Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 584
Offentligt
1747074_0001.png
Virksomheder/Erhverv
J.nr. 001-16476
Ref. MARIP/JOERN/BIHOL
Den 24. april 2017
MFVM 264
SAMLENOTAT
Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste
tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for Store Fyringsanlæg i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU direktiv om industrielle
emissioner
Komitésag
1. Resumé
Formålet med forslaget om BAT-konklusionerne er at forebygge og bekæmpe forureningen fra
større, forurenende virksomheder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet)
ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). Forslaget indebærer, at det vejledende BAT-
Referencedokument (BREF-dokument) for store fyringsanlæg ajourføres med hensyn til de bedste
tilgængelige teknikker, og at BAT-konklusionerne samtidig gøres bindende for medlemsstaterne i
forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelser og revurderinger af godkendelser til virksomheder
omfattet af BAT-konklusionerne.
Der er 65 store fyringsanlæg i Danmark, som bliver omfattet af BAT-konklusionerne, heraf 8
fyringsanlæg på offshore platforme.
BAT-konklusionerne omfatter bl.a.:
Niveauer for el-effektivitet ved produktion af el samt niveauer for energieffektivitet ved
kraftvarme produktion baseret på, hvad anlægget er designet til.
Nye krav til såvel kontinuerte som løbende målinger af emission af kulilte, ammoniak, sure
gasser, kviksølv og andre tungmetaller til luften.
Emissionsniveauer (udledningsniveauer) for kvælstofoxider, svovldioxid og andre forsurende
gasser, partikler, kulilte samt tungmetaller (herunder kviksølv) til luften ved fyring med kul, olie,
gas og biomasse (fx halm) m.m., som skærpes fra det nuværende niveau fastsat i IE-Direktivet.
Der er i dag ingen emissionsgrænseværdier for tungmetaller og andre forsurende gasser end
svovldioxid.
Emissionsniveauer for kvælstofoxider fra fyringsanlæg på offshore platforme. Der er i dag ingen
emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg på offshore platforme.
Den samfundsøkonomiske analyse viser, at en skærpelse af kravene til emissioner fra store
fyringsanlæg vil medføre en samfundsøkonomisk omkostning. Samlet set vil forslaget kun have
væsentlige konsekvenser for relativt få store fyringsanlæg i Danmark. De fleste anlæg lever allerede
i dag op til de emissionsniveauer og mål for energieffektivitet, som er indeholdt i forslaget. Mange
anlæg vil dog få forøgede omkostninger til målinger. Ser man på offshore og de landbaserede anlæg
samlet, vil vedtagelse af BAT-konklusionerne medføre et samfundsøkonomisk tab for Danmark på i
størrelsesordenen 440-640 mio. kr. over en 30 årig periode, selv når de samfundsøkonomiske
gevinster som følge af reduktion af emissionen af
SO
2
og NOx på ca. 230 mio.kr. er fratrukket.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 584: Samlenotat vedr. forslag til beslutning om konklusioner vedr. bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for store fyringsanlæg forud for Europaudvalgets møde 27/4-17
BAT konklusionerne vil medføre forbedring af beskyttelsesniveauet i medlemsstaterne.
Luftforurening er et grænseoverskridende forureningsproblem, og derfor tilfalder gevinster ved
emissionsreduktion ikke kun landet, som foretager reduktionen
–
men også de omkringliggende
lande. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer desuden at Danmark vil opleve en miljøgevinst ved at
andre lande efterlever BAT konklusionerne.
En gennemførelse af BAT-konklusionerne vil endvidere kunne give en positiv gevinst for de danske
virksomheder, der er konkurrencedygtige i levering af udstyr til implementering af BAT-
konklusionerne.
Der skal stemmes om forslaget den 28. april 2017 i Kommissionens Artikel 75 udvalg i henhold til
proceduren i denne artikel, hvorefter Kommissionen kan vedtage forslaget, hvis der er kvalificeret
flertal herfor i Komitéen.
Regeringen er positiv overfor at, at der udarbejdes BAT-konklusioner for store fyringsanlæg baseret
på et solidt videns grundlag, ensartede krav til udledninger på tværs af medlemslande, samt IE
direktivets bestemmelser om proportionalitet mellem krav og miljøeffekt.
Regeringen kan støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for store fyringsanlæg.
2. Baggrund
Kommissionen har den 9. marts 2017 fremsendt et forslag til konklusioner om Bedste Tilgængelige
teknikker (BAT) for store fyringsanlæg, dvs. anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på 50
megawatt (MW) eller derover. Forslaget skal til afstemning den 28. april 2017 i Kommissionens Artikel
75 udvalg i henhold til proceduren i IE-direktivets artikel 75 (2).
Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets direktiv nr.
75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).
I direktivet stilles der krav om, at større, forurenende virksomheder omfattet af direktivet skal
begrænse forureningen mest muligt ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). BAT er
udtryk for de bedste tilgængelige teknikker for en bestemt sektor og omfatter den måde, hvorpå
anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. BAT-konklusioner fastlægger bl.a.
teknikker til reduktion af emissioner samt opnåelige emissionsniveauer, baseret på repræsentative
anlæg. Teknologien skal sikre et så højt miljøbeskyttelsesniveau som muligt inden for rammerne af
det, der er teknisk og økonomisk gennemførligt for den relevante sektor.
Når der i medfør af direktivet er vedtaget BAT-konklusioner, er disse juridisk bindende for
medlemsstaterne. Dette betyder, at miljømyndighederne herefter er forpligtet til at lægge dem til
grund ved revurderinger og miljøgodkendelser af industrielle anlæg. BAT-konklusionerne får således
direkte betydning for virksomhederne, når de er omsat til krav i en miljøgodkendelse.
3. Formål og indhold
Forslaget til BAT-konklusioner for store fyringsanlæg omfatter anlæg, hvor den samlede indfyrede
effekt er større end eller lig 50 MW, herunder også store fyringsanlæg placeret på offshore platforme.
Disse anlægstyper er omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder i bilag 1 til IE-
direktivet under punkt 1.1, punkt 1.4 samt punkt 5.2.
IE-direktivet indeholder i kapitel III og bilag V allerede grænseværdier for udsendelse af NO
x
, SO
2
og
partikler til luften fra store fyringsanlæg med en indfyret effekt på eller over 50 MW. Grænseværdierne
er minimumskrav og vil derfor blive skærpet som følge af BAT-konklusionerne, se også bilag 1.
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 584: Samlenotat vedr. forslag til beslutning om konklusioner vedr. bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for store fyringsanlæg forud for Europaudvalgets møde 27/4-17
1747074_0003.png
3.1 Kort præsentation af branchen for store fyringsanlæg
Den samlede installerede indfyringskapacitet i EU var i 2009 ca. 1.360 GW (gigawatt termisk effekt)
–
inklusiv energianlæg på raffinaderier. Heraf var den installerede kapacitet på danske anlæg ca. 20,3
GW (reference: AMEC studie udført for Kommissionen i 2009).
I Danmark blev der i 2015 anvendt ca. 51 % kul, 28 % biomasse, 2% flydende brændsler, 16% naturgas
og 3% anden gas udtrykt som indfyret energimængde til produktion af el og varme (Kilde:
Energinet.dk). Affaldsforbrændingsanlæg og energianlæg på raffinaderier er ikke omfattet af forslaget,
og energiproduktionen herfra er derfor ikke medregnet i den danske energiproduktion. Danmarks
andel af energiproduktion baseret på biomasse er blandt de højeste i EU. Biomasse er fornybart
brændsel og indgår som en vigtig del af regeringens ambition om, at Danmark i 2050 skal være et
lavemissionssamfund, der er uafhængig af de fossile brændsler kul, olie og naturgas.
3.2 BAT-konklusionernes relevans for Danmark.
Der er 65 store fyringsanlæg i Danmark, som bliver omfattet af BAT-konklusionerne, heraf 8 anlæg på
offshore boreplatforme.
Store anlæg, der bliver omfattet af BAT-konklusionerne, er fx blokke på Avedøreværket, Fynsværket,
Herningværket og Nordjyllandsværket. Foruden de meget store værker vil også kommunalt ejede
værker som fx Østre Varmecentral i København og Hillerød Kraftvarmeværk blive omfattet. Endvidere
vil visse fyringsanlæg på større industrivirksomheder som fx Dupont, Aarhus Karlshamn og Nordic
Sugar blive omfattet. Offshore anlæggene er ejet og drevet af Mærsk, DONG Energy og Hess.
Ændringerne ift. de eksisterende krav i IE direktivet er oversigteligt angivet i det følgende.
Krav i BAT konklusioner for store fyringsanlæg
Tema
Miljøledelse
El-effektivitet og ved produktion af kraftvarme
produktion opstilles krav til energieffektivitet på basis
af designværdier
Emissionsgrænseværdier for støv for alle brændsler.
Eksisterende IE direktiv krav
Ingen krav
Ingen krav
Der eksisterer
emissionsgrænseværdier i
direktivet for industrielle
emissioner.
Der eksisterer
emissionsgrænseværdier i
direktivet for industrielle
emissioner
Der eksisterer
emissionsgrænseværdier i
direktivet for industrielle
emissioner
Ingen krav
Ingen krav
Ingen krav
Ingen krav
Krav i nye BAT konklusioner
Der indføres krav herom.
Der indføres krav herom.
Skærpede og specificerede krav til
emissionsgrænseværdier for
forskellige typer anlæg og
brændsler.
Skærpede og specificerede krav til
emissionsgrænseværdier for
forskellige typer anlæg og
brændsler.
Skærpede og specificerede krav til
emissionsgrænseværdier for
forskellige typer anlæg og
brændsler.
Der indføres krav herom.
Der indføres krav herom.
Der indføres krav herom.
Der indføres krav herom.
Emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider (NO
x
)
for alle brændsler.
Emissionsgrænseværdier for svovl (SO
2
), for alle
brændsler.
Emissionsgrænseværdier for ammoniak (NH
3
) i
forbindelse med NO
x
rensning
Emissionsgrænseværdier for kviksølv (HG) for kul-
og biomassefyrede anlæg
Emissionsgrænseværdier for NO
x
for fyringsanlæg
på off-shore anlæg
Målinger af NH
3
, Hg og tungmetaller
De fleste anlæg lever allerede i dag op til de emissionsniveauer og mål for energieffektivitet, som er
indeholdt i forslaget. Samlet set vil forslaget kun have væsentlige konsekvenser for relativt få store
fyringsanlæg i Danmark (1 landbaseret anlæg og 1-2 fyringsanlæg på offshore platforme). Mange anlæg
vil dog få forøgede omkostninger til flere målinger.
Forslaget til BAT-konklusioner forventes at medføre en reduktion af udsendelsen af kvælstofoxider
(NO
x
) svovldioxid (SO
2
), andre sure gasser (saltsyre (HCl) og hydrogenfluorid (HF), ammoniak
(NH
3
)), partikler samt tungmetaller, herunder kviksølv (Hg) til luften fra store fyringsanlæg i EU. BAT
konklusionerne vil derfor forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark og i de øvrige medlemsstater.
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 584: Samlenotat vedr. forslag til beslutning om konklusioner vedr. bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for store fyringsanlæg forud for Europaudvalgets møde 27/4-17
1747074_0004.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget, men Parlamentets udvalg for Miljø,
Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har drøftet emnet på et møde den 30. januar 2017. Der blev her
bl.a. stillet spørgsmål til, hvorfor der skal udarbejdes BAT konklusioner nu, samt BAT konklusionernes
niveau ift. andre dele af verden, herunder USA, Kina og Japan. Kommissionen anførte bl.a. at BAT
konklusionerne bygger på et meget omfattende dataindsamlingsarbejde samt at andre dele af verden
ser de europæiske BAT konklusionerne som en inspirationskilde.
5. Nærhedsprincippet
Vurdering af nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
IE-direktivet er gennemført ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven samt
ændringer af bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelsen om begrænsning
af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, bekendtgørelsen om visse luftforurenende
stoffer fra fyringsanlæg på platforme på havet og affaldsforbrændingsbekendtgørelsen med virkning
fra 7. januar 2013.
Miljømyndighederne skal lægge BAT-konklusionen til grund i forbindelse med godkendelse og
revurdering af godkendelser af store fyringsanlæg, når BAT-konklusionen er vedtaget og offentliggjort
af EU-Kommissionen i EU-Tidende.
Fraviges emissionsgrænseværdierne i forhold til de opnåelige emissionsniveauer (BAT-AEL) i BAT-
konklusionerne, har medlemsstaterne pligt til at indberette det til Kommissionen jf. IE-direktivets
artikel 15, stk. 4. Denne bestemmelse gælder efter direktivet kun emissioner og ikke de øvrige BAT-
konklusioner.
7. Konsekvenser
a. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Beslutningen om BAT-konklusionerne vil efter, at konklusionerne er publiceret, blive tilføjet til bilag 7
i Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1517 af 7/12/2016), hvorefter myndighederne skal tage højde
for den ved miljøgodkendelser og revurderinger af miljøgodkendelser for store fyringsanlæg.
Miljøstyrelsen offentliggør BAT-konklusionerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Miljømyndighederne skal revurdere miljøgodkendelserne for de store fyringsanlæg på baggrund af
BAT-konklusionen, og de ajourførte vilkår skal være overholdt på anlæggene senest fire år efter
offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende.
b. Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at de erhvervsøkonomiske omkostninger for landbaserede anlæg for en 30 årig periode
er mellem -20 og 118 mio. kr. svarende til mellem -1 og 7 mio. kr. årligt. For off shore anlæg vurderes
de erhvervsøkonomiske omkostninger for en tredive årig periode at være mellem 247 og 385 mio kr.
svarende til mellem 14-22 mio. kr. årligt.
Det vurderes dog, at der vil kunne opnås en reduktion af omkostningerne under hensyn til
proportionalitet indenfor rammerne af IE direktivets bestemmelser.
Statsfinansielle konsekvenser
Når BAT-konklusionerne er vedtaget af Kommissionen, skal Miljøstyrelsen og kommunerne revurdere
miljøgodkendelserne for de omfattede anlæg. Omkostningerne til disse revurderinger er som
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 584: Samlenotat vedr. forslag til beslutning om konklusioner vedr. bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for store fyringsanlæg forud for Europaudvalgets møde 27/4-17
1747074_0005.png
udgangspunkt behandlet i forbindelse med implementeringen af IE-direktivet.
Lavere emissioner af NO
x
og SO
2
medfører lavere afgiftsbetaling fra branchen. Provenutabet vurderes
til at være ca. 225 mio. kr., over en 30 årig periode, svarende til ca. 13 mio. kr. årligt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det skønnes, at det nuværende forslag til BAT-konklusioner vil medføre samfundsøkonomiske
omkostninger for Danmark på mellem 442-640 mio. kr. over 30 år. Omkostningerne vurderes dermed
betydeligt lavere end ved forslaget til BAT-konklusioner fra 2013, som ifølge Miljøstyrelsens skøn ville
have medført samfundsøkonomiske omkostninger på mellem 2.400-3.600 mio. kr. Miljø- og
Fødevareministeriet vurderer desuden, at Danmark vil opnå en miljøgevinst ved at andre lande
efterlever BAT konklusionerne.
Beregninger ift. Landbaserede anlæg:
Selv når der tages højde for gevinsterne ved udkastet til BAT-konklusioner, vurderes der at være et
samfundsøkonomisk tab på i størrelsesordenen 50-250 mio.kr over en 30 årig periode, svarende til et
årligt samfundsøkonomisk tab på 3-14 mio.kr. Der antages et højt og et lavt niveau for anlæggenes
omkostninger, samt at anlæggene opnår en lavere afgiftsbetaling som følge af færre emissioner.
Spændet i tabet skyldes dels forskelle oplysninger om investeringsomkostninger fra anlægsoperatører
og teknologileverandører og dels muligheder for at anvende forskellig rensningsteknologi afhængigt af,
hvor i BAT-AEL spændet, at grænseværdierne fastsættes. Antages et højt niveau, vurderes
omkostningerne for anlæggene til at være ca. 120 mio.kr. Hvis der antages et lavt niveau for
investeringerne, vil der være en nettogevinst for anlæggene på 20 mio.kr. grundet en lavere
afgiftsbetaling (af NO
x
og SO
2
afgifterne).
Beregninger ift. Offshore anlæg:
Tages der højde for såvel investeringer som tilhørende gevinster, vurderes det samfundsøkonomiske
tab på ca. 390 mi0. kr. over en 30 årig periode, svarende til et årligt tab på ca. 20 mio.kr. For offshore
anlæggene vil der være omkostninger til investeringer, men en lavere NO
x
afgiftsbetaling pga. lavere
emissioner. Omkostningerne for offshoreanlæggene estimeres til ca. 270 mio.kr. Omkostningen vil
sandsynligvis være lavere, da BAT-konklusionerne i praksis kun forventes at få konsekvenser for det
ene anlæg. Miljøstyrelsen vurderer på basis af emissionsdata fra det andet anlæg, at det sandsynligvis
vil kunne overholde BAT—AEL værdien for NO
x
..
c. Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil få en positiv virkning for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark, idet der vil ske en
reduktion af udsendelsen af kvælstofdioxid(NO
x
) svovldioxid (SO
2
), saltsyre (HCl) og hydrogenfluorid
(HF), ammoniak (NH
3
), partikler samt tungmetaller, herunder kviksølv (Hg) til luften fra store
fyringsanlæg i Europa. Efterlevelse af BAT-konklusionerne
vil bidrage til at opfylde kravene i EU’s
luftkvalitetsdirektiv, idet den samlede reduktion af emissionen af NO
x
fra danske anlæg vurderes at
være ca. 1.500tons og reduktionen af SO
2
vurderes at være ca. 200 tons. Da danske anlæg generelt har
lave emissioner af partikler forventes der ikke at være en effekt af lavere grænseværdier herfra, men
grænseoverskridende partikel emission fra de nærmeste nabo lande kan muligvis reduceres som følge
af forslaget. Dertil kommer en reduktion i tilførslen af NO
x
, og SO
2
fra de øvrige EU-lande.
De danske store fyringsanlæg er generelt på forkant med de kommende krav. Det giver en direkte
konkurrencefordel for de anlæg, der producerer strøm, som udveksles med nabolandene og en
indirekte konkurrencefordel for danske virksomheder, der anvender el og varme fra store
fyringsanlæg, enten fra egne anlæg eller fra det offentlige el-net.
Herudover vurderes forslaget at kunne
bidrage til at sikre målopfyldelse af Danmarks krav under EU’s
NEC direktiv. Der er ikke en direkte kobling imellem NEC-direktivets nationale emissionslofter og
BAT-konklusionerne. Skærpede BAT-konklusioner vil dog bidrage positivt til, at Danmark reducerer
sine udledninger af luftforurening og dermed når de mål, der er sat i NEC-direktivet for udledningerne
i 2020 og 2030. Samlet set vil de nye BAT-konklusioner reducere den samlede danske udledning af
NOx og SO2 med hhv. 1 og 2 pct.-point i 2030 set i forhold til udledningen i 2005 (basisår for NEC-
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 584: Samlenotat vedr. forslag til beslutning om konklusioner vedr. bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for store fyringsanlæg forud for Europaudvalgets møde 27/4-17
direktivet). Reduktionen opnås ikke i fuldt omfang, hvis anlæggene ender med at få fravigelser fra
BAT-konklusionerne.
BAT-konklusionerne har ingen betydning for ammoniak-udledningen og dermed for Danmarks
overholdelse af NEC-direktivets krav for ammoniak.
En gennemførelse af BAT-konklusionerne vil endvidere kunne give en positiv gevinst for de danske
virksomheder, der er konkurrencedygtige i levering af udstyr til implementering af BREF-kravene.
8. Høring
Forslaget til BAT-konklusioner er løbende blevet fulgt af et partnerskab, som har været bredt
sammensat af interesseorganisationer, anlægsoperatører, rådgivere, miljøteknologileverandører og
vidensinstitutioner.
Blandt deltagerne i partnerskabet kan Danmarks Naturfredningsforening, DI, Dansk Energi, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Fjernvarmeforening, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervs- og
Vækstministeriet, DONG Energy A/S, Hofor, Fjernvarme Fyn, Hess, Mærsk, Haldor Topsøe,
Burmeister & Wain Energy A/S og DTU nævnes.
Partnerskabet har løbende deltaget i møder om BAT-konklusionerne og har haft mulighed for at
kommentere på forslaget igennem hele processen herunder at bidrage med deres vurdering af
konsekvenserne. Partnerskabet har udtrykt tilfredshed med processen og er generelt positive i forhold
til resultatet af arbejdet med at få ændret BAT-konklusionerne.
Rammenotat har været i høring i Miljøspecialudvalget fra den 21.-24. april 2017. Olie Gas Danmark
har kommenteret følgende ”Olie Gas Danmark
skal bemærke, at de fleste offshoreanlæg er af ældre
dato. Håndhævelse af BAT-AEL kravene vil medføre en stor økonomisk byrde for de offshore anlæg,
som ikke kan leve op til kravene. I yderste konsekvens kan det betyde, at operatørerne er nødt til at
lukke de pågældende anlæg tidligere end planlagt, hvilket vil medføre en ringere udnyttelse af
ressourcerne i den danske undergrund og mindre provenu til statskassen.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et udkast til BAT-konklusioner blev præsenteret for Kommissionens Artikel 13 Forum på et møde den
20. oktober 2016.
Det er Kommissionens vurdering, at der vil være flertal for forslaget på baggrund af den hidtidige
tekniske forberedelsesproces. Mange lande har ikke afsluttet den nationale politiske proces før
afstemningen.
10. Dansk holdning
Regeringen er positiv overfor at, at der udarbejdes BAT-konklusioner for store fyringsanlæg baseret på
et solidt videns grundlag, ensartede krav til udledninger på tværs af medlemslande, samt IE direktivets
bestemmelser om proportionalitet mellem krav og miljøeffekt.
Regeringen kan støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for store fyringsanlæg.
Hvis der foreslås ændringer inden afstemningen, som ikke har økonomiske omkostninger for danske
anlæg eller staten, og som kun har begrænsede negative miljøeffekter, kan Danmark stemme for
forslaget.
Såfremt der foreslås ændringer til forslaget, der medfører yderligere økonomiske omkostninger for
danske anlæg eller staten, kan regeringen ikke støtte forslaget.
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 584: Samlenotat vedr. forslag til beslutning om konklusioner vedr. bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for store fyringsanlæg forud for Europaudvalgets møde 27/4-17
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7