Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Den 11. maj 2017
MFVM 280
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i
det demersale fiskeri i Nordsøen (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Det regionale samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Nordsøen (Scheveningengruppen)
1
har
udarbejdet et udkast til fælles henstilling om udformningen af den plan, som skal sikre, at
landingsforpligtelsen for fiskerier efter ni demersale arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat kan
gennemføres gradvist i perioden 2016-2019 i overensstemmelse med den nye grundforordning for
den fælles fiskeripolitik. På baggrund af en fælles henstilling fra Scheveningengruppen skal
Kommissionen udarbejde forslag om indførelsen af landingsforpligtelsen, der vedtages som en
delegeret retsakt. Forslaget er en opfølgning på den udsmidsplan, som finder anvendelse for 2017
(Kommissionens delegerede forordning 2016/2250). Den fælles henstilling forventes fremsendt til
Kommissionen ultimo maj 2017 af Scheveningengruppens formandskab med henblik på forelæggelse
for Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) til faglig vurdering.
Herefter kan Kommissionen udstede den delegerede retsakt, som forventes at kunne træde i kraft
med virkning fra den 1. januar 2018. Regeringen kan støtte et samlet kompromis om fælles
henstilling til fortsættelse og justering af den gældende udsmidsplan for Nordsøen for 2018, idet det
er en forudsætning, at landingsforpligtelsen for bifangst af torsk i Kattegat først indføres i 2019, og
vil 8 dage fra oversendelse af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Grundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 18, lægger op til et udvidet
regionalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i
geografiske områder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater
kan med hjemmel i artikel 18 fremsende en fælles henstilling om indholdet af en plan for
gennemførelse af landingsforpligtelsen (udsmidsplan) til Kommissionen. Kommissionen kan på
baggrund af den fælles henstilling vedtage en endelig udsmidsplan i form af en delegeret retsakt.
Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, det vil
sige Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Gruppen er drivkraften i regiona-
liseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på fiskeriområdet og helt aktuelt i arbejdet
med formuleringen af planer for implementeringen af landingsforpligtelsen. Kommissionen deltager ad hoc.
1