Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 780
Offentligt
1774392_0001.png
NOTAT
Den 22. juni 2017
MFVM 306
Notat til Folketinget
Kommissionens forslag til Kommissionens direktiv om ændring af bilag II til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (ELV-
direktivet)
1.Resume
Kommissionen foreslår, at bly skal udgå af bilag 2 til Rådets og Parlamentets direktiv 2000/53/EU
af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (End of Life Vehicles - ELV), til de
anvendelsesformål, hvor den tekniske og videnskabelige udvikling har vist, at der nu findes brugbare
erstatninger. De øvrige anvendelsesformål, hvor der endnu ikke findes erstatninger, bevares med ny
tidsfrist for revision.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner, staten eller
erhvervslivet.
Kommissionen skal senest modtage medlemsstaternes svar den 4. juli 2017.
Forslaget vurderes at påvirke miljøbeskyttelsesniveauet med en samlet lille positiv påvirkning.
Regeringen mener, at brug af bly skal begrænses i videst muligt omfang og forbydes til anvendelser,
hvor der findes alternativer.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag.
2. Baggrund
Kommissionen har sendt ovennævnte forslag til den tekniske tilpasningskomité, som bistår
Kommissionen med at ændre direktivets bilag under hensyn til den tekniske og videnskabelige
udvikling.
Forslaget har hjemmel i artikel 4, stk. 2, litra b), i Rådets og Parlamentets direktiv 2000/53/EC af 18.
september 2000 om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet).
Komitéen træffer afgørelse efter forskriftsproceduren med kontrol beskrevet i artikel 5a og 7 i Rådets
afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006. Hvis der er
kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal,
forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa Parlamentet. Rådet kan
med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret
flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på
højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 780: Notat om komitésag om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet)
1774392_0002.png
Kommissionen har fremsendt forslaget til skriftlig afstemning i den tekniske tilpasningskomité d. 19.
juni 2017.
3.Formål og indhold
Europa-Parlamentets og Rådets ELV-direktiv artikel 4, stk.2, litra a), indeholder følgende
bestemmelse: ”Medlemsstaterne sikrer, at materialer og komponenter i køretøjer, der markedsføres
efter d. 1. juli 2003, ikke indeholder bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom, bortset fra de
tilfælde,
der er omhandlet i direktivets bilag II, og på de deri anførte betingelser”.
Dette forslag har til formål at tilpasse direktivets bilag II, der indeholder en liste med materialer og
komponenter, der er undtaget fra forbuddet mod anvendelse af tungmetallerne i nye motordrevne
køretøjer samt reservedele hertil, i takt med at den tekniske udvikling gør dette muligt.
Bilag II er foreslået revideret i 2016, hvor en vurdering af den tekniske og videnskabelige udvikling har
vist, at det er muligt at undgå bly til visse anvendelsesformål, der er omfattet af undtagelserne i bilag
II. Disse undtagelser skal derfor udgå af bilaget efter en nærmere fastsat tidsfrist.
Revisionsgennemgangen har dog også vist, at det fortsat er uundgåeligt at anvende bly til visse andre
anvendelsesformål, da der endnu ikke findes erstatninger. Disse anvendelsesformål udgår derfor ikke
af bilaget, men der fastsættes en frist for en ny revision.
Forslaget indeholder følgende ændringer i forhold til de gældende undtagelser fra forbuddet i artikel 4,
stk.2, litra a):
Nugældende undtagelse
Punkt 2c)
Aluminium med et blyindhold på op til
0,4 vægtprocent.
(Undtagelsen skulle revideres i 2015.)
Ændring
Punkt 2c) bliver delt i to underpunkter:
2c)i) og 2 c)ii), da der forventes at
foreligge alternativer til undtagelse 2c)i)
tidligere end til undtagelse 2 c)ii).
2 c)i) indskrænker "aluminium" til
"aluminiumlegeringer til spåntagende
bearbejdning med et blyindhold på op
til 0,4 vægtprocent".
Tidsfrist for revision af undtagelsen er
2021.
2c)ii). Aluminiumlegeringer, der ikke
omfattes af punkt 2c)i), med et
blyindhold på op til 0,4 vægtprocent.
(Finder anvendelse på
aluminiumlegeringer, som der ikke med
forsæt er tilsat bly, men hvori der
forekommer bly som følge af
anvendelsen af genvundet aluminium.)
Tidsfrist for revision af undtagelsen er
2024.
Punkt 3)
3) Undtagelsen bevares med ny tidsfrist
for revision i 2021.
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 780: Notat om komitésag om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet)
1774392_0003.png
Kobberlegeringer med et blyindhold på
op til 4 vægtprocent.
Punkt 5)
Batterier.
(Undtagelsen skulle revideres i 2015.)
Punkt 5 opdeles i to underpunkter: 5a
og 5b.
5a). Bly i batterier i
højspændingssystemer, der
udelukkende anvendes til fremdrift i
køretøjer i klasse M1 og N1.
Undtagelsen udgår for køretøjer, der er
typegodkendt efter den 1. januar 2019,
og reservedele til sådanne køretøjer.
5b). Bly i batterier til anvendelser, der
ikke er omfattet af punkt 5a).
Denne undtagelse skal revideres i 2021.
Ovenstående skema viser, at forslagets ændringer indebærer, at der indsættes to nye punkter, og de to
undtagelser, der skulle revideres i 2015, bevares med en ny dato for revision, dog således, at
undtagelsen for en særlig anvendelse af bly i batterier (5a) udgår.
4. Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget er at udmønte den reguleringsbeføjelse til kommissionen, der fremgår af
ELV-direktivet, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Konsekvenser
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
ELV-direktivet er implementeret i lov om kemiske stoffer og produkter og nærmere udmøntet i
bekendtgørelse om begrænsning af import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-
lande af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer, jf. bekendtgørelse nr. 570 af 23.
juni 2003. Efterfølgende ændringer af direktivet er gennemført ved ændringer i denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen forbyder med virkning fra 1. juli 2003 import og salg af person- og varebiler samt
materialer og komponenter til disse biler, som indeholder bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom
med de undtagelser, der fremgår af bilag II. Forslaget vil kunne gennemføres ved ændring af denne
bekendtgørelse.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten, kommuner, erhvervsliv eller borgere.
Forslaget har endvidere ingen erhvervsadministrative konsekvenser.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vurderes ud fra en samlet betragtning at have en lille positiv påvirkning af
beskyttelsesniveauet.
6. Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 780: Notat om komitésag om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet)
1774392_0004.png
Dansk Autogenbrug (DAG) takker for lejlighed til en kommentar. DAG ser ingen hindring i at Bly
udfases hvor det er muligt i ELV og hilser det velkomment. DAG er interesseret i at vide, hvilke
brugbare erstatninger der fremad vil blive benyttet i stedet for Bly, idet det handler om at få behandlet
disse korrekt. Der spørges til om brugte varer er udtaget af direktivet.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det ventes, at et stort flertal af medlemsstaterne vil stemme for forslaget.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er generelt dansk holdning, at anvendelsen af tungmetallerne skal udfases i takt med, at
substitutionsmulighederne tilvejebringes.
Dansk holdning har igennem mange år været, at brug af bly skal begrænses i videst muligt omfang og
forbydes til anvendelser, hvor der findes alternativer, og støtter på den baggrund de undtagelser, der
kan udgå.
Regeringen er enig i, at forslaget opfylder betingelserne for fortsat at undtage materialer eller
komponenter, såfremt der ikke er tekniske alternativer eller substitutionsmuligheder, men med en ny
tidsfrist for revision. Samlet set er forslaget en mindre stramning i forhold til eksisterende regler. De
undtagelser, der ikke udgår ved denne revision, er specifikt begrundede og af teknisk karakter.
På dette grundlag kan Regeringen acceptere de foreslåede tilpasninger.
4