Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 784
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2017-108
Kontor
EKN
30. juni 2017
DELEGERET RETSAKT
Særlige krav til sammensætning af og oplysning om kosterstatning
til vægtkontrol
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets grundnotat vedrørende Kommissionens delegerede
forordning (EU) af 2. juni 2017 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår
de særlige krav til sammensætning af og oplysning om kosterstatning til
vægtkontrol.
Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet
eller Rådet ikke gør indsigelse indenfor en frist på 2 måneder. Fristen for
indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om
indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse
med kvalificeret flertal.
Den delegerede retsakt vurderes generelt at have en positiv virkning for
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af
den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende
notat lægge dette til grund.
Anders Samuelsen