Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 726
Offentligt
1767736_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 23132
JTFM
5. juni 2017
UUI alm. del
endeligt svar på spørgsmål 760 fra Martin
Henriksen stillet den 16. maj 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvilke terrorlister, der er relevante for dansk
sikkerheds- og udenrigspolitik?
Svar
Indledningsvis skal det nævnes, at FN’s medlemslande –
og dermed også
Danmark -
er forpligtede til at implementere beslutninger fra FN’s
Sikkerhedsråd og dermed til at træffe foranstaltninger mod grupper,
personer og enheder, som FN’s sanktionskomité har listet på
sanktionslisten for henholdsvis ISIL/Da'esh og al-Qaeda,
jf. bl.a. FN’s
Sikkerhedsresolutionerne 1269/1999, 1989/2011 og 2161/2014, og på
sanktionslisten for Afghanistan og Taliban, jf. bl.a. 1267 (1999) og
1988/2011.
Med henblik på at opfylde denne forpligtelse nationalt har man i EU en
mekanisme i form af rådsforordning nr. 881/2002, 753/2011, 754/2011
og nr. 363/2016, som sikrer, at der træffes foranstaltninger mod
ovenstående nævnte grupper, personer og enheder ved automatisk at
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 726: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 760 om, hvilke terrorlister, der er relevante for dansk sikkerheds- og udenrigspolitik, fra udenrigsministeren
2
liste dem på EU's ISIL/Da’esh, al-Qaeda
og Afghanistan-liste, som er
umiddelbart gældende i Danmark.
For så vidt angår andre personer, grupper og enheder har EU oprettet en
”egen” liste (CP-931-listen), der kan ses som en udmøntning af FN’s
Sikkerhedsrådsresolution 1373/2001, der mere generelt forpligter FN-
medlemslande til at træffe foranstaltninger mod terrorisme. EU's
medlemslande sikrer bl.a. implementering af denne resolution ved
opførelse af grupper, enheder og individer på listen. Således et
supplement, der skal sikre, at der træffes foranstaltninger mod personer,
grupper eller enheder, som ikke er omfattet af EU's mekanisme
vedrørende ISIL/Da’esh, al-Qaeda
og Taliban/Afghanistan.
Med henblik på at sikre, at sanktioner over for ISIL/Da’esh
og al-Qaeda
kunne indføres hurtigt og effektivt
særligt i situationer hvor dette ikke
var muligt i regi af FN-systemet
vedtog EU-Rådet i september 2016 en
rådsbeslutning,
som
gav
mulighed
for
selvstændigt
at
træffe
foranstaltninger mod personer, grupper, virksomheder og enheder, der
er tilknyttet ISIL eller al-Qaeda.
Formålet var således at supplere FN’s
sanktionskomité for sikre et hurtigt og effektivt sanktionsregime i
forhold til ISIL og al-Qaeda. Når der er opnået EU-enighed om forslag
til opførelse på listen, vil personer og enheder blive opført gennem en
rådsafgørelse og en rådsforordning, der vedtages enstemmigt. Der er
endnu ikke stillet forslag om opførelse på denne supplerende liste.
Endelig skal nævnes, at andre landes terrorlister,
herunder USA’s
terrorlister, kan have en betydning for dansk sikkerheds- og
udenrigspolitik. F.eks. i november 2016 blev den anklagede i forbindelse
med angrebet på Lars Hedegaard opført på den amerikanske terrorliste.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 726: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 760 om, hvilke terrorlister, der er relevante for dansk sikkerheds- og udenrigspolitik, fra udenrigsministeren
3
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen