EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 575
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

12. april 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-184/16

Titel og kort sagsresumé

Petrea

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 27 og 32 i direktiv

2004/38/EF, sammenholdt med artikel 45 TEUF og

49 TEUF samt i lyset af medlemsstaternes

procesautonomi, princippet om beskyttelse af den

berettigede forventning og princippet om god

forvaltningsskik, fortolkes således, at de pålægger

–

eller giver mulighed for

–

at ophæve et bevis for

registrering som unionsborger, der tidligere er blevet

udstedt i henhold til artikel 8, stk. 1, i præsidentdekret

nr. 106/2007 til en statsborger i en anden

medlemsstat, og at træffe en foranstaltning om

tilbagesendelse af den pågældende fra

værtsmedlemsstatens område, såfremt denne borger,

selv om den pågældende er opført på den nationale

liste over uønskede udlændinge og er genstand for et

indrejseforbud af hensyn til den offentlige orden og

sikkerhed, atter er indrejst i den pågældende

medlemsstat og her har startet en virksomhed uden at

indgive en ansøgning om ophævelse af

indrejseforbuddet efter proceduren i artikel 32 i

direktiv 2004/38, idetsidstnævnte forbud

(indrejseforbuddet) udgør et selvstændigt hensyn til

den offentlige orden, som begrunder en ophævelse af

beviset for registrering af en statsborger i en

medlemsstat? 2) Såfremt det foregående spørgsmål

besvares bekræftende, kan den omhandlede situation

da sidestilles med et ulovligt ophold for

unionsborgeren på værtsmedlemsstatens område,

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Processkridt

Dato

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

således at det organ, der har kompetence til at

ophæve beviset for registrering som unionsborger,

kantræffe afgørelse om tilbagesendelse i henhold til

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF, og dette selv

om registreringsbeviset ikke, som der generelt er

enighed om, udgør et grundlag for lovligt ophold i

landet, og det personelle anvendelsesområde for

direktiv 2008/115 alene omfatter

tredjelandsstatsborgere?

[…]

5) Såfremt det foregående spørgsmål besvares

bekræftende, har medlemsstatens kompetente

administrative myndigheder i henhold til artikel32 i

direktiv 2004/38 da pligt til under alle

omstændigheder at meddele den pågældende

statsborger i en anden medlemsstat afgørelsen om

udsendelse på et sprog, som den pågældende forstår,

således at den pågældende effektivt kan udøve sine

processuelle rettigheder på grundlag af de

ovennævnte bestemmelser i direktivet, selv om den

pågældende ikke har indgivet en anmodning herom?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager C-

596/15 P og

C-597/15 P

Titel og kort sagsresumé

Bionorica SE mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Det afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende

Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-619/14,

ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Diapharm GmbH & Co. KG mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende

Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-620/14,

ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

C-527/15

Stichting Brein

1) Skal ophavsretsdirektivets artikel 3, stk. 1, i

fortolkes således, at der er tale om »en overføring til

almenheden« i denne bestemmelses forstand, når en

person sælger et produkt (medieafspiller), hvori

denne person har installeret add-ons, der indeholder

hyperlinks til netsteder, på hvilke ophavsretligt [org. s.

15] beskyttede værker såsom film, serier og

liveudsendelser er gjort direkte tilgængelige uden

rettighedshaverens samtykke?

2) Gør det herved nogen forskel

–

hvis de

Kulturministeriet

Dom

26.04.17

Interessent

Miljø- og

Fødevareministeriet

Processkridt

Dato

25.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

ophavsretligt beskyttede værker i det hele endnu ikke

tidligere eller udelukkende via et abonnement har

været offentliggjort på internettet med

rettighedshaverens samtykke?

–

hvis de add-ons, som

indeholder hyperlinks til netsteder, hvor ophavsretligt

beskyttede værker er gjort direkte tilgængelige uden

rettighedshaverens samtykke, er frit tilgængelige og

også af brugerne selv kan installeres i

medieafspilleren?

–

hvis de netsteder og således de

ophavsretligt beskyttede værker herpå, som

–

uden

rettighedshaverens samtykke

–

er gjort tilgængelige,

også kan afspilles af almenheden uden

medieafspilleren?

C-658/15

Robeco Hollands Bezit e.a.

Skal et system, hvori deltager flere fund agents og

mæglere, som inden for systemet repræsenterer

henholdsvis »open end« investeringsselskaber og

investorer i handelstransaktioner, og som faktisk kun

hjælper disse »open end« investeringsselskaber ved

udførelsen af deres pligt til at gennemføre de af

investorerne indgivne købs- og salgsordrer på

deltagerrettigheder, betragtes som et reguleret marked

som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv

2004/39/EF, og hvilke kriterier er herved i

bekræftende fald afgørende?

1) Skal bestemmelserne i Rådets direktiv

2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af

den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov, der er indgået af

BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og

om ophævelse af direktiv 96/34/EF og

bestemmelserne i rammeaftalen vedrørende

forældreorlov, der er offentliggjort i bilaget, fortolkes

således, at de er til hinder for en ordning i national

ret, hvorefter prøvetiden, hvori en stilling med

ledelsesfunktion er overdraget til en tjenestemand på

prøve, i henhold til loven og uden mulighed for

forlængelse udløber, selv om den pågældende

tjenestemand i hovedparten af denne prøvetid var og

fortsat er på forældreorlov? 2) Skal bestemmelserne i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF

af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om

lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

navnlig direktivets artikel 14, stk. 1, litra a) og litra c),

artikel 15 eller artikel 16, fortolkes således, at en

ordning i national ret med det i spørgsmål 1 anførte

indhold udgør en indirekte forskelsbehandling på

grund af køn, såfremt langt flere kvinder end mænd

er berørt af eller kan berøres af denne ordning? 3)

Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende: Er

fortolkningen af de nævnte EU-retlige bestemmelser

også til hinder for en sådan ordning i national ret,

såfremt ordningen begrundes med, at egnetheden til

at bestride en stilling med ledelsesfunktion, hvori der

skal ske fastansættelse, kun kan fastslås, når

Finanstilsynet

26.04.17

C-174/16

Beskæftigelsesministe-

riet

26.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

opgaverne varetages over en længere periode i

prøvetiden? 4) Såfremt spørgsmål 3 også besvares

bekræftende: Tillader fortolkningen af EU-retten en

anden retsvirkning end en fortsættelse af prøvetiden i

umiddelbar fortsættelse af forældreorlovens ophør

–

for en periode svarende til den ved forældreorlovens

begyndelse resterende del af prøvetiden

–

i den

samme eller en lignende stilling, f.eks. når en sådan

stilling eller en tilsvarende stilling ikke længere står til

rådighed? 5) Kræver fortolkningen af EU-retten, at

det i et sådant tilfælde med henblik på besættelse af

en anden stilling eller en anden stilling med

ledelsesfunktion skal undlades at gennemføre en ny

udvælgelsesprocedure under inddragelse af andre

ansøgere i henhold til bestemmelserne i national ret?

C-249/16

Kareda

1. Skal artikel 7, nr. 1), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.

december 2012 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område fortolkes således, at en

skyldners tilbagebetalingskrav (udlignings-

/regreskrav) på grundlag af en (fælles) låneaftale med

en bank, som den pågældende skyldner alene har

betalt ydelserne på, mod den anden debitor på

grundlag af samme låneaftale, er et afledt (sekundært)

krav i henhold til låneaftalen? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: Fastsættes

opfyldelsesstedet for en skyldners tilbagebetalingskrav

(udlignings- /regreskrav) mod den anden skyldner på

grundlag af den tilgrundliggende låneaftale a. i

henhold til artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i

forordning nr. 1215/2012 (»levering af

tjenesteydelser«) eller b. i henhold til artikel 7, nr. 1),

litra c), sammenholdt med litra a), i forordning nr.

1215/2012 i henhold til lex causae? 3. Såfremt

spørgsmål 2.a. besvares bekræftende: Er bankens

ydelse af lånet den karakteristiske tjenesteydelse i

henhold til låneaftalen, og er opfyldelsesstedet for

levering af denne tjenesteydelse derfor i henhold til

artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr.

1215/2012 bankens hjemsted, hvis lånet udelukkende

er blevet leveret der? 4. Såfremt spørgsmål 2.b.

besvares bekræftende: [Org. s. 3] Er det afgørende

kriterium for fastsættelsen af opfyldelsesstedet for

den misligholdte ydelse i henhold til kontrakten i

henhold til artikel 7, nr. 1), litra a), i forordning nr.

1215/2012 a. det tidspunkt, hvor de to skyldnere

optog lånet (marts 2007) eller b. det tidspunkt, hvor

den regresberettigede skyldner foretog de betalinger,

hvoraf han afleder regreskravet, til banken (juni 2012

til juni 2014)?

Pinckernelle

Skal REACH-forordningens artikel 5 fortolkes

således, at stoffer, med forbehold af REACH-

forordningens artikel 6, 7, 21 og 23, kun må

eksporteres fra Unionens område, hvis de, i det

Finanstilsynet

26.04.17

C-535/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

omfang dette kræves, er blevet registreret i henhold til

de relevante bestemmelser i REACH-forordningens

afsnit II?

C-567/15

LitSpecMet

Skal artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF fortolkes

således, at et selskab:

–

der er stiftet af en

ordregivende myndighed, der driver virksomhed på

jernbanetransportområdet navnlig ved drift af

offentlig jernbaneinfrastruktur, person- og

godstransport

–

der uafhængigt udøver en

erhvervsmæssig virksomhed, hvor den fastsætter en

forretningsstrategi, træffer beslutninger vedrørende

vilkårene for virksomhedens aktivitet

(produktmarked, kundesegment osv.), handler på et

konkurrencepræget marked i hele Den Europæiske

Union og uden for EU’s marked, leverer

tjenesteydelser i form af fremstilling og reparation af

rullende materiel og deltager i offentlige udbud, der er

forbundet med denne virksomhed og søger at få

ordrer fra tredjemand (andre end moderselskabet)

–

der leverer tjenesteydelser i form af reparation af

rullende materiel til sin stifter på grundlag af interne

transaktioner, og hvor værdien af disse tjenesteydelser

udgør 90% af virksomhedens samlede virksomhed

–

hvis levering af tjenesteydelser til stifteren tager sigte

på at sikre stifterens person- og

godstransportvirksomhed, ikke skal betragtes som en

ordregivende myndighed? Såfremt Domstolen

fastslår, at selskabet skal betragtes som en

ordregivende myndighed under de ovennævnte

omstændigheder, skal artikel 1, stk. 9, i direktiv

2004/18/EF da fortolkes således, at et selskab mister

sin status som ordregivende myndighed, såfremt

værdien af reparationer af rullende materiel, der ydes

på baggrund af interne transaktioner med den

ordregivende myndighed, som er selskabets stifter,

falder og udgør mindre end 90% eller ikke udgør

hovedparten af den samlede omsætning fra selskabets

virksomhed?

Noria Distribution

Det første spørgsmål: Er direktiv 2002/46/EF og de

fællesskabsretlige principper vedrørende varernes frie

bevægelighed og gensidig anerkendelse til hinder for

indførelse af en procedure vedrørende gensidig

anerkendelse af kosttilskud baseret på vitaminer og

mineraler fra en anden medlemsstat, idet den

udelukker, at der iværksættes en forenklet procedure

for produkter, som lovligt er markedsført i en anden

medlemsstat, og som er baseret på næringsstoffer,

hvis værdier overskrider de grænseværdier, der er

fastsat ved bekendtgørelse af 9. maj 2006?

Det andet spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF,

navnlig direktivets artikel 5, tillige med de principper,

der følger af EU-Domstolens retspraksis vedrørende

bestemmelserne om varernes frie bevægelighed, at

der fastsættes maksimale daglige doser af vitaminer

og mineraler, der er proportionale med den

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

27.04.17

C-672/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

anbefalede daglige tilførsel, idet der lægges en værdi

til grund svarende til tre gange den anbefalede daglige

tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer de

mindste risici, en værdi svarende til den anbefalede

daglige tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer en

risiko for overskridelse af den sikre

maksimumgrænse, samt en lavere værdi end den

anbefalede daglige tilførsel, eller sågar nul, for de

næringsmidler, der indebærer de største risici?

Det tredje spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF,

tillige med de principper, der følger af EU-

Domstolens retspraksis vedrørende bestemmelserne

om varernes frie bevægelighed, at der fastsættes doser

alene under hensyn til indenlandske videnskabelige

anbefalinger, uanset at konklusionen i nyere,

internationale videnskabelige anbefalinger under

tilsvarende betingelser er højere doser? Det er

utvivlsomt, at denne usikkerhed ikke gælder samtlige

de produkter, der er nævnt i anklageskriftet, men en

opdeling af sagen vil medføre inkohærens, og under

alle omstændigheder er vurderingen og

gennemførelsen af en eventuel sanktion kun mulig,

såfremt samtlige retlige og materielle grundlag

vedrørende overtrædelsen er til stede. Den

præjudicielle forelæggelse indebærer umiddelbart, at

det ligeledes er nødvendigt at udsætte sagen for så

vidt angår samtlige øvrige påstande vedrørende

sagens realitet samt for så vidt angår de påstande,

som sagens civile parter har nedlagt.

Forenede

sager C-

168/16 og

C-169/16

Miguel José Moreno Osacar mod Ryanair Ltd

Sagen vedrører: Henset til:

–

de krav om løsningernes

forudsigelighed og om retssikkerhed, som lå til grund

for vedtagelsen af reglerne om retternes kompetence

og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område, som er fastsat i konventionen

af 27. september 1968 om retternes kompetence og

om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,

herunder handelssager (EFT 1972, L 299, s. 32), som

ændret ved konventionen af 29. november 1996 om

Republikken Østrigs, Republikken Finlands og

Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT 1997, [C] 15, s.

1), »Bruxelleskonventionen«, samt i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(EFT L 12, s. 1) (jf. bl.a. dom af 19.7.2012,

Mahamdia, C-154/11, [EU:C:2012:491,] præmis 44

og 46)

–

de særlige forhold i tilknytning til den

europæiske luftfartssektor, hvor kabinepersonalet i

luftfartsselskaber, som har hjemsted i en af Unionens

medlemsstater, dagligt flyver over Den Europæiske

Unions område med udgangspunkt i en hjemmebase,

der, som i den foreliggende sag, kan være beliggende i

en anden af Unionens medlemsstater

–

de specifikke

omstændigheder i den foreliggende tvist, som der er

gjort rede for i nærværende doms præmisser

–

det

kriterium vedrørende begrebet »hjemmebase« (som

defineret i bilag III til forordning (EØF) nr.

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

3922/91), der i forordning nr. 883/2004 er anvendt

til at fastlægge den sociale sikringslovgivning, som

finder anvendelse på flyve- og

kabinebesætningsmedlemmer fra den 28. juni 2012

–

de principper, som følger af Den Europæiske Unions

Domstols praksis ifølge de domme, der er anført i

nærværende afgørelses præmisser kan udtrykket »det

sted, hvor arbejdsaftalen sædvanligvis opfyldes«, som

omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning nr.

44/2001 af 22. december 2000, ikke fortolkes således,

at det svarer til udtrykket »hjemmebase«, som er

defineret i bilag III til Rådets forordning nr. 3922/91

af 16. december 1991, dvs. »en af

luftfartsforetagendet angivet lokalitet, hvor

besætningsmedlemmet normalt påbegynder og

afslutter en tjenesteperiode eller en række af

tjenesteperioder, og hvor luftfartsforetagendet under

normale omstændigheder ikke er ansvarligt for

indkvartering af det pågældende besætningsmedlem«,

med henblik på fastlæggelsen af den kontraherende

stat (og følgelig dens jurisdiktion), på hvis område en

arbejdstager sædvanligvis udfører sit arbejde, når den

pågældende arbejdstager er ansat som medlem af

kabinepersonalet i et selskab, der er underlagt

lovgivningen i en af Unionens medlemsstater og

udfører international passagertransport med fly i hele

Unionens område, når dette tilknytningskriterium

vedrørende »hjemmebasen«, forstået som det

»faktiske midtpunkt for arbejdsforholdet«, for så vidt

som arbejdstageren systematisk påbegynder og

afslutter sin arbejdsdag på dette sted, tilrettelægger sit

daglige arbejde dér og i den periode, hvor

arbejdsforholdet er gældende, har sin faktiske bopæl i

nærheden, er det sted, som både har den tætteste

tilknytning til en kontraherende stat og sikrer den

mest passende beskyttelse af den svageste part i

aftaleforholdet?«

C-202/16

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske

Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i

direktiv 2008/98/EF (1) om affald og om ophævelse

af visse direktiver, artikel 8, litra a), og artikel 11, stk.

1, i direktiv 1999/31/EF (2) om deponering af affald

samt bilag I dertil, idet den har tolereret den

problematiske drift af affaldsdeponeringsanlægget i

Temploni, der ikke opfylder de betingelser og krav i

EU’s miljølovgivning, som er fastsat i de ovenfor

nævnte bestemmelser.

—

Den Hellenske Republik

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Germanwings mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 1. oktober

2014 i sag SA.27339 (2012/C) (ex 2011/NN)

—

Zweibrücken lufthavn og de luftfartsselskaber, som

benytter denne lufthavn

—

annulleres, navnlig

—

artikel 1, stk. 2, for så vidt som den henviser til

aftalen med Germanwings GmbH fra 2006, og

—

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

27.04.17

T-375/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

artikel 3, stk. 3, litra e).

—

Kommissionens afgørelse af 11. maj 2015

GESTDEM 2015/1288 annulleres.

C-315/15

Pešková et Peška

1. Udgør en kollision mellem et fly og en fugl en

begivenhed som omhandlet i præmis 22 i Domstolens

dom Wallentin-Hermann, C-549/07 [EU:C:2008:771]

(herefter »Wallentin-Hermann-dommen«, eller udgør

den en usædvanlig omstændighed som omhandlet i

14. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand til

luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af

forordning (EØF) nr. 295/91 (herefter

»forordningen«), eller er den ikke omfattet af nogen

af de nævnte begreber? 2. Såfremt en kollision

mellem et fly og en fugl udgør en usædvanlig

omstændighed som omhandlet i forordningens 14.

betragtning, kan præventive kontrolforanstaltninger

navnlig i området omkring lufthavnene (f.eks.

bortjagning af fugle ved hjælp af støj, samarbejde med

ornitologer,

eliminering af steder, der udgør typiske samlepladser

eller trækruter for fugle, bortjagning ved hjælp af lys

osv.), anses for at udgøre rimelige foranstaltninger

som luftfartsselskabet kan træffe for at undgå en

sådan kollision? Hvad udgør i dette tilfælde en

begivenhed som omhandlet i præmis 22 i Wallentin-

Hermann-dommen? 3. Såfremt en kollision mellem et

fly og en fugl udgør en begivenhed som omhandlet i

præmis 22 i Wallentin-Hermann-dommen, kan den

da samtidig anses for en begivenhed som omhandlet i

14. betragtning til forordningen, og kan de samlede

tekniske og administrative forholdsregler, som

luftfartsselskabet skal træffe efter en kollision mellem

et fly og en fugl, hvorved der imidlertid ikke er sket

skade på flyet, i så fald anses for usædvanlige

omstændigheder som omhandlet i 14. betragtning til

forordningen? 4. Såfremt de samlede tekniske og

administrative forholdsregler, der træffes efter en

kollision mellem et fly og en fugl, hvorved der

imidlertid ikke er sket skade på flyet, udgør

usædvanlige omstændigheder som omhandlet i 14.

betragtning til forordningen, kan det da kræves, at

luftfartsselskabet allerede ved planlægningen af

flyvninger tager hensyn til risikoen for, at det efter en

kollision mellem et fly og et fugl er nødvendigt at

træffe sådanne tekniske og administrative

forholdsregler, og at selskabet som en rimelig

foranstaltning tager hensyn hertil allerede ved

udarbejdelsen af

flyveplanerne? [Org. s. 2] 5. Hvorledes skal

luftfartsselskabets pligt til at yde kompensation i

henhold til forordningens artikel 7 vurderes for det

tilfælde, at forsinkelsen ikke alene skyldes de

administrative og tekniske forholdsregler, der er

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

04.05.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

blevet truffet efter en kollision mellem et fly og en

fugl, hvorved flyet ikke blev beskadiget, men ligeledes

i vidt omfang skyldes reparation af en teknisk fejl,

som opstod uafhængigt af den nævnte kollision

mellem flyet og en fugl?

C-339/15

Vanderborght

1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders

urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det

indre marked fortolkes således, at det er til hinder for

en national lov, der absolut og uden undtagelse

forbyder enhver reklame, uanset i hvilken form, for

mund- og tandpleje, således som det er tilfældet med

den belgiske lov af 15. april 1958 om reklame

vedrørende tandpleje? 2. Skal et reklameforbud for

mund- og tandpleje anses for en »bestemmelse

vedrørende produkters sundheds- og

sikkerhedsmæssige aspekter« som omhandlet i artikel

3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders

urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det

indre marked? 3. Skal Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

det er til hinder for [org. s. 17] en national

bestemmelse som artikel 8d i kongelig bekendtgørelse

af 1. juni 1934 om udøvelse af tandlægevirksomhed, i

hvilken det detaljeret er anført, hvilken grad af

beskedenhed der kræves af et skilt ved en tandlæges

praksis, som er rettet til offentligheden? 4. Skal

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF

af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked, fortolkes således, at det er

til hinder for en national lov, der absolut og uden

undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken

form, for mund- og tandpleje, og som også forbyder

reklame ad elektronisk vej (websted), således som det

er tilfældet med artikel 1 i den belgiske lov af 15. april

1958 om reklame vedrørende tandpleje? 5. Hvordan

skal man fortolke begrebet

»informationssamfundstjenester« som defineret i

artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF med

henvisning til artikel 1, nr. 2), i direktiv 98/34/EF

som ændret ved direktiv 98/48/EF)? 6. Skal artikel

49 og 56 TEUF fortolkes således, at de til hinder for

en national lovgivning som den i hovedsagen

omhandlede, der af hensyn til beskyttelse af den

offentlige sundhed indeholder et totalt forbud mod

reklame for tandpleje?

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland

Påstande:

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige

har tilsidesat de forpligtelser, der følger af artikel 3, 4,

5 og 10 i Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning

af byspildevand (1), med hensyn til Gowerton og

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

04.05.17

C-502/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.05.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 575: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-17

Llanelli, Gibraltar og 11 byområder, idet det ikke har

anvendt direktiv 91/271/EØF korrekt.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-13/16

Rigas satiksme

Skal formuleringen »behandlingen er nødvendig, for

at [...] den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem

oplysningerne videregives, kan forfølge en legitim

interesse« som omhandlet i artikel 7, litra f), i Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.

oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger fortolkes

således, at det nationale politi skal videregive de

personoplysninger til Rīgas satiksme, som

sidstnævnte har anmodet om, idet de er nødvendige

for at kunne anlægge et civilt søgsmål? Berøres

besvarelsen af dette spørgsmål af den omstændighed,

således som det fremgår af sagsakterne, at den

taxapassager, hvis personoplysninger forsøges

indhentet af Rīgas

satiksme, var mindreårig på

ulykkestidspunktet?

1) Skal artikel 148, litra d), i Rådets direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

fortolkes således, at lastning og losning af et fartøj er

ydelser i denne bestemmelses forstand, der er bestemt

til at dække et direkte behov i forbindelse med

søgående fartøjers ladning som omhandlet i dette

direktivs artikel 148, litra a)?

2) Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF

henset til præmis 24 i Domstolens dom Elmeka,

forenede sager C-181/04

–

C-183/04, hvorefter

afgiftsfritagelsen i henhold til denne bestemmelse

ikke kan udvides til at omfatte levering af

tjenesteydelser i et forudgående handelsled, fortolkes

således, at dette også gælder for den i nærværende sag

omtvistede tjenesteydelse, hvor den tjenesteydelse,

der i første handelsled leveres af en af A Oys

underentreprenører, omfatter en tjenesteydelse, som

direkte fysisk vedrører ladningen, og som A Oy

viderefakturerer til speditøren eller transportøren?

[Org. s. 9]

3) Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF

henset til præmis 24 i Domstolens ovennævnte dom,

hvorefter afgiftsfritagelsen i henhold til denne

bestemmelse kun gælder for tjenesteydelser, der

leveres direkte til rederiet, fortolkes således, at denne

afgiftsfritagelse ikke kan finde anvendelse, såfremt

tjenesteydelsen leveres til den, der har råderet over

ladningen, f.eks. eksportøren eller importøren af

varerne?

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.05.17

C-33/16

SKAT

Dom

04.05.17