Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 809
Offentligt
1777486_0001.png
Fødevarestyrelsen
J.nr. 2017- 7147
Den 11. juli 2017
MFVM 315
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPA UDVALG
om forslag til ændring til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om
fødevarehygiejneforordningen til fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer
vedrørende akrylamid (komitésag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om etablering af foranstaltninger og benchmark-værdier for reduktion af
tilstedeværelsen af akrylamid i fødevarer (komitésag). Forslaget skal sikre god praksis i forhold til reduktion af
forekomsten af akrylamid i fødevarer. Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) har vurderet, at indtaget af
akrylamid bør reduceres. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et øget beskyttelsesniveau i Danmark og
EU. Forslaget forventes sat til afstemning den 19. juli 2017 i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til forordning om etablering af foranstaltninger og benchmark-værdier for
reduktion af tilstedeværelsen af akrylamid i fødevarer. Forslaget omfatter benchmark-værdier for akrylamid, samt
retningslinjer for anvendelse af god fremstillingspraksis for at reducere dannelsen af akrylamid. Benchmark-
værdier defineres i forslaget som indikatorer, der kan anvendes til at verificere effektiviteten af tiltag, og som er
baseret på erfaringer og forekomsten i brede fødevarekategorier.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om
fødevarehygiejne, særligt artikel 4, stk. 4.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig
forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet,
der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 19. juli 2017.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 809: Notat om komitésag om fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer (akrylamid)
Formål og indhold
Akrylamid er en procesforurening, som dannes under varmebehandling af kulhydratholdige fødevarer. Akrylamid
dannes især ved stegning og ristning af kartoffelprodukter, kornprodukter og kaffe. Akrylamid er
kræftfremkaldende. Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) har vurderet, at indtaget af akrylamid bør
reduceres.
Kommissionen har haft flere henstillinger til medlemsstaterne om overvågning af indhold af akrylamid i
fødevarer, samt en henstilling om håndtering af akrylamid med indikative værdier. Fund af akrylamid, der er
højere end de indikative værdier, betyder, at procesforhold skal gennemgås for at finde muligheder for at reducere
dannelsen af akrylamid. Data fra medlemsstaterne viser, at der ikke er sket de store ændringer i indhold af
akrylamid i fødevarer som følge af EU henstillingerne og erhvervets værktøjskasse om god fremstillingsmæssig
praksis. Kommissionen finder derfor, at det er nødvendigt med yderligere tiltag for at få reduceret indholdet af
akrylamid i fødevarer.
Forslaget indeholder to elementer:
1. Benchmark-værdier for indhold af akrylamid. De tidligere indikative værdier fra EU henstilling 2013/647
bliver erstattet af benchmark-værdier. De foreslåede benchmark-værdier er generelt lidt lavere end de
tidligere indikative værdier.
2. En forpligtigelse af fødevarevirksomheder til at følge retningslinjer for god praksis (code of practice).
Benchmark-værdier er ikke maksimalgrænseværdier. For maksimalgrænseværdier gælder, at fødevarer ikke må
markedsføres, hvis indholdet af et givet stof er højere end en fastsat maksimalgrænseværdi. For benchmark-
værdier vil gælde, at fødevareproducenten skal anvende forebyggende foranstaltninger for at sikre, at det dannede
indhold af akrylamid er lavere end benchmark-værdien inden for den relevante produktkategori. Overskridelse af
en benchmark-værdi betyder altså, at der skal ses på de forebyggende foranstaltninger i produktionen.
Med hensyn til retningslinjerne for god praksis skelnes der mellem tre typer af fødevarevirksomheder:
1. Fødevarevirksomheder generelt (beskrevet under artikel 2, stk. 1). Disse skal følge retningslinjerne for god
praksis i bilag 1, samt kravene i artikel 4 til egenkontrol, herunder krav om kemiske analyser for indhold af
akrylamid i produkterne.
2. Fødevarevirksomheder, som er detailforretninger eller sælger til lokale detailforretninger (beskrevet under
artikel 2, stk. 2). Disse skal følge kravene i bilag 2 del A.
3. Fødevarekæder mv. (beskrevet under artikel 2(3)). Disse skal følge kravene i bilag 2 del A og del B samt
kravene i artikel 4 til egenkontrol.
Bilag 1 beskriver god fremstillingsmæssig praksis for fødevaretyperne pomfritter, kartoffelchips, brød,
morgenmadscerealier, finere bagerivarer, kaffe, kaffeerstatninger og babymad. For hvert af disse produkttyper
stilles krav til valg af råvarer, recepter/opskrifter og fremstillingsprocesser med hensyn til faktorer, som kan
reducere dannelsen af akrylamid.
Til de virksomheder, som er beskrevet under artikel 2, stk. 1, stilles der for eksempel krav om:
At anvende retningslinjer for god praksis og anvende egnede fremstillingsprocesser, som kan mindske
dannelsen af akrylamid.
Årligt at gennemgå råvarer, recepter og procesforhold med henblik på at mindske dannelse af akrylamid.
Årlige analyser af indhold af akrylamid. Kemiske analyser kan eventuelt erstattes af for eksempel farvekoder
for mørkristning/stegning, som kan demonstrere dannelsen af akrylamid.
Dokumentation af tiltag/forhold, der kan reducere dannelse af akrylamid.
Tiltag ved overskridelse af benchmark-værdier for akrylamid.
Beskrivelse af kriterier ved valg af råvarer.
Disse virksomheder er desuden omfattet af artikel 4 med krav om kemiske analyser for akrylamid samt
registrering af tiltag til at reducere dannelse af akrylamid.
Side 2/8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 809: Notat om komitésag om fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer (akrylamid)
1777486_0003.png
Fødevarevirksomheder, som er beskrevet under artikel 2, stk. 2, omfattes af krav til:
Valg af råvarer, som kan reducere risikoen for dannelse af akrylamid under tilberedning.
At følge brugsanvisninger fra producenterne på halvfabrikata.
Udarbejde farveskalaer som skal være tilgængelige for personalet, som tilbereder fødevarerne.
Fødevarekæder, som er beskrevet under artikel 2, stk. 3, omfattes af samme krav som artikel 2, stk. 2
virksomhederne foruden:
Korrekt opbevaring af kartofler til pomfritter.
Analyser af indhold af akrylamid i færdigvaren for pomfritter, bageriprodukter og kaffe.
I Danmark er de nuværende indikative EU-værdier for kartoffelprodukter, brød og kaffe suppleret af nationale
vejledende værdier, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Erhvervet i Danmark har således været vejledt
om at initiere undersøgelser af årsager til fund af akrylamid ved lavere akrylamid niveauer end de nuværende
indikative EU-værdier. De i forslaget angivne benchmark-værdier svarer nogenlunde til de værdier, som
Fødevarestyrelsen hidtil har brugt i sin vejledning af virksomhederne, hvorfor benchmark-værdierne i sig selv
ikke vil have konsekvenser for danske virksomheder.
Nedenfor er opstillet en oversigt over nuværende indikative EU-værdier, foreslået EU-benchmark-værdier og
danske vejledende værdier:
Fødevarekategori
Pomfritter (spiseklare)
Kartoffelchips
Hvedebrød
Andet brød
Morgenmadscerealier
-baseret på klid og fuldkorn
-baseret på hvede eller rug
-baseret på majs, havre, spelt, byg og ris
Kiks (biscuits) og vafler
Kiks (crackers) med undtagelse af kiks baseret på
kartofler
Knækbrød
Honningkager
Tilsvarende produkter
Ristet kaffe
Pulverkaffe
Kaffeerstatning
-baseret på korn
-baseret på cicorie
-Blandingsprodukt
Anden babymad end baseret på cerealier
-uden indhold af svesker
-med indhold af svesker
Kiks og tvebakker til spædbørn og småbørn
Forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier til
spædbørn og småbørn undtagen kiks og tvebakker
Nuværende
indikative EU
værdier (µg/kg)
600
1000
80
150
400
300
200
500
500
450
1000
500
450
900
2000
4000
-
50
80
200
50
Foreslåede EU
benchmark
værdier (µg/kg)
500
750
50
100
300
300
150
350
400
350
800
300
400
850
500
4000
beregnes
40
40
150
40
DK vejledende
værdier
(µg/kg)
550
750
50
100
-
-
-
-
-
-
-
-
400
800
-
-
-
-
-
-
-
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsprocedure med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Side 3/8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 809: Notat om komitésag om fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer (akrylamid)
1777486_0004.png
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører akrylamid, som lige nu er håndteret i en EU henstilling med indikative værdier. Ændringen vil
være direkte gældende i Danmark og forventes ikke at medføre andre ændringer af lovgivning.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s
budget. Forslaget skønnes heller
ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes medfører forslaget ingen nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen ad flere omgange. Der er indkommet omfangsrige høringssvar,
hvorefter følgende kan fremhæves:
DI fødevarer er tilfredse med, at der er taget et vist hensyn til industriens bemærkninger. Det støttes, at der
anvendes benchmark-værdier, som virksomhederne skal gøre alt, hvad de kan for at overholde. Derved er der et
incitament til fortsat at arbejde for en reduktion af akrylamidindhold i fødevarer. DI fødevarer ser frem til, at
branchernes egne code of practices får lov til at virke. De meget omfattende analyseprogrammer i det forrige
forslag er på fornuftig vis ændret til at være op til virksomhedernes egen risikovurdering at fastlægge frekvenserne
samtidig med, at det sikres, at der også gennemføres offentlig kontrol på området. På kartoffelområdet er der
fortsat udfordringer, da man indimellem på uforklarlig vis ser enkelte overskridelser af benchmark-værdierne. DI
fødevarer er blevet bekendt med, at der også kan være udfordringer for morgenmadscerealier.
Landbrug & Fødevarer er umiddelbart tilfredse med, at nærværende forslag tager afsæt i og dermed anerkender,
at frivillige initiativer virker og har medvirket til at nedbringe indholdet af akrylamid i fødevarerne. Landbrug &
Fødevarer er imod bindende grænseværdier for akrylamid. Med de nuværende forpligtelser til reaktion og
evaluering, vil alle involverede parter forsætte indsatsen for at reducere indholdet mest muligt. Det er fornuftigt
med reduktionen af de vejledende værdier. Landbrug & Fødevarer fremhæver dog produktionen af kartoffelchips
fra dansk producerede kartofler som et særligt problem. Akrylamidindholdet i produktionen af kartoffelchips,
uanset de indsatser, der er iværksat i hele kæden for at nedbringe akrylamidindholdet, overstiger i visse tilfælde
de danske grænseværdier og dermed er uanvendelige. En yderligere stramning på nuværende tidspunkt vil få
alvorlige konsekvenser for produktionen af kartofler i Danmark. På den baggrund foreslås grænseværdierne
bibeholdt på samme EU-værdi som i dag. Forslaget er en mulighed for, at indsatsen for nedbringelse sker effektivt
i hele EU. De krav, der stilles til virksomhederne til udvælgelse af kartofler lagring og transport afspejler langt hen
ad vejen, de indsatser, der i dag finder sted i produktionskæden i Danmark, dvs. elementer, der allerede
adresseres i den danske indsats. Skærpede krav til for eksempel dokumentation vil ikke altid være relevant i
forhold til nedbringelse af akrylamid. Det gælder for eksempel kartoffelbaserede ingredienser, som indgår i en
produktion, hvor risikoen for dannelse af akrylamid ikke er til stede.
HORESTA (Hotel, Restaurant og Turisterhvervet) mener, at restauranterne pålægges urimelige fødevareregler,
kontrol og sanktioner, som ikke står mål med forbrugerens faktiske indtag af akrylamid fra produkter tilberedt i
restauranterne. HORESTA anfører blandt andet, at krav om analyser bør omfattes af en bagatelgrænse, som
fastsættes på baggrund af virksomhedens risikoanalyse. Endvidere anføres det, at en tilberedningsvejledning til
præfabrikerede produkter bør være fyldestgørende at følge, således at brug af farvekoder er underordnet.
Ligeledes bemærkes det, at risikoen bør håndteres ved at tage afsæt i den enkelte virksomhed i stedet for at
anvende specifik regulering. Kædevirksomheder med fælles indkøb kan naturligvis godt stille krav til deres
Side 4/8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 809: Notat om komitésag om fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer (akrylamid)
1777486_0005.png
leverandører i forhold til indholdet af deres præfabrikerede produkter eksempelvis kartoffelprodukter til pomfrit,
men det er ude af proportion, at kædevirksomheden skal analysere det færdige produkt.
Der mangler definition af, hvilke virksomheder, som er kædevirksomheder, hvor store virksomhederne er og
hvilken ejerform, som afstedkommer dette urimelige krav. Virksomhederne kan forholde sig til akrylamid i deres
risikoanalyser og benytte branchernes egenkontrolguides og branchekoder. HORESTA vurderer, at akrylamid i
fødevarer kan reduceres med gode arbejdsgange, som er centrale i branchekoderne for detailvirksomhederne
sammen med de respektive europæiske guidelines for brancherne. HORESTA henviser til HOTREC’s guideline på
området. Brug af farveskala kan være en anbefaling, men skal ikke være et obligatorisk krav og det skal
understreges, at farveskalaen kun kan bruges ved pomfritter og ved toastet hvedebrød. Farveskalaen kan ikke tage
højde for brød bagt med andre og mørkere melsorter. HORESTA finder det stærkt bekymrende, at forordningen
anbefaler, at fødevareproducenter i forbindelse med produktudvikling erstatter fuldkorn og fiberrige melsorter
med majs og ris af hensyn til akrylamidindholdet. Det er helt i strid med de officielle anbefalinger på
ernæringsområdet og problematisk forhold til fedme- og sundhedsdebatten. Det illustrerer desværre, hvordan
forslaget er ude af proportion. Helt overordnet er det HORESTA’s mening, at den form for detaljeregulering af
virksomhedernes produktion af måltider er urealistisk og står på ingen måde mål med fødevaresikkerheden og
bringer diversiteten af kosten i fare. Der bør ikke være krav om obligatorisk brug af Code of Practice for
virksomheder, som producerer de omfattede produkter sjældent og i små mængder.
DSK (De Samvirkende Købmænd) mener, at selvom risikofaktorer i en fødevareproduktion skal håndteres, så vil
en vedtagelse af forslaget udgøre en væsentlig administrativ og økonomisk byrde for mange virksomheder. DSK
anfører derfor, at det bør være virksomhederne selv, der fastlægger relevante procedurer, der passer ind i den
pågældende virksomhed. Endvidere bemærkes det, at blandt andet værdierne for akrylamid ikke bør overvejes før
om tre år, at opdelingen mellem virksomhedstyper og dermed de afledte krav er utilstrækkelig, og at risikoen skal
styres ved kilden. Teksten definerer tre forskellige grupper af virksomheder. Afhængig af hvilken gruppe en
virksomhed ”passer ind i”,
følger en række forskellige forebyggende foranstaltninger, virksomheden skal følge.
Det er altafgørende, at disse grupper defineres på den rigtige måde i forordningen, så virksomhederne ikke
pålægges forpligtelser, der ikke står i proportion til de fødevarer (og den mængde af fødevarer), de håndterer. Det
foreslås, at der til definitionen af ”lokalt” hentes inspiration fra autorisationsbekendtgørelsen. ”Centralt
organiseret” bør omfatte indkøb og levering af varer. De forpligtelser, der vil gælde for de fleste
detailvirksomheder, vil være en så stor økonomisk byrde, at produktionen af de berørte produkter i stedet vil
ophøre. Eksempelvis en lille købmandsbutik, som er en del af en kæde, og som har bake-off produktion som en
lille del af sine aktiviteter. Fødevarestyrelsen har oplyst, at der vil blive udarbejdet en vejledning til gruppering af
disse virksomheder, hvilket er rigtigt fint
–
altafgørende er dog, at grupperne defineres korrekt i
forordningsteksten. Det bør ikke være nødvendigt med dokumentation for at følge retningslinjerne men
tilstrækkeligt at have procedurer for retningslinjerne. Det er angivet, at de foranstaltninger, virksomhederne skal
indføre, gælder for friturestegte kartoffelprodukter (for eksempel pommes frites) samt brød og finere bagværk.
Dette må betyde, at alle andre stegemetoder (for eksempel ovnstegning), der anvendes til kartoffelprodukter, er
undtaget. Det angives, at olien i frituren ”hyppigt” skal ”skummes” for brødkrummer og lignende.
DSK mener her,
at ”hyppigt” skal erstattes med ”løbende”, da det er individuelt fra virksomhed til virksomhed, hvad der er
nødvendigt. Risikoen skal styres ”ved kilden”. Det vil sige, at fokus på risikoen skal være der, hvor varen
produceres. Det vil for præfabrikerede produkter, som er mærket med en tilberedningsvejledning, sige, at det er
tilberedningsvejledningen, som virksomheden skal sikre sig følges. Det bør ikke være obligatorisk at bruge en
fastlagt farveskala ved produktionen (af for eksempel bake-off produkter, der er mærket med en
tilberedningsvejledning) og derudover ej heller, at den både skal være tilgængelig og synlig for personalet i
tilberedningssituationen. Specielt synlighed vil kræve plads i virksomhederne, hvilket der ikke altid er. Hvordan
skal en virksomhed i øvrigt forholde sig, hvis en kunde selv beder om at få for eksempel sine pommes frites
friturestegt ekstra og dermed ikke overholder farveskalaen. Dette er vel kundens eget ansvar og ikke
virksomhedens.
Side 5/8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 809: Notat om komitésag om fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer (akrylamid)
1777486_0006.png
De forebyggende foranstaltninger omhandler ”hvidt brød” og anvendelsen
af en farveskala, der på samme måde
skal være tilgængelig og synlig for personalet i tilberedningssituationen som ved produktionen af pommes frites.
Hvedebrød kan være tilsat en form for farve (f.eks. brød med majs), hvorfor farveskalaer kun kan være
vejledende. DSK mener ikke, at det er nødvendigt at indføre lovgivning om, at virksomhederne skal følge særlige
procedurer. Der har allerede i flere år været fokus på at mindske indholdet af akrylamid i fødevarerne i Danmark.
Det er vigtigt, at forslaget tilrettes med hensyn til virksomhedernes gruppering, så der kun skal indføres
forebyggende foranstaltninger i de virksomheder, hvor det giver mening. I forslagets nuværende form er der
risiko for, at der indføres en administrativ og økonomisk byrde hos nogle virksomheder, hvor det ikke giver
mening. Håndtering af risikoen for dannelse af akrylamid har længe været implementeret i DSK´s Branchekode,
som DSK´s over 1450 medlemmer følger. Dette forslag vil dog medføre en yderligere opdatering af f.eks. kravet
vedr. farveskala, som skal være tilgængeligt i tilberedningssituationen
–
også selv om DSK mener, det er
unødvendigt. DSK vil anbefale, at de nuværende danske grænseværdier for dansk producerede varer ophæves, og
alle EU-lande arbejder ud fra de samme vejledende værdier.
Bager og Konditormestre i Danmark (BKD) håber, at intentionen i forordningsudkastet er, at alle
detailhåndværksbagerier uanset handelsform alene skal følge de lempeligere krav i forordningen, men om dette er
tilfældet er uklart. Hvis detailbagerbranchen skal følge de strengere krav til risikostyring kan det have fatale
konsekvenser for den danske bagerbranche. Håndværksbagerne har behov for enkle, let forståelige og
operationelle regler på området at styre efter. BKD bemærker, at myndighederne aktivt bør informere
befolkningen om akrylamid, så forbrugerne er oplyste om deres håndtering af og valg af fødevarer.
Dansk Erhverv bemærker, at det er uklart, hvordan opdelingen mellem virksomhedstyperne og dermed de pålagte
krav, gennemføres i praksis. Dette bør gøres klart, da en uhensigtsmæssig opdeling kan være yderst
uhensigtsmæssig og byrdefuld for især store detailvirksomheder. Endvidere bemærkes det, at der i forslagets
ordlyd anvendes begreber, der ikke er nærmere defineret, men begreberne har klar betydning for
virksomhedernes håndtering af området. Dansk Erhverv mener, at Kommissionen går for langt, når den vælger at
fastsætte krav i en forordning om, hvordan en fødevarevirksomhed skal håndtere sin risikostyring.
Reduktion af akrylamid i fødevarer bør ske via oplysning og uddannelse af såvel forbrugere som personale. Det er
således op til den enkelte virksomhed at fastlægge egnede procedurer, der passer til deres produktion.
Forslaget definerer tre forskellige grupper af virksomheder, som hver især skal indføre en række forebyggende
foranstaltninger. Dansk Erhverv finder ikke, at denne opdeling er defineret præcist nok. Der er særligt tvivl om
indplacering af supermarkedskæder, som er organiseret centralt samt større detail-til-detail-bagerier. Det er
vigtigt, at de tre forskellige grupper af virksomheder bliver defineret så klart som muligt, for at undgå
administrativt og økonomisk tunge byrder i virksomheder, hvor det ikke giver mening i forhold til deres
produktion. Det er desuden uklart, hvorvidt der kan sanktioneres overfor virksomheder, som ikke, i den
tilsynsførende øjne, lever op til kravene i de forebyggende foranstaltninger. Hvad angår de vejledende
grænseværdier bemærkes det, at de ligger lavere end de i forvejen lave danske grænseværdier.
Med hensyn til
prøvetagning bør ord som “representative” og “consistently” defineres i forslaget, så virksomheder
let kan få et overblik over, hvor mange analyser og beskrivelser, der som minimum skal udarbejdes for at have
tilstrækkelig med dokumentation. Det foreslås, at der kun sættes krav om analyse, hvis en virksomhed har ændret
i sine indkøbs- og tilberedningsprocedurer, og der dermed er fornyet risiko for dannelse af akrylamid.
Forordningen træder i kraft 4 måneder efter den er vedtaget. Det er kort tid for en virksomhed at tilvænne sine
kunder til et lysere produkt. Dansk erhverv anbefaler derfor, at der indføres en overgangsordning med en gradvis
nedsættelse af grænseværdien.
Side 6/8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 809: Notat om komitésag om fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer (akrylamid)
Fødevarestyrelsen bemærker til høringssvarene, at opdelingen af virksomheder i forskellige grupper har været
vanskelig. Definitionerne af de tre virksomhedstyper er blevet meget mere præcis end tidligere. Både HORESTAS
medlemmer og detailhåndværksbagere vil høre til artikel 2, stk. 2 eller artikel 2, stk. 3 virksomheder og vil dermed
være omfattet af forslagets lempeligere krav i bilag 2. Fødevarestyrelsen vurderer derfor ikke, at forslaget vil
betyde nye krav til virksomhederne, da de allerede nu følger eksisterende branchekoder, som svarer til kravene i
forordningsforslaget. EU Kommissionen har udtalt, at de vil udarbejde en vejledning til indplacering af
virksomheder i de forskellige kategorier. Forslaget indeholder ikke krav til kemiske analyser til artikel 2, stk. 2
virksomheder. I en tidligere version af forslaget var retningslinjerne ikke indarbejdet. De er nu en del af
forordningen og vil derfor blive oversat til alle EU sprog. Retningslinjerne for god praksis indeholder noget
fleksibilitet, hvilket giver plads til individuelle vurderinger af behov. Fødevarestyrelsen vurderer, at det er
hensigtsmæssigt, at retningslinjerne ikke er for rigide, da de skal dække mange forskellige produkttyper og
virksomhedstyper. Benchmark-værdierne er ment som en rettesnor til iværksættelse af initiativer til reduktion af
dannelsen af akrylamid. Det vil dog til enhver tid og for ethvert produkt være ønskeligt med så lavt indhold som
muligt, hvorfor retningslinjerne for god praksis skal følges. Fødevarevirksomhederne skal fokusere på de
procesforhold og ingredienser, som vil have betydning for dannelsen af akrylamid. Anvendelse af kemiske
analyser er beskrevet som en mulighed, og kan eventuelt erstattes af for eksempel farvekoder eller
procesparametre, som kan demonstrere dannelsen af akrylamid. Der er således plads til konkrete vurderinger af
behov for hhv. analyse eller andre løsninger til vurdering af dannelsen af akrylamid.
Skandinavisk producerede kartofler har et højere indhold af sukker end kartofler produceret i de øvrige
medlemsstater. Dette skyldes klimaet. Der arbejdes på at finde nye kartoffelsorter, og der arbejdes på alternative
fremstillingsmetoder for kartoffelchips for at reducere dannelsen af akrylamid. Da benchmark-værdierne ikke er
maksimalgrænseværdier, vil det dog ikke være forbudt at markedsføre chips med højere indhold end benchmark-
værdierne.
Dannelsen af akrylamid afhænger af indholdet af kulhydrater samt aminosyren asparagin. Ris og majs har et
lavere indhold af asparagin end andre kornsorter, hvorfor produkter fremstillet af ris og majs ofte har et lavere
indhold af akrylamid. Retningslinjerne for god fremstillingspraksis er udarbejdet af de europæiske
brancheforeninger. Fødevarestyrelsen har ikke været enig i, at andre kornsorter skal erstattes af ris og/eller majs,
da dette både kan påvirke den ernæringsmæssige sammensætning, men også med begrundelse i, at eksempelvis
ris kan have et højt indhold af uorganisk arsen, som også er kræftfremkaldende. De europæiske
brancheforeninger har dog valgt at bibeholde denne tekst. Teksten i retningslinjerne for god praksis siger dog
kun, at fødevareproducenterne skal overveje at anvende majs og ris til nyudviklede produkter. Der er ikke fastsat
en frekvens for de kemiske analyser. Anvendelse af farveskalaer kan være vanskeligt for hvert enkelt specifikke
produkt, men farveskalaer er en god illustration af eksempelvis effekten af mørkstegning af pomfritter eller
bagning af småkager. Fødevarestyrelsen har i nordisk samarbejde udarbejdet farveskalaer for pomfritter og
småkager, som ligger tilgængelige på styrelsens hjemmeside.
Fødevarestyrelsen offentliggjorde den 27. oktober 2015 nationale vejledende værdier for kartoffelprodukter,
kaffeprodukter og brødprodukter
på styrelsens hjemmeside. Værdierne er lavere end EU’s
nuværende indikative
værdier, men svarer til de nye benchmark-værdier, bortset fra at benchmark-værdien for pomfritter bliver 500,
hvor den danske vejledende værdi er 550 og EU’s benchmark-værdi
for pulverkaffe bliver 850, hvor den danske
vejledende værdi er 800 mikrogram/kg. Når forslaget træder i kraft vil Fødevarestyrelsen ikke længere bruge
nationale vejledende værdier i vejledningen af virksomhederne, i det der i stedet vil blive henvist til
EU’s
benchmark-værdier.
Flere høringssvar angiver, at der vil være øgede udgifter, især i detailhandlen. Det er Fødevarestyrelsens
vurdering, at forslaget ikke vil betyde væsentlige ændringer i forhold de nuværende branchekoder og de krav der
heri stilles til egenkontrollen. Der vil for nogle virksomheder være udgifter til gennemførelsen af kemiske
analyser. Detailvirksomheder vil dog ikke være omfattet af kravet om kemiske analyser, og vil derfor ikke blive
pålagt udgifter hertil.
Side 7/8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 809: Notat om komitésag om fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer (akrylamid)
Fødevarestyrelsen vil fortsat på styrelsens hjemmeside informere forbrugerne om akrylamid og jævnligt bringe
opslag om akrylamid i eksempelvis pomfritter på Facebook-siden Mad med Mindre Kemi.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget betyder, at vejledningen til virksomheder om akrylamid vil ske på et mere ensartet grundlag i EU-
landene. Forslaget har begrænsede konsekvenser for danske virksomheder. Forslaget vurderes samtidig at betyde
et øget beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 8/8