EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 620
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 31. marts 2017

kl. 11.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Søren Egge Rasmussen (EL),

Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

kulturminister Mette Bock og miljø- og fødevareminister Esben Lunde

Larsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 522 (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren

oplyste, at hun ville forelægge rådsmødet om udenrigsanliggender på

vegne af udenrigsministeren. Alle punkter var til orientering.

1. Syrien



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

JOIN (2017) 0011

Rådsmøde 3530

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 394 (udvalgsmødereferat side 563,

senest behandlet i EUU 13/1-17)

Kulturministeren:

På rådsmødet ventes medlemslandene at vedtage en ny strategi for

Syrien. Strategiens formål er at få defineret, hvordan EU kan spille en stærkere rolle for at

fremme en meget mere holdbar politisk løsning på konflikten. Det må siges at være en stor

opgave. Det overordnede mål er nu et få etableret et demokratisk, inklusivt og stabilt Sy-

rien. Støtte til den politiske transitionsproces og FN-forhandlingerne står meget centralt i

strategien, og det gør det også i regeringens syrienspolitik. Det fremhæves også, at EU

bør arbejde for at fremme demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed igennem de

syriske civilsamfundsorganisationer.

Derudover kommer strategien til at lægge vægt på, at EU fortsat skal spille en central hu-

manitær rolle for at afhjælpe den meget alvorlige humanitære krisen i Syrien og dets na-

bolande. Der er mange gode elementer i strategien. Danmark prioriteter er i meget høj grad

afspejlet, og her er det særlig vigtigt, at europæisk enighed om nødvendigheden af en po-

litisk transition bliver bekræftet.

Syrienskonferencen i Bruxelles den 4.-5. april ventes også at blive drøftet på rådsmødet.

Konferencen afholdes af EU sammen med FN, Storbritannien, Tyskland, Norge, Kuwait og

Qatar. Konferencen er dels en opfølgning på donorkonferencen i London i 2016, hvor det

internationale samfund gav et samlet økonomisk tilsagn på 12 mia. dollars til Syrien og

896

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

dets nabolande. Konferencen til derudover fokusere på de politiske aspekter af syriens-

konflikten. Man forventer et særligt fokus på mulighederne for at skabe resultater i de poli-

tiske forhandlinger i FN-regi.

Konferencen finder sted på et meget vigtigt tidspunkt. FN har genoptaget det politiske for-

handlingsspor, og der er tilsyneladende skabt enighed om rammerne for det videre forløb.

Samtidig må vi desværre konstatere, at situationen på jorden i Syrien fortsat er meget al-

vorlig. Våbenhvilen fra december er under enormt pres til stor skade for civilbefolkningen.

Der er behov for, at det internationale samfund sender et stærkt fælles budskab om, at der

kun kan være en politisk løsning på konflikten.

Til syrienskonferencen vil vi fra dansk side understrege, at Danmark siden konfliktens be-

gyndelse har været en meget stor donor. Vi placerer os blandt de største mål i forhold til

vores indbyggertal. For Danmark er det vigtigt med den størst mulige sammenhæng imel-

lem den akutte humanitære hjælp til Syrien og den mere langsigtede udviklingsbistand og

indsats. Behovet for hurtigt at skabe økonomisk vækst og job og dermed give både flygt-

ninge og den trængte lokalbefolkning muligheder for en bedre fremtid på den korte bane

snarere end i det fjerne står meget centralt

–

også i de danske prioriteringer. Sidste år

bidrog Danmark samlet set med 525 mio. kr. i humanitær støtte til syrienskonflikten, og

udviklingsministeren overvejer netop nu, hvordan vi skal bidrage i forbindelse med bru-

xelleskonferencen.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson,

havde åbnet op for, at Assad kunne have en fremtid i Syrien. Selv havde han ad flere

omgange talt med forskellige danske udenrigsministre om, at et Syrien uden en rolle til

Assad ville være dybt problematisk. Regeringen havde tilsyneladende ikke været enig i det

standpunkt, men udmeldingen fra den amerikanske udenrigsminister måtte medføre en

drøftelse og en form for justering af den danske holdning.

Rasmus Nordqvist

bad ministeren uddybe, hvordan EU ville agere i spørgsmålet om at

ansvarliggøre for overtrædelsen af menneskerettigheder og international lov. Hvilke tiltag

ville EU gennemføre? Skal man sikre en politisk transition og en fremtidig fred, er det vigtigt,

at de ansvarlige stilles til ansvar.

Kulturministeren

kunne godt forstå spørgsmålet om Assads fremtid, for i de år, der var

gået, havde der været forskellige holdninger

–

også internationalt. Den danske holdning

var p.t., at den ikke så Assad som en del af en langsigtet løsning, men at man måtte se i

øjnene, at han kunne være en del af løsningen på den korte bane. Der kan være tale om

en overgangsperiode, hvor man måtte handle diplomatisk for netop at nå frem til den lang-

sigtede løsning på situationen i Syrien.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at den danske position var velkendt: Hvis man over-

træder international lov, skal man retsforfølges. Hvordan og hvornår var umuligt at sige.

Rasmus Nordqvist

kendte den danske position og var enig i den, men retsforfølgelse

kræver beviser. Der havde været en del diskussioner om, hvordan man skulle indsamle

897

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

beviser, og han havde gerne set det mere nævnt i samlenotatet, at indsamlingen af beviser

indgår som en del af strategien, så man kan retsforfølge, når den tid kommer.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at der var begået overgreb af andre end Assadregimet,

for krig er en beskidt affære. Kunne ministeren bekræfte, at et retsopgør skal berøre alle

dem, der har begået overgreb? Og mente ministeren, at et retsopgør vil blive bedst funderet

i en international domstol eller i et nationalt efterspil? Et fremtidigt retsopgør ville være

meget komplekst og med mange stridende parter, og han frygtede, at hvis det ikke blev

håndteret meget tæt på borgerne i Syrien, kunne det være med til at hindre konfliktens

bilæggelse, og de etniske og religiøse spændinger ville få lov at bestå.

Holger K. Nielsen

sagde, at det ikke gav mening at tale om retsforfølgelse i Syrien, før der

var noget, der lignede fred.

Kulturministeren

ville ønske, at man var nået dertil, hvor man skulle tage stilling til, hvordan

et retsopgør skulle tilrettelægges, men det var man desværre ikke. Man forventede, at EU

ville bakke op om FN’s ansvarliggørelsesmekanismer, og helt overordnet var det som sagt

regeringens holdning, at man skal stilles til ansvar for forbrydelser. Når man engang skulle

ud i retsopgør om syrienskonflikten, skulle noget foregå i internationalt regi. Fik man opbyg-

get et solidt styre, kunne der måske være typer af retsopgør, der bedst foregår ved de nati-

onale domstole, men det kunne man endnu ikke sige noget om endnu. Danmark, EU og FN

skulle signalere meget tydeligt, at krigsforbrydelser ikke accepteres, og at de ansvarlige skal

stilles til ansvar. Det måtte man forberede

–

også ved løbende at indsamle dokumentation.

2. Yemen



Politisk drøftelse/ (Evt.) Rådskonklusioner

Rådsmøde 3530

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (141)

–

bilag 436 (udvalgsmødereferat side 587, senest

behandlet i EUU 6/2-15)

Kulturministeren:

Vi ved, at der her vil være en drøftelse af den politiske og humanitære

situation i Yemen. Det, vi hører fra området, er alarmerende. Krisen er yderst alvorlig og

har nu stået på i 2 år. Der er ingen fredskridt i de FN-ledede forhandlinger. Det er altså

vigtigt, at det internationale samfund forsøger at lægge et maksimalt pres på konfliktens

parter for at få dem til at acceptere den fremlagte fredsplan.

Vi må desværre se i øjnene, at FN konstaterede, at krisen i Yemen kan betegnes som den

største humanitære krise i verden. Ikke færre en 18,8 millioner yemenitter har brug for

humanitær bistand, og en reel hungersnød truer. Alle konfliktens parter forsøger desværre

at lægge hindringer i vejen for den humanitære adgang til de mange nødlidende menne-

sker på tværs af landet, og civilbefolkningen mangler helt grundlæggende beskyttelse.

Den humanitære krise i Yemen vækker selvfølgelig stor international bekymring. FN og EU

presser på for at sikre et ophør i kamphandlingerne og en genoptagelse af de FN-ledede

898

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

fredsforhandlinger. FN og EU opfordrer altså konfliktens parter til, at de skal overholde den

humanitære folkeret og give humantær adgang. Det er i virkeligheden nogle helt basale

forhold, der skal sættes ind over for, for at man kan komme det mindste skridt videre i

denne forfærdelige situation.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Saudi-Arabien spillede en afgørende rolle for situationen i

Yemen. EU og Danmark kunne via det tætte samarbejde med Saudi-Arabien vælge at køre

en striksere linje over for saudierne og holde dem ansvarlige for deres position i forhand-

lingerne.

Kulturministeren

sagde, at der på mange måder var tale om en stedfortræderkonflikt. Den

slags konflikter var med danske øjne noget af det værste, fordi man ikke ved, hvem man

skal forhandle med, for at finde løsninger. Situationen var, at Iran støttede hutierne, mens

Saudi-Arabien støttede Hadiregeringen, der stod ret stærkt. Fra dansk side havde man

været meget tilbageholdende med at vælge side. Der var mange interessenter og lokale

forhold, der gjorde sig gældende, og de humanitære principper blev krænket af stort set

alle parter i området. Det var altså ikke sort eller hvidt, så regeringen mente, at man i

første omgang skulle fokusere på det mest basale, nemlig at sikre adgang til den humani-

tære bistand og at sørge for, at forhandlingsprocessen kommer på sporet. Man måtte ikke

låse sine positioner fast, så man ikke kan skabe en fremdrift. Hvis ikke man fik skabt ad-

gang til den humanitære bistand, ville man svigte civilbefolkningen.

Rasmus Nordqvist

var helt enig i, at første prioritet var at få hjælp ind til civilbefolk-ningen,

men understregede igen det særlige forhold, som EU har til Saudi-Arabien. Han kunne godt

tænke sig et tydeligere pres på saudierne end det, som han havde læst om i samlenotatet.

Holger K. Nielsen

bemærkede, at da den stedfortrædende minister selv via sit store en-

gagement lagde op til en substansdiskussion, ville han gerne tilføje, at Saudi-Arabien

havde begået deciderede krigsforbrydelser ved at foretage flyangreb mod civile. Han hå-

bede, at den danske regering også var opmærksom på det. Derfor var det ikke rimeligt at

sige, at alle var lige gode om det i den konflikt, og han håbede, at det blev afspejlet i dis-

kussionen i EU.

Kulturministeren

var klar over, at der blev begået krænkelser af international lov og af men-

neskerettighederne, og at det også inkluderede Saudi-Arabien. Holger K. Nielsens konsta-

tering burde derfor være åbenbar for enhver, der interesserede sig det mindste for, hvad der

foregik i området.

3. Libyen



Politisk drøftelse

899

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

Rådsmøde 3530

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 665, senest

behandlet i EUU 3/2-17)

Kulturministeren:

På rådsmødet forventes det, at udenrigsrepræsentanten kort vil afrap-

portere fra det første møde i den såkaldte Libyenkvartet. Kvartetten består af FN, Den Af-

rikanske Union, Ligaen af Arabiske Stater og EU. Det første møde blev afholdt i Cairo den

18. marts 2017. Hensigten med kvartetten er som bekendt at samle det internationale sam-

fund for at udveksle synspunkter og fremme en forhandlet løsning af konflikten. På mødet

var der enighed om, at militær magtanvendelse fra konfliktens parter måtte standse, og at

den FN-forhandlede aftale fra december 2015 må og skal udgøre rammen for forhandlin-

gerne. Både EU og Danmark støtter op om FN’s bestræbelse på at opnå en politisk løsning

på konflikten. EU har allerede annonceret en støttepakke til den libyske samlingsregering

på 120 mio. euro, bl.a. til økonomisk genopretning og migrationsindsatser med henblik på

at bremse ankomster over den centrale middelhavsrute. Fra dansk side støtter man en

aktiv EU-indsats i Libyen.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der i forbindelse med rådsmødet vil være en frokost med

Den Arabiske Ligas sekretær, Ahmed Aboul Gheit.

Kenneth Kristensen Berth

gik ud fra, at udenrigsministeren ville deltage i rådsmødet, og

at han var opmærksom på det vigtige møde med Den Arabiske Liga.

Rasmus Nordqvist

håbede, at EU formåede også at tage de libyske borgeres interesser

i betragtning og ikke kun se på problemerne med flygtninge og migranter fra Libyen. Han

ønskede sig et tydeligere fokus på borgerne i landet.

Kulturministeren

bekræftede, at udenrigsministeren ville deltage i mødet. Hun var indfor-

stået med, at den libyske civilbefolkning lever under alt det, der foregår på højt niveau. Man

måtte støtte via civilsamfundsorganisationer, samtidig med at man på politisk niveau for-

søgte at forhandle løsninger igennem. Man skulle støtte civilsamfundet og de mennesker

på jorden, som led under konflikten, og så man på situationen i et mere overordnet per-

spektiv, kunne man konkludere, at hvis man ikke sørgede for nogenlunde ordnede forhold

for befolkningen, kunne man ikke forvente et mindre flygtningepres.

Rasmus Nordqvist

understregede, at det var vigtigt ikke at fortabe sig i migrationsudfor-

dringen og glemme, at der var en civilbefolkning og en stat, der skulle bygges op.

Kulturministeren

sagde, at det var klart, at både civilbefolkningen og migrationen optog

sindene, og at de to ting var bundet sammen. Derfor var det kompliceret, men det ene skulle

ikke gøre, at man mistede blikket på det andet.

900

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

4. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under eventuelt.

5. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger under siden sidst.

901

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de

ændrede markedsforhold

KOM (2016) 0287

–

bilag 4 (samlenotat)

KOM (2016) 0287 svar på spm. 1 om, hvilken linje regeringen følger i Rådets

forhandlinger om revision af AVMS-direktivet på arbejdsgruppeniveau, fra

kulturministeren

EUU alm. del (142)

–

bilag 204 (regeringens høringssvar af 2/10-15 om

audiovisuelle medietjenester)

EU-note (15)

–

E 50 (EU-note af 2/6-16 om det digitale indre marked: nye

regler for audiovisuelle medier)

EUU alm. del (16)

–

bilag 522 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 258 (udvalgsmødereferat side 278 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 18/11-16)

Kulturministeren:

Jeg forelægger dette til forhandlingsoplæg, selv om sagen først forven-

tes på dagsordenen på rådsmødet om uddannelse, ungdom, kultur og sport, som finder

sted den 22.-23. maj. Det drejer sig om et forslag til direktiv om ændring af direktivet om

audiovisuelle medietjenester

–

som også har fået den mundrette forkortelse AVMS-direkti-

vet. Udvalget blev orienteret om forslaget af den tidligere kulturminister på et møde den 18.

november 2016, så det er altså ikke en ny sag.

Formålet med forslaget er at modernisere AVMS-direktivet i lyset af den stadig større sam-

mensmeltning mellem klassisk tv og indhold/tjenester, som bliver udsendt via nettet. I lyset

af nye såkaldte videodelingsplatforme som YouTube, der giver os alle et langt større udbud

af audiovisuelt indhold på nettet, er der behov for at genbesøge rammerne for markedet.

Samtidig lægges der i forslaget op til at bevare AVMS-direktivets grundlæggende formål

om at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere

og fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.

Lad mig nævne nogle af hovedelementerne i forslaget.

Kommissionen lægger op til mere ens regler for tv og on demand-tjenester som Netflix, der

i dag er underlagt forskellige regler. Det bakker vi fra regeringens side op om. Endvidere

foreslås det for on demand-tjenester at indføre kvoter for europæisk indhold, ligesom der i

dag er regler om andelen af europæisk indhold for traditionelt tv. For tv gælder der et krav

om, at over halvdelen af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder

og konkurrencer, tilstræbes afsat til europæiske programmer. Det er et rammeværk, der

går helt tilbage til begyndelsen af 1990’erne.

Ifølge forslaget skal on demand-tjenester (f.eks. HBO og Netflix) have et minimum på 20

pct. af europæiske film, serier og dokumentarer. Sigtet er at fremme europæiske værker i

forhold til bl.a. amerikanske værker. Det er et godt og relevant formål, og regeringen lægger

902

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

meget vægt på, at danskerne også har adgang til både dansk og europæisk indhold, men

alligevel er forslaget efter regeringens overbevisning ikke et udtryk for en modernisering,

men derimod for et tilbageskridt. Det bør ikke være en opgave for EU at diktere, hvad man

skal udbyde, og hvad man skal se. Det tror vi der er andre, der er bedre til at bestemme.

Regeringen finder, at der bør sendes et klart signal til Bruxelles om, at der er grænser for,

hvad EU bør blande sig i. Der er i øvrigt også grund til at tvivle på, om indholdskvoter

overhovedet hjælper til med at udbrede europæisk indhold på tværs af grænserne i EU.

Set med regeringens øjne må det vigtige være, at der skabes indhold af høj kvalitet. Det er

kvalitet

–

og ikke kvoter

–

der er grunden til, at filmen eller dokumentarprogrammet efter-

spørges. Vi finder fra regeringens side, at det er helt andre midler end tvang, der bør foku-

seres på for at styrke europæisk indhold

–

f.eks. fremme af koproduktioner på tværs af

landegrænserne. Vi tror ærlig talt på, at markedet og en fri efterspørgsel løser problemstil-

lingen. Danskerne ønsker at se dansk og europæisk kvalitetsindhold. Tilsvarende billede

ser man i de andre EU-lande.

Regeringen vil derfor stemme imod det samlede direktivforslag, hvis det indeholder krav

om kvoter på dette område.

Kommissionen lægger også op til mere fleksible regler for reklamer, sponsorering og pro-

duktplacering. Formålet er at give trængte medieudbydere mulighed for at øge deres ind-

tjening

–

en udfordring, vi også er optaget af herhjemme som følge af den ændrede me-

dievirkelighed. Af hensyn til mediesektorens konkurrenceevne kan regeringen støtte, at

der skabes mere fleksibilitet i forhold til kommerciel kommunikation som produktplacering

og sponsorering. Vi bør også forholde os åbne over for forslaget om at fastholde et samlet

reklameloft på 20 pct. for tv, men lade det være op til tv-stationerne, hvornår reklamer vises

i løbet af dagen. Hvis medieudbyderne ikke levnes disse frihedsgrader, forringes medieud-

byderes muligheder for at sikre sig et indtægtsgrundlag. Det vil bestemt ikke være godt, for

de er i forvejen presset.

Regeringen kan derimod af hensyn til beskyttelse af forbrugerne ikke støtte forslaget om

at tillade flere afbrydelser af film og nyheder, dvs. flere reklamebreaks. Det har været en

klar linje fra dansk side i mange år. Til forskel fra kravet om indførelse af en minimumskvote

på 20 pct. for europæisk indhold forpligter reglerne om reklamebreaks og anden kommer-

ciel kommunikation ikke medlemsstaterne til at sikre, at medieudbyderne an-vender kom-

merciel kommunikation. Disse regler fastlægger derimod minimumskrav, som medlems-

staterne skal sikre opfyldt, når der faktisk anvendes kommerciel kommunikation. Det bety-

der, at vi i Danmark også fremover vil kunne opretholde det nuværende danske forbud mod

reklameafbrydelser.

Jeg vil også gerne pege på, at Kommissionen som noget nyt lægger op til, at der for indhold

på tjenester som YouTube

–

ligesom for tv

–

laves regler, der beskytter mindreårige mod

skadeligt indhold, og som beskytter forbrugerne mod tilskyndelse til had. Sådanne regler

kan f.eks. gå ud på at etablere systemer, hvor brugere af f.eks. YouTube i tilfælde af ska-

deligt indhold kan rapportere om dette indhold til udbyderen af platformen (YouTube). Det

er her væsentligt at være opmærksom på forskellen mellem udbydere af tjenester som

903

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

YouTube og andre tjenester. Set i et reguleringsperspektiv er den afgørende forskel, at

udbydere af tjenester som YouTube ikke har et redaktionelt ansvar for det indhold, som

brugerne lægger ind. For tv og video-on demand har udbyderne derimod det klassiske

redaktionelle ansvar for det udbudte reklame- eller programindhold. Man kan derfor ikke

regulere YouTube på samme måde som tv og video on demand-tjenester.

Direktivforslaget har siden nytår været intenst behandlet i Bruxelles på otte møder med

udgangspunkt i et kompromisforslag af 19. december 2016, som det maltesiske formand-

skab har udarbejdet i samarbejde med det tidligere slovakiske formandskab.

I kompromisforslaget fra december er reguleringen af handicappedes tilgængelighed som

et fjerde hovedelement blevet genindsat i AVMS-direktivet. Der er lagt op til en mere am-

bitiøs regulering af tilgængelighedskrav til tv og on demand-tjenester end det, der gælder

for det nuværende direktiv. Det foreslås, at medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at udby-

derne sikrer større tilgængelighed til tjenesterne. De nuværende bestemmelser opfordrer

alene medlemsstaterne hertil.

Regeringen bakker op om en sektorspecifik regulering af tilgængelighed til de audiovisuelle

medietjenester, som følge af den særlige samfundsrolle de har, og frem for en horisontal

regulering som i forslaget til tilgængelighedsdirektiv. Dette forslag er også i øjeblikket under

intens drøftelse i Bruxelles.

Rådets behandling af forslaget er på trods af et stort antal møder langt fra afsluttet, og det

er ret svært at se, hvilken tekst medlemslandene i fællesskab kan nå frem til. Forhandlin-

gerne i Rådet er også stadig præget af behov for afklaringer. Det gælder ikke mindst i

relation til udvidelse af anvendelsesområdet til også at gælde YouTube og lignende video-

delingsplatforme, hvor det stadig er uafklaret, hvordan disse platforme reguleres mest hen-

sigtsmæssigt.

Samtidig er der et udtalt ønske i især Kommissionen og formandskabet om at få afsluttet

forhandlingerne hurtigst muligt. For at bringe forhandlingerne videre frem har formandska-

bet udarbejdet nye kompromisforslag om udvalgte temaer om f.eks. ”reklamer og anden

kommerciel kommunikation”, ”definitioner”, ”videodelingsplatforme” m.v.,

uden at det har

skabt væsentlig mere klarhed over, hvilken tekst Rådet ender med at vedtage. Men det er

nok meget godt at have en ret skarp definitionsafklaring, inden man lægger sig endelig fast

på noget.

Regeringens forhandlingsoplæg går på den baggrund ud på, at man fra dansk side:

støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked til gavn for for-

brugere og virksomheder og støtter forslagets formål om at modernisere AVMS-direktivet,

lægger vægt på, at der opnås en rimelig balance mellem hensynet til konkurrenceevne og

hensynene til forbrugerbeskyttelse og kulturel mangfoldighed. Forslagets elementer skal

stå mål med de tilstræbte formål, idet der tages højde for kulturelle forskelle i de enkelte

lande, herunder i forhold til beskyttelse af mindreårige,

904

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

lægger afgørende vægt på, at der ikke indføres krav om kvoter for andelen af europæisk

indhold i on demand-udbyderes programkataloger, men at andre løsninger søges med

henblik på at fremme europæisk film- og tv-produktion og grænseoverskridende udbre-

delse af europæisk audiovisuelt indhold. En eventuel dansk nejstemme afgives så sent

som muligt i forhandlingerne, og først når det står helt klart, at der ikke er mulighed for at

bevæge direktivet i dansk retning,

lægger vægt på, at der indføres en mere fleksibel regulering af produktplacering og spon-

sorering samt for tv mere fleksibilitet med hensyn til, hvornår der kan vises reklamer (dvs.

den daglige reklamesendetid); regeringen kan ikke støtte en mere fleksibel regulering af

afbrydelser af film og nyheder i form af de såkaldte reklamebreaks,

lægger vægt på, at forslaget om udvidelse af direktivets anvendelsesområde til også at

omfatte udbydere af videodelingsplatforme konkretiseres yderligere. Det gælder f.eks. for

implementering af en eventuel samreguleringsordning med henblik på beskyttelse mod

skadeligt indhold og tilskyndelser til had eller forslag til anden ny lovgivning på området.

Eventuelle nye krav til, hvordan udbydere af videodelingsplatforme skal håndtere skadeligt

indhold og tilskyndelser til had, skal være fleksible, afbalancerede og proportionale, for at

undgå, at kravene opstiller unødige barrierer for innovation og vækst i den digitale økonomi;

reguleringen bør ske på den mest hensigtsmæssige måde eksempelvis også via selvregu-

lering,

lægger vægt på, at tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietjenester forhandles i regi af

AVMS-direktivet; i den forbindelse støttes målsætningen om at skabe bedre adgang til au-

diovisuelle medietjenester for personer med handicap,

lægger vægt på, at forslagets nationale omkostninger minimeres mest muligt. I den forbin-

delse lægges der vægt på, at forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller staten økonomiske

eller administrative byrder, som ikke står mål med de tilstræbte hensyn. Det gælder hensyn

om sikring af den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskyttelse af

forbrugere

–

herunder mindreårige

–

og fremme af kulturel mangfoldighed og mediefrihed,

herunder i forhold til personer med handicap.

Formanden

indskærpede, at forslaget ikke bare havde været til orientering i udvalget den

18. november 2016, men at der også på det tidspunkt var tale om et forhandlingsoplæg

forelagt af den tidligere minister.

Jan E. Jørgensen

støttede forhandlingsoplægget. Også rettet mod Holger K. Nielsen og

Rasmus Nordqvist sagde han, at man var fælles om et ønske om, at EU klarer skærene,

og at man let kunne forestille sig, at kvoter for europæisk indhold kunne få mange EU-

skeptikere til at ryste på hovedet og spørge, hvorfor EU skal blande sig i, hvad der bliver

vist på Netflix. Der var ingen tvivl om, at det betyder noget, hvad man ser af tv, film og

serier, som der er mange gode nordiske eksempler på. Kvoter var bare ikke den rigtige

måde at gå frem på. Og hvad er i øvrigt en europæisk film? Lars

von Triers ”Dogville”

905

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

foregår f.eks. i en fiktiv amerikansk by og har amerikanske skuespillere, men bliver opfattet

som en europæisk, endda dansk film. I modsætning til flow-tv var det sådan, at Netflix bare

kunne købe et parti billige finske film fra 1970’erne og derved opfylde kvoten om 20 pct.

europæisk indhold. Det var ikke sådan, man fik folk til at se europæiske film og serier; det

gjorde man ved at producere noget kvalitet. Han håbede, at alle dem, der gerne ville Euro-

pas bedste, gav deres opbakning til regeringens forhandlingsmandat. Der var selvfølgelig

behov for, at nye tjenester også blev reguleret og for beskyttelse mod skadeligt indhold

etc., men det var ikke den rigtige vej at gå at indføre en kvote på 20 pct. europæisk indhold.

Det levede Netflix i øvrigt allerede op til.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at han ikke var begejstret for EU-regulering på områ-

det, men at forhandlingsoplægget var så væsentligt mere skeptisk end det oplæg, der blev

fremlagt af den tidligere kulturminister, at han kunne tilslutte sig det. Han var ikke ekspert

på området, men havde ikke indtryk af, at YouTube var den primære kanal for pornografi-

ske film. Så hvad var de video on demand-tjenester, der her blev reguleret? Og hvad var

rammerne for indhold? Selve ideen om at beskytte unge mod snavs var fin, men han var

usikker på, om man ramte rigtigt.

Søren Egge Rasmussen

sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget

på grund af forslagets reklamedel.

Rasmus Nordqvist

var bekymret over det snævre fokus på kvoter, som Jan E. Jørgensen

havde på det meget vigtige direktiv. Det var et fornuftigt direktiv, fordi der er er kommet on

demand-tjenester og videodelingstjenester, der udgør en kæmpe del af navnlig børn og

unges brug af medier. Det var i princippet fornuftigt at diskutere kvoter, men det var ikke

afgørende for Rasmus Nordqvist, mens mange andre elementer forekom ham afgørende.

Det var derfor synd, at regeringen brugte sin afgørende vægt på den del, der handlede om

kvoter, i stedet for delen om reklamebreaks. Det forekom ovenikøbet faktisk ligegyldigt,

fordi Netflix, som man talte mest om, allerede var langt over de 20 pct. europæisk indhold.

Havde man ikke genovervejet, om man skulle tvinge ministeren til at få en ekstra afgørende

vægt, så man også kunne sætte ind over for reklamebreaks, som virkelig var et vigtigt

område? Og havde ministeren til hensigt at udnytte de muligheder, der var for fleksibilitet i

forhold til, hvornår man kan lægge reklamer i løbet af dagen. Hvad var i det hele taget

regeringens planer med direktivet? Rasmus Nordqvist spurgte i øvrigt, om det var skrevet

ind et sted, at der var en tvungen evaluering eller en solnedgangsklausul for direktivet. Han

var med på den forskel, der var p.t. var på on demand-tjenester og videodeling, men det

var nogle flydende grænser, der hele tiden ændrede sig, så ville man arbejde for at få en

mekanisme, der gør, at det ikke skal igennem den sædvanlige procedure, når man skal

ændre på direktivet?

Holger K. Nielsen

sagde til Jan E. Jørgen, at kvoter ikke var en kernesag for Socialistisk

Folkeparti. For ham handlede det mere om forhandlingstaktik. I referatet fra mødet med

den tidligere minister fremgik det, at det ville være dumt at bekæmpe kvoter, hvis andre

lande ønskede dem, og hvis andre elementer var vigtigere at få med. Nu kunne han forstå,

at alt var sat ind på at få kvoter fjernet. Regeringen havde også ændret holdning i forhold

906

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

til produktplacering og var nu mere fleksibelt anlagt. Han kunne også forstå på referatet fra

mødet i november, at regeringen var imod både fleksibilitet for reklamebreaks og produkt-

placering. Så hvad var det nye i forhandlingsoplægget? Han var ikke tilhænger af mere

fleksibilitet i reklameregler, for det ville være at sende et dårligt signal, ikke mindst over for

TV 2, der havde presset meget på. Han ønskede ikke, at TV 2 trak i retning af kanaler som

TV3. Han havde fået bekræftet, at sagen skulle afgøres ved kvalificeret flertal, men hvad

var landenes holdninger? Og stemte man om de enkelte punkter? Eller ville formandskabet

sørge for en tekst, som alle stemmer om til sidst? Kunne Danmark blokere for indførslen af

kvoter og for den større fleksibilitet i forhold til reklameregler?

Kulturministeren

var enig med Jan E. Jørgensen. På Kenneth Kristensen Berths spørgs-

mål om, hvilke tjenester der var omfattet, svarede hun, at man ikke skulle frygte at blive

oversvømmet af et stort udbud af alt muligt. Man tog fat i de tjenester, man kendte, og

tjenester, der udbyder et indhold, som man gerne ville regulere mere. Men Kenneth Kri-

stensen Berth havde da ret i, at der sideløbende med dem udviklede sig en masse andre

ting, så det ville ikke løse alle problemer, at man nu tog fat i de kendte tjenester.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at der var tale om et minimumsdirektiv, og at man

derfor kunne opretholde egne regler for reklamebreaks i Danmark. Om fleksibilitet i forhold

til reklameblokke sagde hun, at det var udbydere, der fik den mulighed. Det handlede om

muligheden for at samle

reklameblokkene; det ville være TV 2’s eget valg.

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at man på trods af mere fleksible EU-regler for

produktplacering kunne opretholde det danske forbud, og at der formentlig var en generel

enighed i Danmark om at gøre det. Det var det samlede forslag, der skulle tages stilling til,

og hvis der blev lagt op til at indføre kvoter, ville regeringen stemme imod. Det ville ikke

være en blokerende stemme. Det var en kompliceret sag med mange elementer, hvoraf

nogle var gode og andre mindre gode, fordi man gik for langt i, hvad EU skal regulere. Man

kunne vælge at se isoleret på indholdet i direktivet, og man kunne gå ind og proportionali-

tetsvurdere ind.

At regeringen lagde afgørende vægt på kvoter, lå i fin forlængelse af dansk tradition, for da

man regulerede de klassiske tv-stationer i begyndelsen

af 1990’erne, var Danmark også

imod at indføre kvoter. Det var altså ikke en ny dansk position, men en, der blev videreført

i en ny medievirkelighed. De andre lande delte sig i nogen lunde lige store grupper i spørgs-

målet om mere fleksible regler for kommerciel kommunikation: lande, der støtter forsla-

gene, og lande, der ønsker mere restriktive regler. Der var p.t. ikke støtte til forslaget om

at lempe på reglerne for reklamebreaks. Der var en række store lande, der støttede kvoter

for on demand-tjenester og en mindre gruppe, der var imod. Alt tydede altså på, at kvoterne

ville blive indført, og der var oven i købet lande, der ønskede en større kvoteandel for eu-

ropæisk indhold på 30 pct.

Jan E. Jørgensen

fandt det glædeligt, at Socialistisk Folkeparti og Alternativet ikke havde

en meget fast holdning til kvoter, men godt kunne se udfordringen i det. Han så kvoterne

som en bet i et ellers ganske udmærket forslag, der dog også indeholdt andre potentielt

907

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

udfordrende bestemmelser, men dem ville Danmark ikke være tvunget til at indrette sig

efter. Man skulle passe på med at sige, at når Netflix allerede i dag opfylder de 20 pct.

europæisk indhold, var det lige meget, om der blev indført kvoter. Det var ikke et argument,

der gjorde sig mange steder. EU skulle være påpasselig i sin reguleringsiver.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Jan E. Jørgsen havde lyttet til det, han sagde: at kvoter ikke

var et afgørende punkt for Alternativet, men ikke, at det var ligegyldigt, om man lovgiver

om dem. Det var det, som den tidligere regering og dens parlamentariske grundlag var

kommet op at toppes om, og derfor var der ikke givet mandat på mødet i november 2016.

På en række møder om direktivet beskæftigede man sig med alle mulige elementer i for-

slaget og var ikke helt forblændet af kvotespørgsmålet. Men det var regeringen, når det var

det eneste sted, den ville sætte foden ned. Der var behov for at EU-regulere et digitalt indre

marked og nogle tjenester, der går på tværs af landegrænser, men det skulle omfatte alle

bestemmelserne i direktivet. Han efterlyste svar på sit spørgsmål om en solnedgangsklau-

sul og sagde, at det ikke var korrekt, som ministeren havde sagt, at det var op til medierne,

om de ville udnytte fleksible regler for reklamebreaks, produktplacering etc. Det var jo op

til Folketinget at beslutte, om man ville implementere lovgivningen. Så ville regeringen tage

initiativ til at udnytte regler for at samle reklameblokkene på andre måder?

Holger K. Nielsen

synes, at regeringen havde kæmpet den forkerte kamp og kunne ikke

støtte forhandlingsoplægget. Han kunne godt have accepteret kampen mod kvoter, hvis

regeringen også havde kæmpet imod liberaliseringen af reklamereglerne, men begge ting

kunne åbenbart ikke lade sig gøre. Det var en forkert strategi.

Kulturministeren

understregede, at regeringen også mente, at det var et vigtigt område

at tage fat i, og at det var vigtigt at opdatere til den nye medievirkelighed. Regeringen var

ikke forblændet af kvoter; der var bare reel politisk uenighed om kvoter, og regeringen

mente ikke, at det var en EU-opgave at indføre kvoter på området. Tog man kvotespørgs-

målet ud, var der en række gode elementer i direktivet, som regeringen syntes var fine at

tage fat i. Der var altså ikke tale om forblændelse, snarere klarsyn. Til Rasmus Nordqvist

sagde ministeren, at hun ikke var bekendt med begrebet solnedgangsklausul i EU-regi,

men oplyste, at der ville være en revision af direktivet om 10 år. Der kunne dog ske meget

i udviklingen på området inden, så måske blev det taget op inden da. Regler for reklamer

ville blive behandlet i medieforhandlingsregi.

Rasmus Nordqvist

syntes, at 10 år var et vanvittigt tidsspænd, når man havde med den

teknologiske udvikling at gøre, og mente, at ministeren skulle advokere for en opdatering

af reglerne på et tidligere tidspunkt. Reklamebreaks og en øget fleksibilitet var for Alterna-

tivet af afgørende betydning for direktivet, men medieforhandlinger eller ej ændrede jo ikke

ved, at regeringen måtte have en holdning til, om det var noget, man ville arbejde på. Han

kunne godt være gået med til, at man lagde afgørende vægt på, at der ikke skulle være

kvoter, men der skulle også have været lagt vægt på andre lige så vigtige dele.

Kulturministeren

ønskede ikke reklamebreaks i film og andre udsendelser, men regerin-

gens tilgang var, at man var positiv over for en større fleksibilitet.

908

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet ikke bakke

op om det. Socialdemokratiet havde meddelt forud for mødet, at de ikke kunne bakke op

om forhandlingsoplægget. Formanden opfordrede ministeren til at komme retur i udvalget,

hvis der var ændringer til direktivet. Det lod til, at der var forskellige holdninger til, hvilke

elementer der skulle lægges vægt på.

909

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3529 (landbrug og fiskeri) den 3. april 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 522 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at der var tale om en kort dagsorden for rådsmø-

det den 3. april. Punkt 1 og 2 var til forhandlingsoplæg.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse

af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved

hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr.

1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97,

(EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004

og (EF) nr. 2187/2005



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0134

Rådsmøde 3529

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 558 (udvalgsmødereferat side 756,

senest behandlet i EUU 8/4-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er forslaget om tekniske bestemmelser,

som bl.a. omfatter fastlæggelse af krav til redskaber og lukkede områder. Forslaget skal

tilpasse de tekniske bestemmelser til fiskerireformen fra 2013.

Der er i dag mere end 30 forordninger med tekniske bestemmelser. Med forslaget bliver

de lagt sammen i en overordnet rammeforordning med en række bestemmelser, som gæl-

der for alle farvande. Det suppleres af regionale bilag, der gælder for de respektive hav-

områder. De regionale bilag vil kunne ændres efterfølgende i en regional proces under

nærmere betingelser. Der er mange spørgsmål, som bedst håndteres regionalt, så det gi-

ver god mening. Jeg vil gennemgå de væsentligste emner i forhandlingerne.

Forslaget bør fremtidssikres, så det er muligt løbende at tilpasse de tekniske bestemmel-

ser. Den nuværende forordning i Nordsøen har snart 20 år på bagen. Det understreger

behovet for at kunne tilpasse løbende. Det kan være i forhold til, at kravet om uændret eller

forbedret selektivitet ved redskabsændringer kan fraviges i tilfælde, hvor dette vil føre til en

forbedring af beskyttelsen af f.eks. havbunden, eller at redskabsændringen også kan be-

grundes med socioøkonomiske forhold under de rette biologiske omstændigheder.

Det er positivt, at det regionale samarbejde styrkes med forslaget. Generelt skal der sikres

et bæredygtigt fiskeri baseret på enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive regler. Der-

for er det godt, at formandskabet har fjernet kravet om, at fangster af fisk under mindste-

målene maksimalt må udgøre 5 pct.

910

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

Vi er principielt imod anvendelse af pulstrawl, men arbejder for, at muligheden for at an-

vende pulstrawl begrænses til syd for 55° nordlige breddegrad i hele Nordsøen, hvilket

svarer til syd for Rømø.

Reglerne om lukkede områder bør forenkles. Revision af lukkede områder bør ske på basis

af videnskabelig rådgivning. Der bør findes en generel løsning på problemstillingen om

tolerancemargin for skøn over mængder i logbogen, for så vidt angår pelagiske og indu-

strielle fangster, som opbevares i løs vægt (bulk). Reguleringen af det rekreative fiskeri bør

overlades til det regionale niveau, når det har en væsentlig betydning. Dette egner sig ikke

til generel regulering på EU-niveau. Det er også vigtigt, at de nye tekniske regler afspejler

udviklingen i ny fiskeriteknologi og fiskemetoder. Medlemslandene bør også fortsat have

mulighed for under visse forudsætninger og for egne fartøjer at kunne fastsætte nationale

regler.

Som I kan høre, er det et forslag med mange hjørner. Der er positive elementer i forslaget,

men det skal fremtidssikres. Helt overordnet bør forslaget afspejle grundforordningen, så

der indbygges mere fleksibilitet. Der skal være mulighed for at tilpasse de tekniske bestem-

melser over tid.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslaget, idet

man lægger afgørende vægt på, at forslaget fremtidssikres, ved at der opnås en passende høj

grad af fleksibilitet i mulighederne for at ændre de tekniske regler.

Endvidere vil man fra dansk side arbejder for,

at fiskeriet er bæredygtigt, og at reglerne er enkle, kontrollerbare og omkost-

ningseffektive samt afspejler udviklingen i ny fiskeriteknologi og fiskemetode,

at kravet om uændret eller forbedret selektivitet i forhold til ændring af de tek-

niske regler kan fraviges i tilfælde, f.eks. hvor dette vil føre til en forbedring af

beskyttelsen af havbunden, at reglerne kan føre til større fleksibilitet i red-

skabsbruget, eller at en ændring også kan begrundes i forbedret økonomi for

fiskerisektoren under de rette biologiske omstændigheder,

at der i forslaget fastlægges en overordnet EU-ramme med generelle princip-

per og strategiske mål, mens de mere tekniske regler udformes på regionalt

niveau,

at der alene fastsættes et kvalitativt mål for de tekniske foranstaltninger,

at muligheden for at anvende pulstrawl begrænses til syd for 55° N i hele Nord-

søen,

at der indarbejdes en løsning af bulkproblematikken,

at det overlades til det regionale niveau at fastsætte, hvilke regler der om nød-

vendigt skal gælde for rekreativt fiskeri, og

at en medlemsstat under visse forudsætninger kan fastsætte nationale regler

om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at regeringen var imod anvendelse af pulstrawl og ville

arbejde for dets anvendelse i et specifikt område. Hvor meget vægt lagde regeringen på

911

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

det i forhandlingerne? Man ville i øvrigt arbejde for, at forbud mod den fysisk-kemiske for-

arbejdning af fisk ophæves på fiskefartøjer, men kunne den form for forarbejdning have

konsekvenser for havmiljøet?

Søren Egge Rasmussen

syntes, at det var positive elementer i forhandlingsoplægget,

men kunne ikke støtte det, idet han mente, at ambitionsniveauet var for lavt og for uklart.

Man burde arbejde mere målrettet for en revision af det grundlæggende regelsæt for EU’s

fiskeripolitik, så man opnår et mere bæredygtigt fiskeri, og så regelsættet i højere grad

svarer til EU’s naturdirektiver. Enhedslisten

undrede sig over, at regeringen ville arbejde

for, at det kvantitative mål om, at fangsten af fisk under mindstemål maksimalt må udgøre

5 pct., ændres til et kvalitativt mål for de tekniske foranstaltninger om at reducere fang-

sterne under mindstemålet mest muligt. Det forekom at være en svækkelse af ambitions-

niveauet, og Enhedslisten opfordrede ministeren til at indtage en mere ambitiøs tilgang til

de fisk, der fanges under mindstemålet.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det især var i Holland, man

gjorde brug af pulstrawl, men at man fra dansk side var skeptisk over for brugen af det. De

gældende tekniske regler gjorde det muligt for 5 pct. af et EU-lands bundtrawlsflåde at

anvende pulstrawls i den sydlige del af Nordsøen ud for den danske vestkyst. Holland

havde som en del af et pilotprojekt fået mulighed for at udvide anvendelsen til 10 pct., og

den udvidede del af flåden kunne kun fiske med pulstrawl syd for 55° nordlige breddegrad.

Fra dansk side var man skeptisk over for anvendelsen af elektrisk strøm i fiskeriet, da man

var bekymret for teknologiens skade på andre arter end målarterne, og regeringen arbej-

dede for, at grænsen for anvendelsen af pulstrawl generelt blev flyttet ned syd for 55° nord-

lige breddegrad.

Om den fysisk-kemiske bearbejdning sagde han, at det var den danske opfattelse, at det

ikke ville have negative konsekvenser at hæve forbuddet, og tilbød Rasmus Nordqvist at

oversende et notat om sagen, hvis han ønskede det.

Ministeren var ked af, at Enhedslisten mente, at regeringen var for uambitiøs. Teknisk var

det meget vanskeligt at håndtere et kvantitativt mål, og hvad angik den bevaringsmæssige

mindstereferencestørrelse, forholdt det sig sådan, at med introduktion af landingsforpligtel-

sen skulle alle fangster bringes i land. Derfor mente man fra dansk side, at mindstemål

skulle afskaffes, så alle fangster i princippet kunne anvendes til konsum. Fiskerne har et

klart incitament til at indfange de store fisk, som giver den bedste pris, og derfor mente

ministeren ikke, at der var en særlig risiko for, at der ville opstå målrettet fiskeri efter små

fisk. Hvis der viste sig alligevel at være et problem, skulle man løse det, men der så ikke

ud til at være viljen i de andre EU-lande til at drøfte ophævelsen af mindstemålene.

Rasmus Nordqvist

hørte ministeren sige, at pulstrawl var et vigtigt punkt, og han kunne

derfor godt støtte forhandlingsoplægget. Hvis ministeriet havde flere informationer om fy-

sisk-kemisk forarbejdning, ville han meget gerne modtage dem.

912

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

Miljø- og fødevareministeren

bekræftede, at han ville sende oplysninger om kemisk for-

arbejdning.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

913

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig

plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse

bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007

og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0493

Rådsmøde 3529

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

bilag 209 (udvalgsmødereferat side 235,

senest behandlet i EUU 11/11-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2 er forslaget om en plan for de demersale bestande

i Nordsøen. Det vil bl.a. sige torsk, kuller, rødspætte, sej, tunge, hvilling og jomfruhummer.

Fiskeriet i Nordsøen er et flerartsfiskeri, og planen finder derfor anvendelse på flere be-

stande.

I udgangspunktet er en flerårig plan et godt instrument for forvaltningen i Nordsøen. Det er

positivt, at kvoterne fastlægges ud fra et interval af værdier for målsætningen om maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY) og ikke som enkelte værdier. Jeg vil gennemgå de væsentligste

emner i forhandlingerne.

Der skal være tilstrækkelig fleksibilitet i fastsættelsen af fiskerimuligheder for databegræn-

sede bestande, hvor der ses en positiv bestandsudvikling. Det gælder f.eks. torsk i Katte-

gat. Den fleksibilitet er der i den nuværende plan for torsk i Nordsøen.

Der bør endvidere henvises til grundforordningens bestemmelser om at kunne inddrage

socioøkonomiske hensyn ved kvotefastsættelsen, hvis denne fleksibilitet er nødvendig.

Reglerne bør endvidere være enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive. Derfor støtter

vi, at fiskeriindsatsreguleringen for torsk afskaffes med den nye flerårige plan. Det gælder

også ordningen for særlige fiskeritilladelser om motoreffektbegrænsning (kW).

Eventuelle særlige foranstaltninger til beskyttelse af de omfattede bestande bør baseres

på videnskabelig rådgivning. Der må også være sammenhæng mellem mål og midler.

Denne plan skal også fremtidssikres. Derfor skal der helt grundlæggende indbygges mere

fleksibilitet i forhold til fastsættelsen af fiskerimulighederne. Det er der dog desværre hver-

ken opbakning til fra andre medlemslande eller fra Kommissionen. Forhåbentlig bliver der

i forhandlingerne med Europa-Parlamentet fundet et bedre kompromis.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslaget, idet

man lægger afgørende vægt på,

at der opnås tilstrækkelig fleksibilitet til kvotefastsættelsen for databegræn-

sede bestande, hvor der ses en positiv bestandsudvikling, som det f.eks.

gælder torsk i Kattegat, på linje med den gældende plan for torsk i Nordsøen,

914

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

at der henvises til grundforordningens bestemmelser om at inddrage socio-

økonomiske hensyn.

Endvidere vil man arbejde for

hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og som generelt princip til-

slutte sig, at der fastsættes rammer, der giver mulighed for, at kvoterne i Nord-

søen fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning og målsætningen om

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fi-

skeripolitik, og

at reglerne bliver enkle, kontrollerbare, omkostningseffektive og i tråd med

EU’s kontrolpolitik, herunder

at logbogskrav for fartøjer mellem 8 og 10 meter

udgår,

at ordningen om særlige fiskeritilladelser knyttet til begrænsning af fartøjers

motoreffekt (kW) i et relevant område for fiskeri efter torsk afskaffes helt,

at de omfattede bestande afgrænses hensigtsmæssigt i forhold til forvaltnings-

områder,

at bæredygtig udnyttelse af kvoter fastlægges i form af et målinterval for vær-

dier for målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og ikke som enkelte

værdier.

Rasmus Nordqvist

mente, at der var valide pointer i høringssvaret fra Foreningen for

Skånsomt Kystfiskeri (FSK). Han så dog ikke foreningens forslag afspejlet i regeringens

forhandlingsoplæg. Hvad skyldtes det? Og hvorfor valgte regeringen at have de socioøko-

nomiske hensyn med i forhandlingsoplægget? Vægten måtte ligge på det meget sårbare

havmiljø, problemer i forhold til biodiversitet etc., og så måtte man klare de socioøkonomi-

ske udfordringer på andre måder.

Søren Egge Rasmussen

støttede ikke regeringens forhandlingsoplæg, idet han mente, at

regeringen burde arbejde mere for, at den flerårige plan for Nordsøen i højere grad sikrer

et bæredygtigt fiskeri i Nordsøen, så man reelt langtidssikrer biodiversitet og fiskeri. En-

hedslisten fandt det positivt, at regeringen støttede arbejdet med en flerårig forvaltnings-

plan for en række fiskebestande i Nordsøen, men den foreslåede plan skulle ændres, så

man sikrer et bæredygtigt fiskeri og biodiversitet, og så den er på linje med intentionerne

bag EU’s fælles fiskeripolitik om et bæredygtigt fiskeri –

miljømæssigt, økonomisk og soci-

alt.

Enhedslisten fandt det rimeligt, at regeringen arbejdede for, at planen indeholder tidsfaste

mål for at genoprette alle kommercielle fiskebestand til niveauer, der ligger over det, der

skulle til for at levere MSY, da det ikke er et sikkert mål i forhold til at genoprette nedfiskede

bestande. I planen skulle der være krav om, at der ikke må fiskes med tryk, som ligger over

det tryk, der maksimalt kan toleres for ikke at gå over bestandenes evne til at kunne gen-

oprettes. Der burde også være krav om at kortlægge fiskebestandenes gydeområder og

områder, hvor der er tegn på, at fiskebestandene ligger på et kritisk lavt niveau for deres

vedvarende opretholdelse. Det er essentielt at identificere de områder for at kunne regulere

fiskeriet henimod et bæredygtigt niveau i Nordsøen. Det skulle sikres, at planen blev bragt

915

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

i overensstemmelse med EU’s fugledirektiv, habitatdirektivet og havstrategidirektivet. I den

forbindelse burde regeringen arbejde for at minimere fiskeriets indvirkning på følsomme

arter og på levesteder i Nordsøen. Endelig skulle forvaltningsplanens formål udvides, så

den også sikrer det skånsomme kystfiskeri.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at de socioøkonomiske konse-

kvenser fremgik af grundforordningen, og at regeringen mente, at det der kunne være en-

keltsituationer, hvor det var godt at kunne tage det hensyn. Der havde netop været en

diskussion i forbindelse med fastsættelsen af kvoten i den østlige og vestlige Østersø, hvor

der var en stor reduktion, og ministeren opfattede socioøkonomiske forhold som et vigtigt

redskab. Om de tekniske bestemmelser sagde han, at der skulle tages hensyn til hele øko-

systemet. FSK støttede fiskeripolitikkens målsætning om et bæredygtigt fiskeri og bemær-

kede, at forvaltningsplanens mål burde udvides til også at sikre kystfiskeriet, at kvotere-

striktioner og bevarelsesforanstaltninger burde tage hensyn til kystfiskerne, at choke spe-

cies-problematikken udløste støtte til kystfiskerne, og at kvote top-up fordeles ligeligt. Ud-

kastet til forvaltningsplanen omfattede den flerårige forvaltning og ville ikke have direkte

relevans for kvotetilskrivningsspørgsmålet.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen havde taget de relevante bekymringer med i

sit forhandlingsmandat.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at det var et nationalt anliggende, og at det derfor

ville blive håndteret som sådan.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

916

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

3. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse

af forpligtigelsen til at udlægge miljøfokusområder under de direkte betalinger



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3529

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 3 er Kommissionens rapport om grønning, der for-

ventes præsenteret på rådsmødet. Grønning af den direkte støtte blev indført med land-

brugsreformen i 2013. Kommissionens rapport har fokus på de såkaldte miljøfokusarealer,

der skal udgøre 5 pct. af omdriftsarealet på bedrifter over 15 hektarer. Kommissionen læg-

ger op til, at kravet om miljøfokusarealer ikke øges fra 5 til 7 pct. Det tager vi til efterretning.

Grundlæggende er det vigtigt at se på de grønne krav, så de gavner miljø og klima bredt.

Derudover skal der også ses på muligheden for forenkling.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om de finansielle regler

vedrørende Unionens almindelige budget og ændringer af forordning (EU) nr.

2012/2002, Europa-Parlament og Rådets forordninger (EU) nr. 1296/2013, nr.

1301/2013, nr. 1303/2013, nr. 1304/2013, nr. 1305/2013, nr. 1306/2013, nr.

1307/2013, nr. 1308/2013, nr. 1309/2013, nr. 1316/2013, nr. 223/2014, nr. 283/2014,

nr. 652/2014, og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 541/2014

(landbrugsdelen)



Statusopdatering og udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0605

Rådsmøde 3529

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 86,

senest behandlet i EUU 7/10-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 4 er det såkaldte omnibusforslag, der ændrer og

forenkler en række forordninger. På rådsmødet skal landbrugsdelen af forslaget drøftes.

Kommissionen foreslår mindre tilpasninger

–

bl.a. at gøre definitionen af aktiv landmand

frivillig for medlemslandene. Det arbejdede Danmark for tilbage i 2012, så det er positivt,

hvis det gennemføres. Tilsvarende er der flere områder, hvor vi gerne vil lette de admini-

strative byrder.

Der er andre elementer som øget fleksibilitet og støtte til risikostyring, som vi er mere skep-

tiske overfor. Grundlæggende er det en vanskelig øvelse kun at se på en række mindre

elementer i forordningerne.

Derudover omfatter omnibusforslaget også en større ændring af finansforordningen. Derfor

vil der først senere skulle tages stilling til et samlet kompromisforslag, som forelægges af

finansministeren.

917

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

5. Forslag til Rådets beslutning om den holdning, der skal indtages på Den

Europæiske Unions vegne til et forslag om ændring af bilag III til

Rotterdamkonventionen



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0073

Rådsmøde 3529

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 5 omhandler et forslag om Rotterdamkonventionen.

Konventionen drejer sig om forudgående informeret samtykke ved eksport og import af

farlige kemikalier og pesticider. Det er en tidlig forelæggelse af et forslag om EU’s holdning

til et kommende partsmøde. Den Videnskabelige Komité under konventionen har indstillet

at optage en række nye stoffer i et bilag under konventionen. Der er allerede i dag indført

forbud eller streng regulering af stofferne i EU. Regeringen støtter Kommissionens forslag.

6. Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den

Europæiske Unions vegne til et forslag om ændring af bilag til

Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) ved

den ottende partskonference



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0132

Rådsmøde 3529

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (15)

–

bilag 755 (komitésag af 28/6-16 om decaBDE)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 6 omhandler et forslag om Stockholmkonventionen.

Det er en tidlig forelæggelse af et forslag om EU’s holdning til et kommende

møde, hvor

en række persistente organiske miljøgifte skal drøftes. Der er allerede i dag indført forbud

eller streng regulering af stofferne i EU. Regeringen støtter Kommissionens forslag.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

918

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 620: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/3-17

31. Europaudvalgsmøde 31/3 2017

Punkt 4. Opfølgning på Europaudvalgets folkehøring i februar 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 523 (notat om opfølgning på folkehøringen i februar

2017)

Formanden

gentoptog den diskussion, som udvalget havde haft på mødet den 3. marts

om opfølgning på EU-folkehøringen den 25.-26. februar 2017. Der var bl.a. kommet forslag

om at afholde europaudvalgsmøde uden for Christiansborg, omvisning en hverdagsaften i

Folketinget med fokus på udvalgets arbejde og et åbent udvalgsmøde i forbindelse med

kulturnatten i oktober.

Kenneth Kristensen Berth

syntes navnlig, at det var en god idé med et åbent udvalgs-

møde i forbindelse med kulturnatten. Et møde uden for Christiansborg skulle gerne kombi-

neres med noget, der var af relevans for udvalget. Han tilføjede, at det var vigtigt, at erfa-

ringerne i udvalget med høringerne også kom nogle af de andre udvalg til gode, så folk

generelt kunne blive mere interesserede i arbejdet i alle Folketingets udvalg.

Jan E. Jørgensen

var enig med Kenneth Kristensen Berth. EU-arbejdet påvirker arbejdet

i mange andre udvalg.

Formanden

sagde, at der blev arbejdet med at udbrede erfaringerne fra folkehøringen til

andre udvalg også. Han konkluderede, at der var opbakning til, at sekretariatet lavede en

endelig plan for de ideer, der var fremlagt.

Mødet sluttede kl. 13.04

919