Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 778
Offentligt
1774259_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. juni 2017
2017-3612
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. juni 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Spørgsmål nr. 576:
Ministeren bedes redegøre for, hvilken rolle Motorvej E20 spiller for det så-
kaldte TEN-T-vejnet, og om EU anser E20 som en hovedfærdselsåre, der sam-
men med andre strækninger i Europa binder unionen sammen. I forlængelse
heraf bedes
ministeren definere begrebet ”grænseoverskridende” og oplyse, om
finansministeren har ret, når han oplyser, at kun projekter, som strækker sig
hen over landegrænser og dermed er grænseoverskridende, har mulighed for at
opnå EU-støttekroner.
Svar:
E20, Fynske Motorvej, er en del af det transeuropæiske transportnet (TEN-T).
Strækningen er en del af det såkaldte TEN-T-hovednet, og endvidere en del af
TEN-T-hovednetkorridoren Skandinavien-Middelhavet. Strækningen er såle-
des højt prioriteret på EU-plan.
Definitionen af begrebet ’’grænseoverskridende strækning’’ findes i
artikel 2, 2)
i forordningen om EU's infrastrukturfond, Connecting Europe Facility
(EU/1316/2013). Her fremgår følgende:
’’Artikel
2
Definitioner
[…]
2) "grænseoverskridende strækning": inden for transportsekto-
ren den strækning, der sikrer kontinuiteten i et projekt af fælles
interesse mellem de nærmeste byknudepunkter på begge sider
af grænsen mellem to medlemsstater eller mellem en medlems-
stat og et naboland.”
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 778: Kopi af TRU alm. del - svar på spm. 574-576 om TNT-T-vejnet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774259_0002.png
Definitionen kunne have været formuleret tydeligere, men betyder, at en
strækning skal krydse en landegrænse for at falde under definitionen ’’grænse-
overskridende’’. Dette er også skriftligt blevet bekræftet af Europa-
Kommissionens ansvarlige styrelse, INEA (Innovation and Networks Executive
Agency).
Det fremgår endvidere af forordningens
artikel 10 om ’’finansieringssatser’’,
at
der for vejområdet kun kan tildeles støtte til grænseoverskridende strækninger,
og at EU-støttesatsen til anlægsarbejdet på grænseoverskridende vejstræknin-
ger maksimalt kan udgøre 10 pct. af anlægsomkostningerne, jf. forordningens
artikel 10, stk. 2 b) viii).
Der kan således efter de gældende regler ikke søges om støtte fra EU's infra-
strukturfond, Connecting Europe Facility, til en udvidelse af motorvejen på
Vestfyn.
Der findes andre EU-puljer, der bl.a. støtter udbygningen af den europæiske
transportinfrastruktur. Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 575. Heraf
fremgår det, at det i EU-budgetperioden 2014-2020 ikke er muligt at medfi-
nansiere en udvidelse af motorvejen på Vestfyn fra disse puljer.
Finansministeren har således ret i, at det i EU-budgetperioden 2014-2020 ikke
er muligt at opnå EU-støtte til en udvidelse af motorvejen på Vestfyn. Europa-
Kommissionen er endnu ikke kommet med sit udspil til regelsæt for den næste
flerårige finansielle ramme efter 2020.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen