Fødevarestyrelsen/Kemi og
FødevarekvalitetJ.nr. 2017-29-
22-02608
Den 5. juli 2017
MFVM 309
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om godkendelse af en
række manganforbindelser som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter
(komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af syv manganforbindelser som
fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter (komitésag). Fem af forbindelserne er re-godkendelser,
mens de sidste to er ny-godkendelser. Formålet med brugen af tilsætningsstofferne er at dække dyrs
behov for det essentielle mikromineral mangan. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA) har vurderet, at der er ikke sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af
manganforbindelserne i de tilladte mængder, hverken for dyr eller mennesker. Forslaget forventes
at blive sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den
17.-19. juli 2017. Forslaget vurderes generelt ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen kan støtte forslaget om godkendelse af tilsætningsstofferne.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om gennemførelsesforordning om godkendelse af syv
manganforbindelser som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter i nærmere fastsatte mængder. For
fem af forbindelserne er der tale om re-godkendelser, mens der for de sidste to er tale om ny-
godkendelser.
Tilsætningsstofferne er søgt godkendt i kategorien ”tilsætningsstoffer med
ernæringsmæssige egenskaber” i den funktionelle gruppe ”forbindelser af sporstoffer”.
Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr.
1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, artikel 9, stk. 2.
Forslaget skal behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal,
vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal,
vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge
Komitéen et ændret forslag, eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives
der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge
komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager