EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 787
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 5. maj 2017

kl. 8.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Erling Bonnesen (V),

Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Zenia Stampe

(RV) og Holger K. Nielsen (SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen og kulturminister Mette Bock.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3534 (udenrigsanliggender - handel) den 11. maj 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 606 (kommenteret dagsorden til

Europaudvalgets møde 5/5-17)

1. WTO/MC11



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3534

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 184,

senest behandlet i EUU 4/11-16)

EUU alm. del (072)

–

bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096,

FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/6-08)

Udenrigsministeren:

Det første punkt, jeg vil forelægge, vedrører

forberedelse af WTO’s

11. ministermøde. Her vil Rådet drøfte forhandlingssituationen i WTO frem mod minister-

mødet i Buenos Aires i december i år. Ministermødet betegnes MC11.

Det står klart, at MC11 i Buenos Aires ligger på et tidspunkt med opbrud i handelspolitikken.

Fordelene og udfordringerne ved globalisering og frihandel er til diskussion mange steder,

og i nogle lande er der en udbredt skepsis over for internationale handelsaftaler. Det er en

skepsis, som også præger forhandlingsklimaet i WTO.

Dertil kommer, at de toneangivende WTO-medlemslande fortsat er meget delt i synet på,

hvordan den samlede forhandlingsdagsorden i WTO skal tilrettelægges, og hvilke emner

der bør prioriteres.

Trumpadministrationen har endnu ikke udtalt sig konkret om, hvordan USA vil forholde sig

til WTO og til de forhandlingstemaer, der lige nu er på bordet. Generelt har administrationen

udtrykt ønske om mere fokus på bilaterale handelsaftaler frem for multilateralt samarbejde.

Kina

–

der er en anden afgørende aktør

–

forholder sig meget afventende i WTO. Dertil

1003

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

kommer meget svære forhandlinger med især Indien og Sydafrika på landbrugsområdet,

som vurderes at være nøglen til en MC11-pakke.

Indien fastholder, at WTO skal afslutte Dohadagsorden fra 2001 og ønsker ikke at for-

handle om de såkaldte nye emner som f.eks. e-handel, så længe der ikke er opnået frem-

skridt på Dohadagsordenen.

En række af de fattigste udviklingslande fastholder, at et resultat på udviklingsområdet er

en betingelse for, at de vil forhandle om nye emner. EU's forslag om reduktion af fiskeri-

subsidier har stærk støtte hos netop udviklingslandene. Fiskerisubsidier er nævnt i ver-

densmålene og anses for at være et af de emner med størst chance for enighed ved MC11.

De mange usikkerheder og modsatrettede krav gør forhandlingssituationen frem mod

MC11 meget svær. Næste sigtepunkt er et miniministermøde i Paris til juni, hvor det er

hensigten at teste WTO-medlemmernes politiske vilje til at nå konkrete resultater i Buenos

Aires. Danmarks og EU's holdning er, at vi fortsat bør arbejde intensivt på at få et godt

resultat, men at vi internt bør være forberedt på, at der eventuelt ikke kommer vidtrækkende

og substantielle resultater ud af MC11.

EU spiller generelt en aktiv og konstruktiv rolle i forhandlingerne, men kan ikke sikre suc-

ces ved MC11 alene. Det er helt afgørende, at den fornødne politiske vilje også er til

stede blandt WTO’s øvrige store aktører

såsom Kina og Indien og USA, såfremt MC11

skal blive i stand til at levere et resultat på samme måde som de seneste to vellykkede

ministerkonferencer i WTO i 2013 og 2015.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var vigtigt at samtænke i forhold til andre internationale

aftaler. Havde EU fokus på, at forhandlingerne skulle holdes oppe mod SGD-dagsordenen

(bæredygtighedsmålene) frem mod 2030?

Udenrigsministeren

svarede, at bl.a. udfasningen af subsidier til fiskeriindustrien var et

helt konkret eksempel på, at disse elementer blev inkluderet.

1004

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Implementering af EU’s frihandelsaftaler



Orienterende debat

Rådsmøde 3534

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

Det andet punkt, jeg vil forelægge, vedrører implementering af EU’s

frihandelsaftaler. Under dette punkt ventes det, at Kommissionen informerer om dens styr-

kede indsats for at få flere EU-virksomheder

til at udnytte EU’s bilaterale frihandelsaftaler.

Kommissionen ventes ligeledes at opfordre medlemslandene til at styrke indsatsen.

Danmark støtter fuldt ud dette arbejde. Det er vigtigt, at virksomheder i Danmark og resten

af EU kender til og udnytter de indgåede frihandelsaftalers potentiale. Ellers nyder eksport-

virksomhederne og deres kunder i tredjelande ikke godt af besparelserne i toldudgifter og

andre lempelser for samhandlen.

Generelt er danske virksomheder gode til at udnytte frihandelsaftalerne i forhold til gen-

nemsnittet i EU. Det ændrer ikke ved, at der fortsat er en del danske virksomheder og deres

kunder, der ikke anvender

EU’s frihandelsaftaler –

primært på grund af manglende kend-

skab til eller vanskeligheder ved at forstå reglerne. Dermed kan virksomhedernes kunder i

eksempelvis Sydkorea komme til at betale told til Sydkoreas toldmyndigheder, som de ikke

behøvede at betale.

Kommissionens gør i dag mere ud af at informere EU’s virksomheder, erhvervsorganisati-

oner og andre relevante

aktører om EU’s bilaterale frihandelsaftaler.

Den har særlig fokus

på at nå ud til små og mellemstore virksomheder, da de typisk har færre kræfter end de

store til at sætte sig ind i og benytte EU’s frihandelsaftaler.

Fra dansk side har vi også optrappet indsatsen. Eksportrådet i Udenrigsministeriet har i

samarbejde med danske erhvervsorganisationer og bl.a. SKAT gjort en særlig indsats for

at informere virksomhederne om dette emne.

Så vil jeg kort nævne, at der i forbindelse med rådsmødet vil være en frokostdrøftelse om

status over

EU’s frihandelsforhandlinger med Japan, Mexico og Mercosur-landene.

Alle tre

frihandelsaftaleforhandlinger kommer forhåbentlig tættere på en afslutning i løbet af 2017.

Endelig vil jeg nævne forventningen om, at Kommissionen på mødet orienterer om indhol-

det af det kommende refleksionspapir fra Kommissionen vedrørende håndtering af globa-

liseringen. Refleksionspapiret ventes offentliggjort umiddelbart før rådsmødet. Der er ingen

tvivl om, at Europa og Danmark har haft meget stor gavn af globaliseringen. Det har gavnet

vækst, velstand og levestandarder på tværs af Europa. Samtidig er der en vigtigt debat om

globaliseringen i mange lande og i EU, som Kommissionen ønsker at give sit bidrag til.

Kenneth Kristensen Berth

havde forstået på ministeren, at der i nogle tilfælde sker for-

toldning af varer, som ikke skulle have været fortoldet. Hvordan kunne det ske? Når man

indgår en frihandelsaftale, bør den indeholde klare regler for, hvordan varer fortoldes.

1005

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Ministeren havde også sagt, at han var meget begejstret for globaliseringen. Her tænkte

han vel på fri samhandel mellem landene og ikke på den globalisering, der hang sammen

med, at tusindvis af mennesker strømmede op igennem Europa?

Udenrigsministeren

oplyste om, at toldmyndigheder ikke pr. automatik giver importerede

varer toldfrihed eller andre fordele som følge af en frihandelsaftale mellem EU og et tred-

jeland. Fordele ved en frihandelsaftale gives kun til varer, der har oprindelse i et af de to

lande, som den bilaterale frihandelsaftale er indgået med. Den vigtigste betingelse for at

udnytte f.eks. EU’s frihandelsaftale med Sydkorea er, at virksomheden sørger for

at sende

et oprindelsesbevis med de varer, der eksporteres til landet.

Ministeren takkede for præciseringen. Han tænkte selvfølgelig ikke på den situation, hvor

mennesker er tvunget til eller frivilligt forlader deres hjemlande, men man kunne håbe på,

at globalisering i form af stigende velstand og større muligheder medfører, at de menne-

sker, der ellers vil forlade deres hjemlande, kan se et perspektiv i at blive. Han var enig

med den svenske professor Hans Rosling i, at problemet for fattige mennesker ikke er

globalisering, men bliver det, hvis de ikke er en del af den.

Søren Søndergaard

spurgte, om investorbeskyttelse var en del af Mercosur-aftalen.

Udenrigsministeren

svarede nej.

Søren Søndergaard

ville gerne kende begrundelsen for det.

Udenrigsministeren

svarede, at det skyldtes, at man var startet på arbejdet med Merco-

sur-aftalen, før investorbeskyttelse var et element i EU-handelsaftaler.

Søren Søndergaard

mente ikke, at det burde afholde EU fra at bede om at få den indført

i en aftalen. Det var jo nærmest guddommeligt med investorbeskyttelse, så det virkede

underligt at lave en kæmpe aftale med Mercosur, hvor det ikke indgik. Det måtte da være

en hovedprioritet for EU og regeringen at få det element med.

Udenrigsministeren

bekræftede, at det var en prioritet for Danmark, og at man gerne

havde set det indgå, men at det krævede et tillægsmandat.

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen arbejdede på at få investorbeskyttelse med

i aftalen.

Udenrigsministeren

svarede, at det p.t. ikke var på tale.

Søren Søndergaard

spurgte, om det skyldtes modstand fra Mercosur-landene.

Udenrigsministeren

var ikke klar over det.

Søren Søndergaard

foreslog, at han fik oversendt et skriftligt svar.

1006

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

NOT

Udenrigsministeren

bekræftede, at han ville sende et skriftligt svar.

1007

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Ændring af EU’s antidumping-

og antisubsidieforordning



Punktet er forelagt EUU den 7. april 2017 af erhvervsministeren

KOM (2016) 0721

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen: udtalelsessag A-2/15 vedrørende

frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore

Udenrigsministeren:

Som det fremgår af notatet om sagen fra 17. december 2015, som

udvalget har fået tilsendt, anmodede Kommissionen i 2015 EU-Domstolen om en udtalelse

om, hvorvidt EU har den fornødne kompetence til at undertegne og indgå den påtænkte

frihandelsaftale med Singapore som en såkaldt EU only-aftale

–

eller om aftalen i stedet

skal være en blandet aftale, hvor medlemsstaterne også optræder som direkte part til afta-

len.

Sagen blev mundtligt procederet i september 2016 ved EU-Domstolen i Luxembourg, og

generaladvokaten kom den 21. december 2016 med sit forslag til en afgørelse i sagen.

Efter generaladvokatens vurdering kan frihandelsaftalen kun indgås af EU og medlemssta-

terne i fællesskab

–

altså som en blandet aftale

– da EU’s eksterne kompetence efter ge-

neraladvokatens opfattelse er delt med medlemsstaterne på en række af aftalens områder.

Det synspunkt har vi fra dansk side argumenteret for under sagen.

EU-Domstolen er dog ikke bundet af forslaget fra generaladvokaten. EU-Domstolen frem-

kommer med sin endelige udtalelse i sagen den 16. maj 2017. Det er dermed for tidligt at

sige, hvordan EU-Domstolens afgørelse eventuelt vil påvirke indgåelsen af Singaporeafta-

len. Det vil jeg under alle omstændigheder vende tilbage til udvalget med, inden aftalen

skal indgås.

Rasmus Nordqvist

bad ministeren uddybe konsekvenserne af dommens udfald: EU-kom-

petence eller blandet kompetence. Hvad ville udfaldet betyde for andre igangværende han-

delsaftaleforhandlinger?

Udenrigsministeren

sagde, at det endnu var for tidligt at sige noget om konsekvenserne

af afgørelsen. Man måtte afvente den endelige dom.

1008

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Rasmus Nordqvist

spurgte, om en afgørelse om EU-kompetence ville betyde, at en aftale

som CETA-aftalen udelukkende skulle ratificeres i

EU’s institutioner

og dermed aldrig ville

nå Folketinget. Havde ministeren tænkt over betydningen af dommens to mulige udfald?

Udenrigsministeren

svarede, at Europaudvalget altid løbende ville blive inddraget. Hvad

CETA angik, var det besluttet, at det var en blandet aftale.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det netop ikke blev besluttet, at CETA var en blandet

aftale, fordi man endnu ikke havde en dom.

Udenrigsministeren

var ikke sikker på, at han forstod problemet. Det var blevet vedtaget,

at CETA er en blandet aftale.

Rasmus Nordqvist

uddybede, at dommen vedrørende den påtænkte frihandelsaftale med

Singapore var afgørende for, hvordan EU forhandler fremtidige handelsaftaler. Det var be-

kymrende, hvis udfaldet af dommen blev, at EU har enekompetence til at indgå en sådan

frihandelsaftale

–

navnlig i lyset af at der under CETA-forhandlingerne ikke var hentet man-

dat i Europaudvalget under skiftende regeringer. Det betød, at Folketinget aldrig ville

komme til at tage stilling til den slags aftaler. Han var med på, at der var lavet en politisk

aftale mellem Kommissionen og Rådet om, at CETA er en blandet aftale, men Kommissi-

onens vurdering var faktisk, at det var EU-enekompetence. Hvordan forholdt ministeren sig

til den politiske beslutning?

Udenrigsministeren

sagde, at generaladvokaten vurderede, at frihandelsaftalen med Sin-

gapore kun kunne laves af EU og medlemsstaterne i fællesskab som en blandet aftale.

Man forventede, at det også ville blive dommens udfald, men der var ingen garanti for det,

for EU-Domstolen er ikke bundet af forslag fra generaladvokaten. Ministeren forventede

ikke, at dommen ville have en effekt på CETA-aftalen.

1009

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3535 (udenrigsanliggender) den 15. maj 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 606 (kommenteret dagsorden til

Europaudvalgets møde 5/5-17)

1. Afrikas Horn



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3535

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 464, senest

behandlet i EUU 9/12-16)

Udenrigsministeren:

Det første dagsordenspunkt, jeg vil forelægge, er Afrikas Horn. Det

forventes, at Udenrigsrådet vil have en bred drøftelse af den politiske og sikkerhedsmæs-

sige situation. Forventningen er, at Somalia vil være et centralt emne i diskussionen, dels

fordi situationen i Somalia har indflydelse på de andre lande på Afrikas Horn, dels fordi

udenrigsrådsmødet finder sted blot dage efter en højniveaukonference om Somalia, der

afholdes i London den 11. maj i år.

Konferencen i London vil være det første møde mellem det internationale samfund og den

nye somaliske administration, der blev indsat i marts 2017. Konferencen har to hovedfor-

mål: for det første at indgå en politisk aftale om en sikkerhedsarkitektur for den føderale

somaliske regering og de nydannede føderale stater og for det andet at indgå en partner-

skabsaftale, der skal sætte rammerne for samarbejdet mellem det internationale samfund

og Somalia i de næste 4 år.

EU er en stærk og central partner i udviklingen af Somalia, og de seneste års positive

udvikling i landet er bl.a. et resultat af dette engagement. Fra dansk side vil vi derfor arbejde

for et fortsat stort EU-engagement i Somalia både på det sikkerhedsmæssige og det poli-

tiske område.

Ud over situationen i Somalia forventes dagsordenspunktet også at fokusere på situa-tio-

nen i forbindelse med den ødelæggende tørke, der af FN beskrives som den værste hu-

manitære katastrofe i organisationens historie. Særlig hårdt ramt er Somalia, Kenya og

Sydsudan, hvor millioner af mennesker nu er afhængige af nødhjælp. Fra dansk side har

vi ydet en ekstraordinær humanitær bevilling for at afbøde krisens mest akutte effekter.

Situationen er stadig alvorlig, og vi følger den nøje.

I Sydsudan forværres tørkesituationen af den værste politiske og sikkerhedsmæssige krise

i landets korte historie. 1,5 millioner mennesker er flygtet til nabolandene, og der sker hyp-

pigt grove menneskerettighedskrænkelser, overgreb og krigshandlinger. Selv nødhjælps-

arbejdere og nødhjælpsforsyninger er genstand for målrettede angreb fra konfliktens par-

ter. Konflikten påvirker også den regionale stabilitet i negativ retning, særlig på grund af de

store flygtningestrømme til primært Etiopien og Uganda.

1010

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

2. EU-Afrika



Politisk drøftelse/ Evt. Rådskonklusioner

JOIN (2017) 0017

Rådsmøde 3535

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Udenrigsrådet skal have en strategisk drøftelse

af EU’s forhold til

Afrika op til EU-Afrika-topmødet i Elfenbenskysten i november 2017. Drøftelsen er en op-

følgning på Udenrigsrådets indledende drøftelse om samme emne tilbage i december

2016.

Udgangspunktet for drøftelsen er den fælles meddelelse om et styrket EU-Afrika-partner-

skab, der kom den 4. maj i år. Meddelelsen er meget klar i ønsket om et stærkere, dybere

og mere handlingsorienteret strategisk partnerskab og formulerer nye politiske prioriteter

og konkrete initiativer for perioden 2018-2020. Der lægges op til en styrkelse af samarbej-

det inden for to overordnede områder: for det første opbygningen af modstandsdygtige

afrikanske stater og samfund og for det andet bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling

i Afrika med fokus på jobskabelse for unge. I forlængelse heraf adresserer meddelelsen en

række emner i forhold til bl.a. fred og sikkerhed, god regeringsførelse, migration og udvik-

ling, investeringsklima, landbrug og energi.

Der er et gennemgående fokus på Afrikas unge i meddelelsen. De mange unge på det

afrikanske kontinent udgør på den ene side et stort potentiale og på den anden side en

massiv udfordring. Afrikas unge skal kunne finde beskæftigelse og føle sig inddraget i de

politiske beslutningsprocesser. Fra dansk side støtter vi aktivt op om dette fokus på unge.

Vi mener, det er helt centralt, at EU bidrager til at sikre bedre fremtidsmuligheder for Afrikas

unge. Hvis ikke de unge har reelle fremtidsudsigter, stiger sandsynligheden for, at de for-

søger at forbedre deres levevilkår gennem irregulær migration, eller at de via alternative

muligheder søger indflydelse gennem voldelig ekstremisme og organiseret kriminalitet.

Fra dansk side vil vi i forberedelsen af EU-Afrika-topmødet fokusere på migration, udvik-

ling, vækst og beskæftigelse samt fred og sikkerhed

–

sidstnævnte særlig på Afrikas Horn

og i Sahelregionen.

I forbindelse med Udenrigsrådet har vi fra dansk side taget initiativ til et indspil, som skal

være med til at fokusere drøftelsen om unge. Indspillet indeholder konkrete anbefalinger

til, hvordan EU styrker fokus på unge i forbindelse med topmødet.

I forlængelse af Rådsmødet har vi også taget initiativ til et særskilt arrangement med unge

fra Afrika og Europa, som jeg er vært for - muligvis sammen med et par andre udenrigsmi-

nistre og udenrigsrepræsentanten Mogherini. Initiativet skal også bidrage til at give de af-

rikanske unge en stemme tidligt i forberedelserne frem mod topmødet.

1011

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

EU’s østlige partnerskab



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3535

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Der vil på rådsmødet også være en drøftelse af det østlige partner-

skab, der vil pege frem mod det kommende østpartnerskabstopmøde i Bruxelles til novem-

ber senere i år. Fra dansk side lægges der stor vægt på partnerskabet og på udviklingen

af EU’s forhold til partnerskabslandene.

Det gælder særlig Ukraine, men også Georgien og

Moldova, der er de tre lande, der er kommet længst med reformer. Samtidig er disse tre

lande også udsat for et stort russisk pres og søger stabilitet, sikkerhed og udvikling gennem

samarbejdet med EU.

Siden Rigatopmødet i maj 2015 har der været fokus på en øget differentiering mellem part-

nerlandene efter et mere for mere-princip. Det betyder, at EU målretter indsatsen til de

lande, der har de største ambitioner i deres EU-tilnærmelse og reformproces. Det er et

princip, som vi fra dansk side støtter fuldt op om.

Ukraine, Georgien og Moldova har alle indgået associeringsaftaler og omfattende frihan-

delsaftaler med EU. De vil alle tre have opnået visumfrihed til EU, når aftalen om visumfri-

hed med Ukraine falder på plads, hvilket forventeligt vil ske inden for de nærmeste uger.

Relationerne til Hviderusland, Armenien og Aserbajdsjan er mindre udviklede, men også

her er der fremskridt.

For Danmark er det vigtigt, at partnerskabet vedbliver at være en attraktiv samarbejds-

ramme både for partnerlandene og for EU. Derfor vil vi arbejde for, at der opnås substan-

tielle og konkrete resultater på topmødet. Det kunne eksempelvis være på områder som

infrastruktur, økonomi, mellemfolkelige relationer og ungdom. Det er vigtigt for rege-ringen,

at EU’s høje ambitionsniveau i samarbejdet med regionen

fastholdes.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at man skulle være påpasselig med at indføre visum-

frihed for ukrainere. Der var krig i landet, og visumfrihed ville kunne afføde et stigende antal

asylanmodninger. Det var ikke uset at give visumfrihed til lande, hvor der er krig, ligesom

det var tilfældet med Georgien, men situationen var ikke nær så intens i Georgien som i

Ukraine. Var ministeren ikke bekymret for den effekt som visumfrihed for Ukraine ville have

på kort eller lang sigt?

Udenrigsministeren

svarede, at det var en balancegang, fordi man skulle række ud til de

ukrainere, der kæmpede for at få landet på fode. Ministeren havde talt med den estiske

præsident, der kunne fortælle, at flygtningepresset på Estland fra Ukraine ikke havde noget

sønderligt omfang, og at flygtningene derfra hurtigt lod sig integrere. Vendte man Ukraine

ryggen på et tidspunkt, hvor landet var så presset som nu, kunne man være sikker på, at

det ville gå i den forkerte retning set fra et sikkerhedspolitisk EU-perspektiv.

1012

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Kenneth Kristensen Berth

indskød, at Polen og Ungarn netop havde sagt, at de ikke ville

deltage i omfordelingsmekanismen, fordi de fik asylansøgere fra Ukraine, som de havde

rigeligt at gøre med at få integreret. Det stred imod ministerens udsagn. Var der overhove-

det en tilbagetagelsesaftale med Ukraine om asylansøgere, der kom til Danmark? Det var

der jo med Georgien, så risikoen ved at give visumfrihed var mindre i det tilfælde. Fandtes

der ikke en sådan aftale med Ukraine, var det bekymrende. Det måtte være et ukrainsk

anliggende at yde beskyttelse til de personer, der flygtede fra den østlige del af landet, for

der var ikke noget problem i at opholde sig i den vestlige del. Man skulle selvfølgelig hjælpe

ukrainerne så meget som muligt med opgaven, men undgå, at visumfrihed for Ukraine blev

til en ekstra vej ind i Europa for nogle mennesker, der sagtens kunne opholde sig i landet.

Udenrigsministeren

svarede, at der med den styrkede suspensionsmekanisme i visum-

forordningen var mulighed for hurtigt at suspendere et tredjeland fra visumfrihed, hvis et

eller flere medlemslande oplevede en betydelig stigning i antallet af asylansøgere fra det

pågældende tredjeland.

1013

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

4. Sikkerheds- og forsvarspolitisk

implementering af EU’s globale strategi



Politisk drøftelse/ evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3535

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 203, senest

behandlet i EUU 4/11-16)

Udenrigsministeren:

Endelig ventes en drøftelse af status over

udmøntningen af EU’s

udenrigsrepræsentants implementeringsplan for sikkerhed og forsvar, som følger op på

EU’s globale strategi fra sommeren 2016.

Drøftelsen på rådsmødet den 15. maj ventes at munde ud i rådskonklusioner om opfølg-

ningen på de civile aspekter af implementeringsplanen og rådskonklusionerne fra råds-

mødet den 14. november 2016.

Konklusionerne gav for det første EU’s udenrigsrepræsentant til opgave at foreslå opdate-

rede prioriteter for EU’s

civile krisestyringsmissioner i lyset af det ændrede trusselsbillede

i og omkring Europa. Det forventes, at udenrigsrepræsentanten vil foreslå, at de fremtidige

prioriteter for EU's civile missioner skal være sikkerhedssektorreform, grænsekontrol, ma-

ritim sikkerhed, terrorbekæmpelse, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og hybride trus-

ler og cybertrusler.

For det andet gav konklusionerne fra november udenrigsrepræsentanten til opgave at

fremlægge konkrete forslag til, hvordan man kan øge EU’s civile krisestyringsinstru-men-

ters evne til at reagere hurtigt. Det er forventningen, at udenrigsrepræsentanten vil frem-

lægge forslag til, hvordan man kan etablere missioner hurtigere. Det kan eksempelvis ske

gennem hurtigere rekruttering af specialiseret personale og optimering af tværgående lo-

gistiske støttefunktioner.

Regeringen bakker op om arbejdet med at udvikle de civile aspekter af det sikkerheds- og

forsvarspolitiske samarbejde. Danmark har i de hidtidige drøftelser understreget behovet

for også at udvikle

EU’s civile kapabiliteter. Det er afgørende værktøjer, når vi skal hånd-

tere sikkerhedstrusler som terror, radikalisering eller hybride trusler. EU har med sine for-

skellige instrumenter helt særlige muligheder for at samtænke civile og militære instrumen-

ter, som det er vigtigt at udnytte.

Det er forventningen, at der på mødet også vil blive godkendt rådskonklusioner, som efter-

følgende vil blive vedtaget på rådsmøde for forsvarsministrene den 18. maj 2017 sammen

med rådskonklusioner om de øvrige elementer af implementeringsplanen.

1014

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

5. Oprindelige folk



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3535

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg nævne, at der under eventuelt ventes en kort drøftelse

af rapporterne om tilbageholdelser, forfølgelser og tortur af homoseksuelle i den russiske

republik Tjetjenien. Fra dansk side følger vi sagen tæt og har bl.a. rejst den både i Europa-

rådet og i OSCE-regi. Danmark var bl.a. hovedinitiativtager til det EU-indlæg, som blev

præsenteret på OSCE’s permanente

råd i sidste uge. Det er helt afgørende, at der kommer

klarhed over, hvad der er foregået i Tjetjenien

–

det må også være i Ruslands egen klare

interesse, at disse ting ikke kan ske i Den Russiske Føderation. Jeg vil derfor også på

rådsmødet udtrykke min bekymring og opfordre til, at sagen rejses over for Rusland i rele-

vante fora.

Rasmus Nordqvist

havde bemærket, at seks-syv

af EU’s udenrigsministre i fællesskab

havde udtrykt kritik af forfølgelsen af LGBTI-personer i Tjetjenien. Var der en grund til, at

Danmark ikke var en del af den gruppe lande? Udenrigsministeren havde med rette selv

fordømt forfølgelserne, men sagen var glemt af offentligheden. Det var nødvendigt at

lægge et vedvarende pres på Tjetjenien.

Udenrigsministeren

havde selv rejst spørgsmålet om beskyttelse af homoseksuelles ret-

tigheder over for den russiske udenrigsminister under en middag, hvor også den islandske

præsident og den norske udenrigsminister deltog. Situationen var stærkt bekymrende. Den

kritik, som Rasmus Nordqvist henviste til, fremgik af et brev, som var underskrevet af uden-

rigsministrene fra Frankrig, Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Der var ingen

særlig grund til, at Danmark var medunderskriver; man havde ganske enkelt ikke fået en

henvendelse. Ministeren havde ingen problemer med at støtte op om initiativet.

Rasmus Nordqvist

var forundret over at høre, at Danmark ikke havde modtaget en hen-

vendelse. Var det ikke bekymrende?

Udenrigsministeren

vidste ikke, hvad det skyldtes, at Danmark ikke var blevet spurgt,

men Danmark havde efterfølgende givet udtryk for gerne at ville have været medunderskri-

ver på brevet.

Søren Søndergaard

havde aldrig forstået, hvordan man sammensætter dagsordener til

EU-møder.

Hvorfor var Tyrkiet ikke på? Tyrkiet er EU’s nærområde,

og det var netop i det

område, at der var sket den største ændring inden for det seneste halvandet år. Tyrkiet var

et optagelsesland og var samtidig i gang med at afskaffe store dele af demokratiet. Landet

1015

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

støttede også åbenlyst IS ved at angribe de styrker, der er mest aktive i kampen mod IS.

Hvornår forventede udenrigsministeren at dette kæmpe problem kom på dagsordenen?

Udenrigsministeren

svarede, at Tyrkiet havde været på dagsordenen på det uformelle

udenrigsministermøde i ugen inden. Der havde man også haft besøg af den tyrkiske uden-

rigsminister til en drøftelse af situationen i landet. Dagsordener bliver til ved, at der kommer

et udspil fra Den Fælles Udenrigstjeneste, som medlemslandene kan komme med indspark

til.

Søren Søndergaard

roste ministeren for at tage sagen op på det uformelle møde, men

det er jo ikke på uformelle møder, man træffer

beslutninger om EU’s forhold til Tyrkiet. Den

tyrkiske støtte til IS fordrede en officiel diskussion og en officiel konklusion. Hvornår ville et

formelt møde med efterfølgende rådskonklusioner finde sted?

Udenrigsministeren

var enig i, at situationen i Tyrkiet var alarmerende. På det uformelle

møde havde man drøftet den i 2,5 timer. Derefter var der møde med den tyrkiske uden-

rigsminister, og efter mødet kom der en opsamlede konklusion fra EU’s udenrigsrepræsen-

tant. Det foregik stort set på samme måde som på officielle møder, og Tyrkiet stod højt på

dagsordenen i alle medlemslandene.

Søren Søndergaard

bad ministeren oplyse indholdet af de formelle konklusioner om for-

holdet mellem EU og Tyrkiet.

Udenrigsministeren

sagde, at man ikke ønskede formelt at afbryde forhandlingerne med

Tyrkiet, men at fastholde presset via dialog og på den måde række en hånd ud til de 49

pct. af tyrkerne, der ikke stemte for forfatningsændringer og for Erdogan.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1016

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3536 (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 606 (kommenteret dagsorden til

Europaudvalgets møde 5/5-17)

Udenrigsministeren

gjorde opmærksom på, at han ville forelægge punkt 1 til forhand-

lingsoplæg.

1. Kommissionens forslag til et obligatorisk åbenhedsregister



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0627

Rådsmøde 3536

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Europa-Kommissionen fremsatte den 28. september 2016 et forslag

til en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, der skal regulere relatio-

nerne mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på den ene side og interes-

serepræsentanter

–

eller lobbyister, som nogen ville kalde dem

–

på den anden side.

Forslaget vil, hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form, medføre en udvidelse af det

eksisterende åbenhedsregister i både bredden og dybden. Hvor det eksisterende åben-

hedsregister alene dækker Europa-Parlamentet og Kommissionen, vil det nye åbenheds-

skab. Yderligere er der tale om en udvidelse i dybden, idet flere aktiviteter omfattes, og

registreringskravene udvides i forhold til i dag.

I Rådet har man drøftet forslaget igennem nogle måneder på arbejdsgruppeniveau. Der

har i den forbindelse været rejst en række bekymringer af juridisk karakter fra en række

lande, herunder også Danmark, som har affødt en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste.

I udtalelsen peger Rådets Juridiske Tjeneste bl.a. på den juridiske konstruktion, idet man

gør det klart, at det ikke er muligt i en interinstitutionel aftale at regulere, hvorledes de

enkelte institutioner indretter sig. Det vil være op til den enkelte institution at træffe beslut-

ning om.

Herudover peger Rådets Juridiske Tjeneste på, at det ikke er juridisk muligt at regulere,

hvordan repræsentanter for medlemsstaterne, herunder i formandskabsrolle, håndterer

kontakter med repræsentanter for interesseorganisationer i en interinstitutionel aftale. Det

skyldes, at repræsentanter for medlemsstaterne er omfattet af national lovgivning.

På den baggrund forekommer der internt i Rådet og mellem Rådet og Kommissionen at

være enighed om, at Kommissionens forslag begrænses til kun at omfatte de dele af for-

slaget, der skal gælde for alle tre institutioner, det vil sige f.eks. definition af lobbyister,

betingelser for optagelse i registeret, organisering af registeret og finansiering. Herefter vil

det være op til de enkelte institutioner at implementere registeret på den vis, som findes

passende.

1017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Formandskabet har bedt om at få mandat til at indlede drøftelser med Europa-Parlamentet om

en sådan tilgang. Det støtter vi fra regeringens side, da det er afgørende, at et åbenhedsregister

er juridisk holdbart.

Regeringen kan også på den baggrund støtte, at der etableres et åbenhedsregister, så-

fremt de tre institutioner kan opnå enighed om en juridisk holdbar konstruktion. Rege-rin-

gen støtter generelt tiltag, der kan fremme åbenhed i den europæiske beslutningsproces.

Det er noget, regeringen løbende arbejder for, hvor det giver mening. Senest var det i

forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, hvor man blev enige

om en lovgivningsdatabase og et åbent register for delegerede retsakter. Det er klart, at en

etablering af et åbenhedsregister ikke nødvendigvis er nøglen til øget transparens i EU-

systemet, men det kan være et lille skridt i den rigtige retning.

I de videre forhandlinger vil regeringen også arbejde for, at registreringen foregår så

”lean”

som overhovedet muligt, da der i det nuværende forslag efterspørges en lang række op-

lysninger, som kan virke mod hensigten om transparens og åbenhed.

For at blive optaget i registeret vil man som interessent, f.eks. en ngo, skulle opgive og

sørge for løbende at opdatere en række oplysninger. Disse omfatter bl.a. navne på alle de

personer, der har adgangstilladelse til Europa-Parlamentets bygninger, hvor mange fuld-

tidsårsværk interessenten bruger på interessevaretagelse

over for EU’s institutioner,

hvilke

konkrete politikker man søger indflydelse på, og hvilke indtægter man har.

Det er vigtigt for regeringen, at Kommissionens forslag ikke fører til unødvendige byrder for

interesserepræsentanterne, herunder f.eks. danske virksomheder og interesseorganisati-

oner. Regeringen vil derfor arbejde for at begrænse de administrative byrder og merudgif-

ter, som et obligatorisk åbenhedsregister kan medføre for interesserepræsentanter, mest

muligt, så registeret ikke kommer til at hæmme den demokratiske inddragelse af interes-

serepræsentanter. Det gælder eksempelvis omfanget af de aktiviteter, der er omfattet af

forslaget, hvor der bør være sikkerhed for, hvilke aktiviteter der er omfattet, og at disse rent

faktisk er udtryk for en lobbyindsats og ikke almindelig adgang til informationer. Man kunne

ganske enkelt have en bekymring for, om der vil være interessenter

– særlig ngo’er og

smv’er –

der ikke vil kunne afse ressourcerne til at lade sig registrere og vedligeholde

denne registrering og derfor ikke kommer til orde.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at der tages hensyn til den særlige situation, som

medlemslandenes EU-repræsentationer står i. Helt konkret finder regeringen, at det vil

være et problem, hvis medlemsstaternes faste repræsentationer omfattes. Det hænger

sammen med, at de er underlagt national lovgivning og forvaltningspraksis. Såfremt man

vælger at vedtage et EU-åbenhedsregister,

må det gælde for EU’s institutioner. Nationale

faste repræsentationer er under national lovgivning. Denne vurdering deles som nævnt af

Rådets Juridiske Tjeneste.

1018

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Regeringen vil dog være indstillet på positivt at overveje at lade møder, der relaterer sig til

formandskabsrollen, for ambassadøren og stedfortræderen for det indeværende og kom-

mende formandskab, være omfattet af registeret, hvis der kan findes en juridisk holdbar

model herfor. Det hænger tæt sammen med, at netop formandskabsrollen

–

selv om den

varetages af det roterende formandskab

–

er en funktion, hvori man repræsenterer Rådet

som institution og ikke den nationale administration.

I forhold til det foreslåede sanktionsregime indebærer det en mulighed for, at en interessent

kan blive udelukket fra åbenhedsregisteret i op til 2 år, hvilket kan få alvorlige konsekvenser

for mange interessenter. Det er her værd at bemærke, at det ikke, som i det eksisterende

åbenhedsregister, fremstår klart, at så strenge straffe kun vil kunne finde sted ved gentagne

brud. Idet en udelukkelse fra registeret kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte inte-

ressent, er det uheldigt, at en klage ikke har opsættende virkning.

Regeringen vil selvsagt arbejde for, at behandlingen af mulige brud på adfærdskodekset

foretages i overensstemmelse med almindelige retsstatsprincipper.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om undtagelsen også gjaldt bistand til trilogmøder. Hvis ikke,

ville regeringen så arbejde på at få trilogforhandlinger inkluderet i åbenhedsregisteret? Han

undrede sig i øvrigt over, at kirker og religiøse foreninger skulle undtages, og spurgte, om

regeringen vil arbejde imod den undtagelse. Regeringens formulering om, at den ville være

positivt indstillet over for at overveje at lade møder, der relaterer sig til formandskabsrollen,

indgå, var meget luftig. Ville man arbejdet aktivt for, at disse mødet blev inkluderet? Der

var nogle juridiske udfordringer ved det, men man kunne tage det op i Rådet og lave det

som en rådsaftale mellem regeringerne. Hvordan mente regeringen at et åbenhedsregister

kunne spille ind i forhold til arbejdet og dynamikken i Rådet?

Søren Søndergaard

sagde, at der var tale om et meget lille fremskridt. Hvad mente mini-

steren om brevet fra mere end 100

ngo’er, hvor de bl.a. foreslår

en paragraf, der forpligter

MEP’erne til kun at mødes med registrerede lobbyister inden for rammerne af EU? Og

hvad

mente han om, at det blev foreslået at give flere ressourcer til sekretariatet? Mange af

oplysningerne i registeret var ikke korrekte, men det havde ingen konsekvenser. Det blev

også foreslået at lave en skærpelse af den nuværende definition, der inkluderer både di-

rekte og indirekte lobbyisme, og at gøre lobbyregisteret juridisk bindende. Hvorfor havde

ministeriet foretaget en dramatisk ændring i ordlyden fra samlenotatet den 12. april 2017

til det fra den 27. april? Det var en ændring til det bedre, men kunne ministeren sige, hvad

den ændrede holdning skyldtes?

Holger K. Nielsen

forstod ikke, at juridiske problemer skulle forhindre, at man regulerer de

enkelte institutioner. Institutionerne er jo ikke frit svævende, men bundet af det, man ved-

tager. Det måtte være Rådet, der havde kompetencen til at regulere på området. Når det

handlede om de enkelte regeringers apparater, var det klart vanskeligt, men i det omfang,

man i Rådet f.eks. blev enige om, at de permanente repræsentanter skal være genstand

for åbenhed, var der vel ingen juridiske problemer i det.

1019

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Udenrigsministeren

svarede, at trilogmøderne var undtaget. Regeringen ville arbejde for

at så få kirkelige organisationer som muligt blev undtaget. Forslaget og den måde, som der

blev arbejdet med det på, var fint, men det var som sagt ikke et afgørende skridt. Ministeren

kendte ikke til brevet fra ngo’erne, men understregede, at det var op til Europa-Parlamentet

og ikke Rådet at håndtere MEP’ernes forhold.

I sit svar til Søren Søndergaard om holdningsændringen sagde ministeren, at regeringen

var enig i, at det er vigtigt

med åbenhed i EU’s institutioner

og beslutningsprocesser, så

borgerne har tillid til de beslutninger, der træffes på europæisk plan. Når regeringen i første

omgang var så skeptisk, skyldtes det, at der lod til at være en række juridiske problemer

ved forslagets udformning. Det blev taget op af Rådets Juridiske Tjeneste, og regeringen

kunne godt støtte udformningen af det aktuelle forslag. Den ville dog fortsat arbejde for, at

de administrative byrder blev indrettet således, at det ikke kom til at udelukke dem, som

man skulle skabe åbenhed for. Det var op til Europa-Parlamentet selv at finde ud af, hvor-

dan det ville indrette sig, men de overordnede rammer kunne man regulere. Ministeren ville

vende skriftligt tilbage til Holger K. Nielsen.

Zenia Stampe

sagde, at en ting var at registrere lobbyister, men hvad med deres møder

og aktiviteter? Hvad var åbenheden værd, hvis man ikke kan se, hvem der holder møder

med hvem? Europa-Parlamentet havde foreslået, at parlamentsmedlemmer fik mulighed

for at lave et såkaldt footprint, så man kunne følge med i, hvilke interessenter der gjorde

sig gældende i en proces. Hun kunne dog ikke finde noget tilsvarende om andre. Hvis man

ikke registrerede lobbyaktivitet, var man langt fra målet om gennemsigtighed, for det vigtige

var jo at finde ud af, hvor mange ressourcer man bruger på den, og hvor intensiv aktiviteten

er. Som hun forstod det, syntes nogle store virksomheder, at det var vældig besværligt,

men det var vel mest besværligt for de mindre virksomheder. Hun kunne godt forstå, at

regeringen ville hjælpe de små virksomheder

–

måske i form af dispensation. Det var pri-

mært dem, hun var bekymret for.

Rasmus Nordqvist

var uforstående. Man brugte meget krudt på de administrative byrder,

men var det også vigtigt for regeringen at sørge for, at også trilogmøderne og de kirkelige

og religiøse organisationer blev omfattet? Havde Europa-Parlamentet ønsket, at trilogmø-

derne var omfattet af registeret? Og hvilken betydning mente ministeren at et register ville

have for dynamikken i Rådets arbejde? Ville der ske en forandring med den smule åben-

hed, der var lagt op til?

Søren Søndergaard

syntes, det var godt, at regeringen havde ændret holdning til forsla-

get. Det skulle dog ikke stå til hinder for en diskussion om at skabe mere åbenhed i EU.

Han mindede udenrigsministeren om, at der var stor lukkethed i Parlamentet om lønninger,

men at Rådet var trådt i karakter og havde truffet nogle beslutninger. Det virkede oplagt

også at diskutere, hvorvidt et register skulle være forpligtende, om møder med lobbyister

skulle registreres, og om der skulle afsættes flere ressourcer til arbejdet med registeret.

Ham bekendt forholdt det sig sådan, at hvis man var registeret som lobbyist et sted, fik man

lettere adgang andre steder, så hvis registreringsoplysningerne var forkerte eller ikke op-

daterede, var det et problem. Et helt særligt problem var den gruppe lobbyister, som var

1020

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

tidligere medlemmer af Parlamentet. De lavede lobbyarbejde over for tidligere kolleger

uden nogen form for kontrol eller oplysningspligt. Det kunne regeringen og Rådet godt have

en holdning til.

Udenrigsministeren

fortalte, at da han selv i 2005 blev medlem af Europa-Parlament,

lagde han alt

–

inklusive rejsebilag etc.

–

på bordet. Han var nok den eneste, der gjorde

det. Man kunne godt lave ændringer og gøre noget, der trak i den rigtige retning, men man

skulle ikke være blind for, at store virksomheder og interesseorganisationer nok skulle

sørge for at komme igennem med deres synspunkter. Sådan var virkeligheden, og mini-

steren var forbeholden over for at indføre et nyt bureaukrati, der ikke har en reel virkning.

Når man gik den vej, var det vigtigt at holde den så ubureaukratisk som overhovedet muligt

–

også i forhold til de kirkelige organisationer. Han mente ikke, at det ville have den store

virkning på arbejdet i Rådet. Ministeren ville gerne arbejde for, at også trilogmøder blev

omfattet så meget som muligt.

Holger K. Nielsen

sagde, at man jo kunne diskutere for og imod registrering, men valgte

man først at gå den vej, måtte regeringen arbejde for, at den blev så forpligtende som

muligt.

EU’s ombudsmand

havde i øvrigt fremsat en beretning om, at det er et demokratisk

problem med så meget lukkethed om trilogforhandlingerne. Holger K. Nielsen undrede sig

over, at de kirkelige organisationer skulle undtages i det hele taget. Og hvad med tidligere

kommissærer? Barrososagen havde givet store efterdønninger, for det er skandaløst med

kommissærer

–

og i dette tilfælde formanden for Kommissionen

–

der efterfølgende går ud

og får poster som lobbyister. Her måtte man indføre en cool down-periode.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man f.eks. også talte om, hvordan man kunne få lukket

systemet mere op, så der kom en større gennemsigtighed.

Søren Søndergaard

havde også selv været åben i sin tid som medlem af Parlamentet.

Han havde forståelse for ministerens synspunkt om, at man ikke skulle lave alt muligt, der

så godt ud, men ikke havde en virkning. Man kunne diskutere, om et åbenhedsregister ville

skabe falsk tryghed. Det nærmede sig f.eks. slet ikke det system, man kendte fra USA,

hvor der var langt mere åbenhed og gennemsigtighed. Men i den aktuelle forhandlingssi-

tuation om registeret mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet var alt på bordet, og

han forstod det sådan, at den danske position var et arbejde for mest mulig åbenhed og

gennemsigtighed

–

både hvad angik kommissærer

og MEP’er. Ministeren burde også ar-

bejde for flere ressourcer til det sekretariat, der skal holde øje med, om registerets oplys-

ninger er korrekte. Det måtte også være den danske position, at man ikke skulle kunne

undslå sig at være en del af registeret. Han støttede forhandlingsoplægget

–

og endnu

mere med de tilføjelser, som han lige havde givet udtryk for.

Kenneth Kristensen Berth

anerkendte, at regeringen havde flyttet sig i en positiv retning,

men mente ikke, at det aktuelle forhandlingsoplæg gav tilstrækkelig mulighed for åbenhed

i systemet. Han kunne derfor ikke støtte det.

1021

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Udenrigsministeren

vidste ikke, hvorfor kirkelige organisationer var undtaget, men han

ville som sagt gerne arbejde for, at det ikke blev tilfældet. Det blev en diskussion om regler

for åbenhed kontra, hvad der virker i virkelighedens verden. Søren Søndergaard og ham

var åbenbart de eneste i verdenshistorien, der havde været helt åbne om, hvordan pen-

gene var blevet brugt. Den samme mulighed havde man også som folketingsmedlem: at

gå foran og lave nøjagtig tidsregistrering af, hvem man mødes med, hvornår og hvor lang

tid man bruger på dem. Ministeren så frem til den slags offentliggørelser på både Alterna-

tivets og De Radikales hjemmesider. Han ville med stor fryd kaste sig ud i arbejdet om

mere åbenhed

–

dog med det forbehold, at den bureaukratiske pris kan være så høj og

med en så lillebitte gevinst, at man må afveje situationen, især hvis det viser sig, at det ikke

kan lykkes at undgå, at de stærkeste lobbyvirksomheder alligevel slipper udenom. Rege-

ringen havde ændret indstilling på baggrund af de bemærkninger, der var kommet, som

gjorde, at man kunne arbejde i en retning, som han fornemmede der var bred opbakning

til.

Holger K. Nielsen

var enig i, at der var tale om fremskridt

–

omend et lille et

–

og kunne

dermed støtte forhandlingsoplægget. Det skulle dog understreges, at det var vigtigt at ar-

bejde for så forpligtende en registrering som muligt, for hvis det var baseret på frivillighed,

havde det slet ikke samme værdi.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var at latterliggøre et vigtigt emne, at ministeren kom

med kommentarer om, at Alternativet skulle gå foran. Den indflydelse, som Alternativets

medlem af Folketinget havde i forhold til ministerens indflydelse i Rådet, kunne slet ikke

sammenlignes. Rasmus Nordqvist havde dog fået opfattelsen af, at ministeren ville arbejde

for at få så meget omfattet som muligt

–

inklusive trilogmøderne. Han kunne derfor støtte

forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

ville gerne have en afrapportering efter mødet om, hvordan de be-

kymringer, der var givet udtryk for, var blevet mødt af de øvrige lande.

Udenrigsministeren

slog fast, at sagen ikke var på rådsmødet. Han beklagede, at Ras-

mus Nordqvist opfattede det som latterliggørelse. Det var det ikke. Det var heller ikke et

forsøg på at latterliggøre noget, at han og Søren Søndergaard havde opgivet alle bilag,

selv om de ikke var forpligtet til det. Det var et politisk statement i det, men det var også et

forsøg på at skabe en gennemsigtighed og lægge pres på andre. Det virkede måske irrite-

rende at påpege, at man gerne må gå forrest og ikke behøver at afvente regler, men det

er jo ikke sådan, at danske folketingsmedlemmer ikke mødes med lobbyister, diverse inte-

ressenter

og ngo’er. Man kunne diskutere, hvor meget man skulle lægge frem, og hvor

detaljeret det skulle være, men humlen var, om man kunne sikre en større gennemsigtig-

hed ved at registrere og gøre det op i timer.

Rasmus Nordqvist

blev provokeret over, at ministeren på hans spørgsmål om, hvorvidt

man i Rådet også talte om andre måder at sikre gennemsigtighed på, svarede, at folke-

tingsmedlemmer bare selv kan fremlægge, hvem de mødes med. Havde ministeren i øvrigt

1022

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

selv tænkt sig at gå foran, når han nu han havde været så åben i sin fortid i Parlamentet?

Ville han skabe mere gennemsigtighed i henhold til mulighederne inden for offentligheds-

loven?

Udenrigsministeren

sagde, at der i regeringsgrundlaget stod, at regeringen ville komme

med forslag til lempelse af offentlighedsloven. Det er til at tage at føle på, når man frem-

lægger rejsebilag, blyantspenge etc., men man talte her om, hvorvidt man ville nå målet

med de initiativer og regler, som var blevet fremlagt. Det var fundet en god balance.

Den fungerede formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

1023

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017

(kommenteret dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3536

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren:

På dagsordenen for selve rådsmødet for almindelige anliggender

den 16. maj vil der være en præsentation af den kommenterede dagsorden for mødet i Det

Europæiske Råd den 22.-23. juni. Jeg forventer, at Rådet vil tage den kommenterede dags-

orden

–

som endnu ikke er modtaget

–

til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af

dagsordenen vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 20. juni. Vi

vil derfor også få mulighed for at drøfte forventningerne til topmødet, når jeg forelægger

dette rådsmøde. Herudover vil statsministeren som vanligt forelægge selve topmødet.

For nuværende forventes bl.a. migration, sikkerhed- og forsvarspolitik samt det indre mar-

ked at være på dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. juni.

Der ventes en bred drøftelse af migration, der stadig står meget højt på EU’s dagsorden.

Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne vil gøre status for en række igangvæ-

rende indsatser, herunder opfølgningen på Maltaerklæringen om den centrale middelhavs-

rute, etableringen af migrationspartnerskaber med oprindelses- og transitlande samt im-

plementeringen af EU-Tyrkiet-aftalen. Regeringen lægger vægt på en effektiv og hurtig

gennemførelse af de mange initiativer, som er iværksat på området. Der ventes også en

drøftelse af ønsket om at reformere det fælles europæiske asylsystem, herunder Kommis-

sionens forslag til reform af Dublinsystemet, hvor der som bekendt lægges op til en perma-

nent mekanisme til omfordeling af asylansøgere. I lyset af retsforbeholdet arbejdes der fra

regeringens side for en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet

uden at blive omfattet af en omfordelingsordning.

Herudover forventer

jeg, at Det Europæiske Råd vil fortsætte drøftelserne om EU’s fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik. I lyset af den sikkerhedspolitiske situation er der generelt

stor opmærksomhed på, hvordan EU kan videreudvikle sikkerheds- og forsvarssamarbej-

det. Der er iværksat en række initiativer med bl.a. udenrigsrepræsentantens implemente-

ringsplan og Kommissionens forsvarshandlingsplan.

Jeg forventer, at stats- og regeringscheferne på mødet den 22.-23. juni vil udstikke de

overordnede strategiske retningslinjer for det videre arbejde. Forsvarsforbeholdet begræn-

ser i sagens natur Danmarks indflydelse på dette politikområde. Men fra regeringens side

lægger vi generelt vægt på, at en videreudvikling af sikkerheds- og forsvarssamarbejdet

også omfatter EU’s civile krisestyringskapaciteter

og ikke leder til unødig duplikering af

NATO.

Endelig forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil gøre status over arbejdet med gennem-

førslen af de forskellige strategier vedrørende videreudvikling af det indre marked, herun-

der strategierne for det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen.

1024

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Det indre marked er ubestrideligt i dansk interesse. Det bidrager til at skabe vækst og be-

skæftigelse i Danmark og i resten af EU. Regeringen støtter derfor op om den vedvarende

fokus på at videreudvikle det indre marked. Det er i den forbindelse en prioritet, at der

kommer et fornyet fokus på implementering og en mere systematisk håndhævelse af eksi-

sterende regler.

Afhængigt af udviklingen frem mod mødet vil der kunne komme yderligere emner på dags-

ordenen, herunder eventuelt en drøftelse af Brexit i EU-27-kredsen.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvornår man ville se på EU-Tyrkiet-aftalen i et menneskeret-

tighedsperspektiv. Han havde længe efterlyst en vurdering af konsekvenserne af aftalen.

Udenrigsministeren

svarede, at migration var på dagsordenen på DER-mødet. Det betød,

at EU-Tyrkiet-aftalen også ville blive bragt op. Han vidste dog ikke, i hvilket omfang beskyt-

telse af menneskerettigheder inden for rammerne af aftalen ville blive omtalt.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det ville være godt, hvis ministeren på mødet kunne foreslå,

at man fik lavet en evaluering af aftalen med fokus på menneskerettighederne.

1025

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd



Statusdrøftelse

Rådsmøde 3536

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg bemærke, at Rådet for Almindelige Anliggender på

mødet den 16. maj også ventes at følge op på implementeringen af Det Europæiske Råds

tidligere beslutninger. Jeg forventer, at det maltesiske formandskab vil fremlægge en status

over udmøntningen af de konklusioner, som stats- og regeringscheferne har vedtaget på

de seneste topmøder. Fra regeringens side hilser vi denne opfølgning velkommen. Syste-

matisk opfølgning på og effektiv implementering af stats- og regeringschefernes beslutnin-

ger er afgørende for, at EU kan følge sine beslutninger til dørs og levere konkrete resultater

for borgerne

–

ikke mindst i forhold til migration, sikkerhed og vækst- og jobskabelse.

Information fra Kommissionen om opfølgning på hvidbogen om EU’s fremtid



Orientering

KOM (2017) 2025

Rådsmøde 3536

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

EU-note (16)

–

E 22 (EU-note af 13/3-17 om Kommissionens

hvidbog om EU's fremtid)

Udenrigsministeren:

Kommissionen forventes at orientere om opfølgningen på den hvid-

bog om EU's fremtid, der blev præsenteret den 1. marts i år. Der forventes ikke nogen

drøftelse heraf.

Søren Søndergaard

spurgte, hvordan regeringen ville tilrettelægge den danske diskussion

om hvidbogen. Det var vigtigt at finde ud af, hvor Danmark skulle placere sig i den debat.

Udenrigsministeren

svarede, at det var Kommissionens hensigt at drøfte hvidbogen med

Europa-Parlamentet og med de nationale parlamenter. At spille åbent ud uden at konklu-

dere på forhånd var meget fremmende for en dialog. Hvis der kom konkrete forslag, ville

Folketinget blive inddraget på vanlig vis. Regeringen ville løbende orientere og tage

spørgsmålet op i Folketinget, når det blev drøftet på rådsmøder eller på DER-møder.

Søren Søndergaard

syntes, at ministeren sprang for let hen over spørgsmålet. Sagen

havde ikke tidligere været forelagt Europaudvalget, og man forelagde den nu kun til orien-

tering. Han gik ud fra, at regeringen gav udtryk for sin foreløbige holdning i de diskussioner,

der fandt sted. Hvornår kunne Folketinget give sin mening til kende om det, som regeringen

foreløbig mente? Og hvornår skulle der findes konsensus for, hvilket af de fem scenarier,

man ønsker at arbejde for i EU?

Udenrigsministeren

pointerede, at man ikke skulle konkludere på forhånd

–

og ikke for

tidligt. Regeringen ville selvfølgelig orientere Folketinget, efterhånden som tingene blev

mere konkrete. Når der kom noget konkret, kunne man selvfølgelig irettesætte rege-ringen,

1026

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

hvis de signaler, der var blevet sendt indtil videre, var forkerte, i forhold til hvad et folke-

tingsflertal havde besluttet. Ministeren havde en fornemmelse af, at den tilkendegivelsen

om, at model 4 var at foretrække, havde rimelig bred opbakning.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at regeringen skulle se at komme ud af busken og

lægge op til en åben debat om hvidbogen. Man kunne med fordel have lavet en forespørg-

selsdebat med opbakning fra alle partier og med en mere grundlæggende debat om, hvil-

ken retning EU skal gå i. Han havde svært ved at se, at Dansk Folkepartis indstilling til EU

kunne imødekommes af den indstilling, som regeringen havde p.t. Debatten om hvidbogen

ville være den mest grundlæggende debat, man kom til at have, om EU

–

i hvert fald inden

for de kommende 5-8 år.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1027

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Punkt 4. Forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker og

andet materiale, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder til gavn

for personer, der er blinde, svagsynede eller på anden måde læsehandicappede, og

om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af

ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet

Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2016) 0596

–

bilag 5 (revideret samlenotat)

KOM (2016) 0596

–

bilag 4 (henvendelser af marts 2017 fra

European Blind Union og World Blind Union vedr. forslag til

direktiv om ophavsret m.v.)

KOM (2016) 0596 - svar på spm. 8 om, hvorfor henvendelsen fra

European Blind Union og World Blind Union ikke medtaget i

svaret på KOM (2016) 0596 - spørgsmål 4, fra kulturministeren

KOM (2016) 0596 - svar på spm. 7 om ministerens kommentarer

til brev fra World Blind Union, jf. KOM (2016) 0596 - bilag 4, fra

kulturministeren, kopi til udenrigsministeren

KOM (2016) 0596 - svar på spm. 6 om, hvorfor ministeren ikke

har orienteret udvalget om breve fra World Blind Organization og

European Blind Union, fra kulturministeren

KOM (2016) 0596 - svar på spm. 5 om ministerens svar på KOM

(2016) 0596 spm. 3 om Europa-Parlamentets endelige position,

fra kulturministeren

KOM (2016) 0596 - svar på spm. 4 om, hvorfor Europaudvalget

ikke er blevet orienteret om de europæiske

handicaporganisationers holdning til sagen, fra kulturministeren

KOM 2016 0596 - svar på spm. 3 om, hvorfor Europaudvalget

ikke er blevet orienteret om, at Europa-Parlamentet gentagne

gange og med stort flertal har stemt for det princip, der beskrives

i direktivets artikel 11, fra kulturministeren

KOM (2016) 0596 - svar på spm. 2 om, hvilke dele af

direktivforslaget om implementering af Marrakeshtraktaten der

kan karakteriseres som totalharmonisering, og hvilke dele der er

minimumsharmonisering, fra kulturministeren

KOM (2016) 0596 - svar på spm. 1, om ministerens redegørelse

for forhandlingssituationen i forhold til direktivforslaget om

implementering af Marrakeshtraktaten, fra kulturministeren

EU-note (16)

–

E 9 (EU-note af 3/1-16 om reform af ophavsretten

på det digitale indre marked)

EUU alm. del (16)

–

bilag 606 (kommenteret dagsorden til

Europaudvalgets møde 5/5-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 495 (udvalgsmødereferat side 723 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 20/2-17)

1028

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Kulturministeren:

Sagen drejer sig om direktivforslaget om adgang til litterært materiale

for personer med syns- og læsehandicap, som p.t. forhandles intenst i EU. Da der er sket

en udvikling, siden jeg fik mandat her i udvalget, var jeg nødt til at komme tilbage for at få

et fornyet mandat.

Som jeg tidligere har redegjort for, har forslaget til formål at sikre, at personer med syns-

og læsehandicap får adgang til litterært materiale i handicapegnede formater. Det er et

rigtig fint formål, som vi alle kan støtte. En af udfordringerne i diskussion er, at der er for-

skellige afgrænsninger af, hvad det vil sige at være syns- og læsehandicappet. Man kan

have den meget snævre opfattelse af, at der er tale om blinde, men her i Danmark har vi

en meget bred definition, så f.eks. ordblinde også tilhører denne gruppe. Derfor bliver der

produceret meget materiale i Danmark.

I Danmark har vi tradition for, at personer med syns- og læsehandicap får stillet materiale

til rådighed. I praksis er det Nota, der stiller bøger, herunder lydbøger og e-bøger, til rådig-

hed. Kommissionen vil nu gerne sikre, at personer med syns- og læsehandicap i alle EU-

lande har ens rettigheder i forhold til adgang til litterært materiale. Det er en god intention

at have.

Direktivforslaget skal give mulighed for, at skriftligt materiale gøres tilgængelige i formater,

der kan anvendes af personer med syns- og læsehandicap.

Direktivforslaget, som udgør et totalharmoniseringsdirektiv, indeholder betingelserne for,

hvornår, hvordan og af hvem handicapegnede formater kan produceres og stilles til rådig-

hed for personer med syns- og læsehandicap.

Det følger af forslaget, at man skal sørge for, at personer med syns- og læsehandicap og

de organisationer, der servicerer dem, kan producere og udlåne bøger m.v. i handicapeg-

nede formater, uden at rettighedshaverne skal give tilladelse til det.

Det følger også af direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke

–

som betingelse for produk-

tion og tilrådighedsstillelse af handicapegnede formater

–

må beslutte, at rettighedsha-

verne skal modtage betaling, eller at der skal ske en afsøgning af det kommercielle marked

for handicapegnede formater. Vi går altså efter at finde en balance mellem rettighedsha-

vernes berettigede forventning til at få kompensation og de handicappedes adgang til ma-

terialet.

I Danmark har vi indrettet os sådan, at digitalt materiale til personer med syns- og læse-

handicap stilles til rådighed på baggrund af aftaler med rettighedshaverne.

Direktivforslaget vil - som det er fremsat - bryde med den danske retstradition, der er ba-

seret på aftaler.

1029

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Vi har i Danmark regler, der sikrer, at personer med syns- og læsehandicap har bred ad-

gang til litterært materiale. Den danske brugergruppe er som nævnt meget bredt defineret,

så f.eks. ordblinde har samme rettigheder som blinde personer.

Direktivforslaget er baseret på, at landene har en mere snæver definition af, hvornår per-

soner lider af et handicap, og at det derfor kun er en begrænset mængde materiale, der

skal stilles til rådighed. Derfor lægger forslaget op til, at medlemsstaterne ikke som betin-

gelse for tilrådighedsstillelse af bøger til personer med syns- og læsehandicap må stille

krav om betaling til rettighedshaverne eller krav om afsøgning af det kommercielle marked

for handicapegnede formater. Det er klart, at hvis man har en bred definition som den dan-

ske, er det også i højere grad et marked. Hvis det er en meget snæver definition og man

f.eks. kun primært har punktskrift, er det klart, at det er svært at få et marked til at agere.

Der er simpelthen for få penge i det.

De danske regler sikrer alle personer med syns- og læsehandicap adgang til materiale, der

gør det muligt for dem at tilegne sig indholdet, og omfatter derfor en langt større mængde

materiale.

På grund af den brede danske definition af personer med syns- og læsehandicap er det

hovedreglen, at der skal tages hånd om den skade, som rettighedshaverne lider, når deres

materiale stilles til rådighed. Derfor siger de danske regler i dag, at handicapegnede for-

mater skal erhverves på det kommercielle marked, såfremt de findes der. Ellers må der

produceres handicapegnede formater, men så skal rettighedshaverne modtage kompen-

sation.

Det er baggrunden for det forhandlingsoplæg, jeg indhentede den 20. februar 2017. Her

blev vi enige om, at der skulle lægges afgørende vægt på, at Danmark kunne opretholde

et krav om, at det kommercielle marked skal afsøges for handicapegnede formater, før de

institutioner, der servicerer personer med syns- og læsehandicap, producerer materialet.

Kulturministeriet har arbejdet hårdt for at få dette krav om kommerciel tilgængelighed ind-

ført i direktivforslaget. På et tidspunkt så det ud til at lykkedes, men lige nu er situationen

den, at Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen ikke vil acceptere, at kravet om kom-

merciel tilgængelighed bliver en del af direktivforslaget. Det betyder, at Danmark

–

sand-

synligvis som det eneste land

–

står over for at skulle stemme nej til forslaget. Forslaget vil

–

selv om vi stemmer nej

–

også komme til at gælde i Danmark.

I lyset af den meget fastlåste situation overvejer man nu mulige kompromiser, så vi kan få

en del af det, vi ønsker, med i direktivet. Flertallet af landene synes på nuværende tidspunkt

at kunne støtte op om en løsning, hvor medlemslandene kun har mulighed for at indføre et

krav om kompensation til rettighedshaverne - dvs. at det ikke vil være muligt at stille krav

om, at det kommercielle marked skal afsøges, før man begynder at producere handicap-

egnede formater. Det seneste kompromisforslag giver ikke mulighed for, at der ved fast-

læggelsen af niveauet for kompensationen skal tages hensyn til, om et handicapegnet for-

mat allerede er tilgængeligt på det kommercielle marked.

1030

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Denne løsning går imod det danske mandat, men rettighedshaverne kan acceptere, at

mandatet ændres, såfremt der i forbindelse med fastlæggelsen af niveauet for kompensa-

tion tages højde for den mulige skade, som rettighedshaverne kan lide, ved at der bliver

produceret materiale, som allerede er tilgængeligt på det kommercielle marked. Det vil

sige, at Nota får udvidede muligheder.

På den måde vil skaden for rettighedshaverne minimeres, idet kompensationen vil blive

fastsat ud fra en afvejning af begge involverede parters interesser

–

altså, de synshandi-

cappede på den ene side og rettighedshaverne på den anden.

Lige nu arbejder man altså på at få et resultat, der er balanceret og tager hensyn til både

den interesse, personer med syns- og læsehandicap har i at få nem adgang til materiale,

og rettighedshavernes interesse i at modtage kompensation for brug af materialet.

Jeg vil nu gennemgå mit reviderede forhandlingsoplæg til direktivforslaget:



Regeringen lægger vægt på, at den velfungerende danske model ikke forringes.

Regeringen lægger afgørende vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne kan be-

slutte, at der kan produceres og stilles materiale til rådighed for personer med syns-

og læsehandicap, under forudsætning af at rettighedshaverne modtager kompen-

sation. Ved fastlæggelsen af niveauet for kompensationen lægger regeringen af-

gørende vægt på, at der ikke kun skal tages behørigt hensyn til, at der er tale om

ikkekommercielle aktiviteter til fordel for personer med syns- og læsehandicap,

men at der ligeledes skal tages hensyn til den mulige skade for rettighedshaverne.

Regeringen lægger vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne kan beslutte, at

tilrådighedsstillelse af bøger m.v. til personer med syns- og læsehandicap

–

i det

omfang, materialet er tilgængeligt på markedet i handicapegnede formater

–

sker,

ved at institutioner, som servicerer personer med syns- og læsehandicap, erhver-

ver materialet på markedsvilkår.

Regeringen arbejder for, at de krav, der stilles til de institutioner, der servicerer

personer med syns- og læsehandicap, er proportionale i forhold til personer med

syns- og læsehandicap, institutionernes og rettighedshavernes interesser.



Jeg mener, at forhandlingsoplægget er udtryk for en god balance mellem de forskellige

parters interesser. Blindeorganisationerne støtter op om Kommissionens oprindelige for-

slag, mens rettighedshaverne ideelt set ønsker både afsøgning af det kommercielle mar-

ked og betaling af kompensation.

Forhandlingsoplægget, som jeg lige har præsenteret for jer, er udtryk for en balance mel-

lem begge parters interesser, da det tager hensyn til begge sider af bordet. Vi har en for-

håbning om, at det faktisk kan lade sig gøre at få det med i direktivet.

1031

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Oplægget vil muliggøre, at personer med syns- og læsehandicap i Danmark kan opretholde

en bred adgang til litteratur, ligesom der skabes adgang til materiale fra andre EU-lande i

Danmark og dansk materiale i andre EU-lande. Oplægget sikrer ligestilling mellem perso-

ner med syns- og læsehandicap og personer uden handicap, og der tages hensyn til ret-

tighedshavernes interesser.

Sidst, men ikke mindst, muliggør det reviderede forhandlingsoplæg, at Danmark kan undgå

at gå imod et direktivforslag, som har et vigtigt formål: at sikre egne interesser bedst muligt.

Jeg håber derfor, at I vil støtte op om forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

henviste til, at blindeorganisationer ikke støttede ministerens linje. Sid-

ste gang sagen blev fremlagt i udvalget, manglede der oplysninger om meldinger fra blin-

deorganisationer og fra Europa-Parlamentet. Princippet var, at i henhold til Marrakeshtrak-

taten skulle materiale til blinde- og synshandicappede gå uden om de almindelige mar-

kedsvilkår. Var det ikke korrekt opfattet, at de danske interessenter anerkendte, at det var

tale om så lille et marked, at hensynet til svagtsynede og blinde måtte komme først? Han

havde dog også forstået det sådan, at der fortsat skulle gives kompensation, og at man i

den forbindelse ville tage mere hensyn til markedet end til de blinde. Balancen forekom

ham at være skæv. I Danmark havde man en model, der sikrede, at de blinde fik materialet

gratis, men det var vel ikke tilfældet i andre lande? Derfor var der modstand mod opblød-

ning fra de andre lande

–

i hvert fald fra blindeorganisationerne, der var bange for, at bru-

gerne ikke kunne få noget gratis. Underminerede man ikke Marrakeshtraktatens hensigt?

Og hvordan forholdt det sig med materialer, der blev udvekslet over grænser? Hvis man

købte materiale i et andet land, der også var forbundet med kompensation, ville det så

være muligt at tilbyde det materiale gratis i Danmark?

Rasmus Nordqvist

fik bekræftet, at der var tale om et totalharmoniseringsdirektiv, og at

Danmark stod selv for definitionen af læse- og synshandicappede. Han forstod ikke, at man

med det nye forhandlingsmandat kunne sikre samme adgang til litteratur. Det gjorde man

vel også med Kommissionens forslag? Det handlede om respekt for den internationale

Marrakeshtraktat, så hvilken betydning ville den ændring, Danmark arbejdede på, have for

de lande, der ikke har samme gode ordninger? Hvordan kunne man forhandle sig frem til

et resultat, der højner niveauet i landene

–

og gør det muligt for Danmark at beholde sit

høje niveau?

Zenia Stampe

sagde, at to ting gjorde sig gældende: den brede definition af syns- og læ-

sehandicappede, og at staten stod for kompensation. Spørgsmålet var, om Danmark med-

virkede til at forringe mulighederne for blinde i resten af Europa, hvis Danmark bidrog til, at

de enkelte lande kunne kræve kompensation, men landene ikke selv var interesserede i at

stå for den kompensation. Danmark ville gerne beholde en ordning, der sikrer en høj stan-

dard. Danmark havde vedtaget en bred definition af synshandicappede og havde besluttet

at sikre gratis tilgang til materialer. Set fra et dansk perspektiv var ministerens oplæg for-

nuftigt, men nu blev hun alligevel bekymret: Kunne Danmark medvirke til at skabe forrin-

gede vilkår for blinde i de lande, hvor staten ikke ville kompensere i samme grad som i

Danmark?

1032

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Kulturministeren

svarede, at forholdene ikke ville blive ringere i andre EU-lande, og at

der samtidig ville være mulighed for at få bevare den gældende danske ordning. Fra dansk

side håbede man på at få mulighed for at fastholde den markedsbaserede ordning, men

med den lille ændring, at Nota f.eks. ville kunne producere mere. I Danmark skulle ingen

læse- og synshandicappede selv betale det, de fik stillet til rådighed, men humlen var, at

rettighedshavere skulle have betaling ad andre veje. Det var klart, at hvis definitionen af

gruppen blev indsnævret og de læsehandicappede selv skulle betale, ville det være et

voldsomt tilbageskridt i forhold til den gældende danske holdning. Det var dog ikke tilfældet.

Det var korrekt, at blindeorganisationerne ikke støttede forslaget, og ministeren mente, at

det skyldtes de forskellige definitioner af, hvem gruppen omfatter. Havde man en snæver

definition af læse- og synshandicappede, var det klart, at der ikke var perspektiv i en mar-

kedsbaseret ordning, fordi markedet ville være for lille til at bære det.

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at det først på et sent tidspunkt stod klart, hvad

Europa-Parlamentets holdning var, og p.t så det ud til, at der ville være et flertal for den

oprindelige formulering. Ministeren havde en formodning om at få ændret mandatet en

smule, så man kunne bevare den danske ordning, uden at der samtidig blev slækket på

mulighederne i de øvrige lande. Om materiale over grænser sagde ministeren, at der ville

være mulighed for, at Nota kunne stille udenlandsk materiale til rådighed for brugerne. Det

ville være de danske regler, der gjaldt for det materiale. Det betød altså, at danske brugere

stadig kunne få materiale produceret i andre EU-lande på samme måde som nu. Faktisk

ville mulighederne blive lidt bedre.

Holger K. Nielsen

fremhævede, at World Blind Union påpegede, at kommissionsforslaget

ville forbedre forholdene, men at den drejning, der nu skete, ville være et tilbageskridt. Man

ville reelt tvinge de syns- og læsehandicappede i andre lande til at betale, hvilket betød, at

man gik uden om Marrakeshtraktatens grundlæggende præmis: De blinde skal have gratis

adgang til materiale. Det var vigtigt fortsat at bakke op om den pointe. Om materiale over

grænser ville han gerne vide, om Danmark skulle kræve kompensation, hvis et andet land

ønskede at få noget materiale fra Danmark.

Rasmus Nordqvist

sagde, at han i løbet af ugen havde han modtaget mange opkald og

mail, hvor bl.a. blindeorganisationerne råbte vagt i gevær. Det fik også hans alarmklokker

til at ringe, for hvad blev konsekvensen af nye bestemmelser for andre lande? Ville man

begynde at opkræve kompensation, så forholdene blev dårligere på europæisk plan? Hvad

var årsagen til, at folk blev så bekymrede over noget, der virkede let og ligetil?

Zenia Stampe

sagde, at sagens kerne var den omkostning, der skulle oppebæres af ret-

tighedshaverne, de blinde eller staten. Danmark ville fortsætte med at pålægge staten om-

kostningen, så det ikke blev de blinde, der skulle betale. Var det umuligt at nå frem til et

mandat, der gik på, at omkostninger ikke skulle betales af de blinde, og at staten frivilligt

kunne gå ind og kompensere rettighedshaverne for den tabte gevinst? Lydbogsmarkedet

blev større og større og havde et handicapvenligt format. Det ville være et problem for

blinde, hvis ordningen fjernede markedsinteressen for at lave lydbøger, for det kan man

1033

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

ikke blive kompenseret for som rettighedshaver. Hun var bekymret for, at man i andre EU-

lande kunne finde på at sige, at de blinde så selv måtte oppebære omkostningerne.

Søren Søndergaard

spurgte, hvordan situationen så ud, hvis man i Danmark brugte no-

materiale fra f.eks. Tyskland. Ville kompensation så komme på tale

–

og i forhold til hvem?

Kulturministeren

mente, at blindeorganisationernes position hvilede på en misforståelse

af de danske ønsker. Mandatet lå fuldt ud inden for Marrakeshtraktaten. Det gav en mulig-

hed for kompensation, men det var ikke et krav. Danmark havde ingen intentioner om at

forringe forholdene i andre EU-lande, hvor der i nogle lande i forvejen var ret dårlige forhold

for syns- og læsehandicappede. Det eneste nye, mandatet lagde op til, var, at man fik sikret

muligheden for, at man i Danmark kunne beholde den gældende model

–

uden at blinde

og synshandicappede i andre lande kom til at betale det materiale, de skulle have adgang

til. Man havde et ønske om at sikre rettighedshaverne de muligheder, som de allerede

havde i Danmark, fordi det var rimeligt, at rettighedshavere fik kompensation i forhold til

den såkaldte skade, som de led.

Ministeren svarede Søren Søndergaard og Holger K. Nielsen, at Nota kunne stille uden-

landsk materiale til rådighed, og at det i de tilfælde ville være de danske regler, der gjaldt

for materialet. Ministeren var dog ikke klar over, hvordan det forholdt sig med kompensation

for materiale over grænser, så det skulle afklares. Måtte hun vende tilbage med en afkla-

ring?

Ministeren konkluderede, at svaret på, om direktivforslaget kom til at stille syns- og læse-

handicappede i andre lande ringere, og om man overskred Marrakeshtraktatens bestem-

melser, var nej.

Holger K. Nielsen

mente, at syns- og læsehandicappede i andre lande blev stillet ringere,

fordi der nu blev givet mulighed for, at rettighedshaverne skulle kunne kompenseres. Det

var der ikke mulighed for i det oprindelige forslag. At man endnu ikke havde afklaret, hvad

der skulle ske med materiale over grænser, måtte komme til at betyde, at udvekslingen

ikke kom til at ske. Det var jo imod hele EU-ånden. Han kunne ikke støtte forhandlingsop-

lægget.

Zenia Stampe

var bange for, at nye bestemmelser ville føre til, at det i andre EU-lande

endte med at blive de blinde og de synshandicappede, der skulle betale. Kunne man ikke

slå fast, at grundprincippet skulle være, at de syns- og læsehandicappede altid skal kunne

få materiale gratis, og at det så måtte være op til det enkelte lande at bestemme, om det

skal være rettighedshaverne eller staten, der betaler omkostninger. På den måde sikrer

man, at regningen ikke lander hos dem, som man prøver at tilgodese.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man med Kommissionens forslag fortsat kunne have den

kompensation, som man ønskede.

1034

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Søren Søndergaard

spurgte, om det var korrekt forstået, at der var tale om totalharmoni-

sering. Det skyldtes vel, at det handlede om det indre marked?

Kulturministeren

bekræftede dette. Kommissionen havde valgt, at det skulle være et to-

talharmoniseringsdirektiv.

Søren Søndergaard

ville gerne vide hvorfor.

Holger K. Nielsen

tilføjede, at blindeorganisationerne havde lagt meget vægt på totalhar-

moniseringen, fordi det ville stille blinde lige i alle lande. Det var i tråd med Marrakeshtrak-

taten. Kunne ministeren garantere, at bestemmelserne ikke kom på tværs af traktaten?

Hvis ministeren ikke kunne svare, modtog han gerne et skriftligt svar.

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet han mente, at

EU skabte unødig blæst om en fin ordning som den danske.

Kulturministeren

henviste Søren Søndergaard til svaret på et skriftligt spørgsmål om har-

monisering, hvori der blev henvist til artikel 114 i TEUF. Hun kunne uddybe yderligere skrift-

ligt, hvis der var behov for det.

Til Zenia Stampe sagde ministeren, at det ikke var muligt at genstarte forhandlingerne. Det

reelle valg stod derimod mellem at fastholde det oprindelige mandat

–

dermed fik man et

totalharmoniseringsdirektiv, som ville gøre det af med den gældende ordning i Danmark

–

eller at prøve at tilføje noget til teksten, der gjorde det muligt at beholde den gældende

ordning i Danmark uden at stille de andre lande ringere. Ministeren oplyste, at de danske

rettighedshavere var meget optaget af sagen og ønskede, at man gik videre med det æn-

drede mandat. Alternativt måtte man lukke ned for den danske ordning.

Søren Søndergaard

sagde, at artikel 114 handlede om det indre marked, så det måtte

være på den baggrund, man havde valgt totalharmonisering. Det ville være lettere, hvis

man havde defineret formålet, nemlig at de blinde skulle sikres gratis adgang til diverse

materiale, og så havde ladet det være op til landene selv at afgøre, hvordan det kunne

efterleves. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen også havde været i tæt kontakt med de orga-

nisationer, der varetager blinde- og læsehandicappedes interesser. Han var klar over, at

der var en god ordning i Danmark, men Marrakeshtraktaten indeholdt nogle internationale

bestemmelser, som burde gælde overalt. Hele sagen udgjorde et stort dilemma. Ministeren

havde sagt, at man med mandatet kunne opretholde samme høje niveau af tilgængeligt

materiale til syns- og læsehandicappede. Kunne Kommissionens forslag ændre på det?

Zenia Stampe

hældte til at bakke op om ministerens forhandlingsoplæg, idet det gældende

mandat forekom hende at være dårligere. Ministeren sagde, at der med den ændring, som

man ønskede at indføre fra dansk side, ikke ville ske en forringelse af forholdene for de

blinde og synshandicappede i andre lande, men var der risiko for, at de blinde selv kom til

1035

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

at skulle betale kompensationen? Hvis det gjorde sig gældende, underminerede man jo

hele formålet med Marrakeshtraktaten.

Søren Søndergaard

sagde, at hvis ministeren ikke fik sit mandat, måtte hun jo overveje

muligheden for at søge et andet mandat. Ministeren anerkendte, at hun ikke kunne svare

på, hvad konsekvenserne ville være i forhold til materiale, der krydser landegrænser. Det

forekom ham rimelig at få et svar på det spørgsmål, før han gav mandat. Det kunne jo få

økonomiske konsekvenser for både de blinde og den danske stat.

Kulturministeren

understregede, at hvis hun ikke fik mandat, ville det oprindelige mandat

gælde, og det betød, at Danmark ville stemme nej. Hun ville hurtigst muligt sende en af-

klaring på, hvad reglerne ville være for materiale over grænser. Om den ændrede tekst

åbnede for, at de blinde selv skulle betale, kunne hun ikke udelukke et hundrede procent,

men hun havde svært ved at forestille sig, at der kunne være opbakning til en tekst med

den konsekvens. Ministeren sagde til Rasmus Nordqvist, at hun havde haft besøg af Dansk

Blindesamfund, der havde gjort deres position klar. Deres ønske var at sikre blinde og

svagtseende i hele Europa, og det havde ministeren selvfølgelig fuld forståelse for.

Rasmus Nordqvist

kunne ikke give mandat, idet der var for mange uafklarede elementer.

Han var bekymret for de konsekvenser, som bestemmelserne ville have på europæisk plan

og for, at der ikke var en afklaring vedrørende materiale over grænser. Kunne udvalget ikke

modtage en skriftlig redegørelse, hvorpå man kunne lave en skriftlig procedure i løbet af

den kommende uge?

Den fungerende formand

kunne afsløre, at ministeren allerede havde sit mandat hjemme.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det kunne være, at ministeren var interesseret i et flottere

mandat med større opbakning.

Zenia Stampe

spurgte, om man kunne forestille sig at gøre det klart, at de nye bestem-

melser ikke skulle være en kattelem for at pålægge de blinde omkostninger. Kunne man

skrive det i en hensigtserklæring eller lign., at det ikke er tanken med ændringen? Hvis det

blev indskærpet, at man ønskede at opretholde det eksisterende danske system og samti-

dig medvirke til en forbedring i de lande, hvor det fungerer mindre godt, var det et godt

mandat.

Den fungerende formand

indskærpede, at ministeren formelt skulle have sit mandat i

udvalget, men at det selvfølgelig ikke afskar hende fra at vende tilbage til udvalget med

yderligere oplysninger.

Kulturministeren

var ked af, at der var et tidspres, men der skulle afholdes rådsmøde

onsdag ugen efter. Det var for sent at få tilføjet hensigtserklæringer eller lign. Ministeren

havde dog fuld forståelse for de dilemmaer, der var rejst, og for, at nogle partier ikke kunne

støtte op om forhandlingsoplægget.

1036

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret

sig imod det.

1037

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Punkt 5. Modtagelse af deputationer:

a) Solidaritetsbevægelsen Afrika Kontakt og miljøbevægelsen NOAH

Repræsenteret ved:

Grith Andersen, medlem af Afrika Kontakt og aktiv i handelsgruppen

Caroline Bjerglund Andersen, medlem af Afrika Kontakt og aktiv i handelsgruppen

Julie Stokholm Daugaard, medlem af Afrika Kontakt og aktiv i handelsgruppen

Nanna Langevad Cliffort, kampagnemedarbejder i miljøbevægelsen NOAH

Sarah Strunge, praktikant i miljøbevægelsen NOAH.

Julie Stokholm Daugaard, Afrika Kontakt:

Vi er meget bekymrede over CETA-aftalen,

fordi den bliver fremført som guldstandarden for fremtidige handelsaftaler. Det berører os,

fordi vi har mange partnere i syd, der kæmper for bedre rettigheder og for adgangen til

ressourcer, der i stigende grad bliver overtaget af virksomheder. Jeg synes, at vi skal tænke

os ud af det danske interessefelt og se på, hvilke konsekvenser af at fremføre CETA som

en guldstandard. Den bliver solgt som en progressiv aftale, der skaber handel og vækst,

men i virkeligheden er det en total underskudsforretning for demokratiet og for vores mu-

lighed for at skabe en mere socialt retfærdig og bæredygtig verden. Når vores partnere

hører folk som Cecilia Malmström og Chrystia Freeland tale om

CETA’s guldstandard,

hø-

rer de, at det er multinationale selskaber, der vil have en større andel på et globalt marked,

og som vil have adgang til jord og vand som basale ressourcer.

Grith Andersen, Afrika Kontakt:

Jeg kan tilføje, at der også er andre gode grunde til at

være kritisk over for de økonomiske gevinster, som fortalere for aftalen mener der er ved

at indgå transatlantiske handelsaftaler som CETA eller TTIP. En af dem er, at når man

inkluderer en investeringsbeskyttelsesmekanisme, tiltrækker det udenlandske investerin-

ger. Det er vi meget kritiske over for, og ifølge Corporate Europe Observatory er der heller

ingen dokumentation for, at investor-stat-tvistbilæggelsesmekanismen øger investerings-

lysten i de industrialiserede lande. Det emne har Europaudvalget også selv haft oppe at

vende sidste år i juli, da man talte om en handelsaftale mellem Australien og USA, som er

indgået uden en ISDS-tvistbilæggelsesmekanisme. Europaudvalget har selv rejst spørgs-

målet om, hvorvidt en sådan mekanisme kan føre til øget samhandel og derved økonomisk

vækst. Udenrigsministeriets svar på det spørgsmål er, at der ikke empirisk belæg for, at

man kan bestemme, i hvilken udstrækning en inklusion af sådan en mekanisme fører til

økonomisk vækst. Så vi stiller os meget kritiske over for de økonomiske gevinster, som

bliver fremført i forbindelse med aftalerne.

Sarah Strunge, NOAH:

investor-stats-tvistbilæggelsesmekanismen, som før hed ISDS og

nu går under navnet ISCS, er efter sigende blevet reformeret. Det mener vi ikke, da der

stadig er nogle grundlæggende problemer i den mekanisme. Den kan bl.a. stadig omgå

EU-Domstolen, og det er en investeringsbeskyttelsesmekanisme, der giver særrettigheder

til udenlandske investorer. Derudover ser vi tre kerneproblemer i det. For det første gør det

sig gældende, at selv om nationalstaterne nu har fået ret til at kunne regulere, er de ikke

beskyttet mod erstatningskrav udefra. Vi frygter, at det kan kan skabe et såkaldt regulatory

chill, som handler om, at stater i frygt for at få søgsmål ikke regulerer. For det andet hedder

1038

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

det sig, at de voldgiftdommerne, der skal sidde i stolen, ikke skal være uafhængige og ikke

være fastansatte med salær eller have en karensperiode. Det synes jeg er etisk uforsvar-

ligt, og man mangler generelt at lave en aftale om interessekonflikter og om, hvad man gør,

hvis en voldgiftsdommer har et relateret arbejde ved siden af. For det tredje har borgere

og ofre for investorers handlinger ikke nogen rettigheder ifølge ISCS-mekanismen. Vi stiller

os meget uforstående over for, om den overhovedet er nødvendig: Både EU og Canada

har nogle ret velfungerende retssystemer, hvor investorbeskyttelse også er inkorporeret.

Caroline Bjerglund Andersen, Afrika Kontakt:

Det er som sagt ikke kun ICS-mekanis-

men, vi er kritiske over for; vi finder nemlig også reguleringssamarbejdet bekymrende. Det

er jo et samarbejde, der skal fungere som et dialogforum i forhold til regulering i EU og

Canada. Som der står i CETA-aftalen, skal lovgivning udformes, så den bliver så simpel

som muligt, og den må ikke fungere som en unødvendig barriere for handel. Der står også

skrevet, at dermed kan al lovgivning og regulering i princippet udfordres. Det finder vi stærkt

bekymrende, og det skal siges, at reguleringsforummet ikke har ret til at lovgive, ligesom

staters ret til at regulere heller ikke forsvinder. Vi frygter, at det med reguleringssamarbejdet

vil blive langt dyrere at regulere, fordi man frygter at få dyre sagsanlæg på nakken, og at

handel bliver et underliggende parameter, som reguleringens legitimitet bliver vurderet ud

fra. Det kan føre til, at man i sidste ende ikke får den ambitiøse regulering på f.eks. klima,-

miljø- og sundhedsområdet, som vi kunne håbe og ønske os. Vi mener, at reguleringssam-

arbejdet med ICS giver virksomhederne langt flere rettigheder, end de havde før, men ikke

så mange pligter. Vi tvivler på, at den proces, som mange taler om, vil blive en harmonise-

ring opad i forhold til standarder. Det er der ikke garanti for, sådan som aftalen er skrevet i

dag. Vi tror ikke nødvendigvis, at virksomhederne har en bevidst hensigt om at regulere

nedad, men vi frygter, at netop ønsket om en økonomisk vækst i virksomheder kommer før

ønsket om høje standarder på f.eks. miljøområdet.

Nanna Langevad Clifforth, NOAH:

EU-Kommissionen har selv sagt, at det her er den

mest vidtrækkende handelsaftale, EU nogensinde har indgået, og derfor kan man godt

blive bekymret, når man læser de 1.600 sider, som aftalen består af. De handler nemlig

om alt mulig andet end told og tariffer. Der er bl.a. meget om regulering, og det giver rigtig

store muligheder for

fortolkning. Der står: ”Enhver

lov, regulering, regel, procedure, admi-

nistrativ handling, beslutning, krav, praksis eller enhver anden mulig form for tiltag kan ud-

fordres igennem CETA.” Det er meget stor fortolkningsmulighed at give i et handelsper-

spektiv.

Vi vil også gerne komme ind på offentlige tjenesteydelser og offentlige indkøb. CETA-tek-

sten er ret aggressiv. Canada har undtaget offentlige indkøb fra f.eks. WTO og NAFTA.

Det er slet ikke tilfældet med CETA. I stedet står der, at canadiske virksomheder skal have

ubetinget adgang på lige fod med lokale virksomheder i EU og den anden vej rundt. Det

betyder også, at det kan blive meget svært at stille miljømæssige eller sociale krav

–

også

fordi der står i CETA, at man ikke må lave begrænsede udbud. Herudover er CETA baseret

på negativlister, hvor diverse stater skal huske at undtage alle de sektorer, de ikke ønsker

at liberalisere. Vi er meget uforstående over for, hvorfor Finland og Sverige har set sig

1039

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

nødsaget til at undtage henholdsvis sundheds- og uddannelsessektoren, hvis CETA er så-

dan en god aftale, mens Danmark ikke har ment, at man skulle gøre det.

Den sidste ting, vi gerne vil nævne, er, at advokat Georg Lett har lavet et notat, der handler

om, at der er suverænitetsafgivelse i forbindelse med CETA på grund af den domstol, man

ønsker at indføre, fordi det har direkte indflydelse her i Danmark på de dømmende myn-

digheder. I virkeligheden burde det udløse en folkeafstemning. Vi er uforstående over for

Udenrigsministeriets argument om, at det ikke er tilfældet, da det kun har indflydelse på

staten og ikke på borgerne. Vi mener, at staten er borgerne.

Søren Søndergaard

sagde, at det bl.a. var deputationens fortjeneste, at man havde haft

en mere dybdegående diskussion om CETA end om nogen anden handelsaftale. Kunne

deputationen uddybe, hvad forskellen var på ICS og ISDS? Og kunne han få konkrete

eksempler på, hvordan aftalen kunne have en indflydelse på de områder, som organisati-

onerne arbejder med

–

udvikling og miljø?

Nanna Langevad Clifforth, NOAH,

svarede, at der ikke var de store forskelle, og at der i

virkeligheden mest var tale om en rebranding. Man havde indført at et etisk kodeks for de

dommere, der kan sidde i voldgiftsdomstolen, men de grundlæggende problemer bestod.

Man gav udenlandske investorer privilegerede rettigheder til at anlægge sag, når de i vir-

keligheden bare kunne gå til de nationale retssystemer, der er velfungerende i både Ca-

nada og i EU. Der var mange eksempler på anlagte sager

–

f.eks. på miljøområdet. Det

var f.eks. Tysklands beslutning om at udfase atomkraft eller stille højere krav til kulkraft-

værker, fordi man gerne ville

opfylde EU’s vandrammedirektiv.

Så blev man sagsøgt, og

reguleringen blev trukket tilbage.

Zenia Stampe

ville gerne vide, hvad det gode alternativ til frihandelsaftaler var. Hun var

stor tilhænger af CETA-aftalen og havde samtidig nogle af de samme mål som deputatio-

nen om miljømæssig ansvarlighed etc. Det forekom hende at være et fremskridt med fæl-

lesregulering

–

med mindre der blev tale om en udvanding

–

så EU kunne være med til at

udbrede egne standarder. Mente delegationen, at det var bedre med told på varer og ingen

fælles regulering?

Caroline Bjerglund Andersen, NOAH,

svarede, at hun også ønskede højere globale

standarder, men ikke mente, at de skulle fastsættes sted inden for rammerne af en han-

delsaftale. Harmonisering og stræben opad burde finde sted i et andet forum.

Nanna Langevad Clifforth, NOAH,

sagde, at hvis man mente det alvorligt, ville man tage

ILO-konventioner og Parisaftalen om klima op og være helt sikre på, at det kunne indgå i

en handelsaftale. Men i handelsaftaler var der ikke krav om at opfylde f.eks. bestemte mål

i forhold til klima og miljø eller arbejdstagerrettigheder, så alt tydede, at man ville få lavere

standarder.

1040

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

b) Biodynamisk Forbrugersammenslutning og Forebyggelses- og

Patientrådet

B 74 (16)

–

bilag 9 (henvendelse af 11/4-17 fra Biodynamisk

Forbrugersammenslutning og Forebyggelses- og Patientrådet

vedr. CETA-aftalen)

Deputation bestod af:

Lars Mikkelsen, formand for Forebyggelses- og Patientrådet (FPR) og talsmand

for Biodynamiske Forbrugere og civilingeniør

Birthe Kjærgaard, bestyrelsesmedlem og sekretær FPR

Lars Mikkelsen, FPR:

Jeg vil starte med at sige, at CETA-aftalen, som er meget omfat-

tende, også er meget omfattende i praksis

–

alt i samfundet er omfattet af den. Finland og

Sverige har lavet et par undtagelser med sundhed og skolevæsen, men i Danmark er der

ingen undtagelser. Her er alt omfattet, og det vil efter vores opfattelse ændre samfundet

fuldstændig. Ikke fra i morgen, men henover de næste 10-30 år vil vi se en stor ændring.

Vi var med til høringen her for 2 dage siden, hvor suverænitetsafgivelse også blev nævnt,

men ikke rigtig uddybet. Jeg vil gerne tilføje noget til den side af sagen. Advokat Georg Lett

udarbejdede et notat sidste sommer, og I kender det selvfølgelig allerede. Hans holdning

er klar: ICS medfører suverænitetsafgivelse i henhold til grundlovens paragraf 20. Hvis det

er tilfældet, skal vi have en folkeafstemning. Vi mener, at der bør være en sådan, når man

afgiver så stor suverænitet. Set med danske øjne er det virkelig grundlovsstridigt, at vi får

en voldgift, der kan bestemme over de danske domstole. Det synes vi er meget betænke-

ligt. Det varede længe, inden der kom et svar fra statens side på Georg Letts responsum,

og svaret var, at det ikke vedrører borgere, for de sager, der ville blive anlagt ved den

domstol, ville blive imod den danske stat. Jeg synes, at det er det tyndeste argument, jeg

har hørt, for hvem er den danske stat? Det jo os. Det er os, der skal betale store erstatnin-

ger, hvis det går galt. Det er et dårligt argument, men vi har ikke haft råd til at anlægge en

sag eller lign., og det tager også lang tid.

I CETA-aftalen er der en mængde hensigtserklæringer, og dem bliver man mødt med, når

man diskuterer med dem, der er for CETA. Man skal bare gøre sig det helt klart, at mange

af de hensigtserklæringer ingen juridisk betydning har. Det er kun selve CETA-aftalen som

sådan, der er aftalt. Det andet er noget pynt, der ikke er noget værd efter vores mening.

I vores forening taler vi meget om sundhed, herunder i relation til fødevarer. Jeg vil lige

nævne, at Forebyggelses- og Patientrådet er en paraplyorganisation med små 60 forenin-

ger og erhvervsdrivende inden for det forebyggende område. Man kan spørge sig selv,

hvad der vil ske, hvis Danmark på et tidspunkt ønsker, at det danske landbrug skal være

hundrede procent økologisk, og CETA bliver implementeret fuldt ud. I sådan en situation

vil vi blive mødt med et kæmpe modkrav fra industrien, der ikke vil gå glip af milliardind-

tægter fra sprøjtegifte og kunstgødning etc. Hvad gør man så? Vi vil formentlig sige, at vi

ikke har råd til at betale en masse milliarder, og at projektet så må opgives.

1041

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

Jeg vil også nævne, at mere end 70 sprøjtegifte, som er godkendt i USA, er forbudt i EU.

Det samme gør sig gældende for mere end 1.000 kemikalier, der er forbudt i EU, men som

USA har godkendt. Gmo-produkter er ikke er mærket i USA, ligesom der er hormonkød

etc. Hvilken betydning har det for helbredet? Der har været en stor måling med en halv

million kvinder, hvor man gennemgik deres bryststørrelse i lande som Danmark og USA. I

USA er målingerne lavet på hvide kvinder, der har samme arvemateriale som i Europa. Det

viser sig, at deres bryster er 2,5 gange større end de danske kvinders. Det siger mig, at

der er noget galt. Nogle vil sige, at det skyldes, at amerikanske kvinder er federe, men

undersøgelsen er lavet på basis af kvinder med et BMI på under 25

–

altså slanke men-

nesker, der har absurd store brystmål. Jeg mener i hvert fald, at det er absurd og usundt,

men det kan man jo diskutere.

Vi må konstatere, at Canada og USA, som jeg tager med, fordi USA har 50.000 filialer i

Canada, kan bruge den aftale til at komme igennem med deres dagsordner. De har lavere

standarder og vil selvfølgelig plædere for, at vi også skal have lavere standarder. Det bliver

selvfølgelig en politisk vurdering af, hvem der vil påvirke hvem, men jeg er ret overbevist

om, at vi vil se lavere og lavere standarder

–

sådan er det tit, når man skal gå på kompro-

mis. Om voldgiften vil jeg sige, at det er forfærdeligt, at erhvervsfolk som voldgiftsmænd

skal bestemme over det danske retssystem. Det lader til, at erhvervslivet bliver gjort til

herre over alle vores områder inklusive det kulturelle og det retlige.

Birthe Kjærgaard, FRP:

Jeg vil tillade mig lige at læse et par afsnit fra en canadisk rapport,

der er lavet af Maude Barlow. Hun har 12 æresdoktortitler og har været seniorrådgiver

vedrørende vand

for FN’s generalforsamling. Som canadier ved hun,

hvordan NAFTA har

påvirket Canada igennem 22 år. Jeg tager bare et par afsnit derfra:

”Tilhængere

hævder,

at TTIP og CETA vil give vækst i økonomierne i både EU og Nordamerika og skabe ar-

bejdspladser og velstand for både nordamerikanere og europæere. Erfaringen fra NAFTA

viser imidlertid, at eventuelle fordele næsten udelukkende er gået til de rige og til store

virksomheder. Mens ledernes lønninger og virksomhedernes overskud er steget i Canada

siden 1994, er familie- og arbejdstagerindkomsten stagneret, og familiernes gæld er steget

til et historisk niveau.”

Og så noget om,

hvordan CETA og TTIP begrænser regeringernes

ret til at regulere:

”CETA

indfører nye grænser for regeringers ret til at regulere til fordel for

mennesker eller miljø og opretter forpligtelser, der går langt ud over de traditionelle krav i

handelsaftaler til ikke at diskriminere mellem udenlandske og lokale virksomheder. De fast-

sætter restriktioner for nationale bestemmelser inden for tjenesteydelser og anden økono-

misk aktivitet, inklusive minedrift, olie og gas, skovbrug, landbrug og fiskeri. Fordi det er

top down-aftaler skal undtagelser fra denne dereguleringsdagsorden være ført til protokol

og forhandlet på plads med de anden part.

”

Og et nyt citat:

”CETA forpligter parterne til

proces, hvor eventuelle forskelle i reglerne mellem Europa og Canada, det være sig ar-

bejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelsesstandarder, regler for fødevaresikkerhed eller skat-

telovgivning, kunne betragtes som en handelsændring og blive udfordret. Begge parter er

enige om at dele oplysninger om påtænkte eller planlagte fremtidige regler med hinanden,

selv før de deler dem med deres egne valgte parlamenter, med henblik på at sikre, at de

ikke er handelsforvridende i CETA-aftalens

forstand.”

Det betyder, at den anden part kan

1042

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 787: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-17

37. Europaudvalgsmøde 5/5 2017

beslutte at foretage ændringer i lovgivningen, endnu før den er blevet forelagt egne folke-

valgte eller offentligheden. I Canada er der krav om, at eventuelle nye forslag til regler eller

love skal undersøges af handelseksperter for at sikre, at det ikke kan anfægtes under

NAFTA. Det forventes, at eventuelle nye europæiske regler skal undersøges og godkendes

af Canada og vice versa under CETA.

Søren Søndergaard

sagde, at der ikke var tvivl om, at forskellige typer af forurening giver

nogle effekter, man ikke havde drømt om

–

f.eks. den markant øgede barnløshed i Dan-

mark, nedsat fertilitet etc., men hvad var årsagen til det øgede brystmål? Var der videnska-

belig dokumentation for det?

Lars Mikkelsen, FRP,

oplyste, at ca. 500.000 kvinder var blevet undersøgt, og at under-

søgelsen omfattede mange lande. Der var ingen formodning om, hvad det skyldtes. Han

havde oplysningen fra MetroExpress.

Zenia Stampe

spurgte, hvordan CETA-aftalen kunne blive en kattelem for, at man i EU

skulle blive tvunget til at anvende f.eks. gmo.

Lars Mikkelsen, FPR,

var sikker på, at når man skulle tale om, hvordan man indretter

fremtiden love og regler, så ville USA og Canada prøve at få solgt gmo-produkter i Europa.

Om man kunne stå imod, var en politisk sag.

Birthe Kjærgaard, FPR,

sagde, at der ville komme enorme erstatningskrav fra virksomhe-

derne. Canada havde som det mest sagsøgte land i den vestlig verden stor erfaring med

det. Maude Barlow mente, at det ville ende med, at udgifterne blev så store, at politikerne

måtte lave om på lovgivningen. På basis af den enorme pengemagt hos virksomheder vil

det ske, at den demokratiske myndighed bliver taget fra politikerne og lovgivningen, så

virksomheder bliver stærkere end nationale landes lovgivning.

Mødet sluttede kl. 11.19

1043