EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 676
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 21. april 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), Claus

Kvist Hansen (DF), Erling Bonnesen (V), Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

udenrigsminister Ander Samuelsen, transport-, bygnings- og boligmi-

nister Ole Birk Olesen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Lar-

sen.

Desuden deltog:

FO/L

Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. april 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 576 (fortroligt) (kommenteret

dagsorden)

1. Forberedelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 29. april 2017

(art. 50)



Politisk drøftelse

Ekstraordinært rådsmøde - alm. anliggender

–

bilag 1 (samlenotat)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 29/4-17

–

bilag 1 (fortroligt) (revideret

udkast til DER's retningslinjer i forlængelse af Storbritanniens notifikation af

artikel 50)

Punktet var lukket.

957

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Udg.

Punkt 2. Kommissionens forslag til et obligatorisk åbenhedsregister

KOM (2016) 0627

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 577 (kommenteret dagsorden)

Punktet var udgået.

968

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3531 (almindelige anliggender inkl. samhørighed) den 25.

april 2017

Udenrigsministeren:

Som sidste punkt vil jeg til orientering forelægge dagsordenspunk-

terne for rådsmødet vedrørende almindelige anliggender om samhørighedspolitik, der fin-

der sted den 25. april. Jeg vil kort opridse punkterne på dagsordenen for rådsmødet, der

forventes at blive ganske ukontroversielt. Vi kan selvfølgelig drøfte dem, hvis I ønsker det.

Under dagsordenspunktet om forordningsændringer vedrørende de fælles bestemmelser

for struktur- og investeringsfondene ventes det maltesiske formandskab at orientere om

status over forhandlingerne om forslaget. Der er bl.a. tale om forslag til forenklinger og

forslag om muligheden for anvendelse af struktur- og investeringsfondene på asyl- og mi-

grationsområdet.

1. Samhørighedspolitikken



Status/ Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

KOM (2016) 0605, KOM (2016) 0778

Rådsmøde 3531

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat

side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 580 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 31/3-17)

Udenrigsministeren:

Der vil være en drøftelse under dagsordenspunktet om rådskonklu-

sioner om at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv, relevant og synlig for EU-bor-

gerne. I forhold til det oversendte samlenotat optræder statusorienteringen vedrørende for-

slaget om en højere refusionssats til genopbygningsaktiviteter efter naturkatastrofer ikke

på rådsmødets dagsorden.

2. Rådskonklusioner

om gennemførelsen af EU’s makroregionale

strategier



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3531

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat

side 5)

Udenrigsministeren:

Der ventes ingen drøftelse under dagsordenspunktet vedrørende

udkast til rådskonklusioner om gennemførelse af EU’s makroregionale strategier.

969

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

3. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under eventuelt.

4. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger under siden sidst.

970

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Punkt 4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer (forordning om typegodkendelser og markedsovervågning)



Tidlig forelæggelse/generel indstilling

KOM (2016) 0031

–

bilag 3 (revideret samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 577 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 699,

senest behandlet i EUU 3/2-17)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Jeg vil i dag gennemgå den del af dagsorde-

nen for det kommende rådsmøde om konkurrenceevne

–

indre marked og industri

–

den

29. maj 2017, som hører under Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressort. Der er

en sag på dagsordenen, som jeg vil forelægge udvalget til forhandlingsoplæg.

Sagen vedrører et forordningsforslag fra Kommissionen om revision og udbygning af EU-

reglerne om typegodkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer m.v. Sagen er sat

på dagsordenen til generel indstilling. Det overordnede formål med forslaget er at forbedre

det nuværende system for typegodkendelse og markedsovervågning, så man sikrer, at

køretøjer overholder de fastlagte miljø- og sikkerhedskrav.

Forslaget skal bl.a. ses i lyset af sagen om Volkswagens omgåelse af muligheden for at

foretage retvisende målinger af udledningen fra visse af producentens dieselbiler. Med det

foreliggende forslag har Kommissionen valgt at se på, hvordan det nuværende system kan

styrkes i sin helhed.

Forslaget indeholder således skærpede krav til både typegodkendelse og markedsover-

vågning. Hvad angår typegodkendelse, lægges der op til, at de såkaldt tekniske tjenester

–

det vil sige de tjenester, som varetager test af miljø- og sikkerhedsmæssige krav

–

skal

udpeges af et team sammensat af eksperter fra flere forskellige medlemslande og eventu-

elt også af Kommissionen. I dag er det enkelte medlemsland ansvarlig for at udpege tek-

niske tjenester.

Herudover foreslås det, at typegodkendelsesmyndighederne med mellemrum skal under-

kastes peerevaluering af typegodkendelsesmyndigheder fra andre lande.

For at gøre typegodkendelsessystemet mere troværdigt foreslår Kommissionen endelig et

forbud mod direkte betalinger fra producenter af køretøjer og udstyr til de tekniske tjene-

ster, der udfører de afprøvninger, som ligger til grund for en typegodkendelse.

For så vidt angår markedsovervågning, foreslår Kommissionen, at medlemslandene på-

lægges at etablere en national gebyrstruktur til finansiering af markedsovervågning.

Endelig foreslås det, at Kommissionen tillægges beføjelser til at foretage markedsovervåg-

ning som supplement til den markedsovervågning, medlemslandene udfører.

971

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Forhandlingerne af direktivet foregår fortsat, men de er ved at gå ind i den afsluttende fase.

Før rådsmødet den 29. maj er der indtil videre aftalt tre møder i arbejdsgruppen, og det

forventes, at man på disse møder vil finde kompromistekster til flere af de åbne spørgsmål.

De første to arbejdsgruppemøder afholdes den 26. og 27. april, hvorfor sagen er på dags-

ordenen i dag.

Siden seneste orientering af Folketingets Europaudvalg har det maltesiske formandskab

haft held til at mindske den skepsis, som flere medlemslande tidligere har udvist over for

forslaget. Nogle lande er dog fortsat af den opfattelse, at der grundlæggende ikke er noget

i vejen med EU’s typegodkendelsessystem, og at forslaget derfor er for vidtgående.

Modstanden drejer sig bl.a. om Kommissionens udvidede beføjelser til at foretage mar-

kedsovervågning. Derudover er der også modstand mod de elementer i forslaget, der om-

handler, at medlemslandenes typegodkendelsesmyndigheder skal peerevaluere hinanden

med mellemrum og arbejde sammen på tværs af landegrænserne ved udpegelsen af tek-

niske tjenester. Endelig har nogle lande udtrykt betænkelighed ved forslaget om, at tekni-

ske tjenester skal vurderes af et team sammensat af repræsentanter fra flere medlems-

lande.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget i dets nuværende version. Re-

geringen finder det væsentligt, at der generelt fastholdes et troværdigt og transparent sy-

stem for typegodkendelse og markedsovervågning af køretøjer, der sikrer fuld overholdelse

af de fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav. Det er til gavn for forbrugerne, som kan

have tillid til, at køretøjer og udstyr lever op til de gældende krav.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at der skal være proportionalitet mellem effektivite-

ten af den markedsovervågning, der skal udføres, og de eventuelle administrative og øko-

nomiske byrder, som staten måtte blive pålagt som følge af forslaget. Danmark udsteder

kun i meget begrænset omfang typegodkendelser, hvilket kan have en betydning for for-

slagets statsfinansielle omkostninger.

Såfremt der fastsættes et højt minimumsantal kontroller uafhængigt af antallet af typegod-

kendelser, kan vi risikere at havne i en situation, hvor udgifterne til den forøgede markeds-

overvågning vil skulle finansieres uden økonomisk kompensation. Forhandlingerne under

det maltesiske formandskab og fastsættelsen af et minimums markedsovervågningsniveau

har dog betydet, at forslagets økonomiske konsekvenser nedbringes betragteligt.

Der er under drøftelserne foreslået en finansieringsmodel, hvor en samlet fælleseuropæ-

isk pulje fordeles årligt efter antallet af nye registreringer i det enkelte medlemsland. Mo-

dellen medfører, at der sikres økonomisk kompensation til at udføre den påkrævede mar-

kedsovervågning. Det er derfor en model, som Danmark støtter op om.

På baggrund af det fremførte indstiller regeringen, at man fra dansk side forhandler efter føl-

gende oplæg:

972

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Man kan fra dansk side overordnet støtte Kommissionens forslag til at styrke den

nuværende lovgivningsramme for typegodkendelse, navnlig gennem indførelsen

af bestemmelser om markedsovervågning,

idet man fra dansk side lægger vægt på,

- at der skal være proportionalitet mellem effektiviteten af den markedsovervågning, der

skal udføres, og de eventuelle administrative og økonomiske byrder, som erhvervslivet

måtte blive pålagt som følge heraf,

- at der indføres en omkostningseffektiv markedsovervågning og stikprøvekontrol, som

også er baseret på målinger af udledninger ved virkelig kørsel, der opfylder de fastlagte

miljø- og sikkerhedsmæssige krav, og som ikke går ud over, hvad der måtte være nød-

vendigt for at opfylde formålet, og

- at den valgte gebyrstruktur på tilstrækkelig vis sikrer, at de medlemsstater, der i be-

grænset omfang udsteder typegodkendelser, sikres finansiering af en eventuelt øget

mængde markedskontroller.

Man arbejder for,

- at der findes en gebyrstruktur, hvor der pålægges et særskilt gebyr for typegodkendel-

ser med henblik på, at disse indgår i en fælles fond, der uddeles til medlemslandene til

dækning af den øgede mængde markedsovervågning, og

- at Kommissionen ikke bemyndiges til at udstede delegerede retsakter, men i stedet får

beføjelser til at udstede gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det var ministerens vurdering, at forslaget indeholdt nok

tiltag til at undgå skandaler som dem, man havde oplevet tidligere. Det var alvorlige sager,

for man skal jo kunne stole på, at de biler, man køber, ikke forurener mere end højst nød-

vendigt. Var der tilstrækkeligt med bestemmelser med respekt for miljøet i forslaget, eller

var der dele, hvor man kunne ønske sig mere kontrol af fossile biler?

Søren Søndergaard

spurgte, om det var korrekt forstået, at øget kontrol ville indebære

ikke alene flere udgifter, men også øget provenu for registreringsafgiften i det omfang, at

bilerne bliver beskattet af den udledning, de har, og ikke en fiktiv en, som nogle producenter

har fundet på. Han var tilfreds med, at ministeren ville forsøge at begrænse omfanget af

delegerede retsakter, men hvor hårdt ville han stå på det i forhandlingerne?

Transportministeren

bekræftede, at det var regeringens vurdering, at forslaget var til-

strækkeligt til at undgå snyd. Det ligger i stikprøvens natur, at man ikke tager alle ud til

kontrol, men regeringen mente, at den foreslåede stikprøvefrekvens var nok til, at man

opdager det, hvis der er noget galt med bestemte modeller. Ministeren skønnede, at det vil

have den præventive effekt, at producenter ikke vil lyve om udledning fra biler. Ministeren

svarede endvidere, at et øget provenu for registreringsafgift ved øget kontrol forudsætter,

at den øgede kontrol fører til, at man opdager flere biler, der ikke er indregistreret med

973

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

korrekte typedata. Man skal opdage flere biler, der udleder mere, end de gør ifølge deres

typepapirer. Den merudledning vil så føre til en højere registreringsafgift. Ministeren mente

ikke, at en øget stikprøvekontrol vil øge mængden af korrekte typegodkendelser, men at

kontrollen var nok til at sikre en korrekt typegodkendelse. Dermed ville der ikke været et

øget provenu i form af øget registreringsafgift.

Holger K. Nielsen

sagde, at man kunne diskutere, om bestemmelserne var tilstrækkelige,

når man havde fulgt med i, hvordan sandheden om bilernes udledning blev fordrejet af

bilproducenterne. Dog udgjorde forslaget et fremskridt og en styrkelse af kontrollen. Han

var indstillet på at støtte selv det mindste fremskridt og kunne dermed støtte ministerens

forhandlingsoplæg.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at forslaget var fornuftigt, og at regeringen havde det

nødvendige fokus på de økonomiske konsekvenser det. Han støttede forhandlingsoplæg-

get.

