EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 742
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

16. juni 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Processkridt

Dato

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-670/16

Titel og kort sagsresumé

Mengesteab

1. Kan en asylansøger gøre gældende, at ansvaret

overgår til den anmodende medlemsstat, når fristen

for fremsættelse af anmodning om overtagelse (jf.

artikel 21, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr.

604/2013) er udløbet? 2. Såfremt spørgsmål 1

besvares bekræftende: Kan en asylansøger ligeledes

gøre gældende, at ansvaret er overgået, når den

anmodede medlemsstat fortsat er rede til at overtage

ham? 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

Kan det henholdsvis på grundlag af den anmodede

medlemsstats udtrykkelige accept eller formodede

accept (artikel 22, stk. 7, i forordning nr. 604/2013)

sluttes, at den anmodede medlemsstat fortsat er rede

til at overtage asylansøgeren? 4. Kan

tomånedersfristen i artikel 21, stk. 1, andet afsnit, i

forordning nr. 604/2013 udløbe efter tremåneders

fristen i artikel 21, stk. 1, første afsnit, i forordning nr.

604/2013, når den anmodende medlemsstat lader

hengå mere end en måned fra tremånedersfristen

Interessent

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Processkridt

Dato

20.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

begynder at løbe, inden den retter forespørgsel til

Eurodac-databasen? 5. Betragtes en ansøgning om

international beskyttelse som indgivet allerede ved

udstedelsen af det første bevis for registrering som

asylsøgende, eller først ved registrering af en formel

asylansøgning som omhandlet i artikel 20, stk. 2, i

forordning nr. 604/2013? Særligt spørges: a) Er

beviset for registrering som asylsøgende en formular

eller en rapport i den forstand, hvori disse udtryk er

anvendt i artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 604/2013?

b) Er den kompetente myndighed i henhold til artikel

20, stk. 2, i forordning nr. 604/2013 den myndighed,

der er ansvarlig for modtagelsen af formularen eller

for udfærdigelsen af rapporten, eller den myndighed,

der har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende

asylansøgningen? c) Er en af myndighederne

udfærdiget rapport ligeledes kommet den kompetente

myndighed i hænde, når denne har fået meddelelse

om det væsentligste indhold i formularen eller

rapporten, eller kræves det, at den får fremsendt

rapporten i original eller kopi? 6. Kan forsinkelser

mellem den første ansøgning om asyl henholdsvis

den første udstedelse af et bevis for registrering som

asylsøgende og indgivelse af en anmodning om

overtagelse bevirke, at ansvaret overgår til den

anmodende medlemsstat ved analog anvendelse af

artikel 21, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr.

604/2013, eller forpligte den anmodende

medlemsstat til at gøre brug af retten til selv at

overtage sagens behandling som omhandlet i artikel

17, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 604/2013? 7.

For det tilfælde at et af de alternativer, der er nævnt i

spørgsmål 6, besvares bekræftende: Fra hvilket

tidspunkt må det antages, at der foreligger en

uforholdsmæssig forsinkelse med indgivelse af en

anmodning om overtagelse? 8. Overholder en

anmodning om overtagelse, hvori den anmodende

medlemsstat alene giver oplysning om indrejsedatoen

i den anmodende medlemsstat samt datoen for

indgivelse af den formelle asylansøgning, men ikke

datoen for den første anmodning om asyl

henholdsvis datoen for udstedelse af det første bevis

for registrering som asylsøgende, fristen i artikel 21,

stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 604/2013, eller er

en sådan anmodning »uvirksom«?

C-621/15

W e.a.

1. Er artikel 4 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25.

juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes

administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om

produktansvar på området for

lægemiddellaboratoriers ansvar for de vacciner, som

de fremstiller, til hinder for en bevismåde, hvorefter

den ret, der behandler sagens realitet, i forbindelse

med udøvelsen af sin eneret til at bedømme denne,

kan fastslå, at de faktiske forhold, som sagsøgeren har

gjort gældende, udgør bestyrkede, præcise og

samstemmende formodninger, som kan bevise

vaccinens defekt og tilstedeværelsen af en

Lægemiddelstyrelsen

Dom

21.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

årsagsforbindelse mellem defekten og sygdommen,

uanset at det er konstateret, at den medicinske

forskning ikke har fastslået en forbindelse mellem

vaccinen og sygdommens indtræden? 2. Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 4 i

direktiv 85/374 da til hinder for en

formodningsordning, hvorefter tilstedeværelsen af en

årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine og

den skade, som den skadelidte har lidt, altid vil blive

anset for fastslået, når visse tegn på en

årsagsforbindelse foreligger? 3. Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4 i

direktiv 85/374 da fortolkes således, at det bevis, som

det påhviler skadelidte at føre, for tilstedeværelsen af

en årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine

og den skade, som denne har lidt, kun kan anses for

ført, hvis denne forbindelse er videnskabeligt

fastslået?

C-178/16

Impresa di Costruzioni Ing. E. Mantovani et RTI

Mantovani e Guerrato

Er det til hinder for en korrekt anvendelse af dels

artikel 45, stk. 2, litra c) og g), og artikel 45, stk. 3,

litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/18/EF af 31. marts 2004 [udelades], dels de

EU-retlige principper om beskyttelse af den

berettigede forventning, retssikkerhed,

ligebehandling, proportionalitet, gennemsigtighed,

forbuddet mod at gøre proceduren mere bebyrdende,

sikring af en så bred konkurrence som muligt på

markedet for offentlige kontrakter samt princippet

om, at sanktioner skal være fastlagt udtømmende og

have bestemt karakter, at nationale bestemmelser,

såsom artikel 38, stk. 1, litra c), i lovdekret nr. 163 af

12. april 2006 (loven om offentlige bygge- og

anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og

vareindkøbskontrakter til gennemførelse af direktiv

2004/17/EF og 2004/18/EF), med senere

ændringer, bestemmer, at den i bestemmelsen

fastsatte pligt til at afgive en erklæring om, at en

tilbudsgiver ikke ved endelige straffedomme

(herunder domme om anvendelse af straf efter

begæring fra parterne) er blevet dømt for de heri

angivne forbrydelser, udvides til at omfatte personer,

der fratrådte embeder i virksomheden året inden

offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen, og

fastsætter en deraf følgende grund til udelukkelse fra

udbudsproceduren, såfremt virksomheden ikke

beviser, at der fuldstændigt og reelt er blevet taget

afstand fra disse personers strafbare adfærd, idet

vurderingen om afstandtagen overlades til den

ordregivende myndigheds skøn med den konsekvens,

at den ordregivende myndighed i praksis kan indføre

en række forpligtelser, hvis manglende opfyldelse

medfører udelukkelse fra udbudsproceduren,

herunder navnlig (i) oplysnings- og

erklæringsforpligtelser om strafferetlige procedurer,

som endnu ikke er afgjort ved endelig dom (og hvis

udfald således er usikkert), der ifølge loven end ikke

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

21.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

er fastlagt med hensyn til personer, der bestrider

embeder (ii) forpligtelser til spontan afstandtagen,

idet disse forpligtelser ikke er nærmere bestemt med

hensyn til dels de former for adfærd, som ikke er

strafbare, dels den respektive tidsramme (hvis

opfyldelse kan kræves selv inden det tidspunkt, hvor

straffedommen bliver endelig), dels den fase i

proceduren, hvor de skal opfyldes (iii) forpligtelser til

loyalt samarbejde med upræcis afgrænsning, bortset

fra en henvisning til det almindelige krav om god tro?

C-306/16

Maio Marques da Rosa

1) I lyset af artikel 5 i Rådets direktiv 93/104/EF af

23. november 1993 og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003

samt artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder er det da nødvendigt i et

tilfælde med skifteholdsarbejdere, der har skiftende

hvileperioder, og som er ansat i en virksomhed, der

har åbent alle ugens dage, men som ikke er åben

kontinuerligt i alle døgnets 24 timer, at tildele den

obligatoriske hviledag, som arbejdstageren har ret til

inden for hver syvdagesperiode, dvs. som minimum

på syvendedagen efter seks på hinanden følgende

arbejdsdage? 2) Er en fortolkning, hvorefter

arbejdsgiveren i forhold til disse arbejdstagere frit kan

vælge de dage, hvor han inden for hver uge tildeler

arbejdstageren de hvileperioder, som den pågældende

har ret til, således at arbejdstageren kan forpligtes til

uden vederlag for overarbejde at arbejde i op til ti på

hinanden følgende dage (f.eks. fra onsdagen i én uge,

hvor der har været hviledag mandag og tirsdag, indtil

fredagen i den følgende uge, hvorefter lørdag og

søndag er hviledag), forenelig med de nævnte

direktiver og bestemmelser? 3) Er en fortolkning,

hvorefter den ikke-afbrudte hvileperiode på 24 timer

kan tildeles på en hvilken som helst kalenderdag

inden for en bestemt periode på 7 kalenderdage, og

den efterfølgende ikke-afbrudte hvileperiode på 24

timer (hvortil lægges 11 timer daglig hvile) ligeledes

kan tildeles på en hvilken som helst kalenderdag

inden for den periode på syv kalenderdage, der følger

efter den førstnævnte periode, forenelig med disse

direktiver og bestemmelser? 4) Er en fortolkning,

hvorefter arbejdstageren i stedet for at afholde en

ikkeafbrudt hvileperiode på 24 timer (hvortil lægges

11 timer daglig hvile) for hver syvdagesperiode kan

afholde to perioder, sammenhængende eller ej, på 24

timers ikke-afbrudt hvile på en hvilken som helst af

de fire kalenderdage i en bestemt periode på 14

kalenderdage, forenelig med disse direktiver og

bestemmelser, henset også til artikel 16, litra a), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF

af 4. november 2003?

Farrell

Sagen vedrører: 1. Skal testen i dom Foster m.fl.

[udelades] (sag C-188/89), jf. dommens præmis 20,

vedrørende spørgsmålet om, hvad der udgør et

Beskæftigelsesministe-

riet

21.06.17

C-413/15

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

22.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

statsligt organ i en medlemsstat, forstås således, at

betingelserne i denne test skal finde anvendelse (a)

kumulativt, eller (b) hver for sig? 2. For så vidt som

visse særlige forhold, der blev henvist til i dom Foster

m.fl. [udelades] (sag C-188/89), subsidiært kan anses

for at være forhold, hvortil der skal tages behørigt

hensyn ved en overordnet bedømmelse, findes der da

et grundlæggende princip bag de særlige forhold, der

blev lagt til grund i den nævnte dom, som en ret skal

anvende ved afgørelsen af, om et bestemt organ er et

statsligt organ? 3. Er det tilstrækkeligt, at en

medlemsstat har tildelt et organ en omfattende

forpligtelse med det angivelige formål at opfylde EU-

retlige forpligtelser, for at dette organ kan anses for at

være et statsligt organ i medlemsstaten, eller er det

herudover nødvendigt, at et sådant organ endvidere

har a) særlige beføjelser eller b) fungerer under

medlemsstatens direkte kontrol eller tilsyn?

C-549/15

E.ON Biofor Sverige

1. Skal begreberne »massebalance« og »blanding« i

VE-direktivets artikel 18, stk. 1, fortolkes således, at

medlemsstaterne er forpligtede til at godkende handel

med biogas mellem medlemsstaterne via

sammenkoblede gasnet? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, er den omhandlede

direktivbestemmelse i så fald forenelig med artikel 34

TEUF, selv om anvendelsen kan antages at virke

handelsbegrænsende?

Federatie Nederlandse Vakvereniging e.a.

