EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 735: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 735
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

13. juni 2017

Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-17

Til brug for mødet i Europaudvalget onsdag den 14. maj 2017, hvor uden-

rigsministeren skal forelægge rådsmøde (udenrigsanliggender) den 19. juni

2017, fremsendes foreløbigt referat af Europaudvalgets møde den 11. maj

2017, hvor to af sagerne blev behandlet.

Med venlig hilsen

Niels Yde,

udvalgsassistent

1/5

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 735: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

2. Rådsmøde nr. 3538 (udenrigsanliggender - forsvar) den 18. maj 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 635 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren:

På rådsmødet skal forsvarsministrene gøre status for de sikker-

heds- og forsvarspolitiske initiativer, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i december

sidste år.

Fællesnævneren for initiativerne er, at de har til formål at styrke synligheden, effektivite-

ten og det operative virke af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde.

Der er ingen tvivl om, at EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde vil stå højt på

EU’s dagsorden det kommende år. Som jeg også gav udtryk for ved min sidste forelæg-

gelse

for udvalget i marts, så støtter regeringen ambitionen om at styrke EU’s evne til at

imødekomme Europas sikkerhedsudfordringer.

Det gør vi af flere årsager. Jeg vil fremhæve to årsager, der giver særlig god mening i et

forsvarspolitisk perspektiv.

For det første kan EU gøre nogle ting på den sikkerheds- og forsvarspolitiske bane, som

ikke nødvendigvis er NATO’s ekspertise.

For det andet er NATO i disse år travlt beskæftiget med at varetage sin kerneopgave,

som er Europas sikkerhed. Dermed har NATO i mindre grad haft mulighed for at engage-

re sig i andre opgaver, såsom at forebygge og stabilisere kriser i Europas nærområder.

Netop forebyggelse og stabilisering af kriser er EU rigtig god til.

I sidste måned var jeg med EU’s forsvarsministre

i Valletta, hvor vi bl.a.

drøftede EU’s

operative engagement i Libyen og i Middelhavet. EU kan med sit miks af civile og militæ-

re instrumenter skræddersy en indsats, der både støtter den skrøbelige libyske over-

gangsregering og det politiske forhandlingsspor og samtidig skaber det nødvendige værn

mod terror og illegal migration mod Europa.

Derfor giver det i dansk optik god mening at støtte udviklingen EU’s særlige kompetencer

på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det vil også understøtte NATO.

Det er klart, at selv om regeringen støtter denne ambition, sætter forsvarsforbeholdet

som bekendt

–

og desværre - grænser for vores deltagelse.

1. Sikkerheds-

og forsvarspolitisk implementering af EU’s globale strategi



Politisk drøftelse

2/5

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 735: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

Rådsmøde 3538

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 203, behandlet i

EUU 4/11-16)

Forsvarsministeren:

Med disse indledende betragtninger vil jeg nu forelægge rådsmø-

dets første dagsordenspunkt, der omhandler den sikkerheds- og forsvarspolitiske imple-

mentering af EU’s globale strategi.

Det er forventningen, at der til rådsmødet skal vedtages rådskonklusioner, som hilser

arbejdet med at udmønte de enkelte initiativer velkommen.

For så vidt angår de forsvarsmæssige initiativer, drejer det sig bl.a. om oprettelsen af den

nye militære planlægningsenhed i Den Fælles Udenrigstjeneste, som Rådet godkendte

den 6. marts, indførslen af gennemgange af medlemslandenes forsvarskapaciteter,

Kommissionens forslag om en europæisk forsvarsfond og Den Fælles Udenrigstjenestes

oplæg til, hvordan man kan styrke anvendelsen af EU’s kampgrupper.

Jeg forventer, at mødets drøftelser vil have særligt fokus på traktatens mulighed for per-

manent struktureret samarbejde

–

også kaldet Permanent Structured Cooperation

(PESCO)

PESCO vil give de mest ambitiøse medlemslande mulighed for at indgå i et intensiveret

samarbejde på forsvarsområdet. Som det ser ud lige nu, vil det først og fremmest være

om udviklingen af udvalgte forsvarskapaciteter.

PESCO vil derfor kunne skabe fremdrift i medlemslandenes forsvarssamarbejde. Der er

imidlertid tale om en frivillig ordning og der vil være konkrete adgangskrav og forpligtigel-

ser forbundet med PESCO samarbejdet. Derfor vil det ikke nødvendigvis være alle med-

lemslande, der deltager. Dermed åbnes der også op for muligheden for, at nogle med-

lemslande går videre og længere på forsvarsområdet end andre. Det betyder, at der

blandt nogle medlemslande er en vis bekymring i forhold til PESCO-samarbejdet, som

må forventes drøftet

–

men nok ikke løst

–

på rådsmødet.

