EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 67
Offentligt

DEN

EUROPÆISKE

REVISIONSRET

2015

Vores revision – kort fortalt

Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets

årsberetninger for 2015

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

12, rue Alcide De Gasperi

1615 Luxembourg

LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

Kontakt:

eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx

Websted:

eca.europa.eu

Twitter: @EUAuditorsECA

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2016

PDF

EPUB

HTML

ISBN 978-92-872-5583-9

ISBN 978-92-872-5578-5

ISBN 978-92-872-5526-6

ISBN 978-92-872-5537-2

doi:10.2865/850345

doi:10.2865/56306

doi:10.2865/423491

doi:10.2865/326755

QJ-04-16-526-DA-C

QJ-04-16-526-DA-N

QJ-04-16-526-DA-E

QJ-04-16-526-DA-Q

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

2015

Vores revision – kort fortalt

Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets

årsberetninger for 2015

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Formandens forord

»Vores revision – kort fortalt« beskriver de vigtigste revisionsresultater

i Den Europæiske Revisionsrets årsberetning om gennemførelsen

af EU’s budget for 2015 og årsberetningen om de europæiske

udviklingsfonde. Vi giver et overblik over EU’s økonomiske forvaltning

i årets løb og kommer med forslag til, hvordan den kan forbedres.

På denne måde hjælper vi Europa-Parlamentet og Rådet med at

kontrollere, hvordan EU’s midler bliver brugt.

I regnskabsåret 2015 kom EU-budgettet under betydeligt pres,

idet medlemsstaterne og EU-institutionerne forsøgte at reagere på

flygtningekrisen og sikre flere investeringer i økonomien – samtidig

med at de opretholdt finansieringen af de igangværende EU-

aktiviteter under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Vores revisionsarbejde omfatter de forskellige og ofte komplekse indtægts- og udgiftsordninger på alle niveauer

i EU, fra nationale og regionale myndigheder til de individuelle støttemodtagere. Vi afgiver en erklæring om

regnskabernes rigtighed og om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for

dem, og gør opmærksom på, hvor der er størst risiko for, at EU-midlerne bliver brugt forkert. Vi rapporterer også om

den ramme, Kommissionen bruger til resultatstyring i forbindelse med EU’s midler.

Ligesom i de foregående år konkluderer vi, at EU’s regnskab for 2015 er rigtigt, men at omfanget af uregelmæssigheder

(»fejlforekomsten«) i udgifterne fortsat er væsentlig. Vi anslår den samlede fejlforekomst i 2015 til 3,8 %. Der er tale om en

forbedring i forhold til de seneste år, men fejlforekomsten ligger stadig betydelig over vores væsentlighedstærskel

på 2 %.

Vores analyse viser, at der er en tendens til højere fejlforekomster i tilskudsordninger baseret på godtgørelse af

støttemodtagernes omkostninger end i rettighedsbaserede ordninger. Vi gør også opmærksom på de risici for den

økonomiske forvaltning, der er forbundet med at yde finansiel støtte gennem lån, egenkapitalinstrumenter eller

garantier, enten direkte eller indirekte fra EU-budgettet.

I vores bemærkninger om EU’s resultatstyring fremhæver vi igen behovet for at etablere en klarere forbindelse

mellem EU’s nye politiske prioriteter, de aktuelle strategiske mål og de aktiviteter, der faktisk finansieres af EU. I år

fokuserer årsberetningen på resultatstyring i forbindelse med udgifterne til forskning og innovation.

Endelig indeholder vores beretning anbefalinger til, hvordan man kan reducere fejlene og forbedre EU-budgettets

samlede performance. Kommissionens midtvejsgennemgang af EU’s udgiftsplaner for 2014-2020 er en mulighed for

at gøre reelle fremskridt med hensyn til at forenkle udgiftsordningernes regler og gøre budgettet mere fleksibelt

og mere fokuseret på at levere de resultater, der betyder mest for borgerne.

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA

Formand for Den Europæiske Revisionsret

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Indhold

Side

Formandens forord

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer og budskaber

Hvem er vi?

Vores revision

Vores konstateringer

EU-regnskabet giver et retvisende billede

Den anslåede fejlforekomst ligger stadig betydelig over vores væsentlighedstærskel på 2 %

Udgifterne til godtgørelser var mest behæftet med fejl

Forvaltningsmetoden har kun begrænset betydning for fejlforekomsten

Korrigerende foranstaltninger havde en effekt på den anslåede fejlforekomst

Kommissionen har mulighed for yderligere at forbedre sin risikovurdering og sin vurdering af de

korrigerende foranstaltningers effekt

De beløb, der skal betales i indeværende år og de kommende år, er stadig meget store

Den stigende anvendelse af finansielle instrumenter skaber større risici

Der bør sættes større fokus på resultater

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Økonomisk, social og territorial samhørighed

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Indhold

Naturressourcer

Et globalt Europa

Sikkerhed og unionsborgerskab

Administration

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne)

Baggrundsoplysninger

Revisionsmetoden i ét blik

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

2015 – Særberetninger

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer og budskaber

Sammendrag af revisionserklæringen for 2015

Den Europæiske Revisionsret afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab

for 2015.

Indtægterne i 2015 er samlet set lovlige og formelt rigtige.

Betalingerne i 2015 er væsentlig fejlbehæftede. Vi afgiver derfor en afkræftende erklæring om deres lovlighed

og formelle rigtighed.

Revisionserklæringen i sin helhed findes i kapitel 1 i årsberetningen for 2015.

EU’s regnskab for 2015 er opstillet i overensstemmelse med de internationale standarder og giver i alt

væsentligt et retvisende billede. Vi kunne derfor endnu en gang afgive en blank erklæring om regnskabets

rigtighed. Vi afgav derimod en afkræftende erklæring om betalingernes formelle rigtighed.

Den anslåede fejlforekomst, som angiver uregelmæssighedernes omfang, er på 3,8 % for betalingerne i 2015.

Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste år, men fejlforekomsten ligger stadig betydelig over

vores væsentlighedstærskel på 2 %.

Forvaltningsmetoden har kun begrænset betydning for fejlforekomsten. Vi kommer stadig frem til næsten

samme anslåede fejlforekomst for de udgifter, der afholdes under delt forvaltning med medlemsstaterne

(4,0 %), og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (3,9 %). Vi konstaterede igen de højeste

fejlforekomster i udgifterne til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (5,2 %) og »Konkurrenceevne

for vækst og beskæftigelse« (4,4 %). Administrationsudgifterne havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,6 %).

De forskellige risikomønstre for godtgørelsesordninger (hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger

vedrørende støtteberettigede aktiviteter på grundlag af modtagernes udgiftsanmeldelser) og rettighedsordninger

(hvor der ikke godtgøres omkostninger, men foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt) har stadig

stor indflydelse på fejlforekomsten på de forskellige udgiftsområder. Godtgørelse af omkostninger er

forbundet med en langt højere fejlforekomst (5,2 %) end rettighedsbaserede udgifter (1,9 %).

Korrektioner foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde en positiv indvirkning på

den anslåede fejlforekomst. Uden disse foranstaltninger ville den samlede anslåede fejlforekomst have været

4,3 %. Kommissionen har taget skridt til at forbedre sin risikovurdering og sin vurdering af de korrigerende

foranstaltningers effekt, men der er stadig muligheder for forbedring.

Hvis Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de

disponible oplysninger, kunne de have forhindret eller opdaget og korrigeret en betydelig del af fejlene, før

der blev foretaget betaling.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

De beløb, der skal betales i indeværende år og de kommende år, er stadig meget store. Kommissionen har

imidlertid ikke udarbejdet et likviditetsoverslag for de næste syv til ti år. Et sådant overslag ville gøre det

muligt for interessenterne at foregribe de fremtidige betalingsbehov og budgetprioriteringer.

Den stigende anvendelse af finansielle instrumenter, der ikke finansieres direkte over EU’s budget og

ikke revideres af os, skaber større risici med hensyn til ansvarlighed og koordinering af EU’s politikker og

foranstaltninger.

Der er sket fremskridt med hensyn til de indikatorer, Kommissionen anvender til måling af resultater, men der

er fortsat svagheder. Endvidere bør der udvikles bedre forvaltningsmål i Kommissionens generaldirektorater.

Med hensyn til Horisont 2020 konstaterede vi, at der er sket forbedringer i forhold til syvende rammeprogram,

men at Kommissionen stadig kun har begrænset mulighed for at overvåge og redegøre for programmets

resultater. Forbindelserne mellem Kommissionens 10 nye politiske prioriteter og den strategiske ramme for

Europa 2020/Horisont 2020 bør præciseres nærmere. Den manglende klarhed på dette område kan også

påvirke andre EU-aktiviteter.

Der er samlet set rimelig opmærksomhed på vores anbefalinger til medlemsstaterne, men det er meget

forskelligt, hvor meget der følges op på dem, og derfor er der kun beskeden dokumentation for, at den

nationale politik og praksis er blevet ændret.

Årsberetningen for 2015 om EU-budgettet og årsberetningen for 2015 om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan

findes i deres helhed på vores websted (http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AR2015.aspx).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Hvem er vi?

Vi er Den Europæiske Revisionsret, EU’s eksterne revisor. I medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde skal vi afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vi er uafhængige af de institutioner og organer, vi

reviderer.

Vores revision

EU-budgettet

EU’s budgetudgifter er et vigtigt instrument til at opnå EU’s politikmål. Hvert år reviderer vi EU-budgettets

indtægter og udgifter og afgiver erklæring om, i hvilken udstrækning årsregnskabet er rigtigt, og indtægts- og

udgiftstransaktionerne er i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser.

I 2015 beløb udgifterne sig til i alt 145,2 milliarder euro, ca. 285 euro pr. borger. Dermed udgjorde de 2,1 % af EU-

medlemsstaternes samlede offentlige udgifter.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager EU-budgettet for ét år ad gangen inden for den syvårige finansielle ramme.

Det er primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt. Næsten 80 % af budgettet

anvendes under såkaldt »delt forvaltning«, hvor de enkelte medlemsstater tildeler midlerne og forvalter udgifterne

i overensstemmelse med EU-lovgivningen (det gælder f.eks. udgifterne på området »Økonomisk, social og territorial

samhørighed« og på området »Naturressourcer«).

Hvor kommer pengene fra?

Pengene til EU-budgettet kommer fra forskellige kilder. Hovedparten indbetales af medlemsstaterne på

grundlag af deres bruttonationalindkomst (94,0 milliarder euro). Blandt de øvrige kilder kan nævnes betalinger

fra medlemsstaterne baseret på told og landbrugsafgifter (18,7 milliarder euro) samt den moms, de opkræver

(18,3 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

Det årlige EU-budget bruges på en bred vifte af områder (jf.

diagram 1).

Der foretages betalinger til så forskellige

aktiviteter som landbrug og udvikling af land- og byområder, transportinfrastrukturprojekter, forskning, kurser for

arbejdsløse, støtte til lande, der ønsker at blive medlem af EU, og bistand til nabolande og udviklingslande.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Diagram 1

EU’s samlede udgifter i 2014 (145,2 milliarder euro)

Naturressourcer

Økonomisk, social og territorial

samhørighed

Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse

Administration

Et globalt Europa

Sikkerhed og medborgerskab

Andet (kompensationer og andre særlige

instrumenter)

6,2 %

5,4 %

1,4 %

0,2 %

mia. euro

11,6 %

35,3 %

40,0 %

EU-udgifterne er kendetegnet ved to typer udgiftsordninger med forskellige risikomønstre:

Rettighedsprogrammer, hvor der foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt. Sådanne

programmer kan f.eks. vedrøre studie- og forskningsstipendier (på udgiftsområdet »Konkurrenceevne«),

direkte støtte til landbrugere (på udgiftsområdet »Naturressourcer«), direkte budgetstøtte (på

udgiftsområdet »Et globalt Europa«) eller lønninger og pensioner (på udgiftsområdet »Administration«).

Godtgørelsesordninger, hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede

aktiviteter. Blandt sådanne ordninger kan nævnes forskningsprojekter (på udgiftsområdet »Konkurrenceevne«),

investeringsordninger vedrørende regionaludvikling og udvikling af landdistrikter (på udgiftsområderne

»Samhørighed« og »Naturressourcer«), uddannelsesordninger (på udgiftsområdet »Samhørighed«) og

udviklingsprojekter (på udgiftsområdet »Et globalt Europa«).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Vores konstateringer

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU’s regnskab for 2015 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den

offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU’s finansielle resultater i regnskabsåret samt

af EU’s aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang. Vi kunne derfor afgive en blank erklæring om regnskabets

rigtighed (»godkende regnskabet«), som vi har gjort det siden 2007.

Den anslåede fejlforekomst ligger stadig betydelig over vores væsentligheds-

tærskel på 2 %

Et centralt element i vores revisionsarbejde består i at teste stikprøver af transaktioner fra hele EU-budgettet for at

nå frem til objektive og grundige skøn over, i hvilken udstrækning indtægterne og de forskellige udgiftsområder er

behæftet med fejl.

Diagram 2

er en oversigt over resultaterne for 2015. Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode og den

anslåede fejlforekomst på side 52 og 53.

Diagram 2

Test af transaktioner – Resultaterne for EU’s 2015-budget som helhed

Det reviderede beløb og den anslåede fejlforekomst

Indtægter (153,8 mia. euro)

Fejlfore-

komst

0,0 %

Revisions-

konklusion

Uden væsentlig

fejlforekomst

Væsentlig

fejlbehæftede

Udgifter (145,9 mia. euro)

150

mia. euro

3,8 %

Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede i den statistiske stikprøve af transaktioner.

Vi konkluderer, at indtægterne i 2015 var uden væsentlig fejlforekomst.

For udgiftsbudgettet som helhed betyder den anslåede fejlforekomst på 3,8 %, at vi afgiver en afkræftende

erklæring om udgifternes formelle rigtighed (begrebet »formel rigtighed« forklares på side 53).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Testen af transaktioner giver også resultater for de enkelte udgiftsområder som vist i diagram

Der gives flere oplysninger om resultaterne vedrørende indtægterne og de enkelte udgiftsområder på side 29 til 51

og i de relevante kapitler i årsberetningen for 2015.

Diagram 3

Test af transaktioner – Resultaterne for EU’s udgiftsområder i 2015

Udgiftsområde*

Naturressourcer

Økonomisk, social

og territorial

samhørighed

Konkurrenceevne

for vækst og

beskæftigelse

Et globalt Europa

Det reviderede beløb** og den anslåede fejlforekomst

58,6 mia. euro

53,9 mia. euro

14,5 mia. euro

6,9 mia.

euro

2,8 %

4,4 %

5,2 %

2,9 %

Revisions-

konklusion

Væsentlig

fejlbehæftede

Administration

9,0 mia.

euro

0,6 %

mia. euro

Uden

væsentlig

fejlforekomst

% Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af

transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2015).

* Vi giver ikke en specifik vurdering af udgifterne på FFR-udgiftsområde 3 (»Sikkerhed og medborgerskab«) og 6 (»Kompensationer«) eller af andre

udgifter (særlige instrumenter uden for FFR for 2014-2020 såsom nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den

Europæiske Unions Solidaritetsfond og fleksibilitetsinstrumentet). Vores arbejde på disse områder bidrager imidlertid til vores samlede konklusion om

udgifterne i regnskabsåret 2015.

** Beløbsforskellene mellem diagram 1 og diagram 3 skyldes, at vi undersøger betalingstransaktionerne, når udgifterne er afholdt, registreret og godkendt.

Forskudsbetalinger undersøges først, når modtageren forelægger dokumentation for, at midlerne er blevet anvendt korrekt, og forskuddet afregnes eller

kan kræves tilbagebetalt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Analyse af revisionsresultaterne

For betalingernes vedkommende ligger den anslåede fejlforekomst, som angiver uregelmæssighedernes omfang,

på 3,8 % i 2015, lavere end i 2014 (4,4 %) og i 2013 (4,5 %). Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste

år, men fejlforekomsten ligger stadig betydelig over vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf.

diagram 4).

Vores

revisionsresultater stemmer stort set overens med resultaterne i de foregående år.

Diagram 4

Anslået fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2013-2015)

4,5 %

4,4 %

3,8 %

Væsentlighedstærskel

2013

Øvre fejlgrænse

2014

Anslået fejlforekomst

2015

Nedre fejlgrænse

Bemærk:

Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre

fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (der gives flere oplysninger i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2015).

I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og vores test af transaktioner omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de

foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i vores beregninger (jf. tekstboksen nedenfor om ajourføring af vores revisionstilgang).

Ajourføring af vores revisionstilgang: Fra 2015 medregnes

krydsoverensstemmelsesfejl på FFR-udgiftsområde 2 »Naturressourcer« ikke

I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og vores test af transaktioner omfatter derfor

ikke længere krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på FFR-udgiftsområde 2 »Naturressourcer«. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til den

samlede anslåede fejlforekomst.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Fejl, spild og svig

Vores skøn over fejlforekomsten i EU-budgettet er ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Den er et skøn over,

hvor mange af midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Typiske fejl er betalinger vedrørende udgifter, der ikke er

støtteberettigede, eller indkøb, der ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne for offentlige indkøb.

Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Når vi under vores revisionsarbejde støder på tilfælde af

formodet svig, indberetter vi de pågældende sager til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som

i fornødent omfang efterforsker og følger op på sagerne i samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne.

Under revisionen vedrørende 2015 vurderede vi ca. 1 200 transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vi

fandt 12 sager, hvor der var mistanke om svig (2014: 22), og sendte dem til OLAF. De hyppigst forekommende

problemer i de sager, hvor der var mistanke om svig, var interessekonflikter og kunstigt skabte betingelser for at

få støtte efterfulgt af anmeldelser af omkostninger, som ikke opfyldte støttekriterierne. Også i forbindelse med

arbejde, der ikke vedrører revisionserklæringen, finder vi i løbet af året sager, hvor der er mistanke om svig.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

diagram 5

sammenlignes de anslåede fejlforekomster i 2014 og 2015 på de forskellige udgiftsområder i den nye

flerårige finansielle ramme (FFR). Den anslåede fejlforekomst er faldet betragteligt på områderne »Økonomisk,

social og territorial samhørighed«, »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« og »Naturressourcer«. Vi

konstaterede lidt højere fejlforekomster end i 2014 på områderne »Et globalt Europa« og »Administration«.

Administrationsudgifterne havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,6 %) og var uden væsentlig fejlforekomst.

Diagram 5

Sammenligning af de anslåede fejlforekomster på EU’s udgiftsområder (2014-2015)

Udgiftsområde

Anslåede fejlforekomster

2014

Økonomisk, social og territorial

samhørighed

Konkurrenceevne for vækst og

beskæftigelse

5,7 %

5,6 %

2015

5,2 %

4,4 %

Naturressourcer*

Et globalt Europa

3,6 %

2,7 %

2,9 %

2,8 %

Administration

0,5 %

0,6 %

% Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af

transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2015).

* I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og vores test af transaktioner omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse.

Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst på FFR-udgiftsområde 2 (3,6 %).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

diagram 6

analyserer vi, hvor meget de forskellige udgiftsområder i FFR bidrager til den samlede anslåede

fejlforekomst. »Økonomisk, social og territorial samhørighed« er EU-budgettets næststørste udgiftsområde og har

den højeste anslåede fejlforekomst. Det leverer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst

(halvdelen). Næsten alle udgifterne er baseret på godtgørelse af omkostninger. Ikke-støtteberettigede udgifter

i modtagernes omkostningsanmeldelser og udvælgelse af projekter, aktiviteter og modtagere uden støtteberettigelse

tegner sig for tre fjerdedele af den anslåede fejlforekomst på dette udgiftsområde i 2015. Fejl vedrørende brud på

reglerne for offentlige indkøb tegner sig for en syvendedel.

Diagram 6

Fordelingen af den samlede anslåede fejlforekomst på udgiftsområder og fejltyper (2015)

UDGIFTSOMRÅDERNES

bidrag til

den samlede fejlforekomst

3,8 %

Andet:

0,1 %

Administration:

< 0,1 %

Et globalt Europa:

0,1 %

Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse:

0,4 %

Samlet

ANSLÅET FEJLFOREKOMST

for EU-budgettet som helhed

FEJLTYPERNES

bidrag til

den samlede fejlforekomst

Betalinger uden

dokumentation:

0,2 %

Fejl begået af Kommissionen og

af formidlingsorganer:

0,3 %

Alvorlige fejl i forbindelse

med o entlige indkøb - udbud

og gennemførelse:

0,4 %

Ikke-støtteberettigede

projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere:

0,6 %

3,8 %

Ukorrekte arealanmeldelser

fra landbrugere:

0,7 %

Økonomisk, social og

territorial samhørighed:

1,9 %

Naturressourcer:

1,2 %

Ikke-støtteberettigede

omkostninger

i omkostningsanmeldelser:

1,6 %

% Andel af den samlede anslåede fejlforekomst udtrykt i procentpoint.

»Naturressourcer« er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med sin høje anslåede fejlforekomst

for 2015 også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (med næsten en tredjedel). Overanmeldelser af

landbrugsarealer bidrager mest til den anslåede fejlforekomst på dette udgiftsområde (med over halvdelen). Fejl

vedrørende ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter og udgifter bidrager med en femtedel. Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) står for over tre fjerdedele af udgifterne på området »Naturressourcer«, men

disse udgifter er væsentlig mindre behæftet med fejl (2,2 %) end udgifterne til udvikling af landdistrikter (5,3 %). De

sidstnævnte er kendetegnet ved højere fejlforekomster i investeringsudgifterne, hvor landbrugsvirksomheder får

støtte baseret på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Den anslåede fejlforekomst i udgifterne til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« er stadig højere end

på andre udgiftsområder. En stor del af udgifterne er baseret på godtgørelse af omkostninger, og de fleste af

fejlene vedrører godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger, som

modtagerne havde anmeldt. På området »Et globalt Europa« vedrører to tredjedele af den samlede fejlforekomst

Kommissionens godkendelse af betalinger for bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer, der ikke var

blevet leveret, og dens godtgørelse af ikke-støtteberettigede omkostninger.

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgifter, der ikke opfyldte de

nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede

omkostninger

i omkostningsanmeldelser:

42 % af den samlede anslåede fejlforekomst). To andre store bidrag til den anslåede

fejlforekomst kommer fra

ukorrekte arealangivelser fra landbrugere

(19 %) og

ikke-støtteberettigede projekter/

aktiviteter eller støttemodtagere

(16 %).

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

(11 %) leverer et betydelig

mindre bidrag end i 2014 (jf.

diagram 7).

Diagram 7

Sammenligning af fejltyperne og deres bidrag til den samlede anslåede

fejlforekomst (2014 og 2015)

Fejltype

Bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst

2014 (4,4 %)

Ikke-støtteberettigede omkostninger

i omkostningsanmeldelser

2015 (3,8 %*)

1,8 %

1,6 %

Alvorlige fejl i forbindelse med oﬀentlige

indkøb - udbud og gennemførelse

1,2 %

Ukorrekte arealanmeldelser fra landbrugere

0,9 %

0,7 %

0,6 %

Fejl begået af Kommissionen og

af formidlingsorganer

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter

eller støttemodtagere

Betalinger uden dokumentation

0,3 %

0,2 %

0,0 %

0,4 %

0,3 %

0,2 %

% Andel af den samlede anslåede fejlforekomst udtrykt i procentpoint.

* I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og vores test af transaktioner omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Udgifterne til godtgørelser var mest behæftet med fejl

Den korrekte beregning af betalinger til modtagerne afhænger ofte af oplysninger, som disse selv har indsendt. Det

har især betydning i forbindelse med godtgørelser.

Følgende fejl optræder i EU’s forskellige typer programudgifter:

Den anslåede fejlforekomst i godtgørelsesudgifterne er 5,2 % (2014: 5,5 %). Typiske fejl er ikke-støtteberettigede

omkostninger i omkostningsanmeldelser, ikke-støtteberettigede projekter, aktiviteter og støttemodtagere

samt alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb.

Den anslåede fejlforekomst i rettighedsprogrammerne er 1,9 % (2014: 2,7 %), og typiske fejl er små

overanmeldelser af landbrugsarealer fra landbrugere.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Diagram 8

er baseret på vores revisionstest af EU-udgifter i de seneste to år og viser klart, at jo mere komplekse

oplysninger der kræves af støttemodtagerne, desto større er risikoen for fejl.

Diagram 8

Forholdet mellem betalingsgrundlaget og den anslåede fejlforekomst

i EU-transaktioner (2014-2015)

Rettighedsbetalinger

Godtgørelsesbetalinger

Anslået

fejlforekomst

(Pindens længde angiver udgifternes omfang)

»Samhørighed« og »Naturressourcer« - godtgørelse

af projektomkostninger

»Konkurrenceevne« og »Et globalt Europa«

- godtgørelse

af projektomkostninger

Udvikling af landdistrikter - arealrelaterede rettigheder

Anslået fejlforekomst 2014-2015

EGFL - arealrelaterede rettigheder

Væsentlighed

Forsknings- og uddannelsestilskud - ikke godtgørelse

Administration: løn, pensioner og andre

administrationsomkostninger

Budgetstøtte

Gennemsnitlige årlige udgifter 2014-2015 (milliarder euro)

Godtgørelserne vedrørende multidonorprojekter på udgiftsområdet »Et globalt Europa« har i praksis mange træk til fælles med udgifter baseret på

rettigheder og er mindre fejlbehæftede.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Forvaltningsmetoden har kun begrænset betydning for fejlforekomsten

I 2015 kommer vi ligesom i det foregående år stadig frem til næsten samme anslåede fejlforekomst for de udgifter,

der afholdes under delt forvaltning med medlemsstaterne (4,0 % i 2015 og 4,6 % i 2014), og de udgifter, der

forvaltes direkte af Kommissionen (3,9 % i 2015 og 4,6 % i 2014).

Det er i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige risikomønstre end de anvendte

forvaltningsmetoder, der har betydning for fejlforekomsten på de forskellige udgiftsområder (jf.

diagram 9).

Den anslåede

fejlforekomst viser en meget stærkere sammenhæng med betalingsgrundlaget end med forvaltningsmetoden. I de

sidste to år har vi konstateret de højeste fejlforekomster på områderne »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse«

(der forvaltes direkte af Kommissionen og indirekte gennem bemyndigede enheder) og »Økonomisk, social og

territorial samhørighed« (som er under delt forvaltning). På begge disse områder domineres udgifterne af

godtgørelsesordninger.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Diagram 9

Den gennemsnitlige anslåede fejlforekomst for de forskellige forvaltningsmetoder

og betalingsgrundlag (2014 og 2015)

Forvaltningsmetode

Anslået fejlforekomst

(Pindens længde angiver udgifternes omfang)

Delt forvaltning

Ikke-delt forvaltning

4,3 %

4,2 %

Administrationsudgifter

Væsentlighed

0,6 %

100

Gennemsnitlige årlige udgifter 2014-2015: 145,9 milliarder euro, fordelt på forvaltningsmetoder

Betalingsgrundlag

Anslået fejlforekomst

Godtgørelser

(Pindens længde angiver udgifternes omfang)

5,4 %

Rettigheder

2,3 %

Væsentlighed

100

Gennemsnitlige årlige udgifter 2014-2015: 145,9 milliarder euro, fordelt på betalingsgrundlag

Forklaring:

Figurerne viser samme udgiftsbeløb.

• I den øverste figur er udgifterne fordelt på forvaltningsmetoder, og det fremgår, at langt størstedelen af aktionsudgifterne afholdes under delt

forvaltning.

• I den nederste figur er udgifterne fordelt på betalingsgrundlag, og det fremgår, at godtgørelsesudgifterne er betydelig større end de udgifter, der er

baseret på rettigheder.

• Pindenes placering angiver den anslåede fejlforekomst for hver kategori. Dette viser, at forvaltningsmetoden har begrænset betydning, og at

betalingsgrundlaget har væsentlig betydning.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Korrigerende foranstaltninger havde en effekt på den anslåede fejlforekomst

Medlemsstaterne og Kommissionen træffer korrigerende foranstaltninger i forbindelse med regelstridige

udgifter, og når fejl i betalingerne ikke er blevet opdaget tidligere i processen. De mekanismer, der bruges til at

foretage og registrere korrektioner, er komplekse. Vi forsøger i resultaterne af vores revisioner at tage hensyn til

disse foranstaltninger, når de er truffet før betalingen eller før vores undersøgelse. Vi kontrollerer anvendelsen

af korrektionerne (f.eks. inddrivelser fra støttemodtagerne og korrektioner på projektniveau) og justerer

kvantificeringen af fejlene, hvis det er relevant. Vi noterer også korrektioner, der er foretaget efter beskeden om

vores revision, men vi mener ikke, at korrektioner udløst af vores arbejde kan betragtes som repræsentative for

populationen som helhed.

Hvis der i 2015 ikke var blevet anvendt korrigerende foranstaltninger på de betalinger, som vi reviderede, ville den

samlede anslåede fejlforekomst have været 4,3 % i stedet for 3,8 %.

I forbindelse med en del fejlbehæftede transaktioner konstaterede vi imidlertid også, at hvis Kommissionen,

medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de disponible oplysninger,

kunne de have forhindret eller opdaget og korrigeret fejlene. På grundlag af transaktionerne i vores stikprøve

konkluderer vi, at dette kunne have reduceret den anslåede fejlforekomst for både de udgifter, der afholdes under

delt forvaltning, og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen.

Anvendelse af alle de disponible oplysninger kunne f.eks. have reduceret fejlforekomsten med 3,2 procentpoint for

udgifterne til udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri (5,3 %), med 3,0 procentpoint for udgifterne

til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (5,2 %) og med 0,9 procentpoint for landbrugsudgifterne under

EGFL (2,2 %). Med hensyn til de europæiske udviklingsfonde (EUF’erne), der hovedsagelig forvaltes direkte af

Kommissionen, kunne den anslåede fejlforekomst (3,8 %) være reduceret med 1,7 procentpoint.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Kommissionen har mulighed for yderligere at forbedre sin risikovurdering og

sin vurdering af de korrigerende foranstaltningers effekt

Hvert generaldirektorat i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. De udarbejder også en

redegørelse for opfyldelsen af de centrale politikmål (beskrevet i det følgende) og en forvaltningsrapport

til kommissærkollegiet. I 2015 forenklede Kommissionen strukturen i den årlige aktivitetsrapport og gav

generaldirektørerne mere fleksibilitet med hensyn til rapporteringsformen.

Vores analyse af at Kommissionens skøn vedrørende fejlforekomsten (»risikobeløbet«) viste, at der er taget yderligere

skridt til at forbedre kvantificeringen af risikobeløbene og den korrigerende effekt. Der er imidlertid stadig

muligheder for forbedring af Kommissionens vurdering af begge disse elementer.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater fås i kapitel 1 i 2015-årsberetningen om EU’s budget.

Årsberetningen kan findes i sin helhed på vores websted (http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AR2015.aspx).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

De beløb, der skal betales i indeværende år og de kommende år, er stadig

meget store

Betalingsbudgettet for 2015 var det næsthøjeste nogensinde. Endvidere var det tredje år i træk, at de endelige

betalinger (145,2 milliarder euro) lå over beløbet i det oprindelige budget (141,3 milliarder euro). Dette krævede otte

ændringsbudgetter i løbet af året.

Over tre fjerdedele af aktionsudgifterne gik til ordninger, der fungerede under reglerne for den foregående

FFR. Det gjaldt f.eks. støtte til landbrugere for 2014, godtgørelse af udgifter vedrørende samhørighedsprojekter

under operationelle programmer for perioden 2007-2013 og betalinger til forskningsprojekter under syvende

rammeprogram, som startede i 2007.

Hvad er forpligtelser og betalinger?

EU-budgettet har to komponenter: forpligtelser (beløb, der skal betales i indeværende år eller de kommende

år) og betalinger (som dækker udbetaling af midler i indeværende år). Der kan kun afholdes en betaling, hvis

der foreligger en gyldig forpligtelse. De årlige lofter for forpligtelser og betalinger fastsættes i den flerårige

finansielle ramme, der vedtages af Parlamentet og Rådet.

Omfanget af forpligtelser var større i 2015 end i noget tidligere år og lå lige under det samlede loft (97,7 % af det

disponible beløb). Der går stadig lang tid, fra den oprindelige forpligtelse indgås til den endelige afregning af

udgifterne, hvilket betyder, at udgiftsmønstrene reagerer langsomt på ændringer i budgetprioriteringerne, og

at der er en øget risiko for, at der ikke foreligger dokumentation i forbindelse med afslutningen. Vi anbefaler,

at Kommissionen træffer foranstaltninger til at nedbringe omfanget af udestående forpligtelser, f.eks. ved at

forpligtelser frigøres hurtigere, at programmerne for 2007-2013 afsluttes hurtigere, at der i større omfang anvendes

nettokorrektioner på samhørighedsområdet, at kontantbeholdningen hos tilsynsførende reduceres, og at der

udarbejdes betalingsplaner og prognoser på de områder, hvor omfanget af udestående forpligtelser og andre

forpligtelser er væsentligt.

Der er et betydeligt efterslæb med hensyn til anvendelsen af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde

(ESI-fondene) for 2007-2013. Ved udgangen af 2015 var 10 % af det samlede beløb på 446,2 milliarder euro til samtlige

godkendte operationelle programmer stadig udestående. Vi konstaterede, at fem medlemsstater (Den Tjekkiske

Republik, Spanien, Italien, Polen og Rumænien) tegner sig for over halvdelen af de uudnyttede forpligtelser

vedrørende ESI-fondene, der ikke har ført til betalinger.

Disse efterslæb kan være en væsentlig udfordring for nogle medlemsstater. For at bruge alle de midler, der er til

rådighed for denne periode, vil myndighederne skulle indsende gyldige udgiftsanmeldelser svarende til summen

af alle de udestående forpligtelser plus den krævede nationale medfinansiering og den forfinansiering, der allerede

er blevet ydet over budgettet. I nogle medlemsstater udgør det EU-bidrag, som der ikke er gjort krav på, plus

den nødvendige medfinansiering over 15 % af de samlede offentlige udgifter. Vi anbefaler, at Kommissionen i sin

budgetmæssige og økonomiske forvaltning tager de kapacitetsmæssige begrænsninger i visse medlemsstater

i betragtning med henblik på at sikre en produktiv anvendelse af midlerne.

Som vi har rapporteret i de foregående år, udarbejder Kommissionen ikke et årligt ajourført likviditetsoverslag

med en tidshorisont på syv til ti år, som omfatter væsentlige elementer såsom budgetlofter, betalingsbehov,

kapacitetsbegrænsninger og potentielle frigørelser. Et sådant overslag ville gøre det muligt for interessenterne at

foregribe de fremtidige betalingsbehov og budgetprioriteringer.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Den stigende anvendelse af finansielle instrumenter skaber større risici

Flere af de finansielle mekanismer, der støtter EU’s politikker, bliver ikke finansieret direkte over EU’s budget eller

opført i EU’s balance. Det gælder bl.a. den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske finansielle

stabiliseringsmekanisme, den fælles afviklingsmekanisme, Den Europæiske Investeringsbank og - i tilknytning

hertil - Den Europæiske Investeringsfond. Nogle af disse mekanismer har vi ikke revisionsansvar for. Den stigende

anvendelse af sådanne finansielle instrumenter skaber større risici med hensyn til ansvarlighed og koordinering af

EU’s politikker og foranstaltninger.

Andre mekanismer er delvis opført i EU’s balance, f.eks. blandingsfaciliteterne og Den Europæiske Fond for

Strategiske Investeringer (EFSI). En enkelt mekanisme reviderer vi særskilt, nemlig de europæiske udviklingsfonde

(jf. vores bemærkninger på side 49-51).

Vi har endvidere konstateret en stigning i anvendelsen af finansielle instrumenter under indirekte forvaltning i perioden

2014-2020. Disse instrumenter er primært lån, egenkapitalinstrumenter, garantier og risikodelingsinstrumenter. Den

Europæiske Investeringsbank-Gruppen forvalter næsten alle de finansielle instrumenter under indirekte forvaltning.

Stadig større beløb står i disse instrumenter.

De uudnyttede beløb i finansielle instrumenter under delt forvaltning var stadig forholdsvis høje, og 80 % af dem

var koncentreret i fem medlemsstater (Italien tegnede sig for 45 % af det samlede beløb).

Oprettelsen af EFSI har forsinket iværksættelsen af Connecting Europe-faciliteten. EFSI vil også indvirke på

anvendelsen af andre finansielle instrumenter. Vi anbefaler, at Kommissionen vurderer disse faktorer.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

fås i kapitel 2 i 2015-årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Der bør sættes større fokus på resultater

EU-midler skal anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning:

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. At opnå god performance omfatter input (de finansielle,

menneskelige, materielle og organisatoriske ressourcer og reguleringstiltag, som kræves til gennemførelsen af

programmet), output (programmets leverancer), resultater (programmets umiddelbare virkninger for de direkte

adressater eller modtagere) og effekt (de langsigtede ændringer i samfundet, som i det mindste delvis kan tilskrives

EU-foranstaltningen).

Vi vurderer regelmæssigt disse aspekter i vores forvaltningsrevisioner. Vi har også et kapitel i vores årsberetning,

hvor vi vurderer forskellige systemer, som Kommissionen har indført for at sikre, at EU’s midler anvendes fornuftigt

og ikke blot i overensstemmelse med den relevante lovgivning. I dette kapitel vurderer vi også, hvordan der følges

op på vores anbefalinger, og ser på nogle nøglebudskaber fra vores forvaltningsrevisioner i det pågældende år.

I denne årsberetning foretager vi i dette kapitel en særlig undersøgelse af resultatstyringssystemerne vedrørende

Horisont 2020 med udgangspunkt i sidste års gennemgang af Europa 2020.

Horisont 2020 har et budget på ca. 75 milliarder euro i perioden 2014-2020. Det støtter Europa 2020-strategien og

EU’s mål om at skabe et europæisk forskningsrum. Det samler for første gang tidligere særskilte udgiftsprogrammer

for forskning og innovation. Støtten ydes primært i form af tilskud, selv om der også er adgang til andre former for

finansiering, f.eks. finansielle instrumenter.

Det er vanskeligt at spore Horisont 2020’s bidrag til Europa 2020

Horisont 2020 er et ambitiøst og vidtrækkende program. Dets overordnede mål er baseret på tre prioriteter:

videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer. Der er forbindelser på højt

niveau mellem Horisont 2020 og Europa 2020. To af de tre vigtigste indikatorer for Horisont 2020 bruges også til at

måle de fremskridt, der gøres med hensyn til Europa 2020. Disse indikatorer er imidlertid kun til begrænset nytte,

når det gælder om at spore Horisont 2020’s bidrag til Europa 2020.

Der er to sæt overlappende, men forskellige politiske prioriteter for Horisont 2020

Kommissionen har vedtaget 10 politiske prioriteter for perioden 2014-2019. Disse prioriteter er ikke helt de samme

som prioriteterne for Europa 2020. Det er ikke et problem, da det er normalt, at strategiske prioriteter ændres,

efterhånden som omstændighederne forandrer sig, og at Kommissionens prioriteter ikke er nøjagtig de samme

som prioriteterne for EU som helhed. Men som Kommissionens Interne Revisionstjeneste og nu også vi har påpeget,

har Kommissionen indtil videre ikke kortlagt forholdet mellem de to sæt prioriteter, og derfor bør forbindelserne

mellem dem nu afklares. Kommissionen accepterer vores anbefaling vedrørende dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Der er delvis komplementaritet mellem nationale og europæiske forskningsprogrammer

En vigtig succesfaktor for Horisont 2020 er effektiv synergi og komplementaritet mellem nationale og europæiske

forsknings- og innovationsprogrammer. De overordnede revisionsorganer i Bulgarien og Portugal har konstateret,

at der, selv om der var komplementaritet i deres lande, også var visse begrænsninger på nationalt plan.

Mekanismerne i Horisont 2020 sikrer ikke, at der konsekvent sættes fokus på resultater

Retsgrundlaget for Horisont 2020 indfører flere vigtige elementer med henblik på resultatstyring, for eksempel mål

og nøgleresultatindikatorer. Samlet set udgør de mål og indikatorer, der er vedtaget, en reel forbedring i forhold til

tidligere rammeprogrammer. Der er dog en række svagheder i de resultatindikatorer, der anvendes i Horisont 2020,

f.eks. vedrørende balancen mellem indikatorer, der kun måler input eller output, og indikatorer, der måler resultater

og virkninger, at der mangler referencescenarier, eller at målene er uambitiøse.

Ifølge lovgivningen om Horisont 2020 skal arbejdsprogrammerne angive de forfulgte mål og de forventede

resultater. På denne måde kan lovgivningens mål på højt niveau omsættes til mål på et lavere niveau, der kan

anvendes til resultatstyring. Vi konstaterede imidlertid, at Kommissionen ikke anvender arbejdsprogrammerne og

de dertil knyttede indkaldelser under Horisont 2020 til at øge det nødvendige, målrettede fokus på resultater.

Målene i de forslag og tilskudsaftaler, vi undersøgte, lagde tilstrækkelig vægt på resultater, når Kommissionen

stillede krav herom. Det samme gælder for evalueringen af disse forslag. Ifølge tilskudsaftalerne skal modtagerne

indberette oplysninger med henblik på aggregeringen af Horisont 2020’s nøgleresultatindikatorer. Anvendelsen af

det bredere begreb »forventede virkninger« i stedet for »forventede resultater« øger imidlertid risikoen for, at de

oplysninger, der indsendes om denne del, er for brede, og at resultatvurderingen vil være vanskelig at aggregere.

Kommissionen anvender ikke altid de centrale præstationsbegreber konsekvent (f.eks. »output«, »resultater« og

»virkninger«). Selv om den selv har præciseret, hvordan sådanne udtryk almindeligvis skal anvendes, retter den sig

ikke altid efter disse præciseringer.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Kommissionen har kun begrænset mulighed for at overvåge og redegøre for Horisont 2020’s

resultater

Vi konstaterede, at den nuværende struktur ikke giver Kommissionen mulighed for særskilt at overvåge og rapportere

om udgifterne og de opnåede resultater under Horisont 2020’s forskellige komponenter vedrørende forskning og

udvikling (F&U) samt innovation. Hertil kommer, at Horisont 2020’s finansielle bidrag til Europa 2020 er en veletableret

del af budgetproceduren i form af de offentliggjorte programredegørelser, men at Kommissionen indtil nu ikke på en

meningsfuld måde har redegjort for gennemførelsen af Horisont 2020 og dette programs bidrag til Europa 2020.

Også i generaldirektoraterne fandt vi målsætninger, der ikke var egnede til forvaltningsformål

Som et særskilt tema i dette kapitel gennemgik vi forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter fra

fire generaldirektorater med ansvar for udgifter på området »Naturressourcer«. Vi konstaterede, at mange af

de målsætninger, der blev anvendt i forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter, var taget direkte

fra politikdokumenter eller lovtekster og ikke var detaljerede nok til, at de kunne bruges til forvaltnings- og

overvågningsformål.

Vi fremsætter tre anbefalinger om performancerelaterede spørgsmål, som

Kommissionen har accepteret

Vi anbefaler, at Kommissionen:

vurderer resultaterne af arbejdsprogrammerne og indkaldelserne ved at omsætte de overordnede mål

i lovgivningen vedrørende Horisont 2020 til operationelle mål i arbejdsprogrammerne

nærmere præciserer forbindelserne mellem Europa 2020-strategien (2010-2020), den flerårige finansielle

ramme (2014-2020) og Kommissionens prioriteter (2015-2019). Det kunne f.eks. ske i forbindelse med den

strategiske planlægning (2016-2020)

sikrer konsekvent anvendelse af begreberne »input«, »output«, »resultat« og »virkninger« i overensstemmelse

med sine retningslinjer for bedre regulering.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Samlede resultater

Spørgsmål vedrørende opnåelse af valuta for pengene og resultater i EU

I 2015 offentliggjorde vi 25 særberetninger om en bred vifte af emner inden for forvaltningsrevision.

I beretningerne undersøges det, om EU’s intervention blev forvaltet i overensstemmelse med principperne for

forsvarlig økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet). En fuldstændig liste over disse

beretninger findes på side 55 og 56.

Opfølgning af anbefalinger i særberetninger

I år undersøgte vi, i hvilket omfang medlemsstaternes myndigheder er opmærksomme på og kan følge op på

anbefalingerne i vores særberetninger, for selv om Kommissionen er den vigtigste af de enheder, vi reviderer,

vedrører nogle af vores anbefalinger disse myndigheder. Vi gennemførte en spørgeundersøgelse, som viste, at

der i medlemsstaterne er rimelig opmærksomhed på anbefalingerne i vores forvaltningsrevisioner, og at vores

budskaber virkelig formidles på medlemsstatsniveau via en eller flere af vores målrettede kommunikationskanaler.

Det er imidlertid meget forskelligt, hvor meget der følges op på dem, og der er kun beskeden dokumentation for,

at den nationale politik og praksis er blevet ændret som følge heraf. Det er klart, at der er plads til forbedringer,

og det er noget, vi sammen med de relevante myndigheder og interessenter vil overveje nærmere i de kommende

måneder.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores vurdering af performance fås i kapitel 3 i 2015-årsberetningen om EU’s budget.

Vores særberetninger – der hovedsagelig omhandler forvaltningsrevisioner – er tilgængelige på samtlige EU-sprog på vores websted

(http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AuditReportsOpinions.aspx).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om

indtægterne og udgiftsområderne

NB: Angivelse af navnene på medlemsstater i eksempler

Vi anvender en stikprøvemetode og reviderer ikke transaktioner i alle medlemsstater, modtagerstater og/eller

regioner hvert år. Dette dokuments eksempler på fejl gives for at vise de hyppigst forekommende fejltyper. Der

kan ikke på grundlag af disse eksempler drages konklusioner om de berørte medlemsstater, modtagerstater og/

eller regioner.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter

153,8 milliarder euro

Vores revision

Revisionen dækkede de indtægter, som EU finansierer sit budget med. I 2015 udgjorde de bidrag, der beregnes

på grundlag af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI) og den moms, de opkræver, henholdsvis 64 %

og 13 % af EU’s samlede indtægter. De traditionelle egne indtægter, hovedsagelig told på importerede varer og

sukkerproduktionsafgifter, som medlemsstaternes nationale myndigheder opkræver på vegne af EU, tegnede sig for

yderligere 13 % af indtægterne, og andre indtægter udgjorde 10 %.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Nej

Anslået fejlforekomst:

0,0 %

(2014: 0,0 %)

Vores revision af EU’s indtægter

EU’s BNI- og momsindtægter beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.

Vores revision med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed dækker Kommissionens systemer til behandling af

de data, den modtager, men ikke myndighedernes frembringelse af dem i medlemsstaterne. Derfor vedrører vores

revisionskonklusion den effekt, som eventuelle fejl begået af Kommissionen har på det samlede indtægtsbeløb.

Med hensyn til told og sukkerafgifter undersøger vi Kommissionens behandling af opgørelserne fra medlemsstaterne

og kontrollen i udvalgte medlemsstater, Kommissionens modtagelse af beløbene og registreringen af dem i regnskabet.

Vores revisionsbevis viser, at disse systemer generelt var effektive, og vi konstaterede ingen fejl i de undersøgte

transaktioner.

Den 26. maj 2014 vedtog Rådet formelt en ny lovpakke om egne indtægter. Når medlemsstaterne har ratificeret

den, vil den træde i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2014. Vi vil følge op på denne udvikling og på

beregningen af den tilbagevirkende effekt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Et forbehold er et middel, som bruges til at holde problematiske elementer i BNI-dataene fra en medlemsstat åbne

med henblik på eventuel korrektion. Kommissionens kontrolcyklusser vedrørende BNI dækker lange perioder. De

deraf følgende korrektioner kan have en væsentlig effekt på nogle medlemsstaters bidrag.

I 2015 ophævede Kommissionen de fleste af sine forbehold efter betydelige korrektioner i 2014. Vi konstaterede

ikke alvorlige problemer i de ophævede forbehold, vi analyserede.

Vi henleder også opmærksomheden på de eneste generelle forbehold ved udgangen af 2015, som vedrørte data

for 2008 og 2009. Selv om der er gjort fremskridt med hensyn til at forbedre de græske BNI-datas pålidelighed, er

disse forbehold ikke blevet ophævet.

Med hensyn til told udfører medlemsstaternes myndigheder kontroller for at undersøge, om importørerne overholder

tarif- og importbestemmelserne. Ligesom i de foregående år konstaterede vi væsentlige variationer i de metoder,

der anvendes til disse kontroller (som omfatter efterfølgende revisioner), samt i kontrollernes kvalitet og resultater

i de medlemsstater, vi reviderede. Vi fremhæver også, at fristen på tre år i forbindelse med meddelelser om gæld

afbrydes i Frankrig. Denne fremgangsmåde er forskellig fra andre medlemsstaters og fører til forskellig behandling

af økonomiske aktører inden for EU.

Ved udgangen af 2015 havde Kommissionen en liste med 325 udestående punkter vedrørende manglende overholdelse

af EU’s toldbestemmelser, som den havde konstateret under sine inspektioner i medlemsstaterne. Disse uafklarede

spørgsmål kræver, at medlemsstaterne træffer afhjælpende foranstaltninger, og de kan have en finansiel effekt. Vi

konstaterede mangler i forvaltningen af tilgodehavender (kaldet B-regnskabet) i medlemsstaterne. Kommissionen

konstaterede lignende mangler i 17 af de 22 medlemsstater, den besøgte.

Vi identificerede risici med hensyn til inddrivelse af gæld fra selskaber registreret uden for EU eller fra borgere

i lande uden for EU. Vi fandt en række tilfælde, hvor forskellige medlemsstater ikke kunne inddrive gæld fra borgere

eller selskaber, der var baseret i f.eks. Hviderusland, De Britiske Jomfruøer, Rusland, Schweiz, Tyrkiet eller Ukraine.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

tager de nødvendige skridt til at harmonisere medlemsstaternes frister for at give økonomiske aktører

meddelelse om gæld

sikrer, at medlemsstaterne anmelder de beløb, der er inkasseret fra told, korrekt i deres kvartalsopgørelser,

og giver dem vejledning i, hvad der skal registreres

så vidt muligt gør det nemmere at inddrive toldskyld, når debitorerne ikke har hjemme i en EU-medlemsstat

forbedrer kontrollen af beregningerne af bidragene fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og

Den Europæiske Frihandelssammenslutning og beregningen af korrektionsmekanismerne.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s indtægter fås i kapitel 4 i 2015-årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

14,5 milliarder euro

Vores revision

Formålet med udgifterne på dette område er bl.a. at forbedre forskning og innovation, forbedre

uddannelsessystemerne og fremme beskæftigelse, sikre et digitalt indre marked, fremme vedvarende energi og

energieffektivitet, modernisere transportsektoren og forbedre erhvervsklimaet, især for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er).

