroen ikke passede til dem, kunne få lov til at forlade eurosamarbejdet.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, hvordan statsministeren og hans europæiske kol-

leger så på situationen med Polen. Den seneste diskussion om valget af Tusk var opstået

850

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

i halen af en række konflikter mellem Polen og de øvrige medlemsstater. Nogle mente, at

Polen ikke længere var i stand til at opfylde Københavnerkriterierne.

Om Balkanlandene havde statsministeren sagt, at der var enighed om at fastholde dem i

et europæisk perspektiv. Hvad mente han egentlig med det? Der var en formel optagelses-

proces i gang, men det var vel at stikke landene blår i øjnene, når mætheden i den eksi-

sterende union gjorde yderligere udvidelse urealistisk? Man risikerede at skubbe landene

væk ved at holde dem i strakt arm hele tiden.

Peter Hummelgaard Thomsen var enig med statsministeren i, at positive vinde blæser over

den europæiske økonomi, men at der var meget store geografiske forskelle. Talte man om

det på topmødet? Og forventede statsministeren en diskussion i Rom om at give lidt mere

luft til, at nogle lande kunne sætte mere benzin på egen økonomi?

Statsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at hans syn på flygtningeproblematikken og

migrationspresset var det samme, som det hele tiden havde været: at man skulle have

kontrol over de ydre grænser og indgå et samarbejde med afrikanske lande, så der kommer

en økonomisk udvikling, der tegner et mere optimistisk billede for de unge afrikanere. Når

man gav den håndsrækning til afrikanske lande, skulle man samtidig gøre det klart, at det

var en noget for noget-tilgang, så afrikanske borgere, der kommer til Europa uden at have

et beskyttelseskrav, skulle tilbagesendes. Statsministeren oplevede sig selv som en kon-

struktiv og realistisk deltager i diskussionen, og Danmark bidrog også økonomisk til sikrin-

gen af de ydre grænser. Da der halvandet år tidligere gik hul på Europa, diskuterede man,

hvordan flygtninge og migranter skulle fordeles mellem EU-landene i stedet for at se på,

hvordan man kunne få problemet til at blive mindre ved at kombinere grænsebeskyttelse

og vækstinitiativer i de lande, der genererer migranter.

Hans svar til Søren Søndergaard var, at Tyrkiet diskuteres alle steder, og at der var god

grund til bekymring. Han havde selv netop vendt sagen med sin hollandske kollega. Lan-

dene måtte hver især finde ud af, hvem man inviterer ind, men det var ikke en enkel sag. I

demokratier er der forsamlings- og ytringsfrihed, og der er tradition for, at folk mødes med

landsmænd, når de er på rejse, men problemet var proportionaliteten i det. Tyrkere havde

gjort brug af skræmmende retorik, og af samme grund havde statsministeren foreslået sin

tyrkiske kollega at udsætte et planlagt arbejdsbesøg. Det blev det.

Om udvidelsesperspektivet sagde statsministeren, at han delte Peter Hummelgaard Thom-

sens analyse af, at der er en mæthed i Europa på grund af borgernes opfattelse af det

europæiske samarbejde

–

og i kølvandet på Brexit. Det stod klart, at man fremover måtte

stå mere vagt om Københavnerkriterierne, og det faktum forventede statsministeren at se

afspejlet i vedtagelserne fra Rom: Det er principielt er åbent samarbejde, men forudsæt-

ningen er, at værdigrundlaget efterleves fuldt ud. Det var et vigtigt signal at sende

–

også

til Tyrkiet, der formelt set var i en optagelsesproces. Nogle lande ønskede at være en del

af EU, og det kunne have en negativ indflydelse at slukke den drøm. Der skulle findes en

balance. Den var forsøgt udtrykt i forhold til Vestbalkan, hvor man sagde, at der skulle

opretholdes et europæisk perspektiv, og at man skulle understøtte en udvikling i landene,

851

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

der gør, at de fortsat orienterer sig den rigtige vej. Der var også muligheder i bl.a. nabo-

skabsprogrammer for at understøtte finansielt og på anden vis. Samarbejdet var sådan

bygget op, at det ikke forholder sig sådan, at man enten er en del af EU og samarbejder,

eller man står udenfor og er ikke involveret i nogen ting overhovedet. Der var heldigvis

mange relationer til lande som f.eks. dem til Schweiz og Norge, og det var vigtigt at fast-

holde det perspektiv i forhold til vestbalkanlandene. De var i øvrigt i forskellige kategorier,

for nogle havde startet optagelsesforhandlinger, og nogle havde ikke, men uanset hvad,

skulle man række hånden ud. Den opgave var givet til udenrigsministrene.

Om Polens reaktion på genvalget af Donald Tusk sagde statsministeren, at den var meget

voldsom, og at man måtte håbe, at det var en emotionel engangsforeteelse. Der var udfor-

dringer i Polen, hvoraf nogle var relevante for det danske erhvervsliv. Det talte statsmini-

steren med sin polske kollega om, hver gang han havde lejlighed til det.

Der var ikke lagt op til en ny finanspolitik, men statsministeren mente, at man var kommet

tættere på en substantiel drøftelse om, hvordan man finder balancen mellem det, man kan

gøre i fællesskab, og det, man kan gøre nationalt. Han gik ind for, at man skal bruge det

europæiske samarbejde til at udvikle mere social sammenhængskraft i hele Europa. Nogle

lande sloges med stor ungdomsarbejdsløshed, men det var vigtig at signalere, at EU ikke

lige kan trylle ungdomsarbejdsløsheden væk i f.eks. Spanien, når sandheden var, at virke-

midlerne til at gøre det i høj grad ligger i landene selv. I de kommende måneder var der

brug for en meget mere nuanceret diskussion om, hvad der gemmer sig bag udtrykket en

social dimension. Statsministeren var tilhænger af et Europa med en social sammen-

hængskraft, men ikke af en social union, som demonterer den danske arbejdsmarkedsmo-

del. Europa havde brug for stabilitet, og den blev bl.a. skabt, ved at landene også internt

er i harmoni, og at man f.eks. ikke har en hel ungdomsgeneration, der er koblet af. Fra

dansk side skulle man engagere sig i det, men uden at overtage et ansvar for noget. Han

glædede sig over, at svenskerne havde taget initiativ til at sætte diskus-sionen på dagsor-

denen på højt niveau ved at arrangere et møde om den sociale dimension. Det ville han

eller udenrigsministeren vende tilbage til i udvalget. For et land som Danmark med et skan-

dinavisk velfærdssamfund, ville det være uklogt at sige, at man havde fundet frem til en

unik samfundsmodel, så man ville ikke deltage i diskussionen. Man passer bedst på sit

eget ved at engagere sig.

Rasmus Nordqvist

var enig med statsministeren i, at man skulle begynde at diskutere,

hvordan man kan tale om emnet. Ingen i Europa vil bestemme over, hvordan andre lande

løser problemer, men der var et ønske om at finde ud af, hvad man kan gøre i fællesskab.

Han kunne forstå, at man var der, hvor man skulle til at tage en konsensusbeslutning om

håndteringen af migration. Statsministeren sagde, at til løsningen hørte også arbejdet med

den langsigtede udvikling. Ville Danmark spille ind med del af løsningen, så det kommer til

at fremgå af EU’s budgetter, at der bliver satset på langsigtet bistand?

Zenia Stampe

spurgte til stemningen og regeringslederne indstilling. Hun mente at kunne

konstatere en forandring i den danske diskussion: For få år siden var den præget af stor

skepsis, som kulminerede med afstemningen om retsforbeholdet og med flygtningekrisen,

852

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

men efter Brexit var den gået ind i en ny fase, og holdningen til EU havde aldrig været mere

positiv. Hun syntes, at udkastet til Romerklæringen udtrykte en vilje til at reformere, og

kunne også fornemme, at mange lande mødte ind med en vilje til at forny troskabsløftet.

Putin, USA, Brexit og asiatiske økonomier i vækst gjorde det vigtigt at stå sammen i Eu-

ropa.

Claus Kvist Hansen

ville tillade sig at sige noget om, hvad der

ikke

stod i det fortrolige

udkast til Romerklæringen. Det var ikke en manual, der i detaljer forklarer, hvordan man

kunne stoppe migrationspresset. Hvor højt på dagsordenen lå migrationsspørgsmålet

egentlig i det øvrige Europa? Udenrigsministeren havde i den forgangne uge sagt, at mi-

grationssituationen ikke længere var et problem, mens statsministeren var ret fast i sin

retorik om problematikken i det. Det lod til, at resultaterne af indsatsen for at stoppe migra-

tion var udeblevet igennem det seneste halvandet år.

Claus Kvist Hansen spurgte i øvrigt, om statsministeren vidste noget om det besøg af en

tyrkisk minister, som Søren Søndergaard havde nævnt.

Søren Søndergaard

svarede Claus Kvist Hansen, at det ville tiden vise. Det glædede ham,

at man på uofficielt plan diskuterede Tyrkiet, men i betragtning af hvor mange milliarder

euro EU proppede i landet hver år, var det måske på sin plads med en mere formel drøf-

telse om Tyrkiet. Der var brug for en afklaring. Hvis Romerklæringen for første gang i 60 år

ikke indeholdt et udvidelsesperspektiv, ville statsministeren så arbejde for at give de lande,

der ikke er med i EU, men som er europæiske, et andet perspektiv end bare at være satellit

omkring EU? Statsministeren havde jo ret i, at EU har kontakt med en masse europæiske

lande, der ikke er en del af EU, men det udgør jo ikke et europæisk samarbejde. Hvis

udvidelsesperspektivet om, at EU skal være hele Europa var faldet til jorden, måtte man

finde noget andet frem i stedet. Ellers frygtede han, at spændingerne i de lande, der havde

haft udsigt til et medlemskab, men nu kunne se, at det ikke kom til at ske, ville vokse

radikalt.

Statsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at der var etableret en europæisk-afrikansk

trustfond, og at man samarbejdede med fem afrikanske lande om et forpligtende samar-

bejde, der understøtter udviklingen og forpligtelsen til at hjemtage egne borgere. Over for

Claus Kvist Hansen bekræftede han, at Romerklæringen ikke ville være en manual, men

snarere en deklaration, som gør status over det 60 år lange samarbejde. Det ville selvføl-

gelig tage EU’s væsentligste udfordringer

og løsningsforslag op. Man befandt sig i en tid,

hvor den afrikanske befolkning blev større og større og skabte et potentielt større pres på

Europas grænser, samtidig med at der fortsat var uro i nærområderne. Det udgjorde en

kæmpestor udfordring, og det anså man det også for at være i andre lande. EU-landene

tog faktisk problemet endnu mere alvorligt nu, end de gjorde et år tidligere, hvor det var

kæmpestort, men blev taget mindre alvorligt. Det skyldtes, at der er kommet en ny realisme

ind. Da flygtninge- og migrationsstrømmen startede, var mange positive og mente, at den

kunne bidrage til arbejdsmarkedet etc., og at det bare var et spørgsmål om at tage stilling

til, hvordan man fordelte det positive influx af mennesker. Danmark havde hele tiden haft

den holdning, at man ikke kan have en åben bagdør ind til Europa. Der var dog brug for

853

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

udenlandsk arbejdskraft, og man skulle passe på ikke at havne der, hvor man kommer til

helt at lukke af for udenlandsk arbejdskraft. Statsministeren kendte ikke til, at udenrigsmi-

nisteren skulle have sagt, at migration ikke var noget problem, og han kunne heller ikke

nikke genkendende til, at der ikke var fremskidt i at bremse migrationen. I februar 2017 var

der det laveste antal asylansøgere siden sommeren 2009. Resultatet var bl.a. skabt natio-

nalt med et antal stramninger, men også ved, at den danske linje havde vundet genklang i

Europa, så vestbalkanruten var under kontrol. Resultaterne måtte gerne blive bedre og

gerne få en karakter af at være vedvarende, men de var ikke udeblevet.

Til Zenia Stampe sagde han, at EU ikke havde haft så ringe et 60-årigt liv, som nogen

forsøgte at gøre det til. I forbindelse med finanskrisen var det f.eks. lykkedes at holde hån-

den under den finansielle sektor og komme igennem den uden alt for voldsomme sociale

omkostninger. Krisen havde udmøntet sig i mere håndfaste regler, der gjorde, at man var

bedre klædt på, hvis der skulle komme en ny krise. Udlændinge- og migrationspresset var

et andet billede på det. Der var et lavere asylansøgningsantal, end man ville have haft, hvis

der ikke var truffet EU-beslutninger. Når regeringslederne ellers havde tid til at se lidt ud

over, det der sker lige nu og her, var der en fælles erkendelse af, at der ikke er noget

alternativ til EU-samarbejdet, selv om det er besværligt. Danmark vil f.eks. med rette gerne

være en suveræn nationalstat, men har samtidig en forventning om, at EU-samarbejdet

skal løse en masse problemer og i fuld respekt for det danske særkende. Samme indstilling

møder de andre EU-lande også ind med, så ting tager tid, for det er ikke nogen effektiv

beslutningsmekanisme. Trods kompleksiteten leverer det europæiske samarbejde. Det in-

dre marked er ret velfungerende, og uden det havde man haft et fattigere Danmark. Helt

grundlæggende oplevede statsministeren en gruppe regeringsledere, der følte sig historisk

forpligtede til ikke at kaste barnet ud med badevandet. Til den erkendelse hørte også, at

man var nødt til at tage befolkningernes kritik alvorligt og arbejde mere med f.eks. sikker-

hed, migration, beskæftigelse og vækst.

Til Søren Søndergaard sagde statsministeren, at Østrig havde bragt det op på mødet, hvor-

dan man skulle håndtere en tyrkisk valgkamp på europæisk jord. Det mundede ud i en kort

snak om Tyrkiet. Han var glad for, at Søren Søndergaard nævnte det med at proppe penge

i Tyrkiet, for hvor mange sagde, at præsident Erdogan havde krammet på Europa, fordi

han kunne skrue op og ned for flygtningestrømmen, var det en vigtig pointe at sige, at

Tyrkiet i den grad har brug for EU. Tyrkiet var oven på en ekstrem positiv økonomisk ud-

vikling nu gået i bakgear.

Statsministeren forventede, at man på mødet i Rom ville signalere, at EU-samarbejdet er

et åbent samarbejde, men at det også ville blive understreget, at det er med lande, der fuldt

ud lever op til de værdier, som samarbejdet bygger på. Det ville også være klogt i forhold

til lande, som allerede var ombord, men med visse udfordringer.

Rasmus Nordqvist

henviste til statsministerens udtalelse om, at man inden for det nuvæ-

rende formandskab havde tænkt sig at nå frem til en konsensus. Den indeholdt bl.a. planer

for de ydre grænser og tilbagesendelser, men hvilke andre strenge var der at spille på?

Man havde lavet en aftale med Mali om grænsebevogtning, som også var fornuftig, men

854

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

hvad med det langsigtede udviklingselement? Han opfordrede statsministeren til at gøre

det klart i forhandlingerne, at EU var nødt til at bidrage mere til den langsigtede udviklings-

hjælp, hvis man ville gøre noget reelt ved migrationsudfordringen. Man var nødt til at se

på, hvordan man kan udvikle landene, f.eks. ved hjælp af SDG’erne

og partnerskaber.

Claus Kvist Hansen

syntes ikke, at statsministerens udsagn harmonerede med de tal,

som Eurostat havde offentliggjort: Antallet af asylansøgere for 2016 var stort set det samme

som for 2015, der var et fald på bare 4 pct. Det virkede ikke, som om indsatsen for at få

lukket hullet i Europa var stor. Hvad mente statsministeren om det?

Statsministeren

mente at kunne føre sandhedsbevis for, at der var opnået resultater. I

februar 2016 var der det laveste antal asylansøgere i Danmark siden sommeren 2009. Det

var da et fremskridt. Man havde knoklet for at lukke hullet, og det havde man gjort med en

kombination af nationale initiativer og en EU-indsats. De nationale initiativer havde været

effektive i at begrænse antallet af asylansøgere og i at sørge for, at det ikke blev for byr-

defuldt at modtage dem, der kom. Den europæiske indsats, som bl.a. var at lukke ned for

vestbalkanruten, der var hovedruten til Danmark og Skandinavien. Nedlukningen af ruten

skete på basis af en kombineret indsats fra nogle lande, der havde samme synspunkt som

Danmark, og som tog nogle nationale initiativer, men også på at Europa samarbejdede om

at stoppe tilstrømningen via Grækenland. Samtidig var det korrekt at sige, at problemerne

ikke var løst, og at udvandringen fra Afrika fortsat udgjorde en kæmpe udfordring. Man

satsede på et tættere samarbejde med f.eks. Libyen, så landets kapacitet til at patruljere

eget farvand skærpes. Konklusionen måtte være, at man ikke skulle negligere, at der var

problemer, men statsministeren tillod sig alligevel at glæde sig over de resultater, der trods

alt var opnået. Fra dansk side forventede man at være 3,5 mia. kr. på den gode side i

forhold til den prognose, der var stillet 1 år tidligere.

Statsministeren var enig med Rasmus Nordqvist i udviklingsperspektivet og så de com-

pacts om partnerskaber, der var lancereret, som et forsøg på også at inspirere til god re-

geringsførelse, rammevilkår for erhvervslivet etc. Han kunne også sagtens

se FN’s nye

udviklingsmål i den kontekst. Det krævede selvfølgelig finansiering, og den var til stede via

EU. Der var i særlig grad behov for, at flere lande ligesom Danmark lever op til FN-målsæt-

ningen om at give 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand. Det skulle man blive ved med at

presse på for. Til uddybelse sagde han, at der var enighed om at have et sigte om at nå til

konsensus på migrationsområdet, men at det ikke var det samme, som at det ville lykkes.

Der var enorme interessekonflikter, og Danmark var med sit forbehold i nogen grad sat i

en tilskuers rolle. Han forventede, at emnet ville være på dagsordenen for det formelle

møde i juni, og han ville komme i udvalget i god tid inden, så man kunne diskutere det.

Claus Kvist Hansen

var klar over, at der var sket et pænt fald i tilgangen af asylansøgere

til Danmark, men når man så på Europa som helhed, havde der kun været en fremgang

på 4 pct. Det var ikke tilfredsstillende.

855

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

Statsministeren

mente, at der var en del efterregistreringer og andet i det og understre-

gede, at det var et komplekst emne. Der var ikke dansk appetit på at afskaffe retsforbehol-

det, så man kunne komme til at sidde med ved mødebordet og få en egentlig beslutnings-

kraft i forhold til, hvordan EU løser problemerne. Det var en sløjfe tilbage til svaret til Zenia

Stampe om, at der på den ene side er forventninger til, at EU skal løse problemerne, men

på den anden side et forbehold mod selv at deltage i samarbejdet. Det var et dilemma.

856

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017

1. Forslag om reducerede momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter



Orienterende debat

KOM (2016) 0758

Rådsmøde 3527

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 760 (udvalgsmødereferat side 948, senest

behandlet i EUU 20/5-16)

Finansministeren:

De gældende momsregler betyder, at elektroniske bøger, aviser og

tidsskrifter skal pålægges et lands standardmoms, mens trykte bøger, aviser og tidsskrifter

kan pålægges nedsat moms (ned til 5 pct.). Nogle lande må desuden pålægge trykte bøger,

aviser eller tidsskrifter en stærkt nedsat moms (under 5 pct.) eller nulmoms (Danmark har

nulmoms på trykte aviser).

Forslaget giver alle lande samme mulighed for frit at fastsætte nedsat momssats eller

nulmoms på både trykte og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. Et formål er, at man

kan have samme momssats på f.eks. trykte og elektroniske bøger.

EU-Domstolen har lige afsagt dom om momsmæssig forskelsbehandling af elektroniske og

trykte bøger, som muligvis kan betyde, at man fremover ikke må forskelsbehandle trykte

og elektroniske udgaver af samme medie. Dommens betydning for direktivforslaget kendes

endnu ikke. Udvalget vil blive orienteret herom, når det er blevet nærmere belyst. Regerin-

gen finder det vigtigt, at vi kan fastholde de nuværende momssatser på elektroniske og

trykte udgaver af bøger, aviser og tidsskrifter.

Der ventes støtte til at arbejde videre med forslaget med henblik på endelig stillingtagen

senere. Fra dansk side arbejdes som hovedregel ud fra en mangeårige indsats for, at der

ikke bør skabes nye muligheder for nedsatte momssatser eller nulmoms, der giver konkur-

renceforvridning, gør momssystemet mere kompliceret og giver indtægtstab. Men regerin-

gen er åben over for dette forslag, hvor alle lande får samme mulighed for frit at fastsætte

moms på disse medier.

Kommissionen har parallelt fremsat forslag om moderniserede momsregler for e-handel,

som vil mindske konkurrenceforvridning som følge af nedsatte momssatser i andre lande.

Regeringen så gerne disse forslag vedtaget samtidigt.

Rasmus Nordqvist

mente, at det var fornuftigt at bruge momsen til at styrke dele af for-

bruget. Via skatter og afgifter kan man rykke ved folks adfærd som forbrugere. Det gav sig

selv, at en ligestilling mellem trykte og digitale medier var helt afgørende.

Finansministeren

havde ikke fantasi til at forestille sig, hvordan man skulle erstatte de

meget store skatteindtægter, man ville miste ved at nedsætte momsen. I Danmark havde

man valgt at pålægge de varer, som man ønsker mindre af såsom som cigaretter, spiritus

857

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

etc., en afgift. Det var fortsat regeringens politik. Han var enig i, at det ville være godt at få

rettet op på forskellen på, hvordan man moms- og afgiftsmæssigt behandler trykte bøger

og aviser i forhold til de elektroniske versioner.

Zenia Stampe

påpegede, at det løbende blev foreslået, at netmedier også skulle fritages

for moms. Ville det kunne lade sig gøre ifølge reformen?

Finansministeren

mente ikke, at det var tilfældet. Hvis han tog fejl, ville han sørge for at

få givet besked hurtigst muligt.

858

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

2. Forslag om omvendt betalingspligt for moms



Orienterende debat

KOM (2016) 0811

Rådsmøde 3527

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (16)

–

bilag 436 (udvalgsmødereferat side 591,

senest behandlet i EUU 20/1-17)

Finansministeren:

Vi skal også gøre status over forslaget om generel omvendt betalings-

pligt for moms, som vi senest talte om her i udvalget før Økofin den 27. januar. Generel

omvendt betalingspligt vil afvige fra normale momsregler. Det betyder, at afregningspligten

for moms flyttes fra den sælgende virksomhed, f.eks. en grossist, til den købende virksom-

hed, dvs. f.eks. en detailforretning, der sælger videre til en privat kunde.

Forslaget indebærer konkret, at EU-lande med relativt store problemer med momssvig mid-

lertidigt (indtil 2022) kan få lov at indføre generel omvendt betalingspligt for leverancer over

10.000 euro mellem virksomheder. Der vil følge rapporteringskrav til landene om virknin-

gerne, så tilladelser kan trækkes tilbage, hvis f.eks. momssvigen flytter til andre lande.

Landene har delte meninger om, hvor effektiv omvendt betalingspligt er mod svig. Der er

også kritik af de mulige administrative byrder for virksomhederne. De nærmere betingelser

for at få tilladelse og rapporteringskrav drøftes fortsat. Der ventes først en endelig stilling-

tagen senere.

Fra dansk side er vi optaget af både at minimere svig og de administrative byrder. Skatte-

ministeren har netop lanceret en 17-punktsplan på momsområdet, som skal bidrage til at

forebygge svindel gennem styrket og målrettet kontrol.

Vi kan acceptere, at lande med særlige svigudfordringer i en begrænset periode kan prøve

dette redskab mod svindel. Det er dog meget vigtigt, at der tages hensyn til virkningerne

på det indre marked og andre lande. Tilladelser til at indføre generel omvendt betalingspligt

skal kunne trækkes tilbage, hvis det viser sig at gå ud over andre lande.

859

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

3. Europæisk semester: landerapporter og reformimplementering



Generel drøftelse

KOM (2017) 0090

Rådsmøde 3527

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Finansministeren:

På Økofin skal vi drøfte EU-landenes

reformindsats i lyset af EU’s lan-

derapporter og landenes opfølgning på EU’s anbefalinger fra 2016. Formandskabet lægger

også op til særskilt fokus på forbedring af erhvervsklimaet. Tre udvalgte lande vil præsen-

tere reformerfaringer på området (Italien, Tjekkiet, Slovenien).

Det er en klar dansk prioritet, at vi i Økofin følger op på landenes implementering af

EU’s

anbefalinger. Det giver os mulighed for at holde hinanden til ilden med hensyn til reformer

(gennem peer pressure) og at udveksle gode ideer og erfaringer. Nationale reformer er det

bedste og mest direkte middel til at styrke de europæiske økonomier, og EU-samarbejdet

på dette område giver merværdi, fordi vi kan lære af hinanden.

EU’s

landerapporter viser, at landene har gjort nogle fremskridt med at gennemføre refor-

mer, herunder reformer af den finansielle sektor og arbejdsmarkederne. Nogle lande har

således fortsat oprydningen i den finansielle sektor, herunder via tiltag til at nedbringe den

høje andel af misligholdte lån. Det er vigtigt for at få kreditgivningen til sunde virksomheder

i gang igen. Flere lande har forbedret den aktive arbejdsmarkedspolitik og øget incitamen-

terne til at arbejde. Det er bl.a. Spanien, Italien og Finland.

Rapporterne peger dog også på manglende fremskridt, særlig inden for reformer, der styr-

ker produktiviteten, herunder tiltag til øget konkurrence på produkt- og servicemarkederne.

Det er vigtigt for vækst, og drøftelsens særlige fokus på erhvervsklimaet skal bidrage til at

komme videre med denne dagsorden.

Jeg deler generelt Kommissionens vurdering af, at der er behov for at styrke reformindsat-

sen i EU. Reformindsatsen må ikke gå i stå, bare fordi realøkonomien har fået det bedre.

Man skal samtidig huske, at mange anbefalinger tager tid at gennemføre og kræver et langt

sejt træk over flere år.

Der er nogle, der hellere vil lempe finanspolitikken. Men det er ingen vidundermedicin, og

man risikerer at få alvorlige bivirkninger. EU-landenes problemer er primært strukturelle og

kræver derfor strukturelle tiltag. Det er vejen til at sikre et holdbart opsving med mere varig

vækst og til at væbne os mod nye kriser. Det gælder også herhjemme. Vi er f.eks. ikke

europamestre i reformer, der styrker produktiviteten. Landerapporten for Danmark peger

rigtigt på, at vi fortsat har behov for at øge konkurrencen i servicesektoren for at styrke

produktiviteten.

Rapporten peger også på behovet for at styrke beskæftigelsen blandt personer på kanten

af arbejdsmarkedet. Kommissionen ser endvidere en risiko for mangel på kvalificeret ar-

bejdskraft og understreger vigtigheden af, at arbejdsudbuddet er holdbart på længere sigt.

860

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

Kommissionen peger således på flere af de udfordringer, som regeringen også har fokus

på. Flere skal bidrage på arbejdsmarkedet, og vi skal sikre, at virksomhederne har den

fornødne adgang til kvalificeret arbejdskraft, så mangel på arbejdskraft ikke bremser op-

svinget. Vores egen vurdering er jo også, at det aktuelle opsving var gået i stå for længe

siden, hvis ikke vi tidligere havde taget skridt til at få flere ind på arbejdsmarkedet.

Det er samtidig centralt at skabe gode rammevilkår for virksomhederne, der kan øge pro-

duktivitet og investeringer.

Ved samrådet om det nationale reformprogram den 5. april vil jeg sammen med økonomi-

og indenrigsministeren sige mere om reformarbejdet herhjemme og i EU.

861

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

4. Opfølgning på G20-finansministermøde i Baden-Baden



Generel drøftelse

Rådsmøde 3527

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

Finansministeren:

På Økofin-mødet forventes en afrapportering fra G20-mødet, som fin-

der sted i dag og i morgen. Jeg nævnte også mødet for udvalget før Økofin den 21. februar.

EU repræsenteres af formandskabet (Maltas finansminister) og Kommissionen (de økono-

miske kommissærer). G20-mødet i Baden-Baden er den første reelle mulighed for at stifte

nærmere bekendtskab med den nye amerikanske administration, som vil deltage med fi-

nansminister Steven Mnuchin.

Fra europæisk side bør G20-mødet bruges til at fremme den nye amerikanske administra-

tions forståelse for vigtigheden af åbenhed, frihandel og forpligtende internationalt samar-

bejde. Det er afgørende for at sikre holdbar økonomisk vækst og stabilitet

–

både i USA og

globalt.

Jeg kan i øvrigt fortælle, at G20 også vil være et tema på det nordiske finansministermøde

i Oslo den 24. marts. Norge er inviteret med som G20-gæst i 2017 og har tilbudt at inddrage

de andre nordiske lande i sine forberedelser. Det er jeg glad for. Norden har meget at byde

ind med i disse dage, hvor alle efterspørger, hvordan man kan blive bedre til at kombinere

åbenhed med bred økonomisk fremgang for alle.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man havde en skattedagsorden i G20 eller ville flytte den

dertil fra OECD, fordi det var lettere. Man kunne være bekymret, når et område rykkede til

G20, for så er det kun få landes stemmer, der bliver hørt i diskussionerne.

Finansministeren

så helst, at diverse emner blev diskuteret i fora, hvor også Danmark

deltager. Ud fra et økonomisk synspunkt var der dog stadig et stykke vej til, at Danmark

kunne blive en del af G20. Når der blev drøftet skattespørgsmål i G20-kredsen, skulle det

ses som en opbakning til indsatsen for at få nedbragt skatteunddragelse og antallet af

skattelylande, som foregår bl.a. finder sted i OEDC. Han anså det for positivt, at også G20-

landene tog den drøftelse op og diskuterede god skattepraksis.

Rasmus Nordqvist

var med på, at det var fornuftigt også at tage skattedebatten op i G20,

men ministeren var selv inde på, at han foretrak et regi, som også Danmark er en del af.

Ville ministeren arbejde for at inkludere de udviklingslande, der ikke er med i OECD, altså

udviklingslande, der står uden for diverse samarbejder? Når det handlede om vigtige dags-

ordener som skatteunddragelse og skattely, var det vigtigt at få inkluderet så mange lande

som muligt i diskussionen.

Udenrigsministeren

svarede, at han havde handlet på netop det i sin tidligere egenskab

som udenrigsminister. I december 2015 gav Danmark et økonomisk bidrag i millionklassen

til at styrke udviklingslandendes mulighed for at kunne følge med i og påvirke diskussionen

om skatteunddragelse og bekæmpelse af skattelylande i gennem OECD.

862

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 560: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-17

29. Europaudvalgsmøde 17/3 2017

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.10

863