Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 763
Offentligt
1772192_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. maj 2017 har udvalget efter ønske fra MF Alex Ahrendtsen (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 180 (Alm. del)
Ministeren bedes oplyse om, hvilke muligheder der eksisterer i dansk lovgivning
eller EU-lovgivning for at indføre en danskprøve (svarende til fx fagniveau
A) for alle EU-borgere, tredjelandsborgere og alle, der ikke har en gymnasial
uddannelse, og som ønsker at læse på videregående uddannelser i
Danmark. Ministeren bedes derudover skitsere, hvad et evt. lovforslag om at
indføre en danskprøve med fx fagniveau A på de lange videregående uddannelser
skal indeholde.
Svar
Ifølge Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), artikel 165,
er uddannelsesområdet national kompetence. Ifølge bestemmelsen bidrager EU til
udviklingen af et høj uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem med-
lemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld re-
spekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af
uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. Heri lig-
ger bl.a., at Danmark kan fastlægge hvilke krav, som uddannelsessøgende, der øn-
sker optag på en uddannelse i Danmark, skal opfylde for at kunne blive optaget på
uddannelsen.
Selvom uddannelsesområdet er national kompetence, skal medlemsstaterne ved
udøvelsen af denne kompetence overholde EU-retten, herunder blandt andet be-
stemmelsen om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, jf. arti-
kel 18 (TEUF). Forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet gæl-
der også situationer vedrørende betingelser for adgang til uddannelse. Det betyder,
at studerende fra andre EU/EØS-lande som udgangspunkt skal have adgang til ud-
dannelse i Danmark på samme vilkår som danske statsborgere.
Forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er en traktatfæstet ret-
tighed. Mulige undtagelser herfra skal ifølge EU-Domstolens praksis underlægges
en indskrænkende fortolkning, når det vurderes, om en foranstaltning, der udgør
indirekte forskelsbehandling, kan begrundes i objektive hensyn, er egnet til at nå
det lovlige mål, og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Side
1/2
13. juni 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/026213-02
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 763: Kopi af UFU alm. del - svar på spm. 180 om hvilke muligheder der eksisterer i dansk lovgivning eller EU-lovgivning for at indføre en danskprøve for alle EU-borgere, fra uddannelses- og forskningsministeren
1772192_0002.png
Der kan i et vist omfang være adgang til at stille sprogkrav i forbindelse med opta-
gelse på et studium. Det er et krav, at et fastsat sprogkrav er objektivt begrundet i
forhold til den enkelte ansøgers optagelse på en uddannelse. En objektiv begrun-
delse for at stille krav om danskprøve kan være nødvendigheden af, at alle optagne
studerende, uanset deres adgangsgrundlag, har de nødvendige sproglige kvalifikati-
oner for at kunne opfylde uddannelsens faglige mål. Det forudsatte sprogkrav skal
være rimeligt og nødvendigt for gennemførelsen af den pågældende uddannelse.
F.eks. stilles der krav om dansk A på alle dansksprogede universitetsuddannelser.
Der stilles ikke et tilsvarende krav på erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelser, hvor erhvervsuddannelser i et vist omfang også kan være grundlag for
adgang. Uddannelsesinstitutionerne kan dog kræve, at udenlandske ansøgere eller
ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag, senest inden studiestarten, skal have
bestået Studieprøven i dansk eller dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk,
hvor der er en konkret, faglig begrundelse herfor.
Derimod vil et helt generelt forudgående sprogkrav, der ikke er båret af objektive
hensyn i forhold til den enkelte studerendes gennemførelse af en uddannelse i Dan-
mark, i udgangspunktet ikke kunne indføres.
Som opfølgning på analysen af de engelsksprogede erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelser, undersøger Uddannelses- og Forskningsministeriet,
hvordan indholdet på engelsksprogede uddannelser i højere grad kan fokusere på,
hvad der er brug for på det danske arbejdsmarked. Muligheden for at indføre
dansksprogede fag og prøver i løbet af uddannelsen vil indgå i dette arbejde. Hvis
det er en forudsætning for at kunne gennemføre en engelsksproget uddannelse, at
den studerende også besidder sprogkundskaber i dansk, vil der kunne indføres krav
om forudgående danskprøve på relevant niveau forud for optagelse på disse uddan-
nelser.
På det nordiske område er der mellem Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige
indgået en nordisk overenskomst om adgang til videregående uddannelser. Den
nordiske overenskomst giver borgere med fast bopæl i et af de nordiske lande ad-
gang til de øvrige nordiske landes videregående uddannelser på samme eller lig-
nende vilkår som landets egne borgere.
For tredjelandsborgere er der ikke nogen almindelig begrænsning i adgangen til at
fastlægge sprogkrav.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
2/2