62 % af udgifterne går til forskning og innovation via syvende rammeprogram for forskning og udvikling 2007-2013 (RP7)

og Horisont 2020, som er det nye rammeprogram for perioden 2014-2020. Andre store udgiftsprogrammer støtter

uddannelse, ungdom og idræt (programmet for livslang læring og Erasmus+), udviklingen af transportinfrastruktur

(programmet for transeuropæiske transportnet og Connecting Europe-faciliteten), energisektoren (det europæiske

genopretningsprogram for energiområdet) og rumprogrammer (satellitnavigationsprogrammer såsom Galileo og

den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste samt Copernicus, som er et jordovervågningsprogram).

Næsten 90 % af udgifterne afholdes som tilskud til private og offentlige støttemodtagere, idet Kommissionen godtgør

de omkostninger, som støttemodtagerne har anmeldt i deres omkostningsanmeldelser.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

4,4 %

(2014: 5,6 %)

På området forskning og innovation konstaterede vi fejl af samme type og i samme omfang som hidtil under RP7. Til

gengæld konstaterede vi færre fejl i betalingerne for andre udgiftsprogrammer end de foregående år.

Hovedparten af fejlene vedrørte godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte

omkostninger, som modtagerne havde anmeldt.

For så vidt angår personaleomkostninger beregnede støttemodtagerne ofte timesatserne for de ansatte, der var

tilknyttet projektet, forkert, eller de var ikke i stand til at fremlægge fyldestgørende dokumentation for den tid,

der reelt var brugt på projektet. For så vidt angår indirekte omkostninger vedrørte fejlene anvendelse af ukorrekte

satser for generalomkostninger eller medtagelse af omkostninger uden relation til projektet. Når støttemodtagere

anmeldte en fast sats for indirekte omkostninger på basis af en procentsats af de direkte omkostninger, førte en

fejl i deres direkte omkostninger også til en proportional fejl i deres anmeldelse af indirekte omkostninger. Vi fandt

også tilfælde af brud på reglerne for offentlige indkøb, men konstaterede generelt, at overholdelsen af reglerne på

dette område var forbedret.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Eksempler: Godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger under

RP7 og andre programmer

Vi konstaterede, at nogle af de personaleomkostninger og indirekte omkostninger, der var anmeldt af en

støttemodtager, som arbejdede med 11 partnere på et RP7-projekt om udvikling af styrkede geografiske

forvaltnings-/ledelsesinformationssystemer, ikke var støtteberettigede. En del af de personaleomkostninger,

støttemodtageren havde anmeldt, var faktisk blevet anvendt til et andet projekt. Støttemodtageren havde også

medtaget ikke-støtteberettigede poster i beregningen af indirekte omkostninger (såsom personaleomkostninger,

der ikke var knyttet til administrativ støtte, markedsføringsomkostninger samt kontor- og rejseomkostninger,

der ikke var knyttet til forskningsaktiviteterne).

I et andet tilfælde, der vedrørte et projekt om udvikling af cloud computing-tjenester under 2007-2013-programmet

for konkurrenceevne og innovation, konstaterede vi, at støttemodtageren havde sat personaleomkostningerne for

højt, eftersom de var beregnet på basis af et standardantal arbejdstimer, som var højere end det reelle antal

timer. Støttemodtageren anmeldte også ikke-støtteberettigede bonusudbetalinger og omkostninger, som ikke

var afholdt inden for omkostningsanmeldelsens rapporteringsperiode.

Næsten alle de fejl, vi fandt i omkostningsanmeldelserne, skyldtes, at støttemodtagerne havde fejlfortolket

de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde beregnet deres omkostninger forkert. Vi identificerede to

tilfælde af formodet svig, hvor det lod til, at støttemodtagerne forsætligt havde sat deres støtteberettigede

projektomkostninger for højt.

Finansieringsreglerne er enklere under Horisont 2020 end under RP7, og Kommissionen har gjort en væsentlig

indsats for at reducere den administrative kompleksitet. I vores årsberetning for 2014 påpegede vi imidlertid, at

nogle støttekriterier i det nye rammeprogram indebærer en øget risiko for fejl, og anbefalede Kommissionen at

ajourføre sin kontrolstrategi, f.eks. med henblik på tilfælde, hvor forskere får supplerende vederlag, eller hvor

deltagerne gør brug af en stor forskningsinfrastruktur. I de begrænsede test, vi udførte under Horisont 2020 i 2015,

konstaterede vi, at risikoen for fejl i relation til supplerende vederlag reelt fandtes.

Kommissionen har nedsat et fælles støttecenter med henblik på at sikre en effektiv og harmoniseret forvaltning

af Horisont 2020 i de forskellige gennemførelsesorganer. Dette er et positivt skridt hen imod at strømline IT-

systemer og -operationer, harmonisere forvaltningen af tilskud, koordinere revisionsaktiviteterne og sikre, at

gennemførelsesorganerne anvender Horisont 2020-reglerne konsekvent. Det Europæiske Institut for Innovation

og Teknologi, som forventes at forvalte 3 % af budgettet for Horisont 2020, deltager imidlertid ikke i denne

forvaltnings- og kontrolramme.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

sammen med de nationale myndigheder og de uafhængige revisorer gør brug af alle disponible oplysninger

til at forhindre eller opdage og korrigere fejl, før der udbetales godtgørelse

udsteder retningslinjer til støttemodtagerne om de konkrete forskelle mellem Horisont 2020, RP7 og lignende

programmer

udsteder fælles retningslinjer til gennemførelsesorganerne med ansvar for udgifterne til forskning og

innovation, så der sikres en ensartet behandling af støttemodtagere i forbindelse med gennemførelsen af

revisionsanbefalinger om inddrivelse af ikke-støtteberettigede omkostninger under RP7

nøje overvåger anvendelsen af ekstrapolerede korrektioner, som er baseret på dens efterfølgende revision af

udgifter, der er godtgjort under RP7.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« fås

i kapitel 5 i 2015-årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Økonomisk, social og territorial samhørighed

53,9 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde har til formål at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem regioner, bidrage til

omstillingen af industriområder i tilbagegang og tilskynde til grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt

samarbejde. Det består af to dele: regional- og bypolitik samt beskæftigelse og sociale anliggender.

• EU’s regional- og bypolitik gennemføres hovedsagelig via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

(EFRU) og Samhørighedsfonden. Den tegner sig for næsten 80 % af udgifterne i 2015. EFRU finansierer

infrastrukturprojekter, oprettelse eller bevarelse af arbejdspladser, regionale økonomiske udviklingsinitiativer

og aktiviteter til støtte for SMV’er. Samhørighedsfonden finansierer investeringer i infrastruktur på miljø- og

transportområdet.

• Politikken vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender finansieres hovedsagelig af Den Europæiske

Socialfond (ESF). Dette område tegner sig for ca. 20 % af udgifterne, som dækker investeringer i menneskelig

kapital og støtteaktioner, som har til formål at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes evne til at

tilpasse sig ændringer i arbejdsmønstrene, øge adgangen til beskæftigelse, støtte den sociale integration af

dårligt stillede personer og styrke de offentlige administrationers og tjenesters kapacitet og effektivitet.

Der gælder fælles regler for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF, medmindre andet er fastsat i de enkelte fondes

specifikke forordninger. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne, og der medfinansieres projekter under

godkendte udgiftsprogrammer. Reglerne for støtteberettigelse i forbindelse med godtgørelse af omkostninger er

fastsat på nationalt eller regionalt niveau og kan variere fra medlemsstat til medlemsstat.

Der findes også specifikke instrumenter og fonde såsom det europæiske naboskabsinstrument (ENI), der er rettet

mod nabolande, og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD). Tilsammen tegner de sig

for under 1 % af de samlede udgifter.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

5,2 %

(2014: 5,7 %)

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

De vigtigste kilder til fejl i udgifterne til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« som helhed er indførelse af

ikke-støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser og udvælgelse af ikke-støtteberettigede

projekter, aktiviteter eller modtagere, fulgt af brud på reglerne for offentlige indkøb og statsstøttereglerne.

Hovedparten af fejlene skyldes, at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede omkostninger. Desuden konstaterede

vi, at nogle af de projekter, vi undersøgte, ikke opfyldte de støttebetingelser, der er fastsat i forordningerne og/eller

de nationale støtteberettigelsesregler.

Alvorlige brud på EU’s regler og de nationale regler for offentlige indkøb – f.eks. ukorrekt tildeling af supplerende

arbejder og uberettiget direkte tildeling af kontrakter – er fortsat en væsentlig kilde til fejl i forbindelse med udgifter

under EFRU og Samhørighedsfonden. Vores særberetning nr. 10/2015 om de foranstaltninger, som medlemsstaterne

og Kommissionen har truffet for at tackle problemet med fejl i forbindelse med offentlige indkøb på dette

udgiftsområde, indeholder nærmere analyser og oplysninger om disse emner.

Eksempel: Anmeldelse af ikke-støtteberettigede omkostninger

I et EFRU-projekt i Det Forenede Kongerige, der ydede finansiel støtte til SMV’er, blev en del af finansieringen

tilbageholdt af støttemodtageren og ikke ydet som tilskud til SMV’er. De tilbageholdte beløb var ikke berettigede

til medfinansiering, da de ikke opfyldte støttebetingelserne.

Eksempel: Ikke-støtteberettiget projekt

I forbindelse med et EFRU-projekt i Den Tjekkiske Republik var det i indkaldelsen af forslag præciseret, at

kun SMV’er var støtteberettigede. Forvaltningsmyndigheden ydede en støttemodtager finansiering på

dette grundlag, som imidlertid ikke var fastsat, da projektet blev udvalgt. Der blev også fundet ikke-

støtteberettigede projekter i Italien og Polen.

Eksempel: Alvorligt brud på reglerne for offentlige indkøb

I forbindelse med et EFRU-vejbygningsprojekt i Tyskland blev supplerende arbejder – til over 50 % af den

oprindelige kontraktværdi – direkte tildelt den samme kontrahent, hvilket er i strid med EU’s direktiv om

offentlige indkøb. Lignende tilfælde blev konstateret i EFRU-projekter i Italien og Det Forenede Kongerige.

Vi efterprøver også, om EU’s regler for statsstøtte er overholdt. Retsstridig statsstøtte giver de støttemodtagende

enheder en urimelig fordel og forvrider dermed det indre marked. Der kan være undtagelser fra denne regel, men

de skal meddeles og godkendes af Kommissionen. Vores særberetning nr. 24/2016 indeholder nærmere oplysninger

om de bestræbelser, der er nødvendige fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at forebygge, afsløre og

korrigere overtrædelser af statsstøttereglerne på samhørighedsområdet.

Med hensyn til en stor del af de transaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl, havde myndighederne

i medlemsstaterne tilstrækkelig mange oplysninger til, at de kunne have forhindret eller opdaget og korrigeret

fejlene, før de anmodede om godtgørelse fra Kommissionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere

fejl, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Økonomisk,

social og territorial samhørighed« have været 2,4 procentpoint lavere. I en række tilfælde konstaterede vi endvidere,

at den fejl, vi havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder. Disse fejl bidrog med 0,6 procentpoint til

den anslåede fejlforekomst.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Finansielle instrumenter under EFRU og ESF

De finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for udbetaling til de endelige modtagere var 57 % ved udgangen

af 2015, hvilket er en forbedring i forhold til det foregående år (47 %). Disse fonde yder bistand til virksomheder eller

byudviklingsprojekter i form af egenkapitalinvesteringer, lån eller garantier. I alt er der oprettet 1 025 finansielle

instrumenter med en bevilling på ca. 16,0 milliarder euro. Adskillige medlemsstater har vanskeligt ved at udnytte

bevillingerne fuldt ud. Grækenland, Spanien, Italien, Nederlandene, Østrig og Slovakiet havde de laveste udbetalingssatser

ved udgangen af 2014.

Vores særberetning nr. 19/2016 indeholder nærmere oplysninger om, hvad man kan lære af gennemførelsen af EU’s

budget gennem finansielle instrumenter i programmeringsperioden 2007-2013.

Kommissionens vurdering af fejlforekomster

Generelt er Kommissionens vurdering af de fejlforekomster, der rapporteres af revisionsmyndighederne, i overensstemmelse

med den dokumentation, myndighederne har forelagt. Kommissionens mulighed for at validere (og om fornødent

justere) de rapporterede fejlforekomster er imidlertid begrænset, når det ikke kræves, at revisionsmyndighederne

forelægger Kommissionen mere specifikke oplysninger om deres revisioner af operationer med henblik på dens

gennemgang af de årlige kontrolrapporter (f.eks. omfang, dækning, delstikprøver og klassificering af fejl). Vores

analyse viste, at der i 2015 er anmodet om sådanne oplysninger oftere end i tidligere år.

Kommissionens beregning af de risikobehæftede beløb i aktivitetsrapporterne for 2015 er samlet set nøjagtig og

i overensstemmelse med de rapporterede oplysninger og/eller de oplysninger, revisionsmyndighederne havde

forelagt. Vi konstaterede også, at de forbehold, Kommissionen havde taget i de årlige aktivitetsrapporter for 2015,

var i overensstemmelse med dens instrukser og de oplysninger, som de to generaldirektorater havde fået.

Vurdering af projekternes performance

Vores vurdering vedrørende 2015 omfattede undersøgelse af 149 afsluttede projekter i 15 medlemsstater. To af disse

projekter kunne vi ikke vurdere, fordi forvaltningsmyndighederne ikke havde fastsat nogen indikatorer.

Vi konstaterede, at næsten alle de undersøgte projekter enten helt eller delvis havde opfyldt deres outputmål.

Nogle medlemsstater bør imidlertid yderligere forbedre deres fastsættelse af resultatindikatorer på projektniveau.

Til 38 % af de vurderede projekter gennemførte myndighederne i medlemsstaten et performancemålingssystem

for at gøre det muligt at overvåge projektoutputtene, men de anførte hverken resultatindikatorer eller mål

i projektgodkendelsesdokumenterne. Kun fire projekter nåede ikke nogen af deres mål.

Fremadrettet: Programmeringsperioden 2014-2020

Ved udgangen af 2015 var der udpeget under 20 % af de nationale myndigheder, der skal være ansvarlige

for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Denne udpegelse er en forudsætning for, at

medlemsstaternes myndigheder kan indsende udgiftsoversigter til Kommissionen. Der er derfor risiko for, at

forsinkelserne i anvendelsen af bevillinger bliver større vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 end

vedrørende perioden 2007-2013.

I 2015 nedsatte Kommissionen en højniveaugruppe af eksperter, der skal vurdere og fremme de forenklingsforanstaltninger,

medlemsstaterne gennemfører til gavn for ESI-fondenes støttemodtagere, og bidrage til forberedelsen af

programmeringsperioden efter 2020.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

grundlæggende genovervejer ESI-fondenes udformning og gennemførelsesmekanisme samt tager hensyn

til forslagene fra højniveaugruppen om forenkling, når den udarbejder sit lovgivningsforslag vedrørende den

næste programmeringsperiode

udnytter erfaringerne fra programmeringsperioden 2007-2013 og rapporterer om en målrettet analyse af de

nationale støtteberettigelsesregler for programmeringsperioden 2014-2020 samt på grundlag heraf vejleder

medlemsstaterne i, hvordan de kan forenkle reglerne og undgå unødvendig komplekse og/eller besværlige

regler

fremsætter et lovgivningsforslag med henblik på at ændre den gældende forordning med hensyn til forlængelsen

af støtteberettigelsesperioden for finansielle instrumenter under delt forvaltning

over for medlemsstaterne præciserer begrebet refusionsberettiget moms, navnlig i forbindelse med offentlige

støttemodtagere, så man undgår, at begrebet »ikke-refusionsberettiget« moms fortolkes forskelligt, og at EU-

midler anvendes ikke-optimalt

sikrer, at alle udgifterne i relation til finansielle instrumenter vedrørende EFRU og ESF i programmeringsperioden

2007-2013 medtages i de afsluttende anmeldelser så tidlig, at medlemsstaterne kan udføre deres kontrol og

tilskyndes til at revidere finansielle instrumenter med henblik på afslutningen af programmerne.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Økonomisk, social og territorial samhørighed«

fås i kapitel 6 i 2015-årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Naturressourcer

58,6 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforanstaltninger:

Den fælles landbrugspolitik er grundlag for EU’s udgifter til landbrug. Den fælles landbrugspolitik har til formål at

forøge landbrugets produktivitet, sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, stabilisere markederne,

sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

Den fælles landbrugspolitik gennemføres gennem to fonde: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), der

fuldt ud finansierer EU’s direkte støtteordninger og markedsforanstaltninger, og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der medfinansierer landdistriktsprogrammerne sammen med medlemsstaterne.

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik forvaltes ved delt forvaltning med medlemsstaterne. Under begge fonde

kanaliseres udgifterne gennem omkring 80 betalingsorganer, som er ansvarlige for at kontrollere, at ansøgningerne

er støtteberettigede, og foretage betalinger til støttemodtagerne.

Den fælles fiskeripolitik gennemføres hovedsagelig gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), der forvaltes

af Kommissionen og medlemsstaterne ved delt forvaltning. EU’s miljøpolitik forvaltes centralt af Kommissionen, og

Lifeprogrammet er det vigtigste instrument til afholdelse af udgifter på dette område.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Landbrug – markedsstøtte og direkte

støtte:

Anslået fejlforekomst

Naturressourcer:

2,9 %

krydsoverensstemmelsesfejl: 3,0 %)

(2014: 3,6 %/uden

Landbrug – markedsstøtte og direkte støtte:

bestående af

Udvikling af landdistrikter, miljø,

klimaindsats og fiskeri:

2,2 %

krydsoverensstemmelsesfejl: 2,2 %)

(2014: 2,9 %/uden

Udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri:

5,3 %

krydsoverensstemmelsesfejl: 6,0 %)

(2014: 6,2 %/uden

Som følge af ændringer i retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik omfatter tallene for 2015 ikke en kvantificering af krydsoverensstemmelsesfejl.

Det gjorde tallene for 2014.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Der er store forskelle på arten af fejl og fejlmønstret mellem EGFL og de andre udgiftsområder under

»Naturressourcer«.

Landbrug – markedsstøtte og direkte støtte (EGFL)

Mange af de fejl, vi konstaterer under vores revisioner, skyldes, at modtagerne indgiver unøjagtige eller ikke-

støtteberettigede anmeldelser, og den hyppigst forekommende fejl er anmeldelse af for store landbrugsarealer. Vi

konstaterede fejl af denne type i 12 af de 18 medlemsstater, vi besøgte.

Pålideligheden af dataene i markidentifikationssystemet (LPIS) er blevet bedre i de seneste år, men vi opdager stadig fejl

vedrørende arealanmeldelser. Vi anerkender, at det er vanskeligt at opdage og korrigere unøjagtigheder på under 2 %.

Større uoverensstemmelser mellem støtteberettigelsesdataene i LPIS og det faktiske støtteberettigede areal, der

kan ses på de ortobilleder (luftfotos), der ligger i LPIS-databasen, burde imidlertid være opdaget og korrigeret (vi

konstaterede f.eks. sådanne fejl i Grækenland, Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige).

En anden kilde til fejl vedrørende landbrugsarealer er, når de nationale definitioner af støtteberettigede permanente

græsarealer ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Eksempel: Nationale støtteberettigelseskriterier, der ikke overholder EU-lovgivningen

I Frankrig yder myndighederne støtte for græsningsarealer og hedeområder med en blanding af

støtteberettiget urteagtig vegetation og ikke-støtteberettiget vegetation såsom buske og tætte skove. Vi

rapporterede allerede om dette forhold i vores årsberetning for 2013, og vi bliver ved med at finde sådanne

sager (seks i 2015).

Med hensyn til adskillige kvantificerbare fejl begået af de endelige modtagere på landbrugsområdet havde

de nationale myndigheder tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før de

anmeldte udgifterne til Kommissionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den

anslåede fejlforekomst have været 0,3 procentpoint lavere. Vi opdagede endvidere fire fejl begået af de nationale

myndigheder. Disse fejl bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst. Vi konstaterede også en række

mangler i de justeringer, Kommissionen foretog i forbindelse med sin vurdering af fejlforekomsten under EGFL.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri

De vigtigste årsager til fejl i udgifterne på dette område var ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter,

projekter eller udgifter samt manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb. Desuden konstaterede

vi fejl vedrørende manglende overholdelse af kravene vedrørende miljøvenligt landbrug og overanmeldelse af

støtteberettigede arealer.

Eksempel: Ikke-støtteberettigede udgifter eller aktiviteter

I Rumænien konstaterede vi, at de nationale myndigheder ikke tog passende hensyn til antallet af

produktionscyklusser, når de beregnede udgifter ved hjælp af en forenklet omkostningsordning. Derfor var

betalingerne til alle støttemodtagerne systematisk ansat for højt. Efter yderligere kontrol konstaterede vi, at

der kunne være afholdt ikke-støtteberettigede udgifter på op til 152 millioner euro af i alt 450 millioner euro

fra 2012 (hvor støtten blev indført) til oktober 2015. Forenklede omkostningsordninger kan mindske den

administrative byrde for medlemsstaterne og støttemodtagerne, men ordningerne bør baseres på en

forsvarlig metode, især en nøjagtig beregning af de forenklede omkostninger.

Eksempel: Manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

Vi konstaterede tilfælde af brud på reglerne for offentlige indkøb i Tyskland, Grækenland, Italien og Rumænien.

I forbindelse med indkøb af en monorailinfrastruktur (finansieret af et EU-tilskud), der skulle hjælpe landbrugerne

med at transportere oliven, baserede de italienske myndigheder f.eks. deres vurdering på urelaterede

supplerende arbejder (nye veje, kloaknet og en vandledning). Dette er i strid med de italienske regler for

offentlige indkøb.

For så vidt angår en række kvantificerbare fejl begået af endelige modtagere på dette udgiftsområde havde de

nationale myndigheder tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte

udgifterne til Kommissionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede

fejlforekomst have været 1,7 procentpoint lavere. Vi opdagede endvidere fejl begået af de nationale myndigheder.

Disse fejl bidrog med 1,5 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Andre elementer i den interne kontrol og performance

Vores vurdering af, om Kommissionens juridisk-kritiske revisioner stemte overens med de internationale

revisionsstandarder og de vigtigste lovbestemmelser, viste, at det samlet set var tilfældet. Vi konstaterede også,

at Kommissionen har fået reduceret puklen af uafsluttede juridisk-kritiske revisioner væsentligt. Kommissionens

revisionshåndbog omfatter imidlertid ikke detaljerede beskrivelser af revisionshandlinger og krav til dokumentation

med henblik på efterprøvelse af medlemsstaternes data om finansielle korrektioner, og i nogle tilfælde fandt vi ikke

tilstrækkeligt og egnet bevis for, at disse efterprøvelser havde fundet sted.

Vores besøg hos seks betalingsorganer med ansvar for EGFL- og ELFUL-udgifter afslørede væsentlige kontrolsvagheder

i relation til LPIS, de administrative kontroller, kvaliteten af de stedlige inspektioner og procedurerne for

inddrivelse af ukorrekte betalinger. I fem af de seks betalingsorganer konstaterede vi også svagheder i de

administrative kontroller vedrørende støtteberettigelse i forbindelse med betalinger til udvikling af landdistrikter.

De handlingsplaner, der skal afhjælpe årsagerne til hyppige fejl, bliver ajourført, men der er behov for yderligere

forbedringer på området offentlige indkøb.

På fiskeriområdet konstaterede vi i alle de fem revisioner, vi undersøgte, at der var svagheder i tilsynet med og

dokumentationen for revisionen. Vores genudførelse af en af Kommissionens revisioner i Rumænien afslørede

mangler i forvaltningsmyndighedens administrative kontroller, især i relation til offentlige indkøb.

I vores 2015-vurdering af performancerelaterede spørgsmål i forbindelse med investeringsprojekter til udvikling

af landdistrikter konstaterede vi, at de fleste af de gennemgåede projekter opfyldte støttemodtagernes behov

med hensyn til både omfanget og kvaliteten af de leverede arbejder og produkter. Der var imidlertid tilfælde,

hvor projekterne var større end nødvendigt. Endvidere var målretningen af støtten og udvælgelsen af projekterne

ikke så grundig, som det kunne forventes, og i flere projekter var der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at

omkostningerne var rimelige (jf. eksemplet nedenfor). Generelt er der ikke sket forbedringer på disse punkter.

Eksempel: Urimelige omkostninger

I Slovakiet konkluderede vi, at betalingsorganet ikke havde foretaget tilstrækkelig kontrol af, om de

omkostninger, en støttemodtager havde anmeldt vedrørende opførelse af en opbevaringsfacilitet, var

rimelige. Vi konstaterede, at prisen på den indkøbte beton var seks gange højere end den normale

markedspris, og at projektomkostningerne burde have været over 50 % lavere.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Vores anbefalinger

Vi anbefaler:

for så vidt angår EGFL, at Kommissionen fortsætter med at følge op på tilfælde, hvor national lovgivning

ikke stemmer overens med EU’s lovgivning, og kontrollerer, at alle medlemsstater med negative LPIS-

kvalitetsvurderinger træffer de nødvendige afhjælpende foranstaltninger

for så vidt angår udvikling af landdistrikter, at Kommissionen sikrer, at medlemsstaternes handlingsplaner

omfatter konkrete aktioner til at reducere fejlene vedrørende offentlige indkøb

for så vidt angår både EGFL og udvikling af landdistrikter, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at

forbedre godkendelsesorganernes arbejde i medlemsstaterne og til at sikre, at de data, som medlemsstaterne

leverer, og som bruges til at beregne finansielle korrektioner, efterprøves korrekt

for så vidt angår fiskeriområdet, at Kommissionen tager skridt til at sikre, at juridisk-kritiske revisioner udføres

i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Naturressourcer« fås i kapitel 7 i 2015-årsberetningen

om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Et globalt Europa

6,9 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker udgifterne til EU’s udenrigspolitik, støtte til EU-kandidatlande og potentielle

kandidatlande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via de

europæiske udviklingsfonde – jf. side 49-51).

Udgifterne kanaliseres til over 150 lande gennem en lang række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger.

Udgifterne afholdes direkte af en række af Kommissionens generaldirektorater – enten centralt fra hovedsædet

i Bruxelles eller via EU-delegationerne i modtagerlandene – eller indirekte af modtagerlandene eller internationale

organisationer.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst:

2,8 %

(2014: 2,7 %)

Den fejltype, vi hyppigst konstaterede i forbindelse med vores revisionsarbejde, var ikke-støtteberettigede udgifter

anmeldt af de endelige støttemodtagere. Det kan f.eks. være udgifter til aktiviteter, der ikke er dækket af en kontrakt,

eller udgifter afholdt uden for støtteberettigelsesperioden. Vi fandt også tilfælde, hvor retlige og kontraktmæssige

forpligtelser vedrørende f.eks. indkøbsregler og oprindelsesregler ikke var overholdt, hvor indirekte omkostninger

fejlagtigt var registreret som direkte omkostninger, og hvor ikke-støtteberettigede afgifter var medregnet.

Andre fejl bestod i, at Kommissionen havde godkendt og afregnet udgifter til tjenesteydelser, arbejder eller

leverancer, som støttemodtagerne endnu ikke havde afholdt, eller som støttemodtagerne ikke kunne dokumentere

berettigelsen af ved hjælp af bilag. Vi konstaterede også forsinkelser i Kommissionens fastsættelse af udgifter og

godkendelse af de deraf følgende betalinger.

Eksempel: Udgifter, der ikke var afholdt

Vi konstaterede med hensyn til et tilskud fra programmet for udenrigspolitiske instrumenter, der skulle støtte

ikke-spredning af ballistiske missiler, at Kommissionen havde godkendt en europæisk baseret forskningsenheds

anmeldelse af anslåede personaleomkostninger, der var højere end de faktisk afholdte udgifter.

Eksempel: Aktiviteter, der ikke var dækket af en kontrakt

Vi konstaterede med hensyn til en international organisations projekt til bekæmpelse af narkotikamisbrug

i Myanmar, at Kommissionen havde godkendt omkostninger til personaleuddannelse, der ikke var omfattet

af kontrakten.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Eksempel: Omkostninger, der var finansieret af en anden donor

Vi undersøgte en betaling fra Kommissionen til en humanitær organisation, der arbejdede for at afhjælpe

virkningerne af krisen i Syrien, og konstaterede, at de udgifter til fødevaretransport, som denne organisation

anmeldte, var blevet finansieret af en anden donor.

Vi fandt ingen fejl i Kommissionens betalinger direkte til staters almindelige budget, idet Kommissionen har

et betydeligt spillerum, når den skal afgøre, om støttebetingelserne er opfyldt. Der er også lavere risiko for fejl

i betalinger til støtte for aktiviteter, der involverer flere internationale donorer, fordi omkostninger, der ikke er

støtteberettigede i henhold til EU-regler, kan dækkes af bidrag fra andre donorer.

Vores test af transaktioner afslørede endvidere, at de indirekte omkostninger i twinningprojekter finansieret under

det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument ligger væsentlig over det niveau, der er acceptabelt for

tilskud. Der er ikke fastsat en maksimumsgrænse for enhedsomkostninger og faste omkostninger under dette

instrument, og det skaber en risiko for, at en medlemsstat, der er gennemførelsespartner, kan opnå en fortjeneste.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

styrker sin efterprøvelse af kvaliteten af de udgiftskontroller, som gennemføres på modtagernes initiativ, og

forbedrer de eksterne revisorers mandat

ændrer den metode, som Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger bruger

til at beregne den anslåede fejlforekomst, med henblik på at forbedre den statistiske nøjagtighed af de

oplysninger, der fremlægges

træffer foranstaltninger til at sikre, at de midler, der kanaliseres gennem twinninginstrumenter, overholder

reglen om forbud mod fortjeneste og er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk

forvaltning.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Et globalt Europa« fås i kapitel 8 i 2015-årsberetningen

om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Sikkerhed og unionsborgerskab

2,1 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet unionsborgerskab

ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser. Udgifterne går til grænsebeskyttelse,

indvandrings- og asylpolitik, retlige og indre anliggender, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom,

information og dialog med borgerne. De udgør en forholdsvis lille, men voksende del af EU-budgettet (ca. 1,4 %).

Næsten en tredjedel af udgifterne afholdes gennem tolv decentrale agenturer, som vi rapporterer særskilt om

i vores særlige årsberetninger om agenturer. Vi fokuserede vores revision om »migration og sikkerhed«, som tegner

sig for den største andel af udgifterne (40 %).

Udgifterne til »migration og sikkerhed« afholdes hovedsagelig ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne

og Kommissionen. Lidt over en fjerdedel af udgifterne i 2015 blev imidlertid forvaltet direkte af Kommissionen.

Vi undersøgte derfor de vigtigste systemer, der hører under Kommissionens Generaldirektorat for Migration

og Indre Anliggender, og gennemgik i den forbindelse både tilskud og indkøb under direkte forvaltning samt

Kommissionens vurderinger af medlemsstaternes systemer til forvaltning af midler under delt forvaltning.

Vores konstateringer

Vi konkluderede med hensyn til de tilskud og indkøb, der var gennemført under Kommissionens direkte forvaltning,

at de kontroller, der kræves i henhold til finansforordningen, var implementeret, og at der ikke var væsentlige

svagheder.

Derimod konstaterede vi begrænsninger i Kommissionen vurderinger af de forvaltnings- og kontrolsystemer,

medlemsstaterne anvender i forbindelse med SOLID-programmet (»Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme«)

for perioden 2007-2013. Vores gennemgang viste, at Kommissionens vurderinger ikke omfattede test af effektiviteten

af centrale interne kontroller, men snarere var fokuseret på at give indblik i og dokumentere kontrolprocedurerne.

Dette kan have ført til, at Kommissionens risikovurdering i nogle tilfælde var for lav. Endvidere havde Kommissionen

kun foretaget forholdsvis få efterfølgende revisioner i medlemsstaterne vedrørende programmer, hvor den anså

risikoen for at være lav. Efter vores mening reducerer dette pålideligheden af de udgifter, medlemsstaterne har

anmeldt under SOLID-programmet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Sikkerhed og unionsborgerskab« fås i kapitel 8

i 2015-årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Administration

9,0 milliarder euro

Vores revision

Administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre organer. Det drejer sig om Kommissionen,

Parlamentet, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Det Europæiske Råd og Rådet, EU-

Domstolen, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den

Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, pensioner og tillæg) tegner sig for ca. 60 % af det samlede beløb.

Udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi tegner sig for resten.

Resultaterne af vores revision af EU-agenturerne og de andre decentrale organer samt Europaskolerne beskrives

i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt sammen med en oversigt over resultaterne. Revisionsrettens

udgifter revideres af et eksternt revisionsfirma, og dette firmas rapport offentliggøres i Den Europæiske Unions

Tidende og på vores websted.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Nej

Anslået fejlforekomst:

0,6 %

(2014: 0,5 %)

Vores undersøgelse af systemer afslørede ingen væsentlige svagheder samlet set. I nogle institutioner og organer

fandt vi dog områder, hvor der er mulighed for forbedring. De er omfattet af følgende anbefalinger.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Vores anbefalinger

Vi anbefaler:

at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af de politiske partiers anvendelse af reglerne og

procedurerne for godkendelse og betaling af udgifter og af reglerne vedrørende indkøbsprocedurer

at Kommissionen forbedrer sine systemer med henblik på at sikre rettidig ajourføring af de oplysninger om

de ansattes personlige forhold, der anvendes til beregningen af familietillæg

at EU-Udenrigstjenesten styrker procedurerne for ansættelse af lokale medarbejdere og for tildeling af

kontrakter til en værdi af mindre end 60 000 euro i delegationerne.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Administration« fås i kapitel 9 i 2015-årsberetningen

om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne)

3,1 milliarder euro

Vores revision

De europæiske udviklingsfonde yder EU-bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og

Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). EUF’ernes udgifter og samarbejdsinstrumenter

har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af AVS-landene og OLT

i verdensøkonomien.

EUF’erne finansieres af EU’s medlemsstater og implementeres enten gennem individuelle projekter eller gennem

budgetstøtte (bidrag til et lands almindelige budget for en specifik politik eller et specifikt mål). Hver enkelt EUF er

underlagt sin egen finansforordning.

EUF’ernes bistand til tredjelande gennemføres i et højrisikomiljø, især på grund af aktiviteternes geografiske

spredning og svag institutionel og administrativ kapacitet i partnerlandene. De forvaltes uden for EU’s almindelige

budget af Europa-Kommissionen og, for nogle foranstaltningers vedkommende, af Den Europæiske Investeringsbank.

Vores konstateringer

Rigtigheden af EUF’ernes regnskab:

2015-regnskabet giver et retvisende billede af EUF’ernes

finansielle stilling, af resultaterne af deres transaktioner

og pengestrømme og af bevægelserne i nettoaktiver.

Er EUF’ernes indtægter væsentlig

fejlbehæftede?

Er EUF’ernes betalinger væsentlig

fejlbehæftede?

Anslået fejlforekomst:

Nej

3,8 %

(2014: 3,8 %)

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Vi konstaterede, at der er betydelig mindre risiko for fejl i EUF-udgifter til budgetstøtte og til multidonorprojekter,

der gennemføres af internationale organisationer, end i andre EUF-betalinger. Dette skyldes imidlertid udgifternes

art og det forhold, at Kommissionen har et betydeligt spillerum, når den skal afgøre, om de generelle betingelser

er opfyldt. I forbindelse med multidonorprojekter antager Kommissionen f.eks., at betingelserne for betaling er

opfyldt, så længe det samlede beløb fra de andre donorer er tilstrækkeligt til at dække de udgifter, som ikke er

støtteberettigede under EUF-bestemmelserne.

Hvad angår budgetstøttebetalinger kan vores revision med hensyn til formel rigtighed ikke gå ud over det stade,

hvor støtten udbetales til partnerlandet. Vi kan derfor ikke opdage eventuelle mangler i anvendelsen af disse

midler, efter at de er indgået i det nationale budget.

Ligesom i de seneste år tyder den samlede fejlforekomst, vi konstaterede i EUF-udgifterne – herunder i endelige

betalingsanmodninger, som havde været genstand for udgiftskontrol og ekstern revision – på svagheder ved

den forudgående kontrol. Fejl vedrørende manglende dokumentation for udgifternes berettigelse og manglende

overholdelse af reglerne for offentlige indkøb (jf. eksemplerne) tegner sig for over to tredjedele af den anslåede

fejlforekomst.

Eksempel: Den nødvendige dokumentation for udgifternes berettigelse manglede

Vi gennemgik udgifter til laboratorie-, IT- og kontorudstyr i Mozambique, der var finansieret af et EUF-

projekt. For fire af de ti betalinger i vores stikprøve blev der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for

indkøb og levering af de relevante varer.

Eksempel: Støttemodtageren overholdt ikke reglerne for offentlige indkøb

Vi reviderede indkøbet af laboratorieudstyr til test af landbrugsprodukter i Etiopien og konstaterede, at

kontrakten var blevet tildelt direkte til et firma uden gennemførelse af det obligatoriske konkurrencebaserede

udbud. Hertil kommer, at firmaet kun optrådte som mellemled og ikke var en godkendt forhandler af det

indkøbte udstyr.

Hvis Kommissionen havde brugt alle de disponible oplysninger til at korrigere de fejl, som den selv eller støttemodtagerne

begik i forbindelse med EUF-finansierede projekter, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,7 procentpoint lavere.

Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling, som forvalter næsten alle udgifterne

under EUF’erne, vedtog i 2015 en ny handlingsplan med henblik på at afhjælpe svagheder i sit kontrolsystem. Det er

for tidligt at vurdere, om denne handlingsplan har ført til fremskridt. Vi konstaterede, at den tidligere handlingsplan,

som blev vedtaget i 2013, stort set var gennemført, idet 19 aktioner var afsluttet, og de sidste fire var i gang ved

udgangen af 2015.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

styrker overvågningen af kvaliteten af de revisioner og udgiftskontroller, som modtagerne selv har

outsourcet

reviderer sine overslag over korrektioner og forbedrer sin vurdering af risiko og fejlforekomst i de udgifter,

der afholdes under indirekte forvaltning ved modtagerlandene

pålægger passende sanktioner over for enheder, som ikke overholder deres forpligtelse til at fremlægge den

nødvendige dokumentation.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF’erne fås i 2015-årsberetningen om 8., 9., 10. og 11. Europæiske

Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Baggrundsoplysninger

Revisionsmetoden i ét blik

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de

internationale revisionsstandarder indhentes gennem test. Vi udfører vores arbejde på følgende måde.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

EU-budgettet er komplekst. Kommissionens generaldirektorater initierer hvert år mange hundrede tusinde

posteringer, som indfanger oplysninger fra mange forskellige kilder (herunder medlemsstaterne). Vi

kontrollerer, at regnskabsprocedurerne fungerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige, at de er

korrekt registreret, og at de præsenteres hensigtsmæssigt.

Regnskabssystemet evalueres for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.

De centrale regnskabsprocedurer efterprøves for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.

Regnskabsdataene underkastes analytisk kontrol for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og

at de forekommer rimelige.

Der udtages en stikprøve af regnskabsposteringer, som kontrolleres direkte for at få sikkerhed for, at de

underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.

Årsregnskabet kontrolleres for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Baggrundsoplysninger

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende EU’s indtægter og udgiftsførte betalinger

, der ligger til grund for EU-

regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem?

Der foretages millioner af betalinger over EU-budgettet til modtagere både i EU og i resten af verden. De

fleste af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det nødvendige bevismateriale tester vi

indtægterne og de udgiftsførte betalinger direkte og vurderer de systemer, der anvendes i forbindelse med

administrationen og kontrollen af disse udgifter.

For at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test udtages der ved hjælp af statistiske

teknikker stikprøver af transaktioner fra alle områder af EU-budgettet.

De udtagne transaktioner undersøges i detaljer, normalt hos de endelige støttemodtagere (f.eks. en

landbruger, et forskningsinstitut eller en virksomhed, der leverer offentligt finansierede arbejder eller

tjenesteydelser) for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder »er til stede«, er registreret

korrekt og er i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende betalinger.

Fejl analyseres og klassificeres som enten kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare.

Fejlenes indvirkning beregnes ved at ekstrapolere de kvantificerbare fejl og anslå fejlforekomsten.

Den anslåede fejlforekomst sammenholdes med en væsentlighedstærskel på 2 % for at fastlægge vores

erklæring.

Indtægtssystemerne vurderes for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at de transaktioner,

der gennemføres, er lovlige og formelt rigtige.

Der tages hensyn til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre

eksterne revisorer.

Alle revisionsresultater drøftes både med de nationale myndigheder og med Kommissionen, så det sikres, at

de faktuelle forhold er beskrevet korrekt.

Vi vedtager vores erklæringer på grundlag af det udførte arbejde og de opnåede resultater.

Udgiftsførte betalinger: mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud.

Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen fås i bilag 1.1 til 2015-årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige revisionsinstitution. Vi har til huse i Luxembourg

og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater. Siden oprettelsen i 1977 har vi skabt

øget opmærksomhed om betydningen af EU’s økonomiske forvaltning og bidraget til at forbedre den.

Revisionsrettens beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde. Vores output anvendes – navnlig

i forbindelse med den årlige dechargeprocedure – til at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU’s budget til

regnskab. Det er primært Kommissionen, men også de andre EU-institutioner og -organer. Medlemsstaterne spiller

også en stor rolle i forbindelse med delt forvaltning.

Vores vigtigste opgaver er:

finansiel og juridisk-kritisk revision, primært i form af revisionserklæringen

forvaltningsrevision vedrørende emner, som udvælges med henblik på at maksimere effekten af vores

arbejde, og

udtalelser om forordninger med relation til den budgetmæssige forvaltning og andre vigtige spørgsmål.

Vi sigter mod at forvalte vores ressourcer på en måde, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem vores forskellige

aktiviteter og bidrager til, at vi kan opnå solide resultater og en god dækning af EU-budgettets forskellige områder.

Vores output

Vi producerer:

årsberetninger

om EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde. Årsberetningerne indeholder primært

erklæringerne i revisionserklæringen og resultaterne af revisionen. De offentliggøres hvert år i oktober eller

november

særlige årsberetninger

om EU’s forskellige agenturer og organer med Revisionsrettens erklæringer baseret

på finansiel revision. Der blev offentliggjort 52 i 2015

særberetninger

om udvalgte emner. Disse beretninger offentliggøres i årets løb og omhandler

hovedsagelig forvaltningsrevisioner. Der blev offentliggjort 25 i 2015

udtalelser,

som Europa-Parlamentet og Rådet bruger i forbindelse med godkendelse af EU-lovgivning

og andre afgørelser med væsentlig betydning for den finansielle forvaltning. Hertil kommer andre output

baseret på undersøgelser. I 2015 blev der offentliggjort otte udtalelser og to resuméer af beretningerne om

henholdsvis EU-agenturerne og fællesforetagenderne

den årlige aktivitetsrapport,

som giver oplysninger om og indsigt i vores aktiviteter i det pågældende år.

Med vores arbejde bidrager vi til at skabe større bevidsthed og åbenhed om EU’s økonomiske forvaltning og give

sikkerhed med hensyn til denne forvaltnings tilstand, og vi fremsætter anbefalinger til, hvordan den kan blive

endnu bedre. Vi udfører dette arbejde af hensyn til borgerne i Den Europæiske Union.

Information om vores revision af Den Europæiske Unions agenturer og andre decentrale organer kan findes i de særlige årsberetninger

for 2015, som er tilgængelige på vores websted (http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AuditReportsOpinions.aspx).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

2015

Transport ad indre vandveje i Europa:

Ingen væsentlige forbedringer

med hensyn til transportandel

og besejlingsforhold siden 2001

(nr. 1/2015)

Særberetninger

Vores særberetninger – der

hovedsagelig omhandler

forvaltningsrevisioner – er

tilgængelige på samtlige

EU-sprog på vores

websted eca.europa.eu

EU’s finansiering af rensningsanlæg

for byspildevand i Donaus opland: Der

er brug for en yderligere indsats for at

hjælpe medlemsstaterne med at opfylde

EU’s spildevandspolitiske mål (nr. 2/2015)

EU’s ungdomsgaranti: De første

skridt er taget, men der venter

gennemførelsesrisici forude

(nr. 3/2015)

Teknisk bistand: Hvad har bistanden

bidraget med på området landbrug

og udvikling af landdistrikterne?

(nr. 4/2015)

Er finansielle instrumenter et

velfungerende og lovende værktøj

i forbindelse med udvikling af

landdistrikterne? (nr. 5/2015)

EU ETS - integritet og gennemførelse

(nr. 6/2015)

EU’s politimission i Afghanistan:

blandede resultater (nr. 7/2015)

Sikrer EU’s finansielle støtte til

mikroiværksættere en tilstrækkelig

dækning af disses behov? (nr. 8/2015)

EU’s støtte til bekæmpelse af tortur og

afskaffelse af dødsstraf (nr. 9/2015)

Bestræbelserne på at afhjælpe

problemerne med offentlige indkøb

i relation til EU’s samhørighedsudgifter

bør intensiveres (nr. 10/2015)

Forvalter Kommissionen EU’s

fiskeripartnerskabsaftaler

hensigtsmæssigt? (nr. 11/2015)

EU’s prioritet om at fremme en

videnbaseret økonomi i landdistrikterne

er blevet påvirket af dårlig

forvaltning af videnoverførsels- og

rådgivningsforanstaltninger (nr. 12/2015)

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

2015

EU’s støtte til træproducerende

lande under FLEGT-handlingsplanen

(nr. 13/2015)

Særberetninger

AVS-finansieringsfaciliteten: Giver den

merværdi? (nr. 14/2015)

AVS-EU-energifacilitetens støtte

til fremme af vedvarende energi

i Østafrika (nr. 15/2015)

Bedre energiforsyningssikkerhed

gennem udvikling af det indre

energimarked: Der er behov for en

yderligere indsats (nr. 16/2015)

Kommissionens støtte til indsatshold

for ungdomsbeskæftigelsen: ESF-

finansieringen er blevet omdirigeret,

men der fokuseres ikke nok på

resultater (nr. 17/2015)

Finansiel bistand til lande

i vanskeligheder (nr. 18/2015)

En mere resultatorienteret tilgang er

nødvendig for at forbedre leveringen

af teknisk bistand til Grækenland

(nr. 19/2015)

Omkostningseffektiviteten af EU’s

landdistriktsstøtte til ikke-produktive

investeringer i landbruget (nr. 20/2015)

Analyse af de risici, der knytter sig til

anvendelsen af en resultatorienteret

tilgang i forbindelse med EU’s udviklings-

og samarbejdsforanstaltninger

(nr. 21/2015)

EU’s tilsyn med

kreditvurderingsbureauer er

veletableret, men endnu ikke fuldt ud

effektivt (nr. 22/2015)

Vandkvaliteten i Donaus opland:

Det går fremad med at gennemføre

vandrammedirektivet, men der er

stadig et stykke vej (nr. 23/2015)

Bekæmpelse af momssvig inden for

Fællesskabet: Der er behov for mere

handling (nr. 24/2015)

EU’s støtte til infrastruktur

i landdistrikterne har potentiale til

at give væsentlig mere valuta for

pengene (nr. 25/2015)

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

•

et eksemplar:

via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu)

ere eksemplarer eller plakater/kort:

hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm)

hos delegationerne i ikke-EU-lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm)

ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm)

eller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*).

(*)

Oplysningerne er gratis ligesom de este opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve

penge for opkaldet).

Betalingspublikationer:

•

via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

Tilladelse til at gengive følgende foto skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten og arkitekterne.

©EU, 2016

Kilde: Revisionsretten, arkitekterne bag Revisionsrettens bygninger: Jim Clemes (2004 og 2013) og Paul Noël

(1988), s. 52.

Gengivelse af følgende fotos er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og fotograf (hvis oplyst):

©EU, 2016

Kilde: Revisionsretten, s. 2; s. 56 (til særberetning nr. 15/2015 og 25/2015)

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / fotos: Luis Robayo, s. 28; Simon Maina, s. 51; Sakis Mitrolidis,

s. 55 (til særberetning nr. 5/2015)

©EU, 2015

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / fotos: Jennifer Jacquemart, s. 26; Genya Savilov, s. 45; Oliver

Bunic, s. 46 (foto 1); Angelos Tzortzinis, s. 46 (foto 2); Thierry Charlier, s. 48; Maciej Szkopanski, s. 55 (til særberetning

nr. 3/2015); Shlamov Vano, s. 55 (til særberetning nr. 7/2015); Quique Garcia, s. 56 (til særberetning nr. 16/2015)

Kilde: Revisionsretten, s. 55 (til særberetning nr. 1/2015 og 2/2015); s. 56 (til særberetning nr. 20/2015)

©EU, 2014

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / fotos: Denis Lovrovic, s. 23, s. 55 (til særberetning nr. 8/2015)

og s. 56 (til særberetning nr. 17/2015); Sylvain Thomas, s. 33 (foto 1 og 2) og s. 34; Charly Triballeau, s. 42 (foto 2);

Jose Jordan, s. 55 (til særberetning nr. 9/2015); Etienne Ansotte, s. 56 (til særberetning nr. 23/2015)

Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter / fotos: s. 25, s. 41,

s. 42 (foto 1), s. 43; s. 55 (til særberetning nr. 12/2015)

©EU, 2013

Kilde: Revisionsretten, s. 55 (til særberetning nr. 11/2015)

©EU, 2012

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / fotos: Robin Utrecht, s. 38; Nikolay Doychinov, s. 27 og s. 55

(til særberetning nr. 10/2015); EP/PE, s. 56 (til særberetning nr. 18/2015)

Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender / fotos: Andrei

Pungovschi, s. 16; Jan-Joseph Stok, s. 21

©EU, 2011

Kilde: Revisionsretten, s. 56 (til særberetning nr. 19/2015)

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / fotos: Anoek De Groot, s. 55 (til særberetning nr. 6/2015);

Etienne Ansotte, s. 56 (til særberetning nr. 22/2015)

©EU, 2009

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / foto: Melinda Bodo, s. 55 (til særberetning nr. 4/2015)

©EU, 2008

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / foto: Laurent Chamussy, s. 6

©EU, 2001

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / fotos: s. 12; s. 31; s. 56 (til særberetning nr. 14/2015 og

24/2015)

©EU, 1999

Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde - EuropeAid / foto: s. 56 (til

særberetning nr. 21/2015)

©EU, 1995

Kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service / foto: Træforarbejdningsvirksomheden Estkip i Jõhvi, s. 56

(til særberetning nr. 13/2015).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Rapport "Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger 2015"

Introduktion og forklaringer til

årsberetningerne for 2015 fra EU’s

revisor

Den Europæiske Revisionsret er EU’s uafhængige

revisionsorgan - EU’s finansielle vagthund. Dette

dokument sammenfatter de vigtigste resultater og

konklusioner fra Revisionsrettens årsberetninger for 2015

om henholdsvis EU’s budget og de europæiske

udviklingsfonde. Førstnævnte beretning dækker

regnskabernes rigtighed, indtægternes og udgifternes

formelle rigtighed og opnåelsen af resultater ved hjælp af

budgettet. Beretningerne kan findes i deres helhed på

www.eca.europa.eu og i Den Europæiske Unions Tidende.

DEN

EUROPÆISKE

REVISIONSRET