Det er for tidligt at sige, hvor vi ender i forhold til PESCO, men under alle omstændighe-

der kan Danmark ikke deltage i PESCO på grund af forsvarsforbeholdet.

Rådskonklusionerne ventes også at omhandle de civile aspekter af den sikkerheds- og

forsvarspolitiske opfølgning

på EU’s globale strategi, som blev forelagt af udenrigsmini-

steren for udvalget den 5. maj. De vil som bekendt blive drøftet af udenrigsministrene den

15. maj.

3/5

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 735: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

2. EU-NATO-samarbejde



Status

Rådsmøde 3538

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (16)

–

bilag 209 (udvalgsmødereferat side 235,

senest behandlet i EUU 11/11-16)

Forsvarsministeren:

Endeligt forventes rådskonklusionerne at hilse implementeringen af

EU-NATO-fælleserklæringen velkommen. EU-NATO samarbejdet er et selvstændigt

dagsordenspunkt for rådsmødet.

Det er min forventning, at vi i forbindelse med rådsmødets andet dagsordenspunkt vil

gøre status over implementeringen af fælleserklæringen, som EU og NATO gav sammen

i Warszawa tilbage i juli 2016.

I erklæringen blev der som bekendt udpeget en række områder, hvor EU-NATO samar-

bejdet med fordel kunne styrkes. Det gjaldt bl.a. områder som cyber, det maritime, kapa-

citetsopbygning og øvelser.

Med udgangspunkt i erklæringen er der efterfølgende blevet identificeret i alt 42 konkrete

forslag, som blev politisk godkendt i både EU og NATO i december. Til juni vil Udenrigs-

repræsentant Mogherini og NATO’s generalsekretær,

Jens Stoltenberg, sammen afrap-

portere om fremdriften i de enkelte indsatsspor.

Det er mit generelle indtryk, at samarbejdet mellem de to organisationer går godt. På det

uformelle EU-forsvarsministermøde på Malta fremgik det af indlægget fra både

NATO’s

generalsekretær og udenrigsrepræsentant Mogherini, at man oplever konkrete fremskridt

på de enkelte samarbejdsområder,

som eksempelvis NATO’s operation

Sea Guardians

støtte til EU’s operation Sophia i Middelhavet. De gav også udtryk for, at samarbejde

blevet normen snarere end undtagelsen.

Fra regeringens side ser vi store fordele i videreudviklingen af EU-NATO-samarbejdet.

En endnu bedre koordination af de to organisationers forskellige indsatser er vigtig for at

forbedre sikkerheden for Europas borgere.

Fra dansk side vil vi som vanligt lægge vægt på, at EU-NATO-samarbejdet såvel som

udviklingen af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde skal ske uden unødven-

dig duplikation af NATO.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad regeringen mente med, at der ikke skulle ske en du-

plikation af NATO, når den samtidig accepterede opbygningen af en EU-militær gren for

at varetage Europas sikkerhedspolitiske interesser. Det hang jo ikke sammen, for det

kunne ikke gennemføres uden amerikansk støtte. Den militærgren ville kun kunne opere-

re, hvis den duplikerede f.eks. luftbroer og efterretningssystemer, men det krævede, at

4/5

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 735: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

amerikanerne stillede NATO-udstyr til rådighed. Det betød, at der bare ville være tale om

en filial af NATO.

Forsvarsministeren

svarede, at Danmarks grundlæggende sikkerhedspolitik varetages

igennem NATO-medlemskabet, men at man måtte erkende, at EU kan nogle ting, som

NATO ikke kan. EU er f.eks. god til stabiliseringsindsatser, til at genopbygge samfund,

træne politienheder i lokalområder etc. Det samarbejde var operation Sophia et godt

eksempel på. Man havde ikke fat i den gamle diskussion om en EU-hær, men talte om, at

EU har nogle kompetencer, som ikke hører under NATO’s kerneopgaver. Regeringen

mente, at det var fornuftigt at bruge EU til de opgaver.

Jan E. Jørgensen

havde deltaget i et debatmøde, hvor en repræsentant fra Folkebevæ-

gelsen mod EU påstod, at opbygningen af en fælles EU-hær var på plads. Kunne mini-

steren afvise, at der ikke var noget på tegnebrættet, der så meget som mindede om en

fælles EU-hær?

Forsvarsministeren

bekræftede, at det ikke havde noget på sig.

5/5