MINISTEREN
Færøudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. oktober 2016
2016-4804
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Færøudvalget har i brev af 28. september 2016 stillet mig følgende spørgsmål
(FÆU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Magni Arge (T).
Spørgsmål nr. 21:
Vil ministeren redegøre for, hvilke stater Danmark har trafikaftaler med om-
kring international erhvervsmæssig flyvning, som også omfatter Færøerne,
samt hvilke lande Danmark har trafikaftaler med om international erhvervs-
mæssig flyvning, som Færøerne ikke er en del af?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, der varetager arbej-
det med Danmarks luftfartsaftaler. Styrelsen har svaret følgende, hvilket jeg
kan henholde mig til:
”Danmark er knyttet til et stort antal lande gennem bilaterale luftfartsaftaler
om ruteflyvning og er desuden knyttet til et mindre antal lande gennem samle-
de EU-luftfartsaftaler.
I udgangspunktet er Færøerne og Grønland omfattet af samtlige Danmarks
bilaterale luftfartsaftaler, idet disse er gældende for Kongeriget Danmarks terri-
torium, mens EU-luftfartsaftalerne ikke omfatter Færøerne og Grønland.
Danmark har bilaterale luftfartsaftaler med næsten alle de nuværende
EU/EØS-lande. For Danmarks vedkommende er disse aftaler stort set ikke
længere relevante, idet landene er omfattet af EU’s indre marked for luftfart,
men for flyvninger mellem de pågældende lande og Færøerne og Grønland
gælder aftalerne fortsat.
Danmark har desuden bilaterale luftfartsaftaler med Schweiz, Makedonien,
Marokko, Israel, Jordan, USA og Canada. Heller ikke disse aftaler er stort set
længere relevante for Danmarks vedkommende, idet der er indgået samlede
EU-aftaler, men for Færøerne og Grønland gælder aftalerne fortsat.