EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 805
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 39. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 11. maj 2017

kl. 7.30

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), fungerende formand, Jan E.

Jørgensen (V), Eva Kjer Hansen (V), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Johanne Schmidt Nielsen (EL), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Josephine Fock (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs, forsvarsminister Claus

Hjort Frederiksen, justitsminister Søren Pape Poulsen og udlændinge-

og integrationsminister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3540 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. maj 2017

Ministeren for udviklingssamarbejde

ville forelægge tre punkter om udvikling den 19.,

og på vegne af udenrigsministeren ville hun forelægge punktet om indledning af forhand-

linger om tilpasning af protokoller til associeringsaftalen mellem EU og Marokko. Man for-

ventede, at det ville blive vedtaget på et snarligt rådsmøde.

1. Humanitære kriser



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3540

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren for udviklingssamarbejde:

Jeg er meget tilfreds med, at humanitære kriser

for første gang er sat på dagsordenen for rådsmødet for udvikling. Der vil være en drøftelse

af den kritiske fødevaresituation i det nordøstlige Nigeria, på Afrikas Horn

–

dvs. Etiopien,

Somalia og Sydsudan

–

og i Yemen. Derudover kan drøftelsen også berøre den fortsat

meget alvorlige humanitære krise i og omkring Syrien.

Fra dansk side har vi allerede afsat samlet 570 mio. kr. og dermed en stor del af de huma-

nitære midler for 2017 til at kunne hjælpe i disse kriser. Det er mange penge, og det kan vi

være stolte af, men det er også nødvendigt for at undgå en humanitær katastrofe. Beho-

vene er desværre enorme med op mod 20 millioner mennesker i risiko for hungersnød

inden for det næste halve år, og i Sydsudan er der allerede erklæret hungersnød. Det er

der endnu ikke i de andre lande, og det kan vi måske forebygge ved at skride tidligt til

handling.

1059

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Selv om konflikt er et gennemgående træk i disse kriser, handler det bl.a. også om dårlig

regeringsførelse, fattigdom, underudvikling og klimaforandringer. De bagvedliggende årsa-

ger må også adresseres, og modstandskraften i de berørte befolkninger må styrkes. Det

kan kun ske ved at koble den akutte humanitære hjælp med den langsigtede udviklings-

indsats, hvilket er omdrejningspunktet i regeringens nye udviklingspolitiske og humanitære

strategi, som blev støttet bredt i Folketinget.

Drøftelsen flugter derfor meget fint med at fremme danske prioriteter om bedre sammen-

hæng mellem humanitær hjælp og langsigtet udviklingssamarbejde og en mere effektiv

indsats fra det internationale samfunds side. Derfor er jeg også meget glad for, at rådsmø-

det vil vedtage rådskonklusioner om operationalisering af sammenhængen mellem huma-

nitære og udviklingsindsatser.

1060

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

2. Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet



Politisk drøftelse

JOIN (2016) 0052

Rådsmøde 3540

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 302 (udvalgsmødereferat side 314, senest

behandlet i EUU 25/11-16)

Ministeren for udviklingssamarbejde:

Sagen har været forelagt flere gange og senest

forud for rådsmødet i november 2016. Siden har der været drøftelser i arbejdsgrupperegi

af forskellige aspekter af det fremtidige samarbejde efter 2020, uden at der dog er draget

egentlige konklusioner i forhold til det fremtidige format for samarbejdet.

Der tegner sig blandt medlemslandene et billede af to modsatrettede positioner: dem, der

i lighed med Danmark ønsker at benytte anledningen til at undersøge mulighederne for

omfattende forandringer, og dem, der stort set ønsker at opretholde status quo. Uenighe-

den drejer sig især om strukturen for et fremtidigt samarbejde

–

juridisk eller ikkejuridisk

bindende aftale

–

og endelig geografisk anvendelsesområde.

Fokus på det kommende rådsmøde forventes at være en drøftelse af de nævnte uenighe-

der. Ifølge det oplyste vil Kommissionen bruge drøftelsen som input til at formulere et første

udkast til forhandlingsmandat.

Regeringen vil arbejde for, at det klart signaleres, at EU fortsat ønsker at være engageret

i et tæt samarbejde med ikke alene AVS-landene, men med alle partnerlande. Regeringen

vil endvidere arbejde for, at forhandlingerne bliver udnyttet til at finde de bedste måder at

samarbejde på om vigtige udfordringer som migration, menneskerettigheder, demokrati og

god regeringsførelse.

Det indebærer også en sondering af, om samarbejdet i stedet for en juridisk bindende aftale

mere givtigt vil kunne videreføres som regionale og bilaterale partnerskaber inden for ram-

merne af den nuværende EU-traktat, som det er tilfældet med landene uden for AVS-kred-

sen.

Det er derudover vigtigt, at det fremtidige samarbejde forankres i et bredt partnerskab med

alle interesserede lande om gennemførslen

af den nye konsensus, EU’s globale strategi

og 2030-dagsordenen. Dette skal ske i et partnerskab, der matcher de enkelte landes

udviklingsniveau og afspejler de interesser, partnerlandene og EU har til fælles.

Regeringen vil i samarbejde med især de ligesindede lande bestræbe sig på, at disse ideer

og holdninger afspejles i EU’s endelige forhandlingsmandat, der forventes præsenteret

se-

nere på året.

1061

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

3. Revision af den europæisk konsensus om udvikling



Vedtagelse af erklæring

KOM (2016) 0740

Rådsmøde 3540

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (16)

–

bilag 302 (udvalgsmødereferat side 317,

senest behandlet i EUU 25/11-16)

Ministeren for udviklingssamarbejde:

Denne sag har også været forelagt flere gange og

senest forud for rådsmødet i november 2016. Siden har der været intensive forhandlinger

om EU’s nye udviklingspolitiske

konsensus i rådsregi og med Europa-Parlamentet og Kom-

missionen. På rådsmødet ventes ministrene at godkende teksten i form af en fælles erklæ-

ring mellem Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen, der efterføl-

gende vil blive underskrevet og lanceret under de europæiske udviklingsdage i starten af

juni i år.

Den europæiske konsensus om udvikling

svarer til EU’s udviklingspolitiske strategi. Ho-

vedformålet med at revidere den nu er at integrere verdensmålene og 2030-dagsordenen

i det europæiske udviklingssamarbejde. Det har samtidig været en prioritet at sikre en tæt

kobling til EU’s globale strategi

for på den måde at understrege, at udvikling er en del af

den bredere udenrigspolitik. Herudover har politikkohærens for udvikling og målsætnin-

gerne om effektivitet en fremtrædende plads i den nye konsensus.

Regeringen er tilfreds med resultatet af forhandlingerne, der bærer præg af klare danske

fingeraftryk. Det gælder især ligestilling og kvinders og pigers rettigheder inklusive seksuel

og reproduktiv sundhed og rettigheder. Det er som bekendt et område med delte og i sti-

gende grad skærpede holdninger, også i EU. Det har derfor været en dansk topprioritet, at

EU som minimum fastholder ambitionsniveauet, og det er indfriet i teksten.

Det er ligeledes positivt, at EU og medlemslandene vil styrke arbejdet med at involvere

unge i udviklingssamarbejdet, herunder gennem konkrete indsatser for at fremme unges

økonomiske og demokratiske muligheder.

Som allerede nævnt har regeringen desuden arbejdet for, at EU styrker den operative kob-

ling mellem humanitære indsatser og langsigtede udviklingsaktiviteter som en nødvendig

del af svaret på langvarige kriser.

Jeg vil også fremhæve migration og udvikling, hvor EU og medlemslandene er enige om

at styrke tiltag for at imødegå de grundlæggende årsager og fremme bedre håndtering af

migration sammen med partnerlande. Regeringen har lagt vægt på en noget for noget-

tilgang i forhold til samarbejdet om irregulær migration, herunder tilbagetagelse. Det er po-

sitivt, at EU’s nye udviklingspolitiske strategi i lighed med konklusionerne fra Det Europæ-

iske Råd slår fast, at alle relevante instrumenter og politikker skal anvendes som løftestang,

herunder udvikling og handel.

1062

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Regeringen er endvidere tilfreds med, at EU og medlemslandene med den nye strategi slår

fast, at tyngden af EU’s finansielle bistand skal gå til de fattigste, skrøbelige og konflikt-

ramte lande og situationer

–

især i Afrika.

Regeringen har arbejdet for et klart signal om, at EU og medlemslandene står ved de fælles

forpligtelser om at levere 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand inden 2030 og heraf 0,15-0,20

pct. til de mindst udviklede lande. Det er positivt, at tallene for 2016 viser, at det overordnet

set går i den rigtige retning

–

selv om der ikke er sket fremskridt i forhold til de mindst

udviklede lande. Regeringen vil fortsat i både EU, FN og andre fora arbejde for, at andre

velstående lande

som Danmark lever op til FN’s målsætning.

Til sidst vil jeg kort nævne, at der i forbindelse med rådsmødet også vil være en frokost

med FN-vicegeneralsekretær Amina Mohammed om opfølgning på verdensmålene og

FN’s bidrag til dem.

Der vil herudover være en fælles middagsdrøftelse med ministre fra

Rådet for Retlige og Indre Anliggender, hvor EU's håndtering af migrationsdagsordenen

skal drøftes.

Rasmus Nordqvist

gjorde opmærksom på udtalelsen fra Europa-Parlamentet om ikke at

bruge udviklingsmidler til grænsekontrol. Hvordan ville forhandlingerne ende?

Ministeren for udviklingssamarbejde

svarede, at det fremgik af den europæiske kon-

sensus, at alle instrumenter kunne bringes i brug. Også Valettatopmødet pegede på, at

man i forbindelse med migration skulle kunne bruge alle udenrigspolitiske instrumenter,

herunder udviklingsbistand. Parlamentets tilkendegivelser på området stemte ikke fuldt ud

overens med Rasmus Nordqvists ønske. I konsensussen holdt man fast i, at noget for no-

get selvfølgelig også kunne spille en rolle.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvor meget vægt der blev lagt på den reelle udviklingspolitik.

Det var bekymrende at se, hvordan man arbejdede med grænsekontrol som udviklingsme-

kanisme. Det havde både udenrigsministeren og integrationsministeren talt om i udvalget.

Ministeren for udviklingssamarbejde

svarede, at der var et fælles ønske om en noget

for noget-tilgang. Det var også et vigtigt element i den danske strategi. Det hørte til under

at gøre brug af alle politiske instrumenter, og det var også et element i udkastet til

EU’s

konsensus for udvikling, at der var formulering om tilbagetagelse og migration.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvor stor vægt der blev lagt på grænsekontrol. Hvor

langt ville man gå for at imødekomme Europa-Parlamentet?

Ministeren for udviklingssamarbejde

svarede, at konsensussen ikke vægtede, hvor me-

get der skulle bruges til grænsekontrol. Indsatsen ville primært handle om de bagvedlig-

gende årsager til migration, og om, hvad man kunne gøre for at imødekomme disse årsa-

ger. Man var i en situation, hvor en række lande ikke ønskede at tage imod afviste asylan-

søgere, og EU-landene var enige om, at man skulle have mulighed for at bruge forskellige

1063

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

redskaber i værktøjskassen som f.eks. visumpolitik, handelspolitik og også udviklingspolitik

- nøjagtigt som beskrevet i den nye humanitære udviklingsstrategi, som Alternativet også

havde været med til at udarbejde og havde godkendt.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at ministeren blev ved med at tale om hjemtagelse, men

han gerne ville høre om grænsekontrol,

som der var gået penge fra EU’s udviklingsbud-

getter til. Var det en del af den udenrigspolitiske strategi? Det var ikke nødvendigt at minde

ham om, hvilke aftaler Alternativet havde lavet. Var det virkelig udviklingen at bruge udvik-

lingsmidler til grænsekontrol? Hvad kaldte man det, når man skulle hjælpe lande med at

kontrollere deres grænser? Statsopbygning? Det var afgørende at vide, hvor vægtningen

lå.

Ministeren for udviklingssamarbejde

bekræftede, at grænsekontrol stod nævnt på en

liste i konsensussen. Det var ikke det vigtigste for udviklingsministrene, og skulle det

komme dertil, at der skulle fokus på grænsekontrol, ville det indebære aktiviteter, som

skulle være omfattet af OCED’s DAC-indberetninger, altså det blev kategoriseret som ud-

viklingsbistandsaktiviteter. Ministeren kunne ikke umiddelbart se for sig, hvilke aktiviteter

det kunne være, men det var muligt, at der fandtes noget i relation til grænser mellem

afrikanske lande.

EU’s engagement med civilsamfundsorganisationer i eksterne relationer



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3540

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Rådskonklusioner om operationalisering af koblingen mellem humanitær hjælp

og udviklingsindsatser



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3540

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1064

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

6. Indledning af forhandlinger om tilpasning af protokoller til associeringsaftalen

mellem EU og Marokko



Rådsbeslutning

Rådsmøde 3540

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Ministeren for udviklingssamarbejde:

Afslutningsvis vil jeg gerne på vegne af udenrigs-

ministeren forelægge et punkt til orientering. Punktet omhandler vedtagelse af et forhand-

lingsdirektiv, som bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om tilpasning af

protokoller til associeringsaftalen mellem EU og Marokko. Det sker som følge af EU-Dom-

stolens afgørelse af den 21. december 2016, hvoraf det fremgår, at associeringsaftalen og

landbrugsaftalen mellem EU og Marokko ikke omfatter Vestsahara. Formålet med forhand-

lingerne er at sikre, at produkter fra Vestsahara også fremadrettet vil nyde toldpræferencer,

som det de facto har været praksis før dommen.

Regeringen har under drøftelserne af forhandlingsdirektivet lagt vægt på, at Kommissionen

sikrer, at den aftale, der kommer ud af forhandlingerne, er i overensstemmelse med dom-

men. Vi har desuden lagt vægt på, at EU’s relationer med Marokko bevares. Forhandlin-

gerne og resultatet skal gerne understøtte FN’s bestræbelser på at

finde en løsning på

Vestsaharakonflikten og må ikke præjudicere denne proces.

Der

er blandt EU’s medlemsstater bred opbakning til indledning af forhandlingerne på bag-

grund af forhandlingsdirektivet.

Søren Søndergaard

fandt det imponerende, at regeringen ville arbejde for et godt forhold

til besættelsesmagten i Marokko. EU havde lavet en aftale med det marokkanske diktatur

om at stjæle ressourcerne i det besatte Vestsahara. Det gav bl.a. spanske trawlere ret til

at fiske løs i farvandet ud for Vestsahara. Domstolen havde så afgjort, at situationen var

uacceptabel og havde henvist til fem punkter: 1. Vestsahara er ikke Marokko 2. En aftale

mellem EU og Marokko kan ikke omfatte Vestsahara 3. Hvis der bliver lavet en aftale, skal

Vestsahara agere som en selvstændig tredjepart 4. En aftale, der omfatter Vestsahara,

skal godkendes af befolkningen i Vestsahara og 5. Repræsentanterne for Vestsaharas be-

folkning er Polisario, der er internationalt anerkendt som sådan. Kunne ministeren bekræfte

disse punkter? Man havde været nødsaget til at træde ud af aftalen på grund af dommen,

men nu ville man lave et juridisk grundlag for at give handelspræferencer for produkter fra

Vestsahara. Havde man forhandlet med Polisario? Var det godkendt? Eller ignorerede man

dommen og lavede en aftale med vennerne i diktaturet Marokko, vel vidende at der ville gå

lang tid, før der kom en ny dom?

Rasmus Nordqvist

havde under gennemlæsningen af samlenotatet troet, at der måtte

være tale om en skrivefejl, for teksten gik jo imod dommen og imod den holdning til Vest-

sahara, som man havde diskuteret i Folketinget. Hvorfor havde det ikke fået alle alarmklok-

ker til at ringe i Udenrigsministeriet? Og hvordan kunne det være kompatibelt med FN’s

bestræbelser at ville indlemme Vestsahara i Marokko i forhold til handelsaftalen? Det var

accepteret af alle, at der var en konflikt angående Vestsahara.

1065

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Rasmus Nordqvist

tilføjede, at det var en skam, at udenrigsministeren ikke var til stede

for at give en forklaring, men en afklaring skulle udvalget have.

