EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 803
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

7. juli 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-5/16

Titel og kort sagsresumé

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

Påstande:

—

Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og

anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i

forbindelse med Unionens ordning for handel med

kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af

direktiv 2003/ 87/EF (1) annulleres.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

B m.fl. (tidligere Vomero)

Sag C-316/16, B, vedrører:

Er det på forhånd udelukket, at idømmelsen og den

efterfølgende fuldbyrdelse af en fængselsstraf kan

føre til, at den tætte integration af en unionsborger,

der indrejste i værtsmedlemsstaten i en alder af tre år,

kan anses for afbrudt, således at der ikke foreligger et

uafbrudt ophold i ti år som omhandlet i artikel 28,

stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 1 , og at der derfor

ikke skal ydes beskyttelse mod udsendelse i henhold

til artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38, når

unionsborgeren efter indrejsen i en alder af tre år har

tilbragt hele sit liv i den pågældende

værtsmedlemsstat, ikke længere har nogen tilknytning

til den medlemsstat, hvor han er statsborger, og

lovovertrædelsen, der har ført til idømmelse og

fuldbyrdelse af en fængselsstraf, først er blevet begået

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

11.07.17

Forenede

sager C-

316/16 og

C-424/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Mundtlig

forhandling

17.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

efter 20 års ophold? Såfremt spørgsmål 1 besvares

benægtende: Skal den fængselsstraf, der er blevet

idømt for den lovovertrædelse, der er anledning til

udsendelsen, lades ude af betragtning ved

bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt

fuldbyrdelsen af en fængselsstraf fører til, at den tætte

integration afbrydes?Såfremt spørgsmål 1 og 2

besvares benægtende: Hvilke kriterier er afgørende

for, om den pågældende unionsborger i et sådant

tilfælde alligevel er omfattet af beskyttelsen mod

udsendelse i henhold til artikel 28, stk. 3, litra a), i

direktiv 2004/38?Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares

benægtende: Findes der ufravigelige EU-retlige

bestemmelser vedrørende fastsættelsen af det

»tidspunkt, hvor spørgsmålet om udsendelse opstår«,

og hvor der skal foretages en samlet vurdering af den

pågældende unionborgers situation med henblik på at

efterprøve, i hvilket omfang det forhold, at opholdet

har været afbrudt i løbet af de ti år, der går forud for

udsendelsen af den pågældende, afskærer denne fra

den øgede beskyttelse?

Sag C-424/16, Vomero vedrører:

1) Afhænger den særlige beskyttelse i henhold til

artikel 28, stk. 3, litra a), [i dir/ektiv 2004/38/EF] af

retten til tidsubegrænset ophold som omhandlet i

artikel 16 og artikel 28, stk. 2? Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, forelægges

endvidere følgende spørgsmål med henblik på

præjudiciel afgørelse: 2) Beregnes opholdsperioden i

de ti forudgående år som omhandlet i artikel 28, stk.

3, litra a), som a) en almindelig kalenderperiode, der

beregnes fra den relevante dato (her afgørelsen om

udvisning), der omfatter eventuelle perioder med

fravær eller fængsling, eller b) en potentielt afbrudt

periode, der beregnes ved at regne tilbage fra den

relevante dato og lægge perioder sammen, hvor den

pågældende ikke var fraværende eller i fængsel, med

henblik på eventuelt at nå frem til et samlet

forudgående ophold på ti år? 3) Hvorledes er

forholdet mellem vurderingen af, hvorvidt der har

været ophold i ti år som omhandlet i artikel 28, stk. 3,

litra a), og den samlede vurdering af forbindelse med

hensyn til integration?

C-225/16

Ouhrami

Sagen vedrører: 1. Skal tilbagesendelsesdirektivets

artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at den her

omhandlede periode på fem år beregnes a. fra det

tidspunkt, hvor indrejseforbuddet (eller med

tilbagevirkende kraft: den hermed ligestillede

erklæring om, at udlændingen er uønsket) blev

udstedt, eller b. fra den dato, hvor den pågældende

–

kort sagt

–

faktisk har forladt EUmedlemsstaternes

område, eller c. fra et andet tidspunkt? 2. Skal

tilbagesendelsesdirektivets 11, stk. 2, under

hensyntagen til anvendelse af overgangsreglerne

fortolkes således, at denne bestemmelse indebærer, at

afgørelser, der er truffet, før dette direktiv trådte i

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

kraft, og hvis retsvirkning er, at adressaten i de ti

følgende år skal opholde sig uden for Nederlandene,

og at indrejseforbuddet, som kan anfægtes ad rettens

vej, er fastsat ud fra alle relevante omstændigheder i

det konkrete tilfælde, ikke længere har retsvirkning,

såfremt varigheden af denne forpligtelse på det

tidspunkt, da dette direktiv skulle være gennemført,

eller på [org. s. 24] det tidspunkt, da det konstateres,

at afgørelsens adressat opholdt sig i Nederlandene,

overskrider varigheden af den i denne bestemmelse

omhandlede periode?

C-255/16

Falbert (sag forelagt af Københavns Byret)

Sagen vedrører: Er der tale om en forskrift, som skal

notificeres i medfør af artikel 8, stk. 1,jf. artikel 1, stk.

1, nr, 2, nr. 5, og nr. 11, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/34ÆF af 22. juni 1998 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv af 20. juli 1998 om

ændring af direktiv 98/34ÆF om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter, når følgende lægges til

grund: a) der skal gennemføres en lov om ændring af

en lov om visse spil, lotterier og væddemål, ved

hvilken ændringslov der skal gennemføres en

bestemmelse om straf bl.a. for den, der forsætligt eller

groft uagtsomt "udbyder spil, lotterier eller væddemål

her i landet uden at have bevilling efter § 1", og for

den, der forsætligt eller groft uagtsomt "reklamerer

for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet

af en bevilling efter § 1", og b) det fremgår af

bemærkningerne til forslaget til ændringsloven, at det

med de nævnte strafbestemmelser har været

hensigten dels at præcisere eller indføre et forbud

mod spil, som på internettet udbydes af udenlandske

spilleselskaber, og som er rettet direkte mod det

danske marked, dels at forbyde reklamering bl.a. for

spil, der udbydes på internettet af udenlandske

spilleselskaber, idet det af samme lovbemærkninger

fremgår, at der efter de regler, der gjaldt før

ændringerne ikke er tvivl om, at foranstaltning af spil

er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender

salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for

Danmarks grænser, men der er mere tvivl om,

hvorvidt udenlandske spil, der retter sig mod danske

spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark,

også er omfattet af bestemmelsen, og der derfor er

brug for at præcisere, at disse spil er omfattet. Videre

fremgår det af bemærkningerne, at det foreslås at

indføje et reklameforbud mod spil, lotterier og

væddemål, som ikke har bevilling efter denne lov, og

at ændringen er i overensstemmelse med det

gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3,

men er en præcisering af den gældende tips- og

lottolovs § 10, stk. 4. Det fremgår videre af

bemærkningerne, at forbudet skal sikre de

spilleudbydere, der har en bevilling fra de danske

myndigheder mod konkurrence fra selskaber, der ikke

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan

udbyde eller formidle spil i Danmark.

C-442/16

Gusa

1. Bevarer en unionsborger, som 1) er statsborger i en

anden medlemsstat, 2) lovligt har opholdt sig i og

arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i en

værtsmedlemsstat i omkring fire år, 3) er ophørt med

at arbejde eller med sin erhvervsaktivitet som følge af

mangel på arbejde og 4) har tilmeldt sig

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, sin status

som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til artikel

7, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/38/EF enten i

medfør af direktivets artikel 7, stk. 3, litra b), eller på

anden måde? 2. Hvis ikke, bevarer han da sin ret til

ophold i værtsmedlemsstaten uden at han opfylder

kriterierne i artikel 7, stk. 1, litra b) eller c), i direktiv

2004/38/EF, eller er han kun beskyttet mod

udsendelse i henhold til artikel 14, stk. 4, litra b), i

direktiv 2004/38/EF? 3. Hvis ikke, er et afslag på

ydelse til arbejdssøgende (som er en særlig, ikke-

bidragspligtig kontantydelse i henhold til artikel 70 i

forordning nr. 883/2004/EF) i forhold til en sådan

person, fordi vedkommende ikke har kunnet

dokumentere en ret til at opholde sig i

værtsmedlemsstaten, forenelig med EU-retten, og

navnlig artikel 4 i forordning nr. 883/2004/EF?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

26.07.17

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-157/15

Titel og kort sagsresumé

Estland mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse C

(2015) 53 af 16. januar 2015 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne

har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt

som den vedrører Republikken Estland med et beløb

på 691 746,53 EUR. Europa-Kommissionen tilpligtes

at betale sagens omkostninger

Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH mod

Europa-Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten den 11. december

2014 i sag T-476/12 ophæves. Der gives medhold i

den i første instans nedlagte påstand om ugyldighed,

hvorved Kommissionens afgørelse af 17. januar 2013

(sag GESTDEM nr. 3273/2012) erklæres ugyldig.

Europa-Kommissionen mod Den Italienske

Republik

Påstande:

—

a) Det fastslås, at Den Italienske

Republik har tilsidesat sine forpligtelser, som den er

Interessent

Miljø- og

Fødevareministeriet

Processkridt

Dom

Dato

12.07.17

C-60/15 P

Miljøstyrelsen

Dom

13.07.17

C-433/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

pålagt ved de relevante bestemmelser i EU-retten for

de pågældende produktionsår, og nærmere bestemt i

henhold til artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr.

3950/1992 (1), artikel 4 i forordning (EF) nr.

1788/2003 (2), artikel 79, 80 og 83 i forordning (EF)

1234/2007 (3), samt hvad angår Kommissionens

gennemførelsesbestemmelser, artikel 7 i forordning

(EF) 536/1993 (4), artikel 11, stk. 1 og 2, i forordning

(EF) nr. 1392/2001 (5), og endelig artikel 15 og 17 i

forordning (EF) nr. 595/2004 (6), idet den har

undladt at sikre, at den skyldige tillægsafgift for

overskudsproduktionen i Italien i forhold til

størrelsen af den nationale kvote fra det første

produktionsår, hvor tillægsafgiften reelt blev pålagt i

Italien (1995/1996), til det sidste produktionsår, hvor

der i Italien blev foretaget overproduktion

(2008/2009), rent faktisk blev opkrævet fra de enkelte

producenter, der havde bidraget til hver

produktionsoverskridelse, samt betalt i rette tid efter

meddelelse om det skyldige beløb af køberen eller

producenten i tilfælde af direkte salg, eller når de ikke

blev betalt i rette tid, registreret og eventuelt krævet

betalt af disse købere eller producenter.

—

b) Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-651/15 P

Vecco m.fl. mod Europa- Kommissionen (appel)

Påstande:

—Appellen

fremmes til realitetsbehandling

og appellanterne gives medhold.—Rettens dom i sag

T-360/13 ophæves.—Der træffes afgørelse om

realiteten vedrørende appellanternes påstand om

annullation eller sagen hjemvises til Retten til

afgørelse om realiteten vedrørende påstanden om

annullation.

Szoja

1) Kan artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

sammenholdt med retten til sociale sikringsydelser og

sociale fordele, som fastlagt i artikel 34, stk. 1 og 2, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, under de i hovedsagen omhandlede

omstændigheder, fortolkes uden at tage højde for

uddybningen i artikel 14 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger og

dermed uden at kunne anvende proceduren i den

nævnte forordnings artikel 16, således at arbejdstidens

korte varighed [org. s. 2] eller arbejdstagerens

begrænsede løn ikke påvirker fastlæggelsen af, hvilken

national lovgivning der skal finde anvendelse i tilfælde

af kumulation af lønnet beskæftigelse og selvstændig

virksomhed, dvs. at den nævnte artikel 14 i

gennemførelsesforordningen ikke finder anvendelse

på fortolkningen af artikel 13, stk. 3, i

grundforordningen? 2) Såfremt det første spørgsmål

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

13.07.17

C-89/16

Udenrigsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

besvares benægtende, kan den nationale ret da i

tilfælde af modstrid mellem to forordninger

–

dvs.

grundforordningen og gennemførelsesforordningen,

som i den foreliggende sag er henholdsvis Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger

–

forbindelse med anvendelsen heraf vurdere

forordningernes bestemmelser på grundlag af deres

forrang, dvs. deres rang i EU-rettens hierarki? 3) Kan

den fortolkning af grundforordningens bestemmelser,

som Den Administrative Kommission har anlagt i

medfør af grundforordningens artikel 72, opfattes

som en bindende fortolkning fra en EU-institution,

som den nationale ret ikke kan fravige, hvilket således

hindrer forelæggelse af præjudicielle spørgsmål, eller

udgør den alene en af de mulige fortolkninger af EU-

retten, som den nationale ret skal vurdere som et af

de elementer, hvorpå afgørelsen baseres?

C-129/16

Túrkevei Tejtermelő Kft.

1. Er artikel 191 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde og bestemmelserne i direktiv

2004/35/EF om miljøansvar for så vidt angår

forebyggelse og afhjælpning af miljøskader til hinder

for en national lovgivning, der går videre end

princippet om, at forureneren betaler, idet den tillader

den administrerende myndighed for miljøbeskyttelse

specifikt at pålægge ejeren ansvaret for afhjælpning af

miljøskaden, uden at det er nødvendigt først at påvise

en årsagssammenhæng mellem den pågældendes

(handelsselskabets) adfærd og forureningen? 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

og såfremt det, i betragtning af at der er tale om

luftforurening, ikke er nødvendigt at afhjælpe

miljøskaden, er det da berettiget at pålægge en

luftkvalitetsbeskyttelsesbøde under påberåbelse af

medlemsstaternes strengere lovgivning som fastsat i

artikel 16 i direktiv 2004/35/EF og artikel 193

TEUF, eller kan denne strengere lovgivning heller

ikke føre til pålæggelse af en bøde, der udelukkende

sanktionerer ejeren, som ikke er ansvarlig for

forureningen?

Sagen vedrører: Udgør appellanten, som er idømt 12

års fængsel for gentagne seksualforbrydelser mod

mindreårige, en reel og umiddelbar trussel for den

offentlige sikkerhed i henhold til bestemmelserne i

artikel 27[, stk. 1 og 2,] i direktiv 2004/38/EF, når

der henses til, at han sidder i fængsel, og at han har

afsonet seks år, hvorfor der resterer adskillige år,

inden han kan blive løsladt?

Bolagsupplysningen et Ilsjan

1. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

13.07.17

C-193/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

13.07.17

C-194/16

Justitsministeriet

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.

december 2012 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område fortolkes således, at

en person, hvis rettigheder er blevet krænket ved

offentliggørelse af urigtige oplysninger om

vedkommende på internettet og gennem manglende

fjernelse af kommentarer om vedkommende, kan

anlægge sag med påstand om berigtigelse af de

urigtige oplysninger og fjernelse af de kommentarer,

som krænker vedkommendes rettigheder, ved

retterne i enhver medlemsstat, på hvis område de på

internettet offentliggjorte oplysninger er eller var, for

så vidt angår den i denne medlemsstat opståede

skade? 2. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.

december 2012 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område fortolkes således, at en

juridisk person, hvis rettigheder [org. s. 2] hævdes at

være blevet krænket ved offentliggørelse af urigtige

oplysninger om vedkommende på internettet og ved

undladelse af at fjerne kommentarer herom, kan

anlægge sag med påstand om berigtigelse af

oplysningerne, forpligtelse til at fjerne

kommentarerne og erstatning for det økonomiske

tab, der er lidt ved offentliggørelse af de urigtige

oplysninger om vedkommende på internettet, for så

vidt angår det samlede tab, som den pågældende

juridiske person har lidt, gældende ved retterne i den

stat, hvori centrum for denne persons interesser

ligger? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares

bekræftende: Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1215/2012 af 12. december 2012 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

fortolkes således, at

–

det må antages, at centrum for

en juridisk persons interesser og dermed det sted,

hvor den pågældende juridiske persons tab er lidt,

ligger i den medlemsstat, hvor den har sit hjemsted,

eller– der ved fastsættelsen af det sted, hvor den

juridiske person har centrum for sine interesser og

dermed det sted, hvor dens tab er lidt, skal tages

hensyn til samtlige forhold, såsom den juridiske

persons hjemsted og forretningssted, dens kunders

hjemsted og den måde, hvorpå forretningerne indgås?

C-341/16

Hanssen Beleggingen

Omfatter begrebet »sager om registrering eller

gyldighed af [...] varemærker« som omhandlet i artikel

22, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.

december 2000 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område også en sag anlagt

mod den i Benelux-varemærkeregistret registrerede

formelle indehaver af et Beneluxvaremærke med

påstand om, at sagsøgte over for Benelux-

varemærkekontoret skal afgive erklæring om, at

Patent- og

Varemærkestyrelsen

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

sagsøgte ikke har ret til det pågældende varemærke og

giver afkald på sin registrering som indehaver af

varemærket?

C-354/16

Kleinsteuber

1.a) Skal de relevante EU-retlige bestemmelser,

navnlig § 4, nr. 1) og 2), i rammeaftalen om

deltidsarbejde, der er vedlagt som bilag til direktiv

97/81 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde,

der er indgået af Unice, CEEP og EFS, som ændret

ved direktiv 98/23, samt artikel 4 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli

2006 om gennemførelse af princippet om lige

muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder

i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

sammenholdt med Rådets direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv, fortolkes således, at de er

til hinder for national lovgivning eller praksis, der for

så vidt angår beregning af størrelsen af en

erhvervstilknyttet pensionsordning sondrer mellem

arbejdsindkomst under bidragsberegningsgrænsen for

den lovbestemte pensionsforsikring og

arbejdsindkomst over bidragsberegningsgrænsen

(såkaldt »tvedelt pensionsberegningsformel«), og som

herved ikke behandler indkomst fra

deltidsbeskæftigelse således, at der først foretages en

beregning af indkomsten ved en tilsvarende

fuldtidsbeskæftigelse, på grundlag af hvilken der

foretages en beregning af, hvilken del af denne der

ligger henholdsvis over og under

idragsberegningsgrænsen, hvorefter dette forhold

overføres på den lavere indkomst fra

deltidsbeskæftigelsen? Såfremt spørgsmål 1. a)

besvares benægtende: b) Skal de relevante EU-retlige

bestemmelser, navnlig § 4, nr. 1) og 2), i

rammeaftalen om deltidsarbejde, der er vedlagt som

bilag til direktiv 97/81 om rammeaftalen vedrørende

deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og

EFS, som ændret ved direktiv 98/23, samt artikel 4 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF

af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om

lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

sammenholdt med Rådets direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv, fortolkes således, at de er

til hinder for national lovgivning eller praksis, der for

så vidt angår beregning af størrelsen af en

erhvervstilknyttet pensionsordning sondrer mellem

arbejdsindkomst under bidragsberegningsgrænsen for

den lovbestemte pensionsforsikring, og

arbejdsindkomst over bidragsberegningsgrænsen

(såkaldt »tvedelt pensionsberegningsformel«), og

hvorved der for så vidt angår en arbejdstager, der dels

har været fuldtidsbeskæftiget, dels deltidsbeskæftiget,

ikke benyttes en periodeopdelt tilgang (f.eks. enkelte

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

kalenderår), men hvorefter der beregnes en fælles

beskæftigelsesgrad for hele ansættelsesforholdet og

først lader den tvedelte pensionsberegningsformel

finde anvendelse på den gennemsnitsløn, der herved

fremkommer? 2.Skal de relevante EU-retlige

bestemmelser, navnlig forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af alder i artikel 21 i den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, som konkret har fundet udtryk i Rådets

direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv, særligt

artikel 1, 2 og 6, fortolkes således, at de er til hinder

for national lovgivning eller praksis angående en

erhvervstilknyttet pensionsordning, der

størrelsesmæssigt afhænger af forholdet mellem

anciennitet ved ansættelsesforholdets begyndelse og

opnåelse af den legale pensionsalder i henhold til den

lovbestemte pensionsforsikring (pro rataberegning i

henhold til pro rata temporis-princippet), og i hvilken

forbindelse der fastsættes et loft over det antal

tjenesteår, der kan medregnes, hvilket bevirker, at

arbejdstagere, som optjente deres anciennitet i en ung

alder, opnår en lavere arbejdsmarkedspension end

medarbejdere, der optjente deres anciennitet i en

højere alder, uanset at begge medarbejdere har

samme anciennitet?

C-368/16

Assens Havn (sag forelagt af Højesteret)

Sagen vedrører: Skal artikel 13, nr. 5,jf. artikel 14, nr.

2, litra a, i Domsforordningen (Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 af22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område)

fortolkes således, at en skadelidt, der efter national ret

har hjemmel til at anlægge sag direkte mod

skadevolders forsikringsselskab, er bundet af en aftale

om værneting, som forsikringsgiver og

forsikringstager gyldigt har indgået efter

Domsforordningens artikel 13, nr. 5, jf. artikel 14, nr.

2, litra a?

Patrick Breyer mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Der træffes

endelig afgørelse i sagen, og søgsmålet forkastes.

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Abercrombie & Fitch Italia

1. Den Europæiske Unions domstol forelægges i

henhold til artikel 267 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde følgende

præjudicielle spørgsmål: Er den nationale

bestemmelse i artikel 34 i lovdekret nr. 276/2003,

hvorefter vikarkontrakt under alle omstændigheder

kan indgås med henblik på arbejdsydelser udført af

personer under 25 år, i strid med princippet om

forbud mod forskelsbehandling på grund af alder i

direktiv 2000/78 og Den Europæiske Unions charter

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

13.07.17

C-213/15 P

Udenrigsministeriet

Dom

18.07.17

C-143/16

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

19.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

om grundlæggende rettigheder (artikel 21, stk. 1)?

C-265/16

VCAST

a) Er en national lovgivning, som forbyder en

erhvervsdrivende til privatpersoner at udbyde

såkaldte cloud computing-tjenester til fjernstyret

videooptagelse med henblik på privatkopiering af

ophavsretligt beskyttede værker, via den

erhvervsdrivendes aktive medvirken i forbindelse

med optagelse og uden rettighedshaverens samtykke,

forenelig med fællesskabsretten

–

og i særdeleshed

artikel 5, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om

harmonisering af visse aspekter af ophavsret og

beslægtede rettigheder i informationssamfundet (og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF

af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked og traktaten)? b) Er en

national lovgivning, hvorefter en erhvervsdrivende til

privatpersonerkan udbyde såkaldte cloud computing-

tjenester til fjernstyret videooptagelse med henblik på

privatkopiering af ophavsretligt beskyttede værker,

selv om dette indebærer en aktiv medvirken fra den

erhvervsdrivende side i forbindelse med optagelse,

herunder også uden rettighedshaverens samtykke,

mod en fast kompensation til rettighedshaveren, idet

den erhvervsdrivende i det væsentlige omfattes af en

tvangslicensordning, forenelig med EU-retten

–

og i

særdeleshed artikel 5, stk. 2, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.

maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af

ophavsret og beslægtede rettigheder i

informationssamfundet (og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse

retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked og

traktaten)?

DD mod FRA (appel)

Påstande:

—

Personalerettens dom af 8. oktober

2015 i de forenede sager F-106/13 og F-25/14

ophæves delvist.

—

Følgelig:

—

annulleres de to

afgørelser truffet af FRA (om at pålægge appellanten

en irettesættelse og om at bringe hans

ansættelseskontrakt til ophør), ikke kun af

processuelle grunde, men ligeledes på grundlag af de

øvrige anbringender, der er anført under proceduren i

første instans.

—

tilkendes appellanten en passende

erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade, som

blev forvoldt ved den administrative undersøgelses

samt irettesættelsens åbenbare ulovlighed og

uretmæssige karakter. Denne ikkeøkonomiske skade

er efter ret og billighed opgjort til 15 000 EUR.

—

tilkendes appellanten en passende erstatning for den

lidte ikke- økonomiske skade, som blev forvoldt ved

den ulovlige procedure med henblik på og afgørelse

om at bringe ansættelseskontrakten til ophør. Denne

Kulturministeriet

19.07.17

T-742/15 P

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

19.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

ikkeøkonomiske skade er efter ret og billighed

opgjort til 50 000 EUR.

—

FRA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-187/16

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Påstande: 1) Det fastslås, at Republikken Østrig har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 og

56 TEUF, henholdsvis artikel 4, sammenholdt med

artikel 11-37 i direktiv 92/50/EØF (1) og artikel 14,

20 og 23-55 i direktiv 2004/18/EF (2), for så vidt

som

—

den har tildelt tjenesteydelseskontrakter

vedrørende fremstilling af visse dokumenter, såsom

pas med chips, nødpas, opholdstilladelser,

identitetskort, pyrotekniske tilladelser, kørekort i

kreditkortformat og registreringsattester i

kreditkortformat under og over de i direktiv

92/50/EØF og direktiv 2004/18/EF gældende

tærskler i perioden før og efter gennemførelsen af

direktiv 2004/18/EF direkte til Österreichische

Staatsdruckerei GmbH, og

—

den har opretholdt

nationale bestemmelser, navnlig § 2, stk. 3, i

forbundslov om ændring af Österreichische

Staatsdruckereis retsforhold, som forpligter de

ordregivende myndigheder til udelukkende at tildele

disse tjenesteydelseskontrakter udelukkende til

Österreichische Staatsdruckerei GmbH. 2)

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Shiri

1.) Skal bestemmelserne vedrørende retten til

effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser

vedrørende overførsler i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013

om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne, navnlig artikel 27, stk. 1, på

baggrund af 19. betragtning fortolkes således, at en

asylansøger kan gøre gældende, at ansvaret overgår til

den anmodende medlemsstat på grund af udløbet af

overførselsfristen på seks måneder (artikel 29, stk. 1, i

forordning nr. 604/2013)? Såfremt første spørgsmål

besvares bekræftende: 2.) Overgår ansvaret i henhold

til artikel 29, stk. 2, første punktum, i forordning nr.

604/2013 alene med udløbet af overførselsfristen,

eller kræver en ansvarsovergang på grund af fristens

udløb også, at den ansvarlige medlemsstat afviser

pligten til at overtage eller tilbagetage den pågældende

person?

Deichmann

Er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2016/223 af 17. februar 2016 om fastlæggelse af en

procedure for vurdering af en række anmodninger

om markedsøkonomisk behandling og individuel

behandling fra eksporterende producenter i Kina og

Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i

Miljø- og

Fødevareministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

20.07.17

C-201/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

20.07.17

C-256/16

Erhvervsstyrelsen

SKAT

20.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

de forenede sager C-659/13 og C-34/14 gyldig?

C-357/16

Gelvora

1. Er retsforholdet mellem et selskab, der har

erhvervet rettigheder til en gæld i henhold til en aftale

om overdragelse af krav, og en fysisk person, hvis

gældsbyrde er opstået i henhold til en

forbrugerkreditaftale, omfattet af anvendelsesområdet

for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders

urimelige handelspraksis over for forbrugerne pådet

indre marked og om ændring af Rådets direktiv

84/450/EØF og Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004, når selskabet foretager

gældsinddrivelseshandlinger? 2. Såfremt svaret på

spørgsmål 1 er bekræftende, omfatter udtrykket

»produkt« i direktivets artikel 2, litra c), da handlinger

foretaget i forbindelse med udøvelsen af rettigheder

til gæld, der er erhvervet i henhold til aftalen om

overdragelse af krav, i sammenhæng med

gældsinddrivelse hos en fysisk person, hvis

gældsbyrde er opstået i henhold til en

forbrugerkreditaftale indgået med den oprindelige

kreditor? 3. Er retsforholdet mellem et selskab, der

har erhvervet rettigheder til en gæld i henhold til en

aftale om overdragelse af krav, og en fysisk person,

hvis gældsbyrde er opstået i henhold til en

forbrugerkreditaftale, og hvilken gældsbyrde allerede

er blevet fastslået ved en endelig retsafgørelse og

overgivet til fogeden med henblik på fuldbyrdelse,

omfattet af direktivets anvendelsesområde, når

selskabet foretager parallelle

gældsinddrivelseshandlinger? 4. Såfremt svaret på

spørgsmål 3 er bekræftende, omfatter udtrykket

»produkt« i direktivets artikel 2, litra c), da handlinger

foretaget i forbindelse med udøvelsen af rettigheder

til gæld, der er erhvervet i henhold til aftalen om

overdragelse af krav, i sammenhæng med

gældsinddrivelse hos en fysisk person, hvis

gældsbyrde er opstået i henhold til en

forbrugerkreditaftale indgået med den oprindelige

kreditor og er blevet fastslået ved en endelig

retsafgørelse og overgivet til fogeden med henblik på

fuldbyrdelse?

Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne

1) Skal artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning

(EF) nr. 1234/2007 samt artikel 103, stk. 2, litra a),

nr. ii), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fortolkes

således, at deres anvendelsesområde også omfatter

tilfælde, hvor den beskyttede oprindelsesbetegnelse

anvendes som del af en betegnelse for en fødevare,

som ikke svarer til produktspecifikationerne, og som

er tilsat en ingrediens, som svarer til

produktspecifikationerne? 2) Såfremt første

spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 118m,

Forbrugerombuds-

manden

Dom

20.07.17

C-393/16

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

20.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1234/2007

samt artikel 103, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning

(EU) nr. 1308/2013 fortolkes således, at benyttelse af

en beskyttet oprindelsesbetegnelse som del af en

betegnelse for en fødevare, som ikke svarer til

produktspecifikationerne, og som er tilsat en

ingrediens, som svarer til produktspecifikationerne,

udgør en udnyttelse af oprindelsesbetegnelsens

omdømme, hvis betegnelsen for fødevaren svarer til

den sædvanlige betegnelse i den relevante

kundekreds, og ingrediensen er tilsat i en mængde,

som er tilstrækkelig til at give produktet en væsentlig

egenskab? 3) Skal artikel 118m, stk. 2, litra b), i

forordning (EF) nr. 1234/2007 samt artikel 103, stk.

2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fortolkes

således, at anvendelse af en beskyttet

oprindelsesbetegnelse under de i andet spørgsmål

beskrevne omstændigheder udgør en uretmæssig

anvendelse, efterligning eller antydning? 4) Skal artikel

118m, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007

samt artikel 103, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr.

1308/2013 fortolkes således, at de kun finder

anvendelse på falske eller vildledende betegnelser,

som i den relevante kundekreds kan give et fejlagtigt

indtryk af produktets geografiske oprindelse?

C-416/16

Piscarreta Ricardo

1) Finder artikel 1 i Rådets direktiv 2001/23/EF af

12. marts 2001, navnlig dennes [stk. 1,] litra b),

anvendelse i en situation som i den foreliggende sag,

hvor en kommunal virksomhed (hvis eneste aktionær

er kommunen) opløses i henhold til en afgørelse

truffet af en kommunes udøvende organ, idet

virksomhedens aktiviteter overføres dels til

kommunen, dels til en anden kommunal virksomhed

(hvis virksomhedsformål blev ændret med henblik

herpå, og som også ejes af kommunen alene), dvs.

kan det antages, at der under sådanne

omstændigheder har fundet en overførsel sted af en

virksomhed eller bedrift som omhandlet i det nævnte

direktiv? 2) Er en arbejdstager, der ikke faktisk

udøver sin funktion (navnlig henset til, at den

pågældende har orlov), omfattet af begrebet

»arbejdstager« som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra

d), i direktiv 2001/23, og overgår rettighederne og

forpligtelserne i henhold til ansættelseskontrakten

dermed til erhververen som omhandlet i det nævnte

direktivs artikel 3, stk. 1? 3) Er det foreneligt med

EU-retten at fastsætte begrænsninger for overførslen

af arbejdstagere, navnlig for så vidt angår

ansættelsesforholdets karakter eller dettes varighed, i

forbindelse med overførsel af en virksomhed eller

bedrift, navnlig dem, der er omfattet af artikel 62, stk.

5, 6 og 11, i RJAEL [retlig ordning for lokale

virksomheders aktivitet og lokale myndigheders

kapitalandele]?

Nowak

1 Kan oplysninger, der er nedskrevet/givet som svar

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

20.07.17

C-434/16

Justitsministeriet

Miljø- og

20.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

af en deltager i forbindelse med en faglig prøve, være

personoplysninger som omhandlet i direktiv

95/46/EF? 2 Hvis svaret på det første spørgsmål er,

at alle eller nogle af sådanne oplysninger kan være

personoplysninger som omhandlet i direktivet, hvilke

faktorer er da relevante for at afgøre, om en sådan

besvarelse i givet tilfælde er personoplysninger, og

hvilken vægt bør sådanne faktorer tillægges?

T-143/15

Spanien mod Europa-Kommissionen

Delvis annullation af Kommissionens

gennemførelsesafgørelse af 16. januar 2015 om

udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), for så vidt som herfra

udelukkes: 1. den støtte, der er modtaget af Spanien

til regionen Andalusien med et beløb på i alt 3 586

250,48 EUR plus 1 866 977,31 EUR (afkoblet direkte

støtte) i regnskabsårene 2009 og 2010. 2. de udgifter,

som Kongeriget Spanien har afholdt med hensyn til

regionen Castilla og León med et beløb på 2 123

619,66 EUR (1 479,90 euros + 978 849,95 EUR + 12

597,37 EUR + 1 720,85 EUR + 1 096 710,18 EUR +

32 261,41 EUR) med hensyn til begrebet

»naturbetingede ulemper« og »landbrugsmiljøvenlige

foranstaltninger« i regnskabsårene 2010 og 2011, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

UDTALELSE 1/15

Spørgsmålet vedrører foreneligheden med traktaterne

af den påtænkte aftale mellem Den Europæiske

Union og Canada om overførsel og behandling af

passagerlisteoplysninger, og navnlig følgende

spørgsmål: Er den påtænkte aftale forenelig med

traktatens bestemmelser (artikel 16 i TEUF) og Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1), for

så vidt angår individets ret til beskyttelse af

personoplysninger? Er artikel 82, stk. 1, litra d), og

artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF den rette hjemmel

for Rådets retsakt om indgåelse af den påtænkte

aftale, eller skal denne retsakt have artikel 16 i TEUF

som retsgrundlag?

Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) mod

Rådet for Den Europæiske Union (appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Domstolen

træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,

der er genstand for denne appel, og appellanten

frifindes.

Sagsøgeren i de forenede sager T-208/11 og T-

508/11 tilpligtes at betale Rådet for Den Europæiske

Unions omkostninger i forbindelse med den sag og

den foreliggende appelsag

Hamas mod Rådet (appel)

Rettens dom i sag T-400/10 annulleres. Domstolen

Fødevareministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

20.07.17

A-1/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udtalelse

26.07.17

C-599/14 P

Udenrigsministeriet

Dom

26.07.17

C-79/15 P

Udenrigsministeriet

Dom

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,

som er genstand for denne appel og sagsøgeren i sag

T-400/10 tilpligtes at betale de af Rådet afholdte

omkostninger i første instans og i forbindelse med

denne appel.

C-389/15

Application

–

European Commission against

Council of the European Union

The annulment of the decision of the Council of 7

May 2015 authorising the opening of negotiations on

a revised Lisbon Agreement on Appellations of

Origin and Geographical Indications as regards

matters falling within the competence of the

European Union.

Matzak

–

Skal artikel 17, stk. 3, litra c), nr. iii), i direktiv

2002/88 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at

den giver medlemsstaterne ret til at udelukke visse

kategorier af brandmænd ansat af det offentlige

brandvæsen fra alle bestemmelserne til gennemførelse

af dette direktiv i national ret, herunder de

bestemmelser, hvorved arbejdstid og hviletid

defineres?

–

For så vidt som direktiv 2002/88 om

visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden ikke indeholder minimumsstandarder,

skal det da fortolkes således, at det ikke er til hinder

for, at den nationale lovgiver opretholder eller

vedtager en bredere definition af arbejdstid?

–

Henset

til artikel 153, stk. 5, TEUF og målene med direktiv

2002/88 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal dette direktivs

artikel 2, for så vidt som det definerer de vigtigste

begreber, der anvendes i direktivet, bl.a. arbejdstid og

hviletid, da fortolkes således, at det ikke finder

anvendelse på begrebet arbejdstid, der gør det muligt

at fastsætte lønnen i forbindelse med tilkaldevagt?

–

Udgør direktiv 2002/88 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden en

hindring for, at tilkaldevagt betragtes som arbejdstid,

når de krav, der stilles til arbejdstageren i denne

vagtperiode (f.eks. forpligtelsen til at reagere på

arbejdsgiverens opkald inden for en frist på 8

minutter), selv om den udføres i arbejdstagerens

hjem, i betydeligt omfang begrænser dennes mulighed

for at udføre andre aktiviteter?

Den Slovakiske Republik mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande:

—

Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22.

september 2015 om midlertidige foranstaltninger til

fordel for Italien og Grækenland på området

international beskyttelse (1) annulleres.

—

Rådet for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Ungarn mod Rådet for Den Europæiske Union

Påstande:

—

Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22.

december 2015 om midlertidige foranstaltninger til

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

varemærkestyrelsen

Beskæftigelsesministe-

riet

26.07.17

C-518/15

26.07.17

C-643/15

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

26.07.17

C-647/15

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

fordel for Italien og Grækenland på området

international beskyttelse (1) (herefter »den anfægtede

afgørelse«) annulleres.

—

Subsidiært: den anfægtede

afgørelse annulleres for så vidt, som den vedrører

Ungarn.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-670/15

Šalplachta

Kræver en fysisk persons ret til effektiv

domstolsadgang i grænseoverskridende tvister som

omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv

2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang

til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem

fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i

forbindelse med tvister af denne art, at den retshjælp,

som ydes af Forbundsrepublikken Tyskland, omfatter

ansøgerens udlæg til oversættelse af erklæringen og

bilagene til ansøgningen om retshjælp, når ansøgeren

samtidig med sagsanlægget søger om retshjælp ved

den ret, hvor sagen føres, og som også har

kompetence som modtagende myndighed som

omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, litra b), og

ansøgeren selv har fåetudfærdiget oversættelsen?

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Forordning nr. 885/2013 (1) og forordning nr.

886/2013 (2) annulleres i deres helhed.

—

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Subsidiært:

—

Den appellerede dom

ophæves.

—

Artikel 3, stk. 1, artikel 8 og artikel 9,

stk. 1, litra a), i forordning nr. 885/2013 og artikel 5,

stk. 1, artikel 9 og artikel 10, stk. 1 litra a), i

forordning nr. 886/2013 annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Hälvä e.a.

Skal artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

fortolkes således, at dens anvendelsesområde kan

omfatte et arbejde som det ovenfor beskrevne i et

børnehus, hvori arbejdstageren fungerer som afløser

for erstatningsforældre til børn, der er i det offentliges

varetægt, på erstatningsforældrenes fridage, i disse

perioder bor sammen med [org. s. 21] børnene under

familielignende forhold og i disse perioder

selvstændigt sørger for børnenes og familiens behov

på samme måde, som forældre generelt gør?

Comune di Corridonia m.fl.

Sagen vedrører: Henset til bestemmelserne i artikel

191 TEUF og artikel 2 i direktiv 2011/92/EU, kan

iværksættelse af en screening med henblik på

afgørelsen af, om der skal foretages en vurdering af

indvirkningerne på miljøet (og en eventuel

gennemførelse af en sådan undersøgelse) efter

anlægget er blevet opført, anses for forenelig med

Justitsministeriet

Dom

26.07.17

C-696/15 P

Udenrigsministeriet

Dom

26.07.17

C-175/16

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

26.07.17

Forenede

sager

C-196/16 og

C-197/16

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

EU-retten, når en national retsinstans har annulleret

tilladelsen med henvisning til, at projektet ikke har

været genstand for en screening med henblik på

afgørelsen af, om der skulle foretages en vurdering af

indvirkningerne på miljøet, idet [org. s. 16]

bestemmelser i national ret, der var i strid med EU-

retten, fastslog, at det var ufornødent at foretage en

sådan screening?

C-226/16

Eni e.a.

–

Skal artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober

2010 fortolkes således, at den er til hinder for, at en

medlemsstat pålægger naturgasleverandører yderligere

forpligtelser ved at lade kunder, der ikke er nævnt i

samme forordnings artikel 2, stk. 1, være omfattet af

»de beskyttede kunder«, hvis forbrug bidrager til at

definere rækkevidden af den lagringspligt, der har til

formål at sikre kontinuiteten i forsyningen?

–

Skal

artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010

fortolkes således, at den er til hinder for, at en

medlemsstat pålægger naturgasleverandører krav

vedrørende den lagrede gasmængde,

udtrækningskapaciteten og den lagringskapacitet, der

er erhvervet for de rettigheder, der svarer til

størrelsen af det lager, der skal holdes på denne

medlemsstats område, når det i denne bestemmelse

samtidig foreskrives, at ministeren i forbindelse med

vurderingen af en leverandørs lagringskapacitet skal

tage hensyn til de andre reguleringsinstrumenter, som

den pågældende råder over?

Coty Germany

1) Kan selektive distributionssystemer, som er rettet

mod salg af luksus og prestigevarer, og som primært

tjener til at sikre varernes »image af luksus«, udgøre et

konkurrenceelement, som er foreneligt med artikel

101, stk. 1, TEUF? 2) Hvis første spørgsmål besvares

bekræftende: Kan det udgøre et konkurrenceelement,

som er foreneligt med artikel 101, stk. 1, TEUF, hvis

medlemmer af et selektivt distributionssystem, der

opererer i detailleddet, generelt forbydes at involvere

eksterne virksomheder i forbindelse med internetsalg

på en måde, som er synlig udefra, uden at det er

afgørende, om producentens legitime kvalitetskrav

tilsidesættes i det konkrete tilfælde? 3) Skal artikel 4,

litra b), i forordning (EU) nr. 330/2010 fortolkes

således, at et forbud mod at involvere eksterne

virksomheder forbindelse med internetsalg på en

måde, som er synlig udefra, som pålægges

medlemmerne af et selektivt distributionssystem, der

opererer i detailleddet, udgør en tilsigtet begrænsning

af detailhandlerens kundegruppe? 4) Skal artikel 4,

litra c), i forordning (EU) nr. 330/2010 fortolkes

således, at et forbud mod at involvere eksterne

virksomheder i forbindelse med internetsalg på en

måde, som er synlig udefra, som pålægges

medlemmerne af et selektivt distributionssystem, der

Energistyrelsen

26.07.17

C-230/16

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

opererer i detailleddet, udgør en tilsigtet begrænsning

af passivt salg til slutbrugere?

C-277/16

Polkomtel

1. Skal artikel 13 sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF

af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet og tilhørende

faciliteter (adgangsdirektivet (EUT L 108, s. 7) i den

oprindelige affattelse fortolkes således, at de nationale

tilsynsmyndigheder, når de pålægger en udbyder med

stærk markedsposition forpligtelser vedrørende

omkostningsbaserede priser, for at fremme

effektiviteten og skabe holdbar konkurrence har

beføjelse til at fastsætte prisen for de tjenesteydelser,

der er omfattet af denne forpligtelse, på et niveau, der

er lavere end de omkostninger, som udbyderen har

afholdt i forbindelse med tjenesteydelsen, som er

verificeret af de nationale tilsynsmyndigheder, og som

anerkendes at have en årsagssammenhæng med

denne tjenesteydelse? 2. Skal artikel 13, stk. 3,

sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.

marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet og tilhørende

faciliteter (adgangsdirektivet) (EUT L 108, s. 7) i den

oprindelige affattelse sammenholdt med artikel 16 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at de nationale

tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge

udbyderen, som er forpligtet til at fastsætte

omkostningsbaserede priser, en forpligtelse til at

fastsætte priserne årligt ud fra de seneste

omkostningsdata og forelægge den på denne måde

fastsatte pris samt omkostningsbegrundelsen for de

nationale tilsynsmyndigheder til verificering, før

prisen introduceres på markedet? 3. Skal artikel 13,

stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og

samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og

tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EUT L 108,

s. 7) i den oprindelige affattelse sammenholdt med

artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de

nationale tilsynsmyndigheder kun kan forlange, at en

udbyder, som er forpligtet til at udbyde

omkostningsbaserede priser, skal tilpasse prisen, hvis

udbyderen i første omgang selvstændigt har fastsat

prisen og er begyndt at anvende den, eller således, at

tilsynsmyndighederne også er berettiget til dette, hvis

udbyderen ganske vist anvender den pris, som de

nationale tilsynsmyndigheder tidligere har fastsat,

men det fremgår af omkostningsbegrundelsen for den

næste indberetningsperiode, at den pris, som de

nationale tilsynsmyndigheder tidligere har fastsat,

overstiger udbyderens omkostninger?

UBS et Alain Hondequin, Holzem, et consorts

1. Dækker den undtagelse, der gælder for »tilfælde,

Erhvervsstyrelsen

26.07.17

C-358/16

Justitsministeriet

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 803: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/7-17

der er omfattet af straffelovgivningen«, som findes

såvel sidst i artikel 54, stk. 1, i Europa- Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om

markeder for finansielle instrumenter, om ændring af

Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF

og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF som

først i dette direktivs artikel 54, stk. 3, navnlig på

baggrund af artikel 41 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

som fastslår princippet om god forvaltning, en

situation, som i henhold til national lovgivning er

omfattet af en administrativ sanktion, men som med

henblik på den europæiske konvention til beskyttelse

af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder (»EMRK«) anses for at henhøre

under straffelovgivningen, såsom den i hovedsagen

omhandlede sanktion, som er pålagt af den nationale

regulerende myndighed

–

den nationale

tilsynsmyndighed

–

og som består i at pålægge et

medlem af det nationale advokatsamfund at ophøre

med at udøve et hverv som medlem af ledelsen eller

noget andet hverv, som er underlagt et krav om

godkendelse, i en enhed, som er underlagt den

pågældende myndigheds tilsyn, og pålægge den

pågældende at træde tilbage fra alle sådanne hverv

snarest muligt? 2. For så vidt som den førnævnte

administrative sanktion, der betragtes som sådan i

national ret, henhører under en administrativ

procedure, i hvilket omfang er den forpligtelse til at

opretholde tavshedspligten, som en national

tilsynsmyndighed kan påberåbe sig i henhold til

artikel 54 i direktiv 2004/39/EF, da betinget af

kravene vedrørende retfærdig rettergang, herunder

adgang til effektive retsmidler, således som de følger

af chartrets artikel 47, set i forhold til de parallelle

krav, som følger af EMRK’s artikel 6 og 13 om

retfærdig rettergang og adgang til effektive retsmidler,

samt de garantier, som er fastslået i chartrets artikel

48, navnlig med henblik på aktindsigt for den person,

som er blevet pålagt den administrative sanktion, i

alle sagens akter hos den myndighed, der har pålagt

den administrative sanktion, og som samtidig er den

nationale tilsynsmyndighed, med henblik på at

forsvare de interesser og borgerlige rettigheder, som

tilkommer den person, som er blevet pålagt

sanktionen?