Søren Søndergaard

udtrykte sin støtte til forhandlingsoplægget. Han ville dog gerne have

afklaret, hvad det ville betyde for rabatten for at have god benzinøkonomi, at der er en

række bilmodeller, som man havde snydt med, men som nu ville blive registreret i over-

ensstemmelse med sandheden. Det ville vel medføre, at rabatten ikke ville blive givet i så

stort et omfang, og at indtægten dermed ville blive øget? Han gentog sit spørgsmål om

regeringens holdning til delegerede retsakter.

Rasmus Nordqvist

støttede forhandlingsoplægget. Mente ministeren, at kompromisfor-

slaget ville gå igennem, eller var der for stor modstand fra andre lande? Det var afgørende,

at forslaget ikke blev mere udvandet. Hvordan ville Danmark sørge for, at det ikke skete?

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at forslaget var et skridt i den rigtige retning, og

kunne dermed støtte forhandlingsoplægget. Man talte i andre lande og i Europa-Parlamen-

tet om at øge markedskontrollen og foretage flere stikprøver. Hvad var ministerens vurde-

ring af de andre landes holdning og af udfaldet af forhandlingerne?

Transportministeren

sagde, at regeringen arbejdede hårdt for det synspunkt om delege-

rede retsakter, som Søren Søndergaard gav udtryk for. Regeringen lagde dog ikke afgø-

rende vægt på det. Det var rigtigt, at ved en lavere udledning følger en lavere registrerings-

afgift i det danske system. Det ville også sige, at snyd med data også havde ført til, at nogle

biler var blevet pålagt en mindre registreringsafgift, end de egentlig skulle have været på-

lagt, hvis de korrekte tal var blevet oplyst. Ministeren svarede nej til, at man ved øget stik-

prøvekontrol fik et større provenu var provenu, for den stikprøvekontrol, man allerede fore-

tog, var tilstrækkelig til at få et retvisende datagrundlag. Det var dog rigtigt, at det, at der er

oplyses korrekte tal, fører til mere afregning af registreringsafgift, hvis tallene undervurde-

rer udledningen.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at man var ved at være i mål med lovgivningen,

og at den endelige version ville blive nogenlunde identisk med det foreliggende forslag. På

974

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Peter Hummelgaard Thomsens spørgsmål svarede ministeren, at forslaget fra Rådets ar-

bejdsgruppe var, at det skulle foretages test af 1 køretøj ud af 50.000 registrerede køretøjer

i hvert medlemsland. Det ville sige, at stikprøvekontrollen i hvert medlemsland tog ud-

gangspunkt i, hvor mange biler der kører i landet. Europa-Parlamentet foreslog derimod,

at der skulle være en kontrol af 20 pct. af alle køretøjstyper. Da antallet af typer var nogen-

lunde det samme i medlemslandene, ville det betyde, at små lande skulle foretage ligeså

meget kontrol som store lande. Det ville i praksis betyde, at der i Danmark med Rådets

forslag skulle testes 4-5 køretøjer om året, hvilket ville koste 1-2 mio. kr. I henhold til Eu-

ropa-Parlamentets forslag ville det komme til at betyde, at man i Danmark med 300 for-

skellige køretøjstyper skulle teste 60 personbiler årligt til en udgift på 15-30 mio. kr. Det

sidste forslag ville altså blive dyrere for Danmark, og det kom også til at betyde, at det ikke

var nogen sammenhæng mellem, hvor mange biler der kører i hvert land, og hvor meget

udgiften er til at kontrollere og markedsovervåge bilerne. Det var regeringen imod. Dan-

mark er et lille land med få biler, og der er ingen grund til at bære en ligeså stor byrde til

markedsovervågning som i et land som Tyskland.

Jan E. Jørgensen

støttede forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

sagde om det øgede provenu ved en urealistisk vurdering af, hvor

meget biler egentlig udleder, at man kunne sige, at dem, der havde stået for kontrollen,

havde skaffet Danmark en indtægt. Man havde i mange år diskuteret, hvorvidt der skulle

være kontrol i Danmark, men nu forholdt det sig sådan, at Danmark fik gavn af noget, som

andre lande har gjort. Derfor forekom det rimeligt, at Danmark laver en vurdering af, hvor

meget man får ud af kontrollen. Var det muligt for ministeren at få lavet en beregning på,

hvor meget det danske samfund tjener på, at der er en realistisk vurdering af, hvor meget

biler udleder? Det kunne være interessant at sætte tallene i perspektiv og give et billede af

den permanent øgede indtægt, som Danmark får, ved at nogle biler blev registreret mere

realistisk end indtil nu.

Transportministeren

sagde, at beregninger om skatteprovenu hørte hjemme i Skattemi-

nisteriet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

975

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter



Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 0180

–

bilag 5 (samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 577 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 495,

senest behandlet i EUU 9/12-16)

EUU alm. del (142)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat side 882 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 8/5-15)

Miljø- og fødevareministeren:

I de kommende uger vil det maltesiske formandskab for-

søge at opnå et kompromis med Europa-Parlamentet. Det er et forslag, der dækker hele

den økologiske sektor, og som potentielt kan få stor betydning for den økologiske produk-

tion i fremover. Forslaget har været forhandlet i 3 år, og det nuværende formandskab har

kastet mange kræfter ind på at nå en løsning med Europa-Parlamentet.

Vi har under forhandlingerne lagt vægt på, at det ikke skal være vanskeligere at opretholde

og omlægge til økologisk produktion. Den prioritering er helt i overensstemmelse med det

forhandlingsoplæg, der blev godkendt i Folketingets Europaudvalg tilbage i 2015.

Et vigtigt punkt i den sammenhæng har været spørgsmålet om særlige grænseværdier for

pesticidrester i økologiske produkter. Det synes vi er en dårlig idé. I Danmark har vi allerede

grænser for pesticidindholdet, der er fastsat ud fra sundhedsmæssige kriterier. Hvis pesti-

cidindholdet i et produkt

–

konventionelt eller økologisk

–

ligger over den grænse, kan det

slet ikke sælges. Kommissionen ønsker at indføre endnu lavere grænseværdier. Det vil

fratage os den mulighed, som vi i øjeblikket har, for at acceptere ubetydelig pesticidforure-

ning. Det kan kun ske efter en konkret vurdering, og hvis det kan godtgøres, at forureningen

er utilsigtet. Den mulighed er vigtig i et land som Danmark, hvor markerne ligger tæt, og

hvor der let kan ske afdrift af pesticider fra konventionelle marker.

Et andet og mere principielt problem ved grænseværdier er, at det kan være første skridt

på vejen mod et helt nyt kontrolregime. I øjeblikket er fokus på overholdelsen af de økolo-

giske produktionsmetoder i hele produktionsprocessen. Det vil være uheldigt og potentielt

skade troværdigheden af økologiske produkter, hvis man går over til kun at kontrollere

pesticidindholdet i slutproduktet. Kommissionen presser hårdt på for at indføre grænse-

værdier. Det er et meget centralt punkt at undgå dette, og vi har arbejdet tæt sammen med

Tyskland i denne sag. Det er øvrigt også et punkt, hvor regeringen er helt på linje med den

økologiske sektor i Danmark.

I løbet af de sidste uger er der opstået diskussion om en mindre del af forslaget, der handler

om økologisk væksthusproduktion. Med de nuværende regler er det muligt at producere

økologiske grøntsager i såkaldte afgrænsede bede. Man kunne også kalde dem højbede.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri ønsker, at den mulighed forsat skal være åben.

Økologisk Landsforening ønsker derimod, at al økologisk væksthusproduktion skal finde

sted i bundjord.

976

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Det seneste udkast til kompromis fra formandskabet indebærer, at dyrkning i afgrænsede

bede forsat kan finde sted i de nordlige dele af Europa

–

herunder Danmark. Der er imid-

lertid yderligere betingelser, der kan gøre det meget vanskeligt at opretholde en produktion

i Danmark. De afgrænsede bede skal således bestå af mindst 80 pct. jord fra selve bedrif-

ten eller de nærmeste økologiske producenter. Hvis det krav gennemføres, kan produktion

i afgrænsede bede ikke finde sted i Danmark.

Regeringen har arbejdet for at opretholde status quo i forhold til væksthusproduktion. Det

er helt i overensstemmelse med forhandlingsoplægget, hvor det fremgår, at der lægges

afgørende vægt på at udbrede økologien. Et forbud mod afgrænsede bede, vil gøre det

sværere at omlægge fra konventionel produktion. Det kan også betyde, at den økologiske

væksthusproduktion i Danmark bliver mindre i årene fremover.

Det virkelig afgørende er, at der findes gode holdbare løsninger på de overordnede emner,

der kan få betydning for den økologiske produktion som helhed fremover. Det gælder som

sagt først og fremmest pesticidgrænser, men kontrolregler og import er også af betydning.

Det er en dansk prioritet at opretholde et effektivt og troværdigt kontrolsystem. Her ser det

ud til, at udfaldet kan blive tåleligt. I forhold til kontrollen i detailhandlen ser det imidlertid

mindre godt ud. Ifølge de nuværende regler kan medlemsstaterne undtage detailhandlen

for økologikontrol. Det har man valgt at gøre i Danmark, eftersom risikoen for fejl i detail-

forretninger, der hverken producerer eller forarbejder produkterne, er meget lav.

Det seneste kompromisforslag fra formandskabet indebærer, at detailbutikker, der sælger

uindpakkede produkter, skal kontrolleres. Det gælder f.eks. butikker, der sælger uindpakket

frugt og grøntsager. Det vil pålægge tusindvis af detailbutikker en stor byrde og tilskynde

til øget brug af emballage, hvilket er dyrt og miljøskadeligt.

Et andet udestående er import. Her er det vigtigt, at vi får nogle importregler, der sikrer

råvareforsyninger til den økologiske sektor i EU. Hvis der ikke findes en tilfredsstillende

løsning på de emner, kan det påvirke hele den økologiske sektor negativt. Situationen i

Rådet er flydende, og Danmark kan let blive tungen på vægtskålen. Det er afgørende, at

vi i de kommende forhandlinger, kan arbejde for og indgå i et kompromis, der samlet kan

give den bedste løsning for hele den økologiske sektor som helhed.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen mente, at forslaget var godt og kunne med-

virke til at styrke økologien. Høringssvaret fra Økologisk Landsforening var ikke positivt, og

han savnede, at regeringen i sin holdning kæmpede lidt mere for økologien. Det handlede

om at styrke økologien og ikke om at styrke landbruget generelt. Rasmus Nordqvist bad i

øvrigt ministeren uddybe regeringens holdning til kriterier for brug af emballage og til ind-

førslen af natur- og klimakrav.

Søren Søndergaard

spurgte, om eksisterende gartnere kunne fortsætte med at dyrke de-

res afgrøder i afgrænsede bede, hvis Danmark meddelte, at man ikke ønskede at være en

del af undtagelsen. Han ville også gerne kende grunden til, at EU foreslog kontrol af uem-

balleret frugt og grønt. Skyldtes det, at der var svindel på området, så ikkeøkologiske varer

sælges som noget andet?

977

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

Miljø- og fødevareministeren

forsikrede Rasmus Nordqvist om, at det lå regeringen me-

get på sinde at sikre de bedst tænkelige forhold for økologien. Man havde lavet den største

omlægning i nyere tid af et økologisk areal i Danmark, fordi man tror på den økologiske

produktionsform, og fordi man ønsker at have en økologisk sektor, der kan levere på efter-

spørgslen. Derfor var der brugt uendelig mange ressourcer igennem de seneste formand-

skaber på at få udkast fra Kommissionen til at måle sig med det niveau, som man har som

afsæt i Danmark. Man havde kæmpet med næb og kløer, og før jul var det lykkedes at

sætte en stopper for nogle af de tiltag, som Danmark absolut ikke var tilhænger af. Man

havde altså haft held med at skubbe processen i den rigtige retning.