1. Er den nederlandske konkursbehandling i tilfælde

af overdragelse af den konkursramte virksomhed,

hvor der forud for konkursen er gennemført en af

retten kontrolleret pre-pack-procedure, der

udtrykkeligt har til formål at videreføre (dele af)

virksomheden, i overensstemmelse med formålet

med og rækkevidden af direktiv 2001/23/EF, og er

artikel 7:666, stk. 1, litra a), i Burgerlijk Wetboek (den

borgerlige lovbog, herefter »BW«) set i dette lys

(stadig) i overensstemmelse med direktivet? 2. Finder

direktiv 2001/23/EF anvendelse i det tilfælde, hvor

en af retten udpeget såkaldt »påtænkt kurator«

(»beoogd curator«) allerede før konkursen sætter sig

ind i skyldnerens situation og undersøger

mulighederne for, at en tredjemand genstarter

virksomhedens aktiviteter, og endvidere træffer

forberedelse til handlinger, der skal foretages kort

efter konkursen for at sikre genstarten ved hjælp af en

overdragelse af aktiver, hvorved skyldnerens

virksomhed eller en del heraf på konkursens dato

eller kort derefter overdrages, og aktiviteterne

(næsten) uden afbrydelse fortsættes helt eller delvist?

3. Har det herved nogen betydning, om

virksomhedens videreførelse er det primære formål

med den nævnte pre-pack-procedure, eller om den

påtænkte kurators formål med denne pre-pack-

procedure og salg af aktiverne i form af en »going

concern« direkte efter konkursen primært er at opnå

Energistyrelsen

Dom

22.06.17

C-126/16

Justitsministeriet

Dom

22.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

en maksimering af provenuet til alle kreditorer, eller

at der inden for rammerne af pre-packproceduren før

konkursen opnås enighed om overdragelse af

aktiverne (videreførelse af virksomheden), og dennes

udførelse formaliseres og/eller gennemføres efter

konkursen? Og hvorledes skal dette bedømmes, hvis

såvel virksomhedens videreførelse som

provenumaksimering tilstræbes? 4. Bestemmes

tidpunktet for virksomhedens overførsel med henblik

på anvendelsen af direktiv 2001/23/EF og den herpå

beroende artikel 7:662 ff. i BW inden for rammerne

af en pre-pack-procedure forud for virksomhedens

konkurs af den før konkursen tilvejebragte faktiske

enighed om virksomhedens overdragelse, eller

afhænger dette tidspunkt af, hvornår egenskaben af

indehaver, der driver den pågældende enhed, faktisk

overgår fra overdrageren til erhververen?

C-163/16

Louboutin et Christian Louboutin

Er begrebet [form] som omhandlet i artikel 3, stk. 1,

litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95/EF (henholdsvis

»Form«, »shape« og» forme« i den tyske, den engelske

og den franske version af varemærkedirektivet)

begrænset til varens tredimensionelle egenskaber,

såsom dens konturer, mål og volumen (som kan

udtrykkes tredimensionelt), eller omfatter denne

bestemmelse også andre (ikke tredimensionelle)

egenskaber ved varen såsom farven?

HX mod Rådet (appel)

Påstande:

—

Det fastslås, at appellen er begrundet og

i sin helhed kan antages til realitetsbehandling, og alle

anbringender til støtte for appellen tages til følge.

—

Det fastslås, at de anfægtede retsakter delvis kan

annulleres.

—

Dom afsagt af Den Europæiske

Unions Ret den 2. juni 2016 i sag T-723/14, HX mod

Rådet for Den Europæiske Union, ophæves for så

vidt angår den del, hvorved Hashem Akkad ikke fik

medhold.

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/837 af

28. maj 2015 om ændring af afgørelse

2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Syrien, hvorved Rådet forlængede gyldigheden af

afgørelse 2013/255 frem til den 1. juni 2016,

annulleres, for så vidt som den vedrører Hashem

Akkad.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale appellantens sagsomkostninger, herunder

udlæg, honorarer osv. i forbindelse med dennes

forsvar.

Syndicat national de l'industrie des technologies

médicales et Philips France

Skal [Rådets] direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993

[om medicinsk udstyr (EFT 1993, L 169, s. 1)]

fortolkes således, at en software, der har til formål at

tilbyde receptudstedere i byerne, ved

sundhedsinstitutioner eller ved medicinsk-sociale

institutioner støtte til at udskrive recepter på

lægemidler for at forbedre sikkerheden ved

Patent- og

Varemærkestyrelsen

22.06.17

C-423/16 P

Udenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

22.06.17

C-329/16

Lægemiddelstyrelsen

28.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

receptudskrivningen, lette arbejdet for

receptudskriveren, fremme receptens forenelighed

med de nationale lovkrav og mindske udgifterne til en

kvalitetsmæssigt ensartet behandling, udgør

medicinsk udstyr som omhandlet i dette direktiv, når

denne software besidder mindst en funktion, der gør

det muligt at anvende en patients data med henblik på

at hjælpe patientens læge med at udfærdige

vedkommendes recept, bl.a. ved at afsløre

kontraindikationer, interaktion med andre lægemidler

og overdoseringer, men softwaren ikke selv har en

virkning i eller på det menneskelige legeme?

C-436/16

Leventis et Vafeias

Sagen vedrører: Omfatter en aftale om værneting,

som indgås af selskaber i henhold til artikel 23, stk. 1,

i forordning (EF) nr. 44/2001, og som i den konkrete

situation er indeholdt i det privat oprettede dokument

af 14. november 2007, der blev underskrevet af det

første og det andet kassationsindstævnte selskab

–

hvis artikel 10 fastlægger, at »herværende aftale

reguleres af engelsk lovgivning og omfattes af de

engelske retters kompetencer, idet enhver tvist som

følge af eller i anledning af aftalen alene skal afgøres

af den højeste ret (High Court) i England og Wales«

–

for så vidt angår handlinger og undladelser udvist af

organer i det andet kassationsindstævnte selskab, som

repræsenterer og tegner selskabet i henhold til artikel

71 i

Αstiko Κodika,

også de ansvarlige personer, som

har handlet ved udøvelse af deres opgaver, og som i

henhold til den nævnte artikel, sammenholdt med

artikel 926 i

Αstiko Κodika,

hæfter solidarisk med

selskabet som juridisk person?

Eni e.a.

–

Skal artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober

2010 fortolkes således, at den er til hinder for, at en

medlemsstat pålægger naturgasleverandører yderligere

forpligtelser ved at lade kunder, der ikke er nævnt i

samme forordnings artikel 2, stk. 1, være omfattet af

»de beskyttede kunder«, hvis forbrug bidrager til at

definere rækkevidden af den lagringspligt, der har til

formål at sikre kontinuiteten i forsyningen?

–

Skal

artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010

fortolkes således, at den er til hinder for, at en

medlemsstat pålægger naturgasleverandører krav

vedrørende den lagrede gasmængde,

udtrækningskapaciteten og den lagringskapacitet, der

er erhvervet for de rettigheder, der svarer til

størrelsen af det lager, der skal holdes på denne

medlemsstats område, når det i denne bestemmelse

samtidig foreskrives, at ministeren i forbindelse med

vurderingen af en leverandørs lagringskapacitet skal

tage hensyn til de andre reguleringsinstrumenter, som

den pågældende råder over?

Vion Livestock

1. Skal artikel 5, stk. 4, og artikel 8, stk. 2, i Rådets

Justitsministeriet

Dom

28.06.17

C-226/16

Energistyrelsen

29.06.17

C-383/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

29.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om

beskyttelse af dyr under transport og dermed

forbundne aktiviteter (forordning nr. 1/2005)

sammenholdt med bestemmelserne vedrørende

logbogen i bilag II til denne forordning fortolkes

således, at de omfatter den forpligtelse for

organisatoren af forsendelsen og/eller brugeren, at de

ved forsendelse af dyr til et tredjeland skal føre

logbogen helt frem til bestemmelsesstedet i dette

tredjeland? 2. Skal artikel 5 og 7 i Kommissionens

forordning (EU) nr. 817/2010 af 16. september 2010

om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt

angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i

forbindelse med levende kvægs velfærd under

transport (forordning nr. 817/2010) sammenholdt

med forordningens artikel 4 fortolkes således, at

eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt

logbogen ikke er ført helt frem til bestemmelsesstedet

i tredjelandet, fordi transportvirksomheden har

opfyldt sin pligt til at give logbogen til

embedsdyrlægen på udgangsstedet i henhold til punkt

7 i bilag II til forordning nr. 1/2005? 3. Skal artikel 5

og 7 i forordning nr. 817/2010 sammenholdt med

forordningens artikel 4 fortolkes således, at

eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt

eksportøren ikke kan godtgøre, at forskrifterne i

forordning nr. 1/2005 er opfyldt i en situation, hvor

dyrlægen inden for rammerne af den kontrol, han i

henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 817/2010

skal gennemføre i tredjelandet, ikke kan efterprøve,

om ruteplansoptegnelserne (logbogen) er

tilfredsstillende, dvs. om bestemmelserne i forordning

nr. 1/2005 er overholdt (og han følgelig heller ikke

kan bekræfte, at kontrolresultatet er tilfredsstillende),

fordi transportvirksomheden har givet logbogen til

embedsdyrlægen på udgangsstedet?

T-27/16

Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

Påstande:

—

Artikel 1 i Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13.

november 2015 (1), hvorved det bl.a. blev fastslået, at

en del af landbrugsudgifterne vedrørende

beregningen af værdien af den afsatte produktion,

som Storbritannien havde erklæret, var blevet afholdt

i strid med EU-retten og ikke kan finansieres af

EGFL og ELFUL, hvilket førte til en samlet finansiel

korrektion på 1 849 194,86 EUR, annulleres delvist.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Kommissionen mod Ungarn

Påstande: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 49 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den har

underlagt udøvelse af notarvirksomhed et

nationalitetskrav.

Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

29.06.17

T-392/15

Erhvervsstyrelsen

Dom

04.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

C-190/16

Fries

Sagen vedrører: 1. Er FCL.065, litra b), i bilag I til

forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig med

forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i

chartrets artikel 21, stk. 1? 2. Er FCL.065, litra b), i

bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig

med chartrets artikel 15, stk. 1, hvorefter enhver har

ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller

accepteret erhverv? 3. Såfremt det første og andet

spørgsmål besvares bekræftende: a) Omfatter

begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i den

forstand, hvori dette udtryk er anvendt i henholdsvis

FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til forordning

(EU) nr. 1178/2011 ligeledes såkaldt tomme

flyvninger, som foretages som led i et luftfartselskabs

erhvervsvirksomhed, og på hvilke der hverken

transporteres passagerer, gods eller post? b)

Omfatter begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i

den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i

henholdsvis FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til

forordning (EU) nr. 1178/2011, uddannelse og

eksaminationer, hvorunder den 65-årige pilot

opholder sig i flyets cockpit som ikke-flyvende

medlem af besætningen?

AEBTRI

1) Har Den Europæiske Unions Domstol for at

undgå modstridende retsafgørelser kompetence til at

fortolke toldkonventionen om international

godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-

Convention) af 14. november 1975, som De

Europæiske Fællesskaber har tiltrådt med Rådets

forordning (EØF) nr. 2112/78, på en for

medlemsstaternes domstole bindende måde, når det

drejer sig om denne konventions artikel 8 og artikel

11, med henblik på at bedømme, om der foreligger

hæftelse for den garanterende organisation, som også

er reguleret i artikel 457, stk. 2, i Kommissionens

forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets

forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en

EF-toldkodeks (gennemførelsesforordningen til

toldkodeksen)?2) Tillader fortolkningen af artikel 457,

stk. 2, i gennemførelsesforordningen til toldkodeksen

sammenholdt med TIR-konventionens artikel 8, stk.

7, (nu artikel 11, stk. 2) og de tilhørende forklarende

bemærkninger at lægge til grund, at

toldmyndighederne i en sag som den foreliggende,

når de i TIRkonventionens artikel 8, stk. 1 og 2,

nævnte beløb er forfaldne, så vidt muligt skal forlange

dem indriet af indehaveren af TIR-carnetet, som

skylder disse beløb direkte, før de retter krav mod

den garanterende organisation? 3) Kan det lægges til

grund, at den modtager, som har erhvervet en vare

eller har den i sin besiddelse, om hvilken det vides, at

den er transporteret med TIR-carnet, og for hvilken

det ikke er konstateret, at den er frembudt for

bestemmelsestoldstedet og angivet til dette, alene på

grundlag af disse omstændigheder er den person, som

Beskæftigelsesministe-

riet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

05.07.17

C-224/16

SKAT

05.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

burde have vidst, at varen var unddraget toldtilsyn, og

skal den pågældende anses for solidarisk hæftende

debitor som omhandlet i artikel 203, stk. 3, tredje led,

sammenholdt med artikel 213 i Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-

toldkodeks? 4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares

bekræftende: Er toldmyndighedernes passivitet med

hensyn til at forlange betaling af toldskylden af denne

modtager til hinder for, at den garanterende

organisations ansvar i henhold til TIR-konventionens

artikel 1, nr. 16)

–

som også er reguleret i artikel 457,

stk. 2, i gennemførelsesforordningen til toldkodeksen

–

indtræder?

C-650/15 P

Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og

SNF SAS mod Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA) (appel)

Påstande:

—

Rettens dom i sag T-268/10 RENV

ophæves.

—

Den anfægtede retsakt annulleres.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes

annullationssøgsmål.

—

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger,

herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for

Retten.

Air Berlin

1. Skal bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, tredje

punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF fortolkes

således, at luftfartsselskaber skal angive de i litra b), c)

og d) nævnte skatter, lufthavnsafgifter og andre

afgifter, tillæg eller gebyrer ved offentliggørelsen af

deres flybilletpriser i den faktiske størrelse og derfor

ikke må inddrage dem delvis i deres flybilletpriser i

henhold til denne bestemmelses litra a)? 2. Skal

bestemmelsen i artikel 22, stk. 1, i forordning nr.

1008/2008/EF fortolkes således, at den er til hinder

for at anvende en national bestemmelse om

almindelige forretningsbetingelser, som er baseret på

EU-retten, og hvorefter der af kunder, som ikke har

benyttet en flybillet eller har afbestilt den, ikke må

opkræves et særskilt ekspeditionsgebyr herfor?

American Express

1) Finder kravet i artikel 1, stk. 5, og artikel 2, nr. 18),

i forordning (EU) nr. 2015/751 (herefter »IGF«),

hvorefter en betalingskortordning med tre parter, der

udsteder kortbaserede betalingsinstrumenter sammen

med en partner under samme varemærke eller

gennem en agent, anses for at være en

betalingskortordning med fire parter, kun anvendelse,

for så vidt som denne co-brandingpartner eller agent

handler som »udsteder« i den forstand, hvori dette

udtryk er anvendt i artikel 2, stk. 2, i og 29.

betragtning til IGF (nemlig når partneren eller

agenten har en aftale med betaleren i medfør af

hvilken, vedkommende stiller et betalingsinstrument

til rådighed med henblik på at initiere og behandle

betalerens kortbaserede betalingstransaktioner)? 2)

Hvis svaret på

det første spørgsmål er »nej«, er IGF’s

Miljø- og

Fødevareministeriet

06.07.17

C-290/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

06.07.17

C-304/16

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

06.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017

artikel 1, stk. 5, og artikel 2, nr. 18), da ugyldige, for så

vidt som de bestemmer, at sådanne ordninger anses

for at være betalingskortordninger med fire parter, på

grund af: a) en manglende begrundelse i

overensstemmelse med artikel 296 TEUF b) åbenbart

urigtigt skøn og/eller c) tilsidesættelse af

proportionalitetsprincippet?