Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 579
Offentligt
1745251_0001.png
Dato
12. april 2017
Notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til afgørelse, der ændrer Kommissio-
nens afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 for så vidt an-
går anvendelsen af ubrugte midler fra den første ansøgnings-
runde for NER 300-programmet (komitésag)
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om at overføre overskydende tilskudsmidler fra
NER 300-programmets første ansøgningsrunde til europæiske demonstrationspro-
grammer via finansielle instrumenter administreret af Den Europæiske Investe-
ringsbank (EIB),, som vurderes at være mere egnede til at fremme det oprindelige
formål med programmet. Formålet med programmet er at yde tilskud til udvalgte
nærkommercielle first-of-a-kind anlægsprojekter inden for vedvarende energi og
CCS (Carbon Capture and Storage). Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet (EU’s kvote-handelsdirektiv).
Forslaget forventes sat til afstemning på
’Climate Change’ komitéens
møde den 27. april 2017. Afgørelsen træffes efter
forskriftsproceduren med kontrol.
Kommissionen har under den første ansøgningsrunde for NER 300-programmet
givet tilsagn om tilskud til realisering af en række store nærkommercielle demon-
strationsprojekter inden for ny energiteknologi i medlemsstaterne. En række af
projekterne har imidlertid ikke opfyldt vilkårene om, at ansøger senest ved årsskiftet
2016/17 skal have truffet endelig investeringsbeslutning, hvilket medfører bortfald
af tilsagn. Det samlede overskydende provenu beløber sig til ca. 500 mio. euro (ca.
3,7 mia. kr.).
Forslaget skal sikre, at de overskydende tilskudsmidler hurtigt kan bringes i spil
igen ved at overføre dem til eksisterende, markedsbaserede EU-programmer, som
er låne- og investeringsbaserede. Formålet hermed er at opnå en mere markeds-
drevet tilgang end tidligere for at sikre, at projekterne kan realiseres.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller væsentlige økonomiske
konsekvenser. Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen støtter generelt initiativer, som kan fremme, at udviklingen og den ef-
terfølgende kommercialisering af ny energiteknologi så vidt muligt sker på mar-
kedsmæssige vilkår. Såfremt forslaget fører til, at de overskydende midler tilføres til
EU’s budget, lægger regeringen betydelig vægt på, at EU’s budgetgruppe inddra-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/5
www.efkm.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 579: Notat om komitésag om anvendelsen af ubrugte midler fra den første ansøgningsrunde for NER 300-programmet
1745251_0002.png
ges i behandlingen af forslaget, da regeringen er kritisk overfor inklusion af for-
målsbestemte indtægter, da det mindsker gennemsigtbarheden i EU budgettets
udgifter og indtægter..
På den baggrund agter regeringen at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har den 3. februar 2017 fremsat forslag til afgørelse om at overføre
de overskydende tilskudsmidler fra NER 300-programmets første ansøgningsrunde
(2012) til europæiske demonstrationsprogrammer viafinansielle instrumenter admi-
nistreret af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som vurderes at være mere
egnede til at fremme det oprindelige formål med programmet. Programmet er fi-
nansieret af salg af over-skydende CO2-kvoter
i EU’s kvotehandelssystem, og det
yder tilskud til udvalgte nærkommercielle first-of-a-kind anlægsprojekter inden for
vedvarende energi (f.eks.- biomasse, sol og vind) og CCS (Carbon Capture and
Storage). Det samlede overskydende provenu fra programmet er på ca. 500 mio.
euro (ca. 3,7 mia. kr.), og det store bortfald illustrerer, at NER 300-mekanismen
ikke har fungeret som tilsigtet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhus-
gasemissioner i Fællesskabet (EU’s kvotehandelsdirektiv)
og om ændring af Rå-
dets direktiv 96/61/EF.
Forslaget skal behandles efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i Rå-
dets afgørelse 1999/468/EF. Det forventes, at forslaget bliver sat til afstemning på
’Climate Change’ komitéens
(CCC) møde d. 27. april 2017.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalifi-
ceret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig
imod inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i udvalget, kan Kom-
missionen forelægge sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret flertal inden
for to måneder, og herefter Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut flertal.
Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter
sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
3. Formål og indhold
Forslaget vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen træffer afgø-
relse om ændring af afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 for så vidt angår
anvendelsen af ubrugte midler fra den første ansøgningsrunde for NER 300-
programmet.
Kommissionen har under den første ansøgningsrunde for NER 300-programmet
(2012) givet tilsagn om tilskud til realisering af en række store nærkommercielle
Side 2/5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 579: Notat om komitésag om anvendelsen af ubrugte midler fra den første ansøgningsrunde for NER 300-programmet
1745251_0003.png
demonstrationsprojekter inden for ny energiteknologi i medlemsstaterne
dog in-
gen danske projekter. NER 300-programmet er finansieret af salg af over-skydende
CO2-kvoter
i EU’s kvotehandelssystem.
En række af projekterne har imidlertid ikke opfyldt vilkårene om, at ansøger senest
ved årsskiftet 2016/17 skal have truffet endelig investeringsbeslutning. Dette med-
fører bortfald af tilsagn, og det samlede overskydende provenu fra disse ikke reali-
serede projekter beløber sig til ca. 500 mio. euro (ca. 3,7 mia. kr.). Det store bort-
fald illustrerer, at NER 300-mekanismen ikke har fungeret som tilsigtet.
Formålet med forslaget er, at de overskydende midler hurtigt kan bringes i spil igen
til at fremme samme formål ved at overføre dem til eksisterende, markedsbaserede
demonstrationsprogrammer. Herved opnås der en mere markedsdrevet tilgang end
tidligere, hvilket bedre kan sikre, at projekterne realiseres. I modsætning til NER
300-programmet, hvor der gives tilskud, der ikke skal betales tilbage, er der tale om
finansielle instrumenter
– dvs. fordelagtige ”bløde” lån og indskud af risikovillig
egenkapital i virksomhederne.
Forslaget implementeres ved, at de overskydende midler overføres primært til de to
demonstrationsprogrammer InnoFin Energy Demo (EDP) og Connecting Europe
Facility (CEF) (grøn transport) som finansielle instrumenter, der administreres af
EIB. Det foreliggende forslag indebærer som noget nyt, at allerede opnåede tilskud
under den anden runde af NER 300-programmet (2014) kan kombineres med de
finansielle tilbud for at fremme realiseringen af projekterne under anden runde. I en
dansk kontekst har Maabjerg Energy Concept opnået tilsagn om tilskud på 300
mio. kr. fra NER 300-programmet i programmets anden runde.
For den anden runde er fristen for endelig investeringsbeslutning endnu ikke udlø-
bet, og det foreliggende forslag vedrører således alene de overskydende midler fra
den første runde. Det forventes, at Kommissionen på et senere tidspunkt vil frem-
sætte forslag til anvendelsen af evt. overskydende midler fra anden runde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil i overensstemmelse med den gældende komitéprocedure
udtale sig efter, at ’Climate Change’ komitéen har behandlet forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Idet forslaget er en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt, er
det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
6. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret berøres ikke.
Side 3/5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 579: Notat om komitésag om anvendelsen af ubrugte midler fra den første ansøgningsrunde for NER 300-programmet
1745251_0004.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Det bemærkes dog, at såfremt forslaget medfører, at de overskydende midler tilfø-
res
til EU’s budget uden tilsvarende tilpasning i udgiftsniveauet,
vil det reelt svare til
et øget bidrag fra medlemsstaterne, da en tilpasning af udgiftsniveauet kunne have
ført til annulleringer eller omprioriteringer inden for budgettet.
Andre konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Der er modtaget følgende tre høringssvar:
Landbrug & Fødevarer
støtter regeringens generelle holdning i sagen, da forslaget
indebærer en ny mulighed for at kombinere tilskud med særlige lån fra EU, der kan
skabe grundlag for etablering af f.eks. et avanceret bioraffineringsanlæg som det
danske Maabjerg Energy Concept-projekt.
Energi- og Olieforum
er enig med regeringen i, at udviklingen og den efterfølgende
kommercialisering af ny energiteknologi så vidt muligt skal ske på markedsmæssi-
ge vilkår. Samtidig anføres det, at der for helt nye teknologier kan være behov for
støtte i en opstartsfase, udover hvad markedet selv kan sikre, hvilket gælder
f.eks. Maabjerg Energy Concept-projektet. Der bakkes derfor op om, at regeringen
stemmer for forslaget.
VedvarendeEnergi
foreslår, at de overførte NER300-midler ikke anvendes til pro-
projekter indenfor deponering af CO2 (CCS), og at ordet ”CCS” derfor slettes i be-
slutningsforslagets art.1.1., samt at det pålægges Den Europæiske Investerings-
bank, der administrerer NER300-midlerne, at de ubrugte midler også skal bruges til
mindre projekter med en grænse på ikke over 1 mill. € pr. projekt. Endelig
foreslås
det, at midlerne også kan anvendes til energispareprojekter i slutenergiforbruget,
og det anføres, at det er vigtigt, at de støttede projekter er miljømæssigt bæredyg-
tige.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke specifikt kendskab til andre landes holdninger, men det forventes, at et
flertal vil stemme for forslaget.
Side 4/5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 579: Notat om komitésag om anvendelsen af ubrugte midler fra den første ansøgningsrunde for NER 300-programmet
1745251_0005.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt initiativer, som kan fremme, at udviklingen og den ef-
terfølgende kommercialisering af ny energiteknologi så vidt muligt sker på mar-
kedsmæssige vilkår, hvilket er i tråd med forslaget.
Såfremt forslaget fører til, at de overskydende midler tilføres til
EU’s budget, lægger
regeringen betydelig vægt på, at EU’s budgetgruppe inddrages i behandlingen af
forslaget, da regeringen er kritisk overfor inklusion af formålsbestemte indtægter
(her som provenu fra salg af kvoter) i EU-budgettet, da det mindsker gennemsigt-
barheden i EU-budgettets udgifter og indtægter.
På den baggrund kan regeringen støtte forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 5/5