Ministeren for udviklingssamarbejde

sagde, at det havde været mest hensigtsmæssigt,

hvis udenrigsministeren selv havde været til stede, men da man forventede, at sagen ville

komme på et snarligt rådsmøde, havde hun valgt kort at redegøre for sagen. Hun opfor-

drede til, at udvalget fulgte op på sagen over for udenrigsministeren. I forelæggelsen havde

hun sagt, at det var vigtigt for Danmark at efterleve dommen, og hun kunne ikke forstå, at

man sagde, at det ikke var tilfældet. Danmark ville også understrege, at situationen skulle

være forenelig med FN-processen om Vestsahara.

Søren Søndergaard

påpegede, at regeringen tidligere havde sagt, at aftalen skulle være

i overensstemmelse med folkeretten og respektere FN-sporet. Man lavede efterfølgende

en aftale, som Danmark tilsluttede sig uden at have rejst kritik af den. Den aftale betød, at

man brød med alle principperne. Han bad igen ministeren bekræfte punkterne i dommen.

Hvis de var korrekte, hvorfor var de så ikke at finde i samlenotatet? Hvis ministeren ikke

kunne besvare spørgsmålet, måtte udvalget få udenrigsministeren over.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var umuligt både at leve op til dommen og sikre handels-

præference for produkter fra Vestsahara. Teksten i samlenotatet gik imod en vedtagelse

fra Folketinget. Hvis udviklingsministeren ikke kunne give en fyldestgørende forklaring,

måtte udenrigsministeren komme i udvalget, inden sagen skulle diskuteres på et råds-

møde, da det gik imod en vedtagelse i Folketinget.

Ministeren for udviklingssamarbejde

sagde, at hun ikke var ekspert i Vestsahara, men

betragtede handelssamarbejdet som et gode

–

også for lokalbefolkningen i et land som

Vestsahara. Om dommens indhold sagde ministeren, at det var korrekt, at Vestsahara ikke

var Marokko, at aftalen ikke kunne omfatte Vestsahara, at Vestsahara skulle være part i

en ny aftale, og at befolkningen skulle gives deres samtykke. Hvis Søren Søndergaards

spørgsmål i øvrigt skulle tolkes, som om det kun var Polisario, der havde mulighed for at

komme til orde, så var svaret nej. Det var ikke fastlagt på forhånd, og Kommission var på

baggrund af forhandlingsdirektivet bemyndiget til at forhandle på EU’s vegne. Danmark

lagde vægt på at sikre, at en kommende aftale er i overensstemmelse med Domstolens

afgørelse. Rådets Juridiske Tjeneste vurderede, at forhandlingsdirektivet var robust på det

punkt. Var det ikke tilfredsstillende svar, måtte udvalget drøfte det yderligere med uden-

rigsministeren.

Den fungerende formand

sagde, at sekretariatet ville prøve at få udenrigsministeren i

udvalget inden rådsmødet den 19. maj.

Søren Søndergaard

syntes, det var en absurd sag. Han var glad for, at ministeren aner-

kendte de fire af punkterne, men hvordan kunne man have et punkt om forhandlinger om

tilpasning af protokollen om associeringssaftalen mellem EU og Marokko? Hvor kom Ma-

rokko ind; hvorfor var Vestsahara ikke nævnt der? Han forstod ikke, at regeringen kunne

1066

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

drømme om at give sit ja til Kommissionen uden at udspecificere dommens klare betingel-

ser. Var Polisario i øvrigt ikke internationalt anerkendt som repræsentant for Vestsaharas

folk? Det burde ikke være sådan, at EU-Kommissionen kunne vælge, hvem den ville sam-

arbejde med i besatte lande

–

og for den sags skyld heller ikke i ubesatte lande.

Rasmus Nordqvist

var enig i, at det var absurd, at regeringen kunne anerkende en dom,

der går på, at Vestsahara ikke er en del af Marokko, og at EU så ville forhandle med Ma-

rokko om en frihandelsaftale for Vestsahara. Han syntes i øvrigt ikke, at det havde noget

med sagen at gøre, at regeringen lagde vægt på at bevare EU-relationerne til Marokko.

Ministeren for udviklingssamarbejde

opfordrede udvalget til at stille yderligere spørgs-

mål til ressortministeren. Hun havde redegjort for, at sagen muligvis ville komme på det

næste rådsmøde, og det var hendes ærinde. Selve den politiske diskussion måtte udvalget

tage med udenrigsministeren. Hun bekræftede over for Søren Søndergaard, at Polisario

var anerkendt i FN-sammenhæng, og at Vestsahara skulle give samtykke til en aftale.

Den fungerende formand

sagde, at når ministeren blev sendt til møde i udvalget var det

at forvente, at hun kunne svare på spørgsmål til de sager, som ministeren forelagde.

Søren Søndergaard

ville gerne have udenrigsministeren i udvalget. Han kunne ikke

drømme om at kritisere regeringen for, at Kommissionen fik den idé at stille det vanvittige

forslag. Det var heller ikke regeringens skyld, at teksten alene i sin overskrift var i uover-

ensstemmelse med EU-dommen. Han købte altså forklaringen om, at man bare havde ek-

spederet noget videre fra EU-Kommissionen. Derimod var det kritisk, at alle røde lamper

ikke blinkede i Udenrigsministeriet, og at man ikke gjorde det klart, at Vestsahara skulle

godkende aftalen og være en del af forhandlingerne som tredjepart. Man måtte også skrive,

hvem fra Vestsahara der skulle godkende det. Var det dem, som Marokko havde indsat,

eller dem, som FN havde anerkendt? Søren Søndergaard forventede, at der ville komme

et nyt samlenotat, og at næste gang sagen blev diskuteret med udenrigsministeren, ville

der være en helt anderledes og klar holdning, der som minimum var i overensstemmelse

med den enstemmige vedtagelse i Folketinget.

Den fungerende formand

tilføjede, at der ikke var garanti for, at det var muligt at få uden-

rigsministeren i udvalget før den 19. maj.

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen havde et flertal af partier bag sig, når den

lagde op til en så epokegørende linje. Ellers måtte man indkalde til møde i Udenrigspolitisk

Nævn for at få det afklaret, om der var flertal. Han ville også gerne have justitsministeren i

samråd, for det var også en juridisk sag, der handlede om overtrædelse af en dom.

Peter Hummelgaard Thomsen

tilsluttede sig ønsket om, at udenrigsministeren kom i ud-

valget inden den 19. maj for at diskutere sagen, og at dommen fra december 2016 skulle

respekteres.

1067

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Den fungerende formand

spurgte, om det var eneste gang, udvalget kom til at høre om

sagen, eller om der skulle tages mandat på et tidspunkt.

Ministeren for udviklingssamarbejde

sagde, at hele pointen netop var, at dommen skulle

efterleves. Punktet var til orientering, og der var ikke lagt op til mandatindhentelse, og det

var ministerens klare opfattelse, at hendes orientering lå inden for rammerne af vedtagel-

serne for området. Det var ikke ukendt for hverken Rasmus Nordqvist eller Søren Sønder-

gaard, at Vestsahara var et omtvistet og folkeretligt uafklaret område. Uanset hvad var der

interesse i at opretholde samhandel med også den del af Afrika.

Rasmus Nordqvist

var med på, at området var omdiskuteret, og at der var FN-bestræbel-

ser. Diskussionen var jo, hvordan man kunne indlemme Vestsahara i en handelsaftale

uden at gå imod de bestræbelser og blande sig i tvisten om det folkeretlige i forhold til

Vestsahara. Det hele stod i regeringens generelle holdning, men det pegede i øst og vest.

Han havde ikke brug for ministerens belæring om, hvordan situationen var i Vestsahara.

Søren Søndergaard

sagde, at det var meningsløst at sige, at man ville respektere dom-

men uden samtidig at sige, at man ville forhandle med repræsentanter for Vestsahara og

hvilke. Dommen slog jo netop fast, at Vestsahara var tredjepart og kun kunne indgå i afta-

len, når det var autoriserede repræsentanter for Vestsaharas folk, der var med til at indgå

aftalen. Han havde selv været i Vestsahara, hvor han var blevet konstant overvåget af det

marokkanske politi, og hvor de folk, han havde talt med, blev banket både før og efter hans

møde med dem. Hvis man mente, at den handel,

der foregik med Vestsahara gennem EU’s

associeringsaftale, var til gavn for Vestsaharas folk, var der noget, man havde misforstået.