Ministeren forklarede, at det var op ad bakke at indføre et miljøforvaltningssystem på større

virksomheder. Det var ærgerligt, at der ikke kunne opnås enighed om en enkel og fleksibel

model, da mange virksomheder i forvejen aktivt arbejdede på at begrænse f.eks. ressour-

cespild og energiforbrug. Derfor ville det være godt med et fælles EU-krav. Regeringen var

åben over for at indføre natur-

og klimakrav i EU’s fælles økologiregler, ligesom man så

positivt på, at der kunne indføres kriterier for brug af emballage for detailpakkede økologi-

ske fødevarer. Begge dele havde Danmark fremført i forhandlingerne, men der var ikke

opbakning til det danske synspunkt. Til Søren Søndergaard sagde ministeren endvidere,

at det ikke ville betyde, at eksisterende gartnerier kunne fortsætte med at dyrke i afgræn-

sede bede. Med den kontrol, der var lagt op til, kunne brugen af højbede ikke fortsættes i

henhold til det gældende forslag.

Brugen af uemballeret økologi var et forbrugerspørgsmål, og detailhandlen var underlagt

en generel fødevarekontrol, og man havde et velfungerende system i Danmark. Han havde

ikke kendskab til forholdene i andre lande.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvor regeringen stod i forhandlingerne. Det var godt,

at regeringen stod fast på skrappe krav i forhold til økologi, men hvad var realiteten i for-

handlingerne? Hvor hårdt kunne Danmark stå på sine synspunkter, og kunne man blokere

for udvandinger? Eller var det flertalsafgørelser? Havde Danmark gode alliancer med

lande, hvor økologien var begyndt at stå stærkere? Her tænkte han f.eks. på Tyskland og

Frankrig, hvor økologien var inde i en positiv udvikling, navnlig på forbrugersiden.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at der var tale om flertalsvedtagelser. Han bekræf-

tede, at Danmark var i tæt kontakt med Tyskland, Finland og Sverige, som var typiske

alliancepartnere på området. Det var regeringens vurdering, at når det gjaldt pesticidgræn-

ser, var der behov for en forbedring, og man ønskede ikke en EU-grænseværdi. Et forbud

mod at markedsføre produkter som økologiske, såfremt de indeholder blot spor af pestici-

der, var dog alt for rigidt. Der var altså brug for en forbedring af forhold for væksthuse,

ligesom der var behov for forbedringer inden for kontrol i detailhandlen. Det angik også den

årlige kontrol, hvor det gældende forslag ikke var optimalt resultat, men Danmark kunne

formentlig acceptere det, hvis der var nationale valgmuligheder. Inden for import var for-

slaget heller ikke optimalt, men kunne formentlig accepteres. Det samme gjorde sig gæl-

dende for databaser. Bestemmelser for dyrevelfærd var acceptable. Alt i alt var der altså

978

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-17

35. Europaudvalgsmøde 21/4 2017

kanter, der skulle slibes, og Danmark ville selvfølgelig forsøge at få alliancepartnerne med

på det.

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen ville vende tilbage med et endeligt forhand-

lingsoplæg.

Formanden

sagde, at udvalget allerede havde givet regeringen mandat på et tidligere tids-

punkt, men at ministeren selvfølgelig var velkommen til at komme retur i udvalget, hvis der

dukkede ændringer op undervejs, som gjorde, at ministeren mente, at et nyt forhandlings-

oplæg ville være på sin plads.

Kenneth Kristensen Berth

fandt det interessant, at EU var i gang med at lukke danske

virksomheder, der dyrker i højbede. Kendte ministeren de økonomiske konsekvenser af

forslaget?

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at der ikke var lavet en økonomisk vurdering af,

hvilke konsekvenser det f.eks. ville få for gartneribranchen. Skulle det ende sådan, at man

ikke kunne have højbede i den danske gartneribranche, ville det ramme hårdt mange ste-

der. Halvdelen af de danske gartnerier forventede således ikke at kunne producere f.eks.

tomater og agurker, så det var en stor mundfuld. Regeringen havde derfor brugt mange

ressourcer på, at det fortsat skulle være muligt med højbede, og syntes, at det var omsonst,

at de overhovedet blev bragt i spil. De jordbundsmaterialer, der anvendes i højbede, er

ikke kunstige, men udgøres af reel og økologisk jord. Ministeren ville gøre alt, hvad han

kunne, for at sikre produktionsformen

Formanden

konkluderede, at udvalget håbede, at ministeren ville nå i mål med at sikre

dyrkningen af økologiske afgrøder i højbede.

Mødet sluttede kl. 11.56

979