Virksomheder/Erhverv
J.nr. 001-16476
Ref. MARIP/JOERN/BIHOL
Den 24. april 2017
MFVM 264
SAMLENOTAT
Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste
tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for Store Fyringsanlæg i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU direktiv om industrielle
emissioner
Komitésag
1. Resumé
Formålet med forslaget om BAT-konklusionerne er at forebygge og bekæmpe forureningen fra
større, forurenende virksomheder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet)
ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). Forslaget indebærer, at det vejledende BAT-
Referencedokument (BREF-dokument) for store fyringsanlæg ajourføres med hensyn til de bedste
tilgængelige teknikker, og at BAT-konklusionerne samtidig gøres bindende for medlemsstaterne i
forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelser og revurderinger af godkendelser til virksomheder
omfattet af BAT-konklusionerne.
Der er 65 store fyringsanlæg i Danmark, som bliver omfattet af BAT-konklusionerne, heraf 8
fyringsanlæg på offshore platforme.
BAT-konklusionerne omfatter bl.a.:
Niveauer for el-effektivitet ved produktion af el samt niveauer for energieffektivitet ved
kraftvarme produktion baseret på, hvad anlægget er designet til.
Nye krav til såvel kontinuerte som løbende målinger af emission af kulilte, ammoniak, sure
gasser, kviksølv og andre tungmetaller til luften.
Emissionsniveauer (udledningsniveauer) for kvælstofoxider, svovldioxid og andre forsurende
gasser, partikler, kulilte samt tungmetaller (herunder kviksølv) til luften ved fyring med kul, olie,
gas og biomasse (fx halm) m.m., som skærpes fra det nuværende niveau fastsat i IE-Direktivet.
Der er i dag ingen emissionsgrænseværdier for tungmetaller og andre forsurende gasser end
svovldioxid.
Emissionsniveauer for kvælstofoxider fra fyringsanlæg på offshore platforme. Der er i dag ingen
emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg på offshore platforme.
Den samfundsøkonomiske analyse viser, at en skærpelse af kravene til emissioner fra store
fyringsanlæg vil medføre en samfundsøkonomisk omkostning. Samlet set vil forslaget kun have
væsentlige konsekvenser for relativt få store fyringsanlæg i Danmark. De fleste anlæg lever allerede
i dag op til de emissionsniveauer og mål for energieffektivitet, som er indeholdt i forslaget. Mange
anlæg vil dog få forøgede omkostninger til målinger. Ser man på offshore og de landbaserede anlæg
samlet, vil vedtagelse af BAT-konklusionerne medføre et samfundsøkonomisk tab for Danmark på i
størrelsesordenen 440-640 mio. kr. over en 30 årig periode, selv når de samfundsøkonomiske
gevinster som følge af reduktion af emissionen af
SO
2
og NOx på ca. 230 mio.kr. er fratrukket.