Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 674
Offentligt
1758123_0001.png
NOTAT
15. maj 2017
13/10263-19
dbe-dep
Baggrundsnotat om Kommissionens høring om de europæiske til-
synsmyndigheder (ESAerne)
Baggrund
På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamar-
bejdet på det finansielle område i EU styrket med etableringen af Det Eu-
ropæiske Finanstilsynssystem (European System of Financial Supervision
ESFS). Det betyder, at EU siden 1. januar 2011 har haft tre tilsynsmyn-
digheder (European Supervisory Authorities
ESAer) for hhv. banker
(European Banking Authority
EBA), forsikring- og pensionsselskaber
(European Insurance and Occupational Pensions Authority
EIOPA) og
værdipapirer og markeder (European Securities and Markets Authority
ESMA).
Formålet med ESAerne har været at styrke samarbejdet mellem de rele-
vante nationale tilsynsmyndigheder i EU-landene, herunder bidrage til en
mere ensartet tilsynspraksis, udarbejde tekniske input vedr. delegerede
retsakter, mægle i uenigheder mellem nationale tilsynsmyndigheder, ko-
ordinere stresstest mv. ESMA har endvidere fået overdraget det egentlige
tilsynsansvar med fx kreditvurderingsbureauers aktiviteter i EU.
Det øverste organ i hver enkelt ESA er de respektive Tilsynsråd, hvor
direktørerne fra alle 28 nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret.
Der stemmes i udgangspunktet med simpelt flertal (hver land har én
stemme). Dog gælder der fsva. de mest centrale beslutninger, herunder
vedtagelse af tekniske standarder, retningslinjer og anbefalinger, et kvali-
ficeret flertal som i Rådet. I EBA er der derudover indført et krav om så-
kaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at føromtalte
beslutninger foruden det
kvalificerede flertal også skal vedtages ved simpelt flertal blandt med-
lemmer indenfor bankunionen og et simpelt flertal af medlemslandene
udenfor bankunionen.
Finansieringen af ESAerne sker via bidrag på 60 pct. fra de nationale
kompetente myndigheder (og dermed i Danmark de finansielle virksom-
heder) og 40 pct. fra medlemsstaterne (via det generelle EU-budget). For-
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 674: Notat og høringssvar vedr. Kommissionens høring om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESAerne)
2/2
delingen af midlerne fra de kompetente myndigheder sker efter en nøgle
baseret på reglerne om kvalificeret flertal i Rådet.
Kommissionens ESA-høring
I lyset af de omfattende reformer, der er gennemført siden krisen, herun-
der etableringen af bankunionen, og de erfaringer, der er gjort med ESA-
erne, er der nu lagt op til en revision af de retsakter, der ligger til grund
for institutionerne. Samtidig er EBA placeret i London, hvorfor der i lyset
af Brexit som minimum er behov for at overveje placeringen af EBA. På
den baggrund udsendte Kommissionen den 21. marts 2017 en høring om
ESAerne med frist den 16. maj. Det ventes, at Kommissionen som op-
følgning på høringen vil fremsætte forslag til revision af de relevante for-
ordninger for de tre ESAer.
Der er frist for høringen den 16. maj.
Regeringens høringssvar
Erhvervsministeren skriver i sit høringssvar, at Danmark generelt bakker
op om ESAerne, som vurderes at have spillet en vigtig rolle i forhold til at
udvikle det indre marked på det finansielle område og i at understøtte en
ensartet tilsynspraksis på tværs af EU-landene.
Det vurderes fra dansk side, at ESAerne har de tilstrækkelige tilsynsværk-
tøjer og økonomiske ressourcer til at udføre sine opgaver. Derudover vur-
deres det, at den nuværende struktur med tre myndigheder med hvert sit
ekspertise- og kompetenceområde fungerer godt og sikrer forståelse af de
forskellige forretningsmodeller. Der bakkes fra dansk side op, om den
vurderende finansieringsmodel.
Det er for Danmark vigtigt, at de nuværende stemmeregler i EBA beva-
res, da de sikrer en rimelig balance mellem lande inden for og uden for
bankunionen.
Det fremhæves fra dansk side, at ESAerne skal fungere efter følgende
principper:
ESAerne skal alene være tekniske eksperter og ikke overlades politi-
ske beslutninger
det ansvar påhviler Rådet og Europa-Parlamentet,
De nationale tilsyn skal bevare en central rolle i ESAerne, da de har
viden om nationale forhold og markeder,
ESAerne skal fokusere på udfaldet af den nationale tilsynspraksis
ikke på, om procedurerne er fulgt til punkt og prikke,
ESAerne skal arbejde for at nedbringe de administrative byrder,
ESAerne skal være åbne, gennemsigtige og prioritere involvering af
interessenterne.