Det var hele pointen. Når de spanske fiskere fik lov til at fiske i Vestsaharas farvand, gjorde

de en masse fiskere fra Vestsahara arbejdsløse. Kystfiskeriet forsvandt, landsbyer lukkede

ned, og det marokkanske kongedømme fik det flere hundrede millioner store beløb. Han

ville foreslå, at ministeren kontaktede den marokkanske regering for at få en inspektionstur

til Vestsahara. Han kunne hjælpe med at sammensætte et program. Han var sikker på, at

ministeren derefter ville være enig i, at aftalen ikke var til gavn for befolkningen i Vestsa-

hara.

Ministeren for udviklingssamarbejde

gentog, at spørgsmålet skulle tages op med uden-

rigsministeren. Hendes tidligere bemærkninger skulle i øvrigt ikke tolkes som belæring,

men som en bekræftelse på det, der var blevet sagt af både Rasmus Nordqvist og Søren

Søndergaard. Der var tale om en ny aftale, og den aftale skulle der gives samtykke til. Det

var altså ikke tale om en indlemmelse, som det kunne fremgå.

Rasmus Nordqvist

synes, det var irriterende at få påskrevet, at der var tale om en ny

aftale, når der stod tilpasning af protokoller som overskrift.

Søren Søndergaard

spurgte, hvordan en så vigtig oplysning, som at Vestsahara ville blive

involveret som tredjepart, og at aftalen skulle godkendes af autoriserede repræsentanter

for Vestsahara i henhold til EU-dommen

og FN’s retningslinjer,

ikke stod nævnt i samleno-

tatet.

1068

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Ministeren for udviklingssamarbejde

sagde, at hele pointen var, at man skulle efterleve

EU-dommen, og at man påbegyndte forhandlinger for netop at efterleve dommen. Rege-

ringen havde sagt, at det var vigtigt at opretholde et godt forhold til Marokko, og at det var

vigtigt, at det var foreneligt med FN-processen. Det var de danske synspunkter, der meget

gerne skulle fremgå af samlenotatet.

Søren Søndergaard

bad ministeren om at overbringe et ønske til Udenrigsministeriet om

at skrive et nyt samlenotat, hvori man fremlagde den danske position. Det skulle fremgå

klart, at der ikke kunne være forhandlinger med Marokko om noget, der handler om Vest-

sahara, uden at repræsentanter fra Vestsahara er til stede, og at der ikke kan indgås en

aftale, uden at de får mulighed for at forholde sig til den.

Ministeren for udviklingssamarbejde

sagde, at det stod i dommen, at der skulle gives

samtykke fra Vestsaharas befolkning. Når Søren Søndergaard sagde, at Vestsaharas be-

folkning kun udgjordes af Polisario, var svaret nej.

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren helt seriøst prøvede at åbne op for, at de

marokkanske marionetter skulle være repræsentanter for Vestsaharas folk. Var det aner-

kendt i FN?

Ministeren for udviklingssamarbejde

ville holde sig til det, der stod i dommen. Den dan-

ske holdning var, at dommen skulle efterleves, og det fremgik også af samlenotatet. Der-

udover var det vigtigt, at det var foreneligt med FN-processen, og at man opretholdt forhol-

det til Marokko.

Søren Søndergaard

bad igen ministeren opfordre udenrigsministeren til at lave et nyt sam-

lenotat.

Ministeren for udviklingssamarbejde

ville lade beskeden gå videre til udenrigsministe-

ren, der måtte forholde sig til det eksisterende samlenotat og behovet for eventuelt at sende

en tilføjelse til det.

Udvalget besluttede efterfølgende at sende udenrigsministeren et samrådsspørgsmål med

henblik på samråd.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1069

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Mødet blev afbrudt kl. 8.26 og genoptaget kl. 12.20

1070

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

2. Rådsmøde nr. 3538 (udenrigsanliggender - forsvar) den 18. maj 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 635 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren:

På rådsmødet skal forsvarsministrene gøre status over de sikker-

heds- og forsvarspolitiske initiativer, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i december

sidste år.

Fællesnævneren for initiativerne er, at de har til formål at styrke synligheden, effektiviteten

og det operative virke af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde.

Der er ingen tvivl om, at EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde vil stå højt på

EU’s dagsorden det kommende år. Som jeg også gav udtryk for ved min sidste forelæg-

gelse for udvalget i marts,

støtter regeringen ambitionen om at styrke EU’s evne til at imø-

dekomme Europas sikkerhedsudfordringer.

Det gør vi af flere årsager. Jeg vil fremhæve to årsager, der giver særlig god mening i et

forsvarspolitisk perspektiv.

For det første kan EU gøre nogle ting på den sikkerheds- og forsvarspolitiske bane, som

ikke nødvendigvis er NATO’s ekspertise.

For det andet er NATO i disse år travlt beskæftiget med at varetage sin kerneopgave, som

er Europas sikkerhed. Dermed har NATO i mindre grad haft mulighed for at engagere sig i

andre opgaver såsom at forebygge og stabilisere kriser i Europas nærområder. Netop fo-

rebyggelse og stabilisering af kriser er EU rigtig god til.

I sidste måned var jeg med EU’s forsvarsministre

i Valletta, hvor vi bl.a.

drøftede EU’s

operative engagement i Libyen og i Middelhavet. EU kan med sit miks af civile og militære

instrumenter skræddersy en indsats, der både støtter den skrøbelige libyske overgangsre-

gering og det politiske forhandlingsspor og samtidig skaber det nødvendige værn mod ter-

ror og illegal migration mod Europa.

Derfor giver det i dansk

optik god mening at støtte udviklingen EU’s særlige kompetencer

på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det vil også understøtte NATO.

Det er klart, at selv om regeringen støtter denne ambition, sætter forsvarsforbeholdet som

bekendt

–

og desværre - grænser for vores deltagelse.

1071

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

1. Sikkerheds-

og forsvarspolitisk implementering af EU’s globale strategi



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3538

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 203, behandlet i

EUU 4/11-16)

Forsvarsministeren:

Med disse indledende betragtninger vil jeg nu forelægge rådsmø-

dets første dagsordenspunkt, der omhandler den sikkerheds- og forsvarspolitiske imple-

mentering af EU’s globale strategi.

Det er forventningen, at der til rådsmødet skal vedtages rådskonklusioner, som hilser ar-

bejdet med at udmønte de enkelte initiativer velkommen.

For så vidt angår de forsvarsmæssige initiativer, drejer det sig bl.a. om oprettelsen af den

nye militære planlægningsenhed i Den Fælles Udenrigstjeneste, som Rådet godkendte

den 6. marts, indførslen af gennemgange af medlemslandenes forsvarskapaciteter, Kom-

missionens forslag om en europæisk forsvarsfond og Den Fælles Udenrigstjenestes oplæg

til, hvordan man kan styrke anvendelsen af EU’s kampgrupper.

Jeg forventer, at mødets drøftelser vil have særligt fokus på traktatens mulighed for per-

manent struktureret samarbejde

–

også kaldet Permanent Structured Cooperation

(PESCO)

PESCO vil give de mest ambitiøse medlemslande mulighed for at indgå i et intensiveret

samarbejde på forsvarsområdet. Som det ser ud lige nu, vil det først og fremmest være om

udviklingen af udvalgte forsvarskapaciteter.

PESCO vil derfor kunne skabe fremdrift i medlemslandenes forsvarssamarbejde. Der er

imidlertid tale om en frivillig ordning, og der vil være konkrete adgangskrav og forpligtigelser

forbundet med PESCO samarbejdet. Derfor vil det ikke nødvendigvis være alle medlems-

lande, der deltager. Dermed åbnes der også op for muligheden for, at nogle medlemslande

går videre og længere på forsvarsområdet end andre. Det betyder, at der blandt nogle

medlemslande er en vis bekymring i forhold til PESCO-samarbejdet, som må forventes

drøftet

–

men nok ikke løst

–

på rådsmødet.

Det er for tidligt at sige, hvor vi ender i forhold til PESCO, men under alle omstændigheder

kan Danmark ikke deltage i PESCO på grund af forsvarsforbeholdet.

Rådskonklusionerne ventes også at omhandle de civile aspekter af den sikkerheds- og

forsvarspolitiske opfølgning

på EU’s globale strategi, som blev forelagt af udenrigsministe-

ren for udvalget den 5. maj. De vil som bekendt blive drøftet af udenrigsministrene den 15.

maj.

1072

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

2. EU-NATO-samarbejde



Status

Rådsmøde 3538

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (16)

–

bilag 209 (udvalgsmødereferat side 235,

senest behandlet i EUU 11/11-16)

Forsvarsministeren:

Endeligt forventes rådskonklusionerne at hilse implementeringen af

EU-NATO-fælleserklæringen velkommen. EU-NATO-samarbejdet er et selvstændigt dags-

ordenspunkt for rådsmødet.

Det er min forventning, at vi i forbindelse med rådsmødets andet dagsordenspunkt vil gøre

status over implementeringen af fælleserklæringen, som EU og NATO gav sammen i War-

szawa tilbage i juli 2016.

I erklæringen blev der som bekendt udpeget en række områder, hvor EU-NATO-samarbej-

det med fordel kunne styrkes. Det gjaldt bl.a. områder som cyber, det maritime, kapacitets-

opbygning og øvelser.

Med udgangspunkt i erklæringen er der efterfølgende blevet identificeret i alt 42 konkrete

forslag, som blev politisk godkendt i både EU og NATO i december. Til juni vil udenrigsre-

præsentant Mogherini og NATO’s generalsekretær,

Jens Stoltenberg, sammen afrappor-

tere om fremdriften i de enkelte indsatsspor.

Det er mit generelle indtryk, at samarbejdet mellem de to organisationer går godt. På det

uformelle EU-forsvarsministermøde på Malta fremgik det af indlægget fra

både NATO’s

generalsekretær og udenrigsrepræsentant Mogherini, at man oplever konkrete fremskridt

på de enkelte samarbejdsområder

som eksempelvis NATO’s operation

Sea Guardians

støtte

til EU’s operation Sophia i Middelhavet. De gav også udtryk for, at samarbejde er

blevet normen snarere end undtagelsen.

Fra regeringens side ser vi store fordele i videreudviklingen af EU-NATO-samarbejdet. En

endnu bedre koordination af de to organisationers forskellige indsatser er vigtig for at for-

bedre sikkerheden for Europas borgere.

Fra dansk side vil vi som vanligt lægge vægt på, at EU-NATO-samarbejdet såvel som ud-

viklingen af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde skal ske uden unødvendig

duplikation af NATO.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad regeringen mente med, at der ikke skulle ske en dupli-

kation af NATO, når den samtidig accepterede opbygningen af en EU-militærgren for at

varetage Europas sikkerhedspolitiske interesser. Det hang jo ikke sammen, for det kunne

ikke gennemføres uden amerikansk støtte. Den militærgren ville kun kunne operere, hvis

den duplikerede f.eks. luftbroer og efterretningssystemer, men det krævede, at amerika-

nerne stillede NATO-udstyr til rådighed. Det betød, at der bare ville være tale om en filial

af NATO.

1073

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Forsvarsministeren

svarede, at Danmarks grundlæggende sikkerhedspolitik varetages

igennem NATO-medlemskabet, men at man måtte erkende, at EU kan nogle ting, som

NATO ikke kan. EU er f.eks. god til stabiliseringsindsatser, til at genopbygge samfund,

træne politienheder i lokalområder. Det samarbejde var operation Sophia et godt eksempel

på. Man havde ikke fat i den gamle diskussion om en EU-hær, men talte om, at EU har

nogle kompetencer, som ikke

hører under NATO’s kerneopgaver. Regeringen mente, at

det var fornuftigt at bruge EU til de opgaver.

Jan E. Jørgensen

havde deltaget i et debatmøde, hvor en repræsentant fra Folkebevæ-

gelsen mod EU påstod, at opbygningen af en fælles EU-hær var på plads. Kunne ministe-

ren afvise, at der ikke var noget på tegnebrættet, der så meget som mindede om en fælles

EU-hær?

Forsvarsministeren

bekræftede, at det ikke havde noget på sig.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1074

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3539 (retlige og indre anliggender) den 18. maj 2017

Justitsministeren

sagde, at der den 18. maj 2017 skulle være et kort halvdagsrådsmøde

om retlige og indre anliggender i Bruxelles. Der var kun en sag på dagsordenen, der ved-

rørte hans område. Udvalget havde fået tilsendt et kort samlenotat.

Rådets konklusioner om fastsættelsen af EU’s prioriteter for bekæmpelsen af

grov og organiseret kriminalitet i perioden 2018-2021



Vedtagelse

Rådsmøde 3539

–

bilag 1 (samlenotat side 1)

Justitsministeren:

Jeg nævner sagen til orientering, idet der er tale om et ikkelovgivnings-

mæssigt tiltag, der alene er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en formel ved-

tagelse af konklusionsteksten.

Der er allerede opnået enighed om konklusionerne i Den Stående Komité for det Operati-

onelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed, og det maltesiske formandskab har derfor

oplyst, at der ikke forventes nogen egentlig drøftelse af konklusionerne på selve rådsmø-

det.

Rådet etablerede tilbage i 2010 en flerårig politikcyklus for bekæmpelse af organiseret og

grov international kriminalitet. Efterfølgende har Rådet den 6.-7. juni 2013 vedtaget en ny

politicyklus for perioden 2014-2017.

Formålet med politikcyklussen er at tackle grov og organiseret kriminalitet i EU på en sam-

menhængende, tværfaglig og metodisk måde.

En politikcyklus varer 4 år og skal i denne periode understøtte koordineringen og samar-

bejdet mellem medlemsstaterne, EU-institutionerne og

EU’s agenturer, herunder Europol,

Eurojust og Frontex. Politicyklussen skal herudover understøtte koordineringen og samar-

bejdet mellem EU og partnertredjelande med henblik på en fælles indsats for at bekæmpe

udvalgte kriminalitetsprioriteter, der berører EU.

Hver politikcyklus består af fire faser. I den første fase kortlægger Europol kriminalitetstrus-

lerne i EU i den såkaldte SOCTA-rapport. I SOCTA-rapporten giver Europol en analyse af

de nuværende og fremtidige trusler fra grov og organiseret kriminalitet i EU, og Europol

giver også anbefalinger til mulige kriminalitetsprioriteter for den kommende politikcyklus.

I den anden fase fastsætter Rådet prioriteterne for den kommende politikcyklus. Det er

netop denne anden fase, som skal vedtages på rådsmødet den 18. maj, for så vidt angår

den kommende politikcyklus for perioden 2018-2021. Efter rådsmødet vil medlemslandene

i samarbejde med EU-institutionerne og EU-agenturerne udarbejde en flerårig strategisk

plan for hver prioritet. I den strategiske plan fastsættes de mål, der skal søges opnået i

1075

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

løbet af cyklussen. Herefter følger den tredje fase, hvor de flerårige strategiske planer gen-

nemføres. Gennemførslen sker ved hjælp af årlige operationelle handleplaner for hver pri-

oritet. Endelig afsluttes politikcyklussen med den sidste og fjerde fase, hvor der foretages

en uafhængig evaluering af den pågældende politikcyklus.

På baggrund af Europols SOCTA-rapport fra 2017 lægges der i rådskonklusionerne op til

at vedtage ti kriminalitetsprioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet i

perioden 2018-2021.

Gennem vedtagelsen af disse kriminalitetsprioriteter fastholdes og videreføres en række af

de kriminalitetsprioriteter, som indgår i den nuværende politikcyklus. Det drejer sig bl.a. om

væsentlige prioriteter som bekæmpelse af organiseret ulovlig indvandring, bekæmpelse af

it-kriminalitet, herunder børneporno og bekæmpelse af organiseret ulovlig handel med sky-

devåben.

Samtidig foreslås det

–

bl.a. på baggrund af Europols seneste trusselvurdering og for at

imødegå de vigtigste aktuelle kriminalitetstrusler

–

at fastsætte nye prioriteter, herunder om

bekæmpelse af miljøkriminalitet og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask.

Fra dansk side støtter vi arbejdet med EU’s politikcyklus, og Danmark

deltager allerede i

dag i arbejdet med flere af de kriminalitetsprioriteter, der videreføres fra den nuværende

politikcyklus til den kommende.

Regeringen kan derfor også tilslutte sig de foreslåede kriminalitetsprioriteter for bekæm-

pelse af grov og organiseret kriminalitet i perioden 2018-2021.

Søren Søndergaard

spurgte, om det var rigtigt forstået, at det var Rådet, der traf beslut-

ninger om prioriteterne inden for kriminalitetsbekæmpelse. Efterfølgende var det de for-

skellige agenturer, der skulle udføre det. Og når det gjaldt Rådet, var det ikke omfattet af

det danske retsforbehold?

Justitsministeren

bekræftede, at det var Rådet, og at det ikke var omfattet af retsforbe-

holdet.

Søren Søndergaard

forstod i det tilfælde ikke præmisserne bag diskussionen om dansk

Europol-deltagelsen. Argumentet var, at Danmark ikke længere kunne være med til at dis-

kutere prioriteringerne i bekæmpelsen af kriminalitet, da Danmark ville være sat uden for

indflydelse. Nu vidste man, at Danmark deltog fuldt ud i samarbejdet, kunne fremlægge

synspunkter på møder, og at prioriteringerne oveni købet blev vedtaget af Rådet på et

område, hvor Danmark ikke alene havde taleret, men også fuld stemmeret, fordi det ikke

var omfattet af det danske retsforbehold.

Kunne ministeren bekræfte, at det ville være usandsynligt, at Europol ikke var forpligtet af

de prioriteringer, som var fastsat ved dansk deltagelse?

1076

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Justitsministeren

sagde, at det var Rådets prioriteter, og at Europol via sit management-

bord arbejdede med andre ting, som også Danmark var en del af. Han prøvede ikke at

sige, at der var et problem, men bare, at man besluttede sig for nogle kriminalitetsbekæm-

pelsesområder, og at der så også var Europols prioriteter.

Søren Søndergaard

var glad for, at de var enige om, at Danmark havde alle muligheder

for at påvirke de overordnede prioriteter

–

også for Europols arbejde. Regeringen måtte gå

dynamisk ind i arbejdet. Beslutninger, som Danmark var med til at træffe, kunne ikke æn-

dres bagefter

–

der kunne måske besluttes noget i tillæg, men man kunne ikke sige, at man

ikke ville rette sig efter noget, som Rådet havde besluttet. Meget af den skræmmekam-

pagne, der blev ført frem i forbindelse med den danske folkeafstemning, var altså heller

ikke på det punkt korrekt.

Justitsministeren

bekræftede, at Rådet traf beslutninger, og at man arbejdede ud fra dem.

1077

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

2. Effektiv anvendelse af principperne om ansvarsfordeling og solidaritet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3539

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 593 (Den Europæiske Revisionsrets særberetning

om EU's reaktion på flygtningekrisen: hotspottilgangen)

Udlændinge- og integrationsministeren:

På rådsmødet den 18. maj er der for mit ved-

kommende kun et enkelt punkt på dagsordenen. Punktet dækker over de spørgsmål, som

vi uformelt har drøftet i Rådet i forbindelse med Kommissionens forslag til reform af Dub-

linsystemet, som blev fremsat i maj sidste år. Med andre ord drejer det sig om, hvordan

medlemsstater kan udvise ansvarlighed og solidaritet i forbindelse med håndtering af mi-

grations- og flygtningekriser.

Der er lagt op til en statusorientering fra formandskabet, men det er også forventningen, at

der vil blive en drøftelse blandt os ministre. Ud over dette ene punkt på dagsordenen vil

der være en middagsdrøftelse blandt ministrene for migrationsområdet og udviklingsområ-

det. Det vender jeg kort tilbage til.

Hvad angår punktet om ansvarsfordeling og solidaritet, ønsker formandskabet at gøre sta-

tus. Det er min forventning, at statusorienteringen og den efterfølgende drøftelse vil have

fokus på, om der kan skabes enighed i Rådet om udformningen af en omfordelingsmeka-

nisme. Jeg forventer også, at drøftelsen vil dreje sig om andre og mere effektive måder at

udvise ansvarlighed og solidaritet på.

I forhold til en omfordelingsmekanisme er det min forventning, at drøftelsen vil dreje sig om



en omfordelingsmekanismes permanente karakter,

kriterierne for aktivering af en sådan mekanisme,

hvorvidt en omfordelingsmekanisme skal aktiveres automatisk eller ved rådsbe-

slutning, og

hvorvidt og i hvilket omfang andre bidrag kan træde i stedet for omfordeling.

Det er jo ingen hemmelighed, at der har været

–

og fortsat er

–

betydelig uenighed blandt

landene om obligatorisk omfordeling. Uenigheden går navnlig på, om omfordeling skal

være obligatorisk eller frivillig, og om aktivering af mekanismen kræver en politisk beslut-

ning. Den diskussionen går også på, om omfordeling overhovedet er en effektiv måde at

håndtere migrations- og flygtningestrømme på.

Hvis nogen skulle være i tvivl, mener jeg ikke, at obligatorisk omfordeling er vejen frem for

EU. Det har jeg sagt ad flere omgange. Regeringen arbejder målrettet for, at solidaritet og

ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne skal kunne udmøntes på andre og mere effek-

tive måder end gennem obligatorisk omfordeling af asylansøgere.

1078

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Det er helt centralt, at de måder, vi udviser solidaritet på, bidrager til at forebygge og mod-

virke tilstrømningen til EU og forhindre, at nye migrationsstrømme opstår. Fokus bør være

på forebyggelse frem for på symptombehandling.

Regeringen arbejder samtidig lige så målrettet for, at Danmark kan forblive en del af Dub-

linsamarbejdet.

Det er et vigtigt og nyttigt samarbejde for Danmark, men regeringen ønsker ikke at blive

omfattet af en obligatorisk omfordelingsmekanisme.

Til middagen vil jeg sammen med udviklingsministeren deltage i en uformel drøftelse af

EU’s eksterne dimension på migrationsområdet.

Jeg forventer, at vi sammen med vores

kolleger vil gøre status over de tiltag, som EU og medlemslandene har iværksat for at få

bedre styr på migrationsstrømmene.

Jeg regner med, at vi bl.a. vil tale om, hvordan vi som medlemslande bidrager bedst muligt

til at forbedre samarbejdet om udsendelse, og hvordan vi håndterer irregulær migra-tion

langs migrationsruterne mod EU, herunder hvilke redskaber, vi fra EU og medlemslande-

nes side skal gøre brug af, så tredjelandene i højere grad engagerer sig og leverer resul-

tater, når det handler om at modvirke irregulær migration og tilbagetagelse af egne stats-

borgere.

Rasmus Nordqvist

ville have gerne uddybet, hvordan man kunne sikre en effektiv måde

at udvise solidaritet mellem landene på, når mennesker med asylbehov kom til Europa, så

det ikke blev et ankomstland som Italien, der skulle tage sig af det hele.

Holger K. Nielsen

kendte godt regeringens holdning, men det gjorde den ikke mere hold-

bar. Alle kunne vel være enige om, at forebyggelse og hjælp til nærområderne skulle in-

tensiveres, at ulandsbistanden skulle øges, og at man skulle forsøge at bremse tilstrøm-

ningen ved de ydre grænser. Man kunne dog konstatere, at der ville blive ved med at være

et migrationspres på Europa, så man var nødt til i fællesskab at forholde sig til migrations-

spørgsmålet og til, hvordan man kunne finde en solidarisk løsning. Kunne ministeren give

et overblik over forhandlingssituationen? Hvem støttede Kommissionens forslag? Han var

med på, at nogle østeuropæiske lande var meget negative, og at det også gjaldt Danmark,

men kunne ministeren give et overblik? Talte man om alternative muligheder for fordeling?

En ting var en tvangsfordeling, men man kunne også forestille sig en økonomisk pisk og

gulerods-model, hvor de lande, der ikke ønskede at modtage flygtninge, måtte betale sig

fra det. Kunne den danske regeringen ikke spille mere konstruktivt og fantasifuldt ud?

Den fungerende formand

spurgte, om ministeren mente, at der ville ske fremskridt og

komme noget konkret ud af diskussionen om gensidig ansvarlighed og solidaritet. Han

nævnte, at den tyske kansler havde mødtes med den egyptiske leder al-Sisi. Vidste mini-

steren, hvad der var kommet ud af det møde?

1079

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at man fokuserede

på hjælp til nærområderne, opgøret med menneskehandel, hjælp

til EU’s frontlinjestater,

at få gang i udsendelserne og kapacitetsopbygge EASO, Frontex etc. På den ene side var

der migranterne, der ikke havde ret til at være her, og så var der dem, der var forfulgte og

skulle have asyl. Helt grundlæggende handlede det om at flytte fokus fra symptombehand-

lingen til at se mere på, hvordan man kunne stoppe tilstrømningen, og på dem, der skulle

ind via fordøren og ikke bagdøren. Der var igangværende diskussion om, hvordan man

kunne opbygge sikre lejre i usikre områder.

Ministeren var enig med Holger K. Nielsen i, at migrationsstrømningen ikke ville stoppe

uden videre. Vi lever i en globaliseret verden, og man kunne man ikke fortænke folk i at

forsøge skabe sig et bedre liv i Europa. Det var meget få afrikanere, der fik flygtningestatus,

og fra nogle lande var det stort set ingen, der opnåede asyl. Man kunne kun stoppe til-

strømningen ved at få styr på Europas ydre grænser. Det betød, at man var nødt til at

arbejde mindst ligeså intenst, som der blev nu, på at få opbygget lejre i lande uden for

Europa. Ministeren måtte ikke nævne landenes forhandlingspositioner, men det var kor-

rekt, at der var en betydelig skepsis i Østeuropa. Hun bekræftede, at det var til debat at

indføre en ordning, hvor man som land kunne købe sig fra det, hvis man ikke ville modtage

flygtninge.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at der ikke ville blive truffet nogle afgørende

og konkrete beslutninger på mødet. Opbygning af lejre steder uden for Europa var ikke

noget, som landene bare blev enige om, men regeringen spillede aktivt ind i processen.

Ministeren ville svare skriftligt på det skriftlige spørgsmål om Merkels møde, som Kenneth

Kristensen Berth havde sendt til hende før udvalgsmødet.

Den fungerende formand

påpegede, at ministeren havde mulighed for at lukke mødet,

hvis hun ville dele følsomme oplysninger med udvalget.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om det danske forbehold ikke helt naturligt med-

førte, at Danmark ikke skulle være en del af obligatorisk omfordelingsmekanisme. Spørgs-

målet var så, om Danmark efterfølgende frivilligt skulle melde sig ind i den. Han mente, at

det var en underdrivelse, når ministeren og Holger K. Nielsen sagde, at presset ville fort-

sætte. Han var nemlig overbevist om, at der i mange årtier fremover ville være et konstant

højt pres af mennesker, der kan få flygtningestatus og i særdeleshed dem, der ikke kan. I

Afrika ville man inden for de kommende 15 til 18 år fordoble indbyggertallet fra 1 milliard

mennesker til 2, og i løbet af de næste 35-40 år ville man tredoble det i forhold til i dag. I

weekenden havde han på vegne af udvalget besøgt et flygtningehotspot, hvor langt de

fleste var blevet samlet op i Middelhavet og kom fra det vestlige Afrika eller fra lande i

Centralafrika. De havde ikke flygtningestatus, men de havde alligevel forsøgt lykken, fordi

den infrastruktur, som menneskesmuglerne stod for, gjorde det muligt. Det var i virkelighe-

den det modsatte en af humanistisk tilgang. Derfor var han stor tilhænger af ideen om at

etablere modtagecentre syd for Middelhavet. Forudsatte det så ikke også, at man havde

en form for omfordelingsmekanisme? Og var det ikke uklogt af Danmark at modarbejde de

1080

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

meget tidlige bestræbelser på at få det, hvis man lagde til grund, at den langsigtede løsning

var modtagecentre tættere på de områder, hvor migranterne kom fra?

Johanne Schmidt-Nielsen

syntes ikke, at der var klare argumenter imod omfordelingen i

Europa. Hvorfor var det en dårlig idé at fordele opgaven? Og hvad var fordøren? Ministeren

sagde, at det var at foretrække, at flygtninge kom ind i Europa ad fordøren, så man undgik,

at de bevægede sig ud på den meget farefulde færd på Middelhavet, men hvor var fordøren

til Europa som asylansøger?

Rasmus Nordqvist

syntes, at grupperne blev blandet sammen, når ministeren talte om

tilbagesendelse

–

han prøvede at skille dem med asylbehov ud. Man kunne godt kalde det

symptombehandling, og det bedste var, hvis man kunne stoppe krige og personforfølgel-

ser, så der ikke var behov for beskyttelse. Men hvilke effektive måder ud over omfordeling

var der at vise solidaritet på, når det handlede om mennesker med behov for beskyttelse,

så det ikke blev det første land

–

altså tidligere Grækenland og nu i højere grad Italien

–

der skulle håndtere problemet?

Holger K. Nielsen

var optaget af forhandlingssituationen og foreslog, at mødet blev lukket,

så ministeren kunne fortælle om den. Hvis man skulle have modtagecentre, mente han

ikke, det var en god idé, at det var et enkelt land, der etablerede dem. Så blev det en

magnet for alle, der kom. Man var nødt til at have nogle fælleseuropæiske løsninger på det

og i forlængelse af det også en fælles politik. Der var mangel på konsistens i regeringens

tilgang, når den sagde, at man gerne ville have modtagecentre, for det forudsatte jo, at der

var europæiske løsninger, så man fik en fordeling derefter.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at omfordeling handlede om dem, der

kom og skulle have asylbehandling, hvor genbosætning derimod havde med kvoteflygtnin-

gebegrebet at gøre, ifølge hvilket hvert land skulle modtage nogle flygtninge. Forslaget

handlede om omfordeling: At man fik en andel af de mennesker, der ville søge asyl, og

efterfølgende måtte sørge for asylbehandlingen. Hvis omfordelingen ikke blev del af Dubl-

inforordningen, men blev vedtaget i en separat retsakt, ville den være omfattet af det dan-

ske retsforbehold. Ministeren så helst, at man i EU opgav tanken om en obligatorisk om-

fordeling. Det var nødvendigt for Danmark stadig at være en del af Dublinforordningen,

men man ønskede ikke at være bundet af en obligatorisk omfordeling. Asylpolitikken skulle

fortsat fastlægges i Danmark

–

ikke i Bruxelles.

Til Johanne Schmidt-Nielsen sagde ministeren, at ulempen ved omfordeling var, at det

havde vist sig ikke at virke. 160.000 mennesker skulle fordeles, men kun de 16.000 var

fordelt indtil videre. Situationen var ude af kontrol, så folk væltede ind ad alle døre til Eu-

ropa, og regeringen så gerne, at der var styr på de ydre grænser, så de mennesker, der

ankom til Europa, kom ind ad fordøren: Man skulle have styr på hvem og på hvor mange.

Over for Rasmus Nordqvist påpegede ministeren, at de havde haft diskussionen tidligere,

og at de var grundlæggende uenige. Hun ønskede at bremse tilstrømningen til Europa ved

at få styr på de ydre grænser. Derfor mente hun, at man skulle gøre brug af andre tiltag

1081

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

end en obligatorisk omfordeling. Det var f.eks. at få ødelagt menneskesmuglernes branche

og at styrke bidrag til Frontex og til EASO etc.

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at det ikke kom til at ske, at mødet blev lukket, så

hun kunne fortælle noget om landenes forhandlingspositioner. Man skulle nå frem til en

konsensus på området, og det ville komme til at tage tid. Det var ikke et spørgsmål om, at

der bare skulle være et flertal, og der ville være ret stor lukkethed om forhandlingspositio-

nerne fra de enkelte lande.

Johanne Schmidt-Nielsen

spurgte, hvordan fordøren skulle se ud.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad man ville gøre indtil den dag, hvor ministerens ønske

om, at der ikke kom asylansøgere med beskyttelsesbehov til Europa, blev opfyldt. Der kom

konstant personer med beskyttelsesbehov i henhold til de konventioner, som EU har skre-

vet under på, så hvordan kunne man være solidarisk med de lande, de ankom til?

Holger K. Nielsen

forstod ikke, hvorfor ministeren ikke kunne beskrive forhandlingssitua-

tionen. Det var ikke ualmindeligt, at man havde gjort det i fuld åbenhed i udvalget. Hvis

ministeren mente, at det gav problemer at beskrive den, kunne man lukke døren. Han var

meget overrasket over, at ministeren nægtede at svare på spørgsmålet. Det var en normal

del af udvalgets arbejde at kende de andre landes positioner, for det spillede ind i forhold

til den danske regerings position og forhandlingsstrategi. Flere af ministerens svar var i

øvrigt ufuldstændige, og han var overrasket over, at svaret på et konkret spørgsmål var, at

der var uenighed. Han var ikke sikker på, at ministeren og han var så uenige om alt, for

han forestillede sig da heller ikke, at man bare skulle åbne sluserne fuldstændigt, men

ønskede også en mere effektiv kontrol og mere hjælp til nærområderne. Det måtte være

muligt for ministeren at forholde sig til, hvordan man fik etableret modtagecentre med asyl-

behandling syd for Middelhavet, uden at der samtidig var en fælles europæisk flygtninge-

politik.

Den fungerende formand

sagde, at der ikke skulle herske tvivl om, at omfordelingsmeka-

nismen var en gordisk knude. Kunne ministeren i en situation, hvor Danmark stod på side-

linjen, finde på at foreslå, at man opgav omfordelingsmekanismen, og lod de mennesker,

der ventede i Grækenland og Italien, vente, indtil de kunne returneres til deres hjemland

og komme i sikkerhed der? Så skulle man ikke diskutere, hvordan de enkelte lande skulle

modtage. En masse mennesker skulle placeres rundtomkring, men der var dybest set in-

gen lande, der klappede i hænderne over at skulle modtage dem.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Johanne Schmidt-Nielsen, at mulige

skilte på fordøren kunne være kvoteflygtninge eller erhvervsordninger. Med det sidste

mente ministeren mennesker, der kom til Danmark for at arbejde, dvs. helt regulær indvan-

dring, som man har styr på. Det kunne også være familiesammenføringer i henhold til gæl-

dende regler.

1082

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Ministeren sagde til Rasmus Nordqvist, at hun ikke så for sig, at man skulle til at omfordele

migranter. Det ville være spild af tid. Man kunne ikke identificere dem, der skulle have asyl

i Europa, bare ved at se på dem. Det var det, hele asylbehandlingen gik ud på. Derfor så

hun ikke anden vej end at opprioritere arbejdet med at få styr på de ydre grænser.

Ministeren mente ikke, at det var så bemærkelsesværdigt igen, at hun ikke ville fortælle om

landepositionerne. Det kunne man finde mange lignende eksempler på. Hun havde dog

sagt, at der var betydelig skepsis fra en række østeuropæiske lande, og kunne tilføje, at

Finland vist også offentligt havde udtrykt en vis skepsis. Det var der også sydeuropæiske

lande, der havde, så det var altså ikke helt ukendt, at der var skepsis. Ministeren sagde til

Kenneth Kristensen Berth, at hun ikke umiddelbart kunne forestille sig at fremsætte et for-

slag om at opgive omfordeling, så migranter kunne blive siddende i lejre, indtil de kunne

sendes hjem igen.

Johanne Schmidt-Nielsen

sagde, at det forhåbentlig var en misforståelse, at ministeren

sagde, at fordøren kunne handle om arbejdstilladelser. Hun gik ikke ud fra, at flygtninge

skulle sorteres på baggrund af deres arbejdsevne. Ministeren talte om kvoteflygtninge:

Havde regeringen taget initiativer til at

udbygge FN’s kvoteflygtningesystem, og var det

regeringens politik, at FN’s kvoteflygtningesystem skulle udbygges? Hende bekendt havde

regeringen foretaget sig en ting nemlig at suspendere Danmarks tilslutning til FN’s kvote-

flygtningesystem, så man p.t. modtog nul flygtninge. Hende bekendt var Danmark i øvrigt

det eneste land, der havde valgt den reaktion.

Rasmus Nordqvist

sagde, at når man talte om asylansøgere, måtte man komme ind på,

hvad der var de mest effektive og solidariske måder. Hvad var svaret på det? Kunne det

være, at man lavede en fælles asylbehandling og på den måde omfordelte? Eller ønskede

man bare at opretholde, at ansvaret ligger hos det første land, de kommer til?

Søren Søndergaard

var forbløffet over at høre ministeren sige, at det ikke ville komme til

at ske, at mødet blev lukket, så udvalget kunne få oplyst landepositionerne. Hvad er grun-

den til, at man i alle samlenotater havde et punkt, der hed generelle forventninger til andre

landes holdninger? I de 25 år han havde haft med Europaudvalget at gøre havde han aldrig

set, at der under det punkt stod:

”Det

kommer ikke til at blive oplyst.”

I det eksisterende

samlenotat stod der: ”Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til punktet.” Var det forklaringen? Eller var forklaringen, at det ikke

kom til at ske? Sad ministeren bare og fandt på noget? Man måtte have en afklaring i

forhold til de samlenotater, som udvalget fik: Var de fyldt med fup og fidus, fordi det var

holdningen i ministeriet, at man kunne skrive hvad som helst, for det kom ikke til at ske?

Den fungerede formand

henledte opmærksomheden på ordet offentlige, og sagde, at hvis

mødet skulle lukkes, forudsatte det, at begge parter var enige om det. Han hørte ikke mi-

nisteren være enig lige nu.

1083

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 805: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-17

39. Europaudvalgsmøde 11/5 2017

Udlændinge- og integrationsministeren

syntes, at man skulle aftale, at hun efter mødet

i Bruxelles sendte en fortrolig besvarelse på, hvad man kunne sige om landendes positio-

ner. Men at lukke dagens møde kom ikke til at ske. Til Johanne Schmidt-Nielsen sagde

hun, at hun troede, at de tidligere var blevet enige om, at når man brugte ordet kvoteflygt-

ninge, talte man om genbosætning fra FN-systemet. Man kunne også bare bruge ordet

genbosætning. Hun afviste, at regeringen skulle have ændret holdning i forhold til FN-kvo-

teflygtninge, som der var midlertidigt lukket for. Danmark havde taget sin andel

–

især i

2015

–

og at var det korrekt, at Danmark var det eneste land, der havde lukket midlertidigt.

Om solidaritet og asylansøgere sagde ministeren til Rasmus Nordqvist, at hvis man spurgte

UNHCR, ville de sige, at der var fokus på hurtig sagsbehandling og hurtig udsendelse af

dem, der ikke retmæssigt opholder sig i Europa. Det måtte også være hendes svar, ligesom

man også skulle styrke EASO. Danmark sendte hele tiden folk afsted for at bidrage til ar-

bejdet.

Johanne Schmidt-Nielsen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man sorterede på baggrund

af arbejdsevne. Havde regeringen taget initiativer i forhold til at udvikle et EU-kvoteflygtnin-

gesystem med henblik på genbosættelse?

Udlændinge- og integrationsministeren

forholdt sig til spørgsmålet om, hvad der skulle

stå på EU’s hoveddør. Der kunne

jo så stå kvoteflygtninge/genbosætning. Eller der kunne

stå arbejdsindvandring og familiesammenføring. Johanne Schmidt-Nielsen var udmærket

klar over, at det ikke havde noget med flygtninge at gøre. Danmark deltog i debatten om et

nyt system, og man var stadig der, hvor der ikke var taget nogle beslutninger om, hvordan

det ville komme til at se ud. Alle forslag var kastet op i luften.

Johanne Schmidt-Nielsen

spurgte, hvad den danske position var i diskussionen om et

EU-kvoteflygtningesystem. Støttede regeringen etableringen af et sådant system?

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at man stadig befandt sig i en tidlig

fase, og at der var store forskelle på, hvordan landene så på det. Man diskuterede med

ligesindede

lande, og der var ikke noget skitseforslag fra EU’s side.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